Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 119
Offentligt
BefolkningenslønBefolkningensløn
Temapubl2013:4
Befolkningens løn
Befolkningens lønTemaPubl 2013:4Udgivet af Danmarks StatistikDecember 2013Oplag: 105Printet hos PRinfo ParitasFoto: Imageselect
Trykt udgave:Pris: 120,00 kr. inkl. 25 pct. momsKan købes påwww.schultzboghandel.dk/[email protected]Tlf. 43 22 73 00ISBN 978-87-501-2106-0
Pdf-udgave:Kan hentes gratis påwww.dst.dk/publ/BefLoenISBN 978-87-501-2105-3
Adresse:Danmarks StatistikSejrøgade 112100 København ØTlf. 39 17 39 17E-post:[email protected]www.dst.dk
Forfattere:Kontorchef Steen Bielefeldt PedersenSpecialkonsulent Maria BoyeFuldmægtig Jonas SchneiderAfdelingsleder Claus Østberg
� Danmarks Statistik 2013Du er velkommen til at citere fra denne publikation.Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik.Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug.Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelseaf denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik.Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl.Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN,har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.
ForordDanmarks Statistik har siden 1996 offentliggjort en årlig statistik overlønstrukturen på det danske arbejdsmarked. Analyserne af løn-strukturen har siden statistikkens fødsel, primært taget udgangspunkti lønmodtagernes arbejdsfunktion, branchetilhørsforhold og uddan-nelsesmæssige baggrund.Med denne publikation offentliggøres for første gang, en samling ana-lyser foretaget på andre baggrundsvariable end de mere traditionelle.Vi har med publikationen udnyttet de muligheder, der ligger for atsammenkoble andre registeroplysninger med oplysningerne omindividers lønforhold i lønstatistikregistret, for på den måde at kunneforetage analyser af mere utraditionel karakter.Publikationen indeholder analyser af løn med udgangspunkt i andrepersonkarakteristika, som familietilhørsforhold, herkomst, pendlings-afstande og meget andet.Temapublikationen er udarbejdet af fuldmægtig Jonas Schneider,kontorchef Steen Bielefeldt, specialkonsulent Maria Boye og afde-lingsleder Claus Østberg, alle ansat i kontoretLøn og fravær.Der har i forbindelse med udarbejdelsen af publikationen været til-knyttet en følgegruppe. Følgegruppen har bestået af afdelingslederLisbeth Pedersen fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Vel-færd, afdelingsdirektør Niels Ploug og specialkonsulent ThomasKlintefelt begge fra Danmarks Statistik.
Danmarks Statistik, december 2013
Jørgen Elmeskov, rigsstatistikerSteen Bielefeldt, kontorchef
IndholdSammenfatning ........................................................................ 71.2.2.12.22.32.42.52.63.3.13.24.4.14.24.35.5.15.25.35.46.6.16.26.36.46.56.66.77.7.17.27.37.4Introduktion ..............................................................................10Arbejdsmarkedet og sektorerne .............................................12Alle lønmodtagere ......................................................................12Arbejdsfunktion ..........................................................................13Uddannelse ................................................................................14Arbejdsfunktion og uddannelse ..................................................16Alder ...........................................................................................17Privat og offentlig sektor .............................................................18Udvalgte arbejdsfunktioner .....................................................38Tværsektorelle arbejdsfunktioner ...............................................38Elektrikere, murere og tømrere ..................................................42Geografi og mobilitet ...............................................................45Løn på arbejdsstedet .................................................................45Løn i bopælskommunen .............................................................47Pendling .....................................................................................54Familier .....................................................................................58Familietyper................................................................................58Børn ...........................................................................................60Familietyper og børn ..................................................................61Skilsmisser .................................................................................64Herkomst ..................................................................................66Vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande .................................67Alder ...........................................................................................69Branche ......................................................................................70Arbejdsfunktion ..........................................................................72Uddannelse ................................................................................73Løngab .......................................................................................74Verdensdel .................................................................................76Internationalt ............................................................................80Løn i EU .....................................................................................80Samlede arbejdsomkostninger i EU ...........................................82Lavindkomstgrupper i EU ...........................................................84Løngab i EU-landene .................................................................85
8.8.18.28.38.4
Population og definitioner .......................................................88Løn og lønbegreber ....................................................................88Baggrundsvariable .....................................................................90Lønmodtagere ............................................................................94Dækningsgrad og opregning ......................................................95Summary ...................................................................................96Temapublikationer fra Danmarks Statistik ........................... 99
Signaturforklaring00,0●.....-
}Mindre end 0,5 af den anvendte enhedTal kan efter sagens natur ikke forekommeOplysning for usikker til at angivesOplysning foreligger ikkeNul
7
SammenfatningFormål
Formålet med denne publikation er at gå mere i dybden med analyseraf lønniveauer end de formidlingskanaler der normalt benyttes, givermulighed for. For det første graves der lidt dybere i de lønmodtager-karakteristika, som normalt ligger til grund for analyser af løn: Sektor,arbejdsfunktion, uddannelse og alder. For det andet beskriver publi-kationen lønforholdene for lønmodtagere fordelt efter nogle lidt mereutraditionelle karakteristika, som herkomst, familieforhold, pend-lingsafstande, bopælskommune mm.Lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked tjener i gennemsnit 243kr. i timen, svarende til 39.000 kr. om måneden. Mænd tjener i gen-nemsnit 261 kr., mens kvinder tjener 222 kr. i timen. Løngabet ersåledes på 15 pct.De lønmodtagere der udfører ledelsesarbejde tjener mest, ligesomlønmodtagere i aldersgruppen 45-49 år i gennemsnit tjener mere endlønmodtagere i andre aldersgrupper.Selvom lønmodtagere ansat i den offentlige sektor i gennemsnit tjener7,5 pct. mindre end lønmodtagere ansat i den private sektor, så er delavest lønnede i den offentlige sektor bedre lønnet end de lavest løn-nede i den private sektor. Sådan er det generelt inden for de flestearbejdsfunktioner, hvilket også betyder, at lønspredningen generelt erstørre i den private sektor, inden for de enkelte arbejdsfunktioner.Forskellene mellem sektorerne er dog mere nuancerede hvis mandykker dybere ned i de enkelte arbejdsfunktionsgrupper. Eksempelvistjener speciallæger markant mere i den offentlige sektor end i denprivate sektor, mens det er omvendt for sygeplejersker. Gennem-snitslønnen for rengøringsarbejde er nogenlunde ens mellem de tosektorer.Det samme gør sig gældende inden for uddannelsesgrupperne, hvorlønmodtagerne i den private sektor – uanset uddannelsesniveau –tjener mest. Eksempelvis tjener kvinder med en mellemlang videre-gående uddannelse 20 pct. mere i den private sektor. Hvis man analy-serer dybere viser nuancerne sig. Bl.a. tjener kvinder med en pædago-gisk uddannelse mere i den offentlige sektor, end i den private sektor.Fordeles lønmodtagerne på arbejdsstedskommune, så er mænd ogkvinder i store dele af landet, hver for sig, bedst lønnet i den offentligesektor. Det skyldes primært to forhold, nemlig forskellen i mænds ogkvinders løn og forskellen i fordelingen af mænd og kvinder mellemsektorerne.
Gennemsnitslønpå 39.000 kr.om måneden
Ledere og løn-modtagere i alderen45-49 tjener mestHøjest løn i denprivate sektor, men delavtlønnede, er bedstlønnet i det offentlige
Nuancer i lønfor-skellene mellemsektorerne
Pædagogiskuddannede aflønnesbedst i det offentlige
Højest løn i detoffentlige, inden forkommunegrænserne
8Andre resultater medandre lønbegreber
Hvis lønforholdende i sektorerne analyseres ud fra et andet løn-begreb, hvor bl.a. fraværsbetalingerne indgår som en del af løn-pakken, så er forskellene ikke helt så store, da der er mere betalt fra-vær i den offentlige sektor. Med et sådan lønbegreb er gennemsnits-lønnen for kvinder i den offentlige sektor faktisk højere end for kvin-der i den private sektor.Gennemsnitslønnen for lønmodtagere der arbejder i Ballerup Kom-mune er den højeste i landet og 48 pct. højere end i JammerbugtKommune, hvor gennemsnitslønnen er lavest. Til gengæld er det delønmodtagere som bor i Hørsholm Kommune der tjener mest. Detjener hele 68 pct. mere end dem der bor i Langeland Kommune, somer dem der tjener mindst. Forskellen er så stor, at de 10 pct. som tje-ner mest i Langeland Kommune, ville være blandt den dårligst løn-nede halvdel, hvis de boede i Hørsholm Kommune.I Hørsholm Kommune er lønnen høj både på arbejdsstederne ogblandt beboerne. Sådan er det ikke alle steder. I både Fanø, Gribskovog Dragør Kommune er lønnen på arbejdsstederne meget lavere endblandt indbyggerne. Det modsatte gør sig gældende i Billund,Brøndby og Ikast-Brande Kommune, hvor det således umiddelbart erlangt mere attraktivt at arbejde end at bo.Generelt er det sådan, at jo længere en lønmodtager rejser for atkomme på arbejde, jo højere er lønnen. Det er dog bemærkelsesvær-digt, at 10 pct. af de lønmodtagere, som har mere end 100 km. til ar-bejde, er blandt de 25 pct. lavest lønnede på arbejdsmarkedet. Mereend 7,5 pct. af de lavtlønnede – dvs. de lønmodtagere som tjener min-dre end 23.000 kr. om måneden – i Faxe og Ringsted Kommune,pendler mere end 50 km. til arbejde.Der er ingen nævneværdig forskel mellem lønnen for enlige kvindereller kvinder der lever i par. Det betyder heller ikke meget om de harbørn eller ej. Til gengæld er forskellen blandt mænd markant. Enligemænd uden børn er lavere lønnet end andre mænd. Enlige mænd ialdersgruppen 45-54 år, tjener 19 pct. mindre end tilsvarende mænd,som lever i parforhold og har børn. Sidstnævnte er de bedst lønnedepå arbejdsmarkedet. Der er ligeledes en tendens til, at kvinder derbliver skilt er lønmæssigt relativt godt stillet, sammenlignet medmænd der bliver skilt.Indvandrere fra vestlige lande tjener stort set det sammen som løn-modtagere med dansk oprindelse. Deres efterkommere tjener til gen-gæld en lille smule mere. Indvandrere fra ikke-vestlige lande er dår-ligst lønnet, til gengæld er deres efterkommere – når de fordeles påaldersgrupper – ikke meget dårligere lønnet end lønmodtagere meddansk oprindelse.
Højest løn til dem sombor i HørsholmKommune
Det kan være enfordel ikke at arbejde,der hvor man bor
Pendling betaler sig –for nogen
Lave lønninger tilenlige mænd – bedrefor enlige kvinder
Efterkommere fravestlige lande tjenermere end løn-modtagere af danskoprindelse
9Vestlige indvandreretjener mest i detvidens tunge arbejde
Når man sammenligner lønmodtagere med dansk oprindelse, medindvandrere fra henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande er billedetgenerelt, at vestlige indvandrere tjener mest i de videns tunge ar-bejdsfunktioner, mens de ikke-vestlige indvandrere generelt tjenermindst i alle arbejdsfunktioner. Til gengæld er forskellen mellemlønnen for mænd og kvinder – dvs. løngabet – mindre blandt ikke-vestlige indvandrere. Inden for arbejdsfunktionenkontorarbejdeerdet sågar negativt.Mandlige ledere indvandret fra vestlige lande tjener i gennemsnit86.000 kr. om måneden. Det er 16.000 kr. mere end tilsvarende løn-modtagere med dansk oprindelse. Disse højtlønnede ledere kommerprimært fra Nordamerika.Danske lønmodtagere er de højest lønnede sammenlignet med løn-modtagere i andre EU-lande, også når man sammenligner virksom-hedernes samlede arbejdsomkostninger, som giver et mere retvisendesammenligningsgrundlag. Selvom kun 7,7 pct. af de danske lønmod-tagere er lavtlønnet, så er det flere end i både Belgien, Frankrig, Fin-land og Sverige, hvor andelen i Sverige kun er 2,5 pct.Løngabet i Danmark ligger nogenlunde omkring gennemsnittet forhele EU. Til gengæld er det relativt lavt i mange brancher sammenlig-net med de nærmeste samhandelspartnere. Eksempelvis er løngabet ibranchen finansiering og forsikring 43 pct. i Storbritannien og 32 pct.i Sverige, mens det er 22 pct. i Danmark.
De bedst lønnede ermandlige ledereindvandret fra ikke-vestlige landeDanske lønmodtagerehøjest lønnet i EU
10
1.
Introduktion
I 2012 tjente voksne lønmodtagere i Danmark i gennemsnit 243 kr.pr. time. Den gennemsnitlige løn for mændene var 261 kr. i timen,mens kvindernes var 222 kr. i timen.Løn ligstandardberegnettimefortjeneste
Begrebetlønskal her og i resten af denne publikation, med mindreandet er angivet, forstås som det lønbegreb der normalt kaldesstan-dardberegnet timefortjeneste.Den standardberegnede timefortjene-ste er det lønbegreb som kommer tættest på den timesats, som løn-modtager og arbejdsgiver har aftalt, at lønmodtager skal have, forhver normaltime han/hun arbejder. Hertil er lagt eventuelle persona-legoder, bonusbetalinger og feriegodtgørelse.Lønnen kan opdeles på de lønkomponenter som fremgår af faktaboks1.1.
Faktaboks 1.1
Genetillæg,fx holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg, men ikke over-tidstillæg.Personalegoder,omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten, dvs.værdi af fri bil, kost, logi og multimedier.Uregelmæssige betalinger,fx bonusbetalinger, betalinger for overskud, efterregu-leringer af løn o.l.Pensionsbidrag,både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag – herunder ATP.Basisfortjeneste,som er grund-, kvalifikations- og funktionsløn m.m., samt ferie- ogsøgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning.
Løngab
Den angivede løn for henholdsvis mænd og kvinder betyder at løn-gabet er på 15 pct. Løngabet er et begreb som bruges ofte igennemhele publikationen og siger noget om, hvor stor forskel der er mellemmænds og kvinders løn, inden for forskellige grupper af lønmod-tagere. Løngabet beregnes med udgangspunkt i mændenes løn.Lønnen for en given gruppe af lønmodtagere kan beskrives mere de-taljeret ved bl.a. median, kvartiler og fraktiler. Disse begreber skal sessom et supplement til den gennemsnitlige løn pr. time, hvor ekstremthøje eller lave værdier slår igennem, og eventuelt giver anledning tilskævvridning af løngennemsnittene.Alle offentlige virksomheder og institutioner samt private virksom-heder med mere end ni fuldtidsbeskæftigede er dækket af lønstatistik-ken. Efter bortcensurering af data af utilstrækkelig kvalitet er der ilønstatistikken for 2012, hvad der svarer til 1.353.000 fuldtidsbeskæf-tigede lønmodtagere. Det er data for disse lønmodtagere, som liggertil grund for analyserne i denne publikation.
Andrestatistikbegreber
Dækningsgrad
11Ikke enbeskæftigelsesstatistik
Når antallet af lønmodtagere omtales i publikationen er det et udtrykfor, hvor mange der er dækket af lønstatistikken, og ikke et udtryk forantallet af beskæftigede på det danske arbejdsmarked.Formålet med denne publikation er at gå mere i dybden med analyseraf lønniveauer, end de formidlingskanaler der normalt benyttes, givermulighed for. For det første graves der i publikationen lidt dybere i delønmodtager karakteristika som normalt ligger til grund for analyseraf løn: sektor, arbejdsfunktion, uddannelse og alder. For det andetbeskriver publikationen lønforholdene for lønmodtagere fordelt efternogle lidt mere utraditionelle karakteristika, som herkomst, familie-forhold, pendlingsafstande, bopælskommune mm.Publikationens kapitel 2 analyserer lønnen på arbejdsmarkedet somhelhed, fordelt efter arbejdsfunktioner uddannelsesbaggrund og alder.Da arbejdsmarkedet på mange måder er opdelt via sektorafgrænsnin-gen, foretages ligeledes analyser af sektorerne indbyrdes og hver forsig.I kapitel 3 analyseres lønnen for grupper af lønmodtagere indenforsamme arbejdsfunktion; Det drejer sig om henholdsvis murere, tøm-rere, elektrikere. Derudover sammenholdes de to tværsektorelle ar-bejdsfunktioner rengøringspersonale og kontorpersonale.De efterfølgende kapitler 4-6 går i dybden med lønmodtagergrupper,som er fordelt efter nogle – i lønanalysesammenhænge – mere utra-ditionelle karakteristika; Familieforhold, geografiske og mobilitetsforhold samt herkomst.Kapitel 7 analyseres, i det omfang det er muligt, lønforholdene EU-landene imellem.Det sidste kapitel indeholder forklaringer af mere metodemæssigkarakter. Her beskrives lønbegreberne, publikationens datagrundlagog de baggrundsvariable, der benyttes som analyseenheder igennempublikationen.
Formål, læsevejled-ning og temapublika-tionens kapitler
12
2.
Arbejdsmarkedet og sektorerne
Lønningerne på arbejdsmarkedet er i meget høj grad bestemt af treforhold: Den enkelte lønmodtagers alder, arbejdsfunktion og uddan-nelse. Dette kapitel viser de helt overordnede tendenser for løn-niveauet på arbejdsmarkedet med udgangspunkt i disse tre karakteri-stika for lønmodtagere.Der kan argumenteres for, at det er svært at tale om ét samlet ar-bejdsmarked. Løndannelsen er forskellig mellem den offentlige ogprivate sektor, hvor der ligeledes er forskelle på de arbejdsopgaver dervaretages, og som generelt kræver forskellige uddannelser. Kapitletgår derfor lidt dybere i analysen af de sektormæssige ligheder og for-skelle i lønningerne, som eksisterer på det samlede arbejdsmarked.
2.1Gennemsnitsløn på243 kr. i timen
Alle lønmodtagere
I 2012 dækkede lønstatistikken, 1.353.000 voksne lønmodtagere, meden stort set lige fordeling mellem mænd og kvinder. De havde en gen-nemsnitlig timeløn på 243 kr., svarende til 39.000 kr. pr. måned.Mændene tjente i gennemsnit 261 kr. i timen, mens kvinderne tjente222 kr., svarende til henholdsvis 42.000 kr. og 36.000 kr. pr. måned.Løngabet mellem mænd og kvinder er således på 15 pct.Løngabet mellem mænd og kvinder defineres som den procentvise forskel mellemmænds og kvinders løn med udgangspunkt i mændenes løn.
Faktaboks 2.1
50 pct. af de ansatte har en løn mellem 182 kr. og 269 kr. Der er enforskel på 25 kr. mellem medianen på 218 kr. og gennemsnittet på 243kr. Grunden til den store forskel er, at der er få, men meget høje løn-ninger, som trækker gennemsnittet op.Figur 2.1
Fordelingen af lønmodtagere på lønintervaller. 2012
Anm.: For en udførlig beskrivelse af medianen og kvartilerne se side 88.
13Det gælder både for mændene og kvinderne, at langt den største del aflønnen ligger i basisfortjenesten, som bl.a. indeholder lønmodtage-rens grundløn.Tabel 2.1
Lønkomponenter fordelt efter køn. 2012Mændkr.Løn....................260,643,842,606,0831,76216,37Genetillæg . . . . . . . . . . . . . . .Personalegoder . . . . . . . . . . .Uregelmæssige betalinger . . .Pensionsbidrag . . . . . . . . . . .Basisfortjeneste. . . . . . . . . . .pct.100,01,51,02,312,283,0Kvinderkr.222,364,010,633,1027,94186,68pct.100,01,80,31,412,684,0kr.242,523,921,674,6729,95202,31Allepct.100,01,60,71,912,383,4
Ligesom gennemsnitslønnen, så er også lønspredningen størst blandtmændene. Det kan skyldes, at der er flere mandlige ledere. Det kanogså skyldes, at mænd og kvinder varetager forskellige arbejdsfunk-tioner, er ansat i forskellige sektorer, har forskellige uddannelserm.m.Figur 2.2
Lønspredning fordelt efter køn. 2012
Alle
Mænd
Kvinder
100
150
200
250
300
350
400Kr.
Anm.: Søjlernes bredde er afstanden mellem 1. decil og 9. decil, og kan opfattes som et mål for løn-spredningen. For en udførlig beskrivelse af spredning, median, kvartiler og deciler, se side 88.
2.2Mænd og kvinderudfører forskelligearbejdsopgaver …
Arbejdsfunktion
De arbejdsopgaver som mænd og kvinder udfører, er overordnet setforskellige. Fx er 75 pct. af kvinderne beskæftiget med omsorgs-arbejde, mens 28 pct. af mændene er beskæftiget med salgsarbejde,inden for arbejdsfunktionenService- og salgsarbejde.
14Faktaboks 2.2
Grupperingen efter arbejdsfunktion er baseret påDISCO-08 i lønstatistikken,som eren dansk version af den internationale fagklassifikation,International Standard Classi-fication of Occupations, ISCO 08,som er udarbejdet afInternational Labour Organi-zation, ILO.
… og har forskellig løn
De lønmodtagere som udførerledelsesarbejdetjener mest. Det gælderbåde blandt mændene og kvinderne. De tjener hele 47 pct. mere endde lønmodtagere, som udfører arbejde påhøjt kvalifikationsniveau,og som i gennemsnit er den anden bedst betalte lønmodtagergruppe.De lønmodtagere der udførerandet manuelt arbejdetjener i gennem-snit 177 kr. i timen, og er således de lønmodtagere som har den lavestegennemsnitsløn.Løn fordelt efter arbejdsfunktion og køn. 2012LønMændKvinderkr./timeAlle..................
Tabel 2.2
LønmodtagereAlleMændKvinderantal242,52234,74407,67277,98254,35208,72185,35189,75212,58197,81177,24667 47915 46251 314185 58888 67037 27373 1842 24086 52965 13361 914685 651 1 353 1301 02321 877269 808104 84079 896145 1209755 92114 73441 23216 48673 191455 396193 510117 169218 3043 21592 45179 867103 146Alle
260,64236,08435,18310,22280,65213,44195,06192,39214,17201,12187,38
222,36213,92336,41252,57229,67206,36179,78182,84188,47181,76160,73
Militært arbejde. . . . . . . . . .Ledelsesarbejde. . . . . . . . .Højt kvalifikationsniveau. . .Mellemhøjtkvalifikationsniveau. . . . . . .Kontorarbejde. . . . . . . . . . .Salgs-, service- ogomsorgsarbejde. . . . . . . . . .Arbejde i landbrug,gartneri mv.. . . . . . . . . . . . .Håndværkspræget arbejde.Proces- og maskin-operatørarbejde. . . . . . . . . . .Andet manuelt arbejde. . . .
Løngab størstblandt ledere
Selvom lønmodtagere der udførerledelsesarbejdetjener mest, bådeblandt kvinder og mænd, så er det også her man finder det størsteløngab på 23 pct. Det er noget højere end inden for arbejdsfunktionenalmindeligt kontor- og kundeservicearbejde,hvor man finder detmindste løngab på 3,3 pct.
2.3
Uddannelse
De arbejdsfunktioner som lønmodtagerne hver især varetager, hængerofte sammen med den uddannelse, som de har taget. Placeringen i enuddannelsesgruppe er dog uafhængig af, om lønmodtageren brugeruddannelsen i sit arbejde. Fx bliver en lønmodtager med en lang vide-regående uddannelse, der arbejder som taxachauffør, indplaceret igruppenlange videregående uddannelse.
15Faktaboks 2.3
Lønmodtagerne fordeles efter uddannelse på baggrund af deres højeste fuldførteuddannelse.
Tabel 2.3
Løn fordelt efter uddannelse og køn. 2012LønMændKvinderkr./timeAlle. . . . . . . . . . . . . . .Grundskole. . . . . . . . . .Almengymnasiale. . . . .Erhvervsgymnasiale. . .Erhvervsfaglige. . . . . .Korte videregående. . .Mellemlangevideregående. . . . . . . .Bachelor. . . . . . . . . . . .Lange videregående. .Forskeruddannelser. . .260,64205,60248,44249,42235,21270,79306,78293,41367,27378,97222,36182,59195,57211,50204,26228,77233,65232,34303,25350,92242,52196,17222,68232,09221,79253,18259,41260,34338,37368,97667 479104 18228 67114 926255 76048 42591 64610 80781 6228 746AlleMændLønmodtagereKvinderantal685 65180 67128 40513 023226 90836 069196 70813 59772 9975 1511 353 130184 85357 07627 949482 66884 494288 35424 404154 62013 897Alle
De højeste lønninger tjenes af lønmodtagere medforskeruddannelse,mens de laveste tjenes af lønmodtagere medgrundskoleuddannelse.Det umiddelbare indtryk af gennemsnittene er, at jo længere uddan-nelse man har fuldført, jo højere er lønnen.Den største lønspredning findes blandt lønmodtagere medlange vide-regående uddannelser.Figuren viser, at det lønmæssigt kan betale sigat gå frabacheloruddannelsetillange videregående uddannelser.90pct. afbachelorernetjener mere end 151 kr., mens 90 pct. af dem medlange videregående uddannelsertjener mere end 210 kr.Figur 2.3
Lønspredning fordelt efter uddannelse. 2012AlleGrundskoleAlmengymnasialeErhvervsgymnasialeErhvervsfagligeKorte videregåendeMellemlange videregåendeBachelorLange videregåendeForskeruddannelser100150200250300350400450500550Kr.
Anm.: Søjlernes bredde er afstanden mellem 1. decil og 9. decil, og kan opfattes som et mål for løn-spredningen. For en udførlig beskrivelse af spredning, median, kvartiler og deciler, se side 88.
16
2.4
Arbejdsfunktion og uddannelse
Afsnit 2.2 og 2.3 har belyst forskelle i de gennemsnitlige lønninger påbaggrund af arbejdsfunktion og uddannelse.Flere kombinationerøger sammen-lignelighedenKombination afuddannelse ogarbejdsfunktion skaberhomogene grupper
Dette kapitel tilføjer en ekstra dimension ved at kombinere arbejds-funktion og uddannelse under ét. Ved at tilføje den ekstra dimensiongøres grupperne mere sammenlignelige.Ved at kombinere arbejdsfunktion og uddannelse tages der for detførste højde for, om lønmodtagere med en given uddannelse, rentfaktisk bestrider en arbejdsfunktion, som kræver en sådan uddan-nelse. Da nogle lønmodtagere medmellemlange videregående ud-dannelserogså kan være rengøringsassistenter eller taxichauffører,kan en sammenligning blot på baggrund af lønmodtagere med sammeuddannelse give et skævt billede.For det andet tager kombinationen af uddannelse og arbejdsfunktionhøjde for, om de lønmodtagere der bestrider en given arbejdsfunktion,har samme uddannelse. Da et højere uddannelsesniveau er kompe-tencegivende, og dermed kan give adgang til et højere løntrin, vil detvære mindre retvisende, at belyse lønforskelle alene ud fra, hvilken ar-bejdsfunktion lønmodtageren varetager.Tabel 2.4 er et udsnit af kombinationen mellem uddannelse og ar-bejdsfunktion og viser den gennemsnitlige løn for lønmodtagere, forhvem den højest fuldførte uddannelse er enmellemlangeller enlangvideregående uddannelsefordelt efter arbejdsfunktion. Tabellenunderbygger påstanden om at det ikke er nok at belyse forskelle igennemsnitslønninger alene på baggrund af uddannelse.
Lønnen varierer i deunderliggendearbejdsfunktioner …
Som det også blev vist i afsnit 2.3 er den gennemsnitlige løn for løn-modtagere med enlang videregående uddannelse338 kr. pr. time.Det overordnede lønniveau varierer mellem arbejdsfunktionsgrup-perne. Lønmodtagere med enlang videregående uddannelse,somvaretager et arbejde som krævermellemhøjt kvalifikationsniveautjener 306 kr. pr. time. Den tilsvarende løn indenfor arbejdsfunktio-nernehøjt kvalifikationsniveauogledelsesarbejdeer henholdsvis 324kr. og 534 kr. pr. time.Når uddannelse og arbejdsfunktion kombineres ses således tydeligelønforskelle blandt arbejdsfunktionerne indenfor uddannelsesgrup-perne, også indenfor kønnene. Derudover er det bemærkelsesværdigtat gennemsnitslønnen for lønmodtagere med enmellemlang videre-gående uddannelseinden for arbejdsfunktionenmellemhøjt kvalifi-kationsniveauer højere end gennemsnitslønnen inden for arbejds-funktionenhøjt kvalifikationsniveau.
… både på helearbejdsmarkedet ogblandt mændene ogkvinderne
17Tabel 2.4
Løn fordelt efter uddannelse og arbejdsfunktion. 2012LønMænd Kvinderkr./timeMellemlange videregåendeuddannelserAlle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ledelsesarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Højt kvalifikationsniveau. . . . . . . . . . . .Mellemhøjtkvalifikationsniveauniveau. . . . . . . . . . . .Lang videregeånde uddannelseAlle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ledelsesarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Højt kvalifikationsniveau. . . . . . . . . . . .Mellemhøjtkvalifikationsniveauniveau. . . . . . . . . . . .30745328530336757034333323431323124030344530227625939924727133853432430691 646 196 708 288 35411 543 8 24319 78660 550 164 840225 39012 04781 6229 86758 9586 66414 33126 377AlleLønmodtagereMænd KvinderantalAlle
72 997 154 6204 35114 21857 076116 0346 50413 168
2.5
Alder
Selvom en given lønmodtager har en høj uddannelse og varetager enarbejdsfunktion, som kræverhøjt kvalifikationsniveau,så vil det nor-malt kræve en vis form for anciennitet, at tjene den relativt høje løn,som normalt kendetegner disse lønmodtagere. Den højere anciennitethænger uløseligt sammen med lønmodtagerens alder.Tabel 2.5
Løn fordelt efter alder. 2012LønNedrekvartilkr./timeAlle. . . . . . . . .18-19 år20-24 år25-29 år30-34 år35-39 år40-44 år45-49 år50-54 år55-59 år60+ år............................................................
Løn-modtagereMedianØvrekvartilantal217,90127,09152,68189,57210,65223,12227,06226,82224,78225,40230,85268,93141,95180,73219,41252,85275,32288,40286,94278,52273,38287,071 353 1306 21148 38898 796147 171185 627193 961212 472183 813167 489109 201
Gnsn.
242,52134,79160,07196,16224,80245,09256,84259,80255,12250,60257,06
181,81118,02131,78162,27179,36187,50189,21190,30189,52189,86191,18
Den højeste gennemsnitsløn findes i aldersgruppen 45-49 år. Lønnenstiger med alderen til og med 45-49 år, og herefter falder den igen.
18
2.6Lønforskelle mellemoffentlig og privatsektor har storinteresse
Privat og offentlig sektor
Lønudviklingen beregnes både for den private og den offentlige sek-tor, og der er altid stor bevågenhed fra medier og analytikere, når derudkommer nye tal til belysning af dette område. Især hvis lønudvik-lingen i den private sektor divergerer fra lønudviklingen i det offent-lige.Den offentlige sektor består af staten, regionerne og kommunerne.
Faktaboks 2.4
Vigtigt også at se påniveauer og ikke kunpå udvikling
Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at analysere lønforskelle alene påbaggrund af lønudviklingen, da selve udgangspunktet for udviklingener mindst ligeså vigtigt. En lønstigning på 1 pct. ud af en løn på én mil-lion (10.000 kr.) giver trods alt flere penge i hånden end en stigningpå 2 pct. af en løn på ét hundrede tusinde kroner (2.000 kr.).Dette afsnit går i dybden med analyser af forskellene i lønniveauernemellem lønmodtagere i den private og den offentlige sektor.
Faktaboks 2.5
De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den privatesektor.
Af lønstatistikkens 1.353.000 lønmodtagere er 740.000 ansat i denprivate sektor og 613.000 ansat i den offentlige sektor.71 pct. af mændene og 39 pct. af kvinderne arbejder i den privatesektor.Tabel 2.6
Lønmodtagere i lønstatistikken fordelt efter sektor og køn. 2012SektorPrivatOffentligantalAlle..........
Alle
Privatpct.
Offentlig
740 473476 228264 245
612 657191 251421 406
1 353 130667 479685 651
54,771,338,5
45,328,761,5
Mænd. . . . . . . . . .Kvinder. . . . . . . . .
Gennemsnitslønnen i Danmark er 243 kr. pr. time. I den private sek-tor er gennemsnitslønnen 249 kr., mens den i den offentlige sektor er231 kr. Blandt de enkelte lønkomponenter som lønnen består af, ud-gør basisfortjenesten klart den største andel. Basisfortjenesten i denprivate sektor er 19 kr. højere end basisfortjenesten i den offentligesektor. Den private sektor er desuden kendetegnet ved at personale-goderne udgør en større del af lønnen end i den offentlige sektor. Detmodsatte er tilfældet for genetillægget som er højest i den offentligesektor.
19Tabel 2.7
Lønkomponenter fordelt efter sektor og lønkomponenter. 2012SektorPrivatkr.Løn............
Offentligpct.100,01,01,02,112,083,9kr.230,846,150,103,8330,08190,69kr.37 010pct.100,02,70,01,713,082,6kr.242,523,921,674,6729,95202,3138 883
Allepct.100,01,60,71,912,383,4
249,482,592,605,1729,87209,2439 998
Genetillæg. . . . . . .Personalegoder. . .Uregelmæssigebetalinger. . . . . . . .Pensionsbidrag. . . .Basisfortjeneste. . .Månedsløn. . . . . . . .
•
•
•
Mens lønspredningen er størst i den private sektor, så er medianløn-nen stort set ens (218 kr.) i de to sektorer. Til gengæld er de lavtløn-nede i den offentlige sektor lønmæssigt bedre stillede end de lavtløn-nede i den private sektor, og omvendt er de højtlønnede i den privatesektor bedre lønnet end de tilsvarende højtlønnede i den offentligesektor.Figur 2.4
Lønspredning fordelt efter sektor. 2012
Alle
Privat
Offentlig
0
50
100
150
200
250
300
350
400Kr.
Anm.: Søjlernes bredde er afstanden mellem 1. decil og 9. decil, og kan opfattes som et mål for løn-spredningen. For en udførlig beskrivelse af spredning, median, kvartiler og deciler, se side 88.
2.6.1 Sektorvise lønforskelleForskel på 7,5 pct.mellem privat ogoffentlig sektor
Forskellen mellem lønningerne i den private og den offentlige sektorer 7,5 pct. Lønmodtagere ansat i den offentlige sektor tjener såledesgennemsnitlig 7,5 pct. (18 kr.) mindre end lønmodtagere i den privatesektor. Opdeles lønmodtagerne på køn ses det at mænd i den offent-lige sektor tjener 3,6 pct. (9 kr.) mindre end mænd i den private sek-tor. Den tilsvarende forskel blandt kvinderne er 2,1 pct (5 kr.).
20Figur 2.5
Lønforskel mellem privat og offentlig sektor fordelt efter køn. 2012876543210AlleMændKvinderAnm.: De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor.
Pct
Når forskellen mellem sektorerne på landsplan er markant højere forden samlede befolkning end internt blandt mænd og kvinder, så skyl-des det, at mændene primært er at finde i den private sektor, hvorgennemsnitslønnen er højest. Hovedparten af kvinderne, som gene-relt halter lønmæssigt eter mændene, er derimod at finde i den of-fentlige sektor.Tabel 2.8
Løn fordelt efter sektor og køn. 2012LønPrivatOffentligkr./timeAlle. . . . . . . . . . . . .Mænd. . . . . . . . . . . .Kvinder. . . . . . . . . . .2492632252312532202432612221895Allepct.7,53,62,1Lønforskel
Anm.: De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor.
2.6.2 AlderStørst sektorvislønforskel i alders-gruppen 45-49 år …
Generelt er det en lønmæssig fordel at arbejde i den private sektor fra25 års alderen. Den sektorvise lønforskel øges til og med 45-49 årsalderen. Her er lønforskellen på 14 pct. og dækker over en absolutforskel på 37 kr. En privat ansat i denne aldersgruppe tjener i gen-nemsnit 273 kr. i timen, mens en offentligt ansat tjener 236 kr. i ti-men.
21Figur 2.6
Sektorvis lønforskel fordelt efter køn og alder. 201215105Alle0-5-10-1518-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60+ årAnm.: De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor.
Pct.
KvinderMænd
… det samme gælderfor mændene isoleret
Forskellen mellem privat og offentligt ansatte mænd følger den over-ordnede trend, hvor lønmodtagere under 20 år har den højeste løn iden offentlige sektor. Herudover er det i de følgende aldersgrupperden private sektor som er mest lukrativ. Den største forskel blandtprivat og offentligt ansatte mænd er 28 kr. (9,7 pct.) og findes ligeså ialdersgruppen 45-49 år.Til forskel fra den overordnede trend tjener mænd under 20 år ogover 60 år mest i den offentlige sektor. Det skyldes primært at der eren stigning i gennemsnitslønnen ved overgangen fra aldersgruppen55-59 år til aldersgruppen 60+ år fra 270 kr. til 285 kr. i timen blandtde offentligt ansatte mænd. Til sammenligning falder lønnen blandtde privatansatte mænd i forbindelse med den samme aldersmæssigeovergang fra 272 kr. til 269 kr. i timen.
Mænd under 20 år ogover 60 årtjener mest i denoffentlige sektor…
22Tabel 2.9
Løn for mænd fordelt efter sektor og alder. 2012LønPrivatOffentligkr./timeAlle.................
LønforskelAllepct.2611381672032362642792852782712743,6-3,03,62,75,47,48,79,75,50,8-5,9
263138168204239268284290282272269
253142162198226248259262267270285
18-19 år. . . . . . . . . . . . . . .20-24 år. . . . . . . . . . . . . . .25-29 år. . . . . . . . . . . . . . .30-34 år. . . . . . . . . . . . . . .35-39 år. . . . . . . . . . . . . . .40-44 år. . . . . . . . . . . . . . .45-49 år. . . . . . . . . . . . . . .50-54 år. . . . . . . . . . . . . . .55-59 år. . . . . . . . . . . . . . .60+ år. . . . . . . . . . . . . . . . .
Anm.: De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor.
… mens det forkvinderne gælder fordem under 30 år ogover 55 år
De kvindelige lønmodtagere adskiller sig fra den overordnede trendved at være bedst lønnet i den offentlige sektor frem til 30 års alderen.Derudover topper lønforskellen mellem privat og offentligt ansattekvinder ikke i 45-49 års alderen men derimod i 40-44 års alderen. Igruppen af 40-44 årige kvindelige lønmodtagere er lønforskellen såle-des 8 pct.Løn for kvinder fordelt efter sektor og alder. 2012LønPrivatOffentligkr./timeAlle.................
Tabel 2.10
LønforskelAllepct.2221321511882112242332342312292332,1-12,0-8,3-0,94,65,88,07,73,7-0,3-3,4
225129147187216231243244237229228
220144159189206218223225228229236
18-19 år. . . . . . . . . . . . . . .20-24 år. . . . . . . . . . . . . . .25-29 år. . . . . . . . . . . . . . .30-34 år. . . . . . . . . . . . . . .35-39 år. . . . . . . . . . . . . . .40-44 år. . . . . . . . . . . . . . .45-49 år. . . . . . . . . . . . . . .50-54 år. . . . . . . . . . . . . . .55-59 år. . . . . . . . . . . . . . .60+ år. . . . . . . . . . . . . . . . .
Anm.: De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor.
Generelt ser det ud som om det lønmæssigt bedst kan betale sig formændene at arbejde i den private sektor i 20-59 års alderen, mens detfor kvindernes vedkommende kan betale sig at arbejde i den privatesektor i 30-54 års alderen.
23Flere forhold bagsektorforskellene
At der kan observeres lønforskelle mellem sektorerne kan dog i højgrad skyldes forskelle i fordelingen af lønmodtagere mellem sekto-rerne. Der er forskelle mellem sektorerne både på lønmodtagernesuddannelsesniveau og på de arbejdsfunktioner som typisk varetages.Det har naturligvis konsekvenser for forskellen i aflønningen mellemsektorerne generelt, og i aldersgrupperne mellem sektorerne. I denæste afsnit vil disse forhold blive belyst nærmere.
2.6.3 ArbejdsfunktionPrivat og offentligtansatte forskelligtfordelt efterarbejdsfunktion
Den private og den offentlige sektor er karakteriseret både ved ens-artede, men også ved forskellige arbejdsfunktioner. Eksempelvis ermilitært arbejde forbeholdt den offentlige sektor. Herudover er repræ-sentationen af private og offentlige lønmodtagere indenfor de enkeltearbejdsfunktioner forskellig.Hovedparten af de offentligt ansatte lønmodtagere er beskæftigetindenfor arbejde, der forudsætterhøjt kvalifikationsniveau.
Figur 2.7
Fordeling af antal lønmodtagere i lønstatistikken i den offentlige sektor. 20121,0 pct.0,6 pct.5,1 pct. 2,7 pct.2,9 pct.Militært arbejdeLedelsesarbejdeHøjt kvalifikationsniveau23,5 pct.48,5 pct.4,7 pct.10,9 pct.Mellemhøjt kvalifikationsniveauKontorarbejdeSalgs-, service- og omsorgsarbejdeHåndværkspræget arbejdeProces- og maskinoperatørarbejdeAndet manuelt arbejde
Det samme gør sig gældende for lønmodtagere i den private sektor. Iden private sektor er den procentvise fordeling af lønmodtagere mel-lem arbejdsfunktionerne imidlertid mere jævnt fordelt sammenlignetmed fordelingen i den offentlige sektor.
24Figur 2.8
Fordeling af antal lønmodtagere i lønstatistikken i den private sektor. 20127,5 pct.9,7 pct.10,3 pct.11,7 pct.0,3 pct.10,1 pct.17,1 pct.LedelsesarbejdeHøjt kvalifikationsniveauMellemhøjtkvalifikationsniveauKontorarbejdeSalgs-, service- ogomsorgsarbejdeArbejde i landbrug, gartnerimv.Håndværkspræget arbejdeProces- ogmaskinoperatørarbejdeAndet manuelt arbejdeAnm.: Til forskel fra den offentlige sektor, indgår der ikke militært arbejde i den private sektor.
21,4 pct.
11,9 pct.
Privatansatte tjenermest indenforvidenstungearbejdsfunktioner
I den private sektor aflønnes lønmodtagere bedre end offentligt an-satte indenfor de videnstunge arbejdsfunktioner såsomledelses-arbejde, arbejde på højt-/mellemkvalifikationsniveauogkontor-arbejde.I den offentlige sektor aflønnes lønmodtagere derimod bedreend lønmodtagere i den private sektor indenfor de håndværksprægedearbejdsfunktioner.Eksempelvis tjener en lønmodtager som varetager et arbejde der kræ-ver etmellemhøjt kvalifikationsniveaui gennemsnit 264 kr. i timen iden private sektor, mens en tilsvarende lønmodtager i den offentligesektor tjener 230 kr. Det modsatte gør sig gældende indenforhånd-værkspræget arbejde,hvor en lønmodtager i den private sektor tjener212 kr., mens en offentligt ansat tjener 221 kr.
Figur 2.9
Løn fordelt efter sektor og arbejdsfunktion. 2012AlleAlleMilitært arbejdeLedelsesarbejdeHøjt kvalifikationsniveauMellemhøjt kvalifikationsniveauKontorarbejdeSalgs-, service- og omsorgsarbejdeArbejde i landbrug, gartneri mv.Håndværkspræget arbejdeProces- og maskinoperatørarbejdeAndet manuelt arbejde050100 150 200 250 300 350 400 450Kr.Privat sektorOffentlig sektor
Til trods for at lønnen er høj i den private sektor, for lønmodtageresom arbejder medledelsesarbejde,er der store forskelle indenfordenne gruppe. Lønspredningen er på 490 kr. pr time, svarende til
2579.000 kr. pr. måned, mens den for de tilsvarende lønmodtagere i denoffentlige sektor er 259 kr. pr. time eller 42.000 kr. pr. måned.Generelt er lønspredningen størst i den private sektor, hvilket fremgåraf det positive fortegn på forskellen i spredningen mellem de to sekto-rer. Det er således udelukkende indenforproces- og maskinoperatør-arbejdeat forskellen mellem 10 pct. fraktilen og 90 pct. fraktilen, erlavere i den private sektor.Tabel 2.11
Lønspredning fordelt efter sektor og arbejdsfunktion. 2012Privat sektorØverste Nederste Spredning10 pct.10 pct.Ledelsesarbejde. . .Højt kvalifikationsniveauMellemhøjtkvalifikationsniveau.Kontorarbejde. . . . . .Salgs-, service- ogomsorgsarbejde. . . .Arbejde i landbrug,gartneri mv.. . . . . . .Håndværksprægetarbejde. . . . . . . . . . .Proces- og maskin-operatørarbejde. . . .Andet manuelt arbejde698450375285250243268251235208198175149125141163149130490252200137125103104101104Offentlig sektorØverste Nederste Spredning10 pct.10 pct.kr./time49632128723923624425929820923719218416415016518817614425912910375867971122642311239762382433-2040Forskel ispredning
Store lønforskelle veddetaljeredearbejdsfunktioner
Figur 2.9 og tabel 2.11 viser arbejdsfunktionshovedgrupperne, som erden groveste inddeling af lønmodtagernes arbejdsfunktioner. Ar-bejdsfunktionshovedgrupperne dækker dels over store forskelle i detarbejde der udføres i de underliggende arbejdsfunktionskategorier, ogdels – i visse tilfælde – over lønforskelle mellem sektorerne. Et ek-sempel på disse forskelle findes indenfor hovedgruppen arbejde, derforudsætterhøjt kvalifikationsniveau,hvorunder eksempelvis bådelægearbejdeogsygeplejerskearbejdefindes.Almindeligt lægearbejdeaflønnes med 422 kr. i den private sektor,mens den tilsvarende løn er 2 pct. lavere i den offentlige sektor.
Speciallægearbejdebedst lønnet i denoffentlige sektor …
Til forskel fraalmindeligt lægearbejdeaflønnesspeciallægearbejdebedre i den offentlige sektor. Forskellen mellem speciallæger i denprivate og den offentlige sektor i lønstatistikken er 18 pct. i de offent-ligt ansattes favør.Sygeplejerskearbejdeogdyrlægearbejdeer begge at finde i sammehovedgruppe somalmindeligt lægearbejdeogspeciallægearbejde.Blandt sygeplejerskerne tjener de offentligt ansatte 8 pct. mindre end
… og sygeplejerske-arbejde bedst lønnet iden private sektor
26privatansatte, mens offentlige ansatte indenfordyrlægearbejdetjener16 pct. mere.Tabel 2.12
Løn for læger og sygeplejersker fordelt efter sektor. 2012LønPrivatOffentligpct.4144872323242,0-17,58,0-16,3LønforskelLønmodtagerePrivatantal1351381 17026814 49955546 706470Offentlig
kr./timeAlmindeligt lægearbejde. . . . . .Speciallægearbejde. . . . . . . . . .Sygeplejerskearbejde. . . . . . . .Dyrlægearbejde. . . . . . . . . . . . .422415252279
Anm.: De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor.
Forskellen i lønnen mellem sygplejerskerne i den private og den of-fentlige sektor er 8 pct., svarende til ca. 3.000 kr. pr. måned. For-skellen mellem de to skal primært findes i basisfortjenesten, som er 21kr. højere pr. time i den private sektor. Selvom genetillæggets og pen-sionsbidragets andel af lønnen er højest i den offentlige sektor, så erniveauet nogenlunde det samme.Tabel 2.13
Lønkomponenter for sygeplejersker fordelt efter sektor. 2012LønPrivatkr./timeLønGenetillægPersonalegoderUregelmæssige betalingerPensionsbidragBasisfortjenesteMånedsløn251,7112,520,523,1726,83208,6740 357pct.100,05,00,21,310,782,9kr.•37 123•kr./time231,5414,140,072,3127,02188,00Offentligpct.100,06,10,01,011,781,2
2.6.4 UddannelseI dette afsnit er fokus rettet mod uddannelsesniveauets betydning forlønnen i henholdsvis den private og den offentlige sektor.Alle overordnedeuddannelsesgrupperbedst lønnet i denprivate sektor
Uanset uddannelsesgruppe kan det bedst betale sig at arbejde i denprivate sektor. Den laveste sektorvise lønforskel er 5,8 pct. og findesblandt lønmodtagere med engrundskoleuddannelse, mens det høje-ste er 26 pct. og findes blandt lønmodtagere medmellemlange vide-regåendeuddannelser.
27Overvægt af korteuddannelsesforløb iden private sektor
Der er en overvægt af lønmodtagere med korte uddannelsesforløbsåsomgrundskole, gymnasiale, erhvervsfagligeogkorte videre-gåendesamtbacheloruddannelser i den private sektor. Lønmod-tagere medmellemlange videregående, lange videregåendeeller enforskeruddannelseer primært at finde i den offentlige sektor.Løn fordelt efter sektor og uddannelse. 2012LønPrivat Offentligkr./timeAlle. . . . . . . . . . . . . . . . . .Grundskole. . . . . . . . . . . .Almengymnasiale. . . . . . .Erhvervsgymnasiale. . . . .Erhvervsfaglige. . . . . . . .Korte videregående. . . . .Mellemlangevideregående. . . . . . . . . .Bachelor. . . . . . . . . . . . . .Lange videregående. . . .Forskeruddannelser. . . . .249199233240230263315275359406231188200198202226233225314349pct.7,55,814,217,511,913,926,118,212,614,2LønforskelLønmodtagerePrivatantal124 58235 36720 926310 98356 73572 27615 57071 6524 096pct.Offentligantalpct.45,332,638,025,135,632,974,936,253,770,5
Tabel 2.14
740 473 54,7 612 65767,4 60 27162,0 21 70974,97 02364,4 171 68467,1 27 75925,1 216 07863,88 83446,3 82 96829,59 801
Anm.: De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor.
Den sektorviselønforskel fordelt efteruddannelse er størstblandt mændene
De mandlige lønmodtagere tjener mest i den private sektor indenforalle uddannelseskategorier. Desuden fremgår det af tabel 2.15 og 2.16at den sektorvise lønforskel generelt er større blandt de mandligelønmodtagere sammenlignet med de kvindelige lønmodtagere, hvilketgør sig gældende inden for samtlige uddannelser.Som tidligere afsnit har vist søger de mandlige lønmodtagere i højgrad mod den private sektor. Specielt de mandlige lønmodtagere somhar en uddannelse der ligger i spændet mellem engrundskoleog enkort videregåendeuddannelse er at finde i den private sektor. Demandlige lønmodtagere medmellemlange videregåendeellerlangevideregåendeuddannelser deler sig ligeligt mellem den private og denoffentlige sektor.
28Tabel 2.15
Løn for mænd fordelt efter sektor og uddannelse. 2012LønPrivat Offentligkr./timeAlle. . . . . . . . . . . . . . . . . .Grundskole. . . . . . . . . . . .Almengymnasiale. . . . . . .Erhvervsgymnasiale. . . . .Erhvervsfaglige. . . . . . . .Korte videregående. . . . .Mellemlangevideregående. . . . . . . . . .Bachelor. . . . . . . . . . . . . .Lange videregående. . . .Forskeruddannelser. . . . .263207260259238283346312389420253199214201218238252234334354pct.3,63,517,722,68,415,727,225,014,015,6LønforskelLønmodtagerePrivatantal82 71719 28911 614210 12232 52746 2847 54843 6652 805pct.79,467,377,882,267,250,569,853,532,1Offentligantal21 4659 3823 31245 63715 89945 3623 25937 9575 941pct.28,720,632,722,217,832,849,530,246,567,9
476 228 71,3 191 251
Anm.: De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor.
Højt uddannedekvinder arbejderprimært i denoffentlige sektor
De kvindelige lønmodtagere, fordeler sig anderledes end mændenemellem den private og den offentlige sektor. Kvindelige lønmodtageremedmellemlange videregåendeellerlange videregåendeuddannel-ser er i højere grad at finde i den offentlige sektor. Blandt de kvinde-lige lønmodtagere med de førnævnte uddannelser er henholdsvis 87pct. og 62 pct. således at finde i den offentlige sektor.Den store andel af kvindelige lønmodtagere i lønstatistikken medmellemlange videregåendeuddannelser, som er beskæftiget i den of-fentlige sektor, er en konsekvens af at uddannelsesgruppernepæda-gogisk uddannelseogsundhedsuddannelsehører under demellem-lange videregåendeuddannelser.Kvindelige lønmodtagere i den offentlige sektor, som har enpædago-giskuddannelse eller ensundhedsuddannelse,udgør hele 80 pct. afde i alt 198.000 kvindelige lønmodtagere med enmellemlang videre-gående uddannelse.
Uanset uddannelses-niveau tjener privat-ansatte kvinder mest
Kvindelige lønmodtagere tjener ligesom mændene mest i den privatesektor inden for samtlige uddannelsesgrupper. Den sektorvise lønfor-skel er generelt lavere hos kvinderne. Det samme gør sig gældende forgennemsnitslønnen i den private såvel som i den offentlige sektorinden for samtlige uddannelsesgrupper.Den sektorvise lønforskel blandt kvindelige lønmodtagere fordelt efteruddannelsehovedgruppe er under 13 pct. for alle uddannelser. Formændenes vedkommende gør det sig kun gældende i to ud af ni ud-dannelsesgrupper.Der kan selvfølgelig være underliggende og dermed mere detaljeredeuddannelsesgrupper som oplever større eller mindre sektorvise løn-forskelle.
29Tabel 2.16
Løn for kvinder fordelt efter sektor og uddannelse. 2012LønPrivat Offentligkr./timeAlle. . . . . . . . . . . . . . . . . .Grundskole. . . . . . . . . . . .Almengymnasiale. . . . . . .Erhvervsgymnasiale. . . . .Erhvervsfaglige. . . . . . . .Korte videregående. . . . .Mellemlangevideregående. . . . . . . . . .Bachelor. . . . . . . . . . . . . .Lange videregående. . . .Forskeruddannelser. . . . .225184200216211236260239312376220181188196196210228220296341pct.2,11,55,59,47,211,012,48,14,99,3LønforskelLønmodtagerePrivatantal41 86516 0789 312100 86124 20825 9928 02127 9861 291pct.Offentligantalpct.61,548,143,428,555,532,986,841,061,774,9
264 245 38,5 421 40651,9 38 80656,6 12 32771,53 71144,5 126 04767,1 11 86113,2 170 71659,05 57538,3 45 01125,13 860
Anm.: De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor.
Forskelligt fortegn påden sektorviselønforskel i deunderliggendeuddannelsesgrupper
Nedenfor er foretaget en opdeling af gruppen medmellemlange vide-regåendeuddannelser på et mere detaljeret niveau. Generelt afspejlerden sektorvise lønforskel blandt kvindelige lønmodtagere inden for demellemlange videregåendeuddannelser, at det er mest lønmæssigtattraktivt at arbejde i den private sektor, medmindre man har enpædagogiskuddannelse. Den sektorvise lønforskel blandt kvindeligelønmodtagere med enpædagogiskuddannelse er -3,1 pct., hvilketbetyder at kvinderne i denne gruppe tjener 3,1 pct. mere i den offent-lige sektor sammenlignet med den private sektor. Til sammenligninger lønforskellen blandt kvindelige lønmodtagere med ensamfunds-videnskabeliguddannelse på 20 pct. Således tjener en kvinde med ensamfundsvidenskabeliguddannelse ansat i den offentlige sektor, 20pct. mindre end en kvinde i den private sektor med en tilsvarendeuddannelse.
30Figur 2.10
Sektorvis lønforskel for kvinder med mellemlange videregående uddannelser. 201220151050-5Pct.
Pædagogisk
Levnedsmiddelog ernæring
Formidling ogerhvervssprog
Sundhed
Teknisk
Anm.: De sektorvise lønforskelle er udelukkende vist for de grupper, hvor der har været tilstrækkeligtdatamateriale bag. Lønforskellene beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor.
2.6.5 Kommunale forskelleSektorvise lønforskellefordelt efter kommuner
De sektorvise lønforskelle har i de foregående afsnit taget geografiskudgangspunkt i Danmark som helhed, men opgøres lønforskellene påkommuner fremkommer et mere forskelligartet billede.Kommuneinddelingen er dannet på baggrund af kommunekoden for arbejdsstedet.Det vil sige, at den løn, som en lønmodtager tjener, indgår i den kommune, hvorlønmodtageren arbejder, og ikke i den kommune hvor lønmodtageren bor.
Faktaboks 2.6
Her kan det bedstbetale sig at arbejde iden private sektor …… og her kan derbedst betale sig i denoffentlige sektor
Det kan typisk bedst betale sig at arbejde i den private sektor såfremtarbejdspladsen ligger langs den jyske østkyst, i Midtjylland, langs denvestlige del af Fyn eller langs den østlige del af Sjælland.Derimod kan det bedst betale sig at arbejde i den offentlige sektor iden nordvestlige del af Jylland, den østlige del af Fyn, den syd ogvestlige del af Sjælland samt på Lolland, Falster og Bornholm.
Samfunds-videnskabelig
Kunstnerisk
31Figur 2.11
Sektorvise lønforskelle fordelt efter kommune. 2012-13,15 - -10,00 pct.-9,99 - -5,00 pct.-4,99 - -0,01 pct.0,01 - 4,99 pct.5,00 - 9,99 pct.10,00 - 26,94 pct.Kan ikke vises
� Geodatastyrelsen
De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor.
De tre laveste sektorvise lønforskelle findes i Gribskov, Fanø og Guld-borgsund Kommune og ligger mellem -13 og -9 pct. Det vil sige atoffentligt ansatte lønmodtagere i disse kommuner tjener mere end deprivat ansatte lønmodtagere i de samme kommuner.De tre kommuner med de højeste sektorvise lønforskelle er Ruders-dal, Gladsaxe og Ballerup Kommune, hvor det ligger mellem 26 og 27pct. Det vil sige at den private sektor er lønmæssig mere lukrativ endden offentlige sektor i disse kommuner.Lille lønforskel i denoffentlige sektormellem kommuner
Der er ikke stor forskel på lønningerne i den offentlige sektor mellemde tre kommuner med de laveste sektorvise lønforskelle og de trekommuner med de højeste. Forskellen på størrelsen (og fortegnet) afde sektorvise lønforskelle skal derfor findes i lønningerne i den privatesektor. I Fanø Kommune er den gennemsnitlige løn i den privatesektor 194 kr. mens lønnen i Ballerup Kommune er 316 kr.
32Tabel 2.17
Løn og sektorvise lønforskelle i alt fordelt efter kommune. 2012LønPrivatOffentligkr./timeLaveste lønforskelGribskov. . . . . . . . . . . . .Fanø. . . . . . . . . . . . . . . .Guldborgsund. . . . . . . . .Højeste lønforskelRudersdal. . . . . . . . . . . .Gladsaxe. . . . . . . . . . . .Ballerup. . . . . . . . . . . . .31430631622922523484818226,926,525,9203194203230218222-27-23-19-13,2-11,9-9,4pct.Lønforskel
Anm.: De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor.
Kvinder i Jyllandgenerelt bedst lønnet iden offentlige sektor
Den sektorvise lønforskel for kvinderne isoleret set tegner et markantanderledes billede i forhold til når mænd og kvinder er samlet underét. Kvindelige lønmodtagere i den offentlige sektor i Jylland er gene-relt bedre lønnet end tilsvarende kvinder i den private sektor. Det ersåledes kun i Billund, Fredericia og Silkeborg Kommune at kvindernetjener mest i den private sektor.Udover de tre jyske kommuner er lønnen ligeledes højest for kvinder iden private sektor i Kalundborg Kommune, samt i kommunerne om-kring og nord for København.
Figur 2.12
Sektorvise lønforskelle for kvinder fordelt efter kommune. 2012-15,61 - -10,00 pct.-9,99 - -5,00 pct.-4,99 - -0,01 pct.0,01 - 4,99 pct.5,00 - 9,99 pct.10,00 - 23,29 pct.Kan ikke vises
� Geodatastyrelsen
Anm.: De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor.
33De tre kommuner med de laveste sektorvise lønforskelle blandt kvin-derne er Gribskov, Greve og Guldborgsund Kommune. De sektorviselønforskelle i disse kommuner ligger mellem -16 og -13 pct. Det vileksempelvis sige, at de kvindelige lønmodtagere i den offentlige sektortjener 16 pct. mere end de kvindelige lønmodtagere i den private sek-tor i Gribskov Kommune.De tre kommuner med de højeste sektorvise lønforskelle blandt kvin-derne er Gladsaxe, Ballerup og Rudersdal Kommune, hvor lønforskel-lene ligger mellem 18 og 23 pct. Kvinder ansat i den private sektortjener altså betydeligt mere, end kvinder ansat i den offentlige sektor,i disse kommuner.På samme måde som det gør sig gældende når de sektorvise lønfor-skelle beregnes for mændene og kvinderne under ét, så skyldes for-skellen på de sektorvise lønforskelle hos kvinderne at lønnen i denprivate sektor er markant forskellig, mens lønnen i den offentligesektor stort set er ens.Tabel 2.18
Løn og sektorvise lønforskelle for kvinder fordelt efter kommune. 2012LønPrivatOffentligkr./timeLaveste lønforskelGribskov. . . . . . . . . . . . .Greve. . . . . . . . . . . . . . .Guldborgsund. . . . . . . . .Højeste lønforskelGladsaxe. . . . . . . . . . . .Ballerup. . . . . . . . . . . . .Rudersdal. . . . . . . . . . . .28628727221922722467594823,320,617,8195196189226222213-31-26-24-15,6-13,1-12,6pct.Lønforskel
Anm.: De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor.
Sektorvise lønforskelleanderledes for mænd iforhold til kvinder
Den sektorvise lønforskel blandt mænd adskiller sig fra den sektorviselønforskel blandt kvinder ved at lønnen i flere midtjyske kommunersamt kommuner på Midtfyn, Langeland og Sjælland er højere i denprivate sektor sammenlignet med den offentlige sektor.
34Figur 2.13
Sektorvise lønforskelle for mænd fordelt efter kommune. 2012-25,78 - -10,00 pct.-9,99 - -5,00 pct.-4,99 - -0,01 pct.0,01 - 4,99 pct.5,00 - 9,99 pct.10,00 - 29,08 pct.Kan ikke vises
� Geodatastyrelsen
Anm.: De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor.
De tre kommuner med de laveste sektorvise lønforskelle for mænd erÆrø, Holstebro og Guldborgsund Kommune. I disse tre kommunertjener mandlige lønmodtagere i den offentlige sektor mellem 17 og 26pct. mere end mandlige lønmodtagere i den private sektor.De tre kommuner med de højeste sektorvise lønforskelle er Ruders-dal, Gentofte og Gladsaxe Kommune, hvor de sektorvise lønforskelleligger mellem 25 og 29 pct.De store udsving i den sektorvise lønforskel mellem kommunerne,skyldes ikke udelukkende lønforskelle i den private sektor, som detvar tilfælde for kvinderne. Det skyldes derimod også en forholdsvisstor forskel på lønnen i den offentlige sektor. Mænd i den offentligesektor i Holstebro Kommune tjener således 266 kr. mens de tilsva-rende mænd i Gladsaxe Kommune tjener 238 kr. i timen.
35Tabel 2.19
Løn og sektorvise lønforskelle for mænd fordelt efter kommune. 2012LønPrivatOffentligkr./timeLaveste lønforskelÆrø. . . . . . . . . . . . . . . .Holstebro. . . . . . . . . . . .Guldborgsund. . . . . . . . .Højeste lønforskelRudersdal. . . . . . . . . . . .Gentofte. . . . . . . . . . . . .Gladsaxe. . . . . . . . . . . .33933931824024923899908029,126,525,3204225211256266247-53-41-36-25,8-18,2-17,2pct.Lønforskel
Anm.: De sektorvise lønforskelle beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for den private sektor.
Der er forskel på mænds og kvinders løn og der er ligeledes forskel ifordelingen af mænd og kvinder mellem sektorerne. De to forholdtilsammen betyder, at lønnen overordnet set er mest lukrativ i denprivate sektor både for mænd og kvinder, mens begge køn i store deleaf landet er bedst lønnet i den offentlige sektor, når lønmodtagernefordeles på arbejdsstedskommuner.
2.6.6 Et andet lønbegrebTo lønbegreber
I Danmarks Statistiks analyser af løn, er der tradition for at benytte toforskellige hovedlønbegreber. Det ene er den standardberegnedetimefortjeneste, som er det der kommer tættest på en løn for de nor-malbetalte timer, og som er det begreb der er brugt i den foregåendedel af dette kapitel.Det andet lønbegreb er det der kaldes fortjeneste pr. præsteret time,som i modsætning til den standardberegnede timefortjeneste, inde-holder de betalinger som lønmodtageren har modtaget for eventueltoverarbejde og fravær.Et lønbegreb som tager højde for fravær og overarbejde er et godtbegreb til at fortælle, hvor store omkostninger arbejdsgiver har haftfor hver time en given medarbejder har været på arbejde. Jo merefravær en medarbejder har haft, jo højere vil lønnen udtrykt ved etsådan lønbegreb være. Set fra et omkostningssynspunkt er det korrektat lønnen stiger med stigende fravær, da lønmodtageren bidragermindre til produktionen når vedkommende er fraværende. Det kanderimod være sværere for en lønmodtager at se en stigende løn vedhøjere fravær, da han/hun ikke får flere penge mellem hænderne af atvære fraværende.
Fortjeneste pr.præsteret time …
… tager højde forfravær
36På den anden side, kan der til visse analyseformål argumenters for atse på fortjenesten pr. præsteret time, også når perspektivet er løn-modtagerens, fordi fraværet i dette tilfælde bliver værdisat.Da der mellem sektorerne i større eller mindre grad er forskel i vilkå-rene i forbindelse med omsorgsdage, seniordage, barselsfravær mv.,så kan der, måske med rette, argumenteres for at forskellene mellemsektorerne bør analyseres på baggrund af et lønbegreb, som tagerhøjde for fraværet, og værdisætter dette.
2.6.7 Lønomkostning lig fortjeneste pr. præsteret timeFaktaboks 2.7
Fortjenesten pr. præsteret time betegnes i resten af kapitlet som lønomkostning, mensbetegnelsen løn, ligesom i resten af publikationen, refererer til begrebet standard-beregnet timefortjeneste.
Forskel mellemløn og lønomkostning
Lønomkostningen pr. time er mellem 50-55 kr. større end timeløn-nen. Det gør sig gældende både i den private og den offentlige sektor,såvel som på landsplan.Lønomkostningerne i den private sektor er 299 kr. pr. time mod 286kr. pr time i den offentlige sektor. Forskellen på de to sektorer er pri-mært at en større del af lønomkostningen tilskrives basisfortjenesten(81 pct.) i den private sektor. Derudover udgørpersonalegoder, ure-gelmæssige betalingerogovertidstillægligeledes en større del i denprivate sektor, mensgenetillæg, pensionsbidragog ikke mindstfra-værsbetalingen større del af lønomkostningen i den offentlige sektor.
Fraværsbetalinger gørden store forskel
Forskellen i fraværsbetalingerne mellem sektorerne er den primæreårsag til, at forskellen mellem de to sektorer bliver mindre, når løn-omkostningerne er udgangspunkt for analyserne. Hvor lønforskellenmellem de to sektorer er på 7,5 pct., så er lønomkostningsforskellenkun på 4,6 pct.Lønkomponenter fordelt efter sektor. 2012SektorPrivatOffentligkr./timeLøn..................
Tabel 2.20
FordelingAllePrivatOffentligpct.242,52294,071,0210,294,791,975,5336,15234,31•100,00,42,61,01,02,011,981,0•100,00,25,22,70,01,612,977,3•100,00,33,51,60,71,912,379,7Alle
249,48299,161,237,643,083,086,0735,71242,36
230,84285,510,6814,747,650,124,6236,90220,79
Lønomkostning. . . . . . . . .Overtidstillæg. . . . . . . . . . .Fraværsbetaling. . . . . . . . .Genetillæg. . . . . . . . . . . . .Personalegoder. . . . . . . . .Uregelmæssige betalinger.Pensionsbidrag. . . . . . . . . .Basisfortjeneste. . . . . . . . .
372.6.8 KønI den private sektor er det kvinderne, for hvem basisfortjenesten ud-gør den største andel (82 pct.) af lønomkostningen. Derudover udgørpensionsbidragogfraværsbetalingligeledes en højere andel hoskvinderne, hvorimod lønomkostningerne for mændene i højere gradend kvinderne udgøres afgenetillæg, personalegoder, uregelmæssigebetalingerogovertidstillæg.Fraværsbetalingerhøjest for kvinderne
Til trods for atfraværsbetalingudgør en større andel af lønomkost-ningerne blandt kvinderne (3,3 pct.) i forhold til mændene (2,2 pct.) iden private sektor, så overgås den af fraværsbetalingernes andel hosbåde mændene (3,7 pct.) og kvinder (5,9 pct.) i den offentlige sektor.De kvindelige lønmodtagere i den offentlige sektor er således gruppenfor hvem fraværsbetalinger udgør den største del af lønomkostningen.Lønkomponenter fordelt efter sektor og køn. 2012LønLøn-omkost-ningOvertids- Fraværs- Gene- Personale- Uregel- Pen- Basisfor-tillæg betaling tillæggoder mæssige sions- tjenestebetalinger bidragkr./timeAlleMænd. . .Kvinder. .PrivatMænd. . .Kvinder. .OffentligMænd. . .Kvinder. .AlleMænd. . .Kvinder. .PrivatMænd. . .Kvinder. .OffentligMænd. . .Kvinder. .•
•
100,0100,00,40,23,75,92,52,80,10,02,31,313,112,878,077,0•
•
100,0100,00,50,12,23,31,20,71,20,62,31,511,812,280,881,6•
•
100,0100,00,50,12,54,71,51,81,00,32,31,412,112,580,179,1253220306,89275,421,120,4711,4616,297,627,67pct.0,190,097,06 40,193,47 35,35239,25212,07263225313,62272,411,710,336,859,113,691,953,911,537,13 37,074,09 33,19253,25222,20261222312,09274,021,580,417,9012,964,585,013,070,767,12 37,783,76 34,35250,07216,78
Tabel 2.21
Højere lønomkostningfor kvinder i denoffentlige sektor
Det er interessant at bemærke, at når lønomkostningerne er udgangs-punkt for analyserne, og fraværsbetalingerne således indgår i densamlede lønpakke, så er gennemsnitslønomkostningen for kvinderhøjere i den offentlige sektor i forhold til den private sektor.
38
3.
Udvalgte arbejdsfunktioner
Som beskrevet tidligere, så er lønmodtagernes arbejdsfunktion et afde karakteristika, som har størst indflydelse på størrelsen af lønnen.I foregående kapitel blev arbejdsfunktionerne generelt analyseret pået meget overordnet niveau, og kun i begrænset omfang, blev der setpå mere findelte arbejdsfunktioner. Disse underliggende arbejdsfunk-tionsgrupper repræsenterer nogle relativt homogene lønmodtager-grupper, da de arbejdsopgaver de udfører, som udgangspunkt minderom hinanden.I dette kapitel ses nærmere på nogle specifikke udvalgte arbejdsfunk-tionsgrupper, som gennemgår en mere tilbundsgående analyse. Ka-pitlet deles op i to afsnit. Det første afsnit analyserer toarbejdsfunktioner, som udføres i både offentlig og privat sektor. Detandet afsnit analyserer tre forskellige arbejdsfunktioner, som primærter at finde i den private sektor, og som udgangspunkt kræver en er-hvervsuddannelse.Faktaboks 3.1
Grupperingen efter arbejdsfunktion er baseret påDISCO-08 i lønstatistikken,som eren dansk version af den internationale fagklassifikation,International Standard Classi-fication of Occupations, ISCO 08,som er udarbejdet afInternational Labour Organi-zation, ILO.
3.1Analyse af toarbejdsfunktions-grupper …
Tværsektorelle arbejdsfunktioner
I dette afsnit belyses lønnen for lønmodtagere i de to tværsektorellearbejdsfunktioneralmindeligt kontorarbejdeogrengøringsarbejdeundtagen i private hjem.Det vil sige to arbejdsfunktioner for hvilkefordelingen af lønmodtagere mellem den private og den offentligesektor er stort set lige.Lønmodtagere fordelt efter sektor og køn. 2012SektorPrivatOffentligantalAlmindeligt kontorarbejdeAlle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Mænd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kvinder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .RengøringsarbejdeAlle................................
Tabel 3.1
Alle
23 1485 56217 58615 8266 3049 521
22 0522 87119 18116 3802 54113 840
45 1998 43236 76732 2068 84523 361
Mænd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kvinder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
39… almindeligtkontorarbejde …
Almindeligt kontorarbejdehar arbejdsfunktionskoden 4110 og inde-holder kontorassistenter, overassistenter og almindeligt kontor per-sonale (dog ikke sekretærer).Rengøringsarbejde undtagen i private hjem,har arbejdsfunktions-koden 9112 og indeholder rengøring af kontorer, beboelsesområder,hospitaler, hoteller, industrilokaliteter og passagerområder i trans-portmidler. I resten af dette kapitel vil arbejdsfunktionen blot blivebenævntrengøringsarbejde.Den gennemsnitlige løn for almindeligtkontorarbejdeer 219 kr. i denprivate sektor og 196 kr. i den offentlige sektor. Det skyldes primærtforskel i basisfortjenesten, som er 188 kr. i den private sektor og 167kr. i den offentlige sektor. Det vil sige at grundløn, kvalifikations- ogfunktionsløn udgør en større del af lønnen i den private sektor.Derudover er der flere personalegoder, men til gengæld lavere pen-sionsbidrag, i den private sektor.
… ogrengøringsarbejde
Almindeligtkontorarbejdeaflønnes bedst i denprivate sektor
Samme løn forrengøringsarbejde i deto sektorer
Rengøringsarbejdeaflønnes med 162 kr. i timen både i den private ogden offentlige sektor, og basisfortjenesten udgør ligesom foralminde-ligt kontorarbejdeen større del af lønnen i den private sektor. Tilgengæld er pensionsbidraget og de uregelmæssige betalinger større iden offentlige sektor.Forskellen på lønnens opbygning mellem de to tværsektorelle ar-bejdsfunktioner kan primært tilskrives at genetillægget hidrørerren-gøringsarbejde,hvorimod personalegoder, uregelmæssige betalingerog pensionsbidrag udgør en større andel indenforalmindeligt kon-torarbejde.
40Tabel 3.2
Lønkomponenter fordelt efter arbejdsfunktion og sektor. 2012LønGene- Personale-Uregel- Pensions-Basis-tillæggoder mæssigebidrag fortjenestebetalingerkr./timeAlmindeligt kontorarbejdeAlle. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Privat. . . . . . . . . . . . . . . . . .Offentlig. . . . . . . . . . . . . . . .RengøringsarbejdeAlle. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Privat. . . . . . . . . . . . . . . . . .Offentlig. . . . . . . . . . . . . . . .1621621622,992,963,040,150,240,03pct.Almindeligt kontorarbejdeAlle. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Privat. . . . . . . . . . . . . . . . . .Offentlig. . . . . . . . . . . . . . . .RengøringsarbejdeAlle. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Privat. . . . . . . . . . . . . . . . . .Offentlig. . . . . . . . . . . . . . . .100,0100,0100,01,81,81,90,10,10,00,80,61,110,610,311,186,787,285,9100,0100,0100,00,30,30,30,40,60,01,21,21,212,411,813,485,886,285,11,280,971,7117,2016,6218,01140,30141,33138,882092191960,580,610,530,761,240,072,472,572,3225,9825,8126,22179,65188,29166,98
Lønnen er mere uligefordelt i den privatesektor
Lønnen foralmindeligt kontorarbejdei den private sektor er mereulige fordelt end lønnen i den offentlige sektor. Det er bl.a. illustreretved de ”tykke haler” for linjen der repræsenterer den private sektor ifigur 3.1, set i forhold til den mere midtercentrerede linje for denoffentlige sektor.Set på tværs af sektorer tjener 36 pct. af lønmodtagerne indenforalmindeligt kontorarbejdemellem 180 og 210 kr. i timen. For løn-modtagerne i den private sektor er dette tal 25 pct., mens det for løn-modtagere i den offentlige sektor er 47 pct. Lønnen forAlmindeligtkontorarbejdei den offentlige sektor er således i høj grad centreretomkring intervallet 180 til 210 kr. i timen.I den offentlige sektor tjener 24 pct. af lønmodtagerne mere end 210kr. i timen, mens den tilsvarende andel er 45 pct. i den private sektor.
41Figur 3.1
Procentvis andel af lønmodtagere i almindeligt kontorarbejdefordelt efter lønintervaller. 2012302520151050Pct.AllePrivatOfffentligt
140-150
150-160
160-170
170-180
180-190
190-200
200-210
210-220
220-230
230-240
240-250
250-260250-260
Kr./time
Den største andel af lønmodtagerne indenforrengøringsarbejdefin-des i intervallet 140-170 kr. pr. time. Overordnet set befinder 59 pct.sig i dette interval, mens det tilsvarende er 52 pct. for den privatesektors vedkommende og 66 pct. for den offentlige sektor.Lønnen indenforrengøringsarbejdeer således på samme måde somlønnen foralmindeligt kontorarbejdemere ulige fordelt i den privatesektor.Figur 3.2
Procentvis andel af lønmodtagere i rengøringsarbejdefordelt efter lønintervaller. 2012302520151050Pct.AllePrivatOfffentligt
0-140
140-150
150-160
160-170
170-180
180-190
190-200
200-210
210-220
220-230
230-240
240-250
Kr./time
Lønspredning størst iden private sektor
Den egentlige lønspredning er skitseret i figur 3.3, og viser ligesomfordelingen på lønintervaller at spredningen er markant større i denprivate sektor sammenlignet med den offentlige sektor. Lønsprednin-gen i den offentlige sektor indenforalmindeligt kontorarbejdeogrengøringsarbejdeer henholdsvis 65 og 41 kr. De tilsvarende forskellei den private sektor er 152 og 79 kr.
260-270
260-270
0-140
42Figur 3.3
Lønspredning fordelt efter sektor og arbejdsfunktion. 2012Almindeligt kontorarbejde, alleAlmindeligt kontorarbejde, privatAlmindeligt kontorarbejde, offentligRengøringsarbejde, alleRengøringsarbejde, privatRengøringsarbejde, offentlig050100150200250300350Kr./time
Anm.: Søjlernes bredde er afstanden mellem 1. decil og 9. decil, og kan opfattes som et mål for løn-spredningen. For en udførlig beskrivelse af spredning, median, kvartiler og deciler, se side 88.
3.2Elektriker-, murer- ogtømrerarbejde …
Elektrikere, murere og tømrere
I dette afsnit belyses de tre arbejdsfunktioner741100 Elektriker-arbejde, 711210 Murerarbejdeog711510 Tømrer- og snedkerarbejde,byggeri.I dette afsnit vil lønmodtagere indenfor de tre arbejdsfunk-tioner blive benævnt elektrikere, murere og tømrere.Elektrikere, murereogtømrereer alle arbejdsfunktioner som i et vistomfang må antages at indeholde lønmodtagere med en erhvervs-uddannelse indenfor det enkelte område. De tre arbejdsfunktionerindeholder primært mænd og findes primært i den private sektor.Lønmodtagere fordelt efter sektor og køn. 2012SektorPrivatOffentligantalElektrikerarbejdeAlle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Mænd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kvinder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .MurerarbejdeAlle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Mænd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kvinder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Tømrer- og snedkerarbejde, byggeriAlle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Mænd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kvinder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9 0238 9606314313959 1669 099682 4182 4117191902 4372 43079 8779 79187490481810 36710 27295Alle
… indeholder primærtmænd og findesprimært i denprivate sektorTabel 3.3
43Elektrikere tjener mest
Elektrikeretjener 220 kr. pr. time, mensmureretjener 210 kr. ogtømrere206 kr. Elektrikernes løn udgøres i højere grad end murernesog tømrernes løn af genetillæg og basisfortjeneste. Genetillægget ersåledes 3,50 kr. pr. time forelektrikere,0,80 kr. formurereog 1 kr.fortømrere.Til gengæld modtagermurereogtømrerei højere gradendelektrikereuregelmæssige betalinger.Lønkomponenter fordelt efter arbejdsfunktion. 2012LønElektriker-arbejdeMurer- Tømrer- ogsnedker-arbejdearbejde,byggerikr./timeLønGenetillæg. . . . .Personalegoder.Uregelmæssigebetalinger. . . . . .Pensionsbidrag. .Basisfortjeneste.219,853,540,733,5726,86185,14209,830,830,299,3125,34174,07205,821,030,338,7225,00170,73100,01,60,31,612,284,2Elektriker-arbejdeLønmodtagereMurer- Tømrer- ogsnedker-arbejdearbejde,byggeriantal100,00,40,14,412,183,0100,00,50,24,212,183,0
Tabel 3.4
Den største enkeltstående andel af lønmodtagere indenfor et enkeltløninterval findes for elektrikernes vedkommende i lønintervallet200-210 kr., for murernes vedkommende i intervallet 190-200 kr. ogfor tømrernes vedkommende ligeledes i intervallet 190-200 kr. De treintervaller dækker henholdsvis 15, 19 og 16 pct. af lønmodtagerne i detre arbejdsfunktioner.Figur 3.4
Procentvis andel af lønmodtagere fordelt efter lønintervaller. 201220151050Tømrer- og snedker-arbejder, byggeriElektrikerarbejdePct.Murerarbejde
0-140
140-150
150-160
160-170
170-180
180-190
190-200
200-210
210-220
220-230
230-240
240-250
250-260
260-270
270-280
280-290
Kr./time
Lige stor lønspredningfor elektrikere ogtømrere
Lønspredningen blandtelektrikere, murereogtømrereer kendeteg-net ved at lønspredningen er størst og desuden lige stor blandtelek-trikereogtømrere.Lønspredningen blandt disse arbejdsfunktioner er
290-300
44således 87 kr. mens den formurereer 80 kr. Medianlønnen blandt detre arbejdsfunktioner er henholdsvis 212, 202 og 198 kr.Til trods for at der er en forskel på syv kr. pr. time i maksimumlønnenfor de 10 pct. lavest lønnedemurerei forhold tiltømrere,så er dermere lighed i toppen. Minimumslønnen for de 10 pct. højest lønnedemurereogtømrereer henholdsvis 256 og 255 kr. pr. time.Figur 3.5
Lønspredning fordelt efter sektor. 2012
Elektrikerarbejde
Murerarbejde
Tømrer- og snedker-arbejder, byggeri050100150200250300Kr./time
Anm.: Søjlernes bredde er afstanden mellem 1. decil og 9. decil, og kan opfattes som et mål for løn-spredningen. For en udførlig beskrivelse af spredning, median, kvartiler og deciler, se side 88.
45
4.
Geografi og mobilitet
Folk bor ofte ikke i nærheden af deres arbejdsplads, og i mange til-fælde ligger arbejdspladsen endda i meget lang afstand fra bopælen.I dette kapitel ser vi på, hvorvidt der er en sammenhæng mellem for-skellige geografiske og mobilitets karakteristika – så som bopælens ogarbejdsstedets beliggenhed, afstanden mellem arbejde og bolig – ogaflønningen af forskellige lønmodtagergrupper.
4.1Arbejdsstedetsbeliggenhed erudgangspunktet forlønstatistikken
Løn på arbejdsstedet
I Danmarks Statistiks lønstatistik er statistikenheden det enkelte ar-bejdssted. Det har den konsekvens, at når lønstatistikken normaltpræsenterer geografisk fordelte resultater, så er det arbejdsstedetsbeliggenhed der er udgangspunktet. Det betyder, at den løn, som engiven lønmodtager, der arbejder i Odense Kommune – men bor iKerteminde Kommune – tjener, vil indgå i lønstatistik beregnet forOdense Kommune.Løn fordelt efter arbejdsstedskommune. 2012De 5 lavest lønnede kommuner209,57 - 219,99 kr./time220,00 - 229,99 kr./time230,00 - 239,99 kr./time240,00 - 272,52 kr./timeDe 5 højest lønnede kommuner
Figur 4.1
� Geodatastyrelsen
46Højst gennemsnitslønfor dem der arbejder iBallerup Kommune
Ballerup er den kommune i landet, hvor arbejdsgiverne i gennemsnitbetaler den højeste løn. Gennemsnitslønnen for lønmodtagere derarbejder i Ballerup Kommune er 304 kr. i timen, svarende til 49.000kr. om måneden, hvilket er hele 48 pct. mere end dem der arbejder iJammerbugt Kommune, hvor de i gennemsnit tjener 206 kr. i timen.Lønmodtagere der arbejder i Jammerbugt Kommune tjener i gen-nemsnit mindst i landet.Time- og månedsløn fordelt efter arbejdsstedskommune. 2012Højest lønnede kommunerBallerup. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Rudersdal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Gladsaxe. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Lyngby-Taarbæk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Gentofte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Lavest lønnede kommunerFanø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ærø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Morsø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Langeland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Jammerbugt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .209,45209,42209,41209,38205,5133 58133 57633 57433 57032 949kr./time303,85290,48287,25282,69280,78kr./måned48 71646 57346 05445 32445 017
Tabel 4.1
Arbejdsstedernesbranche er én afforklaringerne
En stor del af forklaringen på fordelingen af høje og lave gennem-snitslønninger skal findes i arbejdspladsernes forskellige branche-plancering. I de fem kommuner, hvor de højeste gennemsnitslønnin-ger udbetales, er hele 8,8 pct. af lønmodtagerne ansat i virksomhederplaceret i branchenFinansiering og forsikring,som også er den bran-che hvor gennemsnitslønningerne, set over hele landet, er højest.Lønmodtagere fordelt efter branche i de fem kommuner med højestegennemsnitslønninger. 20122,5 pct.Kultur, fritid og anden serviceOffentlig administration,undervisning og sundhedErhvervsserviceEjendomshandel og udlejning4,3 pct.13,3 pct.12,3 pct.8,8 pct.1,1 pct.32,1 pct.Finansiering og forsikringInformation og kommunikationHandel og transport mv.8,0 pct.Bygge og anlægIndustri, råstofindvinding ogforsyningsvirksomhed
Figur 4.2
17,6 pct.
I den modsatte ende er kun 2,8 pct. af lønmodtagerne, i de fem kom-muner med de laveste gennemsnitslønninger, ansat i virksomhederplaceret i branchenFinansiering og forsikring.Til gengæld er hele 53
47pct. af lønmodtagerne ansat i virksomheder placeret i branchenOf-fentlig administration, undervisning og sundhed,som er blandt debrancher hvor gennemsnitslønnen er lavest.Figur 4.3
Lønmodtagere fordelt efter branche i de fem kommuner med lavestegennemsnitslønninger. 20122,2 pct.Kultur, fritid og anden serviceOffentlig administration,undervisning og sundhedErhvervsservice20,9 pct.4,2 pct.10,3 pct.1,2 pct.2,8 pct.1,2 pct.Ejendomshandel og udlejningFinansiering og forsikring52,8 pct.Information og kommunikationHandel og transport mv.4,3pct.Bygge og anlægIndustri, råstofindvinding ogforsyningsvirksomhed
4.2Bopæl somudgangspunktFigur 4.4
Løn i bopælskommunen
Hvis man i stedet tager udgangspunkt i lønmodtagernes bopælskom-mune, så får man et billede som nedenfor.Løn fordelt efter bopælskommune. 2012De 5 lavest lønnede kommuner210,81 - 229,99 kr./time230,00 - 249,99 kr./time250,00 - 269,99 kr./time270,00 - 303,02 kr./TimeDe 5 højest lønnede kommuner
� Geodatastyrelsen
48Højst gennemsnitslønfor dem der bornord for København
Som figurerne illustrerer så er gennemsnitslønnen højest for de løn-modtagere der bor i kommunerne nord for København. Faktisk er defem kommuner med den højeste gennemsnitsløn placeret her.De fem kommuner, hvor lønmodtagere med lavest gennemsnitslønbor, er ikke på samme måde samlet i samme geografiske område. Deer derimod alle sammen karakteriseret ved at være placeret i relativlang afstand fra store byer, som Odense, Århus og København.
Tabel 4.2
Time- og månedsløn fordelt efter bopælskommune. 2012Højest lønnede kommunerHørsholm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Gentofte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Rudersdal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Lyngby-Taarbæk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Furesø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Lavest lønnede kommunerTønder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bornholm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Lolland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Vesthimmerlands. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Langeland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .210,81210,46209,16209,05208,1833 80033 74433 53433 51733 377kr./time350,24347,32346,09312,68312,32kr./måned56 15455 68655 48950 13250 075
Lønmodtagere bosat i Hørsholm Kommune tjener i gennemsnit 350kr. i timen, svarende til 56.000 kr. om måneden, hvilket gør dem til dehøjst lønnede i Danmark. Til sammenligning er gennemsnitslønnenfor lønmodtagere bosat i Langeland Kommune 208 kr. i timen, hvilketer det laveste i Danmark, og hele 41 pct. lavere end i Hørsholm Kom-mune.Lønmodtagernesarbejdsfunktion er énaf forklaringerne
I de fem kommuner hvor lønmodtagerne har den højeste gennem-snitsløn, udfører hele 11 pct.ledelsesarbejde,mens 49 pct. har enarbejdsfunktion som kræver ethøjt kvalifikationsniveau.I de femkommuner hvor indbyggerne har den laveste gennemsnitsløn, vare-tager kun 29 pct. én af de to arbejdsfunktioner. Derimod varetagerhele 22 pct.salgs-, service og omsorgsarbejde,som generelt er blandtde lavest lønnede arbejdsfunktioner, set over hele landet, jf. figur 2.9.
49Figur 4.5
Lønmodtagere i de fem kommuner med højeste og i de fem kommuner medlaveste gennemsnitsløn fordelt efter arbejdsfunktion. 2012100806040200Højest lønnedeLavest lønnedePct.Andet manuelt arbejdeProces- og maskinoperatørarbejdeHåndværkspræget arbejdeArbejde i landbrug, gartneri mv.Salgs-, service og omsorgsarbejdeKontorarbejdeMellemhøjt kvalifikationsniveauHøjt kvalifikationsniveauLedelsesarbejdeMilitært arbejde
4.2.1 Forskelle mellem kommunerne inden for regionerneLønmodtagerne bosat nord for København er i gennemsnit langt dehøjst lønnede. Gennemsnitslønningerne for disse lønmodtagere er såhøje, at nuancerne mellem kommunerne i resten af landet har tendenstil at drukne.Figur 4.6 viser en sammenligning af lønningerne inden for en enkeltregion. I dette tilfælde er Region Midtjylland skitseret, og viser tyde-lige kommunale lønforskelle. Figur 4.4 viste Region Midtjylland ind-delt i to lønintervaller, men nuancerne er flere såfremt intervallernebliver tilpasset lønniveauerne i regionen.Kortet viser at gennemsnitslønnen er højest for lønmodtagere bosat iog omkring Århus.
50Figur 4.6
Løn fordelt efter bopælskommune i Region Midtjylland. 2012212 - 219,99 kr./time220 - 229,99 kr./time230 - 239,99 kr./time240 - 248,61 kr./timeVises ikke
� Geodatastyrelsen
4.2.2 Bopælskommune vs. arbejdskommuneStore forskelleindenfor noglekommuner
Selvom der er et vist sammenfald i lønnen mellem arbejdskommuneog bopælskommune, så er der visse kommuner, hvor der er stor for-skel. Der er således nogle kommuner, hvor det umiddelbart er mereattraktivt at bo, end at arbejde, og omvendt.Forskel i rangordning af bopælskommune sammenlignet med arbejdssteds-kommune, på baggrund af gennemsnitslønnen. 2012806040200-20-40-60
Figur 4.7
Ikast-Brande
Esbjerg
Dragør
Stevns
Anm.: Kommunerne er rangordnet ud fra størrelsen af gennemsnitslønnen på henholdsvis arbejds-stederne i kommunerne og for indbyggerne i kommunerne. Stolperne angiver forskellen i rangen.
Gribskov
Brøndby
Billund
Fanø
Lejre
Ishøj
51Dragør Kommune er én af de kommuner hvor det umiddelbart ermeget mere attraktivt at bo, end at arbejde. Med en gennemsnitslønpå arbejdspladserne i Dragør Kommune på 219 kr. i timen ligger denr. 65 af 98, på listen over arbejdsstedskommuner med højeste gen-nemsnitsløn. Til gengæld har de lønmodtagere som er bosat i DragørKommune en gennemsnitsløn på 297 kr., og ligger på en syvendeplads på listen over bopælskommuner med højeste gennemsnitsløn-ninger. Sammenlignes lønninger på arbejdsstedskommune med bo-pælskommune, ligger Dragør Kommune således 58 pladser højere påbopælskommuneniveau i forhold til arbejdsstedskommuneniveau.Samme tendens er der i bl.a. Fanø og Gribskov Kommune.Det modsatte gør sig gældende for bl.a. Ikast-Brande og BrøndbyKommune hvor sidstnævnte ligger nummer otte på listen overarbejdsstedskommuner med højeste gennemsnitsløn, mens den liggernummer 50 over gennemsnitslønninger for lønmodtagere bosat ikommunen. En forskel på 42 pladser. Umiddelbart er det altså mereattraktivt at arbejde i Brøndby Kommune, end at bo der.
4.2.3 Spredning og løngabHøj løn, storlønspredning
Det er ikke overraskende, at der er en kraftig sammenhæng mellemstørrelsen af gennemsnitslønninger og lønspredningen i de enkeltebopælskommuner.Lønspredning fordelt efter bopælskommuner. 2012HørsholmRudersdalGentofteLyngby-TaarbækFuresøVesthimmerlandsMorsøTønderÆrøLangeland050100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600Kr.
Figur 4.8
Anm.: Søjlernes bredde er afstanden mellem 1. decil og 9. decil, og kan opfattes som et mål for løn-spredningen. For en udførlig beskrivelse af spredning, median, kvartiler og deciler, se side 88.
Størst lønspredning er der blandt lønmodtagerne bosat i HørsholmKommune. 10 pct. af lønmodtagerne tjener mere end 567 kr. i timen,mens 10 pct. tjener mindre end 179 kr. i timen.
52Den mindste lønspredning er blandt lønmodtagerne bosat i LangelandKommune, hvor kun 10 pct. tjener mere end 275 kr. i timen, mens 10pct. tjener mindre end 154 kr. i timen.90 procents fraktilen i Langeland Kommune er mindre end medianeni Hørsholm Kommune. Det betyder, at den lønmodtager i LangelandKommune, som har en løn der lige præcis får vedkommende indblandt de 10 pct. bedst lønnede ville, hvis han/hun boede i HørsholmKommune, være blandt den dårligst betalte halvdel af lønmodtagernebosat i kommunen.Også forskel mellemarbejdsfunktioner
En stor del af forskellen i lønnen mellem kommunerne skyldes, somnævnt, at der er stor forskel på de arbejdsfunktioner som lønmod-tagerne i de enkelte kommuner varetager. Men der er også, inden forde enkelte arbejdsfunktioner, forskel på lønnen mellem kommunenslønmodtagere. Lønmodtagerne i de fem kommuner med de lavestegennemsnitslønninger tjener, også inden for de enkelte arbejdsfunk-tioner, mindre end lønmodtagere med tilsvarende arbejdsfunktioner, ide fem kommuner med de højeste gennemsnitslønninger.Gennemsnitslønnen forledelsesarbejdei de fem kommuner medlavest gennemsnitsløn er 326 kr. i timen. Det er 256 kr. mindre endgennemsnitslønnen for tilsvarende lønmodtagere i de fem kommunermed højest gennemsnitsløn. Den mindste forskel mellem disse kom-muner er inden for arbejdsfunktionenandet manuelt arbejdehvorforskellen kun er på 8 kr. pr. time.Løn for de fem højest og fem lavest lønnede bopælskommuner fordelt efterarbejdsfunktion. 2012Højest lønnedeAlleLedelsesarbejdeHøjt kvalifikationsniveauMellemhøjt kvalifikationsniveauKontorarbejdeSalgs-, service og omsorgsarbejdeArbejde i landbrug, gartneri mv.Håndværkspræget arbejdeProces- og maskinoperatørarbejdeAndet manuelt arbejde050 100 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600Kr.Lavest lønnede
Stor forskel mellemaflønning af ledere
Figur 4.9
Høje lønninger,store løngab …
Mere overraskende er det måske, at der også er en vis sammenhængmellem gennemsnitslønnen og løngabet mellem mænd og kvinder, ide enkelte kommuner. Generelt kan man sige jo mere lønmodtagernebosat i en kommune i gennemsnit tjener, jo større er forskellen mel-lem mændenes og kvindernes løn i kommunen.
53Faktaboks 4.1
Løngabet mellem mænd og kvinder defineres som den procentvise forskel mellemmænds og kvinders løn, med udgangspunkt i mændenes løn.
Figur 4.10
Løngab fordelt efter bopælskommuner. 20126,01 - 8,99 pct.9,00 - 11,99 pct.12,00 - 14,99 pct.15,00 - 17,99 pct.18,00 - 32,28 pct.
� Geodatastyrelsen
De højest lønnede mænd bor i Hørsholm Kommune og tjener 419 kr. itimen. Selvom kvinderne bosiddende i Hørsholm Kommune også errelativt højtlønnede, med en gennemsnitsløn på 284 kr., så er det med32 pct. forskel, det største løngab i landets kommuner.… dog visseundtagelser
Selvom gennemsnitslønnen i Læsø Kommune er relativt lav, så kom-mer kommunen alligevel ind på en 10. plads, på listen over kommunermed de største løngab. Løngabet på 22 pct. skyldes primært at kvin-derne i Læsø Kommune er blandt de absolut lavest lønnede i landet,med en gennemsnitsløn på 200 kr. i timen.I den anden ende af skalaen finder man Samsø, Morsø, Bornholm,Lolland og Langeland Kommune, alle med lave gennemsnitslønnin-ger, og alle med løngab på 8,5 pct. eller derunder. Mod denne trendgår Københavns Kommune, hvor beboerne har relativt høje lønninger,men kommer med et relativt lille løngab på 11 pct., ind på en 16. pladsover kommuner med mindste løngab.
54Det skyldes primært, at kvinderne i Københavns Kommune er relativthøjtlønnede, sammenlignet med andre kommuner.Figur 4.11
Løngab fordelt efter bopælskommunerkommuner. 201235302520151050Pct.
Fredensborg
Solrød
Norddjurs
Samsø
Allerød
Morsø
Lyngby-Taarbæk
Rudersdal
Gentofte
Guldborgsund
Christiansø
Vesthimmerlands
Lolland
Dragør
Tønder
Læsø
4.3Der pendles foren højere løn …
Pendling
Mange lønmodtagere bor og arbejder ikke i samme kommune. Heltoverordnet forholder det sig sådan, at jo længere en given lønmod-tager har mellem hjem og arbejde, jo mere tjener vedkommende.Pendlingsafstanden er beregnet som den korteste vejafstand fra lønmodtagerensbopælsadresse til arbejdsstedsadressen. Hjemturen indgår ikke i pendlingsafstanden.De anvendte pendlingsafstande er afstande opgjort i 2011, hvilket skyldes at pend-lingsafstandene for 2012 først udkommer efter offentliggørelsen af denne publikation.
Faktaboks 4.2
Tabel 4.3
Løn fordelt efter køn og pendlingsafstand. 2012LønMændKvinderkr.0-4 km.. . . . . . . . . . .5-9 km.. . . . . . . . . . .10-19 km.. . . . . . . . .20-29 km.. . . . . . . . .30-39 km.. . . . . . . . .40-49 km.. . . . . . . . .50-59 km.. . . . . . . . .60-69 km.. . . . . . . . .70-79 km.. . . . . . . . .80-89 km.. . . . . . . . .90-99 km.. . . . . . . . .100+ km.. . . . . . . . .246260266276283285282283292294295310215225227233239240241248254250251262229242247255264268268271280282284298124 15491 193105 47660 38435 61121 82812 7658 5785 8184 5123 17515 532AlleMændLønmodtagereKvinderantal177 262111 062119 33961 95130 34415 2497 5584 4932 8731 9271 2695 114301 417202 255224 816122 33465 95537 07720 32213 0718 6906 4394 44320 646Alle
Langeland
Hørsholm
Bornholm
Ishøj
55… men lavtlønnedependler også
Der er dog en vis spredning på lønnen for lønmodtagere med sammependlingsafstand. Spredningen er stigende med pendlingsafstandenog er således højest for lønmodtagere med mere end 100 km., til og fraarbejde. Det er dog bemærkelsesværdigt at 10 pct. af de lønmodtagere,som har mere end 100 km. til arbejde, tjener mindre end 178 kr. itimen, svarende til en månedsløn på 29.000 kr. De hører således tilblandt de 25 pct. lavest lønnede på arbejdsmarkedet.Lønspredning fordelt efter afstanden mellem hjem og arbejde. 20120-4 km.5-9 km.10-19 km.20-29 km.30-39 km.40-49 km.50-59 km.60-69 km.70-79 km.80-89 km.90-99 km.100+ km.050100150200250300350400450500Kr.
Figur 4.12
Anm.: Søjlernes bredde er afstanden mellem 1. decil og 9. decil, og kan opfattes som et mål for løn-spredningen. For en udførlig beskrivelse af spredning, median, kvartiler og deciler, se side 88.
Lige så bemærkelsesværdigt er det måske, at kun 10 pct. af de løn-modtagere, som bor inden for en afstand af 5 km. til arbejde, tjenermere end 314 kr. pr. time. Til sammenligning tjener hele 25 pct. aflønmodtagere med mere end 100 km. mellem hjem og arbejde, mereend 344 kr. i timen.
4.3.1 Lavt- og højtlønnede pendlereDe lavtlønnede lønmodtagere i landet tjener mindre end 145 kr. pr.time, mens de højtlønnede tjener mere end 269 kr. pr. time. De lavestlønnede, såvel som de højest lønnede, er ikke ligeligt fordelt mellemlandets kommuner. Det er andelen af lavt- og højtlønnede pendlereindenfor landets kommuner heller ikke.Faktaboks 4.3
Højtlønnede skal her forstås som de lønmodtagere som tjener mere end øvre kvartilset på tværs af hele arbejdsmarkedet, mens lavtlønnede skal forstås som de løn-modtagere som tjener to tredjedele eller mindre af medianen. Definitionen aflavtlønnede er identisk med definitionen anvendt afEurostati europæisk lønstatistik.
Stor andel afpendlere på midt- ogsydsjælland
De kommuner som har den største andel af højtlønnede lønmodtageresom pendler mere end 50 kilometer er placeret i et bælte ned langsmidten af Sjælland. Faxe Kommune har den største andel af højtløn-
56nede som pendler mere end 50 km. Faxe Kommune (37 pct.) bliverefterfulgt af Sorø (35 pct.), Ringsted (35 pct.) og Næstved Kommune(35 pct.).Kommunerne midt på Sjælland er karakteriseret ved at gennemsnits-lønningerne på arbejdsstedet er relativt lave jf. afsnit 4.1. Sammen-holdes denne kendsgerning med at en stor andel af kommunerneshøjtlønnede pendler mere end 50 kilometer, fås endnu en indikationpå, at det er mere attraktivt at bo end at arbejde, og omvendt, i vissekommuner.Lille andel i ogomkring København
Det er ikke overraskende at det kun er en lille andel af de højtlønnede,som er bosat i og omkring København, der pendler mere end 50 km.Det skyldes at lønnen på arbejdsstederne i disse kommuner er blandtde højeste i landet.I Jylland, på Fyn og på en stor del af de danske øer er der en relativtlav andel af de højtlønnede som pendler mere end 50 kilometer.Blandt de kommuner i Jylland og på Fyn, hvor de højtlønnede i stør-ste omfang pendler mere end 50 km. finder man Nyborg Kommune(21 pct.), Norddjurs Kommune (19 pct.) og Kolding Kommune (19pct.). I den anden ende finder man kommuner så somSønderborg Kommune (7,2 pct.), Brønderslev Kommune (7,5 pct.) ogThisted Kommune (10 pct.).
Figur 4.13
Andel af de højtlønnede i en kommune som pendler mere end 50 km. 20120 - 4,99 pct.5 - 9,99 pct.10 - 14,99 pct.15 - 19,99 pct.20 - 29,99 pct.30 - 39,63 pct.Kan ikke vises
� Geodatastyrelsen
Anm.: Diskretioneringsgrænsen er undtagelsesvist sat til tre lønmodtagere og tre virksomheder.
57Hver tiende lavtlønneti Faxe Kommunependler mereend 50 km.
Til forskel fra de højtlønnede er der generelt ikke en særlig stor andelaf de 98 kommuners lavtlønnede, som pendler mere end 50 kilo-meter. Faxe Kommune har med 8,9 pct. den højeste andel, mensRingsted Kommune følger lige efter med 7,9 pct. Det betyder, at næ-sten hver tiende af lønmodtagerne i Faxe Kommune, som tjener min-dre end 145 kr. i timen, svarende til 23.000 kr. om måneden, kørermere end 100 km. om dagen for at komme til og fra arbejde.Kun i ni kommuner er andelen af lavtlønnede som pendler mere end50 km., større end 5 pct.
Figur 4.14
Andel af de lavtlønnede i en kommune som pendler mere end 50 km. 20120,00 - 2,49 pct.2,50 - 4,99 pct.5,00 - 7,49 pct.7,50 - 8,95 pct.Kan ikke vises
� Geodatastyrelsen
Anm.: Diskretioneringsgrænsen er undtagelsvis sat til tre lønmodtagere og tre virksomheder.
58
5.
Familier
Det er alt andet lige relativt dyrt at leve som enlig, sammenlignet medat leve i et parforhold. Til gengæld kan det være dyrt at stifte familie,og ligeså, at bryde den op igen. Dette kapitel ser på, om der kan værenogle sammenhænge mellem sådanne familiemæssige valg og denenkeltes lønniveau.
5.1
Familietyper
Der er 1.353.000 lønmodtagere i lønstatistikken for 2012. Af demlever de 70 pct. i en eller anden form for parforhold, mens resten leversom enlige.Faktaboks 5.1
En familie består af en eller flere personer, der bor på den samme adresse og harvisse indbyrdes relationer. En familie kan bestå af en enlig eller et par med eller udenhjemmeboende børn under 25 år. Hjemmeboende børn over 25 år, betragtes somenlige.
Lønmodtagere iparforhold tjener mest
Lønmodtagere der lever i parforhold tjener generelt mest. Mænd derlever i parforhold tjener i gennemsnit 274 kr. i timen, mens kvinder iparforhold tjener 225 kr. i gennemsnit.Løn fordelt efter køn og familietype. 2012300250200150100500ParEnligKr./timeAlleMændKvinder
Figur 5.1
Lille lønforskelmellem enligemænd og kvinder
Enlige mænd og enlige kvinder tjener således begge mindre end dereskønsfæller i parforhold. Der er dog meget lille forskel mellem lønnenfor kvinder i parforhold og enlige kvinder, mens der er relativ storforskel blandt mændene. Enlige mænd tjener i gennemsnit 231 kr. itimen, hvilket er 43 kr. mindre end mænd i parforhold, mens enligekvinder tjener 220 kr. i timen, hvilket ”kun” er 5 kr. mindre end kvin-der i parforhold.
59En af konsekvenserne af disse forskelle er, at der er stor forskel påløngabet mellem mænd og kvinder, når de fordeles på familietype.Mens løngabet mellem enlige mænd og kvinder ”kun” er på 4,6 pct.,så er løngabet mellem mænd og kvinder, der lever i parforhold, på 18pct.Faktaboks 5.2
Løngabet mellem mænd og kvinder defineres som den procentvise forskel mellemmænds og kvinders løn, med udgangspunkt i mændenes løn.
Figur 5.2
Løngab fordelt efter familietype. 2012181614121086420AlleParEnligPct.
Alder giver ny viden
En af forklaringerne på, at lønmodtagere i parforhold tjener mest kanvære, at en langt større del af de unge er enlige. I tabel 5.1 er aflønnin-gen fordelt efter familietyper beriget med aldersgrupperinger. Tabel-len bidrager med en ny og interessant observation, for så vidt angårkvindernes lønniveau. Det viser sig nemlig, at der ikke er nogen næv-neværdig forskel på lønnen mellem enlige kvinder og kvinder i parfor-hold, inden for de enkelte aldersgrupper.Løn fordelt efter køn, familietype og alder. 2012MændParEnligekr./time18-24 år. . . . . . . . . . . . .25-34 år. . . . . . . . . . . . .35-44 år. . . . . . . . . . . . .45-54 år. . . . . . . . . . . . .55-64 år. . . . . . . . . . . . .65+ år. . . . . . . . . . . . . . .174231281291278277165208240249247265156202229233230232150200226233232231KvinderParEnlige
Tabel 5.1
60Enlige mændhalter efter
Til gengæld halter enlige mænd lønmæssigt kraftigt efter mænd somlever i parforhold.Forskellen indenfor kønnene mellem lønmodtagere i parforhold ogtilsvarende enlige er illustreret i figur 5.3. Mænd der lever i parforholdtjener mere end enlige mænd uanset alder. Til gengæld ligger enligekvinder lønmæssigt på samme niveau, som kvinder i parforhold,endda en smule højere i aldersgruppen 55-64 år.
Figur 5.3
Lønforskel mellem par og enlige fordelt efter køn og alder. 20121614121086420-218-24 år25-34 år35-44 år45-54 år55-64 år65+ årAnm.: Lønforskelle mellem par og enlige beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for par.
Pct.
Mænd
Kvinder
5.2Faktaboks 5.3
Børn
Børn omfatter de børn, som bor hjemme hos deres forældre, og som er under 25 år.
Lønmodtagere medbørn tjener mest …
Lønmodtagere med børn tjener mere end lønmodtagere uden børn.Igen skal én af forklaringerne findes i, at unge lønmodtagere har entendens til at have lavere løn og færre børn end ældre lønmodtagere.Løn fordelt efter børn og alder. 2012Medbørnkr.Alle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18-24 år25-34 år35-44 år45-54 år55-64 år..............................................................................................................
Tabel 5.2
Udenbørnkr.23316120924024024820-127153028
Lønforskelpct.7,8-7,93,45,711,010,3
252149216254270276
Anm.: Lønforskelle mellem lønmodtagere med og uden børn beregnes med udgangspunkt i løn-niveauet for lønmodtagere med børn.
61Som tabellen viser, så er alderen ikke den eneste forklaring på, atlønmodtagere med børn tjener mere end dem uden børn.De lønmodtagere som i gennemsnit tjener mest, er dem mellem 55 og64 år med børn. De tjener i gennemsnit 276 kr. i timen, hvilket er 28kr. mere end tilsvarende lønmodtagere uden børn. Det svarer til atlønmodtagere uden børn tjener 10 pct. mindre end lønmodtagere medbørn i aldersgruppen 55-64 år.… undtagen blandtde unge
De unge lønmodtagere under 24 år adskiller sig fra resten af lønmod-tagerne, da det i denne gruppe er dem uden børn, som tjener mest. Detjener 7,9 pct. mere end tilsvarende lønmodtagere uden børn.Som det blev vist i tabel 5.2 så tjener lønmodtagere over 25 år medbørn mere end tilsvarende aldersgrupper uden børn. Der er dog en visforskel mellem aldersgrupperne, på hvor mange børn de højest løn-nede har. Blandt kvinder i aldersgruppen 25-34 år, er det dem med étbarn der i gennemsnit tjener mest. I aldersgruppen 35-44 år er gen-nemsnitslønnen højest for dem med to børn, mens det i aldersgrup-perne 45-54 år, og 55-64 år, er lønmodtagere med tre børn der tjenermest. Med undtagelse af aldersgruppen 18-24 år, er der ikke nogenkvindelige lønmodtagere med fire børn eller flere, som i gennemsnittjener mere end dem med to eller tre børn.
Figur 5.4
Løn for kvinder fordelt efter alder og antallet af børn. 201230028026024022020018016014012010018-24 år25-34 år35-44 år45-54 år55-64 årKr./time1 barn2 børn3 børn4+ børn
5.3
Familietyper og børn
Når analyserne af lønnen for henholdsvis familietyper og børn kombi-neres, fås nogle interessante resultater.Enlige mænd udenbørn halter endnumere efter
Som det tidligere blev vist, er der store lønforskelle mellem enligemænd og mænd i parforhold. Denne forskel skyldes i høj grad de en-lige mænd, uden børn. De enlige mænd uden børn tjener nemlig mar-kant mindre end resten af mændene, både dem med børn, og demuden, indenfor alle aldersgrupper.
62Forskellene er særligt markante, i aldersgruppen 45-54 år. I dennegruppe tjener enlige mænd uden børn, hele 19 pct. mindre end mændi par med børn.Figur 5.5
Lønforskel mellem mænd i par med børn og mænd i andre familietyper,fordelt efter alder. 20121050-5-10-15-2018-24 år25-34 år35-44 år45-54 år55-64 årAnm.: Lønforskelle mellem mænd i par med børn og andre familietyper beregnes med udgangspunkti lønniveauet for mænd i par med børn.
Pct.
I par uden børn
Enlige med børn
Enlige uden børn
Sådan er det ikkefor kvinderne
Når der ikke på samme måde er disse forskelle mellem enlige kvinderog kvinder i parforhold, skyldes det netop, at de enlige kvinder udenbørn, ikke på samme måde halter lønmæssigt efter andre kvinder,tværtimod. Samtidig stikker kvinder i parforhold med børn ikke løn-mæssigt fra andre kvinder, på samme markante måde som tilsvarendemænd.Lønforskel mellem kvinder i par med børn og kvinder i andre familietyper,fordelt efter alder. 20121050-5-10-15-2018-24 år25-34 år35-44 år45-54 år55-64 årAnm.: Lønforskelle mellem kvinder i par med børn og andre familietyper beregnes med udgangs-punkt i lønniveauet for kvinder i par med børn.
Figur 5.6
Pct.
I par uden børn
Enlige med børn
Enlige uden børn
63Det er ligeledes interessant at bemærke, at løngabet mellem kvinder ipar med børn, og enlige kvinder med børn, bliver mindre og mindremed alderen.
5.3.1 Mænd og børnMænd i parforholdmed børntjener mest …
Om børn har indflydelse på lønnen, eller om lønnen har indflydelse påom man får børn, skal være usagt. Det kan imidlertid konkluderes, atde højest lønnede på det danske arbejdsmarked er 45-54 årige mændmed børn, som lever i parforhold. Disse mænd tjener i gennemsnit302 kr. pr. time, hvilket er hele 38 kr. mere end tilsvarende mænduden børn, og hele 57 kr. mere end enlige mænd i samme alders-gruppe uden børn.Generelt er det en lønmæssig fordel for mændene at leve i parforholdmed børn. Disse mænd er de bedst lønnede uanset aldersgruppe.
Tabel 5.3
Løn for mænd, fordelt efter alder, familietype, samt med og uden børn. 2012ParMedbørnUdenbørnkr./time18-24 år25-34 år35-44 år45-54 år55-64 år................................................................................177236285302293173222256264273..213250267268165208239245245EnligeMedbørnUdenbørn
… specielt når dekommer op i alderen
Disse mænd er ligeledes dem, som generelt betragtet, stiger mest opgennem aldersgrupperne. Specielt frem til og med aldersgruppen 45-54 år, stiger forskellene mellem disse højtlønnede mænd, og de lavestlønnede enlige mænd uden børn.
5.3.2 Kvinder og børnEnlige kvinder er,modsat mændene,relativt godt lønnede
De lavest lønnede mænd, er de enlige mænd uden børn. Det er langtfra dette billede der tegner sig, når man ser på tilsvarende kvinder,hvis man vel at mærke ser bort fra de 18-24 årige.De enlige kvinder uden børn i aldersgruppen 35-44 år er bedre lønnetend andre kvinder i samme aldersgruppe. De tjener 3 kr. mere endkvinder med børn, som lever i parforhold. Til sammenligning fremgikdet af tabel 5.3 at enlige mænd uden børn i aldersgruppen 35-44 årtjente 46 kr. mindre end mænd med børn, som lever i parforhold.
64Tabel 5.4
Løn for kvinder, fordelt efter alder, familietype, samt med og uden børn. 2012ParMedbørnUdenbørnkr./time18-24 år25-34 år35-44 år45-54 år55-64 år................................................................................156201230240242156203227223228152190222236241150202233230231EnligeMedbørnUdenbørn
Lønstigningerne forkvinder med børnkommer senere
Det er for kvinder i aldersgrupperne 25-34 år, som lever i parforhold,stadig en lønmæssig fordel ikke at have børn. Disse kvinder tjener igennemsnit 2 kr. mere, hvis de ikke har fået børn. Dette står ligeledesi kontrast til mændene jf. tabel 5.3.Det er interessant at bemærke, at kvinder med børn – både de enligeog dem i parforhold – stiger i løn fra 35-44 års alderen til 45-54 årsalderen, hvilket er modsat kvinderne uden børn. Det kan skyldes, atkarrieren for kvinder med børn bliver skudt i gang lidt senere. Det kanmåske også skyldes, hvad angår de enlige kvinder med børn, at det erde højtlønnede kvinder over 44 år, der bliver skilt.
5.4
Skilsmisser
Det forholder sig generelt sådan, at de lønmodtagere der bliver skiltfra deres partner tjener mindre end de lønmodtagere der forblivergift. Forskellen er dog størst blandt mændene. Skilte mænd tjener 4,6pct. mindre end mænd der er gift, mens skilte kvinder stort set tjenerdet samme som de gifte kvinder. Kun 0,8 pct. skiller disse to grupper.Faktaboks 5.4
En person betegnes gift, hvis personen pr. 31. december 2012 var civilstands-registreret som ”Gift” eller ”Registreret Partnerskab”.En person er betegnet skilt, såfremt personen i løbet af 2012 civilstandsregistreressom ”Fraskilt” eller ”Ophævet registreret partnerskab”, og i øvrigt ikke ændredecivilstand i den resterende del af 2012.
65Tabel 5.5
Løn fordelt efter køn og civilstand. 2012Giftkr./timeAlle. . . . . . . . . . . . . . .Mænd. . . . . . . . . . . . . .Kvinder. . . . . . . . . . . . .256282229248269227Skilt
Hvis de skilte og gifte deles op på aldersgrupper bliver billedet en lillesmule mere nuanceret, specielt hvad angår kvinderne. Det viser sig, atde kvinder der bliver skilt i en sen alder, generelt er bedre lønnedeend de kvinder der forbliver gift.Tabel 5.6
Løn fordelt efter køn, civilstand og alder. 2012MændGiftSkiltKvinderGiftkr./time18-24 år. . . . . .25-34 år. . . . . .35-44 år. . . . . .45-54 år. . . . . .55-64 år. . . . . .65+ år. . . . . . . .178238286295280280..223271285266..163204231234231233..204226237236..170221259265258268..212249262254281SkiltAlleGiftSkilt
Når gifte kvinder sammenlignes med kvinder der blev skilt i 2012, såer kvinder i aldersgruppen 45-54 år, som i 2012 blev skilt, de bedstlønnede kvinder, med en gennemsnitlig løn på 237 kr. De bedst løn-nede mænd er dem i aldersgruppen 45-54 år, som er gift. De tjener igennemsnit 295 kr. i timen.
66
6.
Herkomst
Har herkomsten betydning for, hvilken løn en lønmodtager tjener?Kapitel 6 sætter fokus på netop dette spørgsmål, og graver i den for-bindelse et par spadestik dybere. Ved ikke blot at opdele lønmod-tagerne efter herkomst, men også efter arbejdsfunktion, branche oguddannelse, skabes mere sammenlignelige grupper. De sammenlig-nelige grupper bidrager til at give et nuanceret svar på, og diskus-sionsgrundlag for, kapitlets indledende spørgsmål.Herkomsten anvendes til at inddele lønmodtagere i lønmodtager-grupper med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere.Faktaboks 6.1
Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere ogfødt i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene og personener født i udlandet, opfattes personen som indvandrer.Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger ogfødt i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og perso-nen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer.Resten af befolkningen har dansk oprindelse. Børn af forældre, hvor den ene forælderer født i Danmark og har dansk statsborgerskab, klassificeres altså som personer meddansk oprindelse uanset den anden forældres herkomst.Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vilderes børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder forældre, der er fødti Danmark imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassi-ficeret som efterkommere.
Antal med danskoprindelse,indvandrere ogefterkommere
I 2012 indgik der i lønstatistikken hvad der svarer til 1.236.000 løn-modtagere med dansk oprindelse, 90.000 indvandrere og 9.300 ef-terkommere i Lønstatistikken. 17.500 lønmodtagere kunne ikke place-res i én af de tre kategorier. De lønmodtagere, som ikke er placeret ien af de tre kategorier for herkomst, indgår dog i de totaler som ind-går i dette kapitel.Den gennemsnitlige løn for lønmodtagere i Danmark var 243 kr. pr.time i 2012. Lønmodtagere med dansk oprindelse tjente i gennemsnit244 kr., indvandrere 219 kr. og efterkommere 214 kr. i timen. Over-ordnet set tjente lønmodtagere med dansk oprindelse således 12 pct.mere end indvandrere og 14 pct. mere end efterkommere.
Løn fordelt efterherkomst
67Figur 6.1
Løn fordelt efter herkomst. 2012245240235230225220215210205200AlleDansk oprindelseIndvandrereEfterkommereKr./time
6.1ForskelligeoprindelseslanderepræsenteretFaktaboks 6.2
Vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande
Indvandrere og efterkommere repræsenterer en række forskelligeoprindelseslande, hvoraf nogle er vestlige og andre er ikke-vestligelande.Oprindelsesland er dannet ud fra følgende regler:Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egneoplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig medfødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig medstatsborgerskabslandet.Når kun en forælder kendes, defineres oprindelsesland ud fra dennes fødeland. Hvisdette er Danmark, bruges stasborgerskabsland.Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland,henholdsvis statsborgerskabsland.
Faktaboks 6.3
Vestlige lande: Alle EU-lande samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge,San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
Oprindelseslandet harstor betydning forgennemsnitslønnen
Der er stor forskel på gennemsnitslønnen mellem indvandrere fravestlige og ikke-vestlige lande. Overordnet set er gennemsnitslønnenfor indvandrere 219 kr. Blandt indvandrerne tjener de vestlige ind-vandrere imidlertid 240 kr., mens de ikke-vestlige indvandrere tjener200 kr. i timen. Det vil sige de ikke-vestlige indvandrere tjener 16 pct.mindre end de vestlige indvandrere.Et tilsvarende billede tegner sig blandt efterkommerne, hvor gennem-snitslønnen for vestlige efterkommere er 250 kr., mens den for ikke-
68vestlige efterkommere er 200 kr. i timen. Det vil sige, de ikke-vestligeefterkommere tjener 20 pct. mindre end de vestlige efterkommere.Tabel 6.1
Løn fordelt efter herkomst og oprindelsesland. 2012Lønkr./timeAlle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dansk oprindelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Indvandrere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Vestlige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ikke-vestlige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Efterkommere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Vestlige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ikke-vestlige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .243244219240200214250200Fuldtids-beskæftigedeantal1 353 1301 236 65289 64840 73048 8899 3062 6376 669
Lønspredning størstblandt vestligeindvandrere ogefterkommere
Blandt indvandrerne og efterkommerne er der stor forskel på, hvormeget de 10 pct. lavest lønnede maksimalt tjener, set i forhold til hvormeget de 10 pct. højest lønnede som minimum tjener. De største løn-spredninger findes således hos vestlige indvandrere og vestlige efter-kommere, for hvem spredningen er henholdsvis 225 kr. og 228 kr. pr.time. For de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er det mod-satte tilfældet. Disse to grupper har med 142 kr. og 150 kr. pr time denmindste lønspredning.Lønmodtagere med dansk oprindelse oplever til sammenligning enlønspredning på 197 kr. pr. time.
Figur 6.2
Lønspredning fordelt efter herkomst. 2012AlleDansk oprindelseIndvandrereVestlige indvandrereIkke-vestlige indvandrereEfterkommereVestlige efterkommereIkke-vestlige efterkommere050100150200250300350400Kr.
Anm.: Søjlernes bredde er afstanden mellem 1. decil og 9. decil, og kan opfattes som et mål for løn-spredningen. For en udførlig beskrivelse af spredning, median, kvartiler og deciler, se side 88.
Lav alder blandtefterkommerne …
Efterkommerne adskiller sig fra lønmodtagere med dansk oprindelseog lønmodtagere med indvandrerbaggrund ved at have en relativt lav
69gennemsnitsalder. Hele 65 pct. er under 35 år og 82 pct. er under 40år.Figur 6.3
Efterkommere i lønstatistikken fordelt efter alder. 20123,8 pct. 1,3 pct.3,9 pct.3,8 pct.5,4 pct.16,4 pct.21,5 pct.23,4 pct.17,3 pct.3,2 pct.18-19 år20-24 år25-29 år30-34 år35-39 år40-44 år45-49 år50-54 år55-59 år60+ år
… skyldes primærtikke-vestligeefterkommere
Den store mængde af efterkommere under 40 år skyldes primærtgruppen af ikke-vestlige efterkommere. Ikke-vestlige efterkommereudgør 72 pct. af den samlede gruppe af efterkommere, og er generelten meget ung gruppe. Blandt ikke-vestlige efterkommere i lønstati-stikken er 53 pct. under 30 år, 80 pct. under 35 år og hele 96 pct. erunder 40 år.Vestlige og ikke-vestlige efterkommere i lønstatistikken fordelt efter alder. 20121009080706050403020100Vestlige efterkommereIkke-vestlige efterkommerePct.60+ år55-59 år50-54 år45-49 år40-44 år35-39 år30-34 år25-29 år20-24 år18-19 år
Figur 6.4
6.2Ikke-vestligeindvandrere er lavestlønnede uanset alder
Alder
På de enkelte aldersgrupper er der en vis forskel i lønnen mellemlønmodtagere fordelt efter herkomst. De lavest lønnede i alle alders-grupper er de ikke-vestlige indvandrere. Generelt er vestlige indvan-drere og efterkommere bedre lønnede end tilsvarende lønmodtagereaf ikke-vestlig herkomst.
70Kun meget lille forskelmellem løn for ikke-vestlige efterkommereog ”dansk oprindelse”
Derudover er det interessant at bemærke, at vestlige efterkommere ialle aldersgrupper efter 30 års alderen, er højest lønnede af alle. Ligeså interessant er det måske at bemærke, at der ikke er nogen nævne-værdig forskel mellem lønnen for ikke-vestlige efterkommere og løn-modtagere med dansk oprindelse, indenfor de enkelte aldersgrupper.Løn fordelt efter herkomst og alder. 2012DanskoprindelseVestligeIndvandrereIkke-vesligeAllekr./timeAlle. . . . . . . .18-19 år. . . .20-24 år. . . .25-29 år. . . .30-34 år. . . .35-39 år. . . .40-44 år. . . .45-49 år. . . .50-54 år. . . .55-59 år. . . .60+ år. . . . . .244134160197226247259261256251257240143157194223249264268257250260200137161188201202202205208204220219140159191211222228230229230248250..153196237258270275286267262200137162195220237255........214138161195223243265273285267263VestligeEfterkommereIkke-vesligeAlle
Tabel 6.2
Meget få ikke-vestligeefterkommere over 44år i lønstatistikken
Den før omtalte lave alder blandt især ikke-vestlige efterkommerekommer til udtryk i tabel 6.2, hvor det fremgår at det ikke er muligt atvise lønnen blandt ikke-vestlige efterkommere over 44 år.Da unge ofte og helt naturligt har en lavere løn end ældre lønmod-tagere, vil de kommende afsnit i dette kapitel, som følge af den uligefordeling, blandt den i forvejen begrænsede gruppe af efterkommere,udelukkende sammenholde lønmodtagere af dansk oprindelse medindvandrere af henholdsvis vestlig og ikke-vestlig oprindelse.
6.3Faktaboks 6.4
Branche
Lønmodtagerne er placeret i henhold til oplysningerne om arbejdsstedets branche,som er hentet fra det erhvervsstatistiske register. Opdelingen efter branche sker påbaggrund afDansk Branchekode 2007 (DB07),der bygger på den fælleseuropæiskebranchenomenklaturNACE rev.2.
Finansierings- ogforsikringsbranchen erbedst lønnet
Den højeste gennemsnitsløn findes i branchenfinansiering og for-sikringfor både lønmodtagere med dansk oprindelse, vestlige ind-vandrere og ikke-vestlige indvandrere. Gennemsnitslønnen for de tregrupper i denne branche er henholdsvis 324 kr., 350 kr. og 275 kr. itimen.
71Vestlige indvandrere tjener således 8 pct. mere end lønmodtageremed dansk oprindelse i denne branche. Branchenfinansiering ogforsikringer én af tre brancher, hvor vestlige indvandrere tjener mest.I branchenejendomshandel og udlejningtjener de derimod 17 pct.mindre end lønmodtagere af dansk oprindelse, hvilket er den størstebranche forskel mellem de to grupper.Figur 6.5
Løn fordelt efter herkomst og branche. 2012Dansk oprindelseIndustri, råstofindv. og forsyningsv.Bygge og anlægHandel og transport mv.Information og kommunikationFinansiering og forsikringEjendomshandel og udlejningErhvervsserviceOff. Adm., underv. og sundhedKultur, fritid og anden service050100150200250300350 400Kr./timeVestlige indvandrereIkke-vestlige indvandrere
Ikke-vestligeindvandrere lavestlønnede på tværs afbrancher
Uanset branche tjener ikke-vestlige indvandrere mindre end vestligeindvandrere og lønmodtagere med dansk oprindelse. Ikke-vestligeindvandrere oplever den største lønforskel i forhold til lønmodtageremed dansk oprindelse indenforerhvervsservice.Lønforskellen er her30 pct. Den laveste lønforskel forekommer i branchenbygge og an-læg,hvor ikke-vestlige indvandrere tjener 7,2 pct. mindre end løn-modtagere med dansk oprindelse.Lønforskel mellem lønmodtagere med dansk oprindelse og lønmodtagere medanden herkomst, fordelt efter branche. 201235302520151050-5-10Pct.Vestlige indvandrereIkke-vestlige indvandrere
Figur 6.6
Industri, råstof-indvinding og for-syningsvirksomhed
Bygge og anlæg
Handel ogtransport mv.
Offentlig admini-stration, undervisningog sundhed
Ejendomshandel ogudlejning
Information ogkommunikation
Finansiering ogforsikring
Anm.: Lønforskelle mellem lønmodtagere med dansk oprindelse og lønmodtagere med andenherkomst beregnes med udgangspunkt i lønniveauet for lønmodtagere med dansk oprindelse.
Erhvervsservice
Kultur, fritid oganden service
72Flere aspekter endbranche bør inddrages
Selvom fordelingen af løn efter branche giver et mere nuanceret bil-lede af lønforskellene end sammenligningerne på landsplan, så kandet være relevant at inddrage andre faktorer såsom arbejdsfunktionog uddannelse i analyserne.
6.4Ikke-vestligeindvandrere tjenergenerelt mindstFaktaboks 6.5
Arbejdsfunktion
Ikke-vestlige indvandrere tjener generelt mindre end lønmodtageremed dansk oprindelse og vestlige indvandrere i hovedparten af ar-bejdsfunktionshovedgrupperne.Grupperingen efter arbejdsfunktion er baseret påDISCO-08 i lønstatistikken,som eren dansk version af den internationale fagklassifikation,International Standard Classi-fication of Occupations, ISCO 08,som er udarbejdet afInternational Labour Organi-zation, ILO.
I lønstatistikken er lønmodtagere med dansk oprindelse og vestligindvandrerbaggrund primært at finde inden for arbejde som kræverhøjt kvalifikationsniveaunår lønmodtagerne fordeles efter arbejds-funktion. Blandt de ikke-vestlige indvandrere er den største enkeltstå-ende andel (26 pct.) at finde inden forandet manuelt arbejde,mensden næststørste andel (22 pct.) findes inden for arbejde der kræverhøjt kvalifikationsniveau.Tabel 6.3
Lønmodtagere fordelt efter herkomst og arbejdsfunktion. 2012DanskoprindelseantalAlle. . . . . . . . . . . . . . .Ledelsesarbejde. . . . . .Højt kvalifikationsniveauMellemhøjtkvalifikationsniveau. . .Kontorarbejde. . . . . . . .Salgs-, service- ogomsorgsarbejde. . . . . .Arbejde i landbrug,gartneri mv.. . . . . . . . .Håndværksprægetarbejde. . . . . . . . . . . . .Proces- ogmaskinoperatørarbejdeAndet manuelt arbejde.1 236 65270 160421 790182 612108 055198 4963 06486 35668 27381 769pct.100,05,734,114,88,716,10,27,05,56,6Vestligeindvandrereantal40 7301 39815 6743 9193 0954 919892 2533 3045 995pct.100,03,438,59,67,612,10,25,58,114,7Ikke-vestligeindvandrereantal48 88959010 5033 6033 3469 757281 8936 22012 886pct.100,01,221,57,46,820,00,13,912,726,4
Vestlige indvandreretjener genereltmest indenforvidenstungt arbejde
Vestlige indvandrere tjener generelt mest indenfor det videnstungearbejde. Vestlige indvandrere tjener således mere end ikke-vestligeindvandrere og lønmodtagere med dansk oprindelse indenforledel-sesarbejde,arbejde der forudsætterhøjt kvalifikationsniveauog ar-
73bejde der forudsættermellemhøjt kvalifikationsniveau.Vestlige ind-vandrere indenforledelsesarbejdetjener i gennemsnit 477 kr. i timen,mens lønmodtagere med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvan-drere i samme gruppe i gennemsnit tjener henholdsvis 407 kr. og 319kr. i timen.Indenforhåndværkspræget arbejdeogproces- og maskinoperatør-arbejdetjener ikke-vestlige indvandrere mere end vestlige indvan-drere, men stadig mindre end lønmodtagere med dansk oprindelse.Figur 6.7
Løn fordelt efter herkomst og arbejdsfunktion. 2012Dansk oprindelseLedelsesarbejdeHøjt kvalifikationsniveauMellemhøjt kvalifikationsniveauKontorarbejdeSalgs-, service- og omsorgsarbejdeArbejde i landbrug, gartneri mv.Håndværkspræget arbejdeProces- og maskinoperatørarbejdeAndet manuelt arbejde050 100 150 200 250 300 350 400 450 500Kr./time.Vestlige indvandrereIkke-vestlige indvandrere
6.5Lønnen stiger meduddannelsesniveauet
Uddannelse
Gennemsnitslønnen stiger des længere uddannelse en lønmodtagerhar. Lønmodtagere medlange videregåendeuddannelser ogforsker-uddannelsertjener således mere i gennemsnit end lønmodtagere meden kortere uddannelse.Lønmodtagerne fordeles efter uddannelse på baggrund af deres højeste fuldførteuddannelse.Det er kun uddannelser taget i Danmark, som indgår i dette kapitels tabeller ogfigurer. Indvandrere, der eventuelt har taget en uddannelse i udlandet og ikke nogen iDanmark, vil således stå med uoplyst uddannelsesniveau.
Faktaboks 6.6
Fordelt efteruddannelse tjenerlønmodtagere afdansk oprindelse mest
Det er ikke overraskende at lønnen stiger i takt med uddannelses-niveauet, men derimod interessant at lønmodtagere med dansk op-rindelse i gennemsnit tjener mere end vestlige og ikke-vestlige ind-vandrere indenfor samtlige uddannelsesniveauer undtagengrund-skolejf. figur 6.8.
74Størst lønforskel indenfor erhvervsgymnasialuddannelse
Den største forskel i gennemsnitslønnen når vestlige indvandreresammenholdes med lønmodtagere med dansk oprindelse indenforsamme uddannelsesniveau, forekommer blandt lønmodtagere med enerhvervsgymnasial uddannelse.Disse lønmodtagere tjener i gennemsnit henholdsvis 202 kr. og 233kr. i timen i de to grupper, hvilket er en forskel på 13 pct. Ikke-vestligeindvandrere med enerhvervsgymnasial uddannelsetjener i gen-nemsnit 191 kr. i timen, hvilket er 18 pct. mindre i timen end løn-modtagere med dansk oprindelse.Lønforskellen på 18 pct. mellem ikke-vestlige indvandrere og lønmod-tagere med dansk oprindelse overgås imidlertid af lønforskellenblandt de samme grupper af lønmodtagere blot med enalmen gym-nasial uddannelse.Her er lønforskellen 21 pct.
Lavest lønforskelinden for grundskoleuddannelse
Den laveste lønforskel mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere iforhold til lønmodtagere med dansk oprindelse er henholdsvis -0,5pct. og 10,5 pct. og forekommer blandt lønmodtagere med engrund-skoleuddannelse. Det vil sige at vestlige indvandrere med engrund-skoleuddannelse, som den højest fuldførte uddannelse, tjener 0,5 pct.mere end den tilsvarende gruppe af lønmodtagere med dansk oprin-delse.Løn fordelt efter herkomst og uddannelsesniveau. 2012Dansk oprindelseGrundskoleAlmengymnasialeErhvervsgymnasialeErhversfagligeKorte videregåendeMellemlange videregåendeBachelorLange videregåendeForskeruddannelser050100150200250300350400Kr./timeVestlige indvandrereIkke-vestlige indvandrere
Figur 6.8
6.6Løngab størst forlønmodtagere meddansk oprindelseFaktaboks 6.7
Løngab
Løngabet mellem mænd og kvinder er i alt 15 pct. for lønmodtageremed dansk oprindelse, 13 pct. for vestlige indvandrere og 11 pct. forikke-vestlige indvandrere.Løngabet mellem mænd og kvinder defineres som den procentvise forskel mellemmænds og kvinders løn. Udgangspunktet for beregningen af løngabet er mændenesløn.
756.6.1Løngab fordelt efter alder
Løngabet topper for lønmodtagere med dansk oprindelse i alders-gruppen45-49 år,for vestlige indvandrere topper løngabet i alders-gruppen50-54 år,mens det for ikke-vestlige indvandrere topper ialdersgruppen35-39 år.Løngab kan ogsåberegnes på tværsaf herkomst
Løngabenes størrelse viser udelukkende forskellen indenfor de en-kelte grupper af herkomst. Beregnes løngabet derimod på tværs afgrupperne fås helt andre løngab. Eksempelvis er løngabet mellem enmandlig lønmodtager med dansk oprindelse (263 kr.) og en kvindeliglønmodtager med ikke-vestlig oprindelse (188 kr.) på 28 pct.Løn og løngab fordelt efter herkomst, køn og alder. 2012DanskoprindelseMænd Kvinder Løngabkr./timeAlle. . . . . . . . . .18-19 år. . . . . .20-24 år. . . . . .25-29 år. . . . . .30-34 år. . . . . .35-39 år. . . . . .40-44 år. . . . . .45-49 år. . . . . .50-54 år. . . . . .55-59 år. . . . . .60+ år. . . . . . . .263138167204238266282287280272275224132151188212226235236232230233pct.14,94,49,87,611,215,016,817,917,015,615,0VestligeindvandrereMænd Kvinder Løngabkr./time255..164198230261284290282270284221..149188214234239238230231232pct.13,2..9,55,46,610,315,818,218,514,418,1Ikke-vestligeindvandrereMænd Kvinder Løngabkr./time211138164194211217216218219214231188..157180191189190191193191203pct.10,9..4,27,39,313,012,412,412,011,0..
Tabel 6.4
6.6.2Løngab stortinden forledelsesarbejde
Løngab fordelt efter arbejdsfunktion
For lønmodtagere med dansk oprindelse og vestlige indvandrere gæl-der det, at det største løngab fordelt efter arbejdsfunktion forekom-mer indenfor arbejdsfunktionenledelsesarbejde.Blandt vestlige ind-vandrere indenfor arbejdsfunktionenledelsesarbejdetjener kvinderne36 pct. mindre end deres mandlige modstykke.Kvindelige vestlige indvandrere indenforledelsesarbejdetjener imid-lertid mere end kvindelige ikke-vestlige indvandrere indenfor sammearbejdsfunktion. Løngabet på 36 pct. er et resultat af den høje gen-nemsnitlige løn blandt mandlige vestlige indvandrere indenforledel-sesarbejde.Denne gruppe af lønmodtagere er således også med 536kr. pr. time den af alle grupper, som tjener mest, når den gennemsnit-lige løn fordeles efter herkomst og arbejdsfunktion.
76Til sammenligning er kvindelige vestlige indvandrere inden forandetmanuelt arbejde,de lavest lønnede med en gennemsnitlig løn på 154kr.De lavest lønnedetjener 71 pct. mindreend de højest lønnede
Forskellen mellem den højeste og laveste gennemsnitlige løn er såle-des 382 kr. Forskellen svarer til at kvindelige vestlige indvandrereinden forandet manuelt arbejdetjener 71 pct. mindre end mandligevestlige indvandrere indenforledelsesarbejde.Når lønmodtagerne opdeles på arbejdsfunktion opstår et tilfælde medomvendt løngab. Blandt de ikke-vestlige indvandrere som arbejdermedkontorarbejde,tjener kvinderne 2,1 pct. mere end mændene.Blandt de ikke-vestlige indvandrere som udførersalgs-, service- ogomsorgsarbejdetjener mænd og kvinder stort set det samme.Løn og løngab fordelt efter herkomst, køn og arbejdsfunktion. 2012DanskoprindelseVestligeindvandrereIkke-vestligeindvandrere
Få kvinder tjener mereend mænd
Tabel 6.5
Mænd Kvinder Løngab Mænd Kvinder Løngab Mænd Kvinder Løngabkr./timeAlle. . . . . . . . . . . . . . . .Ledelsesarbejde. . . . . . .Højt kvalifikationsniveauMellemhøjt kvalifika-tionsniveau. . . . . . . . . .Kontorarbejde. . . . . . . .Salgs-, service- ogomsorgsarbejde. . . . . .Arbejde i landbrug,gartneri mv.. . . . . . . . .Håndværksprægetarbejde. . . . . . . . . . . . .Proces- og maskin-operatørarbejde. . . . . .Andet manuelt arbejde263434310280216197193215202191224337252230207180183189182163pct.14,922,418,818,03,98,44,812,09,714,6kr./time255536321279200182192196194170221341268233199179..178176154pct.13,236,416,416,60,31,5..9,49,59,4kr./time211327291239186175..199195169188294251212190174..169178155pct.10,910,213,911,3-2,10,6..15,28,68,3
6.7Oprindelseslandeinddeles iverdensdele
Verdensdel
Indvandrere og efterkommere repræsenterer som tidligere nævnt enrække forskellige oprindelseslande, som kan anvendes til at kategori-sere disse lønmodtagere i vestlige og ikke-vestlige oprindelseslande. Idette afsnit er oprindelseslandene grupperet i verdensdele, som sup-plement til den tidligere anvendte inddeling i vestlige og ikke-vestligeoprindelseslande.
77Nordamerikanskeindvandrere tjenermest, ogafrikanske mindstBlandt efterkommernetjener lønmodtagerefra det øvrige Europamindst
Blandt indvandrere er det dem fraNordamerikasom med en gen-nemsnitlig løn på 296 kr. tjener mest. Til sammenligning tjener ind-vandrere fraAfrikai gennemsnit 193 kr. pr. time, hvilket opgjort påverdensdel er den laveste gennemsnitsløn.Blandt efterkommere er det ligeledes lønmodtagere fraNordamerikasom tjener mest. Blandt efterkommere er det lønmodtagere fra detØvrige Europasom tjener mindst. Forskellen i den gennemsnitligeløn blandt efterkommere fra henholdsvis detØvrige Europa, AfrikaogAsiener imidlertid meget begrænset.Løn fordelt efter herkomst og verdensdel. 2012LønIndvandrereEfterkommereLønmodtagereIndvandrereEfterkommere
Tabel 6.6
kr./timeEU-lande. . . . . . . . . . . . . . . .Øvrige Europa. . . . . . . . . . . .Afrika. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Asien. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Nordamerika. . . . . . . . . . . . . .Syd- og Mellemamerika. . . . .234210193202296224247203204205250210
antal33 12821 3306 29524 0821 9382 3012 0664 0106212 37812385
Efterkommere fraTyrkiet trækkergennemsnitslønnenned …
Efterkommerne fra detØvrige Europabestår af 65 pct. efterkommeremed oprindelsesland Tyrkiet. Denne gruppe trækker med en løn på191 kr. pr. time gennemsnittet for efterkommerne fra detØvrige Eu-ropaned. Efterkommere fra det tidligere Forbundsrepublikken Jugo-slavien og Norge udgør henholdsvis 20 og 7,9 pct. af efterkommerne ilønstatistikken, og trækker med gennemsnitlige lønninger på hen-holdsvis 209 kr. og 265 kr. pr. time gennemsnittet i opadgående ret-ning.Indvandrere fra Tyrkiet udgør desuden 29 pct. af indvandrerne fra detØvrige Europa,hvilket er en mindre men stadig betydelig del sam-menlignet med andelen af tyrkiske lønmodtagere blandt efterkom-merne. Blandt indvandrerne fra detØvrige Europatrækker lønmod-tagere fra Tyrkiet ligeledes gennemsnittet ned. Disse lønmodtageretjener i gennemsnit 189 kr. pr. time, hvilket er betragteligt under de210 kr. pr. time, som er gennemsnittet for den samlede gruppe afindvandrere fra detØvrige Europa.
… det samme gør ind-vandrerne fra Tyrkiet
786.7.1Verdensdel og arbejdsfunktion
Sammenhængen mellem oprindelseslandet og den gennemsnitlige lønfor indvandrere og efterkommere uddybes i dette afsnit, ved yder-ligere at fordele lønmodtagerne efter arbejdsfunktion.Blandt indvandrere er det lønmodtagere fraNordamerikasom i gen-nemsnit tjener mest indenfor samtlige arbejdsfunktionsgrupper.Dette afspejler således det overordnede niveau, som blev præsenteret itabel 6.6.Indvandrere medafrikansk oprindelsetjener ikke mindstved opdeling påarbejdsfunktion …
Indvandrere med afrikansk oprindelse tjener mindst når arbejds-funktionsgrupperne er aggregeret under ét. Dette forhold gør sig ikkegældende når gennemsnitslønnen fordeles efter arbejdsfunktions-gruppe. Ved at lave denne opdeling fremgår det, at det kun er inden-for gruppenhøjt kvalifikationsniveau,at indvandrere med afrikanskoprindelse er de lavest lønnede. Grunden til at denne gruppe af løn-modtagere overordnet set har den laveste gennemsnitsløn skyldesfordelingen af lønmodtagere indenfor de enkelte arbejdsfunktions-grupper.Fordelt efter arbejdsfunktion er det primært lønmodtagere med asia-tisk oprindelse som tjener mindst. Denne gruppe af lønmodtageretjener således mindst i alle arbejdsfunktioner undtagen inden forhøjtkvalifikationsniveauoghåndværkspræget arbejde.Løn for indvandrere fordelt efter verdensdel og arbejdsfunktion. 2012EU- Øvrigelande EuropaAfrikaAsienNord- Syd- ogamerika Mellem-amerika
… det gør til gengældlønmodtagere medasiatisk oprindelse
Tabel 6.7
kr./timeAlleLedelsesarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Højt kvalifikationsniveau. . . . . . . . . . . . .Mellemhøjt kvalifikationsniveau. . . . . . . .Kontorarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Salgs-, service- og omsorgsarbejde. . . . .Arbejde i landbrug, gartneri mv.. . . . . . . .Håndværkspræget arbejde. . . . . . . . . . .Proces- og maskinoperatørarbejde. . . . .Andet manuelt arbejde. . . . . . . . . . . . . . .234478296254196178192192190162210366269232194178..201194165193362264230187180..205194162202318278226186172..194189159296550315280219187......192224..277245203179....200166
Efterkommerne fraEU-landene tjenergenerelt mest fordeltefter arbejdsfunktion
Efterkommere med oprindelse i EU-landene tjener mest inden forsamtlige arbejdsfunktioner udoverhåndværkspræget arbejde.Lige-som det er tilfældet med indvandrere fraAfrika,er det tilfældet forefterkommere fra detØvrige Europa,at disse lønmodtagere ikketjener mindst når det overordnede niveau fordeles efter arbejdsfunk-tion. Den laveste gennemsnitlige løn (157 kr.) blandt efterkommere
79tjenes således blandt lønmodtagere afasiatiskoprindelse, som arbej-der medandet manuelt arbejde.Tabel 6.8
Løn for efterkommere fordelt efter verdensdel og arbejdsfunktion. 2012EU- Øvrigelande EuropaAfrikaAsienNord- Syd- ogamerika Mellem-amerika
kr./timeAlleLedelsesarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Højt kvalifikationsniveau. . . . . . . . . . . . .Mellemhøjt kvalifikationsniveau. . . . . . . .Kontorarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Salgs-, service- og omsorgsarbejde. . . . .Arbejde i landbrug, gartneri mv.. . . . . . . .Håndværkspræget arbejde. . . . . . . . . . .Proces- og maskinoperatørarbejde. . . . .Andet manuelt arbejde. . . . . . . . . . . . . . .247439285248209179..204205176203326249221191166..211201167204246209193170........205294265218186159..205202157250..................210..................
80
7.Baseret på data fraEU medlemslande
Internationalt
Dette kapitel belyser forskellene i lønnen mellem lønmodtagere i EU-landene. Danmarks Statistik har ikke internationale løndata på indi-vidniveau til rådighed, da disse data er fortrolige og kun tilgængelige ideres oprindelige form hos de enkelte landes statistikbureauer elleranden myndighed, som måtte tage sig af statistikproduktionen. Derforbaseres dette kapitel på aggregerede data, som de enkelte EU med-lemslande har indrapporteret til den europæiske unions fælles stati-stikkontor,Eurostat.Udgangspunktet for kapitlet er de fireårlige versioner af arbejds-omkostningsstatistikkenLabour Cost Survey(LCS) og lønstruktur-statistikkenStructure of Earnings Survey(SES).I dette kapitel er lønnen opgjort på baggrund af metoden anvendt iEurostat.Dennemetode tager udgangspunkt i løn opgjort pr. præsteret time. Når løn opgøres pr. præ-steret time vil lønnen som hovedregel være højere end lønnen pr. normal time, ellerstandardberegnet time, som er denne publikations gennemgående lønbegreb.
Udgangspunkteter fireårligeLCS og SESFaktaboks 7.1
Tal fra 2008 …
Den senesteLCSindeholder oplysninger for 2008. Den næsteLCSomhandler 2012 og indrapporteres fra de enkelte lande tilEurostatsenest i juni 2014.Den senesteSESindeholder oplysninger for 2010. Den næsteSESomhandler 2014 og indrapporteres fra de enkelte lande tilEurostatsenest i juni 2016.
… og 2010
7.1Danske lønmodtagerede bedst lønnede
Løn i EU
Danske lønmodtagere var blandt de bedst lønnede lønmodtagere iEU-landene i 2008 ifølge opgørelsen af løn fraLCS2008. Den lavesteløn fandtes primært i de østeuropæiske lande. I Bulgarien var lønnen2,1 euro pr. time, mens den i Danmark var 30,9 euro pr. time.
81Figur 7.1
Løn i EU-landene. 200835302520151050BulgarienRumænienLitauenLetlandSlovakietUngarnEstlandPolenTjekkietPortugalMaltaSlovenienGrækenlandCypernSpanienEU-27StorbritannienItalienØstrigFinlandFrankrigSverigeTysklandNederlandeneBelgienIrlandLuxembourgDanmarkKilde: Eurostat
Euro/time
Løn ogforbrugsmuligheder
Når lønmodtagere i Danmark skal sammenholde deres lønniveau medlønmodtagere i andre lande, er det ikke altid nok at se på den ud-betalte løn. Man bør til nogle formål også tage højde for, hvor megetder kan købes for lønnen. For at vurdere forbrugsmuligheden for løn-modtageren, bør prisniveauet i landene tages i betragtning. Prisni-veauet varierer med andre ord på tværs af landegrænser. For at tagehøjde for disse prisforskelle er lønniveauerne i Figur 7.2 købekrafts-justeret.Købekraftsjusteres lønnen var den højere i Luxembourg end i Dan-mark. Derudover udjævnes niveauforskellene generelt mellem lan-dene, når lønnen købekraftjusteres.Ved at købekraftsjustere udjævnes forskellen mellem bulgarske ogdanske lønmodtagere fra 28,8 til 17,6 euro pr. time.
Næsthøjestekøbekraftsjusteredeløn
Figur 7.2
Købekraftsjusteret løn i EU-landene. 20082520151050BulgarienRumænienLetlandLitauenEstlandSlovakietUngarnPolenTjekkietPortugalSlovenienMaltaGrækenlandSpanienCypernEU-27StorbritannienFinlandSverigeItalienØstrigFrankrigIrlandNederlandeneBelgienTysklandDanmarkLuxembourgKilde: Eurostat
Euro/time
82
7.2De samledearbejdsomkostningerdet bedste mål
Samlede arbejdsomkostninger i EU
Når lønmodtagere skal sammenligne lønninger på tværs af lande-grænser, er det ofte heller ikke nok at se på lønnen alene. Der er påtværs af landegrænser forskel på den måde, hvorpå forskellige vel-færdsydelser finansieres. I nogle lande finansieres disse ydelser viaden enkelte lønmodtageres skattebetalinger, mens ydelserne i andrelande finansieres via lønmodtagerens arbejdsgiver.Det er for arbejdsgiverne ligeledes ikke tilstrækkeligt at sammenlignelønniveauet på tværs af landegrænser, når de vil vide, hvor meget detkoster at have en lønmodtager ansat i de pågældende lande.Ved sammenligning mellem lande bør man ikke alene indregne løn-nen, men derimod alle de omkostninger, som arbejdsgiver har ved athave en given lønmodtager ansat. På den måde får man et bedresammenligningsgrundlag, både af lønmodtagernes løn og arbejds-givernes omkostninger.
Faktaboks 7.2
De samlede arbejdsomkostninger består af løn og en række øvrige arbejdsomkost-ninger.
Faktaboks 7.3
De øvrige arbejdsomkostninger er i Eurostat regi kategoriseret i omkostningsposterneerhvervsuddannelse, andre udgifter samt skatter og tilskud, der afholdes eller mod-tages af virksomheder i det private erhvervsliv.Omkostningerne indeholder blandt andet lønsumsafgift, finansieringsbidrag, erhvervs-ansvarsforsikring, rekrutteringsomkostninger og uddannelsesomkostninger. Tilsva-rende indeholder tilskud eksempelvis refusioner for udgifter til løn under sygdom,barsel mv. og løntilskud.
Danske lønmodtagerehar de højestesamlede arbejds-omkostninger
Desamlede arbejdsomkostningerer en sum af lønnen ogøvrige ar-bejdsomkostninger.På tværs af landene i EU er der forskel på, hvormeget deøvrige arbejdsomkostningerudgør af desamlede arbejds-omkostninger.I Danmark er en stor del af sikringen i tilfælde af syg-dom dækket ind via den almindelige sygesikring. Såfremt dette ikke ertilfældet i andre EU lande og arbejdsgiver er forpligtet til at betale enfuldt dækkende sundheds-/sygeforsikring, vil det afspejle sig i deøvrige arbejdsomkostninger.Desamlede arbejdsomkostningeri Danmark i 2008 var, ligesomlønnen, de højeste blandt EU-landene.
83Figur 7.3
Samlede arbejdsomkostninger i EU-landene. 20084035302520151050Euro pr./time
Kilde: Eurostat
De vigtigstesamhandelpartnere
I Danmark, Storbritannien og Sverige var det den finansielle sektor,som havde de højestesamlede arbejdsomkostningeri 2008. I bran-chenfinansiering- og forsikringkostede svenske og danske lønmod-tagere således henholdsvis 53,5 og 52,5 euro pr. time de arbejdede.Denne branche er samtidig den eneste, hvor de samlede arbejds-omkostninger var højere i Sverige sammenlignet med Danmark. ITyskland fandtes de højestesamlede arbejdsomkostningeri branchenenergiforsyning.Samlede arbejdsomkostninger i EU-landene fordelt efter branche. 2008DanmarkStor-britannieneuro/timeAlle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Råstofindvinding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Industri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Energiforsyning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Vandforsyning og renovation. . . . . . . . . . . .Bygge og anlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Handel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Transport. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Hoteller og restauranter. . . . . . . . . . . . . . . .Information og kommunikation. . . . . . . . . . .Finansiering og forsikring. . . . . . . . . . . . . . .Ejendomshandel og udlejning. . . . . . . . . . .Videnservice. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Rejsebureauer, rengøring oganden operationel service. . . . . . . . . . . . . .Undervisning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Sundhed og socialvæsen. . . . . . . . . . . . . . .Kultur og fritid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Andre serviceydelser mv.. . . . . . . . . . . . . . .35,238,935,143,332,135,433,533,426,044,752,537,742,829,635,430,332,740,321,128,821,530,721,123,917,220,012,529,932,322,729,116,021,220,516,920,731,635,534,541,129,531,230,729,320,942,753,535,341,024,526,728,125,628,428,937,133,445,026,023,924,524,015,038,643,930,135,415,932,824,626,124,5SverigeTyskland
Tabel 7.1
BulgarienRumænienLitauenLetlandSlovakietPolenUngarnEstlandTjekkietMaltaPortugalSlovenienCypernGrækenlandSpanienStorbritannienEU-27ItalienFinlandØstrigTysklandIrlandNederlandeneLuxembourgFrankrigSverigeBelgienDanmark
84I alle fire lande kunne de lavestesamlede arbejdsomkostningerfindesi branchenhoteller og restauranter,hvor omkostningerne var 12,5euro pr. time i Storbritannien og 26 euro pr. time i Danmark.
7.3
Lavindkomstgrupper i EU
Høje gennemsnitlige lønninger kan dække over store lønmæssigeuligheder blandt lønmodtagerne i et land. En lille gruppe af ekstremthøjtlønnede lønmodtagere kan med andre ord løfte et gennemsnit ogskjule store lønforskelle.Eurostatudgiver i forbindelse medSESen opgørelse over lavind-komstgrupper i EU-landene, ved at måle andelen af lavtlønnede løn-modtagere som andel af den samlede mængde lønmodtagere i et land.Faktaboks 7.4
En lønmodtager er ifølgeEurostatlavtlønnet, når vedkommende tjener to tredjedele afmedianlønnen eller mindre, i det land hvor lønmodtageren arbejder.
Få lavtlønnede i denordiske lande
I 2010 befandt 28 pct. af de lettiske lønmodtagere sig i lavindkomst-gruppen. Tilsvarende befandt 7,7 pct. af de danske lønmodtagere sig idenne gruppe, mens kun 2,5 pct. af de svenske lønmodtagere varlavtlønnede. Både Sverige og Danmark ligger således markant undergennemsnittet for alle EU-landeneLavindkomstgrupper i EU-landene. 2010302520151050SverigeFinlandFrankrigBelgienDanmarkItalienLuxembourgSpanienØstrigPortugalEU-27SlovenienNederlandeneKroatienTjekkietMaltaSlovakietUngarnIrlandBulgarienStorbritannienTysklandCypernEstlandPolenRumænienLitauenLetlandKilde: Eurostat
Figur 7.4
Pct.
Større procentvisandel af kvinderend mændi lavindkomstgruppen
I EU-landene er der en generel tendens til at en større procentdel afkvinder end mænd befinder sig i lavindkomstgruppen. I Danmarkbefandt 9,8 pct. af de kvindelige og 5,4 pct. af de mandlige lønmod-tagere sig i lavindkomstgruppen. Den største forskel på andelen afkvindelige og mandlige lønmodtagere i lavindkomstgruppen fandtes i
85Østrig og Cypern. I begge lande var der ca. 17 procentpoint forskel påandelen af mænd og kvinder.Forskellene er ikke nødvendigvis et udtryk for uligeløn, men kan væreen konsekvens af arbejdsmarkedsstrukturerne, herunder fordelingenaf typiske mande- og kvindejob samt kulturelt betingede forhold.Lavindkomstgrupper i EU-landene fordelt efter køn. 201035302520151050Pct.MændKvinder
Ikke nødvendigvis ud-tryk for uligeløn mel-lem mænd og kvinderFigur 7.5
Kilde: Eurostat
7.4
Afsnit 7.3 viste, hvordan en større andel blandt kvindelige sammen-lignet med mandlige lønmodtagere i EU-landene befandt sig i lavind-komstgruppen. Dette kapitel sætter tal på den egentlige lønforskelmellem mænd og kvinder.Faktaboks 7.5
Løngabet mellem mænd og kvinder defineres som den procentvise forskel mellemmænds og kvinders løn, med udgangspunkt i mændenes løn.
Løngabet beregnes i de enkelte lande, og sendes årligt tilEurostat.Seneste tilgængelige data omhandler året 2011.Løngab størsti Estland
Det største løngab forekom i Estland og var på 27 pct., mens Slove-nien oplevede det mindste løngab på 2,3 pct. I Danmark var løngabet16 pct., hvilket stort set er det samme som gennemsnittet for alle EU-landene.Løngabet viser udelukkende lønforskellen mellem mandlige og kvin-delige lønmodtagere, og tager ikke forbehold for erhvervsfrekvensen ilandet. Et land kan godt have et lille eller sågar negativt løngab, menstadigvæk have en skæv fordeling af mænd og kvinder på arbejdsmar-kedet. Såfremt arbejdsmarkedet i et givent land består af en begræn-set mængde højt uddannede og udelukkende vellønnede kvinder, og
SverigeBelgienFinlandFrankrigDanmarkØstrigSpanienLuxembourgPortugalItalienTjekkietEU-27SlovakietCypernSlovenienNederlandeneEstlandMaltaKroatienStorbritannienTysklandIrlandUngarnPolenBulgarienLitauenRumænienLetland
Løngab i EU-landene
86derudover en stor mængde mandlige lønmodtagere som varetager alletyper job, vil det komme til udtryk i et lille eller negativt løngab.Figur 7.6
Løngab i EU-landene. 2011302520151050Pct.
Kilde: Eurostat
Størst løngab ifinansiering ogforsikring
I tabel 7.1 blev det vist at desamlede arbejdsomkostningeri Dan-mark, Sverige og Storbritannien var højest i branchenfinansiering ogforsikring.De samme tre lande oplevede i 2011 at det største løngabmellem mænd og kvinder ligeledes var at finde i den pågældendebranche.I Danmark var løngabet i branchenfinansiering og forsikring22 pct.mens det i Storbritannien og Sverige var henholdsvis 43 og 32 pct.Løngabets størrelse afspejler ikke nødvendigvis at mænd og kvinderbliver betalt en forskellig løn for det samme stykke arbejde, men kanlige så vel være en konsekvens af fordelingen af mænd og kvinder itypisk højt og lavtlønnede arbejdsfunktioner, inden for denne bran-che.
SlovenienPolenItalienMaltaLuxembourgBelgienLitauenRumænienPortugalBulgarienLetlandFrankrigSverigeEU-27DanmarkCypernKroatienSpanienNederlandeneUngarnFinlandStorbritanienSlovakietTysklandTjekkietØstrigEstland
87Tabel 7.2
Løngab i EU-landene fordelt efter branche. 2011DanmarkStor-britannienpct.Alle. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Råstofindvinding. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Industri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Energiforsyning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Vandforsyning og renovation. . . . . . . . . . . .Bygge og anlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Handel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Transport. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Hoteller og restauranter. . . . . . . . . . . . . . . .Information og kommunikation. . . . . . . . . . .Finansiering og forsikring. . . . . . . . . . . . . . .Ejendomshandel og udlejning. . . . . . . . . . .Videnservice. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Rejsebureauer, rengøring oganden operationel service. . . . . . . . . . . . . .Undervisning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Sundhed og socialvæsen. . . . . . . . . . . . . . .Kultur og fritid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Andre serviceydelser mv.. . . . . . . . . . . . . . .16,414,513,218,68,99,822,212,28,018,922,310,223,87,58,510,29,415,920,12,720,627,3-6,619,024,32,415,221,043,024,829,411,318,329,323,319,715,84,77,79,7-0,23,614,73,38,314,931,69,217,47,111,815,210,312,922,212,427,221,44,711,825,14,313,028,030,319,433,112,09,224,726,224,3SverigeTyskland
88
8.
Population og definitioner
Dette sidste kapitel indeholder oplysninger af metodemæssig karak-ter. Kapitlet indeholder således forklaringer til indholdet af de løn-begreber, som er brugt igennem publikationen, samt definition af debaggrundsvariable, som også er brugt i publikationen. Kapitlet inde-holder ligeledes en beskrivelse af den population som er dækket ipublikationen.
8.1Lønbegreb
Løn og lønbegreber
Begrebetløner i publikationen lig det lønbegreb der normalt kaldesstandardberegnet timefortjeneste.Den standardberegnede time-fortjeneste er det lønbegreb som kommer tættest på den timesats, somlønmodtager og arbejdsgiver har aftalt, at lønmodtager skal have, forhver normaltime han/hun arbejder. Hertil er lagt eventuelle persona-legoder, bonusbetalinger og feriegodtgørelse.Lønnen kan opdeles på de lønkomponenter som fremgår af faktaboks8.1.
Faktaboks 8.1
Genetillæg,fx holddriftstillæg og forskellige former for smudstillæg, men ikke over-tidstillæg.Personalegoder,omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten, dvs.værdi af fri bil, kost, logi og multimedier.Uregelmæssige betalinger,fx bonusbetalinger, betalinger for overskud, efterregu-leringer af løn o.l.Pensionsbidrag,både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag – herunder ATP.Basisfortjeneste,som er grund-, kvalifikations- og funktionsløn m.m., samt ferie- ogsøgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning.
Månedsløn
Lønnen kan omregnes til en månedsløn baseret på en ugentlig ar-bejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter kan omregnes til måneds-basis ved at gange med 160,33.Løngabet siger noget om, hvor stor forskel der er mellem mænds ogkvinders løn inden for forskellige grupper af lønmodtagere. Løngabetberegnes med udgangspunkt i mændenes løn.Gennemsnitslønningerne er vægtede. Vægtene består af de enkeltelønmodtageres præsterede timer samt – hvad angår lønmodtagereansat i den private sektor – en opregningsandel.Lønnen for en given gruppe af lønmodtagere kan beskrives mere de-taljeret ved bl.a. fraktiler, median, kvartiler og deciler. Disse begreberskal ses som et supplement til den gennemsnitlige løn pr. time, hvor
Løngab
Løngennemsnit
Andrestatistikbegreber
89ekstremt høje eller lave værdier slår igennem, og eventuelt giver an-ledning til skævvridning af løngennemsnittene.Fraktiler
Lønninger kan deles op i fraktiler, hvor eksempelvis 10 procents frak-tilen er den løn, som den lavest lønnede tiendedel ligger på eller un-der, mens 50 procents fraktilen er den ”midterste” løn, også kaldetmedianlønnen.Medianlønnen angiver altså den ”midterste” løn og er defineret somden løn, der deler gruppen, således at halvdelen af gruppen har højereløn og den anden halvdel har lavere løn. Sagt med andre ord, tjenerhalvdelen af lønmodtagerene mere end medianen og halvdelen min-dre.Nedre kvartil, eller 25 procents fraktilen, er den løn, som den lavestlønnede fjerdedel ligger på eller under, mens øvre kvartil angiver denløn, som den højest lønnede fjerdedel ligger på eller over. Det betyder,at halvdelen af lønmodtagerne har en løn mellem nedre og øvre kvar-til.Lønningerne kan ligeledes deles op i ni deciler. 1. decil, eller 10 pro-cents fraktilen, er den løn den lavest lønnede tiendedel ligger på ellerunder, mens 9. decil er den løn, som den højest lønnede tiendedelligger på eller over.Ved at opdele lønningerne på fraktiler, median, kvartiler og deciler erdet muligt at få et indblik i lønspredningen. Lønspredningen bliver idenne publikation beregnet som afstanden, eller forskellen, mellem 10pct. fraktilen og 90 pct. fraktilen.Lønfordelingerne er igennem publikationen illustreret med figurersom nedenstående
Median
Kvartiler
Deciler
Lønspredning
Kr. pr. time
10 pct.1. decil
25 pct.Nedre kvartil
50 pct.Median
75 pct.Øvre kvartil
90 pct.9. decil
Det midterste område dækker 50 pct. af lønmodtagerene fra 25 pct. aflønmodtagerene (nedre kvartil) til 75 pct. af lønmodtagerene (øvrekvartil). Stregen i midten angiver medianen. Det samlede områdedækker 80 pct. af lønmodtagerene fra 1. decil til 9. decil. Afstandenmellem 1. og 9. decil kan opfattes som et mål for lønspredningen.Højt- oglavtlønnede
Højtlønnede skal her forstås som de lønmodtagere som tjener mereend øvre kvartil set på tværs af hele arbejdsmarkedet, mens lavtløn-nede skal forstås som de lønmodtagere som tjener to tredjedele eller
90mindre af medianen. Definitionen af lavtlønnede er identisk meddefinitionen anvendt afEurostati europæisk lønstatistik.Danmarks Statistik har ikke fastsat et officielt mål for, hvornår enlønmodtager er højt- eller lavtlønnet. Den anvendte metode og deanvendte grænser er derfor en til denne publikation antaget metodeog beregnede størrelser.
8.2Branche
Baggrundsvariable
Lønmodtagerne er placeret i henhold til oplysningerne om arbejds-stedets branche, som er hentet fra det erhvervsstatistiske register.Opdelingen efter branche sker på baggrund afDansk Branchekode2007(DB07),der bygger på den fælleseuropæiske branchenomen-klaturNACE rev.2.Virksomheder, der udøver samme økonomiske aktivitet, tilhørersamme branche, uanset om der er tale om selskaber, enkeltmands-virksomheder, offentlige virksomheder eller andet. Når det skal afgø-res, hvilken branche en given enhed skal placeres i, sondres der nem-lig ikke mellem juridisk organisering, idet disse forhold ikke vedrørerselve den økonomiske aktivitet.
Arbejdsfunktion
Arbejdsfunktionen fortæller noget om, hvad lønmodtagerne beskæf-tiger sig med i deres arbejde.Grupperingen efter arbejdsfunktion er baseret påDISCO-08 ilønstatistikken,som er en dansk version af den internationale fag-klassifikation,International Standard Classification of Occupations,ISCO-08,som er udarbejdet afInternational Labour Organization,ILO.Klassifikationen anvendes også i EU sammenhæng.Ideen bag anvendelsen af denne klassifikation i lønstatistikken er atgøre det muligt at sammenligne lønninger for lønmodtagere, der ud-fører samme arbejde uanset deres formelle titel eller uddannelse.
91Faktaboks 8.2
Hovedgrupperne i DISCO-08:0.1.Militært arbejdeLedelsesarbejdeLedelsesarbejde er defineret ved, at omfatte personer som vedtager, planlæg-ger, koordinerer og sikrer udførelsen af den overordnede aktivitet i private ogoffentlige virksomheder eller organisationer eller i organisatoriske afdelinger in-denfor disse virksomheder eller organisationer.Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældendeområdeArbejde, der består i anvendelse af viden og/eller forskning på det højeste ni-veau inden for et bestemt fagområde. Det være sig såvel inden for undervisningog pædagogik, IT-arbejde samt kunstnerisk eller anden intellektuel udfoldelse påhøjt niveau. Som eksempler kan nævnes ingeniører, læger, akademikere, arki-tekter, advokater, lærere, pædagoger, sygeplejersker, terapeuter og journalister.Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveauTeknikere og assistenter, samt lignende funktioner inden for salg, finansiering,forretningsservice og administration samt politimæssigt arbejde.Almindeligt kontor- og kundeservicearbejdeAlmindeligt kontorarbejde og kundeservice vedr. pengetransaktioner, reservatio-ner o.l. Endvidere registreringsarbejde vedr. varelagre, transport, produktion,udlån og telefonomstillingsarbejde.Service- og salgsarbejdeServicearbejde med relation til rejseaktivitet, husholdning, servering, personligpleje, overvågnings- og redningsvæsen samt salgsarbejde vedr. kundeekspedi-tion og demonstrationsarbejde.Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl. medhjælpHåndværkspræget arbejdeHåndværkspræget arbejde inden for minedrift, industri samt bygge-, anlægs- ogfremstillingsvirksomhed. Arbejde der primært består i betjening af maskiner, erindeholdt i hovedgruppe 8.Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejdeBetjening og overvågning af procesmaskiner og andre stationære maskiner,monterings- og samlebåndsarbejde samt transport- og anlægsarbejde.Andet manuelt arbejdeMedarbejdere beskæftiget med rengøring, pakning og budtjeneste. Ligeledesarbejde, der ikke kræver særlige kvalifikationer inden for områder som landbrug,skovbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, fremstillingsvirksomhed og transport.
2.
3.
4.
5.
6.7.
8.
9.
Arbejdsfunktion kan hverken sidestilles med uddannelse eller bran-che. Der findes mange arbejdsfunktioner, som kan varetages af løn-modtagere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, og der va-retages ligeledes mange forskellige arbejdsfunktioner inden for deenkelte brancher.Påwww.dst.dk/discokan man læse mere om klassifikationen gene-relt.
92Sektoropdeling
Selvom der i langt de fleste tilfælde er overlap, så følger lønstatistik-kens sektorafgrænsning ikke fuldt ud den officielle sektorafgrænsning,som store dele af de sektoropdelte statistikker fra Danmarks Statistikellers gør. Sektorafgrænsningen i lønstatistikken er delvist afhængig afindberetningskilden, samt de overenskomstmæssige bindinger på deenkelte arbejdssteder. Eksempelvis forholder det sig sådan, at DSBtilhører den private sektor. Men da oplysningerne fra DSB indberettestil Danmarks Statistik fra en ”statsligt” lønsystem, og da DSB overens-komstmæssigt ligger i Staten, så er DSB tilknyttet den statslige sektori lønstatistikken.Lønmodtagerne fordeles efter uddannelse på baggrund af deres høje-ste fuldførte uddannelse. Oplysningen hentes fra Danmarks Statistiksregister over befolkningens uddannelser, der opdateres årligt medoplysninger indberettet af uddannelsesinstitutionerne om bl.a. fuld-førte uddannelser.Uddannelserne er opdelt efter niveau og inden for hvert niveau ogsåefter fagligt hovedområde.Placeringen i en uddannelsesgruppe er uafhængig af, om personenbruger uddannelsen i sit arbejde. Fx bliver en person med en langvideregående uddannelse, der arbejder som taxachauffør, indplacereti gruppenlange videregående uddannelser.Indvandrere har ofte ikke afsluttet en uddannelse i Danmark, og de erderfor dårligt dækket af den almindelige uddannelsesstatistik.
Uddannelse
Herkomst
Herkomst inddeler personer i de tre kategorier indvandrere, efter-kommere og personer med dansk oprindelse.Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danskestatsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger omnogen af forældrene og personen er født i udlandet, opfattes personensom indvandrer.Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danskstatsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger omnogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattespersonen også som efterkommer.Resten af befolkningen har dansk oprindelse. Børn af forældre, hvorden ene forælder er født i Danmark og har dansk statsborgerskab,klassificeres altså som personer med dansk oprindelse uanset denanden forældres herkomst.Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk stats-borgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere.Fastholder forældrer, der er født i Danmark imidlertid begge et uden-
93landsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efter-kommere.Oprindelsesland
Indvandrere og efterkommeres oprindelsesland defineres ud fra op-lysninger om fødeland og statsborgerskabsland.Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud frapersonen egene oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, atoprindelseslandet er lig fødelandet. Er personen efterkommer antagesdet, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet.Når kun en forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra den-nes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabsland.Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra mode-rens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.
Familie
En familie består af en eller flere personer, der bor på den sammeadresse og har visse indbyrdes relationer. En familie kan bestå af enenlig eller et par med eller uden hjemmeboende børn under 25 år.Hjemmeboende børn over 25 år, betragtes som enlige.Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgendefire typer:1. Ægtepar. De to personer er gift (og ikke skilt igen) med hinan-den.2. Registreret partnerskab. De to personer er i registreret part-nerskab med hinanden, og partnerskabet er ikke blevet opløstigen.3. Samlevende par. De to personer er ikke i ægteskab eller i regi-streret partnerskab med hinanden, men de har mindst étfælles barn, der er i CPR.4. Samboende par. To personer af hvert sit køn med under 15 årsaldersforskel. De har ikke fælles børn i CPR, og de er, så vidtCPR kan oplyse, ikke i nært familieskab med hinanden.En enlig er en person som ikke er part i et samboende par.Børn omfatter de børn, som bor hjemme hos deres forældre, og somer under 25 år.En person betegnes gift, hvis personen pr. 31. december 2012 varcivilstandsregistreret som ”Gift” eller ”Registreret Partnerskab”.En person er betegnet skilt, såfremt personen i løbet af 2012 civil-standsregistreres som ”Fraskilt” eller ”Ophævet registreret partner-skab”, og i øvrigt ikke ændrede civilstand i den resterende del af 2012.
Par(forhold)
EnligeBørn
Gift og skilt
94
8.3
Lønmodtagere
Lønmodtagere ansat i virksomheder i den offentlige sektor, og løn-modtagere ansat i private virksomheder med 10 eller flere beskæfti-gede, indgår i lønstatistikken, og dermed i denne publikation. Und-taget er dog beskæftigede i branchenLandbrug, jagt, skovbrug ogfiskerii den private sektor.Statistikken omfatter kun lønmodtagere, der er omfattet af loven omansættelsesbeviser.Kun lønmodtagerepå normale vilkår
Statistikken omfatter dog kun lønmodtagere ansat på normale vilkår.Følgende indgår derfor ikke i statistikken:Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats somfølge af handicap eller lignende.Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnet.Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindeligebetingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibeunder det internationale skibsregister.Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efterhjemlandets regler.Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler.(Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattesefter de normale regler i Danmark, er derimod med istatistikken).
Yderligereafgrænsning i denoffentlige sektor
I datamaterialet for den offentlige sektor ses bort fra:Fleks- og skånejobbere,vederlagslønnede,værnepligtige,ph.d.-studerende,visse timelærere,studentermedhjælpere,valgtilforordnede,byrådsmedlemmer, samt enkelte andre.
Fleksjob i denprivate sektor
Ansatte i fleksjob på normale vilkår indgår i statistikken for den pri-vate sektor. Dette påvirker ikke lønnen, da de netop er ansat på nor-male vilkår. Det er ikke muligt at udskille disse via indberetningernetil statistikken.De lønmodtagergrupper, som er fremstillet i publikationen, indehol-der ikke unge under 18 år, og elever.
Kun voksnelønmodtagere
95Fuldtidsbeskæftigede
Flere steder i publikationen angives antallet af lønmodtagere ellerantallet af fuldtidsbeskæftigede. Antallet af lønmodtagere skal forståssom såkaldte fuldtidsækvivalenter. Dvs. at hver lønmodtager er om-regnet til fuldtidsbeskæftiget, hvor fuldtidsbeskæftigede er opgjort påbaggrund af en 37 timers arbejdsuge, og dermed 1924 arbejdstimer pr.år.Nogle lønmodtagere arbejder mere end 1924 timer pr. år, mens andrearbejder færre timer. Arbejder en lønmodtager 962 timer pr. år, ind-går vedkommende som 0,5 fuldtidsbeskæftigede, mens en lønmod-tager som arbejder 3848 timer pr. år, indgår som 2 fuldtidsbeskæf-tigede.Antal lønmodtagere eller fuldtidsbeskæftigede viser således ikke an-tallet af ansættelsesforhold, men op-/nedregner den samlede sum afde enkelte ansættelsesforhold til antal fuldtidsbeskæftigede.
Ikke enbeskæftigelsesstatistik
Antal lønmodtagere eller fuldtidsbeskæftigede angivet i publikatio-nen, kan således ikke benyttes som mål for beskæftigelsen.
8.4Lønstatistikregisteret2012
Dækningsgrad og opregning
Publikationen tager udgangspunkt i lønstatistikregisteret for 2012,som bygger på de indberetninger, der er foretaget fra de indberet-ningspligtige virksomheder for året 2012. Det er som beskrevet allevirksomheder, organisationer og institutioner i den offentlige sektor,samt private virksomheder med 10 beskæftigede eller flere. Undtageter dog virksomheder i branchenLandbrug, jagt, skovbrug og fiskeriiden private sektor.Der var i 2012 ca. 115.500 virksomheder i den private sektor (land-brug og fiskeri ikke medregnet). Af disse har ca. 17.000 en beskæf-tigelse på ti eller flere fuldtidsansatte. Virksomhederne i målgruppenudgør dermed ca. 15 pct. af det samlede antal arbejdsgivere i den pri-vate sektor (landbrug og fiskeri ikke medregnet). Beskæftigelsen imålgruppens virksomheder i den private sektor udgør ca. 81 pct. afbeskæftigelsen i den private sektor (landbrug og fiskeri ikke medreg-net).En del af indberetningerne fra virksomhederne har ikke kunnetanvendes på grund af fejl. Statistikkens dækningsgrad for den privatesektor svarer således til 87 pct. af den samlede beskæftigelse i mål-gruppen.
96Tabel 8.1
Dækningsgrad i forhold til målgruppen -fordelt efter branche for den private sektor. 2012Pct.AlleIndustri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bygge og anlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Handel og transport mv.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Information og kommunikation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Finansiering og forsikring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ejendomshandel og udlejning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Erhvervsservice. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Undervisning og sundhed mv.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kultur, fritid og anden service. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .87978979878887848390
Opregning sikreren repræsentativstatistik
Der er stor forskel på dækningsgraden i de forskellige brancher i denprivate sektor. Derfor er der foretaget en vægtning af ansættelsesfor-holdene. Virksomhederne grupperes efter branche og størrelse påbaggrund af oplysninger fra det erhvervsstatistiske register. For hverenkelt branche og størrelsesgruppe findes dækningsgraden og påbaggrund af denne udregnes en vægt, der herefter tildeles hvert an-sættelsesforhold i den pågældende gruppe. Vægtene anvendes til op-regning mod hele målgruppen for at få en repræsentativ og fuldt dæk-kende statistik.Selvom dækningen i den offentlige sektor er noget højere end i denprivate sektor, er der også her indberetninger, som pga. kvalitetenikke benyttes i statistikken. Der foretages ingen opregning af ansættel-sesforholdene i den offentlige sektor, primært fordi bortfaldet er be-grænset.Hvis der i en given gruppering i publikationen indgår færre end 50lønmodtagere, optræder respektive gruppe, som udgangspunkt ikke ipublikationen. Eksempelvis findes der i lønstatistikregisteret kun 26mandlige lønmodtagere i Læsø Kommune med en lang videregåendeuddannelse. Læsø Kommune er derfor ikke at finde i figur 2.13.Oplysninger om befolkningen kommer fra befolkningsregisteret ogdækker personer bosiddende i Danmark.Lønstrukturen dækker alle som får løn udbetalt af en arbejdsgiver iDanmark, men befolkningsregisteret dækker kun personer bosid-dende i Danmark. Derfor vil lønmodtagere som arbejder i Danmark,men er bosiddende i et andet land, kun fremgå af overordnede totaleri de tilfælde, hvor resultaterne er baseret på en kombination af løn-registret og befolkningsregistret.Som sagt er der nogle der ikke findes i befolkningsregisteret, men somfindes i lønregisteret. For disse har vi ikke oplysninger om oprindel-sesland, bopælskommune i Danmark, familietype eller om der er børni familien eller ej.
Dækning i denoffentlige sektor
Diskretionering
Befolknings-oplysningerForskelle
Match medbefolkningsregisteret
97
SummaryPurpose
The purpose of the publication is to provide more in-depth analyses ofthe levels of earnings compared to the dissemination channels that areusually applied. Firstly, the publication looks in greater detail into thecharacteristics of employees, which normally form the basis of con-ducting analyses of earnings: Sector, occupation, education and age.Secondly, the publication describes the wage and salary conditions foremployees analysed by some slightly more untraditional characteris-tics, e.g. origin, family, commuting distances, municipality of resi-dence, etc.Employees in the Danish labour market earn an average of DKK 243per hour, corresponding to DKK 39,000 per month. Men earn anaverage of DKK 261, whereas women earn DKK 222 per hour. Conse-quently, the wage gap is 15 per cent.Employees engaged in managerial jobs account for the highest earn-ings, and employees in the age group 45-49 years earn on averagemore than employees in other age groups.Although employees in the public sector earn, on average, 7.5 pct. lessthan employees in the private sector, the low-paid in the public sectorearn more than the low-paid in the private sector. This is generally thecase for most occupations, which also implies that the wage range isgenerally greater in the private sector, within each individual occupa-tion.However, the wage differences among the sectors are to a greaterextent more differentiated, if we look in greater detail into each indi-vidual occupational group. For example, medical specialists earnsubstantially more in the public sector than in the private sector,whereas the opposite applies in the case of qualified nurses. Averageearnings for cleaning work are more or less the same in the two sec-tors.The same applies to the educational groups, where employees in theprivate sector – irrespective of the level of education – account for thehighest earnings. For example, women with a medium-cycle highereducation earn 20 pct. more than in the private sector. If greater in-depth analyses are conducted the minor variations appear. For exam-ple, educationally qualified women in the public sector earn morethan in the private sector.
Monthly averageearnings of DKK39,000
Earnings highest am-ong managers andpersons aged 45-49Highest earnings inthe private sector,but the low-paidearn more in thepublic sector
Differentiated wagedifferences amongthe sectors
Educationally qualifiedwomen earn more inthe public sector
98Highest earnings inthe public sectorwithin the municipalborders
Men and women separately earn more in the public sector whenanalyses are conducted on the basis of the municipal location of theworkplaces. This is so due to two factors, namely the gap between theearnings of men and women and the distribution of men and womenbetween the two sectors.If the wage conditions in the sectors are analysed on the basis of adifferent earnings concept, where payments in connection with ab-sence are included as part of the wage package, then the differentialsare smaller as payments in connection with absence are higher in thepublic sector. Applying this earnings concept, average earnings ofwomen in the public sector are higher than for women in the privatesector.Employees working in Ballerup Municipality account for the highestearnings in Denmark and are 48 pct. higher than the earnings inJammerbugt Municipality. On the other hand, employees living inHørsholm Municipality account for the highest earnings, and theyearn 68 pct. than employees living in Langeland Municipality. Thedifference is so wide that the 90 pct. fractile in LangelandMunicipality is lower than the median in Hørsholm Municipality.In Hørsholm Municipality earnings are high both with regard toworkplaces and among inhabitants. This is not the case in all places.Earnings with regard to workplaces in Fanø, Gribskov and DragørMunicipality are far lower than among inhabitants. The opposite istrue of Billund, Brøndby and Ikast-Brande Municipality, where it isapparently far more attractive to work than to live.Generally speaking, the greater the distance travelled by a commuterthe higher are the commuter’s earnings. However, it is remarkablethat 10 pct. of the employees, who travel more than 100 km to theirworkplace, are among the 25 pct. lowest-paid in the labour market.More than 7.5 pct. of the low-paid – i.e. employees earning less thanDKK 23,000 per month – in the municipalities of Faxe and Ringsted,travel more than 50 km to their workplace.There is no noticeable difference between earnings for single womenor cohabiting and married women, and nor does it matter if they havechildren or not. However, there are considerable differences amongmen. Single men who have no children earn less than other men.Single men in the age group 45-54 years earn 19 pct. less than corre-sponding men who are cohabiting or married and who have children.The latter accounts for the highest earnings in the labour market.There is also a tendency that divorced women are relatively well interms of their earnings, compared to divorced men.
Other results whendifferent earningsconcepts are applied
Persons living inHørsholm account forthe highest earnings
It can be anadvantage if you arenot working whereyou live
Commuting pays off –for some employees
Low earnings forsingle men – better forsingle women
99Descendants fromwestern countriesearn more thanthe employees ofDanish origin
Earnings of immigrants from western countries are more or less sim-ilar to those of employees of Danish origin, whereas their descendantsearn slightly more. Immigrants from non-western account for thelowest earnings, but the earnings of their descendants – if they are notdistributed by age groups – are not virtually lower than those of em-ployees of Danish origin.Comparing employees of Danish origin with immigrants from, re-spectively, western and non-western countries, the general pictureappearing is that western immigrants account for the highest earningsin the knowledge-intensive occupations, whereas the non-westernimmigrants generally account for the lowest earnings in all occupa-tions. By contrast, the difference between earnings of men and women– i.e. the wage gap – is smaller among non-western immigrants. Withregard to the occupationclerical workersthe gap is even negative.Males engaged in managerial jobs, who immigrated from westerncountries, earn an average of DKK 86,000 per month, which is DKK16,000 more than corresponding employees of Danish origin. Thesehigh-paid managers come from primarily Northern America.Danish employees account for the highest earnings compared to em-ployees in other EU Member States, also when total labour costs ofthe businesses are compared, which gives a more representative basisof comparison. Although only 7.7 pct. of the Danish employees arelow-paid, the number is higher than in Belgium, France, Finland andSweden, where the share is only 2.5 pct.The wage gap in Denmark ranges generally around the average of theEU. On the other hand, it is relatively low in a great number ofindustries, compared to Denmark’s closest trading partners. For ex-ample, the wage gap in the industry financing and insurance is 43 pct.in the United Kingdom and 32 pct. in Sweden, whereas it is 22 pct. inDenmark.
Western immigrantsaccount for thehighest earnings inknowledge-intensivework
The highest paid aremales engaged inmanagerial job fromnon-western countriesDanish employeesaccount for thehighest earningsin the EU
100
Temapublikationer fra Danmarks Statistik2013
Industrien udvikling73 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2013:3Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP140 sider, 165 kr., TemaPubl 2013:2ADAM – a model of the Danish economy265 sider, 320 kr., TemaPubl 2013:1
2012
65+. Et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation119 sider, 140 kr., TemaPubl 2012:3Levevilkår, Tema: Måling af fattigdom76 sider, 90,- kr., TemaPubl 2012:2ADAM – en model af dansk økonomi256 sider, 300 kr., TemaPubl 2012:1
2011
Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet - Kvalitetshåndbog101 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:9Forskning og udvikling i den offentlige sektor - Kvalitetshåndbog56 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:8Kvinder & Mænd 201191 sider, 100 kr., TemaPubl 2011:7Offentlig forsørgede, 16-64-årige92 sider, 105 kr., TemaPubl 2011:6Offentlig produktion og produktivitet, 2002-200976 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:5General Government Output and Productivity, 2002-200978 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:4Lønstatistik - metode og nye begreber,107 sider, 120 kr., TemaPubl 2011:3Offentlig produktion og produktivitet, 2001-200871 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:2General Government Output and Productivity, 2001-200874 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:1
20102009
Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering48 sider, 55 kr. TemaPubl. 2010:1Dødelighed og erhverv 1996-200595 sider, 100 kr. TemaPubl 2009:4Greenhouse Gas Emissions from the Danish Economy70 sider, kun som net-publikation, TemaPubl 2009:3Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb58 sider, 65 kr., TemaPubl 2009:2Productivity and Quality of the Public Sector67 sider, kun som net-publikation, TemaPubl 2009:1
