By- og Boligudvalget 2013-14
BYB Alm.del Bilag 5
Offentligt
Byg demensboligerAnalyse og forslag tilinvesteringer 2013 – 2023
Indhold3459Byg godt – til demente menneskerÆldre Sagens investeringsforslag kortByg demensboligerFakta om Ældre Sagens investeringsforslag
14Mere information
Analysen er udarbejdet af chefkonsulent Margrethe Kähler.Grafik/Design: Ole Leif og Ida MagdaleneTryk: Ældre SagenJuli 2013
Byg godt – til demente menneskerFlere ældre får brug for en ny bolig, når behovet for pleje og om-sorg stiger. I det danske samfund skal vi have nok plejeboliger til desvageste ældre, som ikke kan klare sig derhjemme. De har brug forplejeboliger med fast tilknyttet personale. Boliger, som stimulerersanserne, så disse bevares helt ind i den allersidste livsfase. Boliger,som tilgodeser ikke alene den fysiske pleje og omsorg, men ogsågiver mulighed for et socialt liv.Antallet af demente vokser i de kommende år. Demens er en fæl-lesbetegnelse for en række sygdomstilstande, som er karakteriseretved en vedvarende svækkelse af mentale funktioner. Det er karak-teristisk for alle demenssygdomme, at man er rum- og retningsfor-styrret og har svært ved at orientere sig og finde omkring.Mennesker med demenssygdomme hører til blandt de svageste æl-dre og har krav på, at vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe dem. Isygdommens første fase kan man klare sig i eget hjem, men nårsygdommen går ind i de næste faser, bliver det svært. Man glemmerat spise og drikke, bytter om på dag og nat, kan ikke finde toilettetog kan ikke finde hjem, når man går ud. Man får behov for en pleje-bolig, der er indrettet til mennesker med demenssygdomme, så mankan leve bedst muligt med sin sygdom.Derfor er det en mærkesag for Ældre Sagen, at kommunerne bådebygger nye plejeboliger i takt med, at behovet vokser i netopderes område, og at de bygger dem, så de er indrettet til dementemenneskers særlige behov. Når kommunerne ombygger plejeboliger,bør de samtidig gøres demensegnede.
Bjarne HastrupAdm. Direktør
3
Ældre Sagens investeringsforslag kortOmbygningDer er i alt 46.000 plejeboliger og plejehjemsplad-ser i Danmark1. I daglig tale omtales begge delesom plejehjem. Den mest moderne del af pleje-boligerne kan skønsmæssigt gøres demensegnedeindenfor en økonomisk ramme på ca. 100.000 kr.pr. bolig ved:••••Klare farveadskillelser mellem døre og væggeEnsfarvet, lys gulvbelægningTydelige piktogrammerDemensegnede haveanlæg med sansehaver ogstier i sløjfer, der ikke leder ud af anlægget
Nybygning
Ældre Sagen foreslår, atder bygges 1.400 nye,demensindrettede plejeboligerom året de næste ti år(se tekst til figur 2 s. 10).Det betyder en udgifttil nybyggeri på ca. 2mia. kr. om året og enbeskæftigelseseffekt på 3.000fuldtidsbeskæftigede2.
En sådan modernisering vil give et løft i beboerneslivskvalitet ligesom personalets arbejdsbetingelser vilblive forbedret; jf. evaluering af FOMA-puljen s. 5.
Ældre Sagen foreslår, atder afsættes en pulje tildemensindretning af almeneplejeboliger på 500 mio.kr.,hvor kommunerne kan søgeom tilskud til 50 pct.af moderniserings·omkostningerne. Puljenvil kunne tilvejebringe endemensmodernisering af10.000 plejeboliger.
Med forhøjelsen af anlægsloftet på 2 mia. kr., somregeringen har tilladt i 2013, er det Ældre Sagensvurdering, at der er plads til disse investeringer.Det er også vores vurdering, at disse investeringerbør fortsætte de følgende år både for at imøde-komme behovet for nye plejeboliger til dementemennesker og samtidig sætte gang i beskæftigel-sen og økonomien.
1 Siden 1988 har det ikke været muligt at etablere plejehjem(plejehjem og beskyttede boliger) efter servicelovens § 192og de eksisterende plejehjem er under udfasning. I stedetbygger man almene plejeboliger med servicearealer til svageældre (almenboligloven § 105 stk. 2 og § 115 stk. 2 og 4).Visitationsreglerne for almene plejeboliger og plejehjem er heltens, og man får den samme slags hjælp, uanset om man bor i enalmen plejebolig eller i et plejehjem.
2 Tallet dækker over både direkte og indirektebeskæftigelseseffekter. Kilde: beregninger på grundlag afDanmarks Statistiks beskæftigelsesmultiplikatorer og udviklingeni byggeomkostninger for boliger.
4
Byg demensboligerI 2030 vil gruppen af 80+årige næsten være for-doblet. Helbredskurven er løftet, og flere og flereklarer sig godt højt op i alderen. Men høj alder erogså risikofaktor for demens. I 2040 vil der være155.000 demente mennesker i Danmark ifølgeNationalt Videnscenter for Demens. I dag er der85.000 og hvert år kommer der 15.000 nye til. Detkræver, at der er velegnede botilbud til disse men-nesker, når demensen udvikler sig fra let til mode-rat eller svær demens.Derfor er det oplagt at bygge alle nye plejeboliger,så de er demensegnede og ombygge de eksiste-rende, så de bliver demensegnede. Skønsmæssigtto tredjedele af beboere i plejehjem er demente.Der er ca. 46.000 plejeboliger og plejehjemsplad-ser i alt3. Knap 6000 af disse er ifølge kommu-nernes egne indberetninger til Danmarks Statistikdemensindrettede. Dvs. at der mangler 40.000demensindrettede plejeboliger.Fordele ved at gøre alle nye plejeboligerdemensindrettedePlejebolig-byggeriet fremtidssikres til dekommende ældres behov. Hvis en beboerkun er let dement ved indflytningen, mensygdommen udvikler sig, behøver man ikke atflytte beboeren over i en demensafdeling ellertil et andet demensindrettet plejecenter, hvilketer en vanskelig juridisk og menneskelig proces.Plejeboligen er allerede demensindrettet, ogerfaringerne viser, at netop den fysiske indretninger vigtig for både beboernes og personaletssamspil og trivsel.Høj ledighed i byggebranchenDansk økonomi balancerer på en knivsæg mellemvækst og recession. Skal vi have væksten tilbagei samfundet, skal beskæftigelseskurven knækkes.Essensen er, at jobskabelse og nye arbejdspladserbør være det afgørende indsatsområde de kom-mende år.Tal fra Danmarks Statistik viser, at beskæfti-gelsen er faldet i byggebranchen de senere år.Fra 2007 til 2013 udgør faldet i alt 25 pct.4Der er ingen tvivl om, at dette fald hænger sam-men med den svage økonomiske konjunktur. Derer således behov for, at der hurtigst muligt sættesgang i kommunale bygge- og anlægsprojekter. Deer karakteriseret ved en høj beskæftigelseseffektog en lav importkvote. Derved opnås et dobbeltformål: Bedre vilkår for demente mennesker, sam-tidig med at der sættes gang i beskæftigelsen ogøkonomien.Hvad er demensindretning?•••••••••••Klar og enkel planløsning, så plejecentret og deenkelte afdelinger er nemme at orientere sig iHele plejeboligkomplekset er bygget op omkringen sansehaveTydelige farveforskelle på døre og væggeNemt at finde sin egen bolig. Fx et stort foto afbeboeren på dørenPiktogrammer, der viser vej, fx til toilet,fællesrum og udearealerGulvbelægning i ensartet lys farve udenmønstre, de forvirrer dementeGod akustik og isolering, så man ikke forstyrrersine medbeboere, hvis man er nattevandrerLys, der ikke blænderGodt med dagslys, så man sover bedre omnattenUdearealer med sansehaver og stier i sløjfer, sådemente ikke ledes ud af områdetDemenssikring med sensorteknologi og GPS.
FOMA·puljenI 2008 udgav Socialstyrelsen publikationen:”Sådan kan du indrette dementes boliger – ogbegrænse anvendelsen af tvang”. Den rummer enrække eksempler på ombygninger af eksisterendeplejeboliger og plejehjem med støtte fra Puljen tilForebyggelse af Magtanvendelse (FOMA-puljen).
3
Se figur 1
4 Se oversigt over udviklingen i beskæftigede inden forbyggebranchen fra 2007 til 2013 i afsnittet ”Mere information”.
5
De konkrete investeringer i renovering og ombyg-ninger kostede alle under 200.000 kr.De involverede projekter fremhævede, at de fysi-ske boligændringer betød:•••Mindre magtanvendelseStyrket samvær mellem personale og beboereStørre faglig tilfredshed i personalet.
Tabel 1Antal tilsagn til almene ældreboligerfra 1996 til medio juni 2013Tilsagnsår199619971998199920002001200220032004200520062007200820092010201120122013Antal ældreboliger3.9025.3641.4533.0032.7423.8877.0344.5773.2954.1055.8131521.9592.7385.606163892297Heraf plejeboliger2.5933.1938331.8211.9253.3475.3693.8162.7003.6414.7011281.8472.4264.86125642190
UdbygningDer er sket en udbygning med visiterede boligertil ældre, sådan at flertallet af kommunerne har endækningsgrad, der ligger på ca. 20 procent5. Dvs.at 20 ud af 100 80+årige i kommunen kan få envisiteret bolig. Samlet set er der således en rimeligdækning med plejeboliger, men der er alt for få afdisse, der er indrettet til demente. Demensboliger,som er en delmængde af alle visiterede boliger,ligger i hele perioden alt for lavt i forhold til beho-vet. Se figur 1.Tilsagn til almene ældreboliger, herunder plejebo-liger, har ligget lavt de seneste tre år. Årsagen erutvivlsomt, at den kommunale grundkapital blevhævet til 14 pct. i 2011. Der er i alle årene en ud-talt samvariation mellem grundkapitalens størrelseog tilsagn til ældreboliger, herunder plejeboliger:Når grundkapitalen er høj, er tilsagnene få og om-vendt. Derfor er det godt, at regeringen nu harplaner om, at nedsætte grundkapitalen til 10 pct. i2014 for at få gang i beskæftigelse og byggeri.
KILDE: MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER, BOSSINF-STB, OPGJORT PR. 10. JUNI 2013
5
Se figur 3, side 11
Ældre Sagens forslag til investeringer:Et oplagt indsatsområde for investeringer er om-bygning og nybygning af plejeboliger, som indret-tes til demente mennesker. På den måde tilgode-ser samfundet nogle af vores svageste medbor-gere og øger livskvaliteten for både demente ogpersonale.Flere demensboliger.Alle plejeboliger bør de-mensindrettes enten ved nybyggeri eller ombyg-ning. Erfaringen viser, at det giver en bedre livs-kvalitet for de mange demente, som flytter i pleje-bolig og bedre arbejdsforhold for personalet.Det er oplagt at bygge i de kommuner, hvor dæk-ningsgraden med plejeboliger er for lav i forholdtil antallet af 80+årige i kommunen. I dag bor ca.20 procent af de 80+årige i plejeboliger. Er dæk-ningen under 20 procent betyder det, at færre endhver femte af kommunens 80+årige borgere kanfå en pleje- eller ældrebolig.
6
Figur 1Udvikling i antallet af visiterede boliger90.000Antal boliger
547
447
80.000
320
495
70.00029.63630.17331.80834.49835.23734.686
60.000
50.000
40.000
30.00032.24934.29335.57536.44936.55037.527
20.000
10.00014.7935.73912.4945.44511.2605.60910.5655.6329.0535.6398.2205.844
2007
2008
2009
2010Almene ældreboligerAlmene plejeboliger
2011
2012Friplejeboliger
Plejehjem og beskyttede boligerDemensboliger
KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN
Stadig flere vil kunne klare sig længere i egethjem, fordi ældres helbred generelt er forbedretog på grund af nye velfærdsteknologiske løsningeri hjemmet. Men Ældre Sagen skønner alligevel, ati størrelsesorden 20 pct. af de 80+årige vil havebehov for en plejebolig, fordi antallet af dementestiger kraftigt. Netop de moderat til svært demen-te kan ikke klare sig i egne, oprindelige hjem.
De har brug for en demensindrettet plejebolig medfast personale i umiddelbar nærhed.Regeringen og Kommunernes Landsforening be-sluttede i februar 2013 at hæve anlægsloftet oggive kommunerne mulighed for at bygge for tomia. kroner bl.a. til byggeri af plejeboliger. ÆldreSagen mener derfor, at der i 2013 er plads til atpåbegynde opførelsen af nye demensindrettede
7
plejeboliger og ombygge plejeboliger, så de egnersig for demente.Kommunerne har også fremover et stort investe-ringsbehov, hvis de skal sikre moderne rammerom den borgernære service som fx plejeboliger.I en rapport fra maj 2013 fra Det ØkonomiskeRåd, foreslår vismændene i lyset af konjunktu-rerne og de sunde offentlige finanser, at finanspo-litikken bør lempes for 2014 og frem. Den danskevækst er alt for lav og derfor bør regeringen lempefinanspolitikken, udtaler Det Økonomiske Råd.Hvis regeringen og Folketinget ønsker det, er kom-munerne ifølge KL´ s medlem af Rådet parat til atbidrage til den økonomiske vækst med et højereinvesteringsniveau.Hvad koster en ny plejebolig?Prisen for en plejebolig inklusive moms er ifølgeDansk Byggeri og Ministeriet for By, Bolig- ogLanddistrikter: 1,475 mio. kr. i gennemsnit6. Prisenvarierer i forhold til lønniveauer i de forskelligelandsdele.Byggeprocessen kan smidiggøres og holdes indenfor de gældende rammebeløb for almene pleje- ogældreboliger ved at opføre dem som kvalitetste-stet modulbyggeri. Ældre Sagen har sammen medarkitekt- og ingeniørfirmaet, AI-Gruppen, udvikletprojektet: ”Sanselige plejeboliger til en pris, dukan betale”. Se henvisning under Mere informa-tion.
DemenssikringElektroniske hjælpemidler og GPS-teknologi er ennødvendig udgift, når plejecentre skal demens-sikres. Vi har bedt Tunstallnordic, som er lan-dets største udbyder af teknologiske løsninger tilsikring af plejecentre for demente om at give etbud. Firmaet har fx sikret Rosenlund i Gladsaxe,Hørgården på Amager og Prinsesse BenedikteCentret i Frederiksberg Kommune.Installation af demenssikring i et nyt byggeri til fx70 – 100 beboere, hvor der under byggeriet instal-leres positionering rundt om på relevante stedermed typisk 10 positioner. Nogle positioner installe-res udvendigt i terræn, så beboerne har størst mu-lig frihed til at færdes udendørs på centerområdet.Andre positioner kan fx installeres ved udgange tilhaveområdet.••Pris på materialer til 10 positioner:ca. 25.000 kr.Selve installationen af 10 positioner:ca. 26.000 kr.
Under forudsætning af, at man medtager sikringfra byggeriets start, vil et personsikringssystem ialt koste ca. 50.000 kr. ex moms pr. bolig.BeskæftigelseseffekterBeskæftigelseseffekten pr. investeret mio. kr. vednybyggeri er 1, 37 fuldtidsbeskæftiget og ved re-novering: 1, 68 fuldtidsbeskæftiget pr. år.
Hvis en plejebolig byggesdemensindrettet fra starten, er den ·bortset fra demenssikring · ikke dyrereend andet plejeboligbyggeri. Det gælderom at indtænke farver, lys, akustik,haveindretning og demenssikring heltfra byggeriets start.
Ældre Sagen vurderer, at der skalbygges 1.400 nye, demensindrettedeplejeboliger om året de næste ti år(se tekst til figur 2).Det betyder en udgift til nybyggeri påca. 2 mia. kr. om året og en beskæf·tigelseseffekt på 3.000 fuldtidsbeskæf·tigede årligt7.
Med forhøjelsen af anlægsloftet er det ÆldreSagens vurdering, at der er plads til disse investe-ringer.
6
Prisen er inkl. moms, men uden grundværdi.
7
Kilde: Dansk Byggeri, seniorøkonom Finn Bo Frandsen
8
Fakta om Ældre Sagens investeringsforslagFlere demensboligerAntallet af demensboliger udgør fortsat en altfor lille del af plejeboligmassen: knap 6000 ud afgodt 46.000 plejeboliger8. Det er for lidt, fordi totredjedele af beboerne i plejehjem og plejeboligerer demente og har særlige behov, når det gælderboligindretning og personalets kompetencer. Reeltmangler der derfor 40.000 demensindrettede ple-jeboliger.Dansk og international forskning (USA og Sverige)viser, at mennesker med demenssygdomme trivesbedst i overskuelige plejeboligenheder med ensærlig indretning, og hvor personalet er udvalgtefter deres menneskelige egenskaber og viden omdemenssygdomme9. Derfor bør alle plejeboligerdemensindrettes enten ved nybyggeri eller ombyg-ning.
Behov for nybyggeriDer bliver flere ældre i Danmark. Fra 2012 til 2022forventes antallet af ældre på 80 år eller mere atstige fra ca. 230.000 til ca. 300.000. Det vil sige,at vi får 70.000 flere 80+årige i den kommende10års periode. Springer vi frem til 2028 forventesder at være ca. 400.000 personer, som er 80 år el-ler mere. Det stigende antal ældre betyder, at derbliver behov for flere plejeboliger.I dag bor ca. 20 pct. af de 80+årige i moderneplejeboliger eller gammeldags plejehjem. Vi an-tager, at der også i den kommende 10års periodevære behov for sådanne boliger til en femtedel afde 80+årige, især fordi antallet af demente vokser.Samtidig vil flere ældre på grund af fremtidssik-ring af boligmassen og velfærdsteknologi kunneklare sig længere i eget hjem. Præcis som flertalletønsker det ifølge Ældre Sagens Fremtidsstudie fra2010.Det betyder, at beboerne i plejeboligerne i endnuhøjere grad end nu vil have demenssygdomme,psykiske sygdomme og meget store fysiske svæk-kelser. Allerede i dag er de fleste beboere megetsvækkede, når de flytter ind i et plejehjem eller enplejebolig10. Den gennemsnitlige botid i disse bo-ligtyper er ca. 30 måneder. Knap en tredjedel borher mindre end et år. Den gennemsnitlige alderved indflytning er 84 år.
89
Se figur 1.Se henvisninger til forskning i afsnittet ”Mere information”.
10 I daglig tale omtales både plejehjem og plejeboliger somplejehjem.Se Fakta om pleje- og ældreboliger i afsnittet ”Mere information”.
9
Figur 2Forventet behov for byggeri af nye plejeboliger indtil år 2040.Antal ældre(80+)500.000Antal ældre (+80 år) (venstre akse)Behov for ekstra antal plejeboliger (højre akse)
Behov for ekstraantal plejeboliger4.500
450.000
4.000
400.000
3.500
350.0003.000300.0002.500250.0002.000200.0001.500150.0001.000
100.000
50.000
500
02013201420152016201720182019202020212022202320242025202620272028202920302031203220332034203520362037203820392040
0
KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN
Figur 2 viser et stigende behov frem til 2028 underforudsætning af, at der skal være en plejebolig til20 procent af de 80+årige.
Det betyder behov for 14.000 flere plejeboliger itiden frem til år 2023. Tallet 14.000 er 20 procentaf de 70.000, som er stigningen i antal 80+årige.Der skal altså bygges 1.400 nye plejeboliger omåret.
10
Figur 2Almene plejeboliger i procent af 80+årige i 2012 (dækningsgrad).Figur 3Almene plejeboliger i procent af 80+årige i 2012 (dækningsgrad)
< 10 %HjørringFrederikshavnLæsøBrønderslevJammerbugtThistedAalborg
10-15 %15-17,5 %17,5-20 %20-22,5 %22,5-25 %25-30 %HalsnæsHillerødHørsholmAllerødRudersdalFrederikssundGribskovHelsingør
Fredensborg
VesthimmerlandMorsø
RebildMariagerfjord
Egedal
Furesø
SkiveRandersLemvigViborgSyddjursFavrskovSilkeborgHerningSkanderborgRingkøbing-SkjernAarhusLyngby-TaarbækGentofteIkast-BrandeHorsensOdderSamsøHedenstedKalundborgFredericiaMiddelfartRoskildeLejreGreveSolrødSorøNordfynKertemindeOdenseNyborgFaaborg-MidtfynSvendborgTønderAabenraaSønderborgÆrøLangelandLollandGuldborgsundBornholmVordingborgSlagelseNæstvedRingstedKøgeIshøjHøje TaastrupOdsherredGladsaxeHerlevBallerupGlostrup FrederiksbergRødovreKøbenhavnBrøndbyVallensbækStevnsHvidovreTårnbyDragørNørredjurs
StruerHolstebro
BillundVarde
Vejle
Holbæk
Albertslund
VejenEsbjergFanø
Kolding
Faxe
AssensHaderslev
KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGENKILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN
Danmarkskortet i figur 2 viser, hvor mange almene plejeboliger til 80+årige jeres kommune har.På Danmarkskortet i figur 3 kan man se, hvorDet svarer meget fint til de 80+åriges behov forEr dækningen fx 20 pct., betyder det, at hver femte borger i din kommune, der er fyldt 80 år eller mere,mange almene plejeboliger til 80+årige de enkelteen plejebolig. Er dækningen under 20 pct. er detkan få en moderne plejebolig. Det svarer meget fint til de 80+åriges behov for en plejebolig.kommuner har. Er dækningen fx 20 pct., betyderdet, at hver femte borger i kommunen, der er fyldt80 år eller mere, kan få en moderne plejebolig.oplagt, at kommunen investerer i nye plejeboliger,som samtidig er demensegnede.
11
DemensboligerEn demensbolig er en plejebolig, der er særligindrettet i sin fysiske struktur og farvevalg, så denegner sig for mennesker med demenssygdomme.Har man en demenssygdom, har man typisk sværtved at orientere sig og finde omkring. Kontrasterudvaskes, hvis der ikke er tydelige farveforskelle.Vægge, lofter og møbler flyder visuelt sammen.Glas opfattes som ”ingenting”. Derfor skal vinduerhave sprosser, karme og gardiner. Vinduer til gulvog altaner med glas i fronten kan betyde livsfare.Den danske forsker, arkitekt og sosu- assistentAne Boa, har beskrevet den rumlige forvirring, derfølger med demens sådan:•••Hvor er vi?Hvor bor jeg selv?Hvor gør man hvad?
Det er vigtigt, at plejeboligerneindrettes, så de er lette at orienteresig i og med sansehaver til at dufte ogføle samt gange i sløjfer, så man ikkebevæger sig ud af haven. At kunnefinde vej har betydning for plejebehovog følelsesliv – særlig angstniveau ogselvfølelse.Overstimulation medfører angst og uro.Der skal mange personaletimer til atvise vej og dæmme op for angst somfølge af forvirring.
Ideelle demensboligerdeelle boliger til demente mennesker er organise-ret som bo- og levemiljøer (bofællesskaber ellerskærmede enheder) med boliger tæt ved siden afhinanden ud til et fællesareal. Indretningen skalvære enkel og tydelig. Fx skal boligens døre ogvægge se tydeligt forskellige ud. Der må hellerikke bruges stænkmaling eller felter i gulvbelæg-ningen, fordi demente opfatter dem som huller.••I 2007 var der 5.739 demensboliger i helelandetI 2012 var tallet 5.844 demensboliger.
12
orientere sig og finde omkring. Derfor er det vig-tigt, at plejeboligerne er indrettede, så de er letteat orientere sig i og med sansehaver til at dufte ogføle samt gange i sløjfer, så man ikke bevæger sigud af haven.De ideelle boliger til demente mennesker er orga-niseret som bo- og levemiljøer (bofællesskaber el-
boligens døre og vægge se tydeligt forskellige ud.Der må heller ikke bruges stænkmaling eller felteri gulvbelægningen, fordi demente opfatter demsom huller.••I 2007 var der 5.739 demensboliger ihele landet.I 2012 var tallet 5.844 demensboliger.
Figur 4Demensboliger i procent af 80+årige i 2012 (dækningsgrad)
Figur 4:Demensboliger i procent af 80+årige i 2012 (dækningsgrad)
<1%HjørringFrederikshavnLæsøBrønderslevJammerbugtThistedAalborg
1-2 %2-3 %3-4 %4-5 %5-6 %6-9 %HalsnæsHillerødHørsholmAllerødRudersdalFrederikssundGribskovHelsingør
Fredensborg
VesthimmerlandMorsø
RebildMariagerfjord
Egedal
Furesø
SkiveRandersLemvigViborgSyddjursFavrskovSilkeborgHerningSkanderborgRingkøbing-SkjernAarhusLyngby-TaarbækGentofteNørredjurs
StruerHolstebro
Ikast-Brande
Horsens
OdderSamsø
Odsherred
GladsaxeHerlevBallerupRoskildeLejreGreveSolrødHøje Taastrup
BillundVarde
Vejle
HedenstedKalundborgFredericiaMiddelfart
Holbæk
Glostrup FrederiksbergAlbertslundRødovreKøbenhavnBrøndbyVallensbækIshøj
SorøNordfynKertemindeOdenseNyborgFaaborg-MidtfynSvendborgSlagelse
Ringsted
Køge
VejenEsbjergFanø
Kolding
FaxeNæstved
Stevns
Hvidovre
TårnbyDragør
AssensHaderslev
Vordingborg
TønderAabenraaSønderborgÆrøLangelandLollandGuldborgsundBornholm
KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN
Danmarkskortet viser kommunernes dækning med demensboliger til de 80+årige i kommunen. De flestekommuner har en dækningsgrad på mellem 1dæk-pct. Dvs. at for hver 100på boliger til menneskerDanmarkskortet i figur 4 viser kommunernesog 4Den katastrofale mangelaf kommunens 80+årige erder kun enmed demensboliger til de 80+årigefire af disse.med demenssygdomme betyder,boliger tilkom-Den katastrofale mangel påat mangemenneskerningdemensbolig til mellem én ogi kommu-nen. De fleste kommuner harat mange kommunermuner kun kan tilbyde demente at flytte ind iplejeboligermed demenssygdomme betyder,en dækningsgrad påkun kan tilbyde demente at flytte ind iple-mellem 1 og 4 pct.hvor enhver 100af beboernejeboligerdemente eller kun i let grad.tredjedeleller plejehjemspladser,Dvs. at fortredjedelaf kom-ikke ereller plejehjemspladser, hvor enmunens 80+årige er der kun en demensbolig tilmellem én og fire af disse.af beboerne ikke er demente eller kun i let grad oghvor boligerne ikke er indrettet til deres behov forat kunne orientere sig bedst muligt.
KILDE: DANMARKS STATISTIK OG ÆLDRE SAGEN
11
13
Mere informationUdviklingen i antal beskæftigede inden forbyggebranchen fra 2007 til 2013Udviklingen i det samlede antal beskæftigede inden for bygge og anlæg fra 2007 til 2013Antal beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen i alt (sæsonkorrigeret)Fald i antalbeskæf-tigede24,8 %
2007193.930
2008188.656
2009174.653
2010141.416
2011144.061
2012143.155
2013145.887
Tallene er fra første kvartal og sæsonkorrigerede.KILDE: WWW.STATISTIKBANKEN.DK, BYG1 + BEREGNINGER
Fald i antal beskæftigede i bygge og anlæg i alt: ((193.930-145.887)/193.930)*100 = 24,8 %
Fakta om pleje- og ældreboligerStatus i tal:•••Ca. 230.000 er 80+årige.Ca. 22. pct. af de 80+årige bor i plejehjem, æl-dre- og plejeboliger mm.Ca. 81.000 boliger i alt er målrettet ældre oghandicappede.Siden 1988 har det ikke været muligt at etablereplejehjem og beskyttede boliger og de eksiste-rende boliger er under udfasning, fordi de er utids-svarende. I stedet bygger man almene plejeboligermed servicearealer til plejepersonale og almeneældreboliger til dem, som har brug for en selv-stændig ældrebolig, men som kan klare sig medhjemmepleje.I daglig tale omtales både de gammeldags pleje-hjem, som er institutioner, og de moderne, almeneplejeboliger som plejehjem.To slags ældreboliger:••Selvstændige almene ældreboligerAlmene plejeboliger med tilknyttet servicearealtil omsorg og pleje af beboerne
De fordeler sig på:••••Ca. 8.000 utidssvarende plejehjemsboliger ogbeskyttede boliger.Ca. 38.000 moderne, almene plejeboliger.Ca. 35.000 selvstændige, almene ældreboliger.Knap 6.000 af samtlige boliger er målrettetmennesker med en demenssygdom.
Man skelner mellem flere typer af boliger til svæk-kede ældre:Plejehjem og beskyttede boligerEr institutionsboliger og drives efter § 192 i servi-celoven. I disse boliger har beboerne ikke husle-jekontrakt og kan ikke få boligydelse. De fleste afdisse boliger er utidssvarende boliger.
Både de selvstændige ældreboliger og de almeneplejeboliger reguleres efter lov om almene boligerog lov om leje af almene boliger.Beboerne har huslejekontrakt og kan få boligydel-se i begge slags boliger.
14
I de selvstændige ældreboliger har man sit egetkøkken. I de moderne plejeboliger indskrænkerdet sig ofte til et tekøkken.Boligerne ligger ofte samlet og kaldes plejecentreeller ældrecentre.Minimumskrav til begge slags ældreboligerDet siger lov om almene boliger i § 110:Gode adgangs- og tilkørselsforhold, rekreativeudearealer, parkeringspladser tæt ved boligerne,brandredningsarealer og elevatorer med plads tilkørestole.Alle døre skal være så brede, at en kørestol udenbesvær kan komme igennem.Badeværelserne skal være så store, at det er let atmanøvrere en kørestol, og der skal være plads tilto hjælpere.Fra alle ældreboliger skal man døgnet rundt kunnetilkalde hjælp.BoligstørrelseDen gennemsnitlige størrelse på en selvstændigældrebolig eller moderne plejebolig er 70 kvm.En del af boligens areal kan udlægges som fæl-lesareal for beboerne. Sådan er det fx i leve-bo-miljøerne.Det fælles boligareal indgår i det beløb, beboernebetaler husleje af.Boligydelse gives til selve boligen inkl. andel affællesareal.
Forskning om betydningenaf demensindrettedeplejeboligerSocialstyrelsen har i 2008 i forbindelse med ud-givelse af bogen ”Trivsel og boligform” foretageten litteraturgennemgang af udenlandsk forskning,som viser, at der er store fordele for både beboereog personale ved at bygge demensegnede pleje-boligerI Danmark har arkitekt Ane Boa skrevet afhandlingom betydningen af demensindrettede plejeboliger.I Sverige har den svenske Socialstyrelse, på bag-grund af den videnskabelige litteratur frem til2009, formuleret en række anbefalinger til indret-ning af plejeboliger for demente. Anbefalingerne erudarbejdet ud fra amerikanske og svenske under-søgelser.
Love••••Lov om almene boliger.Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger.Lov om social service § 192.Lov om planlægning, kapitel 6.
Findes alle på www.retsinformation.dk
15
Linkswww.aeldresagen.dkwww.alzheimer.dkwww.borger.dkwww.brugerinformation.dkViden, rådgivning og politikudvikling på ældreområdet genereltViden om mennesker med demenssygdomme og om demensboliger.Kommunernes hjemmesider.Sammenligning af kommunernes tilbud på ældreområdet.
www.dsa.dkwww.folketinget.dk
Den sociale ankestyrelse.Folketinget .
www.kl.dkwww.noegletal.dkwww.retsinformation.dk
Kommunernes Landsforening.Kommunernes nøgletal.Love og regler.
www.tilbudsportalen.dk
Oplysninger om plejeboliger.
Øvrige dokumenter”Sanselige plejeboliger til en pris du kan betale”,rekvireres i Samfundsanalyse, Margrethe Kähler”Sådan kan du indrette dementes boliger – ogbegrænse anvendelsen af magt”,Socialstyrelsen 2008”Landsbyen, hvor demente har det sjovt”,artikel i Information 25.okt. 2012”14 krav til plejehjem”, Ældre Sagen, 2007.Temanummer om ældre- og plejeboliger,Arkitektur 7/1999: Arkitektens Forlag, 1999.Udsolgt, men kan fås på biblioteket.Temamagasin ”Demens”, Ældre Sagen, 2006.
Nørregade 49 ¶ 1165 København K ¶ Tlf. 3396 8686 ¶ www.aeldresagen.dk
