Talepapir til brug for samråd i ERU 17. december 2013 -besvarelse af spørgsmål F-G alm. del stillet 22. november2013 efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V)Ad spørgsmål F:

Med henvisning til Stormrådets beslutning om, at stormen den 28. oktober

2013 ikke anses som stormfald i stormfaldslovens betydning bedes ministe-

ren redegøre for, lovens formål, intentioner og rammer, og om det er i

overensstemmelse hermed, at storm som den landet oplevede den 28. okto-

ber 2013, og som bl.a. forårsagede at ca. 80.000 m3 nåletræer alene i statens

skove væltede eller knækkede alene i det sydøstlige Sønderjylland, ikke

anses som stormfald.

Ministeren bedes specifikt redegøre for,

hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at en stormfaldsramt

skovejer kan modtage tilskud til oprydning/genplantning og få på

privat tegnet forsikring udbetalt.

hvad der i loven menes med, at ”at der i en eller flere landsdele som

følge af kraftig vindpåvirkning er væltet eller knækket træer på

store skovarealer svarende til mindst 1 års hugst i de ramte områ-

der”, herunder hvor store arealer, der skal være stormramte førend

der er tale om ”en landsdel” og ”et ramt område” i lovens forstand,

hvordan ”en landsdel” defineres ifølge loven, og om ministeren kan

bekræfte, at eksisterende administrative grænser (regioner og

kommuner) ikke alene er styrende for definitionen.

om det er en forudsætning, at det er hele landsdelen som sådan der

skal opfylde kravet om mindst 1 års hugst, eller om loven også fin-

der anvendelse, hvis et hårdt ramt område i landsdelen opfylder

kravet om at mindst 1 års hugst er ødelagt, uagtet det ikke gør sig

gældende for hele landsdelen som sådan.

Tak for invitationen til at komme her i dag.Jeg er blevet bedt om at redegøre for stormfaldslovensformål, intentioner og rammer samt om hvorvidt Storm-rådets beslutning om, at der ikke var stormfald efterstormen den 28. oktober i år, er i overensstemmelsehermed. Derudover er jeg blevet bedt om at redegøre foromfanget af skaderne som følge af stormen, og hvordan

disse er opgjort i forhold til stormfaldsloven. Sidstnævn-te vil jeg vende tilbage til senere.Jeg er bekendt med, at Stormrådet fortsat behandler sa-gen vedrørende stormen den 28. oktober 2013. Dette erligeledes oplyst overfor spørgeren. Jeg skal derfor ind-ledningsvis gøre opmærksom på, at jeg ikke kan kom-mentere på verserende sager.

Generelt om den gældende stormfaldslov og stormfalds-ordningen trådte den i kraft den 1. september 2000. Denumiddelbare baggrund for lovens tilblivelse var det storestormfald, der skete i forbindelse med decemberstormeni 1999. Ved den lejlighed faldt der 3,4 mio. m3træer,hvad der svarer til ca. 2 gange den normale årshugst ihele landet.Det fremgår af bemærkningerne til det lovforslag, derligger til grund for de gældende regler, at intentionenmed loven var at etablere en katastrofeordning. Der skalvære tale om omfattende ødelæggelser og stormfald afkatastrofelignende dimensioner i større områder – ogaltså ikke kun for den enkelte skovejer – før ordningenfinder anvendelse.Det er således ikke ethvert stormfald, der kan begrundeaktivering af stormfaldsordningen.

Formålet med Stormfaldsloven var og er fortsat at sikre,at de private skovejere ved omfattende ødelæggelser kanrydde op og foretage gentilplantning af skovene med ro-buste træarter.Ordningen finansieres ved at samtlige boligejere indbe-taler en årlig afgift via deres brandforsikring. Der er så-ledes tale om en solidarisk finansieret katastrofeordningtil gavn for skovejerne.Når stormfaldsordningen aktiveres, kan der ske udbeta-ling af en forsikringserstatning, en fast sum pr. hektarødelagt skov, og et tilskud fra stormfaldspuljen, somskal dække meromkostningerne ved oprydning og gen-tilplantning.Man skal derfor være opmærksom på, at når man over-vejer en eventuel udvidelse af stormfaldsordningen, vildet kunne have en økonomisk betydning for samtlige bo-ligejerne ved en forhøjelse af den årlige afgift, der i dagudgør 30 kr. af den private brandforsikring.[Stormrådetskompetencer]

Jeg vil hertil gerne understrege, at Stormrådet er et uaf-hængigt råd, og jeg kan som minister ikke give Stormrå-det instrukser eller ændre på dets afgørelser.Lad mig endvidere slå fast, at Stormrådets afgørelser omstormfald bl.a. træffes på baggrund af en skovfaglig vur-dering fra Naturstyrelsen, der indhenter de relevante op-lysninger om omfanget af skaderne fra dets decentraleenheder mv.Sigtet er, at Stormrådet træffer beslutning om, hvorvidtder er stormfald, hurtigt efter begivenhedernes indtræf-fen af hensyn til at skabe sikkerhed og afklaring for deberørte parter.

Jeg har tillid til, at Stormrådet træffer en faglig rigtig af-gørelse i de konkrete sager i overensstemmelse med lo-ven.I forhold til oktoberstormen blev der på baggrund af dedata som blandt andet Skovforeningen fremsendte og enudtalelse fra Naturstyrelsen truffet en umiddelbar be-slutning i Stormrådet om, at der ikke var tale om storm-fald.Efterfølgende har Skovforeningen fremsendt en anmod-ning om genbehandling af spørgsmålet om, hvorvidt dervar tale om stormfald. I den forbindelse anførte Skov-foreningen nye oplysninger.

Jeg er blevet spurgt om, hvilke betingelser der skal væreopfyldt, for at en skovejer kan modtage tilskud til op-rydning og gentilplantning og få en privat tegnet forsik-ring udbetalt.Jeg kan i den sammenhæng i det hele henvise til lovenom stormfald, og at der først og fremmest skal være taleom stormfald. Stormfald er i loven defineret som”… atder i en eller flere landsdele som følge af kraftig vindpå-virkning er væltet eller knækket træer på store skovarea-ler svarende til mindst 1 års hugst i de ramte områder”.Det er dermed disse betingelser, der alle skal være op-fyldt, for at der tale om stormfald.Hertil har spørgeren konkret spurgt til, hvad der menesmed disse betingelser og ønsker særligt oplyst, hvor sto-re arealer, der skal være stormramte, førend der er taleom ”en landsdel” og ”et ramt område” i lovens forstand.Der findes ikke i loven en eksplicit definition af begre-bet landsdel.

Det betyder imidlertid ikke, at begrebet landsdel er åbenfor enhver fortolkning.Der er en række faktorer, der medfører, at en landsdelikke kan være et vilkårligt område af landet, men nød-vendigvis må have en vis størrelse.Først og fremmest skal der, som nævnt indledningsvis,være tale om omfattende ødelæggelser, og et skadesom-fang af katastrofelignende dimensioner.Der er i lovens forarbejder eksempelvis henvist til, at derskal være tale om stormfald af national betydning, og iden forbindelse henvises der til omfanget af stormfalde-ne i 1967, 1981 og 1999 for at danne rammen om storm-faldsordningens udstrækning.I disse storme faldt der mellem 2,3 – 3,4 mio. m3træ el-ler hvad der svarer til ca. 9 til 10 gange så meget som iforhold til oktoberstormen.I lovens forarbejder omtales endvidere opgørelsen afårshugsten i Danmark med eksplicit reference til Dan-marks Statistiks opgørelsesmetode.Jeg er opmærksom på, at Stormrådet i sin afgørelse omstormen af 28. oktober har brugt landsdelen ”Sydjyl-land” som reference til det hårdest ramte område. Detbl.a. på baggrund af, at det er en afgrænsning som an-

vendes i andre sammenhænge, herunder af DanmarksStatistik.Der er ikke i loven eller dens forarbejder taget konkretstilling til, hvilken betydning eksisterende administrativegrænser – regioner og kommuner – skal have for defini-tionen. Det er op til Stormrådet at afgøre, men det er ik-ke nødvendigvis alene styrende for definitionen.At der skal være sket fald påstore skovarealerbetyder,at der skal være tale om såkaldt ”fladefald”. Det ersammenhængende arealer af mere end ½ hektars størrel-se. De spredte og altså mindre fald er ikke omfattet aflovens tilskudsmuligheder. De tæller dog med i densamlede opgørelse.1 års hugst i de ramte områder er en minimumsgrænsefor lovens rækkevidde. At der skal være tale om mereend 1 års hugst betyder, at der ikke skal kunne opnås til-skud til en hugst eller fældning, som ville være sket alli-gevel – blot på et senere tidspunkt inden for et år.Det er i den sammenhæng en forudsætning, at det er helelandsdelen som sådan, der skal opfylde kravet ommindst 1 års hugst. Selvom det kan være hårdt for denenkelte skovejer, så er det ikke tilstrækkeligt at kun etområde i landsdelen er ramt.I forhold til hvad der menes med ”de ramte områder” idefinitionen af stormfald, er det min opfattelse, at de

ramte områder skal forstås som den eller de relevantelandsdele, der er ramt af stormen.Jeg forstår udmærket, at det kan føles som en katastrofefor den enkelte skovejer, som er blevet hårdt ramt afstormfald. Men når vi taler om stormfald i stormfaldslo-vens forstand, skal det være situationer, som har national(økonomisk) betydning.Hvis en stormsituation ikke påvirker skoverhvervet istørre omfang, så aktiveres ordningen ikke. Selv om enenkelt skovejer umiddelbart er hårdt ramt – fx at rigtigmange træer er væltet, så er den samlede økonomiskekatastrofe måske knap så stor.Når der er tale om relativt mindre mængder træ, er derfortsat gode afsætningsmuligheder. Det er tilsyneladendeogså skovbrugets egen vurdering af det skete stormfald,hvor jeg kan henvise til en artikel fra den seneste udgaveaf ”Skovdyrkeren”. Af denne artikel fremgår, at ”… detsamlede stormfald trods alt har været så relativt beske-dent, at det ikke kommer til at påvirke markedet – ogdermed priserne”Det er - synes jeg - trods alt en positiv melding.Ad spørgsmål G:

Ministeren bedes redegøre for omfanget af skaderne som følge af stormen

den 28. oktober 2013, og hvordan disse er opgjort set i forhold til storm-

faldsloven.

For så vidt angår det næste spørgsmål om stormen den28. oktober, kan jeg oplyse, at det efter ordningen er Na-turstyrelsen, der kommer med en faglig vurdering omstormfald, herunder også om omfanget og opgørelse.Det er denne faglige vurdering, der ligger til grund forStormrådets afgørelse.Jeg har bedt Naturstyrelsen om en redegørelse for om-fanget af skaderne efter stormen den 28. oktober, hvorafdet fremgår, at for landsdelen Sydjylland, der består afde 12 sydligste jyske kommuner, viste opgørelsen, atestimatet for omfanget af stormfaldet var ca. 70 % aflandsdelens årshugst.Denne beregning sammenholdt med meldingerne omstormskadernes beskaffenhed med en relativt stor andelspredt fald og enkeltstående knækkede træer betød, atNaturstyrelsen på det foreliggende grundlag har udtalt,at det var styrelsens vurdering, at der ikke er tale om ”etstormfald” som defineret i lovens forstand.Efter Stormrådets afgørelse er de faktiske tal opgjort. Deviser, at Naturstyrelsens skøn har ligget over det konsta-terede fald, hvilket underbygger Stormrådets afgørelseom, at der ikke var stormfald i lovens forstand i forbin-delse med stormen den 28. oktober.