ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 133: Henvendelse af 14/1-14 vedrørende forbedringer af erhvervsforholdene for mindre selvstændige erhvervsdrivende, fra VIRKSOMME kvinder

Pkt. 1:Udtræden af en ægtefælledreven virksomhed på tro og loveDet var en stor administrativ lettelse for selvstændige og medarbejdende ægtefæller, da tro-og love-erklæringen blev indført som en del af aftalen om afbureaukratisering i 2011 – ogmedarbejdende ægtefæller dermed fik mulighed for at udtræde på tro og love af envirksomhed, som videreføres af ægtefællen.Det er imidlertid problematisk, at en medarbejdende ægtefælle i ændringsbekendtgørelsen fra2011, blev defineret således, at medarbejdende ægtefæller, der er eneejere eller medejere,ikke kan udtræde på en tro og love erklæring. Det indebærer, at en ægtefælle, der er eneejerog som tidligere har arbejdet i virksomheden, ikke kan gå på efterløn, med mindrevirksomheden sælges.Fællesudvalget er glade for, at Beskæftigelsesministeren under samrådet iBeskæftigelsesudvalget den 26. juni 2013, tilkendegav at ville medvirke til at ændre ordningenom udtræden på tro og love.Vi har dog bemærket, at ministeren har foreslået, at en ændring af ordningen finansieres vedat forlænge karensperioden for alle selvstændige, der ophører med deres virksomhed, fra 3uger til 5 uger. Da a-kasserne praktiserede de tidligere regler således, at både eneejere ogmedejere blev anset for at være medarbejdende ægtefæller, stiller vi os uforstående over for,at en ændring af ordningen til at omfatte denne gruppe, ikke er udgiftsneutral.

Pkt. 2:Nye fradragsregler for selvstændige vedr. sygedagpenge- arbejdsskade- og AES-forsikringer.Vi har med stor glæde erfaret, at der nu omsider er anerkendelse af behovet for ovennævnteforsikringer, også når der drives selvstændig virksomhed i personligt ejet regi, og at der derforindføres fradrag for disse fra 2014.Forsikringer, som netop kun tegnes, fordi man er blevet selvstændig.Det undrer os imidlertid at læse, at det er påtænkt, at disse forsikringer skal indgå som etligningsmæssigt fradrag i indkomsten. Vi har hele tiden anført, at ovennævnteforsikringsudgifter skal betragtes som driftsudgifter i virksomheden, lige såvel som det skerfor udgifterne til den kommende barselsudligningsordning, og alt skal derfor bogføres iregnskabet på konto for sociale forsikringer – nøjagtig på samme måde, som det sker i et Apseller A/S.Om man er selvstændig i den ene eller anden virksomhedsform er underordnet i dennehenseende, og det er da helt klart det enkleste i administrativ henseende, at forsikringer, derrelaterer sig til at drive virksomhed, alle bogføres i virksomhedens regnskab.Vi kan ikke forestille os, at dette kræver en lovændring, men forudsætter, at det kan klaresadministrativt i lovens ordlyd.

Vedr. AES- og Arbejdsskadeforsikringer for de medarbejdende ægtefæller medlønaftale.Muligheden for at indgå lønaftale med sin ægtefælle blev oprettet i 1989 og indtil 2004fungerede ovennævnte ordninger upåklageligt, når en medarbejdende ægtefælle ændredestatus fra at haveoverført indkomst til at indgå lønaftale med sin ægtefælle.Herved har ægtefællen ”lønmodtagerstatus”, der omhandler træk af A-skat og ATP.Ægtefællen er ligeledes omfattet af virksomhedens sygedagpengeordninger, og arbejdsskade-og AES-forsikringerne var ligeledes obligatoriske indtil 2004, og der blev for vedkommendeindberettet og indbetalt i samme omgang som for de øvrige ansatte.Med ændringen i 2004, der gavde selvstændige og de medarbejdende ægtefæller medoverført indkomsten mulighed for frivilligt at tegne Arbejdsskade- og AES-forsikring, blev derskabt tvivl og usikkerhedvedr. de medarbejdende ægtefæller med lønaftale.For dem blev detogså frivilligt på lige netop dette punkt, og der skulle nu indberettes på særskilt blanket ogindbetales separat, hvilket ikke altid sker. De øvrige ovennævnte områder er stadigobligatoriske.

Et enkelt og overskueligt system med sikkerhed for at være omfattet af disse forsikringer blevændret til mere administrativt bøvl. Når man er omfattet af A-skat, ATP ogsygedagpengeordninger, er det da ulogisk ikke også at skulle være automatisk omfattet afarbejdsskade- og AES-forsikringer, og det opleves, at den medarbejdende ægtefælle tror, athun/han er forsikret uden at være det.Både før og efter 2004 har det været gældende, at de to ordninger, der vedrører denmedarbejdende ægtefælle med lønaftale var/er at betragte som driftsudgifter i virksomheden.Vi ønsker, at det igen skal være enkelt at skelne mellem medarbejdende ægtefæller medoverført indkomst, der betragtes som selvstændige og medarbejdende ægtefæller medlønaftale, der betragtes som lønmodtagere.Vi håber, at dette kan ændres snarest og administrativt.Pkt. 4:Vedr. de selvstændige og ATPAf ATP´s hjemmeside fremgår det, at man skal have været lønmodtager i 3 år, før man harmulighed for at fortsætte frivilligt i ATP med fuld egenbetaling ved start af selvstændigvirksomhed som personligt ejet (såkaldt enkeltmandsfirma).Vi har forespurgt hos ATP om denne regel, der udelukker nogle (især unge) og ogsåforskelsbehandler mellem de forskellige virksomhedsformer.Ved start af egen virksomhed i selskabsform fortsætter man automatisk med obligatoriskindbetaling til ATP, når der udbetales løn, uanset hvor kort tid man har været lønmodtagerforinden virksomhedsstart.ATP har svaret, at det var en politisk beslutning ved ATP´s start i 1964.Vi skal derfor anmode om, at denne 3-års regel fjernes, så alle kan spare op til pensionen vedhjælp af ATP, og således at der ikke længere diskrimineres i forbindelse med valg afvirksomhedsform.Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.