ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 109: Udkast til lovforslag om ændring af lov om erhvervsfremme (ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse med anskaffelse af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser), fra erhvervs- og vækstministeren

Den nationale forsvarsindustrielle strategiIndledningTruslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigeligeog komplekse.Danmarks sikkerhed afhænger derfor af fællesskabet med andre lande ogaf Danmarks evne til at bidrage med høj kvalitet til løsningen af fælles,internationale udfordringer med en bred vifte af militære og civile midler.Samtidig er kravene til effektiv og rationel tilrettelæggelse af opgavernestigende.Det stiller ikke alene skærpede krav til den sikkerhedspolitiske indsats ogforsvarets formåen, men også til forsvarsindustrien, som forventes at væ-re konkurrencedygtig og levere materiel af høj kvalitet, der let kan indgå iinternationale operationer.Som et lille land kan Danmark ikke selv levere militære systemer som flyog kampvogne, men er afhængig af at anskaffe konkurrencedygtigt for-svarsmateriel på det europæiske og nordamerikanske marked.Det kan imidlertid være nødvendigt, at der også er visse konkurrencedyg-tige industrielle kompetencer og kapaciteter på forsvarsområdet i Dan-mark. For det første fordi Danmarks sikkerhed afhænger af, at vi er entroværdig partner, som også på det forsvarsindustrielle område bidragermed kompetencer og kapaciteter på internationalt førende niveau. For detandet fordi Danmarks suverænitet og sikkerhed ultimativt er Danmarkseget ansvar og fordrer, at vi i uforudsete krisesituationer kan levere defornødne løsninger.Denne forsvarsindustrielle strategi viser, hvordan Danmark kan sikrekonkurrencedygtige industrielle kompetencer og kapaciteter på forsvars-området, som kan være nødvendige for varetagelsen af Danmarks væ-sentlige sikkerhedsinteresser og herunder bidrage til at styrke den euro-pæiske og nordamerikanske forsvarsindustri.Strategien indeholder tre indsatsområder:

1. En målrettet indsats for at sikre et internationalt, konkurrenceprægetmarked for forsvarsmateriel, som fremmer innovation og konkurrenceev-ne.2. Et tæt samarbejde mellem forsvaret og dansk industri, som giver dan-ske virksomheder på forsvarsområdet de bedst mulige vilkår for at op-bygge international konkurrenceevne.3. Industrisamarbejdsaftaler med udenlandske leverandører af forsvars-materiel om at indgå samarbejde med danske virksomheder for at opret-holde og udvikle konkurrencedygtige industrielle kompetencer og kapaci-teter på forsvarsområdet, som er nødvendige for varetagelsen af Dan-marks væsentlige sikkerhedsinteresser.Danmarks sikkerhedsinteresserDanmark har siden afslutningen på Den Kolde Krig været i den privilege-rede situation ikke at være konfronteret med direkte, konventionelle mili-tære trusler. I stedet er Danmarks sikkerhed, frihed og velstand i højeregrad afhængig af den globale udvikling.Samtidig udfordres staterne som de primære aktører i det internationalesystem. På det sikkerhedspolitiske område betyder det, at terrornetværk,militser og organiserede kriminelle kan påvirke den globale udvikling ogtrusselsbilledet. Globaliseringen omfordeler også magt mellem staterne. Ide senere år har der således kunnet spores en magtforskydning i det inter-nationale system mod Asien, hvor særligt Kina har gjort sig bemærketsom en global aktør af stigende betydning. Samlet set indebærer denneudvikling, at Danmarks sikkerhedspolitik udmøntes i en internationalsammenhæng, som er mere uforudsigelig og kompleks end tidligere.Dette stiller nye krav til sikkerhedspolitikkens horisont og virkemidler ogbetyder, at fokus for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik i stadig højeregrad forskydes fra Danmarks nærområde over mod handling rettet modudspringet for de nye trusler og destabiliserende faktorer i en globaliseretverden. Det er således kendetegnende for de nuværende sikkerhedspoliti-ske udfordringer, at håndteringen heraf i betydeligt omfang finder stedlangt væk fra Danmarks egne grænser.Samtidig betyder udfordringernes karakter, at sikkerhedspolitikken skalråde over en bred vifte af instrumenter – såvel civile som militære.Det er endvidere kendetegnende for truslerne og udfordringerne i en glo-baliseret verden, at de er for komplekse til at kunne håndteres af nogetenkelt land. De går på tværs af grænser og nødvendiggør frem for alt eteffektivt internationalt samarbejde og multilaterale løsninger. Danmarkssikkerhed afhænger i høj grad af vores fællesskab og samarbejde med an-dre lande.

Danmark skal derfor have evnen og kapaciteten til som en troværdig, ak-tiv og loyal partner at bidrage til at løse disse fælles udfordringer. I lysetaf blandt andet den globale magtforskydning kan dette forudses at medfø-re et ønske om at bidrage til, at der sikres tilstrækkelig og relevant kapa-citet i det nordamerikanske og vesteuropæiske industrielle forsvarskom-pleks med henblik på at understøtte varetagelsen af de omskiftelige sik-kerhedspolitiske udfordringer.FN, NATO, EU og OSCE udgør på forskellig vis rammen for varetagel-sen af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser og værdier.For fortsat at opfylde målsætningen om, at Danmark skal være en aktivog loyal partner i det multilaterale samarbejde og tage medansvar forhåndteringen af globale sikkerhedsudfordringer, skal vi bidrage konstruk-tivt på flere niveauer – både politisk og operativt. Derfor skal Danmarklevere troværdige bidrag til internationale operationer. Dette fordrer vil-jen og evnen til at stille relevante militære og civile kapaciteter til rådig-hed i nødvendigt omfang, og af den rette karakter, sammensætning ogkvalitet. Sådanne bidrag kan have som forudsætning, at forsvarsindustri-en kan levere relevant kapacitet til løsningen af foreliggende opgaver,hvilket fremhæver betydningen af en nær sammenhæng mellem dansk,europæisk og nordamerikansk forsvarsindustri.Håndhævelsen af Danmarks suverænitet, eksistens og integritet erultimativt et dansk ansvar. I et strategisk perspektiv sikres Danmarkssuverænitet gennem NATO’s artikel 5-forpligtelse til kollektivt forsvar afAlliancens territorium. Der forudses imidlertid fortsat at være et behovfor at Danmark opretholder udvalgte kapaciteter til at varetagesuverænitetshåndhævelse. Udviklingen i globale trusler og risici betyderendvidere, at der fortsat er behov for, at militære midler kan indgå isamfundets beredskab, herunder i forbindelse med ekstraordinærehændelser, såsom terrorisme og voldsomme naturfænomener. Endelig vilder være behov for, at Danmark fortsat kan yde bidrag til internationaleindsatser i forbindelse med større hændelser, herunder med militærekapaciteter.International forsvarsindustris betydning for Danmarks sikkerhedDen danske, europæiske og nordamerikanske forsvarsindustri har væsent-lig betydning for varetagelsen af Danmarks sikkerhedsinteresser, idet for-svarsindustriens kompetencer og kapaciteter er afgørende for•••om Danmark kan anskaffe materiel, der er nødvendigt for at opnårelevant styrke og operationelle fordeleom Danmark i internationale operationer kan levere en fleksibel,hurtig og effektiv indsats af høj kvalitetom Danmark har den fornødne teknologiske indsigt til at forståog vurdere nye trusler, udvikle de fornødne modtræk og planlæg-ge den fremtidige varetagelse af Danmarks sikkerhed

Siden 1949 har NATO udgjort hjørnestenen i Danmarks sikkerhedspolitikog udviklet standarder til militære systemer og fremgangsmåder. NATOinteroperabilitet (evnen til at virke sammen) er i dag et minimumskrav iinternationale operationer, og den danske indsats bygger på internationalemilitære standarder, som gør det muligt for Danmark at indgå direkte i in-ternationale operationer.Ved anskaffelser af forsvarsmateriel har Danmark klare fordele ved dettættest mulige materiel- og systemsammenfald i forhold til nære allierede.For det første åbner det for samarbejde med allierede om anskaffelser,drift, vedligeholdelse, træning og uddannelse. For det andet giver det mu-lighed for at trække på allieredes vedligeholdelseskapacitet og materielre-server i forbindelse med internationale operationer. For det tredje bliverdet rentabelt for industrien at udvikle og forbedre materialer og systemer.Endelig muliggør det, at Danmark kan tilvejebringe militær kapacitet,som Danmark ikke selv besidder. Det gælder for eksempel adgang til sik-ker, operativ kommunikation via satellitter.Langt størstedelen af forsvarets anskaffelser sker på det internationalemarked, hvilket i praksis vil sige det europæiske og nordamerikanskemarked.I forhold til den enkelte anskaffelse har det ikke betydning, om leveran-døren er dansk eller udenlandsk. Det afgørende er kvalitet, teknologi, for-syningssikkerhed, internationale militære standarder og pris.Derfor arbejder Danmark målrettet på at sikre et åbent, konkurrencepræ-get internationalt marked for forsvarsmateriel, som skaber det bedst mu-lige grundlag for at udvikle konkurrencedygtige, højteknologiske og in-novative produkter og tjenesteydelser til lavest mulige pris.Dansk forsvarsindustris betydning for Danmarks sikkerhedDanmark er et lille land med en relativt lille forsvarsindustri, der ikke isig selv kan levere større materielsystemer som for eksempel fly ogkampvogne, som Danmark har brug for til løsning af militære opgaver.En undtagelse herfra er det maritime område, hvor Danmark som en afverdens førende søfartsnationer har ekspertise og kapacitet til fx at levereskibe til forsvaret.I Danmark er der ca. 450 virksomheder med potentialer på forsvarsområ-det, hvoraf ca. 50 virksomheder har en væsentlig del af deres omsætningpå forsvarsområdet. De er spredt over mange brancher og fordeler sig påsystemleverandører og underleverandører med avancerede produkter ogpå komponentleverandører med simple komponenter. Den samlede årligeomsætning på forsvarsområdet skønnes at være mellem 2 og 3 mia. kr.,hvoraf 75 pct. eksporteres.

De nævnte områder er samtidig eksempler på strategisk vigtige teknolo-gier, som kendetegnes ved, at de kan være af stor betydning for forsvaretsopgavevaretagelse, og at omkostningerne til anskaffelse, drift og udfas-ning kan være betragtelige.På den baggrund kan danske virksomheder, der er internationalt konkur-rencedygtige inden for strategisk vigtige teknologiområder, have betyd-ning for varetagelsen af Danmarks sikkerhedsinteresser, idet de•kan bidrage til at øge innovationen, skærpe konkurrencen, højnekvaliteten og sænke priserne på det europæiske og nordamerikan-ske marked for forsvarsmaterielkan samarbejde med forsvaret om levering, drift og udvikling afvisse strategiske vigtige teknologierkan råde over menneskelige ressourcer og kompetencer, der kanvære relevante for det danske samfund i relation til anskaffelse,vedligeholdelse og udvikling af strategisk vigtige teknologiersammen med udenlandske leverandører samt uddannelses- ogforskningsinstitutioner kan bidrage med teknologisk indsigt, somer relevante for evnen til at forstå og vurdere nye trusler og at ud-vikle løsninger til imødegåelse heraf, specielt vedrørende denavancerede teknologiudvikling, der foregår i privat regikan dække behov for løbende tilpasning og udbygning med nyfunktionalitet i softwarebaserede kommandokontrolsystemer, derkører i døgndrift og kræver hurtig opdatering og korrekt betjeningkan bidrage med relevante kompetencer og kapaciteter på udvalg-te områder, hvis det som følge af uforudsigelige hændelser skullevære nødvendigt for at kunne levere fornødne løsninger

allieret på det industrielle område, og at Danmark kan levere de fornødneløsninger under mulige, uforudsete kriser.Strategiske indsatsområderPå baggrund af forsvarsindustriens betydning for varetagelsen af Dan-marks sikkerhedsinteresser, sætter denne strategi rammerne for, hvordanDanmark sikrer, at de fornødne industrielle kompetencer og kapaciteter ertil rådighed i Danmark, og at Danmark bidrager til en konkurrencedygtig,innovativ og højteknologisk europæisk og nordamerikansk forsvarsindu-stri. Strategiens tre indsatsområder beskrives nedenfor.Indsatsområde 1: Et konkurrencepræget forsvarsmaterielmarkedDanmark arbejder i internationale sammenhænge målrettet på at sikre etåbent, konkurrencepræget internationalt marked for forsvarsmateriel og atkunne anskaffe det bedst mulige materiel til den lavest mulige pris på detinternationale marked for forsvarsmaterielSom konsekvens heraf foretager Danmark som udgangspunkt anskaffel-ser af forsvarsmateriel og tjenesteydelser på forsvarsområdet på grundlagaf EU’s direktiv 2009/81/EF om anskaffelser på forsvarsområdet.Indsatsområde 2: Tæt samarbejde mellem forsvaret og industrienDanmark arbejder målrettet på at udvikle forsvarsindustrien gennemsamarbejde med forsvaret i form af rådgivning, dialog og udviklingsakti-viteter, der indebærer fordele for begge parter. Forsvaret kan gennemsamarbejde med industrien blandt andet få adgang til bedre produkter oginnovative løsninger, større fleksibilitet i indsatsen og adgang til civileteknologiske kompetencer. Industrien kan på sin side få adgang til at ud-vikle nye produkter og løsninger, skaffe viden om kommende behov ogfå kontakt til udenlandske leverandører og kunder.Rådgivningen til dansk industri foregår blandt andet gennem de danskeforsvarsattacheer i udlandet, som kan bistå danske virksomheder medkontakter til udenlandske leverandører eller forsvarsmyndigheder. Danskeksport af forsvarsmateriel sker inden for rammerne af de restriktive dan-ske regler for eksport af forsvarsmateriel.Dialogen mellem forsvaret og industrien foregår blandt andet i ForsvaretsMaterielnævn, som er et formelt forum for samarbejdet mellem forsvaretog industrien, samt i Forsvarets Materieltjenestes løbende dialog meddanske branche- og interesseorganisationer og samarbejde med industrienom arrangementer vedrørende udviklingsmuligheder på forsvarsmateriel-området.Udviklingsaktiviteterne kan som udgangspunkt omfatte Forsvarets sam-arbejde med industrien om udvikling, salg og markedsføring. Samarbej-det foregår almindeligvis ved forsvarets udlån af personel, materiel eller

ved støtte til afprøvning og fremvisning af produkter mod dækning af for-svarets omkostninger hertil.Endvidere omfatter udviklingsaktiviteterne Forsvarets Materieltjenestesmedfinansieringsprojekter, som udvider forskningskapaciteten på områ-der, hvor Forsvarets Materieltjeneste ikke selv råder over de fornødnekompetencer. Udvælgelsen af medfinansieringsprojekter sker på grundlagaf værdien for såvel forsvaret som industrien. For at opnå medfinansie-ring skal et projekt være relevant for forsvaret, gavne forsvarsindustrien,være interessant ud fra et forsknings- eller udviklingsperspektiv og inde-bære internationalt samarbejde, og industrien skal bidrage med mindst 50pct. Projekterne drøftes med Dansk Industri og brancheforeningen FAD,eksempelvis i regi af Forsvarets Materielnævn.Indsatsområde 3: IndustrisamarbejdsaftalerSamarbejdet mellem udenlandske leverandører og danske virksomhederom forsvarsmateriel har betydning for at opretholde og udvikle kompe-tencer og kapaciteter, der kan være nødvendige for varetagelsen af Dan-marks væsentlige sikkerhedsinteresser. For de danske underleverandørerer samarbejdet med de store udenlandske leverandører afgørende for de-res adgang til det internationale marked for forsvarsmateriel og ny tekno-logi på forsvarsområdet. For de udenlandske leverandører kan samarbej-det med innovative, konkurrencedygtige danske underleverandører øgederes konkurrenceevne.Der er imidlertid ikke nogen sikkerhed for, at øget åbenhed og konkur-rence på markedet for forsvarsmateriel i sig selv sikrer opretholdelse ogudvikling af konkurrencedygtige, industrielle kompetencer og kapaciteterpå forsvarsområdet, som er nødvendige for varetagelsen af Danmarksvæsentlige sikkerhedsinteresser.Da sådanne internationalt førende kompetencer og kapaciteter er afgø-rende for, at Danmark fremstår som en troværdig partner på det forsvars-industrielle område, og at Danmark kan håndhæve sin suverænitet og va-retage sin sikkerhed under mulige, uforudsete kriser, kan det derfor værenødvendigt i forbindelse med anskaffelser af forsvarsmateriel eller for-svarstjenesteydelser at stille krav om, at udenlandske leverandører indgåren industrisamarbejdsaftale med Erhvervsstyrelsen, hvor de forpligter sigtil at samarbejde med danske virksomheder om forsvarsmateriel og/ellerforsvarstjenesteydelser.Krav om industrisamarbejde stilles på grundlag af en konkret vurderingved hver enkelt anskaffelse med udgangspunkt i EUF Traktatens artikel346 om beskyttelse af medlemsstaternes væsentlige sikkerhedsinteresser.Kravet stilles som led i forsvarets almindelige anskaffelsesprocedurer ogfremgår af aktstykker, anskaffelsesmateriale og kontrakter.