By- og Boligudvalget 2013-14
BYB Alm.del Bilag 57
Offentligt
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter17. marts 2014
Analyse:Segregering i de firestørste danske byområder
Indhold12Indledning .......................................................................................................................3Segregering før 2007 ......................................................................................................42.1 Indkomst .......................................................................................................................42.2 Uddannelse...................................................................................................................42.3 Offentlig forsørgelse......................................................................................................52.4 Konklusion ....................................................................................................................534Indkomst .........................................................................................................................6Uddannelse ...................................................................................................................124.14.256Grundskole .............................................................................................................12Videregående uddannelse......................................................................................13
Offentligt forsørgede......................................................................................................22Hovedkonklusion ...........................................................................................................276.16.2Overordnede tendenser 1985-2011........................................................................27Tendenser opdelt efter kategori og periode ............................................................27
7
Litteratur ........................................................................................................................28
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterd. 17. marts 2014
2af28
1
Indledning
Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupperi bestemte områder – eksempelvis på tværs af forskellige bydele. Persongrupperne kanf.eks. adskille sig med hensyn til indkomst og formue, uddannelsesniveau og etniskbaggrund.Segregering forekommer i næsten ethvert samfund – især i større bysamfund. Der erimidlertid store forskelle i omfanget og formen på segregering på tværs af bl.a. lande ogbyer.Danmark har i nyere tid været kendetegnet ved en i international sammenligning relativt svagsegregering. Dette notat omhandler segregering i Danmark i de seneste årtier. Notatetindledes med en kort sammenfatning af eksisterende analyser og litteratur vedr.segregeringstendenser i Danmark i perioden 1985-2007 (afsnit 2). Derefter belyses aktuellesegregeringstendenser i de fire største byområder i Danmark i perioden 2006-2011: Førstmed blik på indkomst (afsnit 3), dernæst med fokus på uddannelsesniveau (afsnit 4) ogafslutningsvis med henblik på andelen af offentligt forsørgede (afsnit 5). Notatet afrundesmed en kort opsummering (afsnit 6).I forbindelse med udarbejdelsen af analysen for perioden 2006-2011 (afsnit 3-5) ønskerministeriet at rette en tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed for lån af datasæt.Rockwool Fondens Forskningsenhed inddelte i deres udgivelse ”En befolkning deler sig op?”(Piil Damm, Schultz-Nielsen, & Tranæs, 2006), Danmark i hhv. små (minimum 150indbyggere) og store (minimum 600 indbyggere) boligområder og har givet Ministeriet for By,Bolig og Landdistrikter lov til at benytte denne inddeling.
3af28
2
Segregering før 2007
Dette afsnit indeholder en kort opsummering af eksisterende analyser og historisk data fra1985 til 2007 vedrørende segregering i København/Hovedstaden1, Aarhus, Aalborg ogOdense. Opsummeringen er baseret på Rockwool Fondens Forskningsenheds ”Enbefolkning deler sig op? (Piil Damm, Schultz-Nielsen, & Tranæs, 2006) og ”Socialsegregation i større danske byer. En kvantitativ undersøgelse af segregationsmønstre iHovedstadsregionen. Aarhus, Odense og Aalborg”, (Samson, 2009).
2.1 IndkomstEn generel tendens i perioden 1985-2003 var, at andelen af beboere med de lavesteindkomster steg i alle fire byer. Samtidig var der en stigende koncentration af folk med lavindkomst i bestemte kvarterer, mest markant i Aarhus og Odense.Koncentrationen af højindkomstgrupper i bestemte kvarterer var også stigende, specielt iHovedstaden. For hovedstaden var segregeringen klart størst for så vidt angår boligområderi den højeste indkomstgruppe, om end segregeringsgraden i perioden 2001-2007 var svagtfaldende her.
2.2 UddannelseSegregering i forhold til uddannelse i perioden 1985-2007 beskrives ud fra fem forskelligeuddannelsesgrupper/niveauer: 1) Ingen eller uoplyst, 2) Grundskole, 3) Gymnasialuddannelse, 4) Erhvervsfaglig uddannelse, 5) Videregående uddannelse.Befolkningens generelle uddannelsesmæssige opkvalificering i perioden har gjort, atsandsynligheden for en person med en grundskoleuddannelse tilfældigt møder en personmed længerevarende uddannelse i sit kvarter har været stigende.Fra 1985-2003 så man, at beboere i København, Aarhus og Odense generelt bor lidt mereopdelt efter uddannelsesniveau end tidligere, mens der i Aalborg modsat har været tendenstilmindreuddannelsesrelateretsegregering.Specifiktforbeboeremedgrundskoleuddannelse så man imidlertid for alle fire byer en stigende tendens til segregeringfrem til og med 2007. Omvendt tegner der sig et billede af, at segregering blandtakademikere toppede i starten af 00’erne og aftog frem mod 2007 i alle fire byer.De fire store byer er hjemsted for højere læreanstalter og ligger i top i forhold til andelen meden videregående uddannelse – højest i Aarhus, hvor 41 pct. i 2003 havde en videregåendeuddannelse. Tilsvarende observeres blandt akademikere et relativt højt niveau af1
I datamaterialet er København/Hovedstaden defineret som et sammenhængende byområde jf.Danmark Statistiks definition af Hovedstaden.
4af28
segregering, om end aftagende. Ser man isoleret på perioden 1994-2007, har der i alle firebyer været en tendens til, at akademikere har koncentreret sig mindre i specifikke områder.Her skiller Aalborg sig igen ud med et markant fald i denne kategori, hvilket stemmer overnesmed tendensen til faldende segregering for borgere i Aalborg fordelt på alleuddannelsesniveauer.
2.3 Offentlig forsørgelseI perioden 1985-2003 skete der en mindre forøgelse af andelen af borgere på offentligforsørgelse i alle fire byer. Størst var stigningen i Odense, hvor 18,3 pct. af borgerne ialdersgruppen 18-60-årige i slutningen af perioden modtog offentlig forsørgelse mod16,1 pct.i starten af perioden. Til sammenligning var der i Aalborg 17,3 pct., Aarhus 16,2 ogKøbenhavn 14,5 pct. af borgerne, der modtog offentlig forsørgelse.I slutningen af samme periode havde Odense også den højeste grad af segregering.Således var modtagere af offentlig forsørgelse i visse kvarterer overrepræsenteret med 34,1pct. Betragter man perioden 2001-2007, toppede segregeringsniveauet i Odense dogallerede i 2001. Niveauet var herefter stødt faldende frem til 2007. Samme tendensobserveres i Aarhus, mens Aalborg derimod oplevede en mindre stigning i segregering afoverførselsmodtagere. For hovedstaden var graden af segregering konstant blandtmodtagere af offentlig forsørgelse i denne periode.
2.4 KonklusionFra 1985-2007 sker der i alle fire byer en stigende koncentration af henholdsvislavindkomstgrupper og højindkomstgrupper. Hovedstaden er mest markant i forhold tilsegregering blandt højindkomstgrupper.Med hensyn til uddannelse ser vi fra 1985-2003 at beboere i København, Aarhus og Odensegenerelt bor mere opdelt efter uddannelsesniveau end tidligere, mens der i Aalborg modsathar været tendens til mindre segregering. Specifikt for beboere med længerevarendeuddannelse tegner der sig dog et billede af, at segregeringen topper i starten af 00’erne for ataftage frem til og med 2007 i alle fire byer.I perioden 1985-2003 skete der en forøgelse i andelen af modtagere af offentlig forsørgelse ialle fire byer. Med undtagelse af Hovedstaden, observeres der samtidig en højere grad afsegregering i byerne – mest markant i Odense. For Odense, Aarhus og Aalborg aftagersegregeringen imidlertid frem mod 2007, mens segregerings-niveauet i Hovedstaden erforblevet konstant højt med et højt segregeringsniveau på 30 pct. blandt modtagere afoffentlig forsørgelse.
5af28
3
Indkomst
Efter at have opsummeret data for perioden 1985-2007 belyser de følgende tre afsnitspecifikt udviklingen i de fire byområder i perioden 2006-2011. Dette afsnit fokuserer påsegregeringstendenser målt på personindkomst.For at belyse segregering eller koncentration af forskellige indkomstgrupper, beregnes desåkaldte decilkvotienter2for de personlige disponible indkomster. Ved at benyttedecilkvotienterne kan man sammenligne fordelingerne af personindkomsterne i et giventboligområde med den generelle fordeling i en by.Indkomstdecilerne for byområderne er indledningsvist beregnet og benyttes somgrænseværdier. Dernæst placeres indbyggerne i boligområderne i byområdernesindkomstdeciler. Andelen i hver decil giver en indikation af, om befolkningen fordeler sigskævt i forhold til byens fordeling som helhed. De enkelte boligområder kategoriseres altefter, om de falder indenfor følgende grupper og niveauer af decilkvotienter. Populationen forberegningerne er befolkningen af 30-60-årige. Dette aldersinterval er valgt for at mindskeeffekter fra livsforløb (uddannelse, tidlig karriere, pension og anden tilbagetrækning).KategoriSærligt høj indkomstMeget høj indkomstHøj indkomstOver gennemsnittetUnder gennemsnittetLav indkomstMeget lav indkomstSærligt lav indkomstDecilkvotient< 0,250,25 - 0,500,50 - 0,800,80 - 1,251,25 - 2,002,00 - 4,004,00 - 10,0> 10,0
Tabel 1. Andel indbyggere i kategorier af decilkvotienter (2007 og 2011)
Hovedstadsområdet20072011Særligt høj indkomstMeget høj indkomstHøj indkomstOver gennemsnittetUnder gennemsnittetLav indkomstMeget lav indkomstSærligt lav indkomst13,016,111,011,99,515,816,66,013,914,412,011,69,114,216,58,3
Odense2007 20118,114,222,920,214,83,86,99,18,117,717,123,610,75,77,59,6
Aalborg2007 20116,814,721,118,211,012,98,37,16,723,417,014,84,716,14,412,8
Aarhus2007 201111,315,414,510,221,314,05,28,012,915,014,510,118,312,37,09,7
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Rockwool Fondens Forskningsenhedsboligområder (Piil Damm, A., Schultz-Nielsen, M.-L., & Tranæs, T. (2006).2
Inspirationen til beregningsmetoden er hentet fra (Samson, 2009), (Socialpolitisk Forening og Centerfor Alternativ Samfundsanalyse (CASA), 2001) og (Storstadskommittén, 1997). Decilkvotienten erberegnet som antallet af boligområdets indbyggere i 1. og 2. decil (for byen) i forhold til 9. og 10. decil.
6af28
Tabellen antyder, at der er forskelle i hvor hhv. højindkomst- og lavindkomstgruppernebosætter sig. Havde indbyggerne i de forskellige boligområder haft tilnærmelsesvis sammeindkomstfordeling som det overordnede byområde, ville langt flere være bosat i områdermed gennemsnitlige decilkvotienter. Det er ikke tilfældet. Alle større byområder har mindst40 pct. af indbyggerne i boligområder med høje, meget høje eller særligt høje indkomster.Hovedstadsområdet har den laveste andel med godt 40 pct. i 2011, mens Aalborg har flestmed godt 47 pct. Som det kunne forventes, er de meget høje og særligt høje indkomstermere koncentreret i Hovedstaden.For de gennemsnitlige indkomsters vedkommende, har Hovedstaden og Aalborg færrestmed hhv. knap 21 pct. og knap 20 pct. Her er det værd at bemærke, at Aalborg er faldet fraen andel på godt 29 pct. i 2007 til godt 19 pct..For de lavere indkomster er andelen markant størst i Hovedstadsområdet med knap 39 pct.Også her har Aalborg den største andel blandt provinsbyerne, med godt 33 pct. Odense ogAarhus ligger efter med hhv. knap 23 pct. og 29 pct. I de meget lave og særligt laveindkomster har Hovedstadsområdet igen de absolut største andele.Overordnet set ses en tendens til, at alle byområderne, undtaget Odense, i perioden 2007-2011 har oplevet en tiltagende koncentration af borgere med høje indkomster i bestemteområder. Tilsvarende har der også været en tiltagende koncentration af borgere med lavereindkomster i andre områder, navnlig i Odense og Aalborg. For både de højere og lavereindkomster gør det sig gældende, at Hovedstaden generelt har en høj koncentration afborgere i boligområder i disse indkomstgrupper, men derudover ikke har rykket sig meget iperioden 2007 til 2011. De største ændringer i fordelingen, har fundet sted i provinsbyerneAalborg og Odense.De følgende kort viser decilkvotienternes geografiske fordeling i de fire største danske byer i2011.Kortene viser en tendens til klyngedannelser i alle byerne, mest markant blandthøjindkomstgrupper. I Hovedstaden ses f.eks. en høj koncentration af beboere med særligthøj indkomst (den mørkerøde farve) i nabo-forstæderne Søborg og Gentofte. I Aalborg udgørkvarteret Hasseris ligeledes en klynge af højindkomst-beboere, i Aarhus kvartererne Risskovog Højbjerg og i Odense Hunderup-kvarteret.
7af28
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool FondensForskningsenheds boligområder.
8af28
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool FondensForskningsenheds boligområder.
9af28
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool FondensForskningsenheds boligområder.
10af28
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool FondensForskningsenheds boligområder.
11af28
4
Uddannelse
I undersøgelsen af segregering eller koncentration af personer med et giventuddannelsesniveau i bestemte bydele benyttes lokaliseringskvotienten. I korte træk erlokaliseringskvotienten en befolkningsgruppes andel i et boligområde i en by, divideret medbefolkningsgruppens andel i hele byen. Således giver lokaliseringskvotienten et mål for hvormeget andelen, og dermed fordelingen, i boligområdet afviger fra fordelingen for sammebefolkningsgruppe i byen som helhed. Lokaliseringskvotienten angiver således, om der borforholdsvis flere eller forholdsvis færre af en befolkningsgruppe i et givent boligområde i engiven by. Er lokaliseringskvotienten f.eks. 2, betyder det, at andelen af befolkningsgruppen erdobbelt så stor i boligområdet som i byen som helhed. Tilsvarende betyder enlokaliseringskvotient på 0,5, at andelen er halvt så stor.For hver by er der i det følgende beregnet lokaliseringskvotienter for alle byens boligområderfor a. andel af befolkningen med grundskole som højeste uddannelsesniveau og b. andel afbefolkningen med en videregående uddannelse som højeste uddannelsesniveau. For alle erkvotienten beregnet for hhv. 2006 og 2011. Populationen er begrænset til aldersgruppen 30-60-årige, for derigennem at mindske effekterne fra personer der endnu ikke har fuldført deresuddannelse.
4.1
GrundskoleAalborg200620119,910,312,712,433,432,325,225,816,917,12,02,1Hovedstadsområdet200620119,89,821,319,023,323,219,322,124,224,62,21,2Odense2006201111,59,420,120,826,427,819,420,119,419,63,32,3Aarhus2006201110,48,818,918,026,528,422,223,419,319,42,72,0
Tabel 2. Andel indbyggere i boligområder efter lokaliseringskvotient (grundskole) (2006 og 2011)
- 0,50,50 - 0,750,75 - 1,001,00 - 1,251,25 - 2,002,00 -
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Rockwool Fondens Forskningsenhedsboligområder (Piil Damm, A., Schultz-Nielsen, M.-L., & Tranæs, T. (2006).
De fire største byområder i Danmark har alle en stor andel af befolkningen bosat i områdermed overrepræsentation (lokaliseringskvotient større end 1,25, jf. tabel 2) af indbyggere medgrundskolen som højeste uddannelsesniveau. Andelen i Hovedstadsområdet er højest medknap 26 pct., mens Aarhus, Odense og Aalborg ligger hhv. lige over og lige under 20 pct.I den anden ende af spektret, har Odense, Hovedstadsområdet og Aarhus flest indbyggerebosatte i områder med en underrepræsentation (lokaliseringskvotienter på mindre end 0,75).Således har Aalborg en forholdsvis stor andel af befolkningen bosatte i gennemsnitligeområder, mens Hovedstadsområdet, Aarhus og Odense har højere andele i områder medsegregeret bosætning.
12af28
4.2
Videregående uddannelseAalborg200620119,210,414,114,633,632,122,722,418,417,41,93,0Hovedstadsområdet2006201110,010,721,820,323,222,718,420,224,524,02,02,1Odense2006201110,89,919,620,426,027,021,921,218,718,43,03,1Aarhus2006201111,210,719,519,425,825,719,421,020,619,93,53,2
Tabel 3. Andel indbyggere i boligområder efter lokaliseringskvotient (videregående uddannelse) (2006 og 2011)
- 0,50,50 - 0,750,75 - 1,001,00 - 1,251,25 - 2,002,00 -
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Rockwool Fondens Forskningsenhedsboligområder (Piil Damm, A., Schultz-Nielsen, M.-L., & Tranæs, T. (2006).
For videregående uddannelser skiller Hovedstadsområdet sig ud som det byområde medden største andel af befolkningen i områder med under- og overrepræsentation. De størsteprovinsbyer har en markant lavere andel af befolkningen bosat i boligområder med en storovervægt af indbyggere med videregående uddannelser, mens kun Aalborg skiller sig ud,idet færre bor i områder med underrepræsentation. Provinsbyerne er således merehomogene set i forhold til andelen med videregående uddannelse i den enkelte by. I detstore billede har ændringerne i perioden 2060-2011 være af mindre størrelsesorden.I det følgende vises lokaliseringskvotienterne (2011) på kort for de fire byer for hhv.grundskole og videregående uddannelser. Geografisk kan der spores en tendens til, atboligområder ofte ligger tæt op ad andre boligområder af samme eller lignende type. Såledeskan man tydeligt lokalisere klyngedannelser med klare overrepræsentationer af folk medvideregående uddannelser i eksempelvis det nordøstlige Aarhus og de nordlige dele afHovedstadsområdet.
13af28
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool FondensForskningsenheds boligområder.
14af28
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool FondensForskningsenheds boligområder.
15af28
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool FondensForskningsenheds boligområder.
16af28
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool FondensForskningsenheds boligområder.
17af28
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool FondensForskningsenheds boligområder.
18af28
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool FondensForskningsenheds boligområder.
19af28
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool FondensForskningsenheds boligområder.
20af28
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool FondensForskningsenheds boligområder.
21af28
5
Offentligt forsørgede
Nedenstående tabel viser lokaliseringskvotienter for andelen offentligt forsørgede i de firestørste byer. Andelen er beregnet for populationen af 18-64-årige og indeholder personer påoverførselsindkomster (heriblandt kontanthjælp, dagpenge, førtidspension og revalidering)sat overfor hele populationen af 18-64-årige i de respektive boligområder og byer.Tabel 4. Andel indbyggere i boligområder efter lokaliseringskvotient (offentligt forsørgede) (2007 og 2011)
- 0,50,50 - 0,750,75 - 1,001,00 - 1,251,25 - 2,002,00 -
Aalborg2007201111,96,733,835,722,729,57,21,515,915,68,410,9
Hovedstadsområdet2007201116,014,825,627,020,421,010,911,919,217,87,97,6
Odense2007201112,510,129,034,725,922,310,410,513,816,18,46,3
Aarhus2007201114,813,635,932,410,212,114,915,416,019,58,27,0
Kilde: Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Rockwool Fondens Forskningsenhedsboligområder (Piil Damm, A., Schultz-Nielsen, M.-L., & Tranæs, T. (2006).
Af tabellen fremgår det, at Aalborg (26,5 pct.), Aarhus (26,5 pct.) og Hovedstadsområdet(25,4) alle har en forholdsvis stor andel af befolkningen bosat i boligområder medoverrepræsentation af borgere på overførselsindkomst. Andelen af indbyggere i områdermed overrepræsentation er steget i alle områder med undtagelse af Hovedstadsområdet.Særligt Aalborg og Aarhus er gået frem med hhv. 2,2 og 2,3 procentpoint. Til gengæld harOdense og Aarhus, med hhv. knap 45 pct. og godt 46 pct. flest borgere i områder hvormodtagere af overførselsindkomster er underrepræsenteret.Nedenstående kort viser den geografiske fordeling af lokaliseringskvotienterne. Det fremgår,at boligområder af den ene eller anden type, ofte vil ligge ved siden af et boligområde afsamme type. Der er således tendenser til klyngedannelser i alle byerne.
22af28
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool FondensForskningsenheds boligområder.
23af28
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool FondensForskningsenheds boligområder.
24af28
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool FondensForskningsenheds boligområder.
25af28
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik, Geodatastyrelsen og Rockwool FondensForskningsenheds boligområder
26af28
6
Hovedkonklusion
6.1
Overordnede tendenser 1985-2011
Overordnet har koncentrationen af bestemte persongrupper i bestemte bydele(segregeringen) i Danmarks fire storbyområder i reglen været stigende i perioden 1985-2011. Det gælder både når man opdeler persongrupper mht. størrelsen af deres indkomst,længden af deres uddannelse og på om de modtager offentlig forsørgelse eller ej.Hovedstadsområdet indtager en særrolle som det mest segregerede byområde. Gennemperioden observeres imidlertid en tendens til, at Aarhus, Aalborg og Odense gradvist nærmersig segregerings-niveauet i Hovedstaden.
6.2
Tendenser opdelt efter kategori og periode
Indkomst:Over hele perioden 1985-2007 observeredes i alle fire byer en øget segregeringblandt henholdsvis lavindkomstgrupper og højindkomstgrupper. Hovedstaden er mestmarkant i forhold til segregering blandt højindkomstgrupper.I perioden 2007-2011 viser ministeriets egne beregninger, at høj- og lavindkomstsgrupperbor stadigt mere koncentreret. I perioden 2007-2011 er der primært sket forandringer iprovinsbyerne – mest markant i Aalborg og Odense. I Hovedstadsområdet har ændringerneværet begrænsede, men her var koncentrationen også i forvejen mere markant end iprovinsbyerne.Uddannelse:For uddannelse ser vi fra 1985-2007 at beboere i Hovedstadsområdet, Aarhusog Odense generelt bor mere opdelt efter uddannelsesniveau end tidligere, mens der iAalborg modsat har været tendens til mindre segregering. Ministeriets egne beregninger forperioden 2006-2011 viser imidlertid, at Aalborg oplever mere segregering, og såledesnærmer sig niveauet i de øvrige byer. Specifikt for beboere med længerevarendeuddannelser tegner der sig et billede af, at segregeringen i Hovedstaden, Aarhus og Odensetopper i starten af 00’erne for herefter at aftage eller forblive konstant. Samtidig skillerHovedstaden sig ud som det mest segregerede byområde i forhold til beboere medlængerevarende uddannelse.Offentlig forsørgelse:Med undtagelse af hovedstaden ser vi fra 1985-2003, atsegregeringen vokser blandt modtagere af offentlig forsørgelse – mest markant i Odense.For Odense, Aarhus og Aalborg aftager segregeringen imidlertid op gennem 00’erne, ogskellet mellem Odense og Aarhus/ Aalborg udlignes.I perioden 2007-2011 viser ministeriets beregninger, at man specielt i Aalborg og Aarhus seren tendens til øget segregering blandt modtagere af offentlig forsørgelse, mens graden afsegregering er faldende i Hovedstaden.
27af28
7
Litteratur
Piil Damm, A., Schultz-Nielsen, M.-L., & Tranæs, T. (2006). En befolknings deler sig op?Rockwool Fondens Forskningsenhed, Gyldendal.Samson, J. (2009).Social segregering i danske byer. En Kvantitativ undersøgelse afsegregationsmønstre i Hovedstadsregionen, Aarhus, Odense og Aalborg.Institut forGeografi og Geologi, Københavns Universitet.Socialpolitisk Forening og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). (2001). SocialÅrsrapport 2001.Storstadskommittén. (1997). Delade Städer, Fritzes.
28af28
