Orientering om Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, 2013Nedenfor følger en orientering om udviklingen i Dansk InternationaltSkibsregister (DIS) omhandlende 2012 til og med 1. november 2013.Nærværende orientering følger samme opgørelsesmetode som orienterin-gen i 2012.a. Sammensætningen af den danske handelsflådeDen 1. november 2013 var der registreret 634 skibe i DIS, jf. tabel 1. I2013 er der indtil 1. november sket en nettotilgang på 12 skibe i DIS si-den udgangen af 2012, hvor der var optaget 622 skibe.Tabel 1 viser endvidere udviklingen i bruttotonnage (BT) registreret un-der dansk flag, tonnage ejet af danske rederier samt skibe opereret frarederier og shippingvirksomheder med hovedkontor i Danmark.Pr. 1. november 2013 var tonnagen under dansk flag 12,6 mio. BT, hvil-ket er en stigning på godt 1 mio. BT siden 2012. Den markante stigningskyldes især indflagningen af tre af Mærsks nye Triple-E skibe, som hverbidrager med knap 200.000 BT. Den aktuelle registrerede tonnage er denhøjeste, siden DIS blev etableret i 1988.Niveauet for den samlede tonnage, der er ejet af danske rederier, er stegeti de seneste år, men har siden udgangen af 2012 været vigende. Pr. 1.november 2013 lå bestanden på knap 28 mio. BT. Faldet i ejet tonnagemå ses som følge af den fortsatte økonomiske krise i en række segmenterfor søtransport, som har betydet, at også danske rederier i disse år tilpas-ser deres forretning til konkurrencesituationen, fx via salg af skibeog/eller ved at indchartre skibe, som ejes af andre rederier.Tonnagen, som opereres af danske redere og shippingvirksomheder medhovedkontor i Danmark, har været i kraftig vækst i de seneste år. I løbetaf 2013 er der dog også sket et fald i den opererede tonnage på omkring3,7 mio. BT, således, at den samlede opererede tonnage er på ca. 58,4mio. BT. Faldet indikerer, at de svære tider for den globale søfart - medlave fragrater og overkapacitet - også påvirker danske virksomhedersindchartring og drift af tonnage for andre ejere.Muligheden for at levere overskydende opereret tonnage tilbage til ejerneer således et vigtigt redskab til at håndtere krisen, idet rederierne derigen-nem kan tilpasse deres kapacitet til de aktuelle markedsvilkår. Danmarker ikke desto mindre fortsat blandt verdens største tonnageoperatører.

Kilde: Søfartsstyrelsen, IHS Fairplay - World Fleet Annual Statistics, Danmarks RederiforeningNote: Alle data er fra ultimo året med undtagelse af tallene for 2013, som er opgjort pr. 1. no-vember 2013.1). Registreringerne i Dansk Skibsregister (DAS) indbefatter både dansk og udenlandsk ejedeskibe. Opgørelsen er baseret på princippet ’country of domicile’ som afgrænsning, indeholder kunskibe over 100 BT. 2). Kolonnen for tonnagen ejet af danske rederier omfatter registreringer bådei Danmark og i udlandet. Dansk ejet er defineret som skibe, der er ejet af rederier med hovedkon-tor i Danmark. Opgørelsen indeholder ikke oplagte skibe eller skibe, der er kontraheret, men ejleveret. 3). Opereret tonnage omfatter dansk og udenlandsk ejede skibe opereret af rederier ogshippingvirksomheder med hovedkontor i Danmark. Opgørelsen er til og med 2012 baseret påSkibsfarten i tal ved Danmarks Rederiforening, herefter anvendes IHS Fairplay. Der foreliggeralene oplysninger om opereret tonnage fra og med 2007.

b. Beskæftigelsen i den danske handelsflådeTabel 2 viser antallet af tjenestegørende på skibe i DIS, hvor man kanfølge udviklingen i de enkelte kategorier af tjenestegørende over de sene-ste 10 år. Tabellen vedrører mønstrede søfarende pr. 30. september detpågældende år. Tabellen omfatter derfor ikke personer, der fortsat er iarbejde, men som pr. 30. september ikke befinder sig på et skib, fx pågrund af ferie, afspadsering eller sygdom. Det reelle beskæftigelsestal ersåledes højere. Der henvises her også til tabel 3, der angiver antallet afpersoner med dansk bopæl, der modtager DIS-indkomst.Mønstringstallene i tabel 2 indbefatter officerer og anden besætning. Be-grebet ”anden besætning” omfatter dæks- og maskinbesætning samt an-dre personalekategorier som f.eks. kabys- og servicepersonale og repara-tører.

Af tabel 2 fremgår det, at antallet af tjenestegørende på DIS skibe gene-relt har været stigende siden 2003, hvilket er en konsekvens af det øgedeantal skibe i DIS. Antal af påmønstrerede toppede i 2011 efterfulgt af etfald i 2012. For 2013 viser tallene en fremgang i forhold til 2012, menantallet af påmønstrede er fortsat lidt under niveauet i 2011.Det samlede antal danske tjenestegørende på DIS-skibe har siden 2003været vigende. I 2013 ligger det samlede antal på 2.624 personer, hvilketer på niveau med tallet for 2012. Således fastholdes det samlede antaldanske tjenestegørende på DIS skibe fra 2012 til 2013.Tabel 2: Tjenestegørende på skibe i DIS pr. 30. september, 2003-2013TotalBesætningskategorierBesætningens nationalitet

b.1 Antallet af personer med bopæl i Danmark, som modtager DISindkomstTabel 3 viser antallet af personer med bopæl i Danmark, som modtagerDIS-indkomst. Dette omfatter både søfarende, der er påmønstret på DIS-skibe, og søfarende der er hjemme. Tallene i tabel 3 er derfor højere end itabel 2 og giver et mere reelt billede af antallet af personer bosat i Dan-mark i beskæftigelse på DIS-skibe. Det bemærkes, at tallene ikke omfat-ter danske søfarende ansat på DAS-skibe eller udenlandsk flagede skibe,hvorfor det samlede antal beskæftigede danske søfarende i handelsflådener højere.

Opgørelsen er baseret på en stikprøve fra Økonomi- og Indenrigsministe-riets lovmodel, som omfatter en tredjedel af alle indkomstforhold for per-soner med bopæl i Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser,at de senest tilgængelige tal vedrører 2011.Omtrent 7.800 søfarende med bopæl i Danmark modtog i 2011 DIS-indkomst. Heraf modtog knap 5.600 søfarende en DIS-indkomst på over100.000 kr. Antallet af personer med DIS-indkomst på over 100.000 kr.udgør således hovedparten af de ansatte.De søfarende, der modtager en lavere DIS-indkomst (nettoindkomst) end100.000 kr., er fx personer under uddannelse (i praktik), personer, der harfærdiggjort deres maritime uddannelse midt i året eller personer, der gårpå pension. Endvidere kan der være tale om personer, der kun har haftsæsonarbejde, arbejder på deltid eller personer, der er påbegyndt arbejdepå DIS-vilkår i løbet af året.I perioden 2003 til 2011 har der været et fald i det samlede antal personermed bopæl i Danmark, der modtager DIS-indkomst.Tabel 3: Personer med bopæl i Danmark, som modtager DIS-indkomst, 2003-2011År200320042005200620072008200920102011Antal personer med bopæl iDanmark medDIS indkomst,

i alt

9.3068.7159.1419.2918.9468.9528.4098.1607.821Heraf DIS indkomst

over

kr.100.0006.9126.5226.3876.3336.5196.3005.7635.7605.595

c. Dansk skibsfarts betydning for betalingsbalancenDen langt overvejende del af dansk skibsfarts indtægter stammer fratransport af varer/råstoffer mellem udenlandske havne. Udsving i denglobale handel har derfor stor indflydelse på erhvervets aktivitet og ind-tjening. Denne påvirkes i negativ retning af overkapacitet, der presserfragtpriserne ned.De samlede indtægter fra skibsfart de sidste ti år fremgår af tabel 4.Skibsfartens valutaindsejling steg markant fra 2003 til 2008. Som følge afden økonomiske krise faldt bruttovalutaindtægterne i 2009, men er i 2012tilbage på niveauet fra 2008.

Tabel 4 viser endvidere, at skibsfartens bidrag til betalingsbalancen erbetydeligt. Skibsfartens andel af den samlede danske vare- og tjeneste-eksport har således i de senere år udgjort ca. 1/5 af eksportindtægterne.Tabel 4: Skibsfartens bruttovalutaindtjening, andel af vare- og tjene-steeksporten, 2003 – 2012, løbende priserÅrSkibsfartensbruttovalutaindtjening(mia. kr.)90101128,8158,2172,0194,4139,3179,8180,6194,7Pct. af den samlede vare-og tjenesteeksport

Skibsfartens valutaindtjening skal ses i sammenhæng med, at der også erbetydelige valutaudgifter til køb af tjenester samt valutaudgifter til køb afbunkers (brændstof) i udlandet. Skibsfartens nettoeksport udregnes ved attrække udgifter til bl.a. køb af havnetjenester, timechartring af skibe m.v.og bunkring i udenlandske havne fra rederiernes indtægter.Som det fremgår af tabel 5 lå den danske nettoeksport for skibsfarten i2012 på 25,8 mia. kr., hvilket er en lille fremgang fra 2011. Det fremgårogså af tabellen, at der kan være relativt store udsving på nettoeksportenfra år til pr, hvilket hænger sammen med skibsfartserhvervets cykliskenatur. Dette ses fx i den store nedgang i nettoeksporten i 2008-2009, somer en indikation på, at den globale økonomiske krise også har ramt dendanske skibsfart.