ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 111: Forslag til lov om ændring af lodsloven og forskellige andre love, fra erhvervs- og vækstministeren

§1I lov nr. 567 af 9. juni 2006, lodsloven, som ændret ved § 3 i lov nr. 478 af 30. maj 2012, § 64 ilov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 16 i lov nr. 600 af 12. juni 2013, foretages følgende æn-dringer:1.I§ 3indsættes somnr. 12:»12)En mindre havn:En dansk havn, der ikke er en del af det transeuropæiske transportnet, TEN-T, der er fastlagt i detil enhver tid gældende EU-regler.«2.§ 7affattes således:»§ 7.Af- og påsætning af lodser i dansk farvand må ske, hvor det ikke er til skade for sejladssik-kerheden eller lodsens sikkerhed. Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom.«3.§ 13,affattes således:»§ 13.Gennemsejlingslodning må kun foretages af lodser ansat i Danpilot og lodser ansat i lodse-rier, der har fået tilladelse hertil af Søfartsstyrelsen.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan efter ansøgning give private lodserier tilladelse til at foretage gennem-sejlingslodsning på hele strækningen mellem Bornholm og Skagen eller dele heraf.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om antallet af gennemsejlingslodsninger,der må foretages af private lodserier.

Stk. 4.Tilladelsen meddeles for et år ad gangen og er betinget af, at lodseriet kan betale et bidragtil opretholdelse af forsyningspligten på regionallodsningsområdet. Bidraget fastsættes årligt påfinansloven.Stk. 5.Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om ansøgningsprocessen, krav til ansøgnin-gen og om vilkår for tilladelsen til at foretage gennemsejlingslodsning.Stk. 6.Det er forbudt at formidle andre personer til gennemsejlingslodsning af skibe end lodser,der er nævnt i stk. 1.Stk. 7.Det er forbudt at formidle andre personer til højsølodsning end lodser, der er i besiddelse afet højsølodscertifikat udstedt af en kyststat til det pågældende farvand i overensstemmelse med an-befalingerne fra FN’s internationale søfartsorganisation (IMO).«4.Efter§ 13indsættes i kapitel 4:»§ 13 a.Erhvervs- og vækstministeren kan tilbagekalde en tilladelse til at foretage gennemsej-lingslodsning, hvis et lodseri1) ikke længere opfylder betingelserne i § 13 eller regler fastsat i medfør af § 13, eller2) groft eller gentagne gange har overtrådt denne lov, regler fastsat i medfør af loven eller vilkå-rene i tilladelsen«.5.§ 19affattes således:»§ 19.Danpilot er i det danske søterritorium og den danske eksklusive økonomiske zone forplig-tet til inden for et varsel på 18 timer, før lodsning ønskes, at foretage gennemsejlingslodsning afskibe, som måtte ønske detStk. 2.Danpilot er forpligtet til at foretage regionallodsning til eller fra danske havne, der ikke ermindre, af skibe, som måtte ønske det, eller som er omfattet af lodspligt. Danpilot skal varsles se-nest 24 timer, før lodsning ønskes til havnen, og senest 4 timer, før lodsning ønskes fra havnen.Stk. 3.Danpilot er inden for et tidsrum på 12 sammenhængende timer i døgnet forpligtet til at fo-retage regionallodsning til eller fra mindre danske havne af skibe, som måtte ønske det, eller som eromfattet af lodspligt. Tidsrummet aftales mellem Danpilot og den pågældende havn. Danpilot skalvarsles senest 24 timer, før lodsning ønskes til havnen, og senest 4 timer, før lodsning ønskes frahavnenStk. 4.Uden for det dansk søterritorium og den danske eksklusive økonomiske zone er Danpilot iandre kyststaters eksklusive økonomiske zoner i Den Engelske Kanal, Nordsøen, Skagerak, Katte-gat og Østersøen forpligtet til inden for et varsel på 18 timer at foretage højsølodsning af skibe, dermåtte ønske det.Stk. 5.Danpilot er ikke forpligtet til at foretage en lodsning efter stk. 1-4, hvis fristerne, der ernævnt i stk. 1- 4, ikke er overholdt for den pågældende lodsning.Stk. 6.Danpilot kan indgå samarbejdsaftaler med private om opfyldelse af pligterne, der er nævnti stk. 1-4.Stk. 7.Danpilot kan indgå aftaler med redere om udførelse af lodsning, herunder om varsling ogvilkår for bestilling af lods, der fraviger stk. 1-5 og regler fastsat i medfør af § 19 a.6.Efter§ 19indsættes:»§ 19 a.Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om betaling for lodsning foretaget afDanpilot, herunder regler om maksimale takster.«7.I§ 30, stk. 1, nr. 2,ændres »§ 13, stk. 2 « til: »§ 13, stk. 6«.8.I§ 33 a, stk. 2,indsættes efter »§ 12,«: »afslag på en ansøgning efter § 13, tilbagekaldelse af entilladelse efter § 13 a,«.

§2I lov nr. 600 af 12. juni 2013 om Danpilot foretages følgende ændringer:1.I§ 2, stk. 1,indsættes efter »lodslovens § 20, stk. 1 og 2«: », og andre maritime tjenesteydelser«.2.I§ 8, stk. 2,ændres »gennemsejlingslodsninger og regionallodsninger« til: »gennemsejlingslods-ninger, regionallodsninger og andre maritime tjenesteydelser«.§3I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, som ændret bl.a. ved § 2i lov nr. 251 af 30. marts 2011, § 16 i lov nr. 457 af 18. maj 2011, § 5 i lov nr. 622 af 14. juni 2011,§ 2 i lov nr. 249 af 21. marts 2012, § 5 i lov nr. 1384 af 23. december 2012, og senest ved § 3 i lovnr. 618 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 29, stk. 2, 1 pkt.,ændres »skibsfører« til: »skibsfører eller styrmand«.§4I lov nr. 457 af 18. maj 2011 om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs foretages følgende æn-dring:1.I§ 3, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»Havarikommissionen kan endvidere beslutte at undersøge ulykker vedrørende dykkerarbejde, somer omfattet af lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v.«§5I lov nr. 618 af 12. juni 2013 om ændring af søloven og forskellige andre love (Skærpede sej-ladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande, styrkelse af søfarendes retsstilling ved sørøveri,justering af skibsregistreringsreglerne, gennemførelse af konventionen om aftaler for internationaltransport af gods helt eller delvis til søs, gennemførelse af ændringsprotokol til konventionen omansvar for forureningsskade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stofferog nedlæggelse af Dykkerrådet) foretages følgende ændring:1.I§ 1, nr. 8,udgår »i København« 4 steder.2.I§ 1, nr. 8,indsættes i§ 223, stk. 4,som4. pkt.:»Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om oplysnings- og bidragspligt.«3.I§ 4, nr. 2 og 3,ændres »§ 19, stk. 3-5« til: »§ 19, stk. 7, og § 19 a«.§6I lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 20. august 2013,foretages følgende ændring:1.I§ 49, nr. 1,ændres »§ 1, stk. 2,« til: »§ 1, stk. 3,«.§7Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.Stk. 2.§§ 3 og 4 træder i kraft den 1. juli 2014.

Indholdsfortegnelse1. Lovforslagets formål, hovedindhold og baggrund1.1. Effektivisering af lodsområdet1.2. Skærpet strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømand-skab m.v.1.3. Undersøgelse af dykkerulykker1.4. Andre justeringer af søfartslovgivningen2. Lovforslagets indhold2.1. Effektivisering af lodsområdet2.1.1. Gældende ret2.1.1.1. Konkurrenceudsættelse2.1.1.2. Forsyningspligten2.1.1.3. DanPilots tjenesteydelser2.1.1.4. Lodspåsætningssteder2.1.2. Den foreslåede ordning2.1.2.1. Konkurrenceudsættelse2.1.2.2. Forsyningspligten2.1.2.3. DanPilots tjenesteydelser2.1.2.4. Lodspåsætningssteder2.2. Skærpet strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømand-skab m.v.2.2.1. Gældende ret2.2.1.1. Søsikkerhedsloven2.2.1.2. Færdselsloven2.2.2. Den foreslåede ordning2.3. Undersøgelse af dykkerulykker2.3.1. Gældende ret2.3.2. Den foreslåede ordning2.4. Andre justeringer af søfartslovgivningen2.4.1. Gældende ret2.4.2. Den foreslåede ordning3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.9. Sammenfattende skema1. Lovforslagets formål, hovedindhold og baggrundFormålet med lovforslaget er først og fremmest at styrke sikkerheden til søs og effektivisere lodsmarkedetved modernisering af lodslovgivningen.Ændringerne i lodsloven har til formål at effektivisere lodsningen samtidig med at det hidtidige høje kvali-tetsniveau bibeholdes. Loven sikrer fortsat sejladssikkerheden i danske farvande ved forebyggelse af, at dersker ulykker med skade på miljøet, på personer eller anden materiel skade til følge. Med henblik på en effek-tivisering af lodsmarkedet åbner loven op for øget konkurrence på lodsområdet og gør det nemmere for eksi-sterende og nye lodserier at operere på markedet. Effektiviseringen forventes at medføre lavere priser på

lodsning samt udvikling af nye og mere kundetilpassede lodsningsydelser. Disse forhold forventes at stimu-lere skibsfartens efterspørgsel efter lodsninger til gavn for sejlads- og miljøsikkerheden i danske farvande.Lovforslaget har desuden til formål at styrke sikkerheden til søs ved sikring af, at dykkerulykker kan un-dersøges af Den Maritime Havarikommission, og ved skærpelse af strafniveauet ved forvoldelse af søulykkeeller sejlads i strid med godt sømandskab m.v. Lovforslaget indeholder endvidere mindre justeringer af sø-fartslovgivningen.1.1. Effektivisering af lodsområdetSejladssikkerheden er det bærende hensyn på lodsområdet. Forebyggelse af kollisioner, grundstødningerog andre ulykker, som kan medføre forurening eller anden skade prioriteres højt, og en effektiv varetagelseaf lodsningsopgaven er med til at sikre, at flest mulige skibe tager lods til gavn for sejladssikkerheden. Eneffektiv opgavevaretagelse af lodsydelsen kommer de maritime erhverv og dermed hele Det Blå Danmark tilgode.Med regeringens konkurrencepolitiske udspil ”Styrket konkurrence til gavn for Danmark” fra oktober 2012blev det fastlagt, at lodsmarkedet skulle analyseres med henblik på at skabe øget konkurrence på lodsområ-det og derigennem et mere effektivt lodsmarked med skarpere priser, så det bliver mere attraktivt at anvendelodser. Sejladssikkerheden er det bærende hensyn på lodsområdet, og effektiviseringen skal derfor ske underhensyntagen til sejlads- og forsyningssikkerheden. Erhvervs- og Vækstministeriet har på baggrund af kon-kurrenceudspillet undersøgt disse forhold nærmere og har udarbejdet en analyse af det danske lodsmarked.Folketinget vedtog i foråret 2013 lov nr. 600 af 12. juni 2013 om Danpilot, som omdannede det statsligelodsvæsen, DanPilot, til en selvstændig offentlig virksomhed med virkning fra den 4. december 2013. DanPi-lot er nu en selvstændig forvaltningsenhed med en selvstændig indtægt og formue. Omlægningen indebærer,at DanPilot i højere grad kan fokusere på forretningsmæssige parametre, herunder effektivitet og konkurren-cedygtighed, samt at DanPilots forretnings- og kundeorientering, ledelse og interne beslutningsprocesser kanoptimeres. DanPilot kan således sætte øget fokus på at skabe en mere effektiv drift. Omdannelsen af DanPi-lot til en selvstændig offentlig virksomhed ledet af en professionel bestyrelse med en kombination af er-hvervsøkonomiske og administrative kompetencer udgjorde første led i den planlagte effektivisering af lods-området og har bl.a. til formål at skabe grundlaget for, at det fortsat er attraktivt at anvende lods.Dette lovforslag udgør anden del af indsatsen for at skabe et mere effektivt lodsmarked med høj sejladssik-kerhed. Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af analysen af lodsmarkedet, som pegede på følgende tiltag,som forudsætter lovændringer:•Indfasning af fri konkurrence på gennemsejlingsområdet.•Tydeligere definition og afgrænsning af forsyningspligten.•Mulighed for at DanPilot kan indgå særlige aftaler med kunder•Smidiggørelse af reglerne om lodsers på- og afstigning til søsAnalysen pegede desuden på følgende tiltag, som kan øge effektiviteten på lodsmarkedet, uden lovændrin-ger:•Effektivisering af DanPilots drift.•Indførelse af maksimaltakster for Danpilot på længere sigt og synliggørelse af overførsler mellemforskellige lodsningstyper.•Revision af bekendtgørelserne om lodsers uddannelse og kravene for lodsers opretholdelse af certi-fikater.•Gennemførelse af en teknologivurdering af mulighederne for landbaseret lodsning.Disse tiltag vil blive gennemført sideløbende med lovændringerne og indfasningen af fri konkurrence.1.2. Skærpet strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømandskab m.v.I forbindelse med Folketingets behandling af forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs (L 40) iefteråret 2012 stillede Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget spørgsmål om anvendelse af straffelovens be-stemmelser om uagtsomt manddrab i forbindelse med søulykker. Der blev samtidig spurgt om, hvorvidt er-hvervs- og vækstministeren ville sikre, at regler som kendes fra fx færdselsområdet overføres til skibsfartenfor så vidt angår ansvar og straf. Den daværende erhvervs- og vækstminister tilkendegav i sin besvarelse, at

der kan være behov for at se på, om der skal ske en justering af straffebestemmelserne i forbindelse medvisse søulykker. Ministeren tilkendegav samtidig, at der ikke fandtes grundlag for at indsætte særlige be-stemmelser om uagtsomt manddrab i lov om sikkerhed til søs, og at en eventuel tiltale for uagtsomt mand-drab efter straffeloven fortsat skal ske i overensstemmelse med almindelige strafferetlige principper og der-med skal bero på en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder den ansvarspådragende adfærdog offerets eventuelle egen skyld, jf. erhvervs- og vækstministerens besvarelse af spørgsmål 4, 6 og 8 ad L40 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 6. november 2012 efter ønske fra Tom Behnke (KF).Færdselslovens generelle strafferamme er bøde, men en række overtrædelser, bl.a. spirituskørsel, giver mu-lighed for straf op til halvandet års fængsel. Strafferammerne i lov om sikkerhed til søs (søsikkerhedsloven)går fra bøde til fængsel mellem 4 måneder og 2 år. Søsikkerhedslovens strafferammer er som hovedregelbøde eller fængsel op til mellem 4 måneder og halvandet år. Det gælder således, at en skibsfører, der forvol-der en søulykke ved grov fejl eller forsømmelse i tjenesten eller ved sejlads groft i strid med godt sømand-skab, kan straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder. Straffen kan dog stige til fængsel i indtil 1 år,såfremt der foreligger skærpende omstændigheder, og til fængsel i indtil 2 år, såfremt overtrædelsen er begå-et forsætligt. Straffen kan ligeledes stige til fængsel indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en ulykkemed alvorlig personskade eller dødsfald til følge.Der vurderes på den baggrund ikke at være behov for skærpelse af strafferammen i forbindelse med sø-ulykker. Det vurderes dog hensigtsmæssigt at foretage en mindre justering af straffebestemmelsen i søsik-kerhedslovens § 29, som omhandler forvoldelse af søulykke og sejlads i strid med godt sømandsskab mv.Samtidig med justeringen gennemføres en skærpelse af strafniveauet for forvoldelse af søulykke og sejlads istrid med godt sømandsskab mv., hvor der er tale om grove fejl og forsømmelser. Dette vil indebære enskærpelse af strafniveauet i forhold til de eksempler, der er angivet i forarbejderne til søsikkerhedsloven.1.3. Undersøgelse af dykkerulykkerEfter den nugældende lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs (sikkerhedsundersøgelsesloven)undersøger Den Maritime Havarikommission ikke dykkerulykker. Med sigte på generelt at styrke den fore-byggelsesindsats, som er sikkerhedsundersøgelseslovens centrale formål, lægges der op til at give Den Mari-time Havarikommission mulighed for at undersøge ulykker, som opstår i forbindelse med dykkerarbejde.2. Lovforslagets indhold2.1. Effektivisering af lodsområdet2.1.1. Gældende retLodsloven stammer fra 2006 og blev udarbejdet på baggrund af en større revision af lodslovgivningen, jf.lov nr. 567 af 9. juni 2006. Loven fra 2006 er efterfølgende justeret på enkelte punkter i 2012 og 2013 ogblev, som nævnt ovenfor, i 2013 suppleret af en særskilt lov om Danpilot. Nedenfor gennemgås de dele aflodslovgivningen, som berøres af dette lovforslag2.1.1.1. KonkurrenceudsættelseLodsninger er i lodsloven opdelt i henholdsvis regionale lodsninger, som er lodsninger til eller fra en danskhavn, jf. lodslovens § 3, nr. 11, og gennemsejlingslodsninger, som er lodsninger, hvor skibet ikke anløberdansk havn, jf. lodslovens § 3, nr. 1.DanPilot havde indtil 1. december 2006 eneret på lodsning i danske farvande bortset fra lodsninger i noglefå havne med egne havnelodserier.Med ændringen af lodsloven i 2006 blev regionallodsninger konkurrenceudsat, mens DanPilots eneret blevopretholdt for gennemsejlingslodsninger. Formålet med konkurrenceudsættelsen af regionallodsningerne varat give private lodsoperatører adgang til at foretage regionallodsninger og dermed medvirke til effektivise-ring af lodssektoren gennem priskonkurrence.2.1.1.2. ForsyningspligtenLodsloven pålægger DanPilot at forsyne den nationale og internationale skibsfart med lodser døgnet ogåret rundt overalt i danske farvande inden for et givet varsel, jf. lodslovens § 19. Forsyningspligten indebæ-rer, at DanPilot er forpligtet til at stille lods til rådighed for skibe, som måtte ønske det, eller som er omfattet

af lodspligt. Forsyningspligten indebærer, at DanPilot skal varetage de lodsopgaver, som private lodserierikke kan eller vil udføre. Forsyningspligten omfatter dansk søterritorium og den danske eksklusive økonomi-ske zone samt andre kyststaters eksklusive økonomiske zoner i Den Engelske Kanal, Nordsøen, Skagerrak,Kattegat og Østersøen, jf. lodslovens § 19, stk. 2.Forsyningspligten har baggrund i Københavnertraktaten af 1857, hvoraf det følger, at Danmark er forplig-tet til at sikre, at der er lodser til rådighed for den internationale trafik igennem Storebælt, Lillebælt og Øre-sund. Det bemærkes, at der i praksis ikke længere foretages gennemsejlingslodsninger gennem Lillebælt.Forsyningspligten er nærmere defineret i § 2 i bekendtgørelse nr. 1142 af 18. november 2006 om bestillingaf lods på følgende måde:”For skibe, der kommer fra søen, skal bestilling afgives mindst 18 timer før forventet ankomst til det sted,hvorfra lodsning ønskes, og bekræftes eller korrigeres 4 timer før forventet ankomst. For skibe, der skal lod-ses fra havn, ankerplads eller lignende, skal bestilling afgives mindst 4 timer, før lodsning ønskes påbegyndt.Bekræftelse og eventuelle korrektioner skal ske senest 1 time før forventet afgang.”DanPilot kan indgå samarbejdsaftaler med private om opfyldelse af forsyningspligten, jf. lodslovens § 19,stk. 5. I praksis varetager de lokale private havnelodserier forsyningspligten i Århus, Hirtshals, Hanstholm,Skagen og Rønne. De private operatører har påtaget sig forsyningspligten frivilligt, og kan derfor vælge atopgive denne, hvorved man falder tilbage på DanPilots lovbestemte forsyningspligt.2.1.1.3. DanPilots tjenesteydelserDanPilot forestår lodsninger i danske farvande i overensstemmelse med lodsloven med det overordnedeformål at bidrage til at sikre sejladssikkerheden og miljøet i danske farvande, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, i lov omDanpilot. Lodsloven finder anvendelse på lodsning, der foretages på dansk søterritorium. Den finder ogsåanvendelse på lodsninger uden for dansk søterritorium, når lodsningen udøves på grundlag af et dansk lods-certifikat, eller lodsvirksomheden drives fra dansk område. Loven gælder som udgangspunkt ikke for krigs-skibe, troppetransportskibe og udenlandske statsskibe. Lodsloven fastsætter desuden krav om lodsningerneskvalitet.DanPilot kan i tilknytning til udførelsen af lodsninger vælge at levere ydelser som nævnt i lodslovens § 20,jf. § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Danpilot. DanPilot kan således mod betaling videresende modtagne lods-bestillinger, der er adresseret til private lodserier, samt transportere private lodser til og fra skibe.DanPilot kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder og indtræde i forpligtendesamarbejder, jf. § 2, stk. 2, i lov om Danpilot. Dette gælder i såvel Danmark som udlandet. DanPilot kan fxsamarbejde med havnene. Eventuelle datterselskaber skal være helejede af DanPilot. Såvel DanPilot somdatterselskaber heraf kan blive medejer af eller indgå jointventure aftaler med andre virksomheder, ligesomde kan anvende underentreprenører, alt i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed.Omdannelsen af DanPilot til en selvstændig offentlig virksomhed har ikke medført en ændring i afgræns-ningen af, hvilke opgaver DanPilot kan varetage. DanPilot kan således i dag varetage de samme opgaver somfør omdannelsen.DanPilot tager betaling for lodsninger efter bekendtgørelse nr. 1050 af 15. november 2011 om takster forlodsninger foretaget af det statslige lodsvæsen (takstbekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i lodslo-vens § 19, stk. 4. Taksten for en lodsning sammensættes som udgangspunkt af et grundbeløb, der er ens foralle skibe, et tillæg til grundbeløbet, der varierer med skibets størrelse målt efter længde, bredde og dybgangplus milepenge, der også varierer med skibets størrelse. Lodstaksterne skal efter Københavnertraktaten være”moderate” og af samme størrelse for danske og udenlandske skibe.DanPilots gennemsnitstakster for gennemsejlingslodsninger er højere end for regionallodsninger, og Dan-Pilot anvender en del af indtægterne fra lodsning på gennemsejlingsområdet til finansiering af lodsninger påregionalområdet for at dække et underskud på regionalområdet. DanPilots underskud på regionalområdetskyldes kombinationen af forsyningspligt og faste priser, der er fastsat under det reelle omkostningsniveau,bl.a. af hensyn til sejladssikkerheden. Forsyningspligten på lodsområdet er en tjenesteydelse af almen øko-nomisk interesse, også kendt som en public service forpligtelse. Erhvervs- og Vækstministeriet og DanPilothar derfor indgået en public service kontrakt om varetagelse af opgaven. Det indebærer, at DanPilot bliverkompenseret for at udføre sin public service forpligtelse, ved at virksomheden får mulighed for at finansiereforpligtelsen med indtægterne fra gennemsejlingsområdet.

2.1.1.4. LodspåsætningsstederEfter lodslovens § 7 må lodser i danske farvande kun gå om bord eller fra borde, når skibene ligger i havn,ved bådebro, på red eller lignende, eller ved godkendte lodspåsætningssteder, medmindre særlige forhold gørsig gældende. Ved særlige forhold forstås især vejrforhold, som kan ændre stedet for påsætning eller aftag-ning af lodsen.Lodspåsætningsstederne godkendes af Søfartsstyrelsen efter høring af relevante, maritime interessenter.Ved fastlæggelsen af lodspåsætningsstederne tages der hensyn til skibsfarten og sejladssikkerheden, idetpåsætning eller aftagning af lodser på et uhensigtsmæssigt sted kan medføre fare for lodsens liv og skibetssikkerhed. Hvis lodsoperatører eller andre interessenter ønsker at anvende andre lodspåsætningssteder, må dederfor ansøge om sejladssikkerhedsmæssig godkendelse af de nye steder.2.1.2. Den foreslåede ordning2.1.2.1. KonkurrenceudsættelseØget konkurrenceudsættelse på lodsområdet kan potentielt skærpe priserne på lodsmarkedet, idet der her-ved åbnes op for konkurrence i forhold til pris og service fra de lodserier, som opererer på markedet.Gennemsejlingsmarkedet konkurrenceudsættes gradvist hen imod fuld konkurrence i 2020.Konkurrenceudsættelsen indfases gradvist. Samtidig ændres en række uhensigtsmæssige rammevilkår, derkan bidrage til at forbedre DanPilots konkurrenceevne. Hermed får DanPilot tid til at forbedre virksomhe-dens konkurrenceevne.Indfasningen af konkurrenceudsættelsen sker ved oprettelsen af en ansøgningsordning, hvor ansøgere tilde-les lodsninger på baggrund af kvalifikationer og så vidt muligt pris.Ordningen vil indebære, at lodserier kan ansøge om at få lov til at gennemføre et vist antal gennemsejlings-lodsninger.I 2016 konkurrenceudsættes 300 lodsninger. Konkurrenceudsættelsen af lodsydelsen afgrænses i 2016 til300 lodsninger på strækningen mellem Bornholm og Skagen gennem Storebælt. Adgangen til i 2016 at fore-tage gennemsejlingslodsning vil omfatte hele strækningen mellem Bornholm og Skagen eller dele deraf.Sejlruten gennem Storebælt er valgt idet konkurrenceudsættelsen bør omfatte en væsentlig det af gennem-sejlingslodsningerne, hvis der skal skabes egentlig konkurrence. Det er hensigten at adgangen senere som ledi den generelle konkurrenceudsætning også vil skulle omfatte passage gennem Øresund.Hvad angår antallet af lodsninger blev der i 2012 udført knap 8000 gennemsejlingslodsninger. En mængdepå 300 af disse lodsninger vurderes at kunne give erfaringer med konkurrenceudsættelse, mens der samtidigtages hensyn til DanPilots økonomi og dækning af forsyningssikkerheden.Det står umiddelbart klart, at såfremt DanPilots monopol på gennemsejlingslodsninger begrænses, vil derske et fald i DanPilots omsætning og hermed også DanPilots mulighed for at finansiere de nuværende uren-table regionallodsninger. De lodserier, der som led i ordningen foretager gennemsejlingslodsninger, vil der-for kunne pålægges at betale et forsyningsbidrag, således at disse lodserier også bidrager til at opretholdeforsyningspligten på de nuværende urentable dele af regionallodsningsområdet.De konkurrenceudsatte lodsninger vil blive administreret, så der er frihed for alle private lodserier til atindgå aftaler med et eller flere rederier, såfremt lodseriet er i besiddelse af de nødvendige danske certifikater.Der vil være mulighed for, at både danske og udenlandske lodserier kan komme ind på markedet. Det vilfortsat være et krav – af hensyn til sejladssikkerheden – at lodserier har opnået de nødvendige tilladelser,certifikater og godkendelser fra Søfartsstyrelsen.Lodserier har i gældende ret pligt til at indrapportere, hvilke lodsninger de udfører, til Søfartsstyrelsen.Denne pligt vil blive videreført med lovforslaget, så Søfartsstyrelsen kan overvåge, at et lodseri ikke udførerflere end det konkurrenceudsatte – og det konkret tilladte - antal lodsninger.Et lodseris kontraktlige forpligtelser vil ikke give lodseriet ret til en bestemt andel af de konkurrenceudsat-te lodsninger. Det vil derfor være et privat lodseris eget ansvar kun at indgå aftaler, der ligger indenfor græn-sen på det konkurrenceudsatte – og det konkret tilladte - antal gennemsejlingslodsninger.Antallet af lodsninger monitoreres månedligt, så der kan udstedes et forbud mod yderligere lodsninger,hvis den tilladte grænse overskrides. I tilfælde heraf vil det være op til det private lodseri selv at genforhand-le deres eksisterende kontrakter.

Hvis flere private lodserier, som opfylder lovens krav, søger om tilladelse til at foretage gennemsejlings-lodsning, er det hensigten at de 300 lodsninger vil blive fordelt imellem ansøgerene efter hvilket selskab, derhar de tilstrækkelige kompetencer til at foretage lodsningen, og - i det omfang det er udførligt i praksis - kantilbyde rederierne den laveste pris. Det foreslås på den baggrund, at DanPilots eksisterende eneret på gen-nemsejlingslodsning, jf. den gældende lodslovs § 13 ændres ved etablering af den nævnte, jf. lovforslagets §1, nr. 3 og 4, og bemærkningerne hertil.Ansøgningsordningen iværksættes den 1. januar 2016. Ultimo 2016 vurderes på den baggrund den mesthensigtsmæssige fremgangsmåde med henblik på at opnå fuld konkurrence på lodsmarkedet inden udgangenaf 2020, herunder på hvilken måde konkurrenceudsættelsen løbende øges frem mod 2020. Samtidig vil be-hovet for yderligere ændringer i lodsloven blive vurderet.2.1.2.2. ForsyningspligtenFor at øge konkurrencen og gøre lodsmarkedet mere effektivt, er det vigtigt med skarpere priser, der i høje-re grad tilnærmes de reelle omkostninger. Derfor bør forsyningspligtens omfang justeres, herunder service-niveauet for de ydelser, der er omfattet af forsyningspligten. I dag gælder DanPilots forsyningspligt døgnetrundt, året rundt.Fristerne for bestilling af lodsydelsen, samt muligheden for at ændre en bestilling foreslås derfor justeret.De eksisterende frister indenfor hvilke, der kan rekvireres en lods, vanskeliggør en optimal planlægning aflodsernes arbejdstid. Et længere varsel ved afgang vil give bedre mulighed for planlægning og udnyttelse aflodsernes tid og dermed bidrage til at øge effektiviteten.Det vurderes også hensigtsmæssigt, at der indføres differentierede bestillingstider for mindre og mellem-store/store havne. Planlægger et rederi at anløbe en mindre havn, vil rederiet typisk vide dette i god tid. I dettilfælde kan det være hensigtsmæssigt med krav om, at der gives et længere foregående varsel, før lodsenendeligt bestilles.Endvidere vurderes det, at forsyningspligten bør justeres, så der i mindre havne kun tilbydes en lodsydelsevia forsyningspligten i 12 ud af døgnets 24 timer, frem for som nu, hvor det er hele døgnet rundt. Det vurde-res ikke at udgøre et væsentligt problem, da der i de mindre havne kun anløber ganske få skibe om året.DanPilot vil - som i dag - kunne indgå aftaler med private såsom fx havne om varetagelse af forsyningsplig-ten.Som en del af en justering af forsyningspligten, gives DanPilot mulighed for at indgå faste særaftaler medkonkrete kunder. Dette kan eksempelvis være relevant i de mindre havne, hvor der udelukkende efterspørgeslods på bestemte tidspunkter af året, eller hvor der af anden årsag er meget begrænset antal særsejladser. Vedat lade DanPilot indgå særaftaler med de relevante rederier reduceres omkostningen forbundet med forsy-ningspligten (ved at denne begrænses på andre tidspunkter) samtidig med, at rederierne sikres en betjening ide perioder, hvor denne er nødvendig. Det vil i den forbindelse blive muligt for DanPilot at indgå aftalermed kunder om levering af et bestemt antal lodsninger til én samlet pris (storkundeaftaler).Muligheden for at indgå sådanne faste aftaler med DanPilot vil give mulighed for, at kunderne opnår en la-vere pris på deres aftale. I så fald skal DanPilot sikre, at virksomheden konkurrerer på markedsvilkår og ikkeunderbyder de private aktører ved at overføre midler fra ikke-konkurrenceudsatte gennemsejlingslodsningertil lodsninger foretaget ved særaftaler. Alene lavere omkostninger for disse særlige ydelser kan således føretil lavere priser. DanPilot vil med muligheden for at indgå særaftaler kunne planlægge bedre i forhold tilforsyningspligten, og samtidig i højere grad kunne konkurrere med private lodserier på prisen for regional-lodsninger. Det foreslås i relation hertil desuden, at DanPilot skal have mulighed at levere andre maritimetjenesteydelser end lodsning på samme vilkår som en privat udbyder ville gøre det, jf. lovforslagets § 2, nr. 1,og bemærkningerne hertil. Det forudsættes i den forbindelse, at det i DanPilots særskilte regnskaber for regi-onallodsninger, gennemsejlingslodsninger og andre maritime tjenesteydelser, jf. den foreslåede § 2, nr. 2,anføres, hvilke lodsninger og andre maritime tjenesteydelser, der er omfattet af en storkundeaftale. Det skalsåledes angives klart i regnskaberne hvilken storkundeaftale, de specifikke lodsninger og andre maritimetjenesteydelser er omfattet af, samt den aftalte pris for disse ydelser.Forsyningspligten foreslås dermed justeret som anført, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne her-til.

2.1.2.3. DanPilots tjenesteydelserDanPilot har i dag ikke mulighed for at supplere sin virksomhed ved at lade lodsbådene indgå i andre akti-viteter, f.eks. trossetjeneste, bugsering, proviantering af skibe og lignende ydelser med tilknytning til skibs-fartserhvervet. Dermed kan DanPilot ikke udnytte lodsbådenes tomgangsperioder til alternative, indtægtsgi-vende aktiviteter.Det er således muligt at effektivisere ved at lade DanPilot anvende sine både til andre kommercielle aktivi-teter. For at en sådan åbning ikke indebærer unfair konkurrence eller statsstøtte, er det helt centralt, at DanPi-lot ved salg af sådanne andre maritime tjenesteydelser skal operere på markedsvilkår og sælge ydelserne påsamme vilkår, som en privat udbyder ville gøre.DanPilot får med lovforslaget mulighed for at levere andre maritime tjenesteydelser end lodsning, jf. nær-mere herom nedenfor under bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1. Med udvidelsen følger et krav om, atDanPilot aflægger særskilt regnskab for disse andre maritime tjenesteydelser, jf. den nærmere herom neden-for under bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2.De gældende regler om betaling for lodsning foretaget af DanPilot videreføres med dette lovforslag, jf. denforeslåede § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.2.1.2.4. LodspåsætningsstederEffektivisering af lodsvæsenet kan også ske ved at modernisere lodspåsætningsstederne i Danmark. I dagmå lodsers på- og afstigning til søs kun ske på de godkendte lodspåsætningssteder. Den optimale placering aflodspåsætningssteder ændre sig over tid i takt med, at handelsmønstrene ændrer sig.Ved ændring af de fastlagte lodspåsætningssteder er det vigtigt at sikre, at det har sammenhæng med lodse-riers forretning. Samtidig er det også vigtigt, at rederiernes fleksibilitet i forhold til valget af på- og afsæt-ningssted for lodsen ikke begrænses unødigt.Af- og påsætning af lodser skal ske, hvor det er forsvarligt af hensyn til lodsen, men også af hensyn til sej-ladssikkerheden. Med lovforslaget tilsigtes en større fleksibilitet end hidtil, idet Søfartsstyrelsen vil kunnegodkende nedlæggelse af lodsmærker eller oprettelse af nye lodsmærker efter ønske fra de danske lodserier.En forudsætning for godkendelsen vil være, at af- og påsætning af lods ikke sker på steder, hvor en sådanaktivitet er til skade for sejladssikkerheden. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne her-til.2.2. Skærpet strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømandskab m.v.2.2.1. Gældende ret2.2.1.1. SøsikkerhedslovenSøsikkerhedslovens strafferammer går fra bøde til fængsel mellem 4 måneder og 2 år. Strafferammerneangiver de rammer, som domstolene skal agere inden for, når der skal tages stilling til hvilken straf, som enkonkret lovovertrædelse skal medføre.Søsikkerhedsloven omfatter ikke kun bestemmelser om sikker sejlads, men også bestemmelser om skibesbygning, udstyr og drift, herunder om arbejdsmiljø til søs mv. Søsikkerhedslovens regler om straf er i vidtomfang udformet i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens regler. Herudover pålægges rederen et sær-skilt ansvar, ligesom bestemmelserne i straffelovens kapitel 5 om virksomhedsansvar anvendes inden forsøsikkerhedslovens område – dvs. også i forbindelse med søulykker.Strafferammen for den, der forvolder en søulykke på grund af grov fejl eller forsømmelse i tjenesten, erbøde eller fængsel i indtil 4 måneder, jf. søsikkerhedslovens § 29, stk. 1, medmindre højere straf er forskyldtefter anden lovgivning. Det følger desuden af lovens § 29, stk. 2, 1. pkt., at strafferammen for en skibsfører,der på grov måde eller gentagne gange navigerer eller behandler skibet i strid med godt sømandskab, er bødeeller fængsel i indtil 4 måneder. Efter lovens § 31, stk. 1, er strafferammen for sådanne overtrædelser hævettil fængsel i indtil 1 år, hvis der foreligger skærpende omstændigheder, jf. § 32, stk. 1 og 6. Hvis overtrædel-sen er begået forsætligt er strafferammen fængsel i indtil 2 år. Efter § 31, stk. 2, er strafferammen ligeledeshævet til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døds-fald til følge.

De skærpende omstændigheder, der er nævnt i § 32, stk. 1, omfatter tilfælde, hvor der er sket skade på liveller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er omfattet af § 31, stk. 2 (alvorlig skade og/ellerdødsfald), hvor der tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold, eller hvor derer opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Efter § 32, stk. 6, skal detbetragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldtfare herfor for unge under 18 år.Udtrykket ”Særlig hensynsløs sejlads” nævnes ikke udtrykkeligt i søsikkerhedsloven. Loven indeholderdog forhøjede strafferammer, såfremt overtrædelsen begås forsætligt, eller overtrædelsen har medført ulykkemed alvorlig personskade eller dødsfald til følge. Det skal desuden anses som en skærpende omstændighed,hvis der i øvrigt ved overtrædelsen er sket helbredsskade eller har været fare herfor.I forhold til spiritussejlads, indeholder Søsikkerhedslovens § 29 a, stk. 1 og 2, en fast promillegrænse forerhvervsmæssig sejlads, for sejlads med visse fritidsfartøjer samt for vandscootere og lignende fartøjer.Strafferammen for overtrædelse af reglerne om spiritussejlads er efter søsikkerhedslovens § 29 c, stk. 1, bødeeller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, idet spiritussejlads i robåde og lignende fartøjer, som ikke føres fremved sejl- eller motorkraft, dog straffes med bøde, jf. § 29 a, stk. 2. Domstolene udmåler i de enkelte sagerstraffene inden for de rammer, som er fastsat for de enkelte lovovertrædelser. Bortset fra overtrædelser afbestemmelserne om spiritussejlads følger strafniveauet for overtrædelser af søsikkerhedsloven i udgangs-punktet den praksis, der er knyttet til overtrædelser af arbejdsmiljø-lovgivningen. Når der ses bort fra sagerom spiritussejlads med en promille på over 2,00, er straffen for overtrædelse af søsikkerhedslovens bestem-melser i praksis som hovedregel bøde i førstegangstilfælde. Der er i forarbejderne til søsikkerhedsloven lagtop til, at straffen for overtrædelser af søsikkerhedsloven i visse tilfælde kan ligge ud over det, der er normaltved overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Det kan eksempelvis være tilfældet ved overtrædelser, somudsætter passagererne på en færge for omfattende fare for liv eller personskade.Strafniveauet efter søsikkerhedsloven svarer derfor - med undtagelse af spiritussejlads - i vidt omfang tildet niveau, som anvendes inden for arbejdsmiljølovens område. Der blev således i 2010 gennemført en for-højelse af bødeniveauet efter loven svarende til, hvad der var gennemført inden for arbejdsmiljølovens områ-de, jf. lov nr. 493 af 12. maj 2010 om ændring af lov om sikkerhed til søs, sømandsloven og forskellige andrelove og om ophævelse af lov om forhyring af skibsmandskab (Gennemførelse af konventionen om søfaren-des arbejdsforhold, modernisering af bestemmelser om tilsyn, forbud mod spiritussejlads i grønlandsk far-vand m.v.). Det er nærmere beskrevet i lovens forarbejder jf. lovforslaget L 100 fremsat den 13. januar 2010(FT 2009-10).Det er i lovforslaget L 100 bl.a. anført, at bødeniveauet ved såkaldte almindelige overtrædelser bør værehenholdsvis 20.000 kr. for rederiet, det sikkerhedsansvarlige selskab eller arbejdsgiveren og 5.000 kr. forskibsføreren eller andre officerer. Bøden fordobles, hvis overtrædelsen har medført alvorlig personskadeeller død. Ved de såkaldte grove overtrædelser fx bevidst negligering af forhold, som indebærer åbenlysfare, er udgangspunktet bøder på 40.000 kr. (ved særligt grove overtrædelser dog mindst 75.000 kr.) til rede-riet/det sikkerhedsansvarlige selskab/ arbejdsgiveren og 10.000 kr. til skibsofficererne. Også i disse tilfældefordobles bøderne, hvis overtrædelsen har medført alvorlig person skade eller død. Der er endvidere i forar-bejderne angivet en række andre forhold, som giver anledning til, at der anvendes et højere bødeniveau, fxhvis unge under 18 år er kommet til skade eller har været i fare herfor.Bødeniveauet ved overtrædelse af lovens bestemmelser vedr. forvoldelse af søulykke ved grov fejl ellerforsømmelse i tjenesten samt grov eller gentagen navigation i strid med godt sømandskab er anvist til 20.000kr. (ved særligt grove overtrædelser dog 40.000 kr.) til rederiet/det sikkerhedsansvarlige selskab/ arbejdsgi-veren og 5.000 kr. til skibsofficeren. Også disse bøder fordobles, hvis overtrædelsen har medført alvorligpersonskade eller død.Det fremgår af lovforslaget L100, at det angivne bødeniveau forudsætter, at der ikke er udvist så grove for-hold, at frihedsstraf kommer på tale. Det fremgår endvidere af forarbejderne til arbejdsmiljøloven, jf. L 48(FT 2008/1), som har dannet baggrund for bødeniveauet i søsikkerhedsloven, at det kun i få tilfælde har væ-ret overvejet at anvende frihedsstraf inden for arbejdsmiljølovens område, og at frihedsstraf kun forudsættesanvendt ved meget grove overtrædelser.2.2.1.2. FærdselslovenFærdselslovens straffebestemmelser fremgår af lovens §§ 117-118 a. Færdselslovsovertrædelser straffessom udgangspunkt med bøde. For nogle overtrædelser kan straffen dog i visse tilfælde stige til fængsel. Det

drejer sig f.eks. om spirituskørsel, narkokørsel, særlig hensynsløs kørsel, kørsel i frakendelsestiden og kørseluden at have erhvervet førerret.Strafferammen i færdselslovens § 118, stk. 5, blev ved lov nr. 716 af 25. juni 2010 om ændring af færd-selsloven og straffeloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel, indførelse af alkolåsordning og udvidet mu-lighed for udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.) skærpet fra fængsel i indtil 1 år til fængsel iindtil 1 år og 6 måneder. Det fremgår af motiverne bag denne lovændring, jf. de almindelige bemærkningerpkt. 3.2.2. i lovforslag L 179 af 26. marts 2010 (FT 2009-10), at førere, som forsætligt har forvoldt skade påandres person eller ting, forsætligt har fremkaldt fare herfor eller som i øvrigt har ført motordrevet køretøj påsærlig hensynsløs måde, som altovervejende udgangspunkt bør straffes med fængsel i 30 dage. Det fremgårdog også, at udgangspunktet kan fraviges i såvel opadgående som nedadgående retning efter domstoleneskonkrete skøn.2.2.2. Den foreslåede ordningSom beskrevet oven for er der andre og højere strafferammer for overtrædelser af søsikkerhedsloven endfor overtrædelser af færdselsloven. Søsikkerhedsloven har også et bredere sigte end navigatoriske fejl, idetbestemmelserne om forvoldelse af søulykker fx også omfatter arbejdsulykker, der ikke har direkte sammen-hæng med skibets navigation. Det er ikke hensigten at ændre herpå, ligesom der ikke er fundet behov for atændre lovens strafferammer.Forholdene til søs kan af flere årsager ikke sidestilles med særlig hensynsløs kørsel. Det skyldes først ogfremmest, at trafikforholdene til søs adskiller sig væsentligt fra trafikforholdene på landjorden. Kørsel pålandjorden er kendetegnet ved, at føreren ved at være uopmærksom blot i få sekunder under kørslen udsætterandre for alvorlig fare. Til søs vil der i de fleste tilfælde være en væsentligt øget responstid. Navigationenforudsætter desuden i langt videre omfang end ved kørsel et samspil mellem flere personer, dels på de enkel-te skibe og dels skibene imellem. Tekniske hjælpemidler som fx radar, AIS og radio anvendes endvidere ividt omfang i forbindelse med navigationen. Hertil kommer, at det forholdsvis sjældent i forbindelse medsærlig hensynsløs sejlads forvoldes skade på andre skibe eller de ombordværende på disse. Det vurderesderfor hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt at gennemføre en generel omlægning af sanktionerne indenfor lov om sikkerhed til søs i forbindelse med forvoldelse af ulykker til søs og sejlads i strid med godt sø-mandskab, så de svarer til færdselsloven. Det vurderes derimod hensigtsmæssigt i forbindelse med en juste-ring af søsikkerhedslovens § 29 at lægge op til at domstolene, når den konkrete straf skal fastsættes i de en-kelte sager om forvoldelse af søulykke og sejlads i strid med godt sømandsskab, anvender et højere strafni-veau end det hidtidige.Det er sigtet at der skal ske følgende ændringer:Forarbejderne til den gældende lov om sikkerhed til søs lægger som anført op til, at der ved straf for over-trædelse af bestemmelserne i lovens § 29 om forvoldelse af søulykke og sejlads i strid med godt sømand-skab, som udgangspunkt anvendes et bødeniveau svarende til det, som anvendes ved de såkaldte almindeligeovertrædelser. Det vurderes, at der fremover ved overtrædelser af § 29 bør tages udgangspunkt i det bødeni-veau, som anvendes ved grove overtrædelser hvilket som udgangspunkt vil medføre en fordobling af de al-mindelige bødeniveau for disse overtrædelser. Det betyder, at udgangspunktet vil være bøder på 40.000 kr.(ved særligt grove overtrædelser dog mindst 75.000 kr.) til rederiet/det sikkerhedsansvarlige sel-skab/arbejdsgiveren og 10.000 kr. til skibsofficererne. Bøderne fordobles, hvis overtrædelsen har medførtalvorlig personskade eller død, eller hvis andre forhold giver anledning til, at der anvendes et højere bødeni-veau, fx hvis unge under 18 år er kommet til skade eller har været i fare herfor.Derudover vurderes det, at der, når den pågældende med sin sejlads helt har ladet hånt om hensynet til an-dres liv og sikkerhed på søen og bragt disse i alvorlig fare, som udgangspunkt altid bør anvendes frihedsstraf.Som eksempler på sådan helt uacceptabel og groft hensynsløs sejlads kan nævnes sejlads af chikanøs karak-ter med speedbåde og vandscootere for høj hastighed på steder med mange mindre både eller med badende ivandet, tilfælde hvor større skibe sejler i tæt befærdede farvande som fx Øresund uden bemanding af broen,eller tilfælde hvor støre skibe sejler i sådanne farvande i tæt tåge uden anvendelse af radar eller andre påbud-te hjælpemidler. Ved overtrædelser af bestemmelsen i § 29 forudsættes anvendelse af frihedsstraf i øvrigt ioverensstemmelse med almindelige strafferetlige principper at bero på en samlet vurdering af den ansvarspå-dragende adfærd og sagens omstændigheder.

Endelig er der fundet behov for at justere bestemmelsen i § 29, stk. 2, 1. pkt., som omhandler sejlads istrid med godt sømandskab, således at den, udover skibets fører, også kommer til at omfatte personer, dervirker som styrmand.Der henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.2.3. Undersøgelse af dykkerulykker2.3.1. Gældende retEfter § 2, stk. 1, i lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs skal Den Maritime Havarikommissionundersøge meget alvorlige ulykker til søs, som involverer danske skibe, eller som har fundet sted på dansksøterritorium, eller hvortil der i øvrigt er knyttet væsentlige danske interesser.Efter lovens § 3, stk. 1, kan Den Maritime Havarikommission endvidere beslutte at undersøge hændelser,hvor der har været risiko for en ulykke til søs, og andre ulykker til søs, end de i lovens § 2, stk. 1, nævnte,som involverer danske skibe, eller som har fundet sted på dansk søterritorium, eller hvortil der i øvrigt erknyttet væsentlige danske interesser.I henhold til lovens § 3, stk. 3, nr. 2, undersøger Den Maritime Havarikommission ikke ulykker og hændel-ser til søs, som alene involverer fritidsfartøjer, der anvendes som sådant.Det er i EU-direktivet om de grundlæggende principper for undersøgelser af ulykker i søtransportsektoren(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/18/EF af 23. april 2009 om de grundlæggende principper forundersøgelser af ulykker i søtransportsektoren og om ændring af Rådets direktiv 1999/35/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF) og i lovforarbejderne til sikkerhedsundersøgelsesloven, jf. lov-forslag nr. L 147 af 23. februar 2010, forudsat, at begrebet ”ulykke til søs” skal forstås i overensstemmelsemed definitionerne i FN’s internationale søfartsorganisations (IMO) kode om undersøgelser af ulykker oghændelser til søs. Direktivet og IMO-kodens definition anses normalt ikke at omfatte dykkerulykker, bortsetfra ulykker på skibe, som er særligt konstrueret til udførelse af dykkerarbejde, og i praksis omfatter de under-søgelser, som foretages inden for direktivets rammer, ikke dykkerulykker. Dette er også tilfældet i de øvrigeEU-medlemsstater. Dykkerulykker er i øvrigt ikke omtalt i sikkerhedsundersøgelsesloven og lovbemærknin-gerne hertil.2.3.2. Den foreslåede ordningDet vurderes, at Den Maritime Havarikommission fremover bør gives en generel mulighed for at undersø-ge ulykker i forbindelse med dykkerarbejde. Den Maritime Havarikommission skal kunne undersøge endykkerulykke, såfremt Den Maritime Havarikommission skønner, at omstændighederne ved ulykken har haften sådan karakter, at undersøgelsen vil kunne bidrage til den forebyggelse, som er det centrale formål medDen Maritime Havarikommissions arbejde.På den baggrund foreslås det, at Den Maritime Havarikommission fremover skal kunne undersøge dykker-ulykker, uanset om ulykken efter direktivet og den internationale kode anses som en ”ulykke til søs”. For-slaget indebærer således, at Den Maritime Havarikommission får kompetence til at undersøge ulykker opstå-et i forbindelse med dykkerarbejde, som er omfattet af dykkerloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 20. juli2010.Det vurderes imidlertid hensigtsmæssigt, herunder navnlig ud fra ressourcehensyn, at den foreslåede ord-ning ikke kommer til at indebære, at Den Maritime Havarikommission skal foretage undersøgelse af enhverdykkerulykke. Der lægges i stedet op til at give Den Maritime Havarikommission mulighed for at skønne,hvorvidt omstændighederne ved en dykkerulykke har haft en sådan karakter, at en undersøgelse vil værerelevant set i forhold til de forebyggelseshensyn, som udgør sikkerhedsundersøgelseslovens centrale formål.Svarende til afgrænsningen i lovens § 3, stk. 3, nr. 2, hvorefter Den Maritime Havarikommission ikke un-dersøger ulykker og hændelser til søs, som alene involverer fritidsfartøjer, der anvendes som sådant, læggesder derudover op til at afgrænse rækkevidden af den foreslåede ordning til erhvervsdykkerulykker. Det be-mærkes i den henseende, at særlige dykkeropgaver såsom redningsopgaver eller lignende, herunder opgaver,som løses af redningsberedskaberne, efter dykkerloven betragtes som dykkerarbejde, uanset at arbejdet ivisse tilfælde udføres uden vederlag.Det bemærkes for god ordens skyld endelig, at den bemyndigelse, som findes i lovens § 3, stk. 4, hvorefterdet administrativt er muligt at fastsætte regler om, hvad der skal anses som ulykker til søs og hændelser mv.,

ikke er forudsat at skulle anvendes til at fastsætte regler om undersøgelse af dykkerulykker. I lovforarbejder-ne til lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs, jf. lovforslag nr. L 147 af 23. februar 2011, er detsåledes forudsat, at denne bestemmelse alene vil blive anvendt til at gennemføre justeringer, der er nødven-dige som følge af ændringer i de bagvedliggende internationale definitioner og afgrænsninger på området.2.4. Andre justeringer af søfartslovgivningenDer foreslås mindre justeringer i de regler vedrørende HNS-konventionen, der indsættes som sølovens ka-pitel 11 ved lov nr. 618 af 12. juni 2013 om ændring af søloven og forskellige andre love, der ikke er sat ikraft. Kapitlet vedrører ansvar for skade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stof-fer efter reglerne i HNS-konventionen. Der er alene tale om konsekvensændringer. Der henvises til bemærk-ningerne til § 5, nr. 1-2.Der foreslås desuden at foretage en mindre justering af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., der ale-ne er en konsekvensændring af ændringen af en ændring af loven i 2010. Der henvises til bemærkningerne til§ 6.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeEffektiviseringen af lodsmarkedet vil have økonomiske og administrative konsekvenser for DanPilot. Ef-fektiviseringen vil på den ene side have positive økonomiske og administrative konsekvenser for DanPilot,idet særligt justeringen af forsyningspligten og lodspåsætningsstederne samt muligheden for at levere andremaritime tjenesteydelser end lodsning vil give DanPilot mulighed for at opnå effektiviseringsgevinster. Kon-kurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger vil på den anden side kunne have negative konsekvenser forDanPilots økonomi, idet konkurrencen potentielt kan indebære, at DanPilot vil komme til at gennemførefærre gennemsejlingslodsninger end i dag.Disse konsekvenser mindskes dog af, at de private lodserier kan pålægges at betale et forsyningsbidrag vedforetagelse af gennemsejlingslodsning. Forsyningsbidraget, der har fiskal karakter, vil blive fastsat på deårlige finanslove såfremt det bliver nødvendigt. Provenuet heraf skal anvendes til opretholdelse af forsy-ningspligten på regionallodsningsområdet. Det forventes, at det samlede provenu fra forsyningsbidraget bli-ver i størrelsesordenen 4-9 mio. kr. årligt.Det forventes på den baggrund, at effektiviseringsgevinsterne, provenuet fra forsyningsbidraget på gen-nemsejlingslodsninger samt muligheden for, at DanPilot kan udvide sin virksomhed med visse andre mariti-me tjenesteydelser end lodsning vil indebære, at effektiviseringen af lodsområdet samlet set vil have positiveøkonomiske og administrative konsekvenser for DanPilot.Den foreslåede skærpelse af strafniveauet ved forvoldelse af søulykke, herunder den potentielt øgede an-vendelse af frihedsstraf, forventes ikke at indebære stigning i strafmassen, som vil medføre en belastning afde danske fængsler mv. af videre betydning. Det forudsættes endvidere, at politiets kontrol udføres inden forde eksisterende rammer.Eventuelle økonomiske konsekvenser af den foreslåede adgang for Den Maritime Havarikommission til atundersøge dykkerulykker vil blive holdt inden for Erhvervs- og Vækstministeriets eksisterende ramme.De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konse-kvenser for det offentlige.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetEffektiviseringen af lodsmarkedet forventes at have positive økonomiske konsekvenser for skibsejere ogprivate lodserier. Effektiviseringen forventes at medføre lavere priser for lodsning og større fleksibilitet iforhold til lodsydelsen, hvilket vil være til gavn for skibsejerne. Muligheden for at private lodserier kan fore-tage gennemsejlingslodsninger i et nærmere bestemt omfang vil desuden forbedre de private lodseriers mu-ligheder for at udvide deres virksomhed og potentielt opnå større indtjening herved. Det forventes, at forsy-ningsbidraget bliver i størrelsesordenen 4-9 mio. kr. årligt.De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for er-hvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

6. Miljømæssige konsekvenserEffektiviseringen af lodsmarkedet forventes at have positive konsekvenser for miljøet. Øget effektivitet oglavere priser på lodsmarkedet forventes således at kunne medvirke til at sikre, at flest mulige skibe vælger atanvende lods, hvilket vil være med til at sikre sejladssikkerheden og dermed beskytte havmiljøet mod foru-reningsulykker.De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenEffektiviseringen af lodsmarkedet gennemføres i overensstemmelse med EU-retten, herunder reglerne omstatsstøtte.Det bemærkes vedrørende undersøgelse af dykkerulykker, at det fremgår af direktivet om de grundlæggen-de principper for undersøgelse af ulykker i søtransportsektoren, at det kan henlægges andre undersøgelser tilDen Maritime Havarikommission, såfremt dens uafhængighed ikke derved bringes i fare.Det følger af forslaget til ændring af sølovens kapitel 11 vedrørende HNS-konventionen, at domstolsafgø-relser, der træffes af en ret i en anden EU-medlemsstat, anerkendes og fuldbyrdes i overensstemmelse medde relevante interne fællesskabsbestemmelser (for tiden Bruxelles I-forordningen). Der er tale om konse-kvensændringer som følge af Danmarks tiltræden på mellemstatsligt grundlag af reglerne i Bruxelles I-forordningen.De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have relevans for EU-retten.8. Hørte myndigheder og organisationer[Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Advokatrådet, Assuranceforeningen SKULD, Bilfærgernes Rederiforening, CO-SEA, Danmarks Fiskeri-forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Skibsmæglerforening, DanskeHavne, Dansk Industri, Danske Lodser, Dansk Metals Maritime Afdeling, Danske Maritime, Dansk RibCharterforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Dansk Sejlunion, FOA, Fagligt Fælles Forbund (3F),Finansrådet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, Foreningen af Småøernes Færgeselskaber, For-sikring & Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, HORESTA, Kommunernes Landsfor-ening, Landsorganisationen i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Offentligt Ansattes Organisationer, Ra-diotelegrafistforeningen af 1917, Rederiforeningen af 2010, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af MindreErhvervsfartøjer, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere– Dansk Navigatørforening og Træskibssammenslutningen.]9. Sammenfattende skemaPositiveudgifterkonsekvenser/mindre Negativeser/medudgifterIngen.konsekven-

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås, at mindre havne defineres i nr. 12 som de havne, der ikke er en del af det transeuropæisketransportnet, TEN-T. Definitionen ligger til grund for fastlæggelsen af DanPilots forsyningspligt, jf. forslagettil ændring af lodslovens § 19. Afgrænsningen skal derfor ses i forhold til de forskellige behov for at stillelods til rådighed i disse havne og i de større havne.Definitionen henviser til det transeuropæiske transportnet, TEN-T, der er fastlagt i [Forslag til Europapar-lamentets og Rådets forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet/* KOM/2011/0650, der træder i kraft den. 21. december 2013.]. TEN-T nettet udgør et centralt transportnet.Det defineres på grundlag af en havns godsomsætning, om denne havn er en del af nettet. Der sondres iTEN-T-retningslinjerne imellem det samlede net (comprehensive network) og et prioriteret hovednet (corenetwork), som udgør en andel af det samlede net. De mindre havne er de havne, der ikke er en del af detsamlede net.Til nr. 2Af- og påsætning af lodser skal ske, hvor det er forsvarligt af hensyn til lodsen, men også af hensyn til sej-ladssikkerheden. Med den nye formulering tilsigtes en større fleksibilitet end hidtil, idet Søfartsstyrelsen vilkunne godkende nedlæggelse af lodsmærker eller oprettelse af nye lodsmærker efter ønske fra de danskelodserier. En forudsætning for godkendelsen vil være, at af- og påsætning af lods ikke sker på steder, hvor ensådan aktivitet er til skade for sejladssikkerheden. Det er ikke hensigten, at de nærmere regler herom skalangive bestemte placeringer, reglerne skal derimod angive principper for godkendelse og proceduren i for-bindelse hermed. Reglerne vil blive udarbejdet i tæt samarbejde med de berørte parter.Der er ikke knyttet en særlig forsyningspligt til et lodspåsætningssted. Udpegningen af et lodspåsætnings-sted sker for at sikre, at der er klarhed om, hvor skibene efter aftale vil kunne tage lods om bord eller sætteen lods af.Til nr. 3Med henblik på at indføre mulighed for gennemførelse af en ansøgningsordning med konkurrenceudsættel-se af gennemsejlingslodsninger, i overensstemmelse med lodsanalysens anbefaling 1, foreslås det at modifi-cere det gældende forbud i lodslovens § 13, stk. 1, mod, at andre lodser end DanPilots lodser må foretagegennemsejlingslodsninger.Andre lodser end DanPilots lodser må kun foretage gennemsejlingslodsninger i tilfælde, hvor det lodseri,som de er knyttet til, som led i ansøgningsordningen har fået tilladelse af Søfartsstyrelsen til at foretage gen-nemsejlingslodsning, jf. stk. 2, og kun inden for den kvote, som lodseriet råder over. DanPilots lodser vilfortsat have en ubegrænset ret til at foretage gennemsejlingslodsning og Danpilot vil fortsat have forsy-ningspligt med gennemsejlingslodsninger, jf. forslagets § 24. Det vil således være op til den enkelte skibsejerat vælge, om vedkommende vil hyre DanPilots lodser eller et privat lodseri, der har tilladelse til at foretagegennemsejlingslodsning, til at foretage gennemsejlingslodsning af skibet.

Der foreslås med det nye stk. 2 i lodslovens § 13, iværksat en indfasning af konkurrenceudsættelse på endel af gennemsejlingslodsningerne. Private lodserier kan således ansøge Søfartsstyrelsen om tilladelse til attilbyde et vist antal lodsninger. Konkurrenceudsættelsens omfang vil blive fastsat af erhvervs- og vækstmini-steren i medfør af det foreslåede stk. 3.Konkurrenceudsættelsen vil blive påbegyndt i 2016, således at konkurrenceudsættelsen af lodsydelsen i2016 skal afgrænses til 300 lodsninger på strækningen mellem Bornholm og Skagen gennem Storebælt ellerdele heraf.Erhvervs- og vækstministeren vil dog kunne justere antallet af konkurrenceudsatte lodsninger og udvideruten til også at omfatte lodsning gennem Øresund. Ved vurderingen heraf vil konkurrenceudsættelsens be-tydning for søfartserhvervet, lodserierne samt sejladssikkerheden være afgørende. Markedet skal være fuldtkonkurrenceudsat i 2020.Konkurrence på markedet for gennemsejlingslodsninger indfases således gradvist, startende med de 300lodsninger i 2016. Ultimo 2016 vurderes den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde med henblik på at opnåfuld konkurrence på lodsmarkedet inden udgangen af 2020, herunder på hvilken måde konkurrenceudsættel-sen løbende øges frem mod 2020.Det er hensigten med det forslåede stk. 4 i lodsloven, at der etableres en årlig ansøgningsrunde, og at dersom led heri meddeles tilladelse for et år ad gangen. Tilladelsen til at foretage gennemsejlingslodning kangives til lodserier, der har eller må forventes ville have ansat et tilstrækkeligt antal lodser med gyldige lods-certifikater. Det vil fortsat være et krav – af hensyn til sejladssikkerheden – at lodserier og de lodser, somudfører lodsningerne, har opnået de nødvendige tilladelser og certifikater.Alle lodserier, herunder udenlandske, der råder over lodser med danske certifikater til at foretage lodsningpå strækningen, og i øvrigt opfylder kravene til lodserier i Danmark, kan ansøge om tilladelse til at foretagegennemsejlingslodninger. Lodsning forudsætter, at lodseriet råder over lodser med gyldige lodscertifikaterudstedt af Søfartsstyrelsen, og som omfatter det pågældende farvand og den pågældende skibstype.Da der er behov for en balanceret tilgang til konkurrenceudsættelsen, så forsyningssikkerheden og sejlads-sikkerheden på de mindre havne kan opretholdes, skal de private lodserier, der som led i ordningen foretagergennemsejlingslodsninger, betale et forsyningsbidrag, således at disse lodserier også bidrager til at oprethol-de forsyningspligten på de nuværende urentable dele af regionallodsningsområdet frem mod 2020. Forsy-ningsbidraget fastsættes årligt på finansloven og vil afhænge af behovet for finansiering på regionallods-ningsområdet.Der foreslås med det nye stk. 5 i lodslovens § 13, at Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om an-søgningsprocessen, krav til ansøgningen og tilladelsen til gennemsejlingslodsning. Det er hensigten, at denærmere regler bl.a. kan omfatte ansøgningsfrister og krav til dokumentation af ansøgningen.Et lodseri kan ansøge om alle de konkurrenceudsatte lodsninger eller en del heraf. Søfartsstyrelsen vilmeddele tilladelse til de private lodserier, således at tilladelsen omfatter et antal lodsninger, der højst mod-svarer det private lodseris forventede lodskapacitet på området. Flere private lodserier vil kunne meddelestilladelse, således at de vil skulle konkurrere indbyrdes om at tilbyde de omfattede gennemsejlingslodsnin-ger.Hvis der er flere lodserier, der ansøger om tilladelse til at foretage lodsning, fordeles antallet af lodsningerefter hvilket selskab der har de tilstrækkelige kompetencer til at foretage lodsningen, og – i det omfang det erudførligt i praksis - kan tilbyde rederierne den laveste pris.I dag indberettes hver lodsning til Søfartsstyrelsen, og når et lodseri har opbrugt den tildelte kvote på gen-nemsejlingslodsningerne, kan lodseriet kun foretage yderligere gennemsejlingslodsninger, såfremt dets tilla-delse fornyes for det efterfølgende kalenderår.Det foreslås, at det, som efter § 13, stk. 2, i den gældende lodslov, skal være forbudt at formidle andre per-soner til gennemsejlingslodsning end de lodser, der må foretage gennemsejlingslodsning i henhold til loven.Det indebærer, at man til gennemsejlingslodsning kun må formidle lodser, der er ansat i DanPilot eller i lod-serier, som har tilladelse til at foretage gennemsejlingslodsning efter stk. 1 og kun indenfor tilladelsens ram-mer.Det foreslåede nye stk. 7 i lodslovens § 13, er en uændret videreførelse af § 13, stk. 3, i lodsloven. Derhenvises derfor til bemærkningerne til lovforslaget bag den gældende lodslov, L 210, FT 2005/1 (bemærk-ningerne til forslagets § 13).

Lovforslaget omfatter kun højsølodsninger i det omfang, disse foretages på grundlag af dansk lodscertifi-kat. Fra dansk område må der af sejladssikkerhedsmæssige årsager dog kun anvises lodser, der er i besiddel-se af et lodscertifikat, der er udstedt af en kyststat til det pågældende område i overensstemmelse med IMO’sanbefalinger.Til nr. 4Det foreslås, at et privat lodseris tilladelse til at tilbyde gennemsejlingslodsning skal kunne tilbagekaldes,hvis et lodseri ikke længere opfylder betingelserne i forslagets § 13, og regler fastsat i medfør af forslaget til§ 13, dvs. betingelserne for at opnå tilladelsen, hvis det pågældende lodseri foretager flere gennemsejlings-lodsninger end tilladelsen omfatter eller i øvrigt groft eller gentagne gange overtræder denne lov eller reglerudstedt i medfør af loven.Det vurderes af hensyn til sejladssikkerheden nødvendigt at indsætte denne tilbagekaldelsesmulighed for atsikre, at de private lodserier lever op til standarderne i reguleringen af lodsområdet.Til nr. 5DanPilots forsyningspligt med lodsninger i lodslovens § 19 foreslås justeret. For regionallodsning sondresder således mellem forsyningspligten i henholdsvis de mindre havne og øvrige havne, således at forsynings-pligten reduceres i de mindre havne. Sondringen skal ses i forhold til de forskellige behov for at stille lods tilrådighed i disse havneVarslerne for bestilling af lods ændrer de gældende varsler i bekendtgørelse nr. 1142 af 18. november 2006om bestilling af lods.Det følger af den foreslåede stk. 1, i lodslovens § 19 at DanPilot fortsat vil have forsyningspligt for gen-nemsejlingslodsning gennem det danske søterritorium og den danske eksklusive økonomiske i samme om-fang som i dag. Det vil sige, at DanPilot fortsat har pligt til at stille lods til rådighed for skibe, der måtte øn-ske det, eller som er omfattet af lodspligt i disse områder.Det følger desuden af stk. 1, at den gældende forsyningspligt for gennemsejlingslodsning opretholdes, så-ledes at DanPilot har forsyningspligt med gennemsejlingslodsning hele døgnet rundt. Det gældende varsel på18 timer for bestilling af lods til gennemsejlingslodsning fastholdes.Det foreslås i stk. 2, at forsyningspligten justeres for regionallodsning til eller fra store/mellemstore danskehavne, således at DanPilot har forsyningspligt med regionallodsning af skibe til eller fra store/mellemstoredanske havne hele døgnet rundt med et varsel på 24 timer for bestilling af lods til havn og et varsel på 4 ti-mer ved lodsning fra havnen. De mellemstore og store havne er de havne, der ikke defineres som mindrehavne i den foreslåede § 3, nr. 12, i lodsloven. Der vil således være tale om havne, der er en del af det trans-europæiske transportnet, TEN-T, der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1..Bestillingstiden for regionallodsninger, der påbegyndes i en mellemstor/stor havn, svarer til det varsel, dergælder i dag (4 timer), imens bestillingstiden for regionallodsninger, der afsluttes i en mellemstor/stor havnforlænges fra 18 til 24 timer.Det foreslås i stk. 3, at forsyningspligten justeres for regionallodsning til eller fra mindre danske havne, så-ledes at DanPilot har forsyningspligt med regionallodsning af skibe til eller fra mindre danske havne i 12sammenhængende timer i løbet af døgnet. Det vil være op til DanPilot og den konkrete havn at aftale, hvor-når lodsperioden på 12 timer skal ligge i løbet af døgnet. Hvis DanPilot vælger at foretage lodsninger udenfor det aftalte tidsrum, kan DanPilot eller en anden aktør tage en højere, markedsbestemt pris for dette. Dettevil fremgå af de regler om DanPilots priser, som vil blive fastsat i medfør af lovens § 19 a. En mindre havndefineres i den foreslåede § 3, nr. 12, i lodsloven som en havn, der ikke er en del af det transeuropæisketransportnet, TEN-T, der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.Bestillingstiden for regionallodsningertilmindre havne bliver forlænget fra det det varsel på 18 timer, dergælder i dag, til 24 timer. For regionallodsninger, der påbegyndes i en mindre havn, vil bestillingsvarsletvære det samme som i dag, dvs. 4 timer.For højsølodsning, som foregår i andre kyststaters eksklusive økonomiske zoner i Den Engelske Kanal,Nordsøen, Skagerak, Kattegat og Østersøen fastholdes det hidtidige varsel på 18 timer uændret.

DanPilot er efter det foreslåede stk. 5 ikke forpligtet til at lodse et skib, hvis bestillingsvarslerne ikke over-holdes. DanPilot kan dog vælge at foretage lodsninger såfremt det kan indpasses i dets øvrige arbejde. ogtage en højere pris herfor, så DanPilots udgifter som følge af de overtrådte varsler dækkes af betalingen.DanPilot kan allerede i dag indgå samarbejdsaftaler med private om opfyldelse af forsyningspligten, jf. dengældende lodslovs § 19, stk. 5. Danpilot skal efter forslaget til det nye stk. 6 i lodsloven fortsat kunne indgåsådanne aftaler. DanPilot vil således kunne indgå aftaler om foretagelse af lodsninger med private lodserierog havne, der har de påkrævede certifikater m.v.Efter det foreslåede stk. 7 vil DanPilot kunne indgå særlige aftaler med redere om benyttelse af lods, såle-des at aftalerne bl.a. kan omhandle vilkår for bestilling af lods og betaling for lods, der fraviger de almindeli-ge regler herom, jf. de foreslåede § 19, stk. 1-4, og § 19 a i lodsloven. Det kan fx være relevant i mindre hav-ne, hvor der udelukkende efterspørges lods på bestemte tidspunkter af året, eller hvor der af anden årsag er etmeget begrænset antal sejladser. DanPilots mulighed for at indgå sådanne aftaler forudsætter, at DanPilotkonkurrerer på markedsvilkår – dvs. ikke overfører midler fra den ikke-konkurrenceudsatte gennemsejlings-lodsninger til lodsninger foretaget ved særaftaler.Til nr. 6Bestemmelsen er en uændret videreførelse af § 19, stk. 4, i den gældende lodslov. Der henvises derfor tilbemærkningerne til lovforslaget bag § 19, stk. 4, i den gældende lodslov, L 124, FT 2011/1 (bemærkningernetil forslagets § 3, nr. 4).Det er hensigten, at den gældende takststruktur med faste takster som udgangspunkt skal videreføres, menmed mulighed for, at DanPilot efter den foreslåede § 19, stk. 8, i lodsloven kan indgå aftaler med skibsejereom lodsning, der fraviger de priser, der som udgangspunkt vil gælde. Der er desuden på sigt mulighed for atindføre maksimale takser for lodsning foretaget af DanPilot.Til nr. 7Bestemmelsen indeholder alene en konsekvensrettelse af henvisningen til lodslovens § 13 som følge afændringerne, der foretages i § 13.Til nr. 8Det foreslås at tilføje i lodslovens § 33 a, at Søfartsstyrelsens afgørelser om afslag på en ansøgning om til-ladelse til at foretage gennemsejlingslodsning og afgørelser om tilbagekaldelse af en sådan tilladelse skalkunne indbringes for Ankenævnet for Søfartsforhold. Afgørelserne skal dermed ikke kunne indbringes forErhvervs- og Vækstministeriets departement.Den almindelige klageordning i forhold til lodsloven er, at afgørelser truffet af Søfartsstyrelsen i medfør aflodsloven som hovedregel ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, men at en række afgørel-ser dog kan indbringes for Ankenævnet for Søfartsforhold, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 744 af 24. juni 2013om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.Det følger ordningen, der gælder for en række andre afgørelser truffet i henhold til lodsloven såsom afslagpå lodscertifikat og afslag på lodsfritagelsesbevis. Baggrunden herfor er, at Søfartsstyrelsens tilsyn medlodsvirksomhed skal være adskilt fra driften af DanPilot. DanPilot er ejet af erhvervs- og vækstministeren,og der bør derfor ikke være klageadgang fra Søfartsstyrelsen til Erhvervs- og Vækstministeriets departement.Til § 2Til nr. 1Det foreslås, at der indsættes hjemmel i lov om Danpilot til, at give Danpilot mulighed for at supplere sinvirksomhed med andre maritime tjenesteydelser end de tjenesteydelser, som DanPilot kan levere i dag.DanPilot får dermed mulighed for at lade sine lodsbåde indgå i andre aktiviteter såsom trossetjeneste, bug-sering, proviantering af skibe og lignende ydelser med tilknytning til skibsfartserhvervet.Det er en forudsætning for DanPilots varetagelse af andre maritime tjenesteydelser end lodsning, at DanPi-lot ved salg af disse tjenesteydelser opererer på markedsvilkår og sælger ydelserne på samme vilkår, som en

privat udbyder ville gøre. Dette for at sikre, at udvidelsen af DanPilots virksomhed ikke indebærer unfairkonkurrence eller statsstøtte. For at skabe gennemsigtighed og undgå konkurrenceforvridning fastlægges etkrav om særskilt regnskabsaflæggelse for de andre maritime tjenesteydelser, jf. bemærkningerne til det fore-slåede nr. 2 nedenfor.Til nr. 2DanPilot skal allerede i dag udarbejde og aflægge særskilt regnskab for henholdsvis gennemsejlingslods-ninger og regionallodsninger. Ændringen indebærer, at DanPilot også skal udarbejde og aflægge særskiltregnskab for de andre maritime tjenesteydelser, som DanPilot med den foreslåede ændring af § 2 i lov omDanpilot får adgang til at levere.Kravet om særskilt regnskabsaflæggelse for de andre maritime tjenesteydelser fastsættes for at skabe gen-nemsigtighed og undgå konkurrenceforvridning bl.a. i lyset af, at DanPilots eneret på gennemsejlingslods-ninger opretholdes delvist med nærværende lovforslag.Kravet om særskilt regnskabsaflæggelse indebærer, at DanPilot skal holde den interne bogføring vedrøren-de henholdsvis gennemsejlingslodsninger, regionallodsninger og andre maritime tjenesteydelser adskilt, til-dele eller fordele alle omkostninger og indtægter korrekt på grundlag af konsekvent anvendte og objektivtbegrundede omkostningsregnskabsprincipper og klart fastlægge, efter hvilke omkostningsregnskabsprincip-per de adskilte regnskaber føres.Det forudsættes i den forbindelse, at det i DanPilots særskilte regnskaber for regionallodsninger, gennem-sejlingslodsninger og andre maritime tjenesteydelser anføres, hvilke lodsninger og andre maritime tjeneste-ydelser, der er omfattet af en storkundeaftale. Det skal således angives klart i regnskaberne hvilken storkun-deaftale, de specifikke lodsninger og andre maritime tjenesteydelser er omfattet af, samt den aftalte pris fordisse ydelser.Til § 3Til nr. 1Ændringen indebærer, at bestemmelsen i lovens § 29, stk. 2, 1. pkt., om grov eller gentagen sejlads i stridmed godt sømandskab kommer til at omfatte såvel den, der virker som skibsfører, som den, der virker somstyrmand.Skibsføreren er den øverst ansvarlige på skibet. Han skal efter bestemmelsen i lovens § 10 sikre, at skibeter i sikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig forsvarlig stand. Skibsføreren er den person om bord på et skib,som det påhviler at sikre, at der til stadighed opretholdes vagt på skibet, når det er udenfor havn eller beskyt-tet ankerplads, og at skibets sejlads er planlagt med anvendelse af de søkort mv., som er nødvendigt for denforestående rejse. Det er endvidere skibsføreren, som skal sikre, at de øvrige besætningsmedlemmer er behø-rigt orienteret om deres opgaver og effektivt kan koordinere disse i nødsituationer. Styrmanden er den, dervirker som navigatør af skibet, når skibets fører ikke selv udfører denne.Det er hensigten, at der fremover ved udmåling af bøder skal anvendes det højere bødeniveau, som der eromtalt i pkt. 2.2.2 ovenfor. Det er endvidere hensigten, at der som udgangspunkt altid bør anvendes friheds-straf ved sejladsmæssige overtrædelser af den karakter, som er beskrevet i afsnit 2.2.2. Det bemærkes, atfrihedsstraf for overtrædelse af § 29 efter en konkret bedømmelse også vil kunne anvendes i andre situatio-ner. Hvorvidt dette skal ske, vil efter de almindelige strafferetlige principper bero på en samlet vurdering afden ansvarspådragende adfærd og sagens omstændigheder. I en forbindelse bør de potentielle skader, som erforbundet med den pågældende adfærd, tillægges særlig vægt.Til § 4Til nr. 1Der lægges med den foreslåede bestemmelse op til, at Den Maritime Havarikommission kan beslutte atundersøge dykkerulykker. Det vurderes hensigtsmæssigt, at Den Maritime Havarikommission ikke er for-pligtet til at foretage sådanne undersøgelser, men har mulighed for at se, hvorvidt omstændighederne ved enkonkret ulykke har haft en sådan karakter, at en egentlig undersøgelse vil være relevant i forhold til de fore-

byggelseshensyn, som er lovens centrale formål. Det er dog Den Maritime Havarikommissions praksis, at fxsager, der vurderedes som meget alvorlige, undersøges. Det forudsættes også at blive tilfældet i relation tildykkerulykker.I henhold til afgrænsningen i lovens § 3, stk. 3, nr. 2, undersøger Den Maritime Havarikommission ikkeulykker og hændelser til søs, som alene involverer fritidsfartøjer, der anvendes som sådant. Svarende til den-ne afgrænsning lægges der med bestemmelsen op at afgrænse rækkevidden af den foreslåede udvidelse tilulykker vedrørende dykkerarbejde og dykkermateriel, som er omfattet af dykkerloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 936 af 20. juli 2010.Efter dykkerlovens § 3, stk. 1, må dykkerarbejde kun udføres af personer med bevis som erhvervsdykker.Dykkerarbejde omfatter således ikke rekreativ dykning, eller opgaver, der udføres i forbindelse hermed. Ef-ter det foreslåede vil Den Maritime Havarikommission dermed ikke skulle undersøge sådanne ulykker. Op-står der et særligt behov for i enkeltstående tilfælde at undersøge ulykker, som er sket under rekreativ dyk-ning, vil sådanne undersøgelser kunne udføres af Søfartsstyrelsen inden for rammerne af styrelsens alminde-lige tilsynsarbejde.Det følger af dykkerlovens § 2, stk. 1, nr. 2, at loven finder anvendelse på dykkermateriel, uanset om ma-teriellet anvendes ved dykkerarbejde eller i rekreativt øjemed. Baggrunden herfor skal findes i dykkerlovensformål, som navnlig sigter på at sikre liv og helbred for personer, der benytter dykkermateriel, samt på atfremme de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold for personer, der udfører dykkerarbejde. Dykkermateri-el, som anvendes ved rekreativ dykning, er i et vist omfang det samme, som anvendes ved dykkerarbejde.Det skønnes på denne baggrund hensigtsmæssigt at give Den Maritime Havarikommission mulighed for attræffe beslutning om at undersøge dykkermateriel, som har været anvendt i forbindelse med en ulykke opstå-et under rekreativ dykning.Særlige dykkeropgaver såsom redningsopgaver eller lignende, herunder opgaver, som løses af redningsbe-redskaberne, betragtes efter dykkerloven som dykkerarbejde, uanset at arbejdet i visse tilfælde udføres udenvederlag. Efter det foreslåede vil Den Maritime Havarikommission dermed kunne træffe beslutning om atundersøge ulykker sket under udførelse af sådanne opgaver samt dykkermateriel, som har været anvendt iforbindelse hermed.Til § 5Til nr. 1Med forslaget justeres det kapitel 11, der indsættes i søloven ved § 1, nr. 8, i lov nr. 618 af 12. juni 2013om ændring af søloven og forskellige andre love, der ikke er sat i kraft. Kapitlet vedrører ansvar for skadeopstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer efter reglerne i HNS-konventionen.Formålet med HNS-konventionen er at sikre, at skadelidte, der udsættes for en HNS-skade, kan opnå erstat-ning. Kapitlet forventes sat i kraft, når HNS-konventionen træder i kraft internationalt.Der er tale om rent tekniske konsekvensændringer som følge af lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring afretsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform).Til nr. 2Med forslaget justeres det kapitel 11, der blev indsat i søloven ved § 1, nr. 8, i lov nr. 618 af 12. juni 2013,der ikke er sat i kraft.Sølovens § 223 indeholder bestemmelser om, at modtager af HNS-stoffer i Danmark er forpligtede til atgive oplysninger om det modtagne kvantum. Oplysningerne skal bl.a. anvendes til at fastsætte modtagernesbidragspligt til HNS-fonden, der skal anvendes til at udbetale erstatning for HNS-skader.Ved den foreslåede bestemmelse gives erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at fastsætte mere detalje-rede regler om oplysnings- og bidragspligt for modtagere af HNS-stoffer. Ved reglerne vil det bl.a. blivenærmere fastsat, hvordan og til hvilken myndighed indberetning skal ske. En tilsvarende hjemmel fandtes i §223, stk. 4, som var indeholdt i lov nr. 599 af 24. juni 2005 om ændring af søloven.Til nr. 3

Bestemmelsen indebærer alene en konsekvensrettelse af en henvisning til lodslovens § 19 i bestemmelsenom grønlandsk lodsning i lov nr. 618 af 12. juni 2013, der er vedtaget men ikke er trådt i kraft. Der henvises iøvrigt til bemærkningerne til lovforslaget bag lov nr. 618 af 12. juni 2013, jf. L 154, FT 2012/1 (bemærknin-gerne til forslagets § 4, nr. 2).Til § 6Nr. 1Den foreslåede ændring er en justering af henvisningen i § 49, nr. 1, i lov om søfarendes ansættelsesfor-hold m.v. som konsekvens af at lovens tidligere § 1, stk. 2, ved § 2 i lov nr. 493 af 12. maj 2010 blev ændrettil § 1, stk. 3.Til § 7Til stk. 1Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2015 med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3.Ændringerne vedrørende lodsning i Danmark vil således, træde i kraft den 1. januar 2015Justeringen af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (§ 6) vil desuden træde i kraft den 1. januar 2015.Til stk. 2Det foreslås, at lovens bestemmelser om skærpet strafniveau ved forvoldelse af søulykke eller sejlads istrid med godt sømandsskab m.v. (§ 3) og undersøgelse af dykkerulykker (§ 4) træder i kraft den 1. juli 2014.Til stk. 3Det er hensigten, at erhvervs- og vækstministeren skal fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af en række aflovens bestemmelser.Bestemmelserne, der giver hjemmel til at følge op den forventede EU-regulering vedr. havnelodsning (§ 1,nr. 5) vil først blive sat i kraft, når den forventede EU-regulering vedr. havnelodsning træder i kraft.Bestemmelserne vedrørende HNS-konventionen (§ 5, nr. 1-2) vil først blive sat i kraft, når de øvrige regler,der gennemfører HNS-konventionen i dansk ret, træder i kraft. De enkelte dele af lovændringerne kan sættesi kraft på forskellige tidspunkter.Bestemmelsen, der justerer i lodslovens bestemmelse om lodsning ved Grønland (§ 5, nr. 3) vil først blivesat i kraft, når denne bestemmelse sættes i kraft.Til § 8Til stk. 1-2Lovforslagets gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan - med undtagelse af de fleste bestemmelservedrørende lodsning i § 1 og § 6 om justering af lov om søfarendes ansættelsesforhold - sættes i kraft helteller delvis for Grønland ved kongelig anordning med de tilpasninger, som de grønlandske forhold tilsiger.Reglerne kan sættes i kraft for Grønland ad flere omgange.Til stk. 3Lovforslagets § 5, om justering vedrørende HNS-konventionen kan sættes i kraft helt eller delvis for Færø-erne ved kongelig anordning med de tilpasninger, som de færøske forhold tilsiger.Reglerne kan sættes i kraft for Færøerne ad flere omgange.

2.§ 7affattes således:§ 7.I dansk farvand må lodser kun gå om bordeller fra borde, enten når skibene ligger i havn,ved bådebro, på red el.lign., eller ved de af for-svarsministeren godkendte lodspåsætningsste-der, medmindre særlige forhold gør sig gæl-dende.»§ 7.Af- og påsætning af lodser i dansk far-vand må ske, hvor det ikke er til skade for sej-ladssikkerheden eller lodsens sikkerhed. Sø-fartsstyrelsen fastsætter nærmere regler her-om.«3.§ 13,affattes således:»§ 13.Gennemsejlingslodning må kun fore-tages af lodser ansat i Danpilot og lodser ansat ilodserier, der har fået tilladelse hertil af Sø-fartsstyrelsen.Stk. 2.Søfartsstyrelsen kan efter ansøgninggive private lodserier tilladelse til at foretagegennemsejlingslodsning på hele strækningenmellem Bornholm og Skagen eller dele heraf.Stk. 3.Erhvervs- og vækstministeren fastsæt-ter regler om antallet af gennemsejlingslods-ninger, der må foretages af private lodserier.Stk. 4.Tilladelsen meddeles for et år ad gan-gen og er betinget af, at lodseriet kan betale etbidrag til opretholdelse af forsyningspligten på

regionallodsningsområdet. Bidraget fastsættesårligt på finansloven.Stk. 5.Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærme-re regler om ansøgningsprocessen, krav til an-søgningen og om vilkår for tilladelsen til atforetage gennemsejlingslodsning.Stk. 6.Det er forbudt at formidle andre perso-ner til gennemsejlingslodsning af skibe endlodser, der er nævnt i stk. 1.Stk. 7.Det er forbudt at formidle andre perso-ner til højsølodsning end lodser, der er i besid-delse af et højsølodscertifikat udstedt af enkyststat til det pågældende farvand i overens-stemmelse med anbefalingerne fra FN’s inter-nationale søfartsorganisation (IMO).«4.Efter§ 13indsættes i kapitel 4:»§ 13 a.Erhvervs- og vækstministeren kantilbagekalde en tilladelse til at foretage gen-nemsejlingslodsning, hvis et lodseri3) ikke længere opfylder betingelserne i §13 eller regler fastsat i medfør af § 13,eller4) groft eller gentagne gange har overtrådtdenne lov, regler fastsat i medfør af lo-ven eller vilkårene i tilladelsen«.5.§ 19affattes således:§ 19.Det statslige lodsvæsen er inden for etfastsat varsel forpligtet til at stille lods til rådig-hed for skibe, som måtte ønske det, eller som eromfattet af lodspligt.Stk. 2.Området, hvori det statslige lodsvæsener forpligtet til at stille lods til rådighed, er detdanske søterritorium og den danske eksklusiveøkonomiske zone samt uden for disse i andrekyststaters eksklusive økonomiske zoner i DenEngelske Kanal, Nordsøen, Skagerrak, Kattegatog Østersøen.Stk. 3.Forsvarsministeren fastsætter de i stk. 1nævnte varsler og nærmere regler om, hvordanlods bestilles.Stk. 4.Erhvervs- og vækstministeren kan fast-sætte regler om betaling for lodsning foretagetaf det statslige lodsvæsen, herunder bestemmel-ser om maksimale takster.Stk. 5.Det statslige lodsvæsen kan indgå sam-arbejdsaftaler med private om opfyldelse af den»§ 19.Danpilot er i det danske søterritoriumog den danske eksklusive økonomiske zoneforpligtet til inden for et varsel på 18 timer, førlodsning ønskes, at foretage gennemsejlings-lodsning af skibe, som måtte ønske detStk. 2.Danpilot er forpligtet til at foretage re-gionallodsning til eller fra danske havne, derikke er mindre, af skibe, som måtte ønske det,eller som er omfattet af lodspligt. Danpilot skalvarsles senest 24 timer, før lodsning ønskes tilhavnen, og senest 4 timer, før lodsning ønskesfra havnen.Stk. 3.Danpilot er inden for et tidsrum på 12sammenhængende timer i døgnet forpligtet tilat foretage regionallodsning til eller fra mindredanske havne af skibe, som måtte ønske det,eller som er omfattet af lodspligt. Tidsrummetaftales mellem Danpilot og den pågældendehavn. Danpilot skal varsles senest 24 timer, førlodsning ønskes til havnen, og senest 4 timer,før lodsning ønskes fra havnen