ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 140: Samlenotat for de sager på rådsmødet (ECOFIN) den 28. januar 2014, som er relevante for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Samlenotat til ERU til ECOFIN 28. januar 20141.Implementering af det fælles banktilsyn (SSM)- StatusKOM(2012)511Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet ogErhvervs- og Vækstministeriet.Præsentation af det græske formandskabs arbejdsprogram- Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Er-hvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Skatteministeri-et.Opfølgning på DER 19-20. december 2013Implementering af vækst- og beskæftigelsespagten.KOM-dokument foreligger ikke- Udveksling af synspunkterMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og IndenrigsministerietImplementering af Stabilitets- og Vækstpagten- VedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og IndenrigsministerietForslag til direktiv vedr. betalingskonti-Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 28.januar 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligtrådsmøde med henblik på vedtagelse.KOM(2013)266Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet ogErhvervs- og VækstministerietMakrofinansiel assistance til Tunesien-Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 28.januar 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligtrådsmøde med henblik på vedtagelse.KOM(2013)860Materialet er udarbejdet af Økonomi- og IndenrigsministerietSide2

Dagsordenspunkt 1: Implementering af det fælles banktilsyn (SSM)KOM(2013)511ResuméForordningen om det fælles banktilsyn (”Single Supervisory Mechanism” – SSM) blevvedtaget endeligt i oktober 2013 og trådte i kraft i november 2013.Den Europæiske Centralbank (ECB) er på den baggrund i gang med at opbygge deorganisatoriske rammer for det fælles tilsyn, ligesom der pr. 1. januar 2014 er udpegeten fuldtidsformand for det fælles banktilsyn.Som led i etableringen af det fælles banktilsyn gennemfører ECB frem til efteråret2014 en grundig gennemgang af aktiver og risici i de største kreditinstitutter i eurolan-dene.Det forventes, at der på det kommende ECOFIN vil være en orientering om status forarbejdet med implementeringen af det fælles banktilsyn.IndholdForordningen om det fælles banktilsyn (”Single Supervisory Mechanism” – SSM) blevvedtaget endeligt i oktober 2013 og trådte i kraft i november 2013.Den Europæiske Centralbank (ECB) er på den baggrund i gang med at opbygge deorganisatoriske rammer for det fælles tilsyn, ligesom der pr. 1. januar 2014 er udpegeten fuldtidsformand for det fælles banktilsyn.Gennemførelse af grundig gennemgang af aktiver og risiciDen Europæiske Centralbank, ECB, gennemfører som led i etableringen af den fællestilsynsmekanisme (SSM) en såkaldt ”comprehensive assessment” (CA), der består afen risikovurdering, balancegennemgang (”balance sheet assessment” - BSA) og enstresstest af eurolandenes omkring 130 største banker. Formålet med øvelsen er atøge transparensen om de deltagende bankers sundhedstilstand og adressere evt.eksisterende (”legacy”) problemer inden overgangen til det fælles banktilsyn.Balancegennemgangen forventes gennemført i løbet af første halvår af 2014, mensdet samlede resultat af balancegennemgangen og stresstesten skal foreligge omkringoktober 2014. ECB har udmeldt generelle metodiske overvejelser om øvelsen i okto-ber 2013, men den endelige metodiske tilgang ventes først afklaret i løbet af janu-ar/februar 2014. Det forventes, at ECB vil gøre brug af eksterne konsulenter som led iøvelsen.Ingen ikke-eurolande har endnu meldt sig ind i det fælles tilsyn, og ECB-øvelsen om-fatter derfor alene banker i eurolandene. Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) harimidlertid anbefalet tilsynsmyndighederne i alle 28 EU-lande at gennemføre en vurde-ring af aktivernes kvalitet (”asset quality review”, AQR), og ikke-eurolandenes tilsyns-myndigheder (i Danmarks tilfælde Finanstilsynet) vil således parallelt med ECB-øvelsen hver især gennemføre en sådan aktivgennemgang, ligesom bankerne i bådeeuro- og ikke-eurolande vil deltage i den fælles stresstest, som vil blive koordineret afEBA. De nærmere metodiske tilgange drøftes fortsat i EBA.HjemmelsgrundlagIkke relevant.

NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen om implementering af det fælles banktilsyn har ikke lovgivningsmæssige kon-sekvenser.Statsfinansielle konsekvenserSagen om implementering af det fælles banktilsyn har ikke direkte statsfinansiellekonsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserSagen om implementering af det fælles banktilsyn har ikke direkte samfundsøkonomi-ske konsekvenser.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen om implementering af det fælles banktilsyn har ikke tidligere været forelagtFolketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningFra dansk side vil man tage statusorienteringen til efterretning.Andre landes holdningDe øvrige lande forventes at tage statusorienteringen til efterretning.

Dagsordenspunkt 2: Præsentation af det græske formandskabs arbejdsprogram[KOM-nr. foreligger ikke]ResuméGrækenland varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2014. Det græske formand-skab vil præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN d. 28. januar.BaggrundGrækenland har EU-formandskabet i 1. halvår af 2014. Det græskeformandskab ven-tes på ECOFIN d. 28. januar 2014, som det er normal praksis, at præsentere sit ar-bejdsprogram. Præsentationen ventes efterfulgt af en drøftelse af formandskabetsarbejdsprogram og prioriteter.De overordnede prioriteter for det græske formandskab vil være i) vækst, beskæftigel-se og samhørighed ii) yderligere integration i EU og eurozonen iii) migration, grænserog mobilitet og iv) maritim politik. Den maritime politik vil gå på tværs af de andre treprioriteter.På ECOFIN’s område forventes bankunionen at være det dominerende emne. Efter atRådet i december 2013 opnåede politisk enighed om den fælles afviklingsmekanismefor kreditinstitutter (SRM), skal forordningsforslaget om mekanismen forhandles medEuropa-Parlamentet, mens ordningen for den fælles afviklingsfond skal forhandles i enmellemstatslig traktat.Der henvises i øvrigt til bilag 1 for en oversigt over verserende sager i ECOFIN.IndholdØkonomisk-politisk samarbejdeDet græske formandskab vil prioritere arbejdet med videreudvikling af ØMU’en, her-under styrket ex-ante koordinering af økonomiske reformer samt ”Partnerskaber forvækst, job og konkurrenceeevne”, der skal styrke gennemførelsen af reformer. For-mandskabet vil også fremme den sociale dimension af ØMU’en.Formandskabet ventes endvidere at prioritere det løbende arbejde inden for Stabili-tets- og Vækstpagten, herunder vurdering af tiltagene ide lande, der har henstillingerinden for rammerne af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud (EDP-proceduren), den årlige vækstundersøgelse og det europæiske semester i 2014.Formandskabet ventes endvidere at prioritere arbejdet med at udvikle den langsigtedefinansiering af økonomien.

Bankunionen og regulering af den finansielle sektorBankunionen forventes at blive den vigtigste prioritet for det græske formandskab.Den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter (SRM) skal forhandles med Euro-pa-Parlamentet i foråret inden valget til Parlamentet, mens det fælles tilsyn (SSM) skalimplementeres med henblik på igangsættelse i efteråret.Formålet med SRM er at understøtte finansiel stabilitet i EU ved at bryde den negativespiral mellem svage offentlige finanser og svage banker i de enkelte medlemslande,hvilket har gjort sig gældende særligt i nogle eurolande.Formandskabet ventes bl.a at prioritere arbejdet med at opnå enighed i Rådet omsagerne vedr. revision af direktivet om hvidvaskning af penge (AMLD/AMLR), forsik-

ringsmæglerdirektivet (IMD), forslaget til revision af betalingstjenestedirektivet (PSD II)samt forslaget vedr. regulering af langsigtede investeringsfonde (ELTIF).Skatte- og afgiftssagerPå skatteområdet vil det græske formandskab arbejde på at fremme automatisk in-formationsudveksling om skatteoplysninger i EU som led i indsatsen mod skatteund-dragelse. Formandskabet vil således søge at få en aftale i Rådet vedrørende det revi-derede rentebeskatningsdirektiv inden udgangen af marts, jf. konklusionerne på DetEuropæiske Råd(DER) d. 20. december 2013.Formandskabet vil endvidere søge atopnå politisk enighed i Rådet om Kommissionens forslag om ændring af direktivet omadministrativt samarbejde. Dette forslag skal sikre en EU-ramme om den styrkedeautomatiske informationsudveksling på europæisk og globalt plan, som det blev be-sluttet at udvikle på ECOFIN d. 14. maj 2013 og DER d. 22. maj 2013.Formandskabet vil derudover fortsætte arbejdet med direktivet om et fælles konsolide-ret skattegrundlag for selskaber (CCCTB) samt Kommissionens forslag om en revide-ring af direktivet om fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber.Formandskabet ventes også at prioritere forslaget om et forstærket samarbejde ved-rørende en afgift på finansielle transaktioner.Andre sagerECOFIN vil under græsk formandskab skulle forberede og følge op på møder i DER,forberede fælles EU-input og holdninger til G20-møder for finansministre og central-bankchefer og evt. drøfte ændring af IMF’s kvoteformel.Rådet skal endvidere i løbet af februar fastlægge retningslinjerne for EU's 2015-budget. Parallelt hermed kører dechargeproceduren, vedrørende implementeringen afEU budgettet 2012.HjemmelsgrundlagIkke relevantNærhedsprincippetIkke relevantEuropa-Parlamentets udtalelseGældende dansk ret ogforslagets konsekvenser herforFormandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæssigekonsekvenser for Danmark.Statsfinansielle konsekvenserFormandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Dekonkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår 2014 vil imidlertid kunne havestatsfinansielle konsekvenser for Danmark.Samfundsøkonomiske konsekvenserFormandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-ser. De konkrete sager på ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår 2014 vil imidlertid kunnehave samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Styrkelse af det økonomiske Siden starten af krisen har EU gennemført betydelige reformer afsamarbejde i EUdet økonomiske samarbejde i EU gennem styrkelsen af Stabili-tets- og Vækstpagten og indførelsen af en ny procedure for fore-byggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer. Endvide-re har eurolandene styrket deres økonomiske samarbejde.Arbejdet med yderligere udvikling af ØMU’en vil fortsætte i 2014med fokus på udvalgte konkrete tiltag (udover arbejdet med detstyrkede banksamarbejde). Der lægges op til fortsatte drøftelseraf reformkontrakter og tilhørende solidaritetsmekanismer mhp.generel enighed på DER i oktober 2014. Desuden drøftes ram-merne for forhåndskoordinering af væsentlige reformer fortsat.Det er muligt, Kommissionen vil fremlægge input til drøftelserne idet kommende år (meddelelser, lovgivningsforslag el. lign.) ud-over de tidligere meddelelser fra Kommissionen.Det Europæiske SemesterFormålet med det Europæiske Semester er at styrke ”ex antekoordination” af den økonomiske politik, dvs. drøftelser af EU-landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af nationalpolitik. Det Europæiske Semester er gennemført i 2011-2013.Det Europæiske Semester 2014 indledtes i november 2013 medKommissionens årlige vækstundersøgelse 2014. Vækstunder-søgelsen danner grundlag for horisontale drøftelser af de øko-nomiske udfordringer i EU i første fase af semestret frem til detårlige økonomiske topmøde på DER i foråret 2014, hvis formåldet er at udstikke politiske anbefalinger til EU-landene som hel-hed mht. makroøkonomisk politik, herunder finanspolitik, struk-turpolitik mv. EU-landene afleverer herefter i april deres stabili-tets- og konvergensprogrammer samt nationale reformprogram-mer, som tager højde for retningslinjerne fra DER.Kommissionen offentliggjorde ligeledes i november 2013 som ledi makroubalanceproceduren den såkaldte scoreboardrapport(’Alert Mechanism Report’), som skal vurdere udviklingen i enrække makroøkonomiske og finansielle indikatorer i landene ogidentificere lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbyg-ge ubalancer. Kommissionen gennemfører i foråret 2014, underhensyntagen til Rådets vurdering af scoreboardrapporten, endybdegående analyse af lande, som ifølge Kommissionens vur-dering har eller er i fare for at blive påvirket af ubalancer. Dedybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rå-det om anbefalinger eller henstillinger om at korrigere ubalancer-ne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig afde identificerede ubalancers karakter.Kommissionen fremlægger i anden fase af semestret i april-juni2014 udkast til rådsudtalelser om landenes stabilitets- og kon-vergensprogrammer og eventuelle udkast til henstillinger mht.makroøkonomiske ubalancer og strukturpolitik på baggrund afbl.a. de nationale reformprogrammer i det omfang, det er rele-vant. På den baggrund vedtager ECOFIN i juni rådsudtalelserom stabilitets- og konvergensprogrammerne og vedtager lande-specifikke anbefalinger under Traktatens artikel 121 (og artikel136 for eurolandene). Senere i juni endosserer DER de lande-

ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelseaf Stabilitets- og Vækstpagten, herunder landenes henstillinger.ECOFIN ventes i begyndelsen af 2014 at vedtage en rådsbeslut-ning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud iKroatien, samt en henstilling til Kroatien om at gennemføre struk-turelle budgetforbedringer og bringe underskuddet under Stabili-tets- og Vækstpagtens grænse for det offentlige underskud på 3pct. af BNP inden for en given frist.På basis af budgetdata for 2013, samt EU-Kommissionens for-årsprognose for den budgetmæssige udvikling i prognoseperio-den 2014-15, som offentliggøres i maj, ventes Kommissionen imaj/juni 2014 at vurdere den foreløbige implementering af eksi-sterende henstillinger og pålæg, herunder fremsætte eventuelleforslag om ophævelse af henstillinger med frist i 2013 for demedlemslande, som har bragt det offentlige underskud holdbartunder 3 pct. af BNP.

Kommissionen har i juni 2012 fremsat forslag til ny forordningvedr. EU’s betalingsbalancefacilitet for mellemfristet finansielassistance til ikke-eurolande. Forslaget har bl.a. til hensigt opda-tere og ajourføre forordningen i lyset af, at EU- og eurolandene ilyset af krisen har etableret forskellige finansieringsmekanismer,herunder den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) ogden europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) for eurolandene,samt EU27’s finansielle stabiliseringsmekanisme(EFSM).Kommissionen har efter fremsættelsen af sit forslag ijuni 2012 foreslået, at betalingsbalancefaciliteten også skal kun-ne yde lån til ikke-eurolande til brug for rekapitalisering af nødli-dende finansielle institutioner i det pågældendeland.Formandskabets kompromisforslag fastholder genereltKommissionens forslag. Kompromisforslaget præciserer, at lån tilet ikke-euroland til rekapitaliseringsformål er en mulighed underfaciliteten, såfremt problemerne i den finansielle sektor giveranledning til betalingsbalanceproblemer. Lån til et ikke-eurolandtil rekapitaliseringsformål vil ikke have en selvstændig statusunder faciliteten.Rådet behandlede sagen under det litauiske formandskab, idetder dog ikke kunne opnås enighed. Forhandlingerne vil muligvisblive videreført under græsk formandskab.

ECOFIN møde i juli. Der stiles mod en aftale med EP om EU'sbudget for 2015 på Budget-ECOFIN i november.DechargeRevisionsrettens årsrapport om implementeringen af EU budget-tet i 2012, blev præsenteret på ECOFIN den 10. december 2013.Rapporten danner grundlag for dechargeproceduren, hvor Euro-pa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler Kommissi-onen decharge for budgetgennemførelsen.Detaljerede drøftelser om årsrapporten pågår i januar og februarog Rådets henstilling til Europa-Parlamentet forventes behandletpå ECOFIN den 18. februar, hvor formandskabet vil søge at op-nå enighed herom.Euroområdet udvidedes 1. januar 2014 til 18 medlemslande,med Letlands indførelse af den fælles valuta.ECOFIN ventes den 20. juni at tage stilling til konvergens-rapporter fra Kommissionen og ECB vedr. udviklingen i konver-genssituationen i landene uden for euroen.Finansielle sagerSag/initiativ/hjemmelForslag knyttet til et styrketbanksamarbejde (”bankuni-on”)Forløb/statusEn vigtig del af arbejdet med krisehåndtering vedrører etablerin-gen af et styrket banksamarbejde (”banking union”) i EU. Formå-let er at understøtte finansiel stabilitet i eurozonen og i EU somhelhed ved at bryde den negative spiral mellem svage offentligefinanser og svage banker i de enkelte medlemslande, som sær-ligt har gjort sig gældende i visse eurolande.Forordningen om etablering af et fælles banktilsyn (SSM) blevendeligt vedtaget i november 2013 og skal nu implementeresfrem til den planlagte ikrafttræden i efteråret 2014.Rådet nåede 18. december 2013 til enighed om forslag vedr.etablering af en fælles afviklingsmekanisme (SRM) inkl. en sek-torfinansieret afviklingsfond for nødlidende banker for de lande,der deltager i det fælles banktilsyn. Mekanismen skal operereefter samme regler for krisehåndtering som vil gælde ikke-deltagende lande, jf. nedenfor, herunder med hovedvægten på,at omkostninger bæres af bankernes ejere og kreditorer (”bail-in”) og sektoren selv, frem for skatteyderne. Forslaget skal nuforhandles med Europa-Parlamentet, ligesom der inden marts2014 skal vedtages en mellemstatslig aftale om en gradvisovergang fra nationale afviklingsfonde til én fælles fond i løbet afen tiårig overgangsperiode. I forlængelse af drøftelsen på ECO-FIN i december af spørgsmålet om en fælles offentlig backstopfor de deltagende lande, som i sidste ende kan yde midlertidigelån til den fælles fond om nødvendigt, vil sådanne ordningerfremadrettet skulle operationaliseres mere konkret, særligt for såvidt angår den ti-årige overgangsperiode, herunder med henblikpå at sikre ligestilling mellem eurolande og evt. deltagende ikke-eurolande.Revision af direktiv om ind-skydergarantiordninger (De-posit Guarantee Schemes –Forslaget skal gennemføre tilpasninger og harmoniseringer ift.det eksisterende direktiv, herunder vedr. dækning, finansieringog risikobaserede bidrag til indskydergarantiordninger, udbeta-lingsfrister og sammentænkning med andre krisehåndterings-

Forslaget skal sikre fælles rammer i EU for tidlig indgriben, fore-byggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejdevedr. nødlidende og potentielt nødlidende kreditinstitutter oginvesteringsselskaber. Forslaget indeholder bl.a. mulighed fornedskrivning af aktier, garant- og andelsbeviser og ansvarligkapital samt nedskrivning af tilgodehavender for bankernes kre-ditorer og/eller konvertering heraf til egentlig kernekapital (så-kaldt ”bail-in”). Dette skal finansiere en ordnet afvikling og der-med mindske risikoen for, at de offentlige finanser påføres om-kostninger ved kriser i den finansielle sektor.Rådetnåede en aftale med Europa-Parlamentet i december2013, og der udestår nu den formelle godkendelse i Rådet ogEuropa-Parlamentet. Dette vil muligvis finde sted under græskformandskab.

Omnibus II udpeger de områder i Solvens II (vedr. kapital- ogrisikostyring i forsikringssektoren) og Prospektdirektivet (vedr.oplysningskrav ved værdipapirudstedelser), hvor de europæisketilsynsmyndigheder for forsikring/pension (EIOPA) og værdipapi-rer/markeder (ESMA) skal udarbejde udkast til såkaldt bindendetekniske standarder. Omnibus II tilpasser desuden de to direkti-ver til den nye procedure for mægling mellem forskellige landesnationale tilsyn, hvor EIOPA og ESMA får en mæglende funktionog i sidste instans beslutningskompetence, såfremt der eruenighed mellem de nationale tilsyn. Derudover foretager Om-nibus II konsekvensrettelser i de to direktiver, fx ift. udveksling afinformation mellem nationale tilsyn og de nye EU-tilsynsmyndigheder.Rådetnåede en aftale med Europa-Parlamentet i november2013, og der udestår nu den formelle godkendelse i Rådet ogEuropa-Parlamentet. Dette vil muligvis finde sted under græskformandskab.

Forslaget er fremsat i juli 2010. Forslaget skal øge effektivitetenog sikre ensartede konkurrencevilkår i EU mht. investorgaranti-ordninger (i Danmark hører investorgarantiordningen sammenmed indskydergarantiordningen under Garantifonden for Ind-skydere og Investorer). Forslaget reviderer det gældende direk-tiv fsva. bl.a. dækningsniveau, finansiering og formue, udbeta-lingsfrister, information til investorerne mv. Investorgarantidirek-tivet beskytter investorer ifm. værdipapirinvesteringer mod risi-koen for svig, administrative forsømmelser eller driftsfejl, somgør et investeringsselskab, fx et fondsmæglerselskab eller etpengeinstitut (værdipapirhandlere), som på vegne af kunderforetager handel med værdipapirer, ude af stand til at tilbagele-vere kunders værdipapirer.Rådet nåede enighed ultimo 2011. Det græske formandskab vilmuligvis søge at nå enighed i trialogforhandlingerne med Euro-pa-Parlamentet om sagen.

Forslaget er fremsat i oktober 2011. Formålet med MAR/MAD erat styrke regelsættet for at forhindre markedsmisbrug på definansielle markeder, fx markedsmisbrug i form af insiderhandelog kursmanipulation, som kan skade tilliden til de finansiellemarkeder. MAR skal samtidig sikre konsistens med det nugæl-dende direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID)vedr. værdipapirhandel generelt og opdatere det gældendeMAD i lyset af markedsudviklingen. MAR indeholder også be-stemmelser vedr. regulering af såkaldte benchmarks (fx LIBORog EURIBOR) for at imødegå manipulation af sådanne bench-marks. MAR er forhandlet i regi af ECOFIN. MAD, som handlerom strafferetlige sanktioner i markedsmisbrugssager, forhandlesi Rådet for retlige og indre anliggender (RIA). MAD er omfattet afDanmarks retsforbehold, hvorfor MAD ikke vil være gældendefor og ikke vil skulle implementeres i Danmark.Rådetnåede en aftale med Europa-Parlamentet i juni 2013, ogder udestår nu den formelle godkendelse i Rådet og Europa-Parlamentet, samt yderligere teknisk arbejde på sagen. Dettearbejde vil muligvis finde sted under græsk formandskab.

Forslaget er fremsat i oktober 2011. Formålet med forslaget erat opdatere det gældende direktiv bl.a. i lyset af erfaringerne fraden finansielle krise. Forslaget indeholder en række forskelligetekniske elementer, herunder introduktion af en ny børstype,den organiserede handelsfacilitet, OTF (”Organised TradingFacility”), krav om før- og efterhandelsgennem-sigtighed forandre finansielle instrumenter end aktier, børspligt for standardi-serede OTC-derivater (”Over The Counter”-derivater”), regule-ring af højfrekvent computerbaseret automatisk handel, nyebestemmelser om god ledelse, regulering af adgangen til deteuropæiske værdipapirmarked for værdipapirhandlere fra tredje-lande, regulering af handel med råvarederivater, bedre investor-beskyttelse og uafhængig rådgivning, ligesom den fælleseuro-pæiske værdipapirtilsynsmyndighed ESMA tildeles en størrerolle i tilsynet med værdipapirhandel i EU.Rådetnåede en aftale med Europa-Parlamentet medio januar2014. Der udestår nu den formelle godkendelse i Rådet og Eu-ropa-Parlamentet, samt yderligere teknisk arbejde på sagen.Dette arbejde vil muligvis finde sted under græsk formandskab.

re, der kan tage risiko, og medarbejdere med kontrolfunktioner iadministrationsselskaber for investeringsinstitutter. For det tred-je harmonisering af administrative sanktioner for overtrædelse afreglerne i UCITS-direktivet og de regler, der udstedes i medførheraf.Rådet nåede enighed i december 2013. Forhandlingerne medEuropa-Parlamentet ventes at pågå under det græske formand-skab mhp. en endelig aftale.Forsikringsmæglerdirektivet(Insurance Mediation Direc-tive – IMD)Forslaget er fremsat i juli 2012. Forslaget har til formål at øgeharmoniseringen på området i EU og højne forbrugerbeskyttel-sen. Kommissionen anfører som begrundelse for forslaget, atdet er nødvendigt med klare og fælles regler for forsikringsmæg-lere, hvis der skal garanteres fri udveksling på tværs af græn-serne af forsikringsydelser, og forsikringstagerne skal sikres enbeskyttelse på et højt niveau.Rådet har endnu ikke nået enighed i sagen. Videre forhandlin-ger i Rådet ventes at pågå under det græske formandskab.Værdipapircentraler (Central Forslaget er fremsat i marts 2012. Forslaget skal medvirke til atSecurities Depositaries –øge sikkerheden ifm. afviklingen af værdipapirhandler (dvs.CSD)betaling for og levering af de handlede værdipapirer via en vær-dipapirscentral). Derudover indebærer forslaget en fælles euro-pæisk regulering af værdipapircentraler, herunder regler omhvilke kerneaktiviteter en værdipapircentral kan udøve, hvilkeaktiviteter en værdipapircentral kan udøve som accessoriskvirksomhed som et supplement til kerneaktiviteterne samt fællesregler om godkendelse af og tilsyn med værdipapircentraler.Rådet nåede enighed i september 2013. Det græske formand-skab vil muligvis fortsætte trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet.Revision af direktivet omhvidvaskning af penge (AntiMoney Laundering Directi-ve/Regulation –AMLD/AMLR)Forslaget er fremsat i februar 2013. Forslaget har til formål atskærpe de gældende EU-regler om pengeoverførsler og be-kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Forslaget til direktiv(fjerde hvidvaskdirektiv) skal fremme en mere målrettet risikoba-seret tilgang til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.Fjerde hvidvaskdirektiv vil ligesom det tredje direktiv fra 2004være et minimumsdirektiv, hvor medlemslandene har mulighedfor at fastsætte strengere krav. Den væsentligste ændring i for-slaget til forordning er, at pengeoverførsler nu også skal inde-holde oplysninger om betalingsmodtager, hvor det overførtebeløb fra uden for EU overstiger 1.000 euro (ca. 7.500 kroner).Sagen er behandlet i Rådet under det litauiske formandskab.Rådet har endnu ikke nået enighed. Videre forhandlinger i Rå-det ventes at pågå under det græske formandskab.

Forslaget er fremsat i juli 2013. Betalingstjenestedirektivet regu-lerer betalingstjenester (fx tjenester vedr. kort-, internet- og mo-bilbetalinger) mhp. at skabe et mere effektivt og konkurrence-dygtigt betalingsmarked for forbrugere både hvad angår inden-landske og udenlandske betalinger. Forslaget har til formål atfremme den videre udvikling af et EU-marked for elektroniskebetalinger. Forslaget skal opdatere og udbygge de nuværenderammer for betalingstjenester, fastsætte regler, der forbedrergennemsigtighed, innovation og sikkerhed for detailbetalinger ogforbedre overensstemmelsen mellem de nationale bestemmel-ser på området. Forslaget vedrører desuden bestemmelser, sådet bringes i overensstemmelse med Single Euro PaymentsArea (SEPA) mv.Rådet har endnu ikke indledt sin behandling af forslaget. Detgræske formandskab ventes at indlede forhandlingerne i Rådet.

Forslaget er fremsat i september 2013. Forslaget er fremsat iforlængelse af Kommissionens arbejde med at vurdere det så-kaldte skyggebanksystem (den såkaldte ”shadow banking”, dvs.den kreditformidling, der omfatter enheder og aktiviteter udenfordet almindelige banksystem). Forslaget vedrører i forlængelseheraf specifikt regulering af de såkaldte pengemarkedsfonde forat adressere de systemiske finansielle risici, som er forbundetmed pengemarkedsfondes virksomhed.Pengemarkedsfondetager mod investeringer af indskudslignende karakter mhp. in-vestering i ofte meget sikre, likvide og korte gældsinstrumenter,men indskud er modsat indestående i almindelige banker nor-malt imidlertid ikke omfattet af nogen form for garan-ti.Regelsættet supplerer direktivet vedrørende investeringsinsti-tutter (UCITS V)og direktivet om forvaltere af alternative investe-ringsfonde (AIFMD).Rådet har endnu ikke indledt sin behandling af forslaget. Detgræske formandskab vil muligvisindlede forhandlingerne i Rå-det.

Forslaget er fremsat i juni 2013. Formål med forslaget er atfremme muligheden for fælles investeringer i langsigtede mate-rielle og immaterielle anlægsaktiver ved at give mulighed foretablering af langsigtede investeringsfonde med investorer påtværs af landegrænser inden for EU. Målgruppen i den hen-seende er særligt mindre forsikringsselskaber og pensionsfon-de, der ikke kan rejse tilstrækkelig kapital som enkeltinvestorer,samt detailinvestorer. Det foreslås, at forvaltere af langsigtedeinvesteringsfonde skal have muligheden for at opnå et ”europæ-isk markedsføringspas”, hvormed de kan markedsføre deresfonde på tværs af EU-landene.Rådet har endnu ikke indledt sin behandling af forslaget. Dette

Skatte- og afgiftssagerSag/initiativ/hjemmelRevision af direktivet omadministrativt samarbejde(automatisk informationud-veksling)Forløb/statusKommissionen fremsatte d. 12. juni 2013 forslag til ændring afdirektivet om administrativt samarbejde. Forslaget skal sikre enEU-ramme om den styrkede automatiske informationsudveks-ling på europæisk og globalt plan, som det blev besluttet atudvikle på ECOFIN 14. maj og DER d. 22. maj.Forslaget udvider anvendelsesområdet for automatisk udveks-ling af oplysninger om andre EU-borgeres konti og depoter hosbanker og andre finansielle institutter. Efter det eksisterendedirektiv om administrativt samarbejde skal EU-landene biståhinanden med udveksling af oplysninger til brug i skattesager.Udvekslingen skal i dag som hovedregel ske efter anmodning,så et EU-lands myndigheder kan anmode et andet EU-landsmyndigheder om oplysninger til brug i en konkret skattesag.Kommissionens nye forslag går ud på at indsætte regler i direk-tivet om administrativt samarbejde om, at EU-landene skal fore-tageautomatiskinformationsudveksling af oplysninger om beta-ling af udbytte og andre finansielle indtægter fra pengeinstituttermfl. i et EU-land til en person i et andet EU-land. Alle EU-landeskal således pålægge deres finansielle institutioner ved begyn-delsen af hvert år at indberette til deres skattemyndigheder,hvad de betalte af udbytte mv. til personer i andre EU-lande idet foregående år, og disse oplysninger skal sendes videre tilskattemyndighederne i de lande, hvor indtægtsmodtagerne erbosat.Forhandlinger om direktivet har været udsat i en periode for atsikre overensstemmelse med den globale udvikling på området.EU deltager således i OECD-arbejdet med udvikling af en fæl-les global standard for automatisk udveksling af oplysninger.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2014.Revision af rentebeskat-ningsdirektivetEfter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikrebeskatningen af indkomst fra opsparing vedautomatiskudveks-ling af oplysninger om rentebetaling fra et EU-land til en fysiskperson i et andet EU-land. Luxembourg og Østrig har dog enovergangsordning, så de kan sikre beskatningen ved at opkræ-ve kildeskat af rentebetalingen. Overgangsordningen udløber,så de to lande skal gå over til direktivets hovedregel om auto-matisk informationsudveksling, når Schweiz, Liechtenstein,Andorra, Monaco og San Marino accepterer at udveksle oplys-ninger efteranmodning.EU’s rentebeskatningsaftaler med Schweiz, Liechtenstein, An-

dorra, Monaco og San Marino indebærer, at disse lande sikrerbeskatningen af indkomst fra EU-borgeres opsparing i disselande via opkrævning af kildeskat.Kommissionen forslag til direktiv om revision af rentebeskat-ningsdirektivet fra 2008 indebærer en række tekniske ændrin-ger for at sikre direktivets effektivitet. Der er enig om de tekni-ske ændringer, men Luxembourg og Østrig kæder vedtagelsensammen med forhandlingerne med Schweiz m.fl. om tilsvaren-de ændringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.Rådet gav den 14. maj 2013 Kommissionen mandat til forhand-ling med de pågældende lande om en revision på grundlag afdet nye EU direktiv både vedr. tekniske ændringer og vedr.informationsudveksling.DER 22. maj 2013 pålagde ECOFIN at vedtage revisionen afrentebeskatningsdirektivet inden udgangen af 2013. Luxem-bourg og Østrig blokerer imidlertid for vedtagelse, da de to lan-de er af den opfattelse, at DER’s anmodning forudsætter, at derer opnået enighed med de pågældende tredjelande.Med henblik på opnåelse af politisk enighed ventes sagen drøf-tet i ECOFIN igen i 1. halvår af 2014.Antisvigaftaler med europæi-ske tredjelandeEU og EU’s medlemsstater har indgået en antisvigaftale medSchweiz, som har til formål at bekæmpe svig til skade for lan-denes finansielle interesser. Aftalen går bl.a. ud på udvekslingaf oplysninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. moms og told,men ikke vedr. direkte skat.Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en antisvig-aftale, som også skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhand-lingerne var tidligere meget vanskelige – især på grund afuenighed om Liechtensteins bankhemmelighed og landets sær-ligt snævre definition af skattesvig, som ikke omfatter manglen-de selvangivelse af indtægter. Liechtenstein har afgivet erklæ-ring over for OECD om, at landet vil give andre lande oplysnin-ger vedr. direkte beskatning, herunder også bankoplysninger.Liechtenstein har indgået aftale herom med en række EU-lande, herunder Danmark, og med USA. Liechtenstein er nuvillig til at indgå en antisvigaftale med EU og EU’s medlemslan-de, som også omfatter bankoplysninger. Aftalen er imidlertidikke indgået endnu, da Luxembourg og Østrig kæder sagensammen med andre forslag, herunder især rentebeskatningsdi-rektivet.Når der er indgået en aftale med Liechtenstein, ventes forhand-linger om ændring af antisvigaftalen med Schweiz, så den ogsåomfatter direkte skat, samt forhandling om nye tilsvarende afta-ler med Andorra, Monaco og San Marino.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2014.Styrkelse af bekæmpelse afskattesvig og skatteunddra-gelseKommissionen fremlagde 6. december 2012 en handlingsplantil styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragel-se. Handlingsplanen indeholder et katalog med foranstaltninger,som kan hjælpe medlemslandene med at beskytte deres skat-tegrundlag og inddrive skattekrav.Handlingsplanens centrale nye initiativer er Kommissionens tohenstillinger, der vedrører hhv. tilskyndelse til anvendelse afminimumsstandarder i skatteforvaltningen i tredjelande og for-

hindring af aggressiv skatteplanlægning. Handlingsplanen op-fordrer derudover til hurtigere fremskridt for allerede fremsatteforslag, herunder de foreslåede ændringer af rentebeskatnings-direktivet og ændringer af de tilhørende aftaler med tredjelande,og fremlægger ideer til kommende initiativer vedr. skattesvig og–unddragelse.Initiativer i relation til handlingsplanen vil muligvis blive behand-let i ECOFIN i 1. halvår 2014.Adfærdskodeks for erhvervs-beskatningArbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindreskadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, atmedlemsstaterne ophæver eller ændrer deres ordninger, somer i strid med kodeksen (rollback), og at medlemsstaterne ikkeindfører nye ordninger i strid med kodeksen (standstill). Grup-pen har siden 1. halvår 2009 haft et arbejdsprogram, som ud-over rollback og standstil også indeholder anti-misbrug, gen-nemsigtighed og informationsudveksling i sager om internetransaktioner mellem koncernforbundne selskaber (transferpricing), administrativ praksis og forholdet til tredjelande.ECOFIN skal behandle adfærdskodeksgruppens rapport omgruppens arbejde under der græske formandskab, dvs. vedr. 1.halvår 2014.SelskabsbeskatningKommissionen fremsatte den 16. marts 2011 forslag om denfælles konsoliderede selskabsskattebase (Common Consolida-ted Corporate Tax Base (CCCTB)).Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere EU-lande.I dag kan et selskab med aktivitet i flere EU-lande blive beskat-tet i alle disse lande efter deres forskellige skatteregler og underhensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster.Forslaget medfører, at selskabet kan vælge at opgøre en sam-let skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkom-sten fordeles mellem de berørte lande efter en fordelingsnøgle.Hvert land beskatter den del af selskabets indkomst, som hen-føres til det pågældende land. Det er kun metoden til beregningaf skattepligtig indkomst, der er fælles. Hvert EU-land bestem-mer selv sin skattesats. Formålet med forslaget er at reducerede administrative byrder for selskaber med grænseoverskriden-de aktivitet, gøre det lettere at gennemføre grænseoverskriden-de omstruktureringer og hindre dobbeltbeskatning inden for EU.En arbejdsgruppe har foretaget en teknisk gennemgang af for-slaget, som dækker størstedelen af skatteretten.Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2014.Revision af ren-te/royaltydirektivetKommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til æn-dring af direktivet fra 2003. Forslaget omhandler regler for, at etEU-land ikke må beskatte renter og royalties, der betales af etselskab i dette land til et associeret selskab i et andet EU-land.Kommissionen foreslår, at et EU-lands pligt til at undlade kilde-beskatning af renter og royalties bliver betinget af, at det sel-skab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet afen effektiv beskatning i dette land. Kommissionen foreslår des-uden at ændre definitionen af, hvornår et betalende selskab oget modtagende selskab er associeret, så den nuværende betin-gelse om direkte ejerskab på mindst 25 pct. ændres til direkte

eller indirekte ejerskab på mindst 10 pct.Nogle EU-lande mener, at den foreslåede betingelse om effek-tiv beskatning skal udformes, så et EU-land fortsat skal skatte-fritage royaltybetalinger fra dette land til et selskab i et andetEU-land, som er omfattet af en særlig lav beskatning af royal-ties. Andre EU-lande er imod dette. Nogle EU-lande mener, atbetingelsen om effektiv beskatning skal suppleres med en be-tingelse om en minimumsskat.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2014.Revision mo-der/datterselskabs-direktivetEfter moder/datterselskabsdirektivet skal overskud, der udbeta-le fra et datterselskab i en medlemsstat til et moderselskab i enanden medlemsstat fritages for beskatning.Kommissionen fremsatte den 25. november 2013 et forslag tilændring af direktivet, hvorefter det foreslås, at en medlemsstatkan beskatte moderselskabet for udbytte, som det modtager fradatterselskabet, når udbyttet er fradragsberettiget for dattersel-skabet. Dette er for at undgå situationer, hvor både moder- ogdatterselskabet bliver skattefritaget.Kommissionen foreslår endvidere, at medlemsstaterne skalvedtage en fællesbestemmelse om bekæmpelse af misbrug.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2014.Revision af energiafgiftsdi-rektivetKommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af ener-giafgiftsdirektivet, hvor målet er at sikre en mere rationel ogmålrettet energibeskatning, som kan være et centralt instrumenttil opfyldelse af EU’s klima- og energimål. Med forslaget bliverCO2-udledninger udenfor CO2-kvotesystemet beskattet med enafgift på niveau med CO2-kvoteprisen samtidig med, at derundgås overlapninger af de to systemer. Det foreslås at indføreen opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift i en CO2-komponent baseret på CO2-indholdet i energiprodukterne og enenergikomponent baseret på energiindholdet (GJ) i energipro-dukterne. Sagen er teknisk behandlet på en række arbejds-gruppemøder. Rådet havde en første orienteringsdebat omforslaget den 22. juni 2012. Rådet godkendte en statusrapportfra arbejdsgruppen den 19. juni 2013. Det forventes, at detgræske formandskab vil fortsætte forhandlingerne med ud-gangspunkt i denne rapport og et kompromisforslag fra detlitauiske formandskab.Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2014.Afgift på finansielle transakti-onerPå ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunneopnås enstemmig tilslutning til Kommissions forslag fra 2011om en afgift på finansielle transaktioner, FTT. Kommissionenfremsatte den 14. februar 2013 forslag til forstærket samarbejdeom en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner.Forslaget skal indføre en harmoniseret afgift på finansielletransaktioner i (aktuelt) 11 EU-lande.En embedsmandsgruppe har indledt en teknisk gennemgang afforslaget. De ikke-deltagende lande, herunder Danmark, delta-ger i de tekniske og politiske drøftelser af forslaget, men harikke stemmeret.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2014.

Dagsordenspunkt 3: Opfølgning på Det Europæiske Råd (DER) den 19.-20. de-cember 2013 - Implementering af Vækst- og BeskæftigelsespagtenResuméECOFIN ventes kort at gøre status over implementeringen af Vækst- og Beskæftigel-sespagten som opfølgning på DER i december 2013.BaggrundDER vedtog i juni 2012 under dansk EU-formandskab Vækst- og Beskæftigelsespag-ten med henblik på at fremme intelligent, bæredygtig og jobskabende vækst i EU.Pagten omfatter en lang række tiltag på nationalt og europæisk plan. På beskæftigel-sessiden er indsatsen især rettet mod bekæmpelse af den høje ungdomsledighed. Ift.vækstinitiativer omfatter pagten bl.a. tiltag rettet mod modernisering af det indre mar-ked, etablering af et digitalt indre marked i 2015 samt et indre marked for energi i2015, bilaterale frihandelsaftaler samt finansieringsmekanismer til vækstforanstaltnin-ger. Sidstnævnte vedrører bl.a. kapitaludvidelsen til EIB på 10 mia. euro.DER gjorde på sit møde den 27.-28. juni 2013 ét-års status for implementeringen afVækst- og Beskæftigelsespagten. DER konkluderede, at selv om der var gjort godefremskridt med hensyn til udmøntningen af pagtens tiltag, hvoraf nogle allerede havdebåret frugt, var der behov for en yderligere indsats. Der var enighed om, at EU-institutionerne og medlemsstaterne skulle gøre deres yderste for at sikre, at alle ele-menterne i pagten blev gennemført hurtigt, herunder for såvidt angår det indre mar-ked, innovation, den digitale dagsorden, tjenesteydelser, og energi.En statusrapport udarbejdet af det litauiske formandskab forud for DER den 19.-20.december 2013 viste, at der er gjort yderligere fremskridt i implementeringen af pag-ten, men at der fortsat er mange tiltag, som enten er under behandling i Rådet ellerendnu ikke implementeret. DER konkluderede, at indsatsen bør fortsættes for at sikreden bedst mulige udnyttelse af pagtens potentiale, samt at rådet løbende bør følge oppå pagtens gennemførelse.IndholdSom opfølgning på DER den 19.-20. december 2013 ventes en kort drøftelse påECOFIN om status for implementeringen af Vækst- og Beskæftigelsespagten.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforSagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserSagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringSagen har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgFolketingets Europaudvalg orienteres løbende om implementeringen af Vækst- ogBeskæftigelsespagten i forbindelse med forelæggelserne vedrørende diverse råds-formationer.HoldningDansk holdningFra dansk side lægger man vægt på en fuld og hurtig gennemførelse af Vækst- ogBeskæftigelsespagten, der var et vigtigt resultat under dansk EU-formandskab. Idansk optik er implementeringen af pagten ikke gået hurtig nok. I lyset af det forestå-ende valg til Europa-Parlamentet i maj 2014 vil det være vigtigt, at der i de kommendemåneder nås enighed om så mange af de udestående lovgivningstiltag i pagten sommuligt, inden Europa-Parlamentet opløses.Andre landes holdningDer ventes bred opbakning til at skabe fremdrift i implementeringen af pagtens tiltag.

Dagordenspunkt 5: Forslag til direktiv vedr. betalingskonti1KOM(2013) 266ResuméKommissionen fremsatte den 8. maj 2013 forslag til direktiv om gennemsigtighed ogsammenlignelighed af gebyrer ifm. betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgangtil at oprette og anvende en basal betalingskonto.Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at sikre alle forbrugere i EU ret til enbasal betalingskonto, samt at lette de enkelte forbrugeres adgang til information omgebyrer, som bl.a. sikres ved at etablere en liste over sammenlignelige gebyrer i EUvedr. betalingskonti. Desuden skal forslaget lette adgangen til at skifte udbyder afbetalingskonti (fx pengeinstitutter) ved at indføre regler for, hvor lang tid et skifte mak-simalt må tage, samt at skiftet vil være forbundet med begrænsede omkostninger forforbrugeren.Der er i EU aktuelt ingen regulering på området vedr. betalingskonti. Forslaget vil in-debære en skærpelse af de gældende danske regler, herunder af regler om sammen-lignelighed og gennemsigtighed vedr. omkostninger relateret til en betalingskonto ogregler for skifte mellem udbydere af betalingskonti.Siden forslagets fremsættelse har EU-forhandlinger pågået på teknisk niveau i Rådet.Rådet opnåede på teknisk niveau enighed om en generel indstilling i december 2013,idet der fra dansk side i den forbindelse blev taget et forbehold for parlamentariskgodkendelse heraf. Nu udestår trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet.Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag og Rådets kom-promistekst og giver et prioriteret uddrag af sagen. Sagen er ikke på dagsorden forECOFIN den 28. januar 2014.BaggrundKommissionen anfører som begrundelse for forslaget, at adgang til en betalingskontoer blevet væsentlig for at kunne deltage fuldt ud i det moderne og digitale samfund.Adgangen til en betalingskonto giver således ifølge Kommissionen forbrugerne mulig-hed for at foretage og modtage betalinger, købe over internettet og betale regningerfor forsyningstjenester såsom telefoni, gas og el, men ifølge Kommissionen viser un-dersøgelser, at ca. 58 mio. forbrugere i EU over 15 år ikke har nogen betalingskonto.Undersøgelser viser ifølge Kommissionen desuden, at forbrugerne stadig finder detvanskeligt at sammenligne tilbud og priser for betalingskonti fra forskellige udbydere afbetalingskonti (fx pengeinstitutter). Selv når en sammenligning er mulig, er procedurenfor flytning af en eksisterende betalingskonto til en anden ifølge Kommissionen kom-pleks og besværlig. Det forekommer ifølge Kommissionen endvidere på uhensigts-mæssig vis, at forbrugere ikke kan åbne en betalingskonto i en medlemsstat, fordi deikke har fast adresse i den medlemsstat, hvor udbyderen er etableret. Det forekommerifølge Kommissionen også, at forbrugere bosiddende i en medlemsstat får afslag på atåbne en konto, selvom de er bosiddende i samme medlemsstat, hvor udbyderen eretableret.Det er Kommissionens opfattelse, at den manglende adgang til en betalingskonto ogdermed adgang til de traditionelle markeder for finansielle tjenesteydelser, vanskelig-

gør finansiel og social integration, og ofte sker på bekostning af den svageste del afbefolkningen.Den europæiske industriorganisation for banker (”The European Banking IndustryCommittee” (EBIC))vedtog i 2008 fælles principper for at skifte bank. Den 18. juli 2011kom Kommissionen med en henstilling til medlemslandene om at forbedre adgangentil at oprette og anvende en basal betalingskonto. Kommissionenhar imidlertid konsta-teret, at der kun er sket begrænsede forbedringer, og det er derfor Kommissionensvurdering, at der er behov for mere vidtfavnende og retligt bindende foranstaltningervedr. betalingskonti for at sikre, at det indre marked kan fungere effektivt og kommealle borgere til gode.På den baggrund fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv den 8. maj 2013. Derer i EU i dag ingen lovregulering på området vedr. adgang til betalingskonti.IndholdTraktatgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde (TEUF).Det overordnede formål med direktivforslaget er ifølge Kommissionen at skabe eteffektivt og konkurrencedygtigt marked for betalingskonti i EU med en høj grad af for-brugerbeskyttelse, samt fremme økonomisk vækst ved en større grad af forbrugermo-bilitet og økonomisk inklusion.Direktivforslaget giver alle EU-borgere adgang til en betalingskonto, fastsætter reglerfor oplysning om gebyrer, både inden og efter åbningen af kontoen, og forbrugerne fårmulighed for at skifte pengeinstitut inden for en rimelig tid.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne udpege nationale kompetente myndigheder,som skal sikre efterlevelsen af direktivet.Under behandlingen af forslaget i Rådeter det blevet præciseret, at anvendelsesom-rådet alene skal være kreditinstitutter, da der ikke er andre institutter, der kan opretteegentlige betalingskonti og modtage indlån. Der er dog indsat en medlemsstatsoption,der giver mulighed for at et medlemsland kan lade reglerne helt eller delvis omfatte2andre betalingsserviceudbydere. Dette giver fx mulighed for at lade prissammenlig-ningsreglerne have et bredere anvendelsesområde.Forslaget vedrører følgende elementer:Sammenlignelighed af gebyrer for betalingskontiSkift af udbyder af betalingskontiAdgang til at oprette og anvende en betalingskontoSanktionerEvalueringSammenlignelighed af gebyrer for betalingskontiFormålet med denne del af forslaget er at gøre det nemmere for forbrugerne at sam-menligne de priser (fx priser for oprettelse og ophævelse af kontoen), som udbydernetilbyder, for en betalingskonto, jf. nedenfor. Forslaget regulerer således ikke oplysnin-ger om og sammenlignelighed af rentesatser forbundet med betalingskonti.Ifølge Kommissionens forslag skal alle medlemsstater udarbejde en omkostningsliste,som skal meddeles Kommissionen. Listen skal indeholde vilkår og definitioner på deenkelte ydelser tilknyttet en betalingskonto, som er de mest repræsentative ydelser pånationalt plan. Kommissionen vil i samarbejde med den europæiske banktilsynsmyn-2

dighed (EBA) på baggrund af de udarbejdede lister lave en standardiseret EU-omkostningsliste, som medlemslandene skal anvende. Denne liste skal udleveres tilforbrugeren af udbyderen af en betalingskonto, inden der indgås en aftale om opret-telse heraf.Udbyderne af betalingstjenester skal ifølge Kommissionens forslag – mindst én gangom året – endvidere udlevere en opgørelse over de gebyrer, som udbyderen har op-krævet de foregående tolv måneder for tjenester ydet ifm. betalingskontoen.Derudover skal der ifølge Kommissionens forslag i hver medlemsstat etableres mindstét sammenligningswebsted, hvor de gebyrer der kræves af kreditinstitutter ifm. enbetalingskonto fremgår.Endeligt skal forbrugerne oplyses om, at de har ret til en betalingskonto uden andrefinansielle ydelser tilknyttet (en tilknyttet facilitet kunne fx være en overtræksfacilitet),og skal i den forbindelse oplyses om vilkår og de eventuelle gebyrer, der er forbundetmed kontoen.Rådets kompromistekst fastholder generelt Kommissionens forslag. Rådets kompro-mistekst præciser, at webstedet til sammenligning af gebyrer forbundet med beta-lingskonti enten skal drives af en privat operatør eller en offentlig myndighed.Skift af udbyder af betalingskontiFormålet med forslaget vedr. skift af udbydere af betalingskonti er at gøre det enkelt,nemt og hurtigt for forbrugere at flytte deres betalingsaftale til en anden udbyder.Kommissionens forslag fastsætter grænser for, hvor lang tid et skifte af betalingskontimellem udbydere maksimalt må tage. Kommissionens forslag indebærer også mulig-heden for grænseoverskridende skift mellem udbydere af betalingskonti. Ifølge Kom-missionens forslag gælder reglerne vedr. skift af udbyder, hvad enten den modtagen-de udbyder er etableret i en anden medlemsstat end den afgivende udbyder, ellerdisse er etableret i samme medlemsstat.Ifølge Kommissionens forslag skal det modtagende institut inden for 1 bankdag eftermodtagelsen af kundens ønske om et skift anmode det afgivende institut om de nød-vendige oplysninger. Inden for 7 dage skal dette institut afgive disse oplysninger. Her-efter skal det modtagende institut inden for yderligere 7 dage have foretaget sig detfornødne i form af oprettelsen af den ønskede betalingskonto, oprettelse af faste over-førsler til andre konti mv.Kommissionens forslag fastsætter endvidere, at det er den modtagende udbyder –såfremt forbrugeren ønsker det – der skal stå for flytningen fra den afgivende udbydertil den modtagende udbyder, herunder flytningen af tilbagevendende betalingsordre (fxfast overførsel til en anden konto).Den afgivende udbyder må ikke – hverken fra forbrugeren eller den modtagende ud-byder – kræve betaling for udveksling af oplysningerifm. flytningen. Forbrugeren skalendvidere omkostningsfrit have adgang til sine kontooplysninger og stående beta-lingsordrer hos både den modtagende og afgivende udbyder. Forslaget udelukker ikkemuligheden for, at den afgivende udbyder evt. kan afkræve forbrugeren et gebyr foropsigelse og flytning af en betalingskonto. Hvis der opkræves et gebyr ifm. flytningen,skal medlemsstaterne sikre, at dette gebyr er passende og afspejler denne udbydersfaktiske omkostninger.Såfremt forbrugeren lider et tab ifm. flytningen, fordi udbyderen ikke overholder disseregler, skal denudbyder, som ikke har opfyldt sine forpligtelser ifm. flytningen, dækketabet.

Rådets kompromistekst fastholder generelt Kommissionens forslag. I Rådets kom-promistekst er muligheden for grænseoverskridende skift mellem kreditinstitutter dogblevet fjernet og erstattet af en revisionsbestemmelse, som indebærer, at behovet forgrænseoverskridende skift skal undersøges nøjere inden for de næste 5 år. Direktiv-forslaget regulerer således nu kun skift mellem kreditinstitutter inden for landets græn-ser. Ift. tidsgrænser for skifte mellem udbydere af betalingskonti indebærer Rådetskompromistekst, at det modtagende kreditinstitut inden for 3 bankdage efter modta-gelsen af kundens ønske om et skifte skal anmode det afgivende institut om de nød-vendige oplysninger. Inden for 5 bankdage skal dette institut afgive oplysninger. Her-efter skal det modtagende institut inden for yderligere 5 bankdage have foretaget sigdet fornødne. Disse tidsgrænser var hhv. 1 bankdag, 7 kalenderdage og 7 kalender-dage i Kommissionens forslag, jf. herover.Adgang til at oprette og anvende en betalingskontoKommissionens forslag indebærer, at alle forbrugere – uanset deres økonomiske situ-ation – får mulighed for at åbne en basal betalingskonto i den medlemsstat, som for-brugeren ønsker. Det gælder også, når forbrugeren ikke er bosiddende i det land, hvorinstituttet er etableret. Forslaget indebærer således, at alle forbrugere kan foretagevæsentlige transaktioner som fx modtage løn, pension og sociale ydelser eller betaleforsyningstjenester mv.Under rådsbehandlingen er retten til at få en basiskonto blevet indskrænket, så detikke er en ret for en forbruger at få en konto i enhver medlemsstat, men kun i andremedlemsstater end kundens egen, hvor kunden har en objektiv legitim interesse i atopnå en betalingskonto. Det omfatter fx tilfælde, hvor kunden midlertidig arbejder ellerstuderer i en medlemsstat eller ejer fast ejendom.En basal betalingskonto har ifølge Kommissionens forslag følgende funktioner:En indlånskonto,hvor der kan indsættes og hæves penge fra samt foretagesoverførelser til og fraUdførelse af direkte debiteringBetalingstransaktioner via kort, samt online betalinger(netbank)Udførelse af overførslerKontoen må ikke være betinget af køb af en overtræksfacilitet eller yderligere tjene-steydelser.Alle funktioner forbundet med en basal betalingskonto skal være gratis eller stilles tilrådighed mod et rimeligt gebyr. Kommissionens forslag indebærer, at den enkeltemedlemsstat skal sikre, at de kompetente myndigheder fastsætter, hvad der udgør etrimeligt gebyr. Såfremt der anvendes gebyrer, skal et rimeligt gebyr fastsættes ud fraét eller flere af følgende kriterier:1. Nationale indkomstniveauer2. Gennemsnitlige gebyrer for betalingskonti i den pågældende medlemsstat3. De samlede omkostninger forbundet med at stille en basal betalingskonto tilrådighed4. Nationale forbrugerpriserRådets kompromistekst fastholder generelt Kommissionens forslag, idet kompromis-teksten indskrænker kriterierne som medlemslandene skal lægge til grund for vurde-ring af, hvad der udgør et rimeligt gebyr. Disse kriterier skal således ifølge Rådetskompromistekst i hvert fald være 1) nationale indkomstniveauer og 2) gennemsnitligegebyrer for betalingskonti i den pågældende medlemsstat, jf. ovenfor. Ifølge teksten erdet landene selv, som skal vurdere, om det er den kompetente myndighed, som skalvurdere gebyrernes rimelighed.

SanktionerKommissionens forslag lægger op til, at der skal indføres administrative foranstaltnin-ger og sanktioner for overtrædelse af nationale bestemmelser, som medlemsstaterindfører på baggrund af det kommende direktiv. De administrative foranstaltninger ogsanktioner skal være effektive, proportionale og virke forebyggende.I Rådets kompromistekst sondres der ikke mellem administrative og strafferetligesanktioner, men det fremgår, at medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner forovertrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i henhold til direktivet, ogtræffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sådanne sank-tioner skal være effektive, forholdsmæssige og afskrækkende. Det er således vurde-ringen, at Rådets kompromistekst indeholder en valgfrihed mellem administrative ogstrafferetlige sanktioner.EvalueringKommissionen skal evaluere direktivets virkning. Fem år efter direktivets ikrafttrædel-se skal Kommissionen således præsentere en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af direktivet og evt. stille et forslag til revision af direkti-vet på denne baggrund.Rådets kompromistekst fastholder Kommissionens forslag fsva. evaluering.HjemmelsgrundlagRetsgrundlaget for direktivet er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions Funk-tionsområde (TEUF). Forslaget følger den almindelige beslutningsprocedure, hvorRådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Forslaget vedtages med kvalificeretflertal i ECOFIN.NærhedsprincippetKommissionen fremhæver, at målene for de påtænkte initiativer ikke i tilstrækkeliggrad kan opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler uafhængigt af hinanden, fordider er tale om at sikre ens rettigheder for forbrugerne i EU. Kommissionen menerderfor, at det er nødvendigt med yderligere harmonisering på fællesskabsplan for atskabe ensartede regler og adressere de identificerede problemer.Kommission nævner endvidere, at man på området for gennemsigtighed og bankskiftehar opfordret sektoren til selv at regulere området, men initiativerne fra sektoren harvist sig at være utilfredsstillende og ineffektive.Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-cippet.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets Komité for økonomiske og monetære spørgsmål (ECON) vedtogden 15. november 2013 sin rapport om forslaget, og den 12. december 2013 stemte3Parlamentet for de holdninger, der er afspejlet i rapporten.Europa-Parlamentet støtter generelt Kommissionens forslag. Den af Europa-Parlamentet vedtagne væsentligste forskel til Rådets kompromistekst er, at mulighe-den for grænseoverskridende skift mellem udbydere af betalingskonti er bevaret somforeslået af Kommissionen.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget vil på nogle områder indebære en skærpelse af de gældende danske regler.I Danmark har forbrugere i en årrække haft ret til en almindelig indlånskonto, dog medfærre funktioner end den betalingskonto, der fastlægges i direktivforslaget. Gennemfø-relsen af forslaget vil give kunden ret til en egentlig betalingskonto, som kan bruges tilat foretage betalinger, herunder med et betalingskort (debetkort), samt online betalin-ger (netbank), hvilket vil være nyt ift. gældende danske regler. Direktivforslaget vil i sinnuværende form kræve en ændring af lovgivning på området bl.a. af god skik be-kendtgørelsens § 20.Derudover vil der skulle indføres regler i lovgivningen om sammenlignelighed og gen-nemsigtighed vedr. omkostninger relateret til en betalingskonto og regler for skifte afpengeinstitut, herunder tages stilling til om disse regler skal omfatte andre betalings-serviceudbydere end kreditinstitutter. Dette vil være nyt ift. gældende danske regler.Der er ikke i Danmark i dag en regulering af sammenlignelighed for gebyrerne i relati-on til en indlånskonto eller regulering vedr. skift af pengeinstitut. I Danmark er der dogi regi af Finansrådet, efter aftale med erhvervs- og vækstministeren, oprettet enhjemmeside, der indeholder oplysninger om gebyrer for en basal indlånskonto, og de4serviceydelser der måtte være tilknyttet . En basal indlånskonto er en konto, hvorforbrugeren kan sætte penge ind, få indsat løn eller sociale ydelser og hæve demigen. Det er dog ikke alle pengeinstitutters priser, der i dag fremgår af hjemmesiden.Danske pengeinstitutter er desuden forpligtet til – i deres filialer og hjemmeside – atoplyse størrelsen på samtlige gebyrer. Med Rådets kompromistekst forpligtes med-lemsstaterne til hver især at opstille en liste på 10-20 betalingstjenester og relateredetjenester, som er de mest repræsentative ydelser på nationalt plan, på basis af hvilkenKommissionen vil opstille en fælles liste på de mest almindelige tjenester med en fæl-les terminologi, som skal anvendes på en sammenligningshjemmeside. I Danmark erder allerede en sådan hjemmeside drevet i fællesskab af Finansrådet og Forbrugerrå-5det. Det er vurderingen, at dette administrative set-up også vil kunne anvendes frem-over.Forslaget indeholder en række administrative forpligtelser for kreditinstitutter i relationtil gebyroplysninger og ifm. skift af institut, som vil skulle implementeres i den danskelovgivning.Endvidere pålægges medlemsstaterne at sikre, at de gebyrer der opkræves er rimeli-ge ud fra 1) nationale indkomstniveauer og 2) gennemsnitlige gebyrer for betalings-konti i den pågældende medlemsstat, jf. ovenfor. Der er ikke gældende danske reglerherom.Endelig skal der fastsættes bestemmelser om sanktioner ifm. overtrædelse af de nyeregler. Der er ikke gældende danske regler herom.Statsfinansielle konsekvenserForslaget forventes at medføre en række nye tilsynsopgaver, fx med at føre tilsyn medgebyrer og websites, hvilket ikke vurderes at kunne håndhæves inden for Finanstilsy-nets eksisterende ressourcer. Udgifterne til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fraden finansielle sektor, hvorfor der ikke umiddelbart er direkte statsfinansielle konse-kvenser forbundet hermed.

Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, om end Kom-missionen ikke har kvantificeret de samfundsøkonomiske konsekvenser. Kommissionenvurderer på den baggrund, at forslaget kan understøtte et mere velfungerende indremarked, bedre og mere ensartet forbrugerbeskyttelse og sikring af forbrugerrettigheder iEU og finansiel inklusion. Herudover finder Kommissionen, at forslaget vil skabeøgetforbrugermobilitet og økonomisk inklusion, og dermed økonomisk vækst.Det er regeringens vurdering, at forslaget vil have positive samfundsøkonomisk konse-kvenser i medlemslandene, da den større gennemsigtighed og adgang til flere betalings-ydelser for alle, vil medføre øget forbrugermobilitet og øget økonomisk inklusion.Forslaget forventes at medføre øgede administrative omkostninger for kreditinstitut-terne. De administrative omkostninger skyldes fx nye krav til oplysning og systemæn-dringer ift. adgang til netbank og direkte debitering. Kravet om gebyrsammenligning påkreditinstitutternes hjemmeside vil også medføre omstillingsomkostninger, hvis kredit-institutterne skal anvende samme oversigtsskema og navne i deres gebyroversigt.Omstillingen vil dog primært bestå af opdatering af eksisterende materiale, og der vilderfor ikke være tale om en ny løbende administrativ byrde. Der henvises i øvrigt tilgrund- og nærhedsnotat af 27. juni 2013 forelagt Folketingets Europaudvalg.HøringDirektivforslaget har været i høring i EU Specialudvalget for den finansielle sektor fra den13. maj 2013 med frist til den 21. maj 2013. For en gennemgang af høringssvarene hen-vises til grund- og nærhedsnotat af 27. juni 2013 til Folketingets Europaudvalg.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrund- og nærhedsnotat af 27. juni 2013 er forelagt for Folketingets Europaudvalg.HoldningRegeringens holdningRegeringen kan generelt støtte Rådets kompromistekst, idet forslaget sikrer, at alle for-brugere i EU – også de svagere stillede – får adgang til en basal betalingskonto på rime-lige vilkår, ligesom der sikres øget sammenlignelighed og gennemsigtighed vedr. gebyrerifm. sådanne betalingskonti og styrket mulighed for at skifte udbyder af betalingskonti.Regeringen har arbejdet for, at der sikres passende hensyntagen til, at de oplysningerkunden får stillet til rådighed ifm. adgang til betalingskonti, sammenlignelighed og gen-nemsigtighed af gebyrer og mulighed for at skifte udbyder af betalingskonti ikke er uover-skuelige. Det er regeringens vurdering, at et sådant hensyn er afspejlet i Rådets kom-promistekst.Regeringen kan støtte, at Rådets kompromistekst indebærer, at der i første omgang ikkeåbnes op for skift mellem udbydere af betalingskonti over landegrænser i EU pga. detekniske udfordringer dette giver anledning til, og at behovet herfor først skal analyseresnærmere, før en sådan mulighed evt. indarbejdes i direktivet på et senere tidspunkt.Regeringen lægger afgørende vægt på, at reglerne indeholder en valgfrihed mellemadministrative og strafferetlige sanktioner ift. efterlevelse af forslagets sanktionsbestem-melser. Dette vurderes at være tilfældet i Rådets kompromistekst.Andre landes holdning