DOMSTOLEN (Anden Afdeling)sammensat af afdelingsformanden, R. Silva de Lapuerta, og dommerne J.L. da Cruz Vila§a(refererende dommer), G. Arestis, J.-C. Bonichot og A. Arabadjiev,generaladvokat: N. Jääskinenjustitssekretær: fuldmægtig V. Tourrès,på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 24. april 2013,efter at der er afgivet indlæg af:–Association Vent De Colère! Fédération nationale ved avocats A. Marlange og M. Le Berre–Syndicat des énergies renouvelables ved avocats F. Thiriez og T. Lyon-Caen–den franske regering ved G. de Bergues, J. Gstalter og J. Rossi, som befuldmægtigede–den græske regering ved I. Pouli og K. Boskovits, som befuldmægtigede– Europa-Kommissionenved T. Maxian Rusche og E. Gippini Fournier, samt ved K.Herrmann og P. Němečková, som befuldmægtigede,og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 11. juli 2013,afsagt følgende

Dom

1Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 87, stk.1, EF, nu artikel107, stk.1, TEUF.2Anmodningen er blevet fremsat i forbindelse med et søgsmål anlagt af Association Vent De Colère!Fédération nationale samt af elleve fysiske personer til prøvelse af to ministeriellebekendtgørelser, der er udstedt af ministeren for økologi, energi, bæredygtig udvikling og fysiskplanlægning og økonomi-, industri-, og beskæftigelsesministeren, af 17. november 2008 omfastsættelse af betingelser for køb af elektricitet produceret i anlæg, der anvender vindenergi(JORF af 13.12.2008, s.19032) og af 23. december 2008, hvilken bekendtgørelsekomplementerer bekendtgørelse af 17. november 2008 (JORF af 28.12.2008, s.20310, herefter»de omtvistede bekendtgørelser«).

Retsforskrifter

Franskret3Artikel 5 i lov nr.2000-108 af 10. februar 2000 om modernisering og udvikling af den offentligeelektricitetstjeneste (JORF af 11.2.2000, s.2143), som ændret ved lov nr.2006-1537 af 7.december 2006 om energisektoren (JORF 8.12.2006, s.18531, herefter »lov nr.2000-108«)bestemmer:

»I.- Byrder, der kan tilskrives offentlige tjenesteydelser, som er betroet elektricitetsselskaber,kompenseres fuldt ud. Disse omfatter følgende:a)For så vidt angår elektricitetsproduktion:1.De meromkostninger, der i givet fald følger af gennemførelsen af artikel 8 og 10 i forhold tilde omkostninger, som Électricité de France [SA (EDF) (herefter »Électricité de France«) undgår,eller eventuelt de meromkostninger, som berørte ikke-nationaliserede distributører, som er nævnt iartikel 23 i lov nr.46-628 af 8. april 1946 [om nationalisering af elektricitets- og gasindustrien(JORF af 9.4.1946, s.2651)], undgår. De omkostninger, der undgås, beregnes med henvisning tilmarkedspriserne på elektricitet eller for ikke-nationaliserede distributører med henvisning til desalgspriser, der er nævnt i artikel 4, i forhold til den del af elektriciteten, der er erhvervet til dissepriser, i den samlede forsyning, idet de mængder, der er købt i henhold til artikel 8 og 10 trækkesfra. Værdien af de omkostninger, der undgås, tjener som reference ved fastlæggelsen af demeromkostninger, der kompenseres, når de pågældende anlæg drives af Electricité de France elleraf en ikke-nationaliseret distributør. Når kontrakterne vedrører køb af elektricitet, der produceresaf et produktionsanlæg i et område, der ikke er tilsluttet det kontinentale hovedlandsnetværk,beregnes meromkostningerne i forhold til den del, der vedrører produktion til de reguleredetakster for salg af elektricitet.[…]Disse udgifter beregnes på grundlag af passende regnskaber, som føres af de operatører, der skalbære udgifterne. Disse regnskaber, der udarbejdes i henhold til regler, der fastsættes afCommission de régulation de l’énergie [energireguleringskommissionen] skal kontrolleres pånævnte operatørers regning af deres revisor eller, for så vidt angår offentlige virksomheder, afderes offentlige revisor. […] Energiministeren fastsætter årligt afgiftsbeløbet på forslag afCommission de régulation de l’énergie.Kompensationen for disse udgifter til de operatører, der skal bære dem, sikres gennem bidrag, derbetales af de endelige el-forbrugere på det nationale område.Størrelsen af de nævnte bidrag beregnes i forhold til, hvor meget elektricitet der er brugt. […]Størrelsen af det bidrag, der skal betales pr. forbrugssted af de endelige forbrugere, der er nævnt iførste afsnit i artikel 22, stk.I, kan ikke overstige 500000 EUR. Det samme loft ﬁnder anvendelsepå de bidrag, der betales af de virksomheder, der er nævnt i andet afsnit i artikel 22, stk.I, for denelektricitet til togdrift, der forbruges på nationalt område, og på de bidrag, der betales af devirksomheder, der er nævnt i fjerde afsnit i artikel 22, stk.II, for den elektricitet, der forbruges iefterfølgende led i forhold til elektricitetsforsyningssteder på elektrisk tilsluttede netværk.Størrelsen af bidraget pr. kilowatttime beregnes således, at bidragene dækker samtlige deomkostninger, der er omhandlet i litra a) og b) samt de administrationsomkostninger, der afholdesaf Caisse des dépôts et consignations, som er nævnt nedenfor, samt budgettet for den nationaleenergiombudsmand. Energiministeren fastsætter dette beløb på forslag fra Commission derégulation de l’énergie én gang årligt. Størrelsen af det årlige bidrag, som fastsættes for et giventår, ﬁnder anvendelse på efterfølgende regnskabsår, såfremt der ikke vedtages en nybekendtgørelse for det pågældende år.[…]Bidrag for de berettigede endelige forbrugere, der har udøvet de rettigheder, der tildeles i artikel22, stk.III, gennem et offentlig transportnet eller et offentligt distributionsnet opkræves af den

operatør, der er ansvarlig for driften af det netværk, som disse forbrugere er tilsluttet, i form af ensupplerende opkrævning af afgifter for brug af netværket […] De bidrag, der rent faktisk bliveropkrævet, betales til de operatører, der bærer public service-udgifterne gennem Caisse des dépôtset consignations.[…] Caisse des dépôts et consignations betaler ﬁre gange årligt de indsamlede beløb tilbage til deoperatører, som bærer de udgifter, der er omhandlet i nr.1 og 2, i litra a) og b). Den betaler den 1.januar hvert år til den nationale energiombudsmand et beløb, der svarer til beløbet for dennesbudget.Caisse des dépôts et consignations foretager de forskellige transaktioner via en særlig konto. Deadministrationsomkostninger, den afholder, fastsættes årligt af økonomi- og energiministrene.Med forbehold for anvendelsen af de sanktioner, der er fastsat i artikel 41, fremsenderCommission de régulation de l’énergie i tilfælde af manglende eller utilstrækkelig betaling afbidraget to måneder efter at betalingen er skyldig en rykkerskrivelse med et gebyr for forsinketbetaling på 10% af det skyldige bidrag.[…]Såfremt mængden af de indsamlede bidrag ikke svarer til det beløb, der fastslås for åretsomkostninger, berigtiges dette det følgende år gennem de for dette år skyldige udgifter. Såfremtde skyldige beløb ikke dækkes i løbet af året, tillægges de udgiftsbeløbet for det følgende år.Commission de régulation de l’énergie foretager i sin årsrapport hvert år en vurdering afordningen i relation til de omkostninger ved den offentlige elektricitetstjeneste, der er omhandlet inærværende stk.I.[…]III.- I tilfælde af en afgiftspligtigs manglende betaling af det bidrag, der er fastsat i stk.I […]ovenfor, vedtager energiministeren en administrativ sanktion på de i denne lovs artikel 41opstillede betingelser.IV.- Ved dekreter udstedt efter høring af Conseil d’État præciseres gennemførelsesbestemmelsernetil nærværende artikel.4Artikel 10 i lov 2000-108 bestemmer:Med forbehold af behovet for at opretholde et velfungerende net skal Électricité de France og‒inden for rammerne af deres lovlige formål og for så vidt som produktionsanlæggene er tilsluttetde offentlige distributionsnet, de driver‒de ikke-nationaliserede distributører, der er omhandlet iartikel 23 i lov nr.46-628 af 8. april 1946, efter de pågældende producenters anmodning indgå enkontrakt om køb af elektricitet, der er produceret på det nationale område af:[…]2. Anlæg, der anvender vedvarende energi, med undtagelse af anlæg, der anvender vindenergi oger placeret i områder, der er tilsluttet det kontinentale hovedlandsnetværk, eller som anvendergode tekniske faciliteter i relation til energieffektivitet, såsom kraftvarmeproduktion. Ved dekretudstedt efter høring af Conseil d’État fastsættes effektbegrænsninger for produktionsanlæg, derkan drage fordel af købsforpligtelsen. Disse begrænsninger, der ikke må overstige 12 megawatt,

fastsættes for hver kategori af anlæg, der kan drage fordel af købsforpligtelsen på etproduktionssted.[…]3. Anlæg til produktion af elektricitet, der anvender vindenergi og er placeret inden for enudviklingszone for vindenergi som deﬁneret i bestemmelserne i artikel 10-1[…] Ved dekret præciseres de pligter, der pålægges producenter, som drager fordel afkøbsforpligtelsen, samt de betingelser, hvorunder økonomi- og energiministrene efter høring afCommission de régulation de l’énergie fastsætter betingelserne for køb af således produceretelektricitet. Med forbehold for opretholdelse af aftaler om købsforpligtelser, der var gældende påtidspunktet for offentliggørelsen af lov nr.2004-803 af 9. august 2004 om den offentligeelektricitets- og gastjeneste og om elektricitets- og gasvirksomheder, kan de anlæg, der dragerfordel af købsforpligtelsen i henhold til nærværende artikel eller i henhold til nærværende lovsartikel 50 kun drage fordel af en kontrakt om købsforpligtelse en enkelt gang.Eventuelle meromkostninger for de produktionsanlæg, der drives af Électricité de France eller afikke-nationaliserede distributører, der falder inden for nærværende artikels anvendelsesområde,omfattes af kompensation på de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk.I.[…]Eventuelle meromkostninger, der følger heraf, kompenseres på de betingelser, der er fastsat iartikel 5, stk.I.[…]«.5Artikel 8 i dekret af 10. maj 2001 om betingelser for køb af elektricitet fra producenter, der eromfattet af en købsforpligtelse, med senere ændringer (JORF af 12.5.2001, s.7543), har følgendeordlyd:»Betingelserne for køb af elektricitet produceret i anlæg, der drager fordel af den i artikel 10 iovennævnte lov af 10. februar 2000 omhandlede købsforpligtelse, fastsættes ved bekendtgørelserfra økonomiministeriet og energiministeriet efter udtalelser fra Conseil supérieur de l’électricité etdu gaz og fra Commission de régulation de l’électricité. Disse købsbetingelser fastsætter bl.a.:[…]2. Priserne for køb af elektricitet«.

Tvisten

i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

6Ved de omtvistede bekendtgørelser fastsatte ministeren for økologi, energi, bæredygtig udviklingog fysisk planlægning og økonomi-, industri-, og beskæftigelsesministeren betingelserne for købaf elektricitet produceret i anlæg, der anvender vindenergi.7Disse bekendtgørelser blev efterfølgende genstand for et annullationssøgsmål ved Conseil d’État,som blev iværksat af l’Association Vent de colère! Fédération nationale og 11 andre sagsøgere.8Disse sagsøgere har bl.a. gjort gældende, at de pågældende bekendtgørelser indfører en statsstøtte ihenhold til artikel 107, stk.1, TEUF.

9Ifølge den forelæggende ret udgør køb af elektricitet produceret af anlæg, der anvender vindenergitil en pris, der er højere end markedsværdien, en fordel, der kan påvirke samhandelen mellemmedlemsstaterne og have indﬂydelse på konkurrencevilkårene.10Med hensyn til kriteriet om statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler, bemærkerConseil d’État, at den i en afgørelse af 21. maj 2003 anvendte dom af 13. marts 2001,PreussenElektra (sag C-378/98, Sml. I, s.2099), idet den fastslog, at den ﬁnansielle byrde itilknytning til købsforpligtelsen til fordel for anlæg, der anvender vindenergi, var fordelt på et vistantal virksomheder, uden at offentlige midler hverken direkte eller indirekte bidrog tilﬁnansieringen af støtten, og den fastslog således, at den dagældende købsmekanisme forelektricitet fremstillet af anlæg, der anvender vindenergi, ikke udgjorde statsstøtte i henhold tilartikel 87, stk.1, EF.11Denne mekanisme blev imidlertid ændret ved lov nr.2003-8 af 3.januar 2003 om markederne forgas og elektricitet og offentlig energiforsyning (JORF af 4.1.2003, s.265). Tidligere blevmeromkostningerne på grund af den købsforpligtelse, der blev pålagt Électricité de France og deikke-nationaliserede distributører, fuldt ud kompenseret af en fond for den offentligeelektricitetstjeneste, som ﬁk sine midler fra de bidrag, som de i den pågældende lov omhandledeproducenter, leverandører og distributører skulle betale. Fremover kompenseresmeromkostningerne fuldt ud gennem de afgifter, som de endelige elforbrugere på det nationaleområde betaler, hvis størrelse beregnes i forhold til, hvor meget elektricitet, der er brugt, ogfastsættes af energiministeren på forslag af Commission de régulation de l’énergie.12Conseil d’État har ligeledes anført, at Domstolen i dommen af 17. juli 2008, Essent Netwerk Noordm.ﬂ. (sag C-206/06, Sml. I, s.5497), efter at have præciseret, at de omhandlede virksomheder iden sag, der gav anledning til PreussenElektra-dommen, ikke var udpeget af staten til atadministrere statsmidler, fastlog, at en ﬁnansiering via et pristillæg, som staten pålagdeelektricitetskunderne, som udgjorde en afgift, og hvor midlerne endvidere forblev undermedlemsstatens kontrol, skulle anses for støtte, der ydes ved hjælp af statsmidler.13Under disse omstændigheder har Conseil d’État besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolenfølgende præjudicielle spørgsmål:»I betragtning af den ændrede ﬁnansieringsmåde af kompensationen for de meromkostninger, somer blevet pålagt Électricité de France og de i artikel 23 i lov nr.46-628 […] omhandlede ikke-nationaliserede distributører på grund af forpligtelsen til at købe elektricitet udvundet i anlæg, deranvender vindenergi, til en højere pris end markedsprisen for den pågældende energi i medfør aflov nr.2003-8 […], skal denne ordning da fremover anses for at være en statsstøtte eller støtte,som ydes ved hjælp af statsmidler, i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i bestemmelserne iartikel [107 TEUF]?«

Om

det præjudicielle spørgsmål

14Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om en mekanisme forfuld kompensation for de meromkostninger, som pålægges virksomheder på grund af enforpligtelse til at købe elektricitet, der hidrører fra vindenergi til en pris, der er højere endmarkedsprisen, og som ﬁnansieres af de endelige forbrugere, såsom den mekanisme, der følger aflov nr.2000-108, skal anses for statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler i henholdtil artikel 107, stk.1, TEUF.15Det skal først præciseres, at selv om statsstøtte i henhold til artikel 107, stk.1, TEUF forudsætteropfyldelse af ﬁre betingelser, nemlig, at der skal foreligge en statslig foranstaltning eller støtte,som ydes ved hjælp af statsmidler, denne foranstaltning skal kunne påvirke samhandelen mellem

medlemsstater, den skal give modtageren en fordel og den skal fordreje eller true med at fordrejekonkurrencen (jf. i denne retning dom af 17.3.1993, forenede sager C-72/91 og 73/9, SlomanNeptun, Sml. I, s.887, præmis 18, og af 30.5.2013, sag C-677/11, Doux Élevage og Coopérativeagricole UKL-ARREE, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 25), vedrørernærværende spørgsmål udelukkende den første af disse betingelser.16 Betingelsenfor at anse fordele for støtte som omhandlet i artikel 107, stk.1, TEUF er for detførste, at disse ydes direkte eller indirekte ved hjælp af statsmidler, og for det andet, at de kantilregnes staten (jf. dom af 16.5.2002, sag C-482/99, Frankrig mod Kommissionen, Sml. I,s.4397, præmis 24, samt dommen i sagen Doux Élevage og Coopérative agricole UKL-ARREE,præmis 27).17 Hvadfor det første angår betingelsen om foranstaltningens tilregnelse, skal der foretages enundersøgelse af, om de offentlige myndigheder må anses for at være impliceret i vedtagelsen afdenne foranstaltning (jf. i denne retning dommen i sagen Frankrig mod Kommissionen, præmis52).18 Det skal i denne forbindelse fastslås, at den kompensationsmekanisme, der er omhandlet ihovedsagen, blev indført ved lov nr.2000-108 og således må anses for at kunne tilskrives staten.19Hvad for det andet angår betingelsen om, at fordelen skal ydes direkte eller indirekte ved hjælp afstatsmidler, bemærkes, at foranstaltninger, der ikke indebærer en overførsel af statslige midler,kan være omfattet af støttebegrebet (jf. i denne retning dom af 15.3.1994, sag C-387/92, BancoExterior de España, Sml. I, s.877, præmis 14, og af 19.5.1999, sag C-6/97, Italien modKommissionen, Sml. I, s.2981, præmis 16).20Begrebet støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler, omfatter ud over fordele ydet direkte af staten,også fordele, der ydes af offentlige eller private organer, der er udpeget eller oprettet af staten medhenblik på at forvalte støtten (jf. i denne retning bl.a. dom af 22.3.1977, sag 78/76, Steinike &Weinlig, Sml. s. 595, præmis 21 og dommen i sagen Sloman Neptun, præmis 19, og dommen isagen Doux Élevage og Coopérative agricole UKL-ARREE, præmis 26).21Domstolen har ligeledes fastslået, at artikel 107, stk.1, TEUF omfatter alle økonomiske midler,som offentlige myndigheder faktisk kan anvende til at støtte virksomheder, uden at det har nogenbetydning, om disse midler til stadighed udgør en del af statens formue. Det er ikke nødvendigt, atde beløb, som er anvendt til den pågældende foranstaltning, tilhører statskassen, men det ertilstrækkeligt til at anse dem for statsmidler, at de til stadighed er under de offentligemyndigheders kontrol og dermed står til rådighed for de kompetente nationale myndigheder (jf.dommen i sagen Frankrig mod Kommissionen, præmis 37, dommen i sagen Essent NetwerkNoord m.ﬂ., præmis 70, og dommen i sagen Doux Élevage og Coopérative agricole UKLARREE, præmis 35).22Det fremgår af de sagsakter, der er blevet fremlagt for Domstolen, at de beløb, der skal ﬁnansierede meromkostninger, som følger af virksomhedernes købsforpligtelse, indsamles hos alle deendelige elforbrugere på fransk område og overdrages til Caisse des dépôts et consignations.23 Ifølgeden franske lovgivning, der ﬁnder anvendelse i hovedsagen, fastsættes størrelsen af detbidrag, der skal betales af hver enkelt endelig elbruger, årligt af energiministeren på forslag afCommission de régulation de l’énergie. Såfremt der ikke udstedes en ministeriel bekendtgørelse,øges bidragsbeløbet automatisk hvert år.24 Endvidere indfører artikel 5 i lov nr.2000-108 en administrativ sanktionsmulighed ved enforbrugers manglende betaling af bidraget.

25Det er imidlertid allerede blevet fastslået, at midler, der hidrører fra de obligatoriske bidrag, somlovgivningen i medlemsstaten foreskriver, som bestyres og fordeles i henhold til dennelovgivning, må betragtes som støtte, der ydes ved hjælp af statsmidler i henhold til artikel 107,stk.1, TEUF, også selv om de bliver administreret af institutioner, der ikke henhører under denoffentlige myndighed (jf. i denne retning dom af 2.7.1974, sag 173/73, Italien modKommissionen, Sml., s.709, præmis 35).26 Endeliger det under retsmødet blevet forklaret, at lov nr.2000-108 indførte et princip om fulddækning af den franske stats købsforpligtelse, som forpligter denne sidstnævnte til at betalegammel gæld og til fuldt ud at dække de meromkostninger, der pålægges virksomhederne, i dettilfælde, at det bidragsbeløb, der indsamles hos de endelige el-forbrugere, er utilstrækkeligt til atdække disse meromkostninger.27Det følger således af denne doms præmis 20, 25 og 26, at den omstændighed, som den franskeregering har påberåbt sig under retsmødet, at de virksomheder, der er undergivetkøbsforpligtelsen, beholder de bidrag, der opkræves hos de endelige forbrugere, for så vidt som deikke dækker deres egne meromkostninger med det resultat, at dele af midlerne ikke kanaliseresgennem Caisse des dépôts et consignations’ konto, ikke er tilstrækkelig til, at der ikke foreliggerstøtte, som ydes ved hjælp af statsmidler.28Under alle omstændigheder skal det for så vidt angår de midler, der passerer via Caisse des dépôtset consignations, bemærkes, at i henhold til lov nr.2000-108 samler denne sidstnævnte deindsamlede bidrag på en særlig konto, inden de betales tilbage til de omhandlede operatører, ogfungerer således som formidler ved administrationen af midlerne.29La Caisse des dépôts et consignations er en offentligretlig juridisk person, der blev oprettet ved lovom ﬁnanser af 1816. Dets generaldirektør, som er det udøvende organ, udnævnes af Republikkenspræsident i ministerrådets regi. Dens tilsynskommission og de herunder nedsatte specialiseredekomiteer er sammensat af personer, der er udnævnt af nationalforsamlingen, senatet og andreoffentlige institutioner. Formanden for dens tilsynsråd udnævnes blandt rådets medlemmer. Det eri praksis enten et medlem af nationalforsamlingen eller et medlem af senatet.30 Detteoffentligretlige organ, der har bemyndigelse fra den franske stat, forestår administrative,økonomiske og regnskabsmæssige opgaver for Commission de régulation de l’énergies regning,idet sidstnævnte er en selvstændig administrativ myndighed, der har til opgave at sikreelektricitets- og gasmarkedets funktion i Frankrig. Caisse des dépôts et consignations skalligeledes konstatere, om der foreligger forsinkede og mangelfulde betalinger fra de endeligeforbrugeres side og skal indberette sådanne til kommissionen.31 Denneoffentligretlige enhed kan endvidere foretage investeringer af de bidrag, der er blevetindsamlet hos de endelige forbrugere, idet det præciseres, at det afkast, der følger af disseinvesteringer, hvert år skal fratrækkes det bidragsbeløb, der skal betales det følgende år.32Endvidere har enheden intet overskud ved denne aktivitet, og dens administrationsomkostningermodregnes i de bidrag, der skal betales af de endelige elforbrugere.33Følgelig skal de beløb, der administreres af Caisse des dépôts et consignations, anses for at væreunder offentlig kontrol.34 Alledisse oplysninger gør det muligt at sondre mellem nærværende sag og den sag, der gavanledning til PreussenElektra-dommen, hvori det blev fastslået, at den forpligtelse, der påhviler deprivate elforsyningsvirksomheder til at købe elektricitet fremstillet fra vedvarende energikilder tilfastsatte mindstepriser, ikke kan anses for støtte, der ydes ved hjælp af statsmidler, eftersom ingen

direkte eller indirekte overførsel af statsmidler til producenterne af denne type elektricitet ﬁndersted (jf. i denne retning PreussenElektra-dommen, præmis 59).35 SomDomstolen allerede har haft lejlighed til at fastslå i præmis 74 i dommen i sagen EssentNetwerk Noord m.ﬂ. var de private virksomheder i den sag, der gav anledning til PreussenElektra-dommen, ikke udpeget af staten til at administrere statsmidler, men var bundet af en forpligtelsetil køb for deres egne ﬁnansielle midler.36 Deomhandlede midler kunne således ikke anses for statsmidler, eftersom de ikke på nogettidspunkt var under offentlig kontrol, og der ikke forelå nogen mekanisme, såsom den ihovedsagen omhandlede, der var indført og reguleret af medlemsstaten, for kompensation af demeromkostninger, som var en følge af denne købsforpligtelse, og hvorigennem staten sikrede deprivate operatører fuld dækning af de pågældende meromkostninger.37Følgelig skal artikel 107, stk.1, TEUF, fortolkes således, at en mekanisme for fuld kompensationaf de meromkostninger, som er blevet pålagt virksomheder på grund af en forpligtelse til at købeelektricitet, der hidrører fra vindenergi, til en højere pris end markedsprisen, og som ﬁnansieres afalle de endelige el-forbrugere på det nationale område, såsom den, der følger af lov nr.2000-108,udgør støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler.

Tidsbegrænsning

af dommens virkninger

38Subsidiært har den franske regering, såfremt Domstolen skulle fastslå, at en ﬁnansieringsordningsom den i hovedsagen omhandlede udgør statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp afstatsmidler, anmodet om, at virkningerne af dommen gøres tidsbegrænsede.39Herved bemærkes, at det følger af fast retspraksis, at den fortolkning, som Domstolen foretager afen EU-retlig under udøvelse af sin kompetence i henhold til artikel 267 TEUF, i nødvendigtomfang belyser og præciserer betydningen og rækkevidden af den pågældende regel, således somden skal forstås og anvendes, henholdsvis burde have været forstået og anvendt fra sinikrafttræden. Heraf følger, at den således fortolkede regel kan og skal anvendes af domstoleneendog i forbindelse med retsforhold, der er stiftet og består, før der afsiges dom vedrørendefortolkningsanmodningen, såfremt betingelserne for at anlægge sag ved de kompetente retter omanvendelsen af den nævnte regel i øvrigt er opfyldt (jf. bl.a. dom af 2.2.1988, sag 24/86, Blaizotm.ﬂ., Sml. s.379, præmis 27, af 10.1.2006, sag C-402/03, Skov og Bilka, Sml. I, s.199, præmis50 samt af 21.3.2013, sag C-92/11, RWE Vertrieb, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser,præmis 58).40 Domstolen vil af disse grunde kun undtagelsesvis under anvendelse af et almindeligtretssikkerhedsprincip i Fællesskabets retsorden ﬁnde anledning til at begrænse borgernesmulighed for at påberåbe sig den således fortolkede bestemmelse med henblik på at anfægteretsforhold, der tidligere er stiftet i god tro. For at der kan træffes bestemmelse om en sådanbegrænsning, skal to hovedbetingelser være opfyldt, nemlig at de berørte kredse skal være i godtro, og at der skal være fare for alvorlige forstyrrelser (jf. bl.a. dommen i sagen Skov og Bilka,præmis 51 og dommen i sagen RWE Vertrieb, præmis 59).41For så vidt angår hovedsagen bemærkes i relation til betingelsen om, at de berørte parter skal værei god tro, for det første, at den franske regering ikke kunne være uvidende om forbuddet modgennemførelse af en støtteforanstaltning i henhold til artikel 108, stk.3, TEUF, og deretsvirkninger, som en manglende underretning om den omhandlede foranstaltning indebærer.42Hvad for det andet angår kravet om, at der skal være fare for alvorlige forstyrrelser, har Domstolenfastslået, at de økonomiske konsekvenser, som en præjudiciel afgørelse kan få for en medlemsstat,

aldrig i sig selv har kunnet begrunde en begrænsning af afgørelsens tidsmæssige virkning (jf. idenne retning bl.a. dom af 19.10.1995, sag C-137/94, Richardson, Sml. I, s.3407, præmis 37 ogden deri nævnte retspraksis).43På denne baggrund ﬁndes der ikke i denne sag at foreligge forhold, der kan begrunde en fravigelseaf princippet om, at en fortolkende dom får retsvirkninger fra ikrafttrædelsen af den fortolkederegel (jf. dom af 13.2.1996, forenede sager C-197/94 og C-252/94, Baustiaa og Société francaisemaritime, Sml. I, s.505, præmis 49 og den deri nævnte retspraksis).44Det er derfor ufornødent at begrænse de tidsmæssige virkninger af denne dom.

Sagens

omkostninger

45Da sagernes behandling i forhold til hovedsagernes parter udgør et led i de sager, der verserer forden forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortsetfra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlægfor Domstolen, ikke erstattes.På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:

Artikel 107, stk.1, TEUF skal fortolkes således, at en mekanisme for fuld kompensation af

de meromkostninger, som er blevet pålagt virksomheder på grund af en forpligtelse til at

købe elektricitet, der hidrører fra vindenergi, til en højere pris end markedsprisen, og som

ﬁnansieres af alle de endelige elforbrugere på det nationale område, såsom den, der følger af

lov nr.

2000-108 af 10. februar 2000 om modernisering og udvikling af den offentlige

elektricitetstjeneste, som ændret ved lov nr.

2006-1537 af 7. december 2006 om

energisektoren, udgør støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler.

Underskrifter

Association Vent De Colère! Fédération nationale,

Alain Bruguier,

Jean-Pierre Le Gorgeu,

Marie-Christine Piot,

Eric Errec,

Didier Wirth,

Daniel Steinbach,

Sabine Servan-Schreiber,

Philippe Rusch,

Pierre Recher,

Jean-Louis Moret,

Didier Jocteur Monrozier

Ministre de l’Écologie, du Développement durable, des Transports et du Logement,

Ministre de l’Économie, des Finances et de l’Industrie,

Syndicat des énergies renouvelables,

Dom