BYB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 56: Publikation: "Fællesskaber i forandring - Tænketanken Byen 2025", fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

FÆ L L ES SKA B ERI FO RA NDR I NG-TÆNK E TA NKENBY E N 2 02 5U D G Iv Et AF:M iNisTE r iET fo r BY, B o li go g l AN d disTr i KTE rL AyOUt:2+1 id éB u r E Auin d ho l d et a f p ub li kat i on e n e r e t u d t ry k fo rtæ n ke tan ken s ove r ve jel se r o g ho l d n i ng e r, i k kefor m in is ter iets e ll er m i n is te re ns . E kse m p l e r n eer u dval g t af tæn keta n ken s m e d l e m m e r.I S BN :978-87-7 1 3 4 - 0 82 -2fo s i d e fo tos :Th om a s V i l h el mo l e Ma ll i n g

Side 04Ministerens forordSide 05formandens forordSide 07indledningSide 08Byens rolle i velfærdssamfundetSide 11fællesskab i byenSide 14Tænketankens visioner for Byen 2025Side 24den opdelte by er hovedudfordringenSide 26fem fællesskaber i forandringSide 28fra lukkede boligområder- til åbne fællesskaber omkring boligenSide 32fra byrum for de få- til fællesskab i byens rumSide 36fra utilstrækkelig borgerinddragelse- til fællesskab om byens udviklingSide 40fra den opdelte by- til fællesskab på tværs af byenSide 44fra afgrænsede byer- til fællesskab på tværs af byer i byregionerSide 50APPENdiKsopsummering af analyse:segregering i de fire største danske byområder03

fællesskaber er vigtige for mennesket og for samfundet. fællesskab er vigtigt i sigselv, fordi det giver os livskvalitet og glæde. fællesskabet er desuden et middel til atunderstøtte vores velfærdssamfund.det er i fællesskabet, at vi tager ansvar for vores nærmeste og for dem, der har brugfor det. det er helt nødvendigt, hvis vi skal blive ved med at leve det gode liv.Vi har en tendens til at bosætte os i nærheden af nogen, der ligner os selv og dérdanne et fællesskab i vores boligområde og nære bykvarter. det gør vi både ud franogle økonomiske og ud fra nogle sociale bevæggrunde. derudover ser vi aktuelt enbetydelig befolkningstilvækst til byerne. disse faktorer udfordrer fællesskabet i byerne.de kan true den forskellighed i den lille skala, som er en vigtig del af bylivet, og somskaber fællesskaber på tværs.Vi har brug for fællesskabet, og vi er nødt til at tage ansvar for og hjælpe hinandenbåde i det store og i det små. i byerne har vi muligheden for at skabe rammer, derunderstøtter udviklingen af fællesskaber. det kan vi gøre i fællesskabets bygninger,byrum og boliger og gennem brug af digitale løsninger.derfor spurgte jeg i starten af 2013 19 betydelige kompetencer med forskellige vinklerpå byudvikling, om de ville deltage i tænketanken ”BYEN 2025 – fællesskabet og detgode liv”. Jeg stillede dem spørgsmålet: Hvordan bibeholder, udvikler og styrker vi dendanske tradition for fokus på fællesskabet i udviklingen af vores byer?Jeg sætter utrolig stor pris på, at de sagde ja.Tænketanken har i fællesskabets ånd udført arbejdet frivilligt og ulønnet gennem hele2013, hvor de har arbejdet med opgaven, holdt debatmøder og været paneldeltagereved en række arrangementer. det har de gjort med et meget stort engagement og ind-levelse i problemstillingerne.Tænketankens visioner og anbefalinger giver stof til eftertanke, og der vil blivearbejdet videre med deres tanker og forslag blandt andet som en del af ministerietsbypolitik. En stor tak til alle medlemmerne for deres bud på, hvordan vi også fremoversikrer fællesskabet i vores byer.

Tænketanken “BYEN 2025” har fået til opgave at opstille visioner for en byud-vikling, der styrker byens fællesskaber. det er en meget relevant opgave, for byerog forstæder udgør rammerne for de fleste danskeres liv, og deres udformning erafgørende for, hvordan vi mødes og udfolder vores hverdagsliv. samtidig er de de-mokratiske processer omkring byernes udvikling med til at skabe en fælles opfattelseaf byerne og deres identitet. Byudviklingen har således afgørende betydning for fæl-lesskabet – både det store fællesskab på bymæssigt niveau og de nære fællesskaber iboligområder.i tænketanken har vi fokuseret særligt på de udfordringer, der opstår som følge afbyens fysiske og sociale opdeling. gennem de seneste årtier er større danske byerblevet stadig mere segregerede, og det spænder ben for, at det sociale liv udfoldes påtværs af sociale, økonomiske og kulturelle skel. det er naturligt at søge fællesskabermed folk, der ligner os selv, men det er problematisk, når vi ikke mødes på tværs afdisse fællesskaber, og når grupper i samfundets top og bund isolerer sig fra hinanden.det går ud over den sociale sammenhængskraft i vores byer, og det skaber utryghed ibykvarterer, der får en social slagside.Tænketanken har diskuteret disse udfordringer på seks workshops, hvortænketankens medlemmer har udviklet visioner for byernes udvikling. Mellemmøderne har medlemmerne nedfældet deres tanker på skrift, og i mindrearbejdsgrupper er der blevet fokuseret på udvalgte problemstillinger. Endelig erder blevet afholdt to åbne debatmøder, hvor offentligheden har været inviterettil at diskutere tænketankens arbejde.som formand vil jeg gerne takke tænketankens medlemmer for en engageret indsats.og på tænketankens vegne vil jeg takke sekretariatet og det tilknyttede konsulent-bureau for fornem støtte til vores arbejde. Vi håber, at rapporten vil vække til debat ogser frem til at diskutere byens fællesskaber med de politikere, planlæggere og borgere,der har et fælles ansvar for at udvikle rammerne for det gode liv i vores byer. der ernok at tage fat på, og vi glæder os til samarbejdet.

Tæn keta n ken s me d lem mer er :Cl a us B e c h - Da n iel sen,p ro fe s sor,s taten s B yg geforskn in g sinsti tut ,A a lb o rg u niversitetE llen H øj g aa rd,d irek tør,d a n sk B ypla nla b orato riumJa n e S a n d b erg,d irek tør,Arki tek tforeni ng enKen t Mar t in u sse n,a d m. d irek tør,d a n sk Arki tektur C en terti n a S aa by,sta d s a rk itek t ,Kø b enh avn s Ko mm uneJa n n ik N yrop,ch ef fo r B ystrategi sk s ta b,o d ense Ko mmun eMa r t in S everi n Fra n d se n,urb a n ist o g a k ti on sfo rsker,s up erta n ker o g ro skild e un iversite tMa r t in B ryn skov,lek to r, Au sma rt C itie s,A a rh us un iversitetB oris B rorm a n Jen s en,lek to r,Arki tek tsko len A a r husH ell e S øh ol t,a d m. d irek tør,g eh l Arch ite c tsDa n Stu bb erg aa rd,in d ehaver a f teg ne stuen CoBERolf A n ders son,byg ge d irek tør, KABB irg it te Ma zan t i,C en terle d er,C en ter for B o lig so cia l ud vik lin gCl a us Kj el ds en,ko nst . d irek tør,i nstituttet for frem tid sfo rsk n in gCh rist i an Fum z,in itiativta g er til w ww.g ivrum . n uL ars O l sen,jo urn a list o g fo rfatterA n n e - Ma rie Da h l,fremtid sfo rsker, futuriatorb en thyre g o d,s en io r C o n cep t d evel op er,VE lu X g ro upKa rl- G us tav Jen s en,ud vikl ing sd irek tør,NCC C o nstr uc tio n d a n ma rkS ekre ta riat :Ca m illa Hjo rtk jær, ch efkon sulen t M BBlM a lene fryd enl und , fuld mæ gtig MBB lme d b ista n d fra 2+1 id éb urea u

Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen nedsatte i foråret 2013 tænke-tanken ”BYEN 2025 – fællesskabet og det gode liv” for at få belyst spørgsmålet:”Hvorda n bi b e ho lder, u dvikl er o g s tyr ker v i d en d ans ketrad itio n for foku s på fæ lle s s kab e t i u dv ikli ng en af vore s byer ? ”Muligheden for at indgå i fællesskaber har altid været en vigtig og naturlig del af livet ibyen. ligeså naturligt er det, at fællesskabernes karakter og vilkår forandrer sig. dan-skerne organiserer sig fortsat i klubber og foreninger, men bruger også byen mere spon-tant til events og gadeidræt. Vi mødes fortsat til fest på villavejen eller grillaften i gården,men mange af os bor blandt folk, der ligner os selv. Nye digitale fællesskaber opstår ogkan føre til nye måder at mødes på i byens fysiske rum. i fremtidens bysamfund må flereforventes at bo tættere, og i fremtidens velfærdssamfund er der brug for, at et bredereudsnit af danskerne bidrager til og tager ansvar for byens udvikling.Hvilken betydning har disse forandringer for fællesskaberne i byen? Hvad betyder detfor mulighederne for at leve et godt liv i byen? Hvilke krav stiller det til by- og boligpoliti-ske initiativer? og hvordan kan man gentænke byen frem mod 2025, hvor byens fælles-skab føles mere forpligtende, hvor den enkelte oplever større mulighed for deltagelse, oghvor flere tager et aktivt medansvar for deres by og hinanden?Tænketanken mener, at det er vigtigt med en bred debat om fællesskabets rolle i dedanske byers udvikling og fællesskabernes vilkår i byen nu og i fremtiden. der bliveri denne rapport peget på de udfordringer, som tænketanken ser for fællesskaber ibyen. Tænketanken opstiller en vision for Byen 2025 og præsenterer en række forslagtil forandringer, der kan være med til at styrke og udvikle fællesskaber i byen. derses nærmere på fælleskab omkring boligen og boligområdet, fællesskab i byens rum,fællesskab i byudvikling, fællesskab på tværs af byen og fællesskab i byregioner. deter håbet, at tænketankens arbejde vil bidrage til debat og til, at der på alle niveauer isamfundet tages hånd om disse udfordringer, og at den danske tradition for fælles-skab i byen styrkes og udvikles.

Vi er et lille land, og vores land og vores byer vil uundgåeligt blive påvirket af globaletendenser. Men et lille land som danmark kan også have indflydelse på de globale ten-denser. Vores traditioner med andelsselskaber, almene boliger og åbne offentlige rumbliver mange steder fremhævet som enestående eksempler på, hvordan man skaberbyer for mennesker. Vi kan fortsat udvikle vores boligformer og byudvikling til at havefokus på fællesskabet og mennesket, og vi kan blive endnu bedre til at videregive ogeksportere vores erfaringer internationalt.der er behov for nye løsninger, politiske initiativer og prioriteringer, innovativevelfærdseksperimenter med særligt fokus på inddragelse af borgere og etablering afnye samarbejdsformer mellem stat, regioner, kommuner, virksomheder, borgere og detøvrige civilsamfund.ByG D Et O Pi foråret la ncere de d r o g d a ns k A rk i te k-tur C ente r i s a ma rb e jde m e d re al da nia ,loka le - & A nl ægs fonde n, s tate ns Kuns t-fond o g CoW i a r kitektu r kam pag nen BYgdE T oP.i BYg dE T oP er l oka le b eb o ere m e dti l at ændre dere s omg ivels e r ve d atfor mu l ere proj ek ter, s om sva rer pås p e ci fikke b ehov i dere s lokal e s am fu nd.fx manglede de unge drenge i lemvigen bane til at skate og stå på løbehjulpå. de tilmeldte sig derfor projektetog blev udvalgt til i samarbejde medtegnestuen EffEKT at designe ogb y g g e l e m v i g s n y e ” P a r k s k a t e ”.d e lokal e b e b o ere ha r a lts å m e d e tproj ekt s om BYg dE T oP mu li ghe d forat påvir ke dere s fæl le s f ys is ke om gi v-el se r o g s kab e nye fæ ll e s s kab er gennemkonk rete m ini-projek ter, s om s ka b erværdi for de re s l okal e s a mfu nd.

fællesskab og solidaritet har traditionelt udgjort grundsøjlerne i den danskevelfærdsmodel. Både ved de gennemgribende sociale reformer i 1930’erne og vedde massive strukturelle og fysiske udbygninger af rammerne for velfærdssam-fundet i 1960’erne med afsæt i de voksende byer. Her var det danskernes evne tilat stå sammen og skabe unikke fysiske rammer med plads til mangfoldighed ogsocial interaktion, som drev udviklingen og indfrielsen af en ambition om at skabelige muligheder for alle.Vores tradition for fællesskab og solidaritet i byens rum er i dag stadig relevant, menden står over for en gennemgribende gentænkning og modernisering. de danske byervil fortsat udgøre en afgørende byggeklods i opbygningen af en fremtidig velfærdsmo-del. Byen som ramme for velfærdssamfundet skal rustes til at svare på de radikaleforandringer og udfordringer i det 21. århundrede.MEJLGA D E FO R M ANGFO LD IGH EDMej l g ad e for M ang fol di g he d er enår l i gt ti lba g evendende ku l tu r fe s tival iA ar hus. A r ra ng em entet s tar te de somen m o d reakti on p å en ræ kke rac i s -ti ske over fal d , d er havd e fu ndet s te di Mej l g ade over en l æ ng ere p er i o de.re sta ura nter, b u ti kker, i ns ti tu ti oner o gb eb o e re b e sl u tte de at g å s am m en om atæ ndre gad ens r y o g atm osfæ re o g s kab eof fentl ig op m æ r ksom he d om kr i ng al l ed e p osi ti ve si d er a f Mej l ga de. d ette ha r id ag u dvi kl et s i g ti l en ku l tu r fe s ti va l m e dfoku s p å m a ngfol d i ghe d , d em okrati o gkul ture ll e fors kel li g he d er, der b etyd er, atg ad en i d a g kend e s for no g et hel t ande t .B e gi venhe d en har m e d si ne 3 0.0 00g æ ster o g 100 fors kel li g ar te d e ku l tu rellei nds la g voks et s i g ti l at væ re et a fAarhus’ s tø rs te ku l tu rar rang em enter, d erska b e s o g u d fø re s a f over 20 0 fr i v i l l i ge.

Byerne undergår en stadig transformation som konsekvens af øget globalisering,ændret erhvervsstruktur, urban vækst med tilflytning fra land mod byen og nødven-digheden af at begrænse vores ressourceforbrug. det betyder, at der i byerne skalvære rum til stadig flere på mindre plads, og vi må derfor indrette vores byer, så vi bortættere. samtidigt stiller mennesket i byen et stadigt større krav om rum til udfoldelse,adgang til naturen og dyrkelsen af et aktivt udendørsliv – i og omkring byerne.der stilles højere krav til udfoldelsesmuligheder i byen og plads til en mangfoldighed aflivsformer på tværs af økonomiske, sociale, fysiske og kulturelle skel. Byen skal fungeresom dynamo for nye alliancer mellem det offentlige og private virksomheder og sikre,at borgerne får mulighed for at være aktive medspillere i fremtidige velfærdsløsninger.det kræver stærke fællesskaber med forståelse og engagement på tværs af byensborgere, på tværs af byens rammesættere og på tværs af byregioner.

vEStERvIG : vRANGEN UD AF ByENVe s te rv i g e r en l ands by i T hy. d enhar 6 5 0 indbygge re o g er præget a ffor fa ldne hus e i de n fø r s å s tol te h o -ve dg ade. i ndbyg ger ne har ta g et s ke eni e gen hå nd o g ha r opret tet et byforny-els e s s el s ka b. s a mm en m e d komm unenhar de opkø bt m ang e fal defærdi ge hu sepå tva ngs ak ti on. B orger ne har br ugttomter ne ak ti vt . d e har e ta bl eret entennis ba ne, en kælkeba kke o g et net a ftra mp e s ti er. d er er s ka bt nye for bi n-de ls er t il de m o der ne m ø de s te der, o gb org er ne ha r opkø bt det g am le ti nghu s,hvor de s am le s . A ll e i nit iativerne h argive t Ve s te rv i g e t he lt s ær li gt s a mme n-hol d – o g nu er der ne ttot ilfl ytni ng.

Tænketanken ser bredt på fællesskabets muligheder og udfordringer i fremtidensbysamfund. fokus er på det gode hverdagsliv i både større og mindre bysamfund ogpå, hvordan man skaber rammer, der understøtter og fremmer fællesskaber mellemmennesker. der er således mange udfordringer, der er gældende for byer af forskel-lig størrelse. det gælder fx udfordringerne ved at skabe inkluderende og forpligtendefællesskaber i en tid med fokus på individualitet, effektivitet og fleksibilitet. der erandre udfordringer, som er særligt presserende i større byer og deres forstæder. detgælder fx udfordringen med at sikre billige boliger til de lavestlønnede eller at udviklede socialt udsatte boligområder, så de bliver attraktive at bo i eller besøge for flere - påtværs af sociale og kulturelle forskelle. og så er der problemstillinger med særlig rel-evans for provinsbyer. det gælder fx udfordringer knyttet til butiksdød og manglendeliv i bymidterne.

“ Tæ n k e t a n k e n s e r b r e d t p å f æ l l e s s k a b e t smuligheder og udfordringer i fremtidensbysamfund. fokus er på det gode hverdagslivi både større og mindre bysamfund”En stor del af tænketankens anbefalinger er imidlertid rettet mod landets større byerog deres forstæder. det er en konsekvens af, at tænketanken har fokuseret særligt påde udfordringer, der opstår som følge af disse byers sociale og fysiske opsplitning. detbetyder ikke, at tænketanken underkender de problemer, der særligt er rettet mod demindre provinsbyer og mod små landsbysamfund. ikke mindst de store udfordringer,der knytter sig til affolkningen af landbyer og landdistrikter ligger mange af tænketan-kens medlemmer meget på sinde. Tænketanken finder det vigtigt, at der tages håndom disse problemer og opfordrer til, at det sker i andre fora.

fællesskab er helt overordnet betegnelsen for en samling af mennesker, som bindessammen af noget, de har til fælles. Begrebet fællesskab er meget bredt og dækker altfra familiefællesskab over nationalt fællesskab til globalt skæbnefællesskab. Tæn-ketanken fokuserer primært på de fællesskaber, der har betydning for livet i byerneog byernes udvikling. det kan eksempelvis være naboskab, lokalt foreningsliv ellerfællesskabet ved at være borger i samme by. Tænketanken er interesseret i, hvordanfremtidens fællesskaber kan og vil se ud, og hvordan de bedst understøttes.FR ED ER ICIA – GROW yO U R CIt ygrow You r Ci ty er et u ni kt fæ l l e s s ka b ifre d eri c i a C. i s om m eren 201 2 fa ndt eng ru pp e b org ere s am m en o g s ka bte id e -g ru ndl ag et for projektet m e d d et for må lat omd anne et 700 0 m2s tor t area l, derti d l i g ere va r væ r f ts gr u nd for fre der i c iaski bsvæ r f t , ti l en l evend e byhave. i d a ger grow You r Ci ty et u r ba nt fæ l l e s s kab,hvor byens b orgere m ø d e s på tvæ rs afkø n, al d er o g nati onal i tet .stedet er blevet et uformelt mødested,hvor alle kan komme. de urbane haverudgør et åndehul og et alternativt fæl-lesskab i provinsbyen.

Tænketanken ønsker et fortsat fokus på den stærke danske tradition for fællesskab.fællesskabet skal sørge for, at der er plads til alle i byen og sikre, at alle oplever mu-ligheden for at kunne deltage i udviklingen af byen og lokalområdet. Byen som fællesrum for demokratisk medbestemmelse, debat, scene for politiske handlinger og dialoger afgørende for følelsen af at være medborger i samme by. Men det betyder ikke, atalle skal være med til alt, eller at alle steder skal være for alle, for det indebærer enrisiko for, at byens forskellige steder bliver for ens. Byen skal rumme forskellighed ogplads til det særlige og til modsætningsfyldt mangfoldighed. det er de kvaliteter, somskal styrkes i fremtiden.fællesskabet har en forpligtigelse til at reagere over for de store udfordringer, derpåvirker menneskers levevis. det kan eksempelvis være udfordringer, der opstår somfølge af økonomisk udvikling og global miljøforurening. i forhold til den slags udfordrin-ger er det forpligtende fællesskab et nødvendigt værktøj, der kan være med til at sikrefremtidig stabilitet og fremdrift.

overordnet skelner tænketanken mellem urbane fællesskaber på tre niveauer; det by-regionale fællesskab, fællesskabet i byen og det nære hverdagsfællesskab i lokalmiljø-et. det byregionale fællesskab handler blandt andet om regionalt samarbejde på tværsaf byer. fællesskabet i byen dækker over borgernes fælles følelse af samhørighedog tolerance over for hinanden og kommer til udtryk i de daglige møder på tværs afmodsætninger og forskelligheder i byen. de små og lokale fællesskaber findes blandtandet i de direkte interaktioner og private bekendtskaber, der danner udgangspunkterfor borgernes sociale hverdag.

“ Tænketanken er in tere s seret i, hvo rd anfre mtiden s fæ lle s skab e r kan o g v il se u d, o ghvordan de b e dst u n derstøtte s”Fællesskaber, der gør en forskel for byenfællesskab er for tænketanken både et mål og et middel til at løse de udfordringer,samfundet og byerne står overfor frem mod 2025. Tænketanken fokuserer påfællesskab i byen som værdiskaber for alle og som positivt bidrag til livet i byen.Blandt de urbane fællesskaber er det ikke alle, der bidrager positivt, fx kriminelle,rocker- eller bandefællesskaber. det er vigtigt for tænketanken at prioritere defællesskaber, der giver spillerum for meddeltagelse, engagement og værdiskabelsefor alle borgere i byen. Byen som dynamo for nye fællesskaber og alliancer kanogså fungere som en generator for vækst og udvikling i kulturlivet, erhvervslivet oguddannelsessektoren i dannelsen af nye arbejdspladser og være medvirkende til atøge byernes konkurrenceevne.KULtURWEEKE ND I BRØND By StRANDPå t ro ds a f b ol ig so cia le udfordr ingerer Brø ndby s tra nd et områ de, hvorfæl le s s ka b et o g loka le netvær k s tårstærk t . d et ha r udm ønte t si g i e n å rligtil bag eve nde nde 3- dag e s b egi venhe d:Kul tur We ekend. d e nne we ekend er de tstørs te netvær ks - o g im a ge s ka b endear ra ngem ent i Brø ndby s t ra nd. d et er1 3 5 b eb o ere, der på fr ivi ll ig bas i s stå rfor ko ordi ner ing , styr ing o g pl a nlægni nga f we eke nde n s a mt e r a nker p ers onerpå s elve w e ekenden. Ku ltu r we e ken de ner m e d t il at s i kre et s ta bil t re kr ut te -r ings g ru ndla g for fri vi ll ige b eb o ere, i k keku n ti l de nne event , m en o g s å t il andres o cia le o g ku ltu re lle a kt iv i teter i b olig-områ det . d et fæl le s s ka b, der u mi ddel -bar t er k ny t tet ti l e n mi dler t idig event ,s ka b er på den m åde gr undl ag for me refor pli gtende o g p erm a nente fæl le s ska -b er m ell em il ds j æle o g mi ndre re s sour-ce s tær ke b eb o e re .

Følgende typer af fællesskaber i byen er væsentlige for tænketanken:Fællesskab – med forandringspotentiale.fællesskaber i byen kan handle om atløse et problem sammen, skabe nye muligheder sammen eller påvirke holdninger i detoffentlige rum. fællesskaber skal skabe positive forandringer og styrke kvaliteten aflivet i byen og byernes udvikling. det gælder nye som gamle fællesskaber, som aktivtbidrager til at løse fremtidens urbane udfordringer. det kan fx være naboskaber,handelsforeninger og grupper af urbane pionerer, der vil udvikle offentlige byrum vedat lave fx fælles byhaver eller folkekøkkener.Fællesskab – for alle og for de få.fællesskaber kan være mere eller mindre åbne.fællesskaber kan være for alle interesserede, fx alle dem der møder op på rådhus-pladsen for at fejre et vinderhold eller dem, der ønsker at dyrke idræt i den lokaleforening. Men der findes også mere lukkede fællesskaber for de få, fx for dem der bor isamme opgang eller for dem, der har en særlig historie til fælles. Begge typer fælles-skab er relevante og vigtige for det gode liv i byerne, så længe de lukkede fællesska-ber ikke udvikles på bekostning af de åbne.Fællesskab – permanente og midlertidige.Nogle fællesskaber bygges op over langtid og varer ved, andre opstår og forsvinder hurtigt igen. i byerne er der brug for bådede vedvarende og de flygtige fællesskaber. Både fællesskabet omkring en midlerti-dig og enkeltstående oplevelse og det stabile og gentagne møde i foreningslivet harværdi. og trods den umiddelbare modsætning mellem midlertidige og permanentefællesskaber kan den ene form for fællesskab sagtens understøtte den anden og om-vendt. Et eksempel på et midlertidigt fællesskab er arbejdsfællesskaber, der starter opi tidligere fabriksbygninger, og som kan udvikle sig til varige arbejdsfællesskaber.Fællesskab – både fysisk og virtuelt.Nogle fællesskaber er fysiske, andre virtuelle –det gælder også de urbane fællesskaber. samtidig udfolder mange urbane fælles-skaber sig i både det fysiske og det virtuelle rum. Tænketanken tror på, at byensvirtuelle og fysiske platforme kan understøtte hinanden og spille sammen om atfremme fællesskabet i byen. Aktiviteter i byens fysiske rum kan eksempelvis udspringeaf aftaler lavet på facebook - og synligheden af digitale cyklistoptællinger kan skabeen fælles følelse af at være blandt byens cyklister.

By en, der gI v er pl a ds tIl al le”tænketankens vision er den inkluderende, åbne og tilgængelige by, hvor der erplads til alle på tværs af boligkvarterer og bydele”.det er tænketankens vision, at byen skal skabe sociale sammenhænge og væreimødekommende for alle. det skal være nemt og attraktivt at være en del af byen ogindgå i fællesskaber omkring boligen, gaden, karreen, boligområdet og i byrummet.Byens fysiske indretning skal invitere til møder på tværs af kvarterer og bydele ogpå tværs af sociale og kulturelle skel i skoler, institutioner og gennem foreningsliv ogfritidsaktiviteter - fra forstad til bymidte.den enkelte borger skal have mulighed for selv at skabe og vælge de fællesskaber,borgeren deltager i. der skal være plads til individuelle behov og prioriteringer i byen,uden at det kompromitterer fællesskabet, og uden at den enkelte borgers socialebaggrund eller økonomiske formåen skal diktere, hvilke kvarterer der gives adgang til.den danske tradition for boligbyggeri og boligrenovering af høj kvalitet til overkom-melige priser skal videreføres og styrkes som en garant for, at alle har mulighed for atbosætte sig i byen.Visionen for Byen 2025 er, at alle uanset baggrund, levevilkår og livssyn føler sig vel-komne i byens små som store fællesskaber på tværs af byen.

By en, hvorModsæ tn I ng er Mødes”tænketanken ønsker byer, der giver rum til det særegne, og hvor der er pladstil friktion, når modsætninger mødes i gensidig respekt”.det er tænketankens vision, at samtidig med, at alle skal have lige adgang til byen, såskal den give rum til, at det særlige og forskelligartede kan udfoldes. Byens mangfol-dighed af borgere med forskellige baggrunde og livsfortællinger skal komme til udtryki bykvarterer med stærke identiteter, særlige kvaliteter og forskelligartede aktiviteter.Man skal kunne leve side om side i byen uden at ensarte hinanden, så byens fælles-skab kan finde sin styrke i kraft af byens brede vifte af tilbud og livssyn.Byen skal åbne op for, at dens borgere dagligt skal have mulighed for at indgå i nyerelationer og tværgående møder, der sætter den enkelte borgers horisonter, forestil-linger og forståelser i spil. Byens sammenhængskraft skal styrkes igennem den puls,vitalitet og synergi, som opstår, når livet leves, og modsætninger mødes.Visionen for Byen 2025 er, at modsætninger kan mødes på tværs af byen, så byenudgør en fælles ramme for aktiv demokratisk læring og et åbent rum for udvikling.

By en, der sk aBes a f Bo rgerne”tænketanken ønsker byer, der mobiliserer borgernes aktive deltagelse i byensudvikling, og hvor udviklingen foregår i øjenhøjde med alle”.det er tænketankens vision, at byen i stigende grad skabes sammen med borgerne.der skal skabes levende og inddragende omdannelses-, renoverings- og planlæg-ningsprocesser, der fremmer medejerskab til byens udvikling og tilbyder alle at indgåsom et aktiv i byens fællesskab.Vi forestiller os en byudvikling, hvor der benyttes en bred vifte af inddragelses-metoder og værktøjer, der giver borgere i alle aldre og med forskellige baggrundemulighed for at bidrage til byens udvikling. Byen skal på den måde udvikles gennemdemokratisk medindflydelse, som er kendetegnet ved høj interaktion og direkteinvolvering af borgerne på byens sociale, fysiske og digitale mødesteder.Visionen for Byen 2025 er at skabe nærværende og aktive inddragelsesprocesser,hvor det er spændende og meningsfuldt at engagere sig i fælles beslutninger ombyen og dens udvikling.

By er , der Byg ger påBy r egIonale fællesska Ber”tænketanken ønsker byer, der indgår i fællesskaber og sikrer forbindelser påtværs af bygrænser og på tværs af regioner”.det er tænketankens vision at skabe sammenhængende byer og bysamfund, derudnytter fordelene og synergien ved at indgå i fællesskaber og forbindelser på tværs.lokale udfordringer skal løses lokalt, men de stadig større tværgående udfordringer –som eksempelvis berører samfundet på tværs af by og land med hensyn til infrastruk-tur og mobilitet – skal mødes og løses regionalt.Byer skal bygge videre på hinandens erfaringer for at kunne skabe mere for mindre.det betyder ikke, at byerne skal kopiere hinanden, men at de skal have respekt forhinandens unikke styrker. det kræver solidaritet på tværs af store og små byfællesska-ber og bevidste arbejds- og rollefordelinger, så alle borgere oplever styrken ved de en-kelte bysamfunds forskelligheder og relationer i det store fællesskab, hvor diversitetenaf bycentre, forstæder og opland komplementerer hinanden.Visionen er, at Byen 2025 skaber alliancer, fortællinger og forbindelser på tværs af byerog regioner, hvor store og små aktører komplementerer hinanden. Til gavn for denenkelte borger og til gevinst for fremtidens bysamfund.

det er tænketankens vurdering, at den største udfordring for fællesskaberne er denfysiske og sociale opdeling af byerne. denne vurdering understøttes af en aktuelanalyse foretaget af Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter. Analysen undersøger,i hvilket omfang bestemte befolkningsgrupper lever koncentreret i bestemte geogra-fiske områder, det der med en fagterm kaldes segregering. Analysen fokuserer på defire største byområder i danmark – hovedstadsområdet, Aarhus, odense og Aalborg1.den viser, at segregeringen i disse byområder generelt har været stigende i perioden1985-2011. det gælder både, når man betragter befolkningsgrupper med afsæt i deresindkomst, uddannelsesniveau og modtagelse af offentlig forsørgelse. Hovedstadsom-rådet indtager en særrolle som det mest segregerede byområde. over årene obser-veres imidlertid en tendens til, at Aarhus, Aalborg og odense langsomt nærmer sigsegregerings-niveauet i hovedstadsområdet.den øgede opdeling i byerne medfører i tænketankens optik en risiko for, at detsociale liv primært udspilles i lukkede fællesskaber med ligesindede, og at byensborgere sjældent mødes på tværs af sociale, økonomiske og kulturelle skel. Tænke-tanken opfatter det ikke i sig selv som et problem, at man søger fællesskaber meddem, der ligner en selv. Byen skal rumme valgmuligheder og muligheder for mindrefællesskaber mellem folk, der har meget til fælles. Problemet opstår, når borgerneikke mødes på tværs af disse fællesskaber. Når grupper i samfundets top og bundisolerer sig og ikke føler sig som en del af det store fællesskab i byen. Når boligom-råder med én slags boliger og én slags ejerformer bliver så store og så ensartede,at de udgør isolerede øer i byen, hvor andre ikke har anledning til at komme - og iværste fald ikke føler sig velkomne.udfordringerne med den opdelte by gælder også den sektorielle opdeling af den kom-munale forvaltning. Tænketanken finder det vigtigt at understrege, at boligpolitik ogskolepolitik eksempelvis hænger afgørende sammen. det er nødvendigt, at kommuneri højere grad udformer skoledistrikter, så de dækker forskellige boligkvarterer og rum-mer elever med forskellige baggrunde.

opdelingen af de danske byer er øget gennem de seneste årtier, og det er tænketan-kens vurdering, at koncentrationen af såvel samfundets top som bund i afgrænsedebydele er et voksende problem i større danske byer. det udfordrer den danske tradi-tion for bymæssige fællesskaber på tværs af sociale skel. Tænketanken forudser, atder er behov for en aktiv indsats for at modvirke en yderligere opdeling af vores byer ide kommende år. det skal ske med henblik på at sikre den sociale sammenhængskrafti vores byer.

“den øgede opdeling i byerne medfører it æ n k e t a n k e n s o p t i k e n r i s i k o f o r, a t d e t s o c i a l eliv primært udspilles i lukkede fællesskabermed ligesindede, og at byens borgere sjældentmødes på tværs af sociale, økonomiske ogkulturelle skel”spørgsmålet er, hvordan byen fortsat sikrer valgmuligheder, forskellighed og goderammer for de små fællesskaber mellem mennesker, der ligner hinanden, uden at vimister ansvarsfølelsen over for det store fællesskab i byen samt muligheder for nyefællesskaber på tværs af kulturelle, sociale og økonomiske forskelle?i forlængelse af hovedudfordringen peger tænketanken nedenfor på fem typer affællesskaber, der er udfordret og står over for en forandring.Til hver af disse typer af fællesskaber knytter sig en række udfordringer, men ogsåpotentialer for at understøtte, styrke og udvikle fællesskaberne. i de næste afsnit be-skriver vi disse udfordringer og peger på, hvilke forandringer tænketanken mener derskal til for at sikre stærke fællesskaber på tværs af fremtidens bysamfund og byregion.25

det er ifølge tænketanken en udfordring, når boligområder er isolerede og introverte,og beboerne derfor ikke opnår naturlig kontakt til hverdagsfællesskaber på tværs afderes bykvarter. det gælder særligt i udsatte bykvarterer, men vi ser også eksklusivekvarterer lukke sig om sig selv og børn, der vokser op i bydele, hvor alle kommer frafamilier med stort set samme uddannelses- og indkomstniveau. det skaber dårligevilkår for den dannelse, der ligger i at forstå forskellighed og indgå i fællesskaber påtværs af sociale skel.

danmark har en unik tradition for bofællesskaber og fællesskaber mellem beboere.Tænketanken oplever dog, at stadig flere bebyggelser fokuserer på de interne fælles-skaber og lukker af for det større fællesskab i den omkringliggende by – både fysiskog socialt. de blandede naboskaber og mangfoldige hverdagsfællesskaber erstattesaf monokulturelle lokale fællesskaber. disse lokale fællesskaber besidder store styrkermed tætte sociale og kulturelle bånd, men må ikke erstatte de brede fællesskaber, derer baseret på mangfoldighed og tværkulturel forståelse.det er ifølge tænketanken en udfordring, at mange boligområder – fra boligområdermed almene boliger til større villakvarterer - er bygget som store enheder med få funk-tioner, der kan tiltrække borgere fra andre dele af byen. det er samtidig et problem,hvis mulighederne for langsigtede fysiske forandringer begrænses af gamle regler, derstår i vejen for at skabe nyt liv i et udsat kvarter. store områder med samme type afboliger og samme ejerform hæmmer muligheden for at skabe mangfoldige boligom-råder og bydele. spørgsmålet om skala er derfor centralt, hvilket kommer til udtryk,når boligområder er fysisk afkoblede fra resten af byen, fx gennem utilstrækkeliginfrastruktur og tilgængelighed. Mangler der et naturligt flow af mennesker gennemboligområdet, kan det skabe utryghed.det er et problem for fællesskabet og sammenhængskraften, hvis der findes bolig-områder i byerne og forstæderne, hvor beboere fra omkringliggende boligområderikke føler sig velkomne og trygge. derfor er boligen et vigtigt omdrejningspunkt for atfastholde og skabe fællesskaber i de danske byer.

0�.skab nyeboligejerformerBoligmarkedet er en central faktorfor opdeling i de større byer. det an-befales, at der indhentes udenland-ske og danske erfaringer med alter-native ejerformer, der medvirker til atbløde det opdelte boligmarked op ogøge fællesskabsoplevelsen omkringboligen. På den baggrund skal detundersøges, om der er behov for enny boligejerform, der bygger viderepå den oprindelige fællesskabstankefra den danske tradition for andels-boligforeninger og på de aktuelleforsøg med AlmenBolig+, der sigtermod at understøtte både ejerskabog fællesskab. det skal endvidereundersøges, hvordan kommuner fårmulighed for at understøtte forsøgmed nye ejer- og boligformer.

03.dansk model forradikal forandring iudsatte bykvartereromdannelse af udsatte bykvartererhar vist sig meget vanskelig at gen-nemføre i praksis. det er imidlertidnødvendigt, at kommunerne forplig-tes til at gå aktivt ind i dette og sam-tidig får de nødvendige værktøjer.de udsatte bykvarterer rummeraltovervejende almene boliger. Bebo-erdemokratiet i det almene byggerier en stærk organisationsform, dersikrer ejerskab til og ansvar for denære beslutninger om drift, reno-vering og service. sådan skal detfortsat være, men den beboerdemo-kratiske proces har vanskeligt ved attræffe beslutning om større bystra-tegiske omdannelser, der kan værenødvendige for at sikre, at de udsattebykvarterer bliver bydele i god socialbalance. disse beslutninger har oftekonsekvens langt ud over egenmatrikelgrænse.Når der er tale om bystrategiskebeslutninger i udsatte bykvarterer,bør der derfor gives mulighed for, atbeslutningsprocessen løftes, så densvarer til lokalplanprocessen, hvorder gennemføres en grundig og åbendialog med beboerne i henhold tilplanlovens bestemmelser, men hvorden endelige beslutning tages afkommunen.

05.skab mere liv påtværs af boligområderdet er et problem, når boligområderlukker sig om sig selv. der er ifølgetænketanken behov for at understøt-te boligorganisationernes arbejdemed at udvikle nogle boligområderog åbne dem for naboområdet. der-for anbefaler tænketanken:• at der udarbejdes et idékatalog,der dels kan give inspiration til,hvordan boligområder i en bydelknyttes fysisk og socialt sammen,så der skabes bedre rammer forfællesskab på tværs af bydelen,dels kan hjælpe boligorganisa-tioner og afdelinger med at åbnederes fællesfaciliteter for naboom-råders beboere og få nye funktio-ner ind i boligområderne.• at det undersøges, hvordan derkan etableres partnerskaber påtværs af matrikelskel og ejerfor-mer og mellem boligafdelinger ogkommune, fx driftsfællesskaberog drift af grønne områder meddelt ejerskab.29

02.Tiden er modentil nye typerfællesskabsboligerfamiliemønstre og livsformer er un-der omdannelse, og i kølvandet op-står der nye fællesskaber og måderat bo på. derudover kan boligtyperpå forskellig vis styrke fællesskabetomkring boligen. Tænketanken op-fordrer derfor ministeren for by, bo-lig og landdistrikter til i partnerskabmed udvalgte fonde og foreningerat udskrive en idékonkurrence omnye fællesskabsboliger, der styrkerfællesskabet i et boligområde udenat lukke sig for den resterende by-del. Arbejdet skal tilrettelægges medhenblik på at gennemføre en rækkeforsøgs- og eksempelprojekter.

Hvis man sammenligner danmark med andre lande, er danske arkitekter og planlæg-gere dygtige til at arbejde med rummene mellem husene, og der er særligt de senereår kommet fokus på at skabe gode byrum, der kan fungere som mødesteder for byensborgere og danne gode rammer for byliv. der anlægges nye pladser og torve, ogparker renoveres.Tænketanken mener, at det i sig selv styrker fællesskabet, når borgerne opholder sig idet offentlige byrum, og når borgere, lige fra de ressourcestærke til de udsatte, er medtil at bruge og designe i fællesskab.det er derfor vigtigt at planlægge byrum ud fra en grundlæggende forståelse for,at der er konflikter i byen. Nogle vil have larm, andre ønsker ro, dér hvor de selv bor.Nogle vil bo tæt, andre vil have udsyn og lys. Nogle vil have grønt, andre foretrækkerurbant og råt design. Modsatrettede interesser og konflikter er et grundvilkår for livet ibyen. det må planlægningen tage udgangspunkt i, når der skal skabes de bedste ram-mer for fællesskab i byen og bedre byrum for alle byens borgere.

“ Tæn ke ta nken e f te r l yse r byr um me d p l ad s ti lfo r p l i g te n d e fæ l l e s ska b e r, byr u m ti l hve rd ag s li vm e d m u l i g h e d fo r m e d ska b e ls e o g ej erskab s am tm i d l e r ti d i ge by r u m m e d p l ad s ti l d et sp o ntan e”Alle steder er visionen et mangfoldigt byliv, men i praksis sker der ofte en ensret-ning, når nye byrum indrettes efter de samme trends. En differentieret indretning afbyrum skaber mulighed for, at nye borgergrupper bliver set og hørt i byen, hvilketkan øge tolerancen og forståelsen på tværs af byen. Tænketanken efterlyser byrummed plads til forpligtende fællesskaber, byrum til hverdagsliv med mulighed formedskabelse og ejerskab samt midlertidige byrum med plads til det spontane.Mange nye byrum planlægges til blomstrende byliv, men det er ikke muligt allesteder samtidig, slet ikke på alle tider af døgnet og alle tider af året. selv ikke i destørre byer. og slet ikke i de mange provinsbyer, hvor bymidter tømmes for liv ogopleves som døde efter butikkernes lukketid.Mange byrum er i dag alt for ufleksible og opmuntrer ikke borgerne til selv at ud-vikle og indtage dem. samtidig lykkes det ikke at udnytte det store potentiale, derfindes for at skabe fleksible og innovative byrum gennem midlertidig anvendelseaf byggetomter og andre restarealer. den aktuelle lovgivning er ufleksibel og ikkeindrettet til midlertidighed.

06.udnyt potentialerne ibyens rumdet er en udfordring, når potentialeti byens rum ikke udnyttes. Tænke-tanken mener, at fællesskabetstyrkes jo flere borgere, der ophol-der sig i og aktivt benytter sig af detoffentlige byrum. udover at skaberammer og iværksætte aktiviteter,der øger borgernes ophold i byensrum, anbefaler tænketanken, at deriværksættes konkurrencer og ind-samles best practice om nye typeraf byrum. det kan være byrum, dersærligt er tænkt ind i forhold til detdanske klima med lys og overdæk-ning, byrum, der udnytter naturenog vandet i byerne og byrum, somer til rådighed for stille og ikke-kom-mercielle fællesskaber.

08.dyrk det midlertidigeeksperimentTænketanken ser et potentiale i atudvikle langt flere midlertidige pro-jekter, understøtte en øget risikovil-lighed i kommunerne og opfordre tildynamiske eksperimenter i byensrum, blandt andet eksperimentermed 1:1 prototyper. de kan indgåsom vigtige led i dialogen om byensudvikling og være med til at skabeinteresse og klarhed over planlagteforandringer. Tænketanken anbefa-ler, at der udarbejdes materiale ommulighederne for midlertidig byud-vikling, herunder:• En vejledning til byggesagsbe-handlerne om, hvor der kan givestilladelser til midlertidige projekter,og hvad man kan gøre inden forlovens rammer.• Inspiration til hvordan kommu-nerne kan sikre én indgang tilmidlertidig byudvikling.• En undersøgelse af, hvordan mulighederne for, at borgerneinddrages konkret i den fysiskeomdannelse af byen i forbindelsemed midlertidig byudvikling, kanstyrkes. som led i undersøgelsenses på, om der er behov for, atlovgivningen kan ændres for atstyrke midlertidige projekter ogdynamiske eksperimenter.

07.Mere interaktionpå tværsdet er et problem, når stadig færreborgere indgår i relationer på tværsaf byen. Tænketanken anbefaler,at der foretages en kortlægningaf, hvordan eksisterende byrumbenyttes, hvordan borgerne brugerbyen på tværs af etniske, sociale ogkulturelle skel, og hvordan byensrum og byområder organiseres ogudformes med henblik på at øgeinteraktionen mellem forskelligemennesker. det skal endvidere un-dersøges, hvilken betydning tyde-lige kvartersidentiteter, attraktionerog digital information og dialog harfor at øge borgernes brug af byen,styrke mobilitet på tværs og sikreinteraktion i byen.

Bolsjefabrikkerne er stærke og samfunds-engagerede urbane fællesskaber. d e tofri s te der o g ku ltu rhu s e har a dre s se itomm e fa br iks bygni nger i hhv. N ordve sto g på Ø s ter bro. Hu s ene e r br u gerdrevneo g eks is te re r på g ru ndla g af lå neaf ta lerme d ej erne , der s ti lle r hus ene grat is t ilrå di ghe d ti l g engæ ld for, at bru ge rnes elv b eta l er for vand, el o g renovat ion.d a ej endomm ene kan bli ve sol gt n års om he ls t , e ks is terer de s a mt idig på etme get s krø b eli gt gr u ndl a g. fæl le s s kab etb e står a f e n me get bla ndet gr upp e a fkø b enhav nere, o g ma nge a f gr upp ensa kt iv ite ter foregå r på ik ke -komm e rci elbas i s . d er er der for ta le om ak ti v iteter,der vi lle have svært ve d at e ks is terepå norm al e m a rke ds le jevi lkå r, o g hvi soverl eve ls e er a fhæ ngig a f ti lg ænge -li ghe de n a f bygni nger, der ka n a nvende spå lå neba s is .

E n ræ kke folke s koler i køb enhavnsom-rå det har i ndle dt en pro ce s , hvor derbli ver s ka bt en tæt te re for bindel se mel -l em s kole ns li v o g by li ve t . d et te se s bl.a .på g ul db erg skol e på Nø r re bro, hvordet hidt il lu k ke de s kol egå rdsmi lj ø bl evå bnet uden for s kolens å bning st i de r o gnu br ug e s s om m ø de s te d o g l egepla dsfor b eb o ere o g fam il ier fra det omk ri ng-l igg ende byområ de. skolens u dem ilj øbli ver s å le de s en i ntegreret de l a f detom kr ingl ig gende by mi lj ø.

“At s ty rke o g a k ti ve re b o rg e r ne s eng ag ement i byen sforts at te u d v i k l i ng o g da g l i g e dr if t kræve r s tør reå b e n h e d ove r for me dska b e l s e”På den anden side er den reelle deltagelse og indflydelse begrænset, når kom-muneplaner og lokalplaner er i høring. Byens borgere opfatter høringsprocesser sombureaukratiske, og de oplever ofte udviklingsplaner samt kommune- og lokalplanersom abstrakte og kan have svært ved at forstå, hvad planerne betyder for deres egetliv. den manglende inddragelse og involvering i planlæggeres og bygherrers udviklingaf fremtidens by fører på borgerniveau til oplevet demokratisk underskud og utilstræk-keligt medansvar for udviklingen af fællesskabet.den nuværende inddragelseskultur er ifølge tænketanken for bureaukratisk, forufleksibel og i mange tilfælde rettet mere mod eksperter end mod byens borgere. detkræver faguddannelse og forhåndsviden at deltage i debatten, og dermed er den for-beholdt en særlig gruppe af borgere. inddragelsesværktøjerne, som møder borgerne,er for ofte utidssvarende og tager sjældent højde for differentierede målgruppebehov.der er samtidig behov for, at flere borgere ikke blot høres, men får bedre mulighed forat sætte deres konkrete præg på deres kvarter, boligområde eller byrum. Tænketan-ken ser et uudnyttet potentiale i at aktivere borgernes engagement i deres lokalom-råde og selv være med til at udvikle og bygge fx nye mødesteder, fælles byhaver,legepladser, byinventar eller aktiviteter i byens rum. At styrke og aktivere borgernesengagement i byens fortsatte udvikling og daglige drift kræver større åbenhed overfor medskabelse.

09.fra høringtil tidlig dialogdet er et demokratisk problem, nårborgerne ikke føler sig tilstrækkeliginvolveret i byens udvikling. Tæn-ketanken ser et behov for tidligereinddragelse af borgerne i byudvik-ling, hvor de ikke blot skal beslutte,om et forslag skal vedtages ellerej, men hvor de aktivt er med til atdiskutere forskellige muligheder,således at deres viden og res-sourcer inddrages i byudviklingen.derfor skal de eksisterende hørings-metoder udvikles til i højere grad athandle om dialog og medskabelse.det anbefales, at indsatsen for atafdække muligheder, barrierer ogværdiskabelsen ved tidlig dialogstyrkes. i forbindelse med denneindsats undersøges behov for lov-ændringer. det anbefales desudenat udarbejde et eksempel-katalogmed best practice inden for tidligborgerinddragelse både nationalt,fx i områdefornyelse og kvarterløft,og internationalt. Når det kommertil tidlig dialog med borgerne, sertænketanken et særligt behov forindsatser, der sikrer, at børn ogunge samt udsatte befolknings-grupper inddrages.

10.smart City-guide tilinddragelse af borgeredet er nødvendigt for byens fort-satte udvikling og involvering af nyegenerationer, at nye digitale løsnin-ger og værktøjer i højere grad ud-nyttes. Tænketanken mener, at nyedigitale borgerinddragelsesmetoderer en oplagt mulighed for at få flereborgere og yngre generationer ind-draget i dialogen om byens udvikling.Kommunerne mangler helt konkreteeksempler på de mange muligheder,som ny teknologi og datahåndteringskaber for inddragelse og dialog medborgere. Tænketanken anbefalerderfor en liste med smart City-initi-ativer, som kommunerne direkte kanimplementere – en smart City guidefor inddragelse af borgerne.derudover mener tænketanken,at de investeringer, som stat ogkommuner fremover laver i digitaleplatforme og værktøjer, i højere gradskal kombinere administration ogstyring med borgerinddragelse ogsikring af ny viden. der kan fx laveskonkrete forsøg med at udviklesmart city-konceptet i udvalgtedigitale forsøgskommuner.

N år i lds jæ lene i gA ME a rra nge rer st re etba s ket i uds atte b ol igom råder, bru gerde so cia le me di er s om fx fa ceb o ok t il atfå fol k i nvolveret i ak ti v itetern e i dere sl okal områ de. d erve d unders tøt ter des o ci al e m e di er de f ys is ke fæll e s ska b er ibyen. fæl le s s ka bs ori entere de ini t iat i vers om B orger l yst , Tag del o g Hundre de påen dag u dfolde s bå de på net te t o g i by-ens ru m. På s tors k ral d.dk bli ver t ing for-æret væ k i s te de t for at bl ive t i l sk ra ld,o g der s ka b e s et vi rtu elt fæll e s ska b omat g ena nvende i ste det for at smi de u d.På gi vet pra j.dk o g den til hø ren de appka n b orge re gi ve Køb e nhav ns Komm uneet pra j, nå r der er hu l i veje n el ler ens k ral de s pa nd, de r ik ke bl iver tø mt – o gder me d bidra ge ti l at byen fu n ge re r.

det er tænketankens vurdering, at byernes sammenhængskraft og den dansketradition for sociale fællesskaber udfordres, når nogle kvarterer i byernes centreprimært bliver for de velhavende, veluddannede og dagsordensættende, mens an-dre grupper presses ud i periferien. denne bevægelse sker ikke med samme krafti danmark som i mange andre lande, men opdelingen af de større danske byerhar været tiltagende i flere årtier, og med urbaniseringen og det stigende pres påboligmarkedet kan vi forvente, at den udvikling fortsætter.

“ d e t ud fo rd re r d e t sto re fæl l e s ska b i byen o go p leve l s e n a f at væ re b o rg e re i s a mm e by o gs a m f un d , at m a n b o r o p de l t o g ad ski l t ”det udfordrer det store fællesskab i byen og oplevelsen af at være borgere i sammeby og samfund, at man bor opdelt og adskilt, at nogle kvarterer er forbeholdt velha-vere, mens andre kvarterer fortrinsvis huser lavindkomstgrupper. det hæmmer densociale mobilitet og skaber blandt andet problemer i de folkeskoler, der skal løfte enuforholdsmæssig stor del af de sociale udfordringer. det kan ligeledes udgøre et de-mokratisk problem, når den voksende storby ikke følges af et voksende fællesskab,men kun består af sub-fællesskaber, der ikke mødes naturligt i bybilledet, og hvorder ikke opstår sammenhæng, samhørighed og tilhørsforhold på tværs.det er en central opgave at sikre, at der i alle byområder er adgang til billige boliger,forstået som boliger af en anstændig kvalitet til en anstændig pris, så også lavind-komstgrupper eller nye boligsøgende har en reel mulighed for at købe eller leje sigind i alle bydele. særligt unge har svært ved at finde boliger, der er til at betale, ogsom matcher deres behov. Konsekvensen er, at mange bosætter sig langt fra deresarbejde og byens tilbud, hvilket medfører et spild af energi og tid på pendling.

11.skab billige boligeri alle kommunerdet er et problem, når bydele har ensocial slagside, fx fordi der ikke er etbredt udbud af boligtyper til forskel-lige priser. Tænketanken anbefaler,at alle kommuner i storbyregionerforpligtes til at sikre en væsentligprocentdel billige boliger i kom-munen og sikre spredning af nyealmene boliger i kommunen, dels vedfortætning af eksisterende bydele,dels ved udvikling af nye byområder,hvor billige boliger af god kvalitetindtænkes. det kan blandt andet skeved, at kommuner i storbyregionerforpligtes til en vis procentdel billigeboliger i de årlige aftaler mellem stat-en og Kommunernes landsforening.udenlandske erfaringer, hvor privatedevelopere forpligtes til at byggebillige boliger som led i større bygge-projekter, bør desuden undersøges.

12.stil krav tilvariation og skalaByens udbud af forskellige bolig-former er under pres. Tænketankenopfordrer kommunerne til i højeregrad end i dag at stille krav om vari-ation i udbuddet af boliger i nye by-områder, både hvad angår ejerformog boligtype, målgruppe, størrelse,fællesfaciliteter og indretning. i denforbindelse anbefaler tænketanken,at der udvikles et nyt værktøj i formaf variationsformler i lokalplaner,der stiller konkrete krav til variationuden at detailstyre. det foreslåsdesuden, at det gennem ændring afplanloven gøres muligt at stille kravtil ejerformer i lokalplaner.samtidig skal det tillades, at kom-munerne kan sælge jord undermarkedspris for at sikre opførelseaf flere almene og andre boliger tilrimelige priser i nye byområder –gerne med støtte fra staten.

i ud vi kl i ng en af Kø b enhav ns nye storebyd el , No rd havn, har m a n fra s tar tenl a gt væ g t p å , at der s kal væ re p l ad s tila l l e. d er s kal d er for op fø re s var i ere d eb o l ig typ er- o g s tø r rel s er, j f. kom m u ne -p l anti l l æ gg et o g l oka l pl a nen. B y & H avns kal i for bi nd el s e m e d s a l g af byg g eretti l b o l ig er s i kre, at der bl i ver bygg et iovere ns s te mm el s e m e d d ette. d er u d overs kal de ud byd e et v i s t a nta l bygg efel terti l op fø rsel a f a lm ene b ol i ger.

“ d e t e r e n u d fo rdr i ng fo r fæ l l e s skab et på tværs a fla n d e t o g p å tværs a f byg ræ nse r, når byer i sol erers ig o g i k ke s a m a r b e j de r ”der mangler i tænketankens perspektiv en bredere forståelse hos både politikereog borgere for betydningen af stærke fællesskaber på det byregionale niveau, ogaf hvor vigtigt byregionalt samarbejde er for byernes udvikling. de nuværendefortællinger om byregionerne i danmark er for svage og understøtter ikke enfælles identitet og et fællesskab mellem borgere i samme region.det er en udfordring for fællesskabet på tværs af landet og på tværs af bygræns-er, når byer isolerer sig og ikke samarbejder. det skaber et opdelt danmark ogmindsker sammenhængskraften. der er behov for, at det politiske lederskab harforståelse for byens rolle i regionen og skaber samarbejde og arbejdsdeling medandre byer. i nogle danske regioner spirer den slags samarbejder, hvilket ikkealene styrker den økonomiske udvikling i regionen, men også den fælles fortællingog billede af regionens betydning, historie og identitet.

13.dyrk alliancernei byregionerneder er et uudnyttet potentiale, nårbyer ikke indgår i alliancer på tværsaf en region. fællesskab og synergipå tværs af en region giver de enkel-te byer mulighed for at drage fordelaf hinandens erfaringer, ressourcerog investeringer – for dermed atskabe mere for mindre.Tænketanken efterlyser, at flerekommuner i højere grad prioritererdet byregionale samarbejde. der erbehov for regionale fortællinger ogtilbud, der kan binde borgere sam-men i fællesskaber på tværs af by-og kommunegrænser samt på tværsaf de regionale grænser. det kræverkendskab til regionens styrker, histo-rie, landskab og produktion.derfor opfordrer tænketanken mini-steren for by, bolig og landdistriktertil at afdække nationale og interna-tionale eksempler på, hvordan byerssamarbejde kan styrke regionerskonkurrenceevne og skabe socialsammenhængskraft på tværs afen region. resultatet formidles i envejledning.

På fy n er syv kom mu ner gå et s a m menom inds ats en me d at ti lt række f il m-pro du k tion o g s kab e væ ks t , u dv ik l ing o gopleve ls er i nde n for de sy v kom mu nersgræns e r. film fy n er en reg iona l f il mfond,der inve s terer i fil m o g tv o g gerne vilbidrag e t il s tolt he den o g fi lm ku ltu renpå fyn o g i d a nm ar k . d e t e r et eksem -p el på , hvorda n e t reg iona lt s am a rb e jdeka n være m e d t il at l øf te et ge o graf is kområ de s ku ltu rell e i denti tet o g s a m -me nhold.

0�.skab nyeboligejerformer02.Tiden er modentil nye typerfællesskabsboliger03.dansk model forradikal forandring iudsatte bykvarterer04.Mulighed forerstatningsboliger05.skab mere liv påtværs af boligområder06.udnyt potentialerne ibyens rum07.Mere interaktionpå tværs08.dyrk det midlertidigeeksperiment09.fra høringtil tidlig dialog10.smart city-guide tilinddragelse af borgere11.skab billige boligeri alle kommuner12.stil krav tilvariation og skala13.dyrk alliancernei byregionerne

I nd ko m s t :i å re n e 1 9 8 5 -2 0 07 o bs e r ve re sd e r i alle f i re bye r e n ø g e t s e g re g e r i ngb la n dt h e n h o l d sv i s l avi ndko ms tg r u p p ero g h ø jin d ko m s tg r u p p e r. H ove d sta d-s om rå d e t e r m e s t m a r ka nt m e d he nsynt il se g re g e ri n g b l a nd t h ø j i ndko m st-g ru pp e r. for p e r i o d e n 2 0 07-2 01 1 vi se rm in is te rie ts e g n e b e re g ni ng e r, at hø j -o g lav in d kom s ts g r u p p e r g e ne re l t b o rs tad igt m e re kon ce n tre re t i vi s se bydel e.d e r e r p rim ær t s ke t fora ndr i ng e r ip rov in s bye r n e – m e s t m a r ka nt i A a l b o rgo g o d e n s e . i h ove d s ta d so m rå de t ha ræn dri n ge rn e være t b e græ nse d e , m e nh e r va r s e g re g e r i n g e n o g s å i fo r ve j e nvæ se n t lig t h ø j e re e n d i provi nsbye r ne .Uddannelse:Med hensyn til uddan-nelse ser man fra 1985-2007, at beboerei hovedstadsområdet , Aarhus og odensegenerelt bor mere opdelt efter uddan-nelsesniveau end tidligere, mens der iAalborg modsat har været tendens tilmindre segregering. Ministeriets egneberegninger for perioden 2006-2011 viserimidlertid, at segregeringen i Aalborg ertiltagende og nærmer sig niveauet i deøvrige byer. specifikt for beboere medlængerevarende uddannelser tegnerder sig et billede af, at segregeringen ihovedstaden, Aarhus og odense topper istarten af 00’erne for herefter at aftageeller forblive konstant .O f fe nt l i g fo rs ø rg e l s e :M e d u ndta g e l seaf h ove d s ta d e n s e r m a n f ra 1 98 5 -2 0 0 3,at se g re g e r in g e n voks er s å l e de s , atm o dta ge re af o f fe nt l i g fo rsø rg e l s e i st i -g e n de g rad b o r kon ce ntre re t i b e ste mtebyo m råd e r – m e s t m a r ka nt i o de nse .fo r o d e n se , A a r hu s o g A a l b o rg a f ta g ers e g reg e r in g e n i m i d l e r ti d o p g e nne m0 0 ’e rn e , o g s ke l l e t m e l l e m o de ns e o gA arh us /A alb o rg u d l i g ne s . i p e r i o de n2 007-2 011 v is e r u n d e rs ø g e l s e n, at ma n iA alb org o g A a r h u s op l eve de e n sti g e nd es e g reg e r in g . s a m t i d i g i a g tta g e s i mi d l e r-t id e n te n d e n s t i l sva g t fa l d e nde s e g re -g e rin g i h ove d s ta d e n , m e ns ni ve a u e t ers to rt s e t uæ n d re t i o d e nse .

segregering betegner en koncentration af forskellige persongrupper i bestemte geo-grafiske områder såsom bydele. Persongrupperne kan fx adskille sig med hensyn tilderes indkomst og formue, uddannelsesniveau og etnisk baggrund.Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter har i december 2013 udarbejdet et notat omsegregering i danmark i perioden 1985-2011 målt på personindkomst, uddannelse ogoffentlig forsørgelse. Notatet indledes med en kort sammenfatning af eksisterendeanalyser og litteratur vedrørende segregeringstendenser i danmark i perioden 1985-2007. derefter belyses – med beregninger foretaget af ministeriet – aktuelle segre-geringstendenser i de fire største byområder i danmark i perioden 2006-2011, dvs.hovedstadsområdet, Aarhus, odense og Aalborg.Notatet viser overordnet, at segregeringen i danmarks fire største byområder generelthar været stigende i perioden 1985-2011. det gælder både, når man ser på høj-, mel-lem- og lavindkomstsgrupper, uddannelsesniveau og modtagere af offentlig forsør-gelse. Hovedstadsområdet indtager en særrolle som det mest segregerede byom-råde. over årene observeres imidlertid en tendens til, at Aarhus, Aalborg og odenselangsomt nærmer sig segregeringsniveauet i hovedstadsområdet.

o p suM Mer In g