Sagen er:
Vi købte i 1993 en Andelsbolig i Allinge for en andel på kr. 140.000 og
med boligstøtte, hvilket vi mente var en god investering.
Jeg blev alene år 2000.
Det jeg anker over er at man pludselig stopper boligstøtten til nye beboere
>som fortrinsvis består af pensionister< hvilket gør vore boliger u sælgelige,
dvs. at vor andel er tabt. Samtidig ændrer man støtten til 40% støtte + 60%
lån.
Det er her jeg mener at man burde gøre en forskel, således at enlige (enker)
burde beholde den fulde støtte eftersom alle udgifter til husleje, lys, varme
forsikringer m.m. stort set er det samme om man er én eller to.
Man kører i øjeblikket en debat om at ville skære i ydelserne hvis 2 enlige
flytter sammen fordi man mener at de fleste udgifter er de samme for 2 som
for en enlig.
Jeg står nu i den situation at jeg foruden at jeg mister min andelsindbetaling
får oparbejdet en gæld til boligstøtten dvs at jeg er stavnsbundet.
Ydermere fandt vi ud af at foreningen var behæftet med INDEXLÅN
et lån man aldrig kommer ud af. Vi får at vide at det var de eneste lån man
kunne få dengang.
Da der ikke kommer nye til (med støtte) må det være muligt at lave en
ordning for dem der er tilbage.!