Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 112
Offentligt
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALG
18. december 2013
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af
fortrolig know-how og fortrolige forretningsoplysninger (forretnings-
hemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse -
COM(2013) 813 final.
Notatet sendes også til Erhvervsudvalget.Direktivforslaget er fremsat den 28. november 2013 og har til formål atindføre en ensartet og bedre beskyttelse af forretningshemmeligheder i EU.Forslaget vil medføre behov for tilpasninger i den danske lovgivning påområdet.
Europa-Kommissionen har ved COM(2013) 813 final af 28. november 2013fremsat Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelseaf fortrolig know-how og fortrolige forretningsoplysninger (forretnings-hemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse(KOM(2013) 813 final). Forslaget er oversendt til Rådet den 5. december2013 i dansk sprogversion.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles ef-ter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træfferafgørelse med kvalificeret flertal.
Hvad er forretningshemmeligheder?Både virksomheder, forskere, opfindere mm. udvikler information, som harkommerciel værdi, og som hemmeligholdes for at skabe en konkurrence-
2/7
mæssig fordel i forhold til konkurrenterne. Forretningshemmeligheder bi-drager til at skabe en ”first-mover”-fordel.Forretningshemmeligheder kan enten være af teknisk karakter (fx produkti-onsprocesser) eller forretningsmæssig karakter (fx kundelister). De kan værestrategiske forretningshemmeligheder, som har stor værdi også på lang sigt(fx opskrifter eller kemiske blandinger). Deres værdi kan også være merekortsigtet (fx resultatet af en marketings undersøgelse, navnet på et nyt pro-dukt eller prisen, lanceringsdatoen mm.).Forretningshemmeligheder kan have stor økonomisk værdi. Både små ogstore virksomheder, inden for alle brancher, benytter sig af forretningshem-meligheder.De europæiske virksomheder er i stigende omfang udsat for misbrug af de-res forretningshemmeligheder. Det skyldes bl.a. den globaliserede konkur-rencesituation og øget brug af informationsteknologi og outsourcing.Modsat intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), som fx varemærker og pa-tenter, giver forretningshemmeligheder ikke ejeren nogen eksklusiv rettig-hed. Forretningshemmeligheder beskytter således ikke imod at konkurrenterkopierer og bruger de samme løsninger - eksempelvis efter at have foretaget”reverse engineering”. Reverse engineering er en fuldt lovlig proces, hvor-ved de teknologiske principper bag et apparat, et objekt elle et system af-dækkes gennem en analyse af dets struktur, funktion og virkemåde.Forretningshemmeligheder nyder udelukkende beskyttelse imod situationer,hvor hemmeligholdt information erhverves, bruges eller videregives uret-mæssigt – eksempelvis gennem spionage, tyveri eller bestikkelse.Forretningshemmeligheder supplerer IPR-beskyttelsen. Således udvikles dertypisk forretningshemmeligheder undervejs i de processer, som senere førertil skabelsen af IPR. Der vil for eksempel foreligge en forretningshemme-lighed forud for udstedelsen af et patent, da patentbeskyttelse slet ikke kanopnås, hvis nyhedskriteriet ikke er opfyldt gennem hemmeligholdelse. Dervil også ligge en forretningshemmelighed forud for en ophavsrettighed (fxtil en ny roman eller sang), en varemærkerettighed (fx til et nyt logo) elleren designrettighed (fx til udseendet af en ny bil-model).Forretningshemmeligheder benyttes også til at beskytte information afkommerciel værdi, som ikke kan opnå IPR-beskyttelse, men som alligeveler vigtig for innovationen, og hvor der er behov for yderligere investeringereller udvikling. Det kan fx dreje sig om en ny forretningsidé eller en opskrifttil en parfume eller en fødevare.
3/7
Baggrunden for forslagetKommissionen har i årene op til direktivforslagets fremsættelse foretagetforskellige studier og høringer, som viser, at medlemslandenes eksisterendebeskyttelse af forretningshemmeligheder er uensartet og mangelfuld.Formålet med direktivforslaget er at sikre de europæiske virksomheders ogforskningsinstitutioners konkurrenceevne gennem tilstrækkelig beskyttelseaf deres forretningshemmeligheder. En ensartet og bedre beskyttelse af for-retningshemmeligheder skal samtidig forbedre rammerne for udvikling ogudnyttelse af innovation og vidensdeling i det indre marked.Uretmæssig erhvervelse, brug og videregivelse af forretningshemmelighedermedfører tab for indehaverne af forretningshemmelighederne, samtidig medat de uretmæssige erhververe af forretningshemmelighederne snylter på detarbejde og de investeringer, som ligger til grund for forretningshemmelig-hederne.Den slags uretmæssige handlinger skader samfundsøkonomien, da det brin-ger fremtidige investeringer i forskning, udvikling og innovation i fare ogunderminerer tilliden til vidensdeling og teknologi-overførsel. Derved stigerforretningsrisikoen, og incitamentet til innovation bliver mindre.Direktivforslaget har således til formål at skabe bedre rammer for en effek-tiv vidensdeling ved at gøre bl.a. overførsel af know-how, indgåelse af li-censaftaler og fælles forsknings- og innovationssamarbejder mere sikkert påtværs af EU – og til gavn for EU’s innovations- og konkurrenceevne.Direktivforslaget indeholder bl.a.:--En definition af hvad der beskyttes som forretningshemmelighederBestemmelser om hvornår erhvervelse, brug og videregivelse afforretningshemmeligheder sker uretmæssigtBestemmelser om beskyttelsen af forretningshemmeligheder før ogunder en retssag, anvendelsen af sikrende retsmidler (midlertidige ogendelige) med henblik på at forhindre uberettiget anvendelse af for-retningshemmeligheden før og efter at domstolene har truffet en rea-litetsafgørelse, adgangen til erstatning samt fælles regler om foræl-delse og herunder i forhold til muligheden for at iværksætte midler-tidige sikrende retsmidlerBestemmelse om pålæg af sanktioner bl.a. ved manglende overhol-delse af foranstaltninger truffet med henblik på beskyttelse af forret-ningshemmeligheder samt mulighed for at pålægge tvangsbøder formanglende overholdelse af midlertidige sikrende retsmidler
-
-
4/7
Europa-Parlamentets udtalelser
Den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF art. 294 finder anvendelse,og Europa-Parlamentet er derfor medlovgiver.Der foreligger endnu ingen udtalelser fra Europa-Parlamentet.Det er endnu ikke fastlagt hvilke udvalg, der skal behandle forslaget, ellerhvornår det forventes sat på dagsordenen.
Europa-Kommissionen konkluderer, at nærhedsprincippet er opfyldt, da di-rektivforslagets formål, beskrevet under pkt. 3 ovenfor, ikke kan opnås påmedlemsstatsniveau.Europa-Kommissionens konkluderer i sin konsekvensanalyse, at der børindføres en ensartet og god beskyttelse af forretningshemmeligheder i alleEU’s medlemslande. Europa-Kommissionen konkluderer endvidere, at eneffektiv sikring af, at der bliver mindst mulig tilskyndelse, til uretmæssigudnyttelse af forretningshemmeligheder, kun kan opnås gennem en lovgiv-ningsmæssig harmonisering.Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at direktivforslaget generelter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Beskyttelse af erhvervshemmeligheder over for personer der ”indefra” i envirksomhed på utilbørlig måde tilegner sig, ubeføjet benytter eller ubeføjetviderebringer erhvervshemmeligheder findes i markedsføringslovens § 19.Bestemmelsen omfatter eksempelvis ansatte, og straffen er bøde eller fæng-sel i op til 1 år og 6 måneder, jf. markedsføringslovens § 30, stk. 4.Overtrædelse af markedsføringslovens § 19 kan endvidere under særligtskærpende omstændigheder straffes med fængsel i indtil 6 år i medfør afstraffelovens § 299 a.Beskyttelse af erhvervshemmeligheder over for personer ”uden for virk-somheden” findes i straffelovens § 263, stk. 3, jf. stk. 1 og 2, § 264, stk. 2,jf. stk. 1, og § 264 c, der under visse nærmere betingelser kriminaliserer in-dustrispionage. Overtrædelse af de anførte bestemmelser kan straffes medfængsel i indtil 6 år.
5/7
Derudover bidrager en række retsgrundsætninger fra andre retsområder ogsåtil beskyttelsen af forretningshemmeligheder. Det gælder for eksempel loya-litetsforpligtelsen inden for ansættelsesretten.Retsplejeloven indeholder bl.a. bestemmelser om retsmøders offentlighed,herunder ved dørlukning, jf. retsplejelovens § 29, stk. 1, samt gengivelse afretsmøder i retsbogen og aktindsigt, jf. retsplejelovens §§ 29 d, 41– 41 e.Bestemmelserne finder også anvendelse i sager mellem konkurrerende for-retningsdrivende mv. Dommerne og rettens personel har pligt til at iagttagetavshed om det passerede under en retssag, hvilket følger af de almindeligeregler om tavshedspligt, bl.a. i straffelovens §§ 152-152 f og tjenestemands-loven.Retsplejeloven regulerer endvidere adgangen til at pålægge midlertidigeretsmidler i form af forbud, påbud og beslaglæggelse, jf. retsplejelovens ka-pitel 40 og 56-57. Retsplejeloven indeholder ikke en egentlig forældelses-frist for parternes adgang til at søge iværksættelse af midlertidige sikrenderetsmidler, men overlader det til domstolene at vurdere, hvorvidt parternehar udvist en sådan passivitet i forhold til at sikre deres rettighed, at de måafvente tvistens retlige afgørelse.Endvidere berører de civilretlige retsmidler, som reguleres af direktivforsla-get, spørgsmål i forhold til de almindelige erstatningsretlige regler samtforældelseslovens regler.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Vedtagelse af direktivforslaget i sin nuværende form vurderes at nødven-diggøre tilpasninger i dansk lovgivning, herunder i markedsføringsloven,retsplejeloven og forældelsesloven. Eksempelvis vil den foreslåede regule-ring af adgangen for den krænkede til at søge erstatning, og spørgsmålet omerstatningens beregning, kræve lovændring, da forslaget på disse punkterfraviger de almindelige erstatningsretlige regler.Direktivforslaget udgør ikke en strafferetlig regulering og indebærer såledesikke i sig selv materielle ændringer af straffeloven.Forslaget forventes hverken at få væsentlige statsfinansielle konsekvenser,administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’sbudget. Danmark har i forvejen indført bestemmelser om beskyttelse af for-retningshemmeligheder, som kan håndhæves ved domstolene. Det kan i densammenhæng nævnes, at det indgår i direktivforslagets formål, at indførel-sen af en fælles høj beskyttelse og civile håndhævelsesbeføjelser, på tværsaf EU, skal øge den forebyggende effekt i forhold til uretmæssig udnyttelseaf forretningshemmeligheder.
6/7
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at få positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Detskyldes, at forslaget forventes at få en positiv økonomisk effekt forvirksomheder og forskningsinstitutioner, som vil opnå en bedre og mereensartet beskyttelse af deres forretningshemmeligheder på tværs af EU.Herigennem forventes rammerne for forsknings- og innovationssamarbejderog anden vidensdeling på tværs af EU også at blive forbedret. Forslagetforventes i det hele at få en positiv effekt på de europæiske virksomhedersinnovations- og konkurrenceevne.De positive konsekvenser for virksomhederne må forventes også at få enafledt positiv samfundsøkonomisk effekt for offentlige myndigheder ogborgerne.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Direktivforslaget forventes at få positive administrative konsekvenser forerhvervslivet.De nuværende forskelligartede regler i EU’s medlemslande gør det vanske-ligt for erhvervslivet at få overblik over, hvordan deres forretningshemme-ligheder er beskyttet og kan håndhæves i de forskellige medlemslande. Detkan medføre usikkerhed og unødvendige omkostninger og barrierer forgrænseoverskridende innovationssamarbejder og anden vidensdeling.En harmonisering af reglerne på tværs af EU vil gøre det lettere for virk-somhederne at få overblik over medlemslandenes regler på området og vilderfor mindske de administrative byrder.
Direktivforslaget blev den 29. november 2013 sendt i høring i Specialudval-get for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist til den 6.december 2013.DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer angiver i deres høringssvar, atde ser positivt på direktivforslaget og hilser det velkomment. Både DanskErhverv og Landbrug & Fødevarer fremhæver i deres høringssvar, at forret-ningshemmeligheder har stor betydning for virksomhederne og ikke mindstfor de mindre virksomheder.Dansk Aktionærforening udtrykker stor forståelse for vigtigheden af, at envirksomhed kan beskytte sine forretningshemmeligheder, og foreningen fin-der det rigtigt at harmonisere lovgivningen i EU på dette område. Forenin-gen nævner samtidig, at spændingerne mellem beskyttelsen af forretnings-
7/7
hemmeligheder og pligten for børsnoterede virksomheder til at give marke-det retvisende information, herunder om virksomhedernes økonomiske po-tentiale, bør behandles i forbindelse med direktivet.Lif (Lægemiddelindustriforeningen) har bedt om en længere høringsfrist.Lif forventes således at afgive et efterfølgende høringssvar, som vil indgå iet opfølgende notat til Folketingets Europaudvalg.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ser overordnet positivt på direktivforslaget. Regeringen finder,at indførelsen af en ensartet og bedre beskyttelse af forretningshemmelighe-der på tværs af Europa vil forbedre konkurrence- og innovationsevnen i EU.Forslaget vil derved både gavne erhvervslivet og samfundsøkonomien gene-relt. Regeringen tilstræber generelt, at der opnås en hensigtsmæssig balancemellem hensynene til forretningshemmeligheder og konkurrencen, men og-så at der med de foreslåede regler ikke slækkes på retssikkerheden i forholdtil de involverede parter.Forretningshemmeligheder har en tæt sammenhæng med og supplerer IPR-beskyttelsen. Beskyttelsen og håndhævelsen af IPR er i høj grad harmonise-ret på EU-plan. Også af den grund forekommer det naturligt, at der sker enharmonisering af beskyttelsen og håndhævelsen af forretningshemmelighe-der i EU.Regeringen finder dog, at der er behov for nærmere at overveje sammen-hængen mellem direktivforslagets bestemmelser og de danske civilretligeretsmidler, herunder om der med forslaget er opnået en hensigtsmæssig, af-balanceret og administrerbar løsning, hvilket bl.a. gælder i forhold til direk-tivforslagets bestemmelser om beskyttelse af forretningshemmeligheder un-der sagsbehandlingen, foreløbige sikrende retsmidler, forældelsesspørgsmå-let og bestemmelsen om tvangsbøder.De enkelte bestemmelser i forslaget vurderes således fortsat nærmere.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
