Socialudvalget 2013-14, By- og Boligudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 327, BYB Alm.del Bilag 90
Offentligt
1396471_0001.png
17. juli 2012
JAST/LBEJ
2008-5743-00006
Deres sagsnr.: 2010-7013
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Sendt pr. e-mail til [email protected]
Med mail af 12. juni 2012 har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fremsendt
høringsmateriale vedrørende evaluering af lov af friplejeboliger.
DI Service vil gerne takke for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til
evalueringsrapporten og udkastet til ministeriets redegørelse.
Med lov om friplejeboliger får borgerne mulighed for at vælge mellem kommunale
plejehjem, selvejende institutioner og private plejehjem, når de er visiteret til en
plejehjemsplads. En reel valgmulighed er imidlertid betinget af et varieret og
mangfoldigt udbud i hele landet.
Den aktuelle lovgivning giver på papiret borgerne valgmuligheden. Valgmuligheden
er dog mange steder ikke reel, da lovgivningen samtidig indeholder en række krav,
der virker begrænsende for udbuddet af friplejeboliger.
Den overordnede problemstilling set fra de private serviceleverandørers side er, at
loven igen samler boligydelsen og plejeydelsen, idet friplejeboligleverandøren både
skal eje og drive friplejeboligen.
Dermed er vi tilbage i samme situation som før ældreboligloven fra 1987, der netop
havde til formål at adskille boliger og service på ældreområdet, så plejen kunne fø l-
ge den ældre og ikke boligen. Pligten til både at eje og drive friplejebolige n fjerner
muligheden for et samarbejde mellem private serviceleverandører med kompete n-
cer på drift af plejeboliger og finansielle investorer - som for eksempel pensionssel-
skaber. Samtidig står det i skærende kontrast til de reelle vilkår på plejeområdet i
dag, hvor kommunerne kan udlicitere driften af plejeboliger til private aktører sam-
tidig med, at den ældre er lejer hos f.eks. et almennyttigt boligselskab. Til gengæld
tilgodeser lovgivningen de selvejende institutioner på området, f.eks. OK-fonden,
som allerede i dag ejer og driver plejeboliger. Det er ikke hensigtsmæssigt at lov-
givningen ikke sikrer lige adgang til at drive friplejeboliger uanset organisation s-
form.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Denne problemstilling er også relevant i forhold til den 10-årige udbudsperiode,
som friplejeboligerne med henvisning til EU-reglerne er underlagt. Det er godt nok
kun selve plejen og omsorg, der bringes i udbud – ikke lejeforholdet mellem beboer
og friplejeboligleverandøren, men loven stiller krav om, at en evt. ny friplejeb o-
ligleverandør skal overtage boligerne fra den tidligere leverandør. Denne overtagel-
se sker ikke nødvendigvis til markedspris, da loven fastsætter nogle maksimale
grænser for prisen. Alligevel stiller det store krav til den finansielle kapacitet hos
friplejeboligleverandøren. Hvis boligydelsen og plejeydelsen var adskilte, kunne
den nye leverandør af pleje og omsorg blot overtage pleje og omsorg af beboerne –
fuldstændigt som det er tilfældet ved et skifte af plejeleverandør i kommunalt udl i-
citerede plejeboliger i dag, hvor beboeren bor til leje hos et almennyttigt boligsel-
skab.
I udkastets redegørelse anføres det i sidste afsnit under pkt. 2.3 på side 3; ”Egentli-
ge kommercielle aktører vurderes heller ikke fremover at ville etablere friplejeb o-
liger, fordi rammebetingelserne giver for dårlige muligheder for at opnå et til-
strækkeligt økonomisk afkast af den investerede kapital”.
Det er selvfølgelig en del
af forklaringen, men den manglende interesse skyldes efter vores vurdering først og
fremmest pligten til både at eje og drive friplejeboligen.
DI stiller sig meget gerne til rådighed i forhold til at en videre drøftelse af muligh e-
derne for inddragelse af private leverandører på plejehjemsområdet.
Med venlig hilsen
Lars Bech-Jørgensen
Konsulent
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0003.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0004.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0005.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0006.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0007.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0008.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0009.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0010.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0011.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0012.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0013.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0014.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0015.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0016.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0017.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0018.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0019.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0020.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0021.png
[email protected]
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Gl. Mønt 4
1117 København K
16. juli 2012
S1103 - D40930
Høring over evaluering af lov om friplejeboliger
Realkreditforeningen og Realkreditrådet har fået rapport om evaluering af lov om friplejeboli-
ger og udkast til redegørelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i høring.
Vi har supplerende bemærkninger til det skrevne om finansieringen:
Belåning af servicearealer
Det fremhæves, at det er vanskeligt at få belånt servicearealer, der tilhører friplejeboliger.
Det er korrekt, og det er et forhold, som vi allerede gjorde opmærksom på i 2006 ved hørin-
gen over udkastet til lov om friplejeboliger. Det skyldes først og fremmest, at institutterne ved
belåning af servicearealer lægger afgørende vægt på, at der bliver indgået en uopsigelig
lejekontrakt med beliggenhedskommunen til sikring af driften af de pågældende servicearea-
ler. Det er ikke altid tilfældet ved servicearealer tilhørende friplejeboliger. Hertil kommer, at
realkreditinstitutterne ikke efter overgangen til SDO-lån i 2008 kan værdiansætte serviceare-
aler til anskaffelsessummen. Det betyder højere garantistillelse, men kommunerne kan ikke
stille sådanne garantier, uden at det belaster deres låneramme.
Vi drøftede situationen med det daværende Socialministerium i 2009. I den forbindelse blev
spørgsmålet rejst, om Landsbyggefonden ved afhændelse på tvangsauktion dækker tab på
såvel friplejeboliger som servicearealer tilknyttet friplejeboliger. I givet fald ville det have stor
betydning for institutternes mulighed for at belåne servicearealer. Men det var vanskeligt at
få en endelig afklaring spørgsmålet. Vi skrev derfor i 2010 til Ministeriet, at det under de giv-
ne vilkår var vanskeligt for institutterne at belåne servicearealer tilhørende friplejeboliger.
Som en løsning på problemet foreslog vi en statsgaranti. Vi mener fortsat, at det er løsnin-
gen.
Finansiering af friplejeboliger
Det nævnes i såvel selve rapporten som i redegørelsen, at finanskrisen kan være en medvir-
kende årsag til, at institutterne har været tilbageholdende med at finansiere friplejeboliger.
Men finanskrisen er ikke den væsentligste årsag. Institutterne skal naturligvis tilpasse sin
kreditpolitik til de aktuelle markedsvilkår, men for friplejeboliger gælder der helt særlige vilkår.
For det første er de organisationer, der står bag friplejeboliger, ofte non profit organisationer.
Endvidere er der ikke altid en alternativ anvendelse af ejendommene. Og den alternative
anvendelse skal indgå som et element i værdiansættelsen. Især på grund af beliggenheden
har den alternative anvendelse i flere sager været stort set ikke-eksisterende og institutterne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
har derfor ikke kunnet tilbyde lån til disse ejendomme. Det ville stride imod de regler, som
institutterne skal overholde ved långivning.
Vi mener, at løsningen også i dette tilfælde vil være en offentlig garanti.
Med venlig hilsen
Heidi Holmberg
Realkreditforeningen
Marie Lund Bendtsen
Realkreditrådet
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0023.png
Ældremobiliseringens sekretariat Suomisvej 3, 1927 Frederiksberg C
Tlf. 35 35 26 99 - Fax: 35 35 26 44
www.aeldremobiliseringen.dk
________________________________________________________________________________
Ministeriet for By, Bolig- og Landdistrikter
05.07.2012
Gammel Mønt 4
1117 København K
[email protected]
cc
p-æ[email protected]
Høring over evaluering af lov om friplejeboliger
Ministeriet for By, Bolig- og Landdistrikter har i skrivelse af 12. juni 2012 anmodet om eventuelle
kommentarer til ovenstående evaluering.
Ældremobiliseringen bemærker indledningsvis, at lov om friplejeboliger foreløbig har haft meget
begrænset betydning, da der medio 2011 er 379 beboere i friplejeboliger svarende til under 1% af
målgruppen. Det fremgår, at de beboere/pårørende, der har valgt friplejeboliger, er glade for den
øgede valgmulighed, men også, at det især er geografi og renommé, der er afgørende for valget,
medens de færreste går op i ejerskab af plejeboliger.
Det er Ældremobiliseringens synspunkt, at reelt øgede valgmuligheder for de ældre kan øge deres
velbefindende, og det derfor er en målsætning, der bør tilstræbes. For at give de bedste muligheder
herfor bør der være lige konkurrencebetingelser for plejeboliger uanset deres ejerform, så ældre og
deres pårørende kan træffe valg om plejebolig ud fra forventning om, hvor beboerne vil få de bedste
og tryggeste rammer for det, der for ældre, er den afsluttende fase af livet.
Der er i øjeblikket en række forhold, der indebærer, at der ikke er lige konkurrenceforhold mellem
friplejeboliger og kommunale plejeboliger.
Som eksempler på forhold, der forringer friplejeboligernes konkurrencemuligheder kan nævnes:
Krav om at friplejeboligerne skal sættes i udbud hvert 10. år
Krav om at eje bygningerne
Manglende mulighed for certificering vedr. sundhedsydelser
Friplejeboligerne har til gengæld den fordel, at de kan tilbyde tilkøbsydelser. Det fremgår af evalue-
ringen, at denne mulighed kun benyttes i begrænset udstrækning; men det kan på sigt få øget betyd-
ning, og kommunale plejehjem bør have samme mulighed.
_______________________________________________________________________________________________
CVR 26 13 90 31
Bank 53 01-09 12 356
Giro 16 89 14 36
Ældremobiliseringen består af:
Sammenslutningen af Pensionistforeninger i Danmark - Danske Pensionister -
LO Faglige Seniorer og Pensionisternes Samvirke
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det ser ikke ud til, at takstsystemet for beboere i friplejeboliger er et ideelt system, da både kommu-
ner og friplejeboligleverandører er utilfredse med systemet. Der bør derfor forsøgsvis udarbejdes et
alternativt system, der bør være omkostningsneutralt, så friplejeboliger og kommunale plejeboliger
ligestilles. Herved vil kommunerne kunne få en neutral holdning til valg af plejehjem, der vil forøge
gennemsigtigheden for den ældre og dennes pårørende.
Ældremobiliseringen finder, at lov om friplejeboliger bør fortsætte med de ændringer som de op-
samlede erfaringer tilsiger, hvoraf nogle er nævnt ovenfor. Det fremgår af rapporten, at det primært
er non-profit institutioner med et ideelt formål, der er friplejeboligleverandører. Ældremobiliserin-
gen noterer dette med tilfredshed og ser gerne, at den fremtidige lov om friplejeboliger indrettes, så
den sigter mod primært at tiltrække ideelle organisationer.
Da der reelt kun er begrænsede erfaringer med friplejeboliger, og der formentligt som følge af den
foretagne evaluering og høring vil ske revision af den gældende lov om friplejeboliger, bør der fore-
tages en evaluering igen efter f.eks. 5 år.
Med venlig hilsen
Gitte E. Olsen
Sekretariatschef
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0025.png
Ministeriet for
By, Bolig og Landdistrikter
Gammel Mønt 4
1117 København K
12
Høringsvar over evaluering af lov om friplejeboliger
Dato:
FOA Fag og Arbejde takker for muligheden for at komme med be-
mærkninger til evaluering af lov om friplejeboliger. Vi har læst evalue-
ringen udarbejdet af RAMBØLL og bemærket os følgende pointer:
Loven har ikke givet ekstra udbud af plejeboliger i væsentligt om-
fang og det bør på baggrund af det overvejes om, der er andre
måder, det sikres, at udbuddet af plejeboliger svarer til efter-
spørgslen.
Loven har givet kommunerne ekstra administrative opgaver. Det er
ikke i tråd med regeringen ønske om at reducere de administrative
opgaver i kommunerne. Ordningen faktisk er dyrere for den enkel-
te kommune både i forhold til de fastsatte takster men også i form
af øget behov for kommunale ydelser til beboerne.
Når det er sagt ønsker FOA ikke at der slækkes på kravene til de
selvskaber der ønsker at opføre plejeboliger både hvad angår byg-
ningerne og selvskabets økonomiske soliditet.
FOA ønsker, at vores plejekrævende borgere har så stor mulighed for
at vælge den bolig de skal bo i og i hvilken kommune de skal bo i, og
det er ikke altid hensigtsmæssigt at flytte i en plejebolig i hjem kom-
munen og der skal være gode muligheder for at borgeren kan flytte til
en anden kommune.
17.07.2012
06.12.2012
Sagsnummer:
11/226326
11//780
Ref:
Ref.:
KAS/Clac
KAS/ulro
FOA
Venlig hilsen
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Telefon
Telefax
Giro
4697 2626
4697 2300
8 01 47 95
Karen Stæhr
Sektorformand
E-mail
[email protected]
[email protected]
www.foa.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0026.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Almene Boliger
[email protected]
Dato: 9. juli 2012
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLFI
Sags nr.: 1207267
Dok. nr.: 984246
Høringssvar til evaluering af lov om friplejeboliger
I brev af 12. juni 2012 har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter anmodet
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om bemærkninger til den udarbejde-
de evaluering af lov om friplejeboliger samt udkast til redegørelse om loven til
Folketingets By- og Boligudvalg og Socialudvalg.
I den anledning skal Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærke føl-
gende:
Det konkluderes i rapporten, at kortlægningen har vist, at ordningen kan med-
føre driftsomkostninger i kommunerne knyttet til bl.a. øgede omkostninger til
sygeplejeydelser i beliggenhedskommunerne.
Desuden anføres, at særligt beliggenhedskommunerne kan blive udfordret.
Dels fordi de er pålagt at afholde udgifterne til sygeplejeydelser for alle beboe-
re. Dels fordi de, hvis antallet af leverandørerne undergår en positiv udvikling i
deres kommune, vil kunne få relativt flere plejekrævende beboere, end hvis de
ikke havde været beliggende i kommunen.
Endelig anføres, at nogle leverandører finder, at der burde være hjemmel i lov
om friplejeboliger til at blive certificeret til levering af sundhedsydelser.
Hertil skal Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bemærke:
Kommunerne har efter sundhedslovens § 138 ansvar for at tilbyde vederlagsfri
hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.
Kommunen kan herudover træffe afgørelse om tildeling af hjemmesygepleje til
personer med ophold i kommunen, uafhængigt af boform.
Kommunalbestyrelsen kan tilrettelægge hjemmesygeplejen ved selv eller i
samarbejde med andre kommuner at ansætte sygeplejersker, social- og sund-
hedsassistenter og andet personale eller ved at indgå aftale med private leve-
randører om varetagelse af opgaver i hjemmesygeplejen. Kommunalbestyrel-
sen kan endvidere beslutte at tilrettelægge hjemmesygeplejen således, at
kommunen både anvender egne ansatte og private leverandører.
Hjemmesygepleje ydes til patienter i alle aldre med ophold i kommunen i til-
fælde af akut eller kronisk sygdom, hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævet.
Målet er at skabe mulighed for, at patienten kan blive i eget hjem, herunder
plejebolig mv., hvad enten der er tale om midlertidig eller kronisk sygdom, for-
skellige handicap eller situationer, hvor døden er nært forestående, når det ud
fra en lægefaglig, sygeplejefaglig og social vurdering skønnes forsvarligt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Ansvaret for tildeling af hjemmesygepleje påhviler kommunalbestyrelsen og
kan ikke overdrages til private leverandører.
Udførelsen af de hjemmesygeplejeydelser, der tildeles, kan kommunen imid-
lertid beslutte at overlade til private leverandører at udføre.
Det er endvidere kommunalbestyrelsens ansvar, at den kommunale hjemme-
sygepleje tilrettelægges således, at de behov for hjemmesygepleje, der opstår
i lokalsamfundet, kan imødekommes, uanset om kommunen yder hjemmesy-
gepleje ved aftaler med private leverandører eller ved egne ansatte.
Sundhedsloven regulerer kommunernes pligt til at tilbyde og afholde udgifter til
sundhedsydelser. Det generelle udgangspunkt er, at bopælskommunen afhol-
der udgifter til ydelser reguleret i sundhedsloven og som efter loven finansie-
res af kommunerne.
En undtagelse fra dette udgangspunkt er hjemmesygeplejeydelser efter sund-
hedslovens § 138, hvor udgifterne afholdes af opholdskommunen.
Begrundelsen herfor er, at hjemmesygeplejen er baseret på et opholdskriteri-
um. Det betyder, at opholdskommunen, efter lægehenvisning, også skal tilby-
de hjemmesygepleje vederlagsfrit til borgere, der ikke har bopæl i kommunen,
men som alene opholder sig midlertidigt – f.eks. i forbindelse med et sommer-
husophold.
Opholdskriteriet blev indført ved ændring af Lov om hjemmesygepleje (lov nr.
79 af 29. marts 1957) i 1973. Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til
lovforslaget herom, at der da manglede adgang til hjemmesygepleje i et antal
sognekommuner, og at enhver kommune har pligt til at sørge for, at der består
en dækkende hjemmesygeplejeordning.
På denne baggrund skal Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anmode om
at følgende indsættes på den nuværende side 4 i det fremsendte udkast til re-
degørelse til Folketingets By- og Boligudvalg samt til Socialudvalget umiddel-
bart efter sætningen ” – at kommuner, som har friplejeboliger beliggende i
kommunen, har øgede udgifter til sygeplejeydelser”:
”Hertil bemærkes, at kommunerne efter de gældende regler i sundhedslovens
§ 138, jf. § 250, har ansvar for at tilbyde vederlagsfri hjemmesygepleje efter
lægehenvisning til personer med ophold i kommunen og i den forbindelse af-
holde de dermed forbundne udgifter.
Begrundelsen herfor er, at hjemmesygeplejen er baseret på et opholdskriteri-
um. Det betyder, at opholdskommunen, efter lægehenvisning, også skal tilby-
de hjemmesygepleje vederlagsfrit til borgere, der ikke har bopæl i kommunen,
men som alene opholder sig midlertidigt – f.eks. i forbindelse med et sommer-
husophold.
Opholdskriteriet blev indført ved ændring af Lov om hjemmesygepleje (lov nr.
79 af 29. marts 1957) i 1973. Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
lovforslaget herom, at der da manglede adgang til hjemmesygepleje i et antal
sognekommuner, og at enhver kommune har pligt til at sørge for, at der består
en dækkende hjemmesygeplejeordning.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse finder ikke grundlag for at ændre reg-
lerne herom. Ministeriet kan i den forbindelse oplyse, at der for nylig er foreta-
get en gennemgang og sammenligning af betalingsforholdene på social- og
sundhedsområdet, som bl.a. KL deltog i, hvor der ikke blev fundet grundlag for
at ændre gældende regler på sundhedsområdet, herunder i forhold til hjem-
mesygeplejeydelser.”
Med venlig hilsen
Louise Filt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0029.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396471_0030.png