BYB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 36: Henvendelse af 8/1-14 fra Vollsmose Sekretariatet vedr. KL Konsulentvirksomheds midtvejsevaluering af borgernes og samarbejdspartnernes oplevelse af relevansen af den boligsociale indsats i Vollsmose.

Resultaterne af de gennemførte interview _____________________________________ 52.12.22.32.42.52.62.72.82.92.102.11Generelt samarbejde med Sekretariatet _________________________________________ 5Kriminalitetsforebyggelse _____________________________________________________ 6Inklusion i skolen – eksklusion til kriminalitet _____________________________________ 8Forældreaktivitet – forældre og læring/inddragelse _______________________________ 10Fritidsjobvejledning _________________________________________________________ 11Ungeindsats _______________________________________________________________ 11Tryghed og naboskabsambassadører ___________________________________________ 12Etablering og formidling af sundhedstilbud ______________________________________ 14Etablering af beboerrådgivning og -vejledning ____________________________________ 14Inddragelse af civilsamfundet _________________________________________________ 16Image og kommunikation ____________________________________________________ 17

Målopfyldelse ___________________________________________________________ 19Midtvejsevalueringens konklusioner og anbefalinger____________________________ 224.14.24.34.44.54.64.74.84.94.104.114.12Generelt samarbejde med Sekretariatet ________________________________________ 22Kriminalitetsforebyggelse ____________________________________________________ 22Inklusion i skolen – eksklusion til kriminalitet ____________________________________ 23Forældreaktivitet – forældre og læring/inddragelse _______________________________ 23Fritidsjobvejledning _________________________________________________________ 23Ungeindsats _______________________________________________________________ 24Tryghed og naboskabsambassadører ___________________________________________ 24Etablering og formidling af sundhedstilbud ______________________________________ 25Etablering af beboerrådgivning og -vejledning ____________________________________ 25Inddragelse af civilsamfundet _________________________________________________ 25Image og kommunikation ____________________________________________________ 26Anbefalinger til den videre udvikling ___________________________________________ 26

1. Indledning og baggrundVollsmose Sekretariatet har ønsket, at KL’s Konsulentvirksomhed (KLK)gennemførte en midtvejsevaluering af Sekretariatets boligsociale aktiviteterog resultater i forhold til Sekretariatets samarbejdsparter.Sekretariatet har siden marts 2013 iværksat en række aktiviteter for bl.a.beboere, skoler og daginstitutioner i Vollsmoseområdet. Aktiviteterne ogderes forventede effekter er beskrevet i et strategi- og handlingskatalog,der er en udmøntning af Helhedsplan for Vollsmose 2012-2016.Sekretariatet har planlagt at udarbejde årlige opgørelser af handlingskata-logets kvantitative resultatmål. Derudover ønskede Sekretariatet at få videnom, hvordan samarbejdsparterne oplever den indsats, som Sekretariatetyder dem.

1.1 FormålSekretariatet har ønsket, at der blev gennemført en midtvejsevaluering afindsatsens effekter. Midtvejsevalueringen har til formål---At give Sekretariatet og dens bestyrelse indsigt i, om de igangsatte in i-tiativer har den virkningsretning, som det var forventetAt give indsigt i, om nogle af initiativerne allerede har haft effekt for ellerpå dem, som påvirkes af demAt øge Sekretariatets og bestyrelsens muligheder for at gennemførekorrigerende handling på områder, hvor der endnu ikke eller kun i be-grænset omfang kan ses effekterAt skabe et grundlag for Sekretariatets og bestyrelsens overvejelser afyderligere initiativer eller nedlæggelse af nogle af dem, der er sat i værk

1.1.1 Evalueringsrapportens indholdDenne evalueringsrapport gennemgår i kapitel 2 resultaterne af de gen-nemførte interview med Sekretariatets interessenter. I kapitel 3 samles ogkommenteres målopfyldelsen, som den er opgjort af Sekretariatet. Kapitel 4konkluderer evalueringen, og KLK giver forskellige forslag til ændringer afden nuværende indsats, der vil kunne medvirke til en endnu bedre målop-fyldelse end tidligere. Kapitel 5 indeholder en kort beskrivelse af de meto-der, som har været anvendt, og endelig er i kapitel 6 bilag, som præsente-rer de værktøjer, som har været anvendt under evalueringsarbejdet.

2.1 Generelt samarbejde med SekretariatetDette tema indgik i interviewene med Sekretariatets medarbejdere, med le-delseskollegiet i Vollsmose, gruppen af embedsmænd, boligorganisatio-nerne og afdelingsformændene.Sekretariatets medarbejdere oplever generelt, at samarbejdet mellem Se-kretariatet og de mange interessenter er godt og meningsfuldt. Medarbe j-derne bruges som sparringspartnere i udviklingsspørgsmål.Sekretariatet lægger vægt på, at indsatserne er blevet ’brugernes indsat-ser’; en tanke der også præger de partnerskaber med bl.a. skolerne, somer indgået. Videre oplever medarbejderne, at der nu mere end tidligere ertale om en prioriteret indsats på mere ’målbare’ områder, dvs. at effekterefter deres opfattelse er blevet helt centrale. Samlet vurderer medarbejder-ne, at Sekretariatets indsats er båret af en forståelse af, at velfærden ogsåskal begunstige de dårligst stillede.Der arbejdes fra Sekretariatets side med netværk, hvor Sekretariatetsfrontmedarbejdere indgår. Netværkenes opgave er at støtte, så der blivertale om hjælp til selvhjælp, og ikke kun kompenserende støtte.Afdelingsformændene er tilfredse med deres samarbejde med Sekretaria-tet. De sætter pris på, at de altid kan komme i kontakt med medarbejderneder, og at der reageres relevant og hurtigt på formændenes henvendelser.Formændene vurderer, at Sekretariatets medarbejdere ikke kender så m e-get til beboernes eget liv, at de kan kommunikere ’i øjenhøjde’ med dem.Særligt peger de på sprog og alder som en barriere for kommunikationen.Formændene peger på, at den mest effektive kommunikationsmetode ermund-til-mund, mens skriftlig information ikke er særlig velegnet som me-die.Gruppen af det, der her betegnes som embedsmænd – kommunens bered-skabschef, sekretariatsleder for SSP-Odense og chef for Center for Famili-er og Unge – er generelt tilfredse med samarbejdet med Sekretariatet. De

oplever en vilje til samarbejde og til at forstå. Der er stor lydhørhed fra S e-kretariatets side, men de gentager flere gange, at de er betænkelige ved,om kapaciteten rækker til det hele. Desuden oplever de, at Sekretariatetfejlagtigt bliver forvekslet af beboerne med kommunen og dens myndig-hedsopgave.Gruppen påpeger en risiko for, at Sekretariatets medarbejdere bliver advo-kater for beboerne. Den position kan let blive for vanskelig, når medarbe j-derne samtidig skal leve op til den skærpede underretningspligt.Embedsmændene gør opmærksom på, at der efter deres vurdering ermange uudnyttede ressourcer til rådighed i Vollsmoseområdet. Imidlertid erde også bekymrede for, hvad der vil ske i området, når Sekretariatet indsti l-ler sin virksomhed i 2020.Lederne i ledelseskollegiet i Vollsmose peger ligeledes på risikoen for, atmedarbejderne i Sekretariatet opfatter sig som advokat for beboerne ellerbørnene i institutionerne. Lederne er generelt godt tilfredse med det sam-arbejde, de har med Sekretariatet, og med den partnerskabsaftale, som dehar indgået. Konkret sætter de pris på, at de ressourcer, som Sekretariat etstiller til rådighed, er uden bindinger, altså ikke er beregnet til navngivnebørn/elever, men at der samarbejdes om at anvende dem mest hensigts-mæssigt.Medarbejderne fra boligorganisationerne samarbejder med Sekretariatetom bl.a. udsættelser. De finder, at samarbejdet fungerer fint og er kommetind i en god gænge, hvor rutinerne er på plads, og man ved, hvad den an-den gør. De glæder sig til, at naboskabsambassadørordningen bliver etab-leret og udbredt i alle boligafdelinger.Boligmedarbejderne savner tilbagemeldinger på, hvordan det går med deplaner, som Sekretariatet har for området. De modtager nyhedsbrev og do-kumentation om virkninger, men finder, at dokumentationen mere er omden anvendte proces end om resultaterne.Medarbejderne synes, det er et problem, at Sekretariatets medarbejdereikke har en tilstrækkelig regelviden på boligområdet. Indimellem betyderden mangel, at de foreslår beboere løsninger, som ikke er mulige.

teringen er primært gennem børnehaverne og folkeskolerne i Vollsmose.Der gennemføres aktuelt familierådgivninger på baggrund af visiteringergennem det kommunale normalsystem.Temaet indgik i interviewene med Sekretariatets medarbejdere, ledelses-kollegiet i Vollsmose, afdelingsformændene og mødre i familierådgivnin-gen.Sekretariatets medarbejdere fortæller, at familierådgivning for den enkeltekommer i stand via en henvendelse fra en af institutionerne. Rådgivningenpraktiseres gennem samtaler med familien om det, som er vigtigt for den.Medarbejderne oplever at være oppe imod et andet normalitetsbegreb, enddet, som gælder generelt i landet, fx en helt anden accept af at omgå reg-ler, end de almindeligvis oplever.Den henvisende institution modtager ikke løbende orientering om forløbet,men der udarbejdes en afsluttende rapport, som den modtager. Den lø-bende orientering undlades for at markere over for familien, at den fortro-lighed, som er opbygget og nødvendig, bliver respekteret. Arbejdet medfamilien er baseret på tillid hos familien – en tillid, som det tager både tidog kræfter at opbygge.Afdelingsformændene finder, at det er hensigtsmæssigt at inddrage famil i-en i barnets vanskeligheder. Det øger mulighederne for et succesfuldt for-løb. Formændene forventer, at arbejdet gribes professionelt an, og menerikke, at det kan udføres af frivillige. Derfor mener de også, at Sekretariatetsinitiativer skal koordineres med kommunens indsatser.Ledelseskollegiet i Vollsmose, der omfatter ledere fra både dagpasning ogskole, savner tilbagemeldinger fra Sekretariatet for de børn, som de harhenvendt sig om. De forstår godt Sekretariatets begrundelser, men gør og-så opmærksom på, at de gerne vil bidrage til løsninger, hvis de kan, mendet kræver viden om, hvad der gøres. De ser intet tillidsbrud i det.Ledelseskollegiet er tilfreds med samarbejdet med familierådgivningen. L e-derne og skolen har løbende kontakt med rådgiverne, og de var tilfredsemed rådgivernes orientering af personalet på et møde på lærerværelset,der i øvrigt blev positivt modtaget.De mødre, som deltager i familierådgivningen, er meget tilfredse med den.De finder, at de får afklaret og løst børnenes/den unges problemer på enforsvarlig og relevant måde. De sætter desuden pris på, at rådgivningen erså afslappet og uformel, som tilfældet er – og de er glade for den praktiske

2.3 Inklusion i skolen – eksklusion til kriminalitetIndsatsen vedrørende ”inklusion til skole – eksklusion til kriminalitet” er etpædagogisk tilbud, målrettet udsatte børn og unge på folkeskolerne iVollsmose. Indsatsen foregår på den enkelte skole og med afsæt i de øn-sker og behov, som skolen har i forhold til at understøtte børn og unge meden bekymrende adfærd. Indsatsen er i tæt samarbejde med AKT-lærerneog PPR på den enkelte skole. Der gennemføres aktuelt pædagogiske ind-satser på henholdsvis H.C. Andersenskolen og Abildgårdskolen på bag-grund af henviste børn/unge fra den enkelte skole.Interviewene med Sekretariatets medarbejdere, ledelseskollegiet, skole r-nes funktionslærere, afdelingsformændene og de unge i ungeindsatsen varom dette tema.Sekretariatets medarbejdere oplevede, at deres tilbud til skolerne blev m e-get positivt modtaget. Skolen udpeger de unge, som kan profitere af tilbud-det, der ofte er langt (mere end 3 måneder). Det er for medarbejderne vig-tigt, at den unge under forløbet opretholder en kontakt til klassen og ka m-meraterne. På den måde sendes der også et signal om, at der er tale om etmidlertidigt tilbud, som har til hensigt, at den unge skal tilbage i sin egenklasse igen.Ledelseskollegiet i Vollsmose opridser karakteristika for de unge, som kanhave glæde af tilbuddet. Det er unge, som klarer sig dårligt i skolen, somhar stort fravær, og som kommer fra familier med forskellige problemstilli n-ger.Ledelseskollegiet vurderer, at der er ved at ske ændringer i forældrenesforhold til skolen. Nu møder de op, når der fx er et problem, der skal talesom. Det gjorde de ikke tidligere i samme udstrækning. Forældrene er ogsåbegyndt at stille krav til egne børn, men også til skolen eller institutionen.”Det er også positivt nyt, og kan måske forklares ved, at det også blandt deansatte er sket et holdningsskift, men det er ikke muligt at afgøre, hvad derkom først”,udtrykker ledelseskollegiet.I samarbejde med Sekretariatet etablerede man et hus for de ældste elevernær en af skolerne. I huset arbejder en pædagog og en lærer med alterna-

tive undervisningsmetoder med henblik på at gøre eleverne i stand til atvende tilbage til normalsystemet.Gruppen af det, som her kaldes funktionslærere, består af AKT-lærere fraAbildgårdskolen og H.C. Andersenskolen. De gør indledningsvis opmærk-som på, at arbejdet med de udsatte unge organiseres forskelligt på de toskoler. På Abildgårdskolen er de unge i et separat hus, mens arbejdet påHCA foregår som en integreret del af undervisningen på skolen. Abildgård-skolen overvejer en tilsvarende organisering, blev det nævnt.Lærergruppen er tilfreds med Sekretariatets støtte og den indgåede part-nerskabsaftale, der blev etableret på Sekretariatets initiativ. De synes tan-ken bag dannelsen af Sekretariatet er fantastisk, og de oplever for førstegang, at der stilles ressourcer til rådighed uden bindinger. De finder ligele-des, at Sekretariatet handler hurtigt og støttende.Lærerne fortæller, hvordan elever bliver valgt til at indgå i denne aktivitet.Et storteam vælger eleverne ud, hvorefter forældrene indkaldes mhp. orien-tering og accept af tiltaget. Tilknytningen for eleven er på 2-3 måneder,men kan forlænges, hvis der er grund til det – og det virker, gør de op-mærksom på, fordi kommunikationen fungerer, samarbejdet med forældre-ne er i orden, og det skaber stabilitet for eleven. Tilbageslusningen til nor-malsystemet er behovsbestemt, så hastigheden er tilpasset den enkelteelev.Lærerne pointerer, at dette tiltag er forebyggende og ikke foregribende,men de er bekymrede for, om projektet vil fortsætte, når Sekretariatet ikkeer der mere. De er dog overbevist om, at det vil fortsætte, fordi det har vistså positive resultater, at skolerne eller kommunen vil sikre en fortsættelse –der er helt enkelt tale om et tilbud til elever, som man ellers ikke har andrerelevante tilbud til, blev det udtrykt.De unge, der benytter det særlige tilbud, er glade for at deltage. De fortæ l-ler, at de før ikke passede skolegangen, men enten kom for sent eller heltudeblev. De havde desuden svært ved at følge undervisningen, bl.a. fordide mødte helt uforberedte til timerne. Derfor forstyrrede de altid undervi s-ningen, og ofte blev bedt om at forlade klassen.I tilbuddet behøver de ikke at ”spille en rolle”, siger de. De bruger i stedettiden til at læse lektier og komme på faglig højde med de krav, som stillestil det klassetrin, som de går på. Desuden går der tid med at tale med p æ-dagogen eller læreren, hygge sig med de øvrige og lægge planer for frem-tiden.

2.4 Forældreaktivitet – forældre og læring/inddragelseIndsatsen ”vejledning om ungdomsuddannelser” er en familierådgivning,målrettet forældre til unge i udskolingen. Fokus er generel vejledning og di-alog om uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på, at fami-lien kan understøtte den unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse.Der gennemføres aktuelt familierådgivninger på baggrund af visiteringer fradet kommunale normalsystem.Temaet indgik i interviewene med Sekretariatets medarbejdere, ledelses-kollegiet i Vollsmose, skolernes funktionslærere, afdelingsformændene ogmødre i familierådgivningen.Sekretariatets medarbejdere fortæller, at der blev satset på forældrene, dade unge mente, at forældrene var hindringen for, at de fik en ungdomsud-dannelse. Der er i mange familier ikke tradition for, at de unge skal have enlængere uddannelse. Derfor skal der gennem dette initiativ satses på atændre forældrenes synspunkt og holdning til den unges uddannelse.Indsatsen er familieterapeutiske samtaler, hvor der mere spørges ind ogcoaches, end vejledes. Kontakten til familien går gennem skolen, der hen-vender sig til familierådgiveren.Ledelseskollegiet fortæller, at skolen samarbejder med ungdomsuddannel-sesinstitutioner, og at sammenhæng mellem skolens og Sekretariatets ind-sats er skabt gennem SSP-handleplanen. Ledelseskollegiet er tilfredsemed det supplement til arbejdet med de unges uddannelsesvalg, som fami-lierådgivningen er udtryk for.Afdelingsformændene gør opmærksom på, at praktikpladser til de unge eret problem, men de har samtidig en mistanke om, at der også er tale om enmyte. Deres praktiske erfaringer siger, at den unge, uanset hvor mankommer fra, bedre kan skaffe sig en praktikplads eller et arbejde, hvis manmøder op på virksomheden i stedet for kun at sende en afsøgning.Problemet for de unge er, efter formændenes formening, at de unge ikkefår tilstrækkelig opbakning i hjemmet. Og de er glade for, at Sekretariatetnetop arbejder med forældrene om de unges uddannelse. De savner endnuat se resultaterne af den indsats.

2.5 FritidsjobvejledningIndsatsen ”fritidsjobvejledning” er målrettet unge mellem 13 og 18 år, somønsker fritidsjob. Den pædagogiske tilgang er hjælp til selvhjælp. Såledesfokuseres primært på vejledning, støtte og rådgivning til den enkelte unge iforhold til at søge fritidsjob og dermed forberede sig på arbejdsmarkedet.Der gennemføres aktuelt fritidsjobvejledninger på Camp U på baggrund afunges henvendelser til fritidsjobvejledningen.Dette tema indgik i interviewet med Sekretariatets medarbejdere og medafdelingsformændene.Medarbejderne fortæller, at initiativer egentlig er overtaget fra den tidligereHelhedsplan, og at det derfor er velkendt af skolerne.Der har været afholdt klassekurser for elever over 13 år, hvor hensigten varat inspirere de unge til at søge et fritidsjob og på den måde senere kvalifi-cere sig til arbejdsmarkedet (opnåede erhvervserfaringer). Der holdes nuåbne kurser med samme hensigt og indhold, og klassekurserne fortsætter.Medarbejderne fortæller, at af de 150 unge, man har haft kontakt med, haralle gennemført det åbne kursus, og 15 har meldt tilbage, at de har fået etfritidsjob.Afdelingsformændene er glade for den succes, som initiativer efter deresvurdering har haft. De oplever, som en gunstig sideeffekt, at de unge, somstarter i et fritidsjob, kommer til at fungere som rollemodeller for andre u n-ge. Den form for positiv spredning er de glade for.

2.6 UngeindsatsIndsatsen ”Ungdomsråd i Vollsmose” understøtter etableringen, driften ogudviklingen af et ungdomsråd i Vollsmose med henblik på at inddrage ungefra Vollsmose, skabe rammerne for et ung-til-ung-samarbejde samt etable-re rollemodeller med henblik på at tage positivt ejerskab over lokalområdet.Der er aktuelt etableret et ungdomsråd, som understøttes på baggrund afungdomsrådets egne ønsker, behov og præmisser.Temaet var en del af interviewene med Sekretariatets medarbejdere, afde-lingsformændene og Ungdomsrådet.

Sekretariatets medarbejdere fortæller, at initiativer ”Ungeindsats” henven-der sig til ressourcestærke unge, der kunne optræde som de unges samle-de stemme.Et ungdomsråd blev etableret i maj 2013 under en demokraticamp, hvorvalg til rådet fandt sted. Hensigten med rådet er at skabe forbindelse mel-lem de unge og andre unge og mellem de unge og de initiativer, som S e-kretariatet tager. Sekretariatets medarbejdere er glade for ungdomsrådet,som de er sikre på vil vise sig at være et værdifuldt og nyttigt initiativ forunge i Vollsmose.Afdelingsformændenes mener, at ungdomsrådet er et godt initiativ, mengør opmærksom på, at ungdomsrådet har brug for voksne til koordinationaf rådets arbejde. Formændene forventer, at de veletablerede unge, somindgår i ungdomsrådet, kan skabe samarbejde til og mellem andre unge-grupper.De unge i ungdomsrådet fortæller, at rådet består af en formand og næst-formand og et antal andre medlemmer. Rådet mødes hver 3. uge eller oft e-re, hvis der er brug for det. Rådet modtager løbende hjælp fra Sekretariatettil udformning af dagsordner til møderne, referater, trykkeopgaver, rådgiv-ning og medietræning. Sekretariatets medarbejder deltager i rådsmøderne.Ungdomsrådet er finansieret gennem donationer, som blev søgt gennemVollsmose Sekretariatet.Ungdomsrådet arbejder stadig med at etablere sig, fortæller medlemmerne.De arbejder med mission og vision for rådet, men har svært ved at findefrem til, hvad rådet konkret skal arbejde med. Det er svært at fastholde deoprindelige ideer, siger medlemmerne.De unge i ungdomsrådet har det fint med at være rollemodel for andre un-ge i Vollsmose, men har vanskeligt ved at finde frem til, hvad ”at være deunges talerør” betyder i praksis.Hidtil har ungdomsrådet koblet sig på andres arrangementer – demokrati-dag, studenterfesten og Eid-festen – og har desuden afholdt et valgmødefor unge op til kommunevalget. Af planer for fremtiden nævnes at skabe di-alog mellem de unge og politiet, Syrienindsamling og samarbejde medbrandvæsenet.

beboere bliver budt velkommen, og nuværende beboere får gensidig for-ståelse og kendskab til hinanden med henblik på øget tryghed. Der ge n-nemføres aktuelt lokale netværk mellem beboere og etablering af nabo-skabsambassadører gennem opsøgende indsatser samt i samarbejde medde lokale afdelingsbestyrelser.Interviewene med Sekretariatets medarbejdere, afdelingsformændene ognaboskabsambassadørerne indeholdt dette tema.Sekretariatets medarbejdere fortæller, at der hidtil har meldt sig 25 frivilligesom naboskabsambassadører. De mødes alle med Sekretariatets koordi-nator på området og bliver introduceret til, hvad der forventes af dem – atde byder nye indflyttere velkommen med en lille æske chokolade og præ-senterer den mappe, som er udviklet til formålet. Desuden kan ambassadø-rerne fortælle om, hvad der aktuelt sker i boligafdelingen. Sekretariatet fårlister over indflytterne fra boligforeningerne.Hensigten, pointerer medarbejderne, er at skabe øget tryghed i boligomr å-det og at medvirke til at danne netværk og godt naboskab.Afdelingsformændene er tilfredse med, at Sekretariatet har taget initiativ tilat bruge naboskabsambassadører, men de oplever også, at det er svært atfå beboere til at melde sig som ambassadører. Det er Sekretariatet, somkoordinerer opgaven, ligesom mappen, som udleveres til de nye beboere,er udviklet af Sekretariatet. De gør opmærksom på, at enkelte af afdelin-gerne har udviklet egen mappe også.Formændene mener, at opgaven som naboskabsambassadør er mere om-fattende, end de fleste forventer, idet der er stor ud- og indflytning i boligaf-delingerne. De spekulerer derfor over, om den stedlige vicevært kunnefungere som ambassadør i stedet for en af beboerne.Naboskabsambassadørerne er stadig noget usikre på, hvad opgaven gårud på, da ingen af de, som deltog i interviewet, endnu har prøvet opgaven.Ligeledes er de ukendte med, hvor omfattende opgaven er. De er blevet in-troduceret til, hvad de forventes at gøre, bl.a. give oplysninger, snakke løstog fast, informere og gennemgå mappen.Ambassadørerne har meldt sig selv på baggrund af fx deltagelse i et bebo-erpanel eller kvindebasar, eller fordi de reflekterede på et opslag i Mosep o-sten.Ambassadørerne finder alle, at ideen er rigtig. De mener selv, at de skalmedvirke til en kulturændring, så man ikke holder sig for sig selv som be-

2.8 Etablering og formidling af sundhedstilbudIndsatsen vedrørende ”information om sundhed” omfatter blandt andet etsamarbejde med folkeskolerne i forhold til Madskole og sundhedsforløb i 0.klasse. Derudover gennemføres en sundhedsuge på biblioteket. De enkelteaktiviteter er gennemført, og det videre forløb omkring sundhed revurderesaktuelt.Temaet var en del af interviewene med Sekretariatets medarbejdere og af-delingsformændene.Sekretariatets medarbejdere fortæller, at der er etableret et samarbejdemed to skoler om sundhedsmålinger og måltal for børnene, men at detendnu ikke er gået i gang. Sekretariatet har udviklet indholdet.Desuden beretter medarbejderne om, at der sammen med patientforenin-gerne er gennemført en sundhedsuge, men at det generelt har været sværtat skabe interesse for området.Afdelingsformændene havde ikke tilstrækkelig viden om initiativerne pådette område til at udtale sig.

2.9 Etablering af beboerrådgivning og -vejledningIndsatsen vedrørende beboerrådgivning og -vejledning omfatter primært etsamarbejde med boligorganisationerne og Odense Kommune med henblikpå at understøtte beboere med risiko for udsættelse af lejemål. Dertil engenerel socialfaglig beboerrådgivning i forhold til primært økonomiske pr o-blemstillinger. Udover socialfaglig rådgivning og -vejledning omfatter ind-satsen også at guide udsatte beboere til relevante myndigheder og tilbudpå tværs af kommune, boligorganisationer, frivillige, organisationer med fle-re. Der gennemføres aktuelt beboerrådgivning og -vejledning på baggrundaf henvisninger fra boligorganisationerne, beboernes egne henvendelsersamt opsøgende kontakt.Dette tema indgik i interviewene med Sekretariatets medarbejdere, boligor-ganisationerne, afdelingsformændene og to grupper af beboere i beboer-rådgivningen, henh. en kvindegruppe og en mandegruppe.

Sekretariatets medarbejdere fortæller, at to fra Sekretariatet arbejder medbeboerrådgivning. Rådgivningen er for beboere, der er i risiko for at blivesat ud af deres bolig.Sekretariatet modtager fra boligorganisationerne lister over udsættelses-truede beboere, hvorefter rådgiverne henvender sig til beboeren. Alternativtkan beboere henvende sig i Sekretariatet for hjælp. Det er vigtigt for med-arbejderne at pointere, at rådgiverne ikke løser beboerens problem, menarbejder ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. Erfaringerne viser des u-den, at de økonomiske problemer ofte blot er overfladen, mens der neden-under gemmer sig andre, væsentlige problemer i beboerens liv.Rådgiverne samarbejder med den såkaldte ”Frivillige rådgivning”, der i sitarbejde har en bredere tilgang end rådgiverne fra Sekretariatet , dvs. ogsåarbejder med andre økonomiske problemstillinger end huslejen. Ofte ken-der beboerne ikke forskel på de to rådgivninger.Afdelingsformændene vurderer, at beboerrådgivningen er en stor succes,og at resultaterne er ved at være opnået.For boligafdelingerne er udsættelser et stort problem, både mennesk eligtfor beboerne, men også økonomisk for afdelingen. Formændene ønskerderfor, at rådgivningen kan fortsætte lige så længe, der er et problem, og atder også kan ydes praktisk hjælp i forbindelse med ankesager. Formænde-ne er bekymrede for, om Sekretariatets rådgivere har tilstrækkelig kapacitettil at hjælpe alle de, som har behov.Boligorganisationerne finder, at beboerrådgivningen er et godt initiativ, somde har store forventninger til. Boligorganisationerne mener ikke, at de ma n-ge små projekter, som tidligere har været gennemført på samme område,har hjulpet tilstrækkeligt. Organisationsrepræsentanterne fortæller, at be-boerne er glade for den nuværende ordning.Helt praktisk gør boligorganisationerne (boligadministrationerne) det, at de,når de sender en rykker om manglende husleje til beboeren, også vedlæg-ger et henvendelsesbrev til Sekretariatet om rådgivning. Desuden leveresgennem afdelingsbestyrelserne lister over udsættelsestruede beboere, dvs.beboere, der har modtaget en rykker.Boligorganisationerne udarbejder ikke statistikker separat for afdelingerne iVollsmose, men kun for Odense Kommune. De kan derfor ikke se virknin-gerne af beboerrådgivningen specifikt, men kan konstatere, at rådgivningenendnu ikke har vist udslag i de statistikker, som udarbejdes.

Beboerinterviewene var opdelt i to grupper: En for kvinder og en anden formænd. Oplevelsen var den samme for begge grupper, så intervieweneshovedpunkter gengives samlet for begge grupper.Beboerne er meget glade for den rådgivning, som de kan få fra Sekretaria-tets rådgivere. Som de sagde: ”Iskal fortsætte med det arbejde, og ikkenogensinde nedlægge det”.Beboerne oplever at få hjælp med at søge i kommunen. Det er noget, sommange af dem ikke har forudsætninger for at gøre, blev det pointeret fleregange. Ikke nok med, at beboerne får rådgivning, men rådgiverne udfylderogså papirerne, hvis beboeren ikke selv kan af fx sproglige årsager. Ogvigtigst for beboerne: De får lagt en plan for deres økonomiske forhold.Beboerne fortalte, at de kom i kontakt med Sekretariatets rådgivere på for-skellig måde: Via en ven, via boligselskabet eller via Camp U. Inden dakendte de ikke til muligheden, hvad de alle beklager nu, hvor de har ople-vet nytten af rådgivningen og den praktiske bistand.Beboerne foreslår, at rådgivningsmuligheden også kommer til at gælde forunge mennesker, og ikke kun voksne. Desuden foreslår de, at der bliverflere rådgivere end de to nuværende.

2.10 Inddragelse af civilsamfundetIndsatsen ”inddragelse af civilsamfundet” omfatter samarbejde med frivilli-ge foreninger. Der gennemføres aktuelt opsøgende kontakt til frivillige fo r-eninger udenfor Vollsmose. Der er etableret et frivilligt foreningsfitness iVollsmose i samarbejde med B1909, Vollsmose Torv og frivillige beboere.Desuden har der i samarbejde med Natteravnene været forskellige forgæ-ves tiltag med henblik på etablering af en lokalafdeling i Vollsmose.I interviewene med Sekretariatets medarbejdere og afdelingsformændeneindgik dette tema.Sekretariatets medarbejdere gør opmærksom på, at der ikke er tale om enstor opgave for Sekretariatet. Hidtil har der mere været tale om støtte tileksisterende frivillige organisationer, end at arbejde på at tiltrække nye.Der er etableret forskellige samarbejder med fx Ungdommens Røde Korsom fritidsrådgivning og med patientforeningerne, der er i samarbejde meddet stedlige bibliotek og kulturhus.Medarbejderne gør opmærksom på, at det er et problem for de frivillige o r-ganisationer at få skabt kontakt med beboerne.

2.11 Image og kommunikationSekretariatets indsats med image og kommunikation falder i flere dele:1. Indsatsen vedrørende ”Vollsmose avisen” omfatter udarbejdelse og di-stribution af beboeravis. Med inddragelse af beboerjournalister er avi-sen udarbejdet af beboere til beboere. Avisen informerer om de beg i-venheder, som foregår i bydelen.2. Indsatsen vedrørende ”ekstern presse” er blandt andet servicering afmedier og presse i forhold til aktuelle og konkrete forespørgsler ogbaggrundsviden. Der gennemføres aktuelt servicering af pressen.Temaet var den del af interviewene med Sekretariatets medarbejdere, l e-delseskollegiet i Vollsmose, embedsmændene, boligorganisationerne, bor-gerjournalisterne, afdelingsformændene og naboskabsambassadørerne.Sekretariatets medarbejdere fortæller, at der i Sekretariatet er en komm u-nikationsafdeling, der også arbejder med Vollsmose Avisen og med at p å-virke den øvrige presse gennem egne historier om boligområdet og med atsvare på pressens henvendelser eller historier.Sekretariatet lægger vægt på, at avisen indeholder et nuanceret billede afboligområdets forhold og ikke kun ’lyserøde’ historier, men også de konkr e-te problemer, som er i området.Medarbejderne fortæller, at der er opbygget et kriseberedskab sammenmed SSP og boligorganisationerne, så problemer tages i opløbet, eller såsnart de opdages. For medarbejderne er det et udtryk for en høj grad afansvarlighed.Sekretariatet anvender antal besøg på hjemmesiden og antal presseomta-ler som indikator for den kommunikation, som finder sted med omgivelser-ne.Afdelingsformændene anbefaler, at Sekretariatet retter sin kommunikat i-ons- og imageindsats primært mod beboerne. De mener, at det i sig selv eren stor opgave at gøre beboerne glade for at bo i Vollsmose. Men det kræ-ver, at de gode historier gøres troværdige og bliver udbredt blandt beboe r-ne. Formændene er tilfredse med avisens linje, og at den bringer positivehistorier om boligområdet.

Gruppen af embedsmænd finder, at arbejdet med branding af boligområdetbør have første prioritet, idet de vurderer, at der er så mange andre, sommedvirker til at løse den række af opgaver, som Sekretariatet arbejdermed. For embedsmændene er det afgørende, at beboernes selvopfattelseændres, mere end at omverdenens vurderinger af Vollsmose ændres. I densammenhæng peger de på, at fokus i kommunikationsindsatsen skal rettesmod gruppen og ikke mod individet, hvis de nødvendige, radikale fora n-dringer skal finde sted.Embedsmændene peger på risikoen for, at Sekretariatet optræder og bliveropfattet som en myndighed, da det vil formindske mulighederne for at fåbeboerne i tale. Embedsmændene vurderer, at Sekretariatet må have enmeget skarpere profil, så det kan fungere som advokat for boligomr ådet.For embedsmændene er avisen vigtig som primært internt (altså i Vollsm o-se) middel til udbredelse af positive historier. De finder, at det er en godide, at avisen omdeles, og de har positive erfaringer med samarbejde medavisen.Afslutningsvis minder embedsmændene om, at der på lang sigt er sket for-bedringer i Vollsmose.Repræsentanterne fra boligorganisationerne vurderer, at Vollsmose stadighar et dårligt image. Det synes de, er ærgerligt, fordi området består af go-de, lyse boliger, der er placeret i venlige omgivelser. De vurderer, at imagetskyldes pressens dårlige omtale og fokusering på enkelttilfælde. For alle,der kender til forholdene, er de ikke typiske for forholdene i Vollsmose.Boligorganisationerne giver det råd, at Sekretariatet begynder at gøre sinemange initiativer mere synlige, så de kan bidrage til de positive historier,der er så stort behov for.Ledelseskollegiet i Vollsmose er glade for samarbejdet med avisen, der al-tid stiller sig til rådighed for dem, når de henvender sig. Desværre glemmerskolen at bruge avisen, fortæller ledelseskollegiet.Efter ledelseskollegiets vurdering medvirker avisen til at skabe sammen-hængskraft i boligområdet. Den læses meget og skal nok fortsætte som enfysisk avis. Et forsøg på en elektronisk udgave faldt til jorden, husker de.Borgerjournalisterne skriver til avisen, men er ikke forankret i den, fortællerde. De føler sig tilknyttet Sekretariatet.

Borgerjournalisterne er kritiske i deres vurdering af avisen og dens redakt i-onelle linje. Således ønsker de en mere åben og fri linje, der også kan v æ-re kritisk over for forhold i Vollsmose. Det er ikke tilstrækkeligt for dem, atkritikken er i lederspalten. Med kritik mener de en positiv kritik.Efter borgerjournalisternes vurdering er der sket en stærk udvikling af avi-sen gennem de sidste 4-5 år. De ser tegn på, at den tages mere og mereseriøst, og at den faktisk fungerer som taleråd for Vollsmose.Borgerjournalisterne fortæller, at avisen udkommer hver 14. dag, og nu og-så kan fås på banegården, i busserne og på universitetet. Kun TV2-Fyn varinteresserede i den ændring, konstaterer de.Om boligområdets image finder borgerjournalisterne, at beboernes opfat-telse er præget af den negative opfattelse, som hersker i landet som he l-hed. Opmærksomheden er på de negative ting, mens de mere positive h i-storier ikke kommer frem eller bliver mødt med skepsis. Løsningen er, atder arbejdes på beboernes selvopfattelse hellere end at bruge mangekræfter på at ændre offentlighedens mening og holdninger til boligområdet.Naboskabsambassadørerne mener, at de er med til at skabe en mere pos i-tiv stemning i boligområdet. Om avisen mener de, at den er et gode for om-rådet, men de kunne godt tænke sig, at den blev mere bredt favnende, ogat flere skrev i den om flere emner.Ambassadørerne vurderer, at fx koncerter og arrangementet i sommeren2013 med løb, hvor folk udefra deltog, medvirker til at ændre den alminde-lige opfattelse af Vollsmose.

3. MålopfyldelseVollsmose Sekretariatet opgør løbende resultaterne for hvert af de initiati-ver, som er igangsat i forhold til handlingskataloget. Nedenfor er i tabellenen oversigt for opgørelserne fra 1. december 2013, der er sammenlignetmed måltallene for hele 2013.Det bemærkes, at målopfyldelsen kan være højere for hele året end den,som er opgjort pr. 1. december 2013, idet det må forventes, at der er opn å-et yderligere resultater i løbet af december måned, men at de ikke indgår iopgørelsen.For hvert måltal er målopfyldelsen opgjort. Målopfyldelse på mellem 0-25%,26-75% eller over 76% er markeret med hver sin farve, dvs. at 0-25%= rød;26-75%= gul; 76 -100%= grøn. Det skulle give et hurtigt overblik over, om19

målopfyldelsen er fuldstændig, eller om der er risiko for, at måltallet ikkenås.I vurderingen er elementerne leverance, delresultat og resultat sammenve-jet, alle med vægten 1, dvs. at der for hvert element udregnes en procentfor opfyldelsen. Indsatsområdets samlede målopfyldelse er gennemsnittetaf de tre elementer. Der indregnes ikke værdier over 1 i sammenvejningen,så overopfyldte mål tilgodeses ikke i vurderingen.Som det ses, er de fleste af de opstillede mål opnået. Enkelte er overop-fyldt med mere end 100% (fritidsjobrådgivning, inddragelse af civilsamfun-det og ekstern presse), mens måltallet for ”kriminalitetsforebyggelse” ikkeer opnået, da resultatet med 5 afsluttede forløb ikke er nået.Den laveste målopfyldelse er for initiativet med naboskabsambassadører.Årsagen skal findes i, at antallet af beboerkontakter er noget mindre endforventet. Ordningen ser ud til endnu ikke at være implementeret.

4.1 Generelt samarbejde med SekretariatetSamarbejdet vurderes generelt af både Sekretariatet og dets samarbejds-parter som meningsfuldt og gensidigt berigende. Sekretariatets medarbej-dere opleves som åbne og energiske, og samarbejdsparterne sætter særligstor pris på, at de altid kan komme i kontakt med Sekretariatet, og at derreageres hurtigt fra medarbejdernes side på henvendelser.Der er fra nogle sider advaret imod, at Sekretariatet opfatter sig som advo-kat for beboerne i Vollsmose. Omvendt ser de samme gerne, at Sekretaria-tet er advokat for hele boligområdet. Der peges også på en risiko for, atSekretariatet forveksles med en offentlig myndighed. Andre gør opmærk-som på, at Sekretariatets medarbejdere ikke har faglig viden på alle de om-råder, som der arbejdes med. Specifikt peges der på boliglovgivning ogreglerne for underretningspligt.Flere af de interviewede udtrykker bekymring for, om Sekretariatet har til-strækkelig kapacitet til at løfte alle de initiativer, som er sat i gang på sam-me tid.Der er ikke måltal for dette område.

4.2 KriminalitetsforebyggelseDer er generel enighed om, at dette initiativ er vigtigt, og at arbejdet medforældrerollen er den rigtige måde at skabe varige løsninger på de ungesproblemer.Der er fra samarbejdsparterne tilfredshed med samarbejdet med Sekretar i-atets rådgivere. Der efterlyses fra flere sider løbende orienteringer om ud-viklingen i samarbejdet med forældrene, idet samarbejdsparterne ønskermulighed for at understøtte Sekretariatets arbejde og koordinere det medderes egen indsats. Sekretariatet ønsker af fortrolighedsgrunde ikke at giveløbende orientering til dem, der har henvist, men udarbejder en afsluttenderapport for forløbet og dets resultater.Brugerne af rådgivningen peger på et behov for en endnu tidligere indsats.

4.3 Inklusion i skolen – eksklusion til kriminalitetDette initiativ er fra alle interessenter blevet mødt med entusiastisk begej-string: De unge, som det drejer sig om, er tilfredse med de nye muligheder,som de får, og skolernes lærere og ledelse er glade for at kunne løse et tid-ligere uløseligt problem med unge, der ikke passede til ’systemet’. Sekreta-riatet, der frit stiller ressourcer til rådighed for skolerne, er godt tilpas med,at den indgåede partnerskabsaftale virker efter hensigten.Der udtrykkes fra skolerne bekymring for, om ordningen vil eksistere efter,at Sekretariatet lukkes. De er dog sikre på, at de positive resultater vil fåkommunen til at etablere en tilsvarende ordning til den tid.Målopfyldelsen på området er mere end 100%, idet flere er henvist og flerehar deltaget, end det var estimeret. Måltallene og dermed antallet af elever,som i løbet af et år indgår i ordningen, kan tilsyneladende øges uden atskabe ventetid af betydning.Samlet er konklusionen, at dette initiativ bør fortsætte som for nuværende.

4.4 Forældreaktivitet – forældre og læring/inddragelseFra alle de interviewede siges det, at det er rigtigt at arbejde med forældr e-ne, når der skal skabes forandringer i de unges uddannelsesvalg. Der ergenerel tilfredshed med den indsats, som Sekretariatet bidrager med somsupplement til det, som folkeskolerne arbejder på. Skolerne er glade formuligheden for at henvise forældre til rådgivningen, idet de har vanskeligtved selv at varetage den opgave.Målopfyldelsen på området er 100%. Der er ikke sat mål for resultatopnåel-sen, hvilket er naturligt, idet resultaterne først kan konstateres efter flere år.Samlet er konklusionen, at dette initiativ bør fortsætte, og at det, hvis det ermuligt, kan øges i omfang.

4.6 UngeindsatsDer er fra alle relevante interessenter positive forventninger til Ungdomsrå-dets arbejde, rådets funktion som rollemodel for de unge i boligområdet ogsom det samlende talerør for de unge.Ungdomsrådet er stadig under udvikling, og der peges på et behov forpræcisering af rådets rolle og opgaver, ligesom de unge i rådet savner enmere grundlæggende diskussion af rådets mission og visioner for udviklin-gen af rådet. Ungdomsrådet er glade for den støtte, som det modtager fraSekretariatet.Målopfyldelsen, der alene drejer sig om etablering af et ungdomsråd, er100%. Det kan for det kommende år overvejes at udarbejde mere specifik-ke mål for initiativet.Det kan konkluderes, at initiativet bør fortsætte.

4.7 Tryghed og naboskabsambassadørerDer er fra mange sider store forventninger til virkningerne for trygheden ognaboskabet i boligområdet af at etablere en ordning med naboskabsam-bassadører. Ordningen er endnu ikke implementeret, men der er skaffet etantal ambassadører, som blot venter på at komme i gang, og udviklet rele-vante materialer til nye beboere.Der er ikke konkret kendskab til omfanget af naboskabsambassadørernesarbejde, men det forventes, at det periodevis kan være af et større omfang.Målopfyldelsen er 40%, idet initiativet, som nævnt, endnu ikke er imple-menteret. Særlig lavt er delresultatet om antal beboerkontakter, idet kun 3af forventet 15 kontakter er etableret.Samlet er konklusionen, at dette initiativ bør fortsætte, og at den komme n-de tid må bruges på at implementere det.

4.8 Etablering og formidling af sundhedstilbudDet fremgår af interviewene, at dette initiativ har været vanskeligt at fåigangsat, og at kendskabet til det er begrænset. Aktiviteterne har primærtværet af forberedende karakter, herunder også at skabe samarbejde medskolerne i området.Målopfyldelsen for initiativet er 63%, primært fordi antallet af deltagere i a k-tiviteterne har været lavere end forventet. Resultatopfyldelsen er ukendt,men formentlig ganske vanskelig at måle.Indsatsen er ophørt primo november 2013.

4.9 Etablering af beboerrådgivning og -vejledningDer er fra alle sider tilfredshed med dette initiativ og store forventninger tilde positive effekter af den rådgivning, som tilbydes udsættelsestruede be-boere. Det vurderes af de interviewede, at de nuværende to rådgivere ikkeer en tilstrækkelig kapacitet.Effektive arbejdsrutiner ser ud til at være etableret, så det sikres, at rådg i-verne kan bistå de beboere, som har behov, og som ønsker det. De beboe-re, som har modtaget rådgivning, er alle meget tilfredse med den og med,at de også kan få praktisk hjælp til fx at kontakte det offentlige – noget,som en del af dem står lidt uvante over for.Målopfyldelsen for initiativet er 100%. Det er vurderingen, at måltallene erambitiøse, men at det for den næste periode må overvejes, hvordan resu l-taterne af rådgivningen kan opgøres. De overvejelser kan med fordel gøressammen med boligorganisationerne og -afdelingerne.Den samlede konklusion er, at dette initiativ bør fortsætte, og at det, hvisdet er muligt, øges i omfang.

4.10 Inddragelse af civilsamfundetDet bemærkes om dette initiativ, at der ikke anvendes mange kræfter pådet, og at arbejdet mest består i at koordinere med de frivillige organisatio-ner, som er i Vollsmose. Afdelingsformændene finder ikke grund til, at Se-kretariatet skal anvende kræfter på området, da de mener, det er en opg a-ve for afdelingsbestyrelserne.Målopfyldelsen for initiativet er 100%, idet det bemærkes, at måltallene erlave i forhold til det, som er opnået.Samlet er konklusionen, at det må overvejes, om arbejdet på dette områdeskal fortsætte.

4.11 Image og kommunikationFra alle sider lyder det, at imageskabelse (branding) er helt essentiel forbåde omgivelsernes og beboernes opfattelse af Vollsmose. Derfor skal Se-kretariatet satse flest mulige kræfter på denne opgave.Flere af de interviewede lægger vægt på, at imageskabelsen skal anve n-des til en ændret selvforståelse blandt beboerne i Vollsmose, og at denændring er mere vigtig end at bearbejde den brede offentligheds negativevurderinger. Derfor er der heller ikke enighed om, hvor væsentligt arbejdetmed pressen er for de ændringer, som mange gerne ser i Vollsmose og forområdets rygte.Vollsmose Avisen står helt central i arbejdet med at udbrede positive hist o-rier om det, som finder sted i Vollsmose. Dog savner flere grupper en mereskarp profil i avisens redaktionelle linje, så den også er kritisk over for det,som sker i boligområdet.Målopfyldelsen på området er delt i to: For avisen er den 95% og for arbe j-det med ekstern presse er den 100%. I begge tilfælde er der en overopfy l-delse for delresultaterne og på resultatsiden.En opgørelse fra marts 2013 for antallet af positive og mere kritiske artikleri avisen i perioden medio 2012 til primo 2013 viste en balanceret fordeling,hvilket også svarer til kommunikationsstrategiens hovedpointer, hvoraf ensådan forpligtelse fremgår.Samlet er konklusionen, at disse initiativer bør fortsætte, og at de, hvis deter muligt, vil kunne øges i omfang.

4.12 Anbefalinger til den videre udviklingDette kapitel afsluttes med KLK’s anbefalinger og forslag, som kan medvir-ke til at udvikle Sekretariatets arbejde yderligere. Noget er allerede nævntovenfor, så der bliver her både tale om en opsamling, men også om meretværgående forslag. Anbefalingerne vil være ledsaget med enkelte kom-mentarer.1.Det anbefales, at Sekretariatet arbejder systematisk med at blivekendt i VollsmoseDet er under interviewene kommet frem, at det kan være noget tilfæl-digt, om og hvordan beboerne hører om Sekretariatet og de mulighe-der, som det stiller til rådighed. Derfor har Sekretariatet et omfattendearbejde med et opsøgende arbejde, som måske kunne undgås, hvisbeboerne i større udstrækning opsøgte Sekretariatet af egen drift.I forbindelse med dette arbejde, bør Sekretariatet arbejde med sit eget

image, så det bliver tydeligt, at det ikke er en kommunal organisation e l-ler en myndighed.2.Det anbefales at arbejde med beboernes selvforståelseHvis det antages, at de interviewedes analyse er rigtig – at ændringer-ne i omgivelserne er afhængig af, hvordan områdets beboere vurdereregne forhold – må Sekretariatet og Vollsmose Avisen i fremtiden læggemere vægt på det forhold, end på pressen i almindelighed.3. Det foreslås at nedlægge initiativet ”Inddragelse af civilsamfundet”Efter fleres mening er denne opgave af en karakter, hvor det kan værevanskeligt at skabe resultater, med mindre der ydes en stor indsats.Derfor må det overvejes, om Sekretariatets kapacitet kan udnyttes mereeffektivt på andre områder.4. Det anbefales i højere grad at tilpasse ambitionerne i måltallene for2014 og fremadSom det er fremgået, er en del af måltallene for 2013 overopfyldt elleropfyldt, fordi de i forhold til mulighederne viste sig at være for besked-ne. Det anbefales derfor at anvende de erfaringer, som allerede er hø-stet, til at skabe yderligere incitament i Sekretariatet ved at øge ambit i-onsniveauet i målene.5. Det anbefales at overveje, om handlingsplanens mål kunne være afmere kvalitativ karakter end i 2013Mange af de initiativer, som Sekretariatet arbejder med, er af kvalitativkarakter. Derfor anbefales det, at den karakter også afspejles i de mål,som sættes for organisationen. Det bør i samme forbindelse vurderes,hvorledes de kvalitative mål bedst og mest enkelt kan måles eller vur-deres, herunder om fx samarbejdsparter eller beboere skal bidrage tilmålvurderingen.

5.2 InterviewrundeDer er under evalueringen blevet gennemført 13 interviews, der havde tilformål at give viden om samarbejdsparternes og beboernes oplevelser ogreaktioner på det samarbejde eller den rådgivning, som de har modtagetfra Sekretariatet. Deltagerne fik desuden lejlighed til at vurdere, om det erde rigtige initiativer, som Sekretariatet har taget.Interviewene var alle for mindre eller større grupper, afhængigt af, hvad dervar mest hensigtsmæssigt. Den mindste gruppe var på 2 deltagere, mensden største var på 6 deltagere. En del af de inviterede kunne ikke deltage,men det vurderes ikke, at det har haft konsekvenser for validiteten af resul-taterne af interviewene.Følgende persongrupper blev interviewet:-Medarbejdere i Sekretariatet, som har centrale roller i den indsats, derydes efter handlingskataloget-Ledelseskollegiet i Vollsmose-Funktionslærere (AKT-lærere) på Abildgårdskolen og H.C. Andersen-skolen-Repræsentanter fra boligområdets tre boligorganisationerne-Samarbejdsparter fra myndighederne, de såkaldte embedsmænd (be-redskab, SSP, Odense Kommune)-Borgerjournalister-Afdelingsformænd fra alle afdelinger-Unge i ungeindsatsen-Ungdomsrådet-Beboere i beboerrådgivningen – kvinder og mænd for sig-Naboskabsambassadører-Mødre i familierådgivningenTil hvert interview blev der udarbejdet en interviewguide, der i tematiskform præsenterede de emner, som interviewet drejede sig om. Temaernevar snævert forbundet med de mål, der er i handlingskataloget. Guidenblev sendt til deltagerne inden samtalen, så de kunne forberede sig.

Bilag 1: EvalueringsplanMidtvejsevaluering af Vollsmose Sekretariatets boligsociale indsats.Generel metodisk tilgangEvalueringsemnerne er indsatsområder i ”Bilag til Helhedsplan 2012-2016”.Evalueringen vil kun i mindre omfang forholde sig til de metoder som an-vendes ved de enkelte aktiviteter. Det vil blive vurderet under evalueringen,om indsatsområder er relevante for interessenterne, eller hvad der evt.måtte være savnet/mangler.Midtvejsevalueringen vil hvile på fakta, statistiske data og ontologiske in-terviews af centrale interessenter med udgangspunkt i indholdet i ”Bilag tilHelhedsplan 2012-2016”. Evaluator vil være ekstern konsulent PeterLindrup, KL’s Konsulentvirksomhed, der forestår alle interview og behan d-ling af data.Aktiviteter og dokumenterDer er planlagt i alt 13 interview med større og mindre grupper af beboere,offentlige samarbejdsparter og interne medarbejdere. Der er aftalt en m u-lighed for yderligere 2 interview, hvis der under arbejdet viser sig et behovfor det. Interview gennemføres den 21., 25., 28. og 29. november 2013.Evaluator modtager data og fakta fra Sekretariatet, herunder Sekretariatetsvurderinger af graden af målopfyldelse pr. 1. august, 1. oktober og evt. 1.december 2013.Interviewgrupper og evalueringskriterier for hver gruppe af respondenterfremgår af opstillingen nedenfor. For hver gruppe angiver oversigten detemaer, som deres interview vil dreje sig om.

Der udarbejdes tematiserede interviewguider, der af Sekretariatet udsen-des til deltagerne 3-4 dage inden interviewet. Emne og evt. succeskriteriervil blive udformet som spørgsmål i interviewguiderne.Interviewet med Sekretariatet foregår først og har til hensigt at sætte enramme for de følgende interview og at bidrage med Sekretariatets vurde-ringer af aktiviteter og om aktiviteten er meningsfyldt for målgrupperne.VurderingerHvert evalueringsemne vurderes for sig på baggrund af1. simple sammenligninger af interviewenes resultater, idet der ikke fore-tages vægtning mellem udsagn2. sekretariatets egne vurderinger af graden af meningsfyldte aktiviteter3. indholdet af målopfyldelsesskemaer samt evt. øvrige statistiske data.Interessenternes vurderinger kan være så forskellige, så det ikke for eval u-ator er muligt at foretage en endelig, samlet vurdering. I disse tilfælde g ø-res der opmærksom på det i den afsluttende evalueringsrapport.Evaluators vurdering vil, hvor det er relevant i forhold til data og intervie w-resultaterne, blive suppleret med forslag til tilpasninger af Sekretariatetsarbejde med Helhedsplanen.

Bilag 2: InterviewguideIndledning og baggrundVollsmose Sekretariatet ønsker, at KL’s Konsulentvirksomhed (KLK) gen-nemfører en midtvejsevaluering af den boligsociale indsats, som Sekretar i-atet gør i forhold til Helhedsplan 2012-2016.Midtvejsevalueringen har til formål---At give Sekretariatet og dets bestyrelse indsigt i, om de igangsatte init i-ativer har den virkningsretning, som det var forventetAt give indsigt i, om nogle af initiativerne allerede har haft effekt for ellerpå dem, som påvirkes af demAt øge Sekretariatets og bestyrelsens muligheder for at gennemførekorrigerende handling på områder, hvor der endnu ikke eller kun i be-grænset omfang kan ses effekterat skabe et grundlag for Sekretariatets og bestyrelsens overvejelser afyderligere initiativer eller nedlæggelse af nogle af dem, der er sat i værk

FortrolighedInterviewene er fortrolige i forhold til Sekretariatets ledelse. Det betyder, atkonsulenten anvender resultaterne i generaliseret form i den rapport, s omevalueringen munder ud i. Ingen enkeltperson vil blive citeret. Der bliver i k-ke udsendt referater fra interviewene, og konsulentens notater fra inter-viewene bliver destrueret efter brug. Tilsvarende gælder for den elektron i-ske optagelse af samtalen, der kun er til konsulentens eget brug.Fortroligheden er valgt for at sikre, at relevante synspunkter og videnkommer frem.Kort præsentationHvem er samlet her – og hvad er vi samlet omTema ”Overordnet samarbejde og udvikling af Vollsmose”Hvordan fungerer samarbejdet mellem Sekretariatet og andre parter? Hvadsamarbejdes der om, og er samarbejdet med til at udvikle Vollsmose?Tema ”Kriminalitetsforebyggelse”Under dette tema drøfter vi behovet for at arbejde med kriminalitetsfor e-byggelse, og hvad Sekretariatet gør for at forebygge kriminalitet blandt deunge ved fx et opsøgende arbejde i familierne. Kan forældrene gøres til ro l-lemodeller for de unge, så de ikke indleder en kriminel løbebane, eller hvadskal der til?

Tema ”Inklusion i skolen – eksklusion til kriminalitet”Temaet er om, hvordan Sekretariatets samarbejder med skolerne, og omsamarbejdet kan understøtte de udsatte unges tilknytning til skolen. Des u-den drøfter vi, i hvilken grad en pædagogisk indsats bidrager til at foreby g-ge de udsattes unges kriminalitet.Tema ”Forældreaktivitet – forældre og læring/inddragelse”Temaet er, om de unge vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse.Hvad skal der til, for at det kan ske?Tema ”Fritidsjobvejledning”Temaet giver mulighed for at tale om, hvad Sekretariatet gør for at ruste deunge til at begynde et fritidsjob.Tema ”Ungeindsats”Temaet drejer sig om at give de unge i Vollsmose mulighed og lyst til atdeltage i beboerdemokratiet gennem at danne et ungdomsråd. Er temaetrelevant, og kan rådet bidrage til en demokratisk udvikling?Tema ”Tryghed og opgangsambassadører”Hensigten med opgangsambassadører er at øge trygheden i boligområdetog at sikre, at relevante informationer kommer til nye og eksisterende b e-boere, så der fx dannes gode naboskaber og øget engagement. Vi drøfter,hvad der skal gøres for at lykkes med ambassadørerne som tryghedssk a-bende.Tema ”Etablering og formidling af sundhedstilbud”Temaet drejer sig om skolebørns sundhed og adfærd. Vi drøfter, hvad derskal til for at lykkes med at ændre børnenes adfærd i forhold til øget sund-hed, bedre trivsel og læring.Tema ”Etablering af beboerrådgivning og -vejledning”Temaet er om udsættelser fra boligen. Vi drøfter, hvordan Sekretariatet a r-bejder med at reducere antallet af udsættelser, og hvordan beboerne kanfå hjælp til selvhjælp.Temaet er også om det digitale samfund og de krav, det stiller til beboerne.Vi drøfter derfor også, hvad der skal til, for at lykkes med at få beboernerustet til at begå sig i den nye virkelighed.Tema ”Inddragelse af civilsamfundet”Temaet drejer sig om at tiltrække frivillige organisationer til Vollsmose, såfrivillige kan bidrage til den indsats, som er i gang i boligområdet. Vi vil de r-for drøfte, hvordan Sekretariatet arbejder med at tiltrække nye frivill ige or-ganisationer, og hvilken betydning det evt. har haft.Tema ”Image og kommunikation”Dette tema er om det ry og rygte, som Vollsmose har, og hvordan Sekret a-riatet arbejder med at ændre en lidt negativ ”ghetto” til noget mere positivt– et integreret boligområde i Odense. Vi taler derfor om, hvad der skal tilfor at lykkes. En del af denne samtale vil være om den avis, VollsmoseAvisen, som Sekretariatet udgiver.