PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2013-14, By- og Boligudvalget 2013-14
SOU Alm.del Bilag 327, BYB Alm.del Bilag 90
Offentligt

NOTAT

Kontor: Ældre

Sagsnr.: 2010-7127

Sagsbehandler: Hhj

Dato: 4. september 2014

Kontor: Almene Boliger

Sagsnr.: 2010-7013

Sagsbehandler: Kal

Dok id: 464029

Evaluering af lov om friplejeboliger

Indhold

1. Indledning ............................................................................................................................................ 1

2. De vigtigste resultater fra evalueringen af lov om friplejeboliger ...................................................... 2

2.1 Styrkelse af borgerens frie valg ..................................................................................................... 2

2.2 Privates mulighed for at etablere og drive friplejeboliger ............................................................ 2

2.3 Etablering af et marked for leverandører af plejeboliger ............................................................. 3

2.4 Effekter af loven på de kommunale udgifter ................................................................................ 3

3. Hørte organisationer og myndigheder ................................................................................................ 4

3.1 Sammenfatning af de hørte parters høringssvar .......................................................................... 4

4. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forholds vurdering .................................................................................................................................. 5

5. Konklusion ........................................................................................................................................... 6

1. Indledning

Lov om friplejeboliger er omfattet af lovovervågning. Loven blev vedtaget 27. januar 2007 og trådte i

kraft 1. februar 2007. Formålet med loven er at skabe rammerne for mere valgfrihed for de borgere,

som kommunalbestyrelsen har visiteret til en plejebolig eller lignende boligform, dvs. en bolig, hvortil

der er knyttet omsorgs- og plejefunktioner med tilhørende personale. Formålet er endvidere at give

private adgang til at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med de kommunale plejetilbud.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og det tidligere Social-, og Børne- og Integrationsministerium

har fået friplejeboligloven evalueret. Evalueringen er udarbejdet af Rambøll Management Consulting. I

overensstemmelse med lovforslagets bemærkninger belyser evalueringen borgernes anvendelse af

det frie valg mellem kommunale og private plejeboliger, selvejende institutioners og andre privates

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mulighed for at etablere og drive plejeboliger, kommunernes kapacitetstilpasning og udviklingen i de

kommunale serviceudgifter samt administrationen af ordningen.

Evalueringen er vedlagt som bilag. Evalueringen indeholder et kort afsnit om den gældende ordning.

2. De vigtigste resultater fra evalueringen af lov om friplejeboliger

2.1 Styrkelse af borgerens frie valg

For så vidt angår styrkelsen af borgerens frie valg, konkluderer evalueringen, at borgernes valgmulig-

heder ideelt set er blevet bedre, da der er opstået private alternativer. Borgerne er glade for at have

valgmuligheder. Det er dog et gennemgående træk, at det ikke er typen af plejeboligleverandør, som

er afgørende for valget. Valget af plejebolig afhænger primært af den geografiske beliggenhed og

stedets renommé.

Valgfriheden begrænses dog af:

Om der findes alternativer i borgerens nærområde. Mobiliteten blandt plejeboligsøgende er

lav, og omkring 70 % af beboerne i friplejeboliger er oprindeligt bosiddende i beliggenheds-

kommunen.

Om kommunen oplyser tilstrækkeligt grundigt om friplejeboliger som valgmulighed.

Særligt pårørende giver udtryk for, at valget blev truffet i en situation med akut behov, hvor der

ikke blev brugt ressourcer på at undersøge alle muligheder.

2.2 Privates mulighed for at etablere og drive friplejeboliger

Medio 2011 var der certificeret 33 friplejeboligleverandører, hvoraf 14 var i drift med i alt 379 boliger. I

de år, ordningen har fungeret, har søgningen været mindre end den årlige kvote på 500 boliger.

Leverandørerne, herunder potentielle leverandører, peger navnlig på følgende lovgivningsmæssige

barrierer for at etablere og drive friplejeboliger:

Lovgivningen opleves som meget kompleks.

Højt dokumentationskrav i forbindelse med etablering.

Krav til kapitalstillelse herunder særligt belåning af servicearealer.

Manglende fleksibilitet i afregningssystemet.

Kravet om genudbud efter 10 år og deraf følgende eventuelle krav om afståelse af ejendom-

men.

Kravet om, at leverandøren skal eje friplejeboligejendommen.

Derudover har en række leverandører haft vanskeligt ved at opnå den fornødne finansiering af pleje-

boligbebyggelserne. Dette kan formentlig tilskrives en kombination af den finansielle krise og vanske-

ligheder for potentielle leverandører med at overbevise kreditgivere om bæredygtigheden af de kon-

krete projekter.

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3 Etablering af et marked for leverandører af plejeboliger

Angående etableringen af et marked for friplejeboligleverandører, som konkurrerer med de kommuna-

le tilbud på pris og ydelser, konkluderer rapporten:

At der kun i visse dele af landet er opstået et regionalt marked, hvor friplejeboliger udgør et al-

ternativ til kommunale tilbud.

At indgang på markedet ikke er attraktivt for kommercielle aktører, da de ikke vurderer, at der

er tale om en rentabel investering.

At det forventede marked for tilkøbsydelser, hvorigennem leverandørerne dels kan differentie-

re sig fra andre tilbud, og dels tjene penge, ikke er opstået. Dette skyldes ifølge evalueringen

dels at omfanget og bredden i antallet af tilkøbsydelser er behersket, dels at bevidstheden

omkring dem blandt borgere/pårørende er lav.

Langt hovedparten af leverandørerne er selvejende institutioner, som betragter sig selv som sociale

aktører og ikke har overskudsgivende formål for øje.

Evalueringen peger på, at interessen for at etablere nye friplejeboliger kommer fra private organisatio-

ner eller ildsjæle med en særlig interesse. De private organisationer er dels organisationer, der står

bag selvejende institutioner, der allerede i dag driver friplejeboliger, dels selvejende institutioner, som i

dag indgår som en del af kommunens plejeboligforsyning. Ildsjælene kan fx være lokale græsrødder,

som ønsker at sikre lokalt forankrede plejeboliger, eller forældre og/eller andre pårørende, som ønsker

at etablere et særligt tilbud til fysisk eller psykisk handicappede.

Egentlige kommercielle aktører vurderes heller ikke fremover at ville etablere friplejeboliger, fordi

rammebetingelserne giver for dårlige muligheder for opnå et tilstrækkeligt økonomisk afkast af den

investerede kapital.

2.4 Effekter af loven på de kommunale udgifter

Hvad angår konsekvenser for de kommunale udgifter, er undersøgelsens resultater præget af, at der

endnu er tale om en forholdsvis lille gruppe borgere, som har benyttet sig af tilbuddet om at vælge en

friplejebolig (379 borgere medio 2011).

Kommunerne anfører endvidere, at de primære forhold i forbindelse med ordningen, som har givet

anledning til udfordringer, er

De statsligt fastsatte takster for ydelser efter serviceloven.

Omsætning af afregningssystemets moduler til kommunens egen visitationsmodel.

Kompleksiteten i loven generelt.

Der er ikke foretaget en egentlig driftsøkonomisk analyse i kommunerne, og der kan ikke alene på

baggrund af interviewene med kommunerne drages konklusioner om de driftsøkonomiske konsekven-

ser i kommunerne.

På baggrund af interviewene peger evalueringen dog på:

At kommunerne vurderer, at loven kræver ekstra ressourcer i forbindelse med fakturering, ud-

dannelse og sagsbehandling.

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

At kommunerne vurderer, at de fastsatte takster for ydelser efter serviceloven for friplejeboli-

ger, som er fastsat efter et nationalt gennemsnit, er højere end kommunens omkostninger for

en borger i en kommunal plejebolig.

At kommuner, som har friplejeboliger beliggende i kommunen, vurderer, at udgifterne til syge-

plejeydelser er steget.

Antallet af nuværende leverandører betyder, at deres effekt på den samlede kapacitetsplanlægning i

kommunerne fortsat er begrænset. På tværs af kommunerne er der dog en forventning om, at såvel

økonomi- som kapacitetsstyring vil kunne blive udfordret, hvis ordningen vinder større udbredelse.

3. Hørte organisationer og myndigheder

Advokatrådet, AKF, Alzheimerforeningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmiljørådet, BAT-

kartellet, Boligselskabernes Landsforening, Bosam, Byggesocietetet, Center for Små Handicapgrup-

per, Center for Sund Aldring, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,

Dansk Center for Aldringsforskning, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Er-

hvervsFremme, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sy-

geplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske

Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Samvirkende Menighedsplejer, DemensKoordinatorer i

Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Danske Pårørendeforening af 1998, Den Uvildige Kon-

sulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, EGV, Ejendomsforeningen Danmark,

Ergoterapeutforeningen, Finansrådet, Finanstilsynet, FOA, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen

af Firmapensionskasser, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i

Danmark, Foreningen af ledere ved institutioner, der udbyder erhvervsrettet social- og sundhedsud-

dannelse, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen

til fremskaffelse af Boliger til Ældre og Enlige, Forsikring & Pension, Frivilligrådet, Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Grundejernes Investeringsfond, HTS, Husleje- og Beboerklage-

nævnsforeningen, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Jyske Grundejerforeninger, KL,

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet, Kristelig

Arbejdsgiverforening, Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab, Landsbyggefon-

den, Landsforeningen SIND, Landsorganisationen i Danmark LO, Lederforum, Lejernes Landsorgani-

sation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nationalt Videnscenter for Demens, OK-Fonden, Organisationen

af Selvejende Institutioner, PLO, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,

Pårørendegruppen for Svage Ældre, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rektorkollegiet for profes-

sionshøjskoler, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Ældreråd, SFI-Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd, Sjældne Diagnoser, Skatterevisorforeningen, Socialpædago-

gernes Landsforbund, Told/Skat, Videncenter for Autisme, Videncenter for Bevægelseshandicap, Vi-

dencenter for Døvblindblevne, Videncenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri, Videncenter

for Handicap og Socialpsykiatri, Videncenter for Socialpsykiatri, Videncenter for Synshandicap, Viden-

center om Kommunikation og Multiple Funktionsnedsættelser hos Børn og Unge uden et Talesprog,

Videncenter på Ældreområdet –Gerontologisk Institut, Ældreboligrådet, ÆldreForum, Ældremobilise-

ringen, Ældre Sagen.

3.1 Sammenfatning af de hørte parters høringssvar

Leverandører og potentielle leverandører peger på, at loven principielt har givet borgerne mere valg-

frihed, men at denne i mange tilfælde ikke er reel, fordi udbuddet af friplejeboliger er begrænset.

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligeledes peges på, at borgerne i praksis ikke udnytter valgfriheden på anden måde end ved valg

efter geografisk beliggenhed og renommé. Det er således et fåtal af beboerne i friplejeboliger, der

kommer fra andre kommuner end beliggenhedskommunen.

Leverandører og potentielle leverandører peger videre på, at der ikke er opstået den konkurrence, der

var forudsat ved lovens tilblivelse. Dette tilskrives bl.a. lovens kompleksitet og leverandørernes usikre

økonomiske situation. Desuden peges på det 10-årige genudbud og på vanskeligheder med at opnå

finansiering som barrierer for etablering i markedet, ligesom afregningssystemet kritiseres for at være

for unuanceret.

KL anfører, at lovgivningen er unødigt bureaukratisk og fordyrende uden samtidig at understøtte et

reelt marked for leverandører. Der peges i den forbindelse på, at de årlige kvoter ikke bliver opbrugt.

Desuden anføres det, at de leverandører, der er blevet godkendt, overvejende var på markedet i for-

vejen. En del af de eksisterende plejecentre drives således af private organisationer, der har drifts-

overenskomst med en kommune. Friplejeboligloven har således blot betydet, at en gruppe af eksiste-

rende private non-profit organisationer har etableret nye plejecentre efter reglerne om friplejeboliger i

stedet for at indgå driftsaftale direkte med en kommune. I forlængelse heraf er det KL's opfattelse, at

loven næppe har medført øgede valgmuligheder for borgerne.

4. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale Forholds vurdering

På baggrund af evalueringen vurderes det, at friplejeboligloven generelt set har skabt en ramme, der

giver selvejende institutioner og andre private adgang til at etablere plejetilbud og levere service i ple-

jeboliger i konkurrence med de offentlige plejetilbud. Friplejeboligordningen har dermed samtidig ideelt

set givet borgere visiteret til service og pleje efter serviceloven øget valgfrihed i forbindelse med valg

af plejebolig.

Ministerierne noterer sig, at friplejeboligordningen primært er blevet benyttet af de private leverandø-

rer, som ønsker at drive plejeboligvirksomhed ud fra ideelle mål. Derimod har kommercielle private

virksomheder ikke fundet ordningen attraktiv. Leverandørernes søgning til ordningen har i alle årene

været mindre end de årlige kvoter.

Ministerierne noterer sig endvidere, at evalueringen peger på en række udfordringer i forbindelse med

ordningen, herunder bl.a. forbundet med lovgivningens kompleksitet, afregningssystemet, kravet om

genudbud af pleje og omsorg hvert 10. år og det forhold, at ejendommen tvangsmæssigt skal afstås til

vinderen af udbuddet, hvis dette ikke bliver den hidtidige leverandør.

Ministerierne noterer sig desuden, at kommunerne også anser afregningssystemet som en udfordring.

Endvidere peger evalueringen på, at kommunerne finder, at ordningen kan medføre øgede drifts- og

administrationsomkostninger samt omkostninger til sygeplejeydelser. Antallet af nuværende leveran-

dører betyder, at deres effekt på den samlede kapacitetsplanlægning i kommunerne fortsat er be-

grænset. På tværs af kommunerne er der dog en forventning om, at såvel økonomi- som kapacitets-

styring vil kunne blive udfordret, hvis ordningen vinder større udbredelse.

Ministerierne noterer sig endvidere, at evalueringen viser, at borgere, som bor i friplejeboliger, er glade

for den øgede valgfrihed, uanset at plejeboligformen (privat leverandør) langt fra for alles vedkom-

mende har været afgørende for valget af plejebolig. En stor del af beboerne i friplejeboligerne var op-

rindeligt bosiddende i beliggenhedskommunen, og en del valgte at blive boende efter plejecenterets

omdannelse til friplejeboligbebyggelse. Geografi, stedets renommé og ledelsesforhold samt kendskab

til valgmulighederne er de væsentligste faktorer i forhold til borgerens valg eller fravalg af friplejebolig.

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Evalueringen viser også, at beboerne er tilfredse med den pleje- og omsorg, som de modtager i friple-

jeboligen.

5. Konklusion

Såvel evalueringen som høringen over evalueringsrapporten peger på, at der er behov for forholdsvis

omfattende ændringer af friplejeboligloven. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Ministeriet for

Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har på grundlag af det fremkomne overvejet, hvordan

de påkrævede eller hensigtsmæssige ændringer kan gennemføres.

Foruden de ændringer, som udspringer af evalueringen, foreslås yderligere ændringer, jf. pkt. 6-10

nedenfor. Herudover foreslås nogle mindre ændringer med henblik på en forenkling af regelsættet.

Lovforslag forventes fremsat i folketingssamlingen 2014-15.

De påtænkte ændringer ligger indenfor følgende emner:

Fri adgang til markedet (kvotesystemet)

Afregning af friplejeboligleverandøren (afregningsystemet)

Afskaffelse af lovens særregler om genudbud

Ejerskabet til bygningerne

Anvisningsret til boligerne

Loft over statens garanti for lån til etableringen

Pantsætningsforbud og særregler om tvangsauktion

Mulighed for friplejeboliger i nyerhvervede ejendomme

Lempelser for ustøttede friplejeboliger vedr. lejefastsættelse og pris ved salg

Ad 1 – Fri adgang til markedet (kvotesystemet)

Det skal fortsat være en betingelse for retten til at etablere friplejeboliger, at leverandøren er certifice-

ret til at drive plejeboligvirksomhed. Når dette er sket, skal adgangen til markedet alene være betinget

af, at leverandøren disponerer over egnede bygninger. Derved bliver der fri adgang til markedet.

Den samlede kvote for støttede friplejeboliger, der etableres ved nybyggeri eller ombygning, er i 2012

som det eneste år tæt på at være udnyttet fuldt ud, men ingen har fået afslag på grund af kvoteman-

gel. Kvote B (ustøttet nybyggeri eller ombygning samt omdannelser af eksisterende byggeri) har ikke i

noget år været fuldt udnyttet.

Formålet med at give fri adgang til markedet er at kunne fjerne særreglerne om genudbud hvert 10. år,

jf. nedenfor i punkt 3.

Med henblik på at fremme etableringen af friplejeboliger til en rimelig husleje skal Ministeriet for By,

Bolig og Landdistrikter også fremover kunne give tilsagn om støtte til friplejeboliger med tilhørende

servicearealer indenfor en årlig kvote. Kvoten fastsættes af fiskale hensyn. Støtten skal som i dag

svare til støtten til almene plejeboliger, dog således at friplejeboligleverandøren indskyder et kapital-

indskud svarende til den kommunale grundkapital i almene plejeboliger. Støttetilsagn foreslås givet

efter et først-til-mølle princip.

De boliger, hvortil der ydes støtte som anført, skal fortsat være underlagt en række reguleringer sva-

rende til de regler, der gælder for støttede friplejeboliger efter den gældende ordning om bl.a. krav om

udbud af bygge- og rådgiveropgaver, lejefastsættelse og obligatorisk tilslutning til Byggeskadefonden

og Landsbyggefonden. Desuden skal de være underlagt regler om prisfastsættelse ved salg af ejen-

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dommene eller ibrugtagning af disse til andet formål end friplejeboliger. Det vil således ikke være mu-

ligt at tjene hverken på driften af boligerne eller på salg af disse. Et eventuelt overskud for leverandø-

ren kan således kun skabes ved at levere ydelserne efter serviceloven eller ved at sælge tilkøbsydel-

ser.

For friplejeboliger, der etableres ved omdannelse af støttede plejeboliger, skal en eventuel løbende

støtte fortsætte uændret, og kommunegarantier konverteres til statsgarantier. Såvel disse boliger som

boliger, hvortil der tidligere er ydet støtte, skal derfor også være underlagt reguleringer, der svarer til

de reguleringer, som nyt støttet byggeri underlægges.

For friplejeboliger, der etableres ved nybyggeri eller ombygning uden offentlig støtte, eller som etable-

res ved omdannelse af plejeboliger, der tidligere er opført uden offentlig støtte, overvejes en væsentlig

forenkling af reguleringen. Bl.a. vil disse boliger ikke skulle være omfattet af en detaljeret regulering af

prisen ved salg af ejendommen eller ibrugtagning af denne til anden anvendelse. Desuden vil disse

boliger ikke skulle være omfattet af en årlig ansøgningsrunde. I stedet skal der løbende kunne søges

godkendelse af bygningerne til friplejeboligformål.

Ad 2 - Afregning af friplejeboligleverandøren (afregningssystemet)

Evalueringen peger på, at modulsystemet med de tre moduler ikke er tilstrækkeligt finmasket og flek-

sibelt. Det mellemste plejemodul vurderes at være for bredt, og nogle leverandører har indtryk af, at

nogle kommuner kun meget sjældent visiterer til det tungeste plejemodul. Omvendt finder kommuner-

ne, at modulsystemet er svært at omsætte til kommunernes egen visitationspraksis, og at de fastsatte

takster kan være højere, end kommunens omkostninger for en borger i en kommunal plejebolig.

Som det er nu, skal leverandørerne afregnes til den takst for personlig og praktisk hjælp, som de bød

ind med, da de ansøgte om og fik tildelt andel i kvoten. En ændring af kvotesystemet vil medføre, at

taksterne skal adskilles fra adgangen til markedet, da de ikke længere skal konkurrere om andel i

kvoten.

På baggrund af kommuneøkonomiaftalen for 2014 er der i samarbejde med KL udarbejdet et forslag til

ny model for afregning, der sikrer mere lige vilkår for offentlige og private leverandører på området.

Det fremgår af kommuneøkonomiaftalen for 2015, at regeringen og KL er enige om, at der er behov

for at efterprøve modellen i forhold til beregning af takster under hensyntagen til alle kommunens gen-

nemsnitlige langsigtede omkostninger. Der skal ligeledes tages stilling til, hvorledes beregningen

håndteres i tilfælde, hvor borgeren kommer fra en anden kommune end beliggenhedskommunen.

Ad 3 - Afskaffelse af lovens særregler om genudbud

Det har lige fra friplejeboliglovens vedtagelse været en anstødssten for friplejeboligleverandørerne, at

ydelserne efter serviceloven skal i genudbud hvert 10. år. Dette hænger bl.a. sammen med det for-

hold, at friplejeboligleverandøren skal eje ejendommen, og at ejendommen skal sælges til en ny friple-

jeboligleverandør, hvis det ikke er den samme leverandør, der vinder genudbuddet.

Lovens krav om genudbud hvert 10. år kan afskaffes, hvis der gives fri adgang til markedet alene be-

tinget af, at leverandøren er certificeret til at levere ydelser efter serviceloven og disponerer over eg-

nede bygninger.

Herefter gælder de almindelige nationale og EU-retlige regler for indkøb af offentlige

ydelser. Hvorvidt indgåelse af en aftale mellem en leverandør og kommunen skal i udbud vil bero på

en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Det gælder som hovedregel, at ydelser efter serviceloven

som fx træning og personlig og praktisk hjælp er undtaget udbudsdirektivets detaljerede procedure-

regler, om fx valg af udbudsform, frister og udvælgelses- og tildelingskriterier.

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget om at ophæve den årlige kvote på 500 boliger skal ses på den baggrund.

Ad 4 - Ejerskabet til bygningerne

Det har været et udbredt ønske fra friplejeboligleverandørernes side, at der gives mulighed for at drive

virksomheden i lejede bygninger. Det foreslås at give adgang hertil.

Det nugældende krav om konkurrenceudsættelse hvert 10. år vil medføre, at en opgivelse af kravet

om ejerskab må ledsages af en detailregulering af de vilkår på hvilke en laverebydende leverandør

kan få adgang til at disponere over lokalerne enten ved at erhverve disse eller ved at leje dem. I mod-

sat fald risikerer den lavestbydende ved udbuddet at blive mødt med krav om urimelige lejevilkår eller

med, at den hidtidige leverandør ikke har ret til at afstå lejemålet. Også på denne baggrund er det

ønskeligt at få særreglerne om genudbud afskaffet.

Ved etablering af mulighed for at drive friplejeboliger i lejede lokaler skal der også fastsættes regler

om, hvordan beboernes væsentligste lejerettigheder kan sikres, når de bliver fremlejetagere. Uden

særlige regler herom vil de f.eks. ikke kunne blive boende, hvis lejekontrakten mellem ejendommens

ejer og friplejeboligleverandøren ophører, og deres krav på tilbagebetaling af beboerindskud eller de-

positum vil ikke være sikret i ejendommen.

Det er tanken, at friplejeboliger i lejede lokaler vil skulle etableres uden offentlig støtte.

Ad 5 - Anvisningsret til boligerne

Der har fra såvel friplejeboligleverandører som kommuner været udtrykt ønske om, at der skabes mu-

lighed for, at parterne kan indgå aftale om, at kommunen får anvisningsret til et antal friplejeboliger.

Fra leverandørernes side er ønsket begrundet i at opnå større sikkerhed for driften, mens det fra

kommunernes side er begrundet i et ønske om at lette tilpasning af plejeboligkapaciteten.

Der synes ikke at være tungtvejende grunde til at opretholde et forbud mod sådanne anvisningsretsaf-

taler, og det foreslås derfor at ophæve forbuddet. Aftaler mellem leverandører og kommuner vil være

omfattet af de almindelige regler om indkøb af offentlige ydelser.

Ad 6 - Loft over statens garanti for lån til etableringen

For støttede friplejeboliger ydes der statsgaranti for den del af lånet, der ved lånets optagelse har

pantsikkerhed ud over 60 pct. af ejendommens værdi. Det er realkreditinstituttet, der vurderer ejen-

dommen og på grundlag heraf opgør garantikravet. Der er i praksis set eksempler på vurderinger helt

ned til 0 kr., hvilket har medført krav om statsgaranti for hele lånet. Det foreslås at garanti fremover

højst skal kunne gives for 75 pct. af den samlede hovedstol på lån til finansiering af anskaffelsessum-

men. De 75 pct. er fastsat med udgangspunkt i den kommunale garantistillelse til almene plejeboliger.

Ad 7 - Pantsætningsforbud og særregler om tvangsauktion

Der gælder detaljerede regler om fastsættelse af prisen for friplejeboliger ved salg eller ibrugtagning til

anden anvendelse. Samtidig er det muligt at pantsætte ejendommen til sikkerhed for lån, der ikke

relaterer sig til denne. For at minimere risikoen for overbelåning i forhold til de lovbestemte priser fore-

slås det derfor, at pantsætning fremover kun skal kunne ske for lån til formål, der har med boligernes

etablering, vedligeholdelse og forbedring at gøre. Der foreslås desuden særregler om salg af ejen-

dommen på tvangsauktion. Forslaget indebærer, at den del af auktionsbuddet, der måtte overstige

indestående belåning og leverandørens eget kapitalindskud, indbetales til Landsbyggefonden. Disse

nye regler foreslås kun at skulle omfatte støttede friplejeboliger.

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad 8 - Mulighed for friplejeboliger i nyerhvervede ejendomme

Efter de gældende regler kan friplejeboliger kun etableres i nyerhvervede ejendomme, hvis der samti-

dig sker en ombygning. Der har i praksis været et ønske om at kunne erhverve en ejendom og umid-

delbart tage denne i brug som friplejeboliger. Det foreslås, at der gives mulighed for etablering af fri-

plejeboliger i nyerhvervede ejendomme.

Der kan i praksis være tale om overtagelse af støttede almene ældreboliger ejet af en boligorganisati-

on eller en kommune. I tilfælde af, at det støttede lån kan overtages af friplejeboligleverandøren, fore-

slås det, at ejendommen sælges til indestående belåning, og at støtten videreføres. Det svarer til de

gældende regler ved salg af almene boliger, som også efter salget skal fungere som almene boliger.

Friplejeboligleverandørens overtagelse af lånet forudsætter accept fra kreditforeningen.

Når friplejeboligleverandøren ikke kan overtage det eksisterende støttede lån, må dette lån indfries.

Det kan for eksempel være, fordi kreditforeningen ikke vil acceptere debitorskifte. Men det har primært

vist sig at være et problem, når de støttede lån i kommunalt ejede almene plejeboliger er finansieret af

KommuneKredit, som ikke kan udlåne til private. I disse situationer må lånet indfries og støtten bort-

falder. Det foreslås, at ejendommen kan erhverves friplejeboligleverandøren til markedspris og deref-

ter anses for ustøttet friplejeboligejendom.

Ad 9 - Lempelser for ustøttede friplejeboliger vedr. lejefastsættelse og pris ved salg

For ustøttede friplejeboliger foreslås det, at lejefastsættelsen løsrives fra den konkrete ejendoms

drifts- og kapitaludgifter og i stedet fastsættes efter lejelovens § 47 a, der vedrører lejefastsættelse i

ustøttede private plejeboliger. Lejen fastsættes efter den nævnte bestemmelse på grundlag af en

sammenligning med lejen i tilsvarende støttede plejeboliger. Der forventes derfor ikke nogen lejestig-

ning, men alene en administrativ lettelse for friplejeboligleverandøren ved ikke at skulle beregne en

leje efter balancelejeprincippet.

Samtidig foreslås det, at ustøttede friplejeboliger ikke fremover skal være omfattet af regler om fast-

sættelse af prisen ved salg og ibrugtagning til anden anvendelse. Dette skyldes dels forenklingshen-

syn, dels at der i disse tilfælde ikke er risiko for kapitalisering af offentlig støtte.

Gammel Mønt 4 · 1117 Købehavn K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk