PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

By- og Boligudvalget 2013-14
BYB Alm.del Bilag 72
Offentligt



Nytænkning af udnyttelsen af fællesarealer, herunder tilgængelighed i perspektiv af

brugervenlighed og fællesskab

Effektiv og innovativ drift

–

og fremtidssikring af byggeriet

Temaerne er uddybet nedenfor.

Indeklima i renoverede boliger

–

beboeradfærdens betydning og påvirkning af den, fx

gennem nudging-værktøjer og lokal rådgivning (ny viceværtrolle)

Indeklimaet har fået stadig større aktualitet, og flere beboere og boligorganisationer bliver

stadig mere bevidst om vigtigheden af et godt og sundt indeklima. Både ud fra et

sundhedssynspunkt og ud fra et trivsels- og komfortsynspunkt. Der tænkes med dette tema

derfor både på indeklima generelt (temperatur, luftfugtighed og luftskifte) og på indeklima,

der påvirker/er påvirket af negative forhold som f.eks. skimmelsvamp, PCB, e.lign.

Den tekniske udvikling gør, at ejendommene bliver stadig mere tætte og behovet for rigtig

udluftning og anvendelse af mekanisk ventilation vil stige. I takt med kravet om reduktion af

energiforbruget i boligsektoren og gennemførelsen af (energi)renovering af et stort antal

almene (ældre) ejendomme vil der derfor komme øget fokus på boligernes indeklima.

Der har længe været opmærksomhed på, at den forventede energibesparelse i

energirenoveringsprojekter efterfølgende hyppigt viser sig ikke at blive realiseret fuldt ud. Det

tilskrives typisk adfærdsændringer hos beboerne, som fører til øget komfort, fx højere

stuetemperatur. Beboeradfærd har imidlertid også en anden dimension, nemlig at det nye

udstyr ikke betjenes korrekt.

Det må på den baggrund forventes, at brugen af fremtidens almene bolig vil komme til at

forudsætte mere aktiv/bevidst medvirken og engagement fra den enkelte beboers side

–

henseende til boligens teknik, energiforbrug og indeklima.

Beboeren skal derfor fremover mere aktivt kunne håndtere og styre en lejligheds indeklima

og teknik. Beboeren vil få behov for på en nem og overskuelig, men også troværdig, måde at

kunne følge udviklingen i boligens indeklima.

Dette kan bl.a. ske gennem brug af digitale medier, effektiv og overskuelig måling,

pædagogisk og målrettet tilgang til beboeren - differentieret i forhold til brugerens mulighed

for at forstå og agere på informationen, mv.

Det skal i den forbindelse overvejes, hvordan og i hvilket omfang nudging-værktøjer kan

inddrages. Nudging, der styringsmæssigt er et alternativt til påbud, økonomiske sanktioner,

etc. handler i denne sammenhæng om at påvirke den enkelte beboers til at træffe det valg,

der optimerer indeklimaet i hans eller hendes bolig ved hjælp af værktøjer, der tager

udgangspunkt i bl.a. beboernes motivation og forudsætninger.

I sammenhæng med fokus på indeklimaet og mulighederne for øget brug af den tekniske

udvikling og de konsekvenser dette afføder, kan det tænkes, at der opstår behov

for/efterspørgsel efter mere støtte/hjælp fra f.eks. en vicevært eller et

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”efteruddannelsesforløb” for alle beboere eller

nye måder at organisere beboerinddragelsen

og kommunikationen med beboerne, fx ambassadører/ildsjæle blandt beboerne. Dette

aspekt af temaet skal derfor inddrages.

De seneste udviklingsprojekter (bl.a. støttet af ministeriet) inden for indeklimaområdet skal

inddrages i behandlingen af temaet, så dette kan behandles med størst mulig aktualitet.

Der indkaldes på den baggrund forslag til projekter, der med afsæt i det øgede behov for

fokus på indeklimaet og brugeradfærd belyser, hvordan et godt og sundt indeklima kan

opnås i boligerne, ikke mindst ved påvirkning af beboernes adfærd, fx gennem nudging eller

”efteruddannelse”. Der lægges med temaet ikke op til udvikling af egentlige nye tekniske

løsninger, men snarere om en bredere tilgang til emnet

–

det vil som udgangspunkt sige

forslag til løsninger, der fungerer inden for allerede eksisterende tekniske muligheder.



Nytænkning af udnyttelsen af fællesarealer, herunder tilgængelighed i perspektiv af

brugervenlighed og fælleskab

Tanken bag temaet er at se fællesarealer, brugen af disse og deres tilgængelighed i et

bredere perspektiv

–

herunder ikke mindst i retning af større fleksibilitet i samspillet med det

individuelle boligareal.

Forslag under dette tema kan i en vis udstrækning udfordre den praksis, som fælleslokaler,

fællesarealer og adgangsforhold i dag er omfattet af. De gældende økonomiske rammer kan

dog ikke anfægtes. Den fysiske tilgængelighed skal være på plads og løbende udvikles, men

også lys, akustik, normer og regler for brug af fællesarealer/-lokaler spiller en vigtig rolle for

hverdagens tilgængelighed/brugbarhed.

Målet med temaet er at få afdækket om, og i givet fald hvordan, fælleslokaler kan erstattes

helt eller delvist af fællesarealer, samt hvordan man kan tilskynde brugen af disse arealer.

Eksempelvis kan man som et alternativ til almindelige fælleslokaler overveje mulighederne i

at etablere en glasoverdækning af et udeareal, som kan få en bredere anvendelse end

traditionelle fælleslokaler.

Temaet udspringer bl.a. af arkitektkonkurrencen om fremtidens bæredygtige almene bolig og

nogle af de forslag, der er fremkommet i den forbindelse, se nedenfor. Dvs. temaet kan gå

på etablering af en slags mellemfase mellem boligen og udearealerne

–

en mellemfase der

kan bruges en stor del af året som almindeligt mødested, til sociale begivenheder, mv. Dette

kan ikke mindst være relevant i ungdomsboliger, hvor der herigennem kan etableres nogle

billige arealer, der i et vist omfang kan substituere selve boligarealet.

Det forventes, at forslag under dette tema inddrager de idéer/forslag, der er udviklet i

forbindelse med ministeriets konkurrence om fremtidens bæredygtige almene bolig, se

www.fbab.dk

Der indkaldes derfor forslag, der udfordrer den hidtidige tankegang bag og brug og indretning

af fælles- og adgangsarealer i eksempelvis ungdomsboliger.



Effektiv og innovativ drift

–

og fremtidssikring af byggeriet

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Driften af det almene byggeri vil løbende forudsætte overvejelser om og tiltag til at

effektivisere og billiggøre driften

–

af familie-, ungdoms- og ældreboliger.

Temaet fokuserer på idéer, der kan bidrage til at dæmpe huslejeudviklingen i fremtiden, fx

gennem effektivisering af drift og planlægning, udvikling af tekniske løsninger (øget

digitalisering), ændret organisering af ejendomsforvaltningen internt i boligorganisationen,

udbygget samarbejde mellem boligorganisationer, inddragelse af beboerne mv. Heri ligger

tillige spørgsmålet om fremtidssikring af byggeriet i form af hensigtsmæssig planlægning af

vedligehold og forbedring, herunder kobling til lokale energi- og

klimasikringshandlingsplaner. Løsningsforslag bør inddrage digitalisering i videst muligt

omfang.

I almene boliger slår lavere driftsudgifter alt andet lige direkte igennem i lavere husleje.

Billiggørelse af driften kan potentielt forbedre mange menneskers økonomi og mindske det

offentliges udgifter til boligstøtte.

På driftsområdet har en række tiltag i de senere år bidraget til at styrke såvel

analysegrundlaget som udvalget af redskaber til styrkelse af effektivitet og

omkostningsbevidsthed i den almene sektor. Landsbyggefonden har gennemført flere

analyser af administrationsudgifter, renholdelsesudgifter, planlagt vedligeholdelse og

økonomistyring samt udviklet systemer og anvisninger til benchmarking. Hertil kan også

anvendes den regnskabsstatistik, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter offentliggør.

Endvidere er MBBL ved at færdiggøre en rapport, der indeholder mange ideer til

effektivisering af driften.

Temaet åbner for nye projekter, der på innovativ vis sigter mod at udvikle metoder til

konkrete driftsbesparelser i eksisterende alment byggeri og dermed indebærer mulighed for

lavere husleje.

Temaet er tidligere udbudt i 2012 og 2013 og det forventes, at ansøgere sætter sig ind i og

forholder sig til de projekter, der har modtaget støtte, se www.denalmeneforsoegspulje.dk.

Der modtages gerne ansøgninger, der fokuserer på driften af ungdomsboliger, idet det her

på grund af målgruppens betalingsevne er særligt vigtigt at holde huslejen nede.

Hvad kan der gives støtte til?

Der kan gives støtte til igangsættelse, evaluering og formidling af forsøg, herunder

indsamling af data, udviklings- og innovationsprojekter, oplysning og vejledning samt

registrering, forskning og evaluering m.v. vedrørende det tilladte forsøg og samspillet med

det øvrige boligmarked. Se evt. bemærkningerne til lovforslag nr. L 208 fra samling 2008-09

på Folketingets hjemmeside

www.ft.dk.

Der gives kun støtte til selve forsøgsdelen i forbindelse med projekterne og ikke til øvrige

anlægsudgifter. Der kan ikke gives støtte til gennemførelse af praktiske byggeprojekter eller

produktudvikling, som en given producent umiddelbart kan udnytte kommercielt. Der gives

heller ikke støtte til projekter eller drift af projekter, der allerede er igangsat, eksisterende

aktiviteter eller lønudgifter til kommunalt ansatte.

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Projektforslagene og mulige løsninger skal tage udgangspunkt i og kunne anvendes indenfor

rammerne af almenboligloven. Opmærksomheden henledes dog på, at almenboliglovens §

144, stk. 1, giver mulighed for

–

i særlige tilfælde

–

at lovens bestemmelser kan fraviges.

Ansøgninger om forsøg vil derfor kunne omfatte både § 144, stk. 1 og stk. 3.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter giver maksimalt et tilskud på 1.000.000 kr. til hvert

enkelt projekt.

Hvem kan søge puljen:

Alle involverede i det almene boligbyggeri inviteres til at komme med projektforslag.

Udvælgelseskriterier

Ved udvælgelsen af projekter lægger Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vægt på:



at projekterne er fremsynede og nytænkende i forhold til udviklingen af den almene

sektor

at projekterne er relevante og brugbare for tilrettelæggelse og gennemførelse af

forbedringer og moderniseringer i den almene sektor

at projekterne har generel nytteværdi, og at resultaterne er generaliserbare og kan

stilles til rådighed for offentligheden

at projekterne ud fra en helhedsbetragtning viser den billigste løsningsmodel på

relevante problemstillinger og udfordringer

at projekternes tidsperspektiv er fastlagt, så resultaterne kan præsenteres inden

udgangen af 2015.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er fredag den 19. september 2014.

Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk