BYB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 33: Orientering om evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

By- og Boligudvalget 2013-14
BYB Alm.del Bilag 33
Offentligt

NOVEMBER 2013MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

Evaluering af Disciplinær-og Klagenævnet forBeskikkedeBygningssagkyndigeENDELIG RAPPORT

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

INDHOLD122.12.233.13.2IndledningBaggrund og formålNævnets historieEvalueringens formål og metodeOmfanget af Nævnets virksomhedForbrugerklagerAdministrativ kontrol, teknisk revision ogdisciplinærsagerResultaterStørre ensartethed og sammenhængBedre tilstandsrapporterLogisk og gennemskuelig for brugerneAnalyse og KonklusionGenereltStørre ensartethed og sammenhængBedre tilstandsrapporterLogisk og gennemskuelig for brugerne5668101013151516212323242425

44.14.24.355.15.25.35.4

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

Indledning

Per 1. januar 2011 oprettedes Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede byg-ningssagkyndige med tre grundlæggende funktioner: 1) Behandling af sager om,hvorvidt en beskikket bygningssagkyndig har tilsidesat de pligter, der følger af lovom forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., lov om beskikkedebygningssagkyndige m.v. eller regler fastsat i medfør heraf, som i værste fald kanmedføre en disciplinærsag mod en bygningssagkyndig; 2) behandling af klagerover tilstandsrapporter; samt 3) kvalitetssikring af tilstandsrapporter.Det er dette nævns aktiviteter – og opfyldelsen af formålene med oprettelsen afnævnet – der er genstand for denne evalueringsrapport.Rapporten er udarbejdet af COWI i perioden fra 1. september – 14. november2013. Den indeholder:Kapitel 2, som er en gennemgang af baggrunden for Nævnets etablering. Derud-over indeholder kapitlet en bekskrivelse af formålet med evalueringen og af denanvendte metode.Kapitel 3 indeholder en oversigt over omfanget af Nævnets aktiviteter.I Kapitel 4 præsenterer vi evalueringens resultater og iKaptitel 5 præsenterer vi evalueringens analyse og konklusioner.

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

22.1

Baggrund og formålNævnets historie

Før 2000 var husejere henvist til at gå til de almindelige domstole, hvis de villeklage over en tilstandsrapport. Fra 2000-2010 blev klagesager over tilstandsrappor-ter behandlet af Ankenævnet for huseftersyn. Ankenævnet for huseftersyn var etselvstændigt nævn, som var oprettet på initiativ fra Forbrugerrådet, Danske Arki-tektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Brancheforeningen forBygningssagkyndige1og Energikonsulenter, Associerede Danske Arkitekter samtForsikring & Pension.Før 2011 var det den daværende Erhvervs- og Byggestyrelse, der rent administra-tivt behandlede disciplinærsager mod bygningssagkyndige.Pr. 1. januar 2011 blev de to funktioner sammenlagt i Disciplinær- og klagenævnetfor beskikkede bygningssagkyndige (herefter: Nævnet). Nævnet har ifølge Lov nr.1532 af 21. december 2010 om beskikkede bygningssagkyndige m.v. og Bekendt-gørelse nr. 20 af 12. januar 2011 om Disciplinær- og Klagenævnet for BeskikkedeBygningssagkyndige tre grundlæggende funktioner: 1) behandling af sager om,hvorvidt en beskikket bygningssagkyndig har tilsidesat de pligter, der følger af lovom forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., lov om beskikkedebygningssagkyndige m.v. eller regler fastsat i medfør heraf, som i værste fald kanmedføre en disciplinærsag mod en bygningssagkyndig; 2) behandling af klagerover tilstandsrapporter; samt 3) kvalitetssikring af tilstandsrapporter.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har fastsat de overordnede regler forNævnets virksomhed og sagsbehandling, klageadgang, opkrævning af gebyr, synog skøn, afhøring af vidner, fordeling af sagsomkostninger, offentliggørelse af af-gørelser samt offentliggørelse af navne på og firmatilknytningsforhold for byg-ningssagkyndige, der er tildelt en advarsel, pålagt en bøde eller frakendt beskikkel-se som bygningssagkyndig. Bekendtgørelsen indeholder endvidere en bestemmelse

Det tidligereSammenslutningen af selvstændige beskikkede bygningssagkyndige (SSBB),som senere blev tilSammenslutningen af beskikkede bygningssagkyndige (SBB) .

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

om inhabilitet (§ 4).2De nærmere regler for Nævnets virksomhed fremgår af Næv-nets forretningsorden.Nævnet har mulighed for i klagesager at pålægge en beskikket bygningssagkyndigat betale erstatning for et tab, som en forbruger har lidt på grund af mangler ellerfejl i en tilstandsrapport. Derudover kan Nævnet gennemføre disciplinærsager modbeskikkede bygningssagkyndige, og i den forbindelse kan nævnet tildele påtaler,advarsler, pålægge bøder eller frakende retten til at udøve hvervet som beskikketbygningssagkyndig. Endelig forestår Nævnet kvalitetssikring af tilstandsrapporter.Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, mender er mulighed for at prøve Nævnets afgørelser ved de almindelige domstole.3Nævnet er en uafhængig administrativ instans og består af syv medlemmer: For-manden, som er landsdommer, to repræsentanter for forbrugerne, en repræsentantfor erhvervet, en for Forsikring og Pension og to personer med særlig kendskab tilhuseftersynsordningen.4Figur 1 nedenfor viser Nævnets organisatoriske placering iforhold til ministeriet.Figur 1 – Relationerne mellem nævnet, ministeriet og HE-sekretariatet

Disciplinær- ogklagenævnet forbeskikkedebygningssagkyndige

Ministeriet forBy, Bolig ogLanddistrikter

Afdelingschef

Nævns-sekretariatet

Kontor forboliglovgivning

HE-sekretariatet

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135429https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=134700;http://husklage.dk/file/355839/aarsberetning-2012.pdf4http://husklage.dk/omnaevnet; http://husklage.dk/medlemmer

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

Fysisk har sekretariatet lokaler hos Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter iKøbenhavn, men er ellers uafhængigt af ministeriet. Figuren viser, at Nævnets se-kretariat rent administrativt hører under ministeriet, mens det indholdsmæssige isekretariatets opgaver sorterer direkte under Nævnet. Opgaven vedrørende admini-stration af huseftersynsordningen (HE) hører under Kontor for boliglovgivning.Sekretariatet for huseftersynsordningen (HE-sekretariatet5) varetager, i henhold tilkontrakt med ministeriet, opgaven vedrørende den løbende administration af ord-ningen, herunder praktisk virksomhed forbundet med beskikkelse og genbeskikkel-se af de bygningssagkyndige (BS) og indberetningen af tilstandsrapporter iHEWEB6basen.Nævnets sekretariat består af en sekretariatschef og seks medarbejdere. Nævnet harfor tiden et korps af 18 syns- og skønsmænd (tekniske revisorer) tilknyttet. De fo-restår syn- og skøn i både disciplinær- og klagesager. Nævnets sekretariat gennem-fører det sags-forberedende arbejde, skrivebordskontroller, teknisk revision (gen-nemføres i praksis af syns- og skønsmandskorpset) samt administrerer HEREVdatabasen7.

2.2

Evalueringens formål og metode

Ifølge udbudsmaterialet er formålet med evalueringen "…at undersøge om behand-ling af disciplinærsager mod de bygningssagkyndige og behandlingen af forbru-gerklager over tilstandsrapporter har sikret større ensartethed mellem de to sagsty-per og øget forbrugerbeskyttelse og forbedret kvalitet af tilstandsrapporterne."Forventningerne til loven var ved vedtagelsen i december 2010, at man ved at sam-le behandlingen af disciplinær- og klagesager i et nævn, ville

›››

Sikre større ensartethed og sammenhæng mellem behandlingen af forbruger-klagesager og disciplinærsager mod bygningssagkyndige;Sikre en bedre kvalitet af tilstandsrapporter udarbejdet af bygningssagkyndige;Gøre ordningen mere logisk og gennemskuelig for brugerne og øge forbruger-beskyttelsen.

Evalueringens formål er at afdække, hvorvidt forventningerne er indfriet. Evalue-ringen skal fokusere på en konkret vurdering af nævnets model.Evalueringen baserer sig på interview med en lang række interessenter omkringNævnet. Alle medlemmer af Nævnet er interviewet, Nævnets sekretariat, repræsen-

Med de nye regler er eleftersyn blevet en del af huseftersynsordningen. HE-sekretariatetadministererer dog fortsat alene den del af huseftersynsordningen, der hører under MBBL,mens eleftersyn hører under Sikkerhedsstyrelsen.6Huseftersyns web databasen.7Database der indeholder akter for disciplinærsagerne.

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

tanter for Kontoret for Boliglovgivning, HE sekretariatet, HE følgegruppen ogkorpset af syns- og skønsmænd. I alt har vi interviewet 29 personer.Vi har derudover gennemgået referaterne fra nævnsmøderne, Nævnets årsberetnin-ger, Nævnets hjemmeside, samt materialerne fra ERFA møderne med Nævnetssyns- og skønsmandskorps, introduktionskurserne og INFO møderne for de byg-ningssagkyndige og Nyhedsbrevene fra HE sekretariatet. Endelig har vi screenetdata i henholdsvis HEREV og HEWEB.Der er afholdt fire møder med evalueringens følgegruppe i forløbet – ligesom derhar været løbende dialog med både Nævnets sekretariat og Ministeriet, når der harværet tvivlsspørgsmål og behov for supplerende oplysninger.

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

Omfanget af Nævnets virksomhed

I kapitlet viser vi omfanget af Nævnets virksomhed – og hvordan det har ændret sigover tid.

3.1

Forbrugerklager

Ankenævnet for huseftersyn (2000-2010) og siden 1.1.2011 Disciplinær- og klage-nævnet for beskikkede bygningssagkyndige har siden 2001 modtaget næsten 3.000sager og har afsagt næsten 2.500 afgørelser i forbrugerklagesager. Figuren herun-der viser en opgørelse over udviklingen i antallet af modtagne klagesager og antal-let af afgørelser siden 2001.Figur 2 - Modtagne klagesager og afgørelser

Modtagne klagesager og afgørelser3503002502001501005002012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001AfgørelserModtagne klagesager

Kilde: Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, Årsberetninger

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

Som man kan se af figuren lå antallet af modtagne sager i årene frem til 2007 mel-lem 271 og 311 sager om året, hvorefter der er sket et fald i antallet af modtagneklager. Ifølge Nævnets seneste årsberetning,8modtog Nævnet i 2012 i alt 177 kla-gesager og afgjorde 157. Faldet skal ses i lyset af, at antallet af tilstandsrapporter erfaldet i de senere år – blandt andet på grund af nedgangen i antal bolighandler: I2010 var antallet 67.275, i 2011 66.429 og i 2012 57.279 tilstandsrapporter.Figuren herunder viser udfaldet for Nævnets afgørelser i forhold til om der blevgivet eller ikke givet medhold, eller hvorvidt klagerne blev afvist.Figur 3 – Fordeling af afgørelser

60%50%40%30%20%10%0%20122011201020092008200720062005200420032002% Afvist2001% medhold/delvis medhold% Forlig% Ej medhold

Kilde: Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, Årsberetninger

Andelen af klager, hvor der er indgået forlig, har ligget nogenlunde stabilt fra om-kring 4-5% i årene 2002 - 2004 til 1-2% i årene 2008 til 2010. Andelen af klager,som Nævnet har afvist, har ligeledes været stabilt over årene.I forhold til udviklingen i klager, som har fået helt eller delvist medhold, har udvik-lingen været mere bevægelig. Hvor 25-35% af klagerne i de tidligere år fik helteller delvist medhold, har dette tal i de seneste to år været oppe på 52-54% og dethar generelt været stigende. Omvendt forholder det sig med klager, der ikke harfået medhold. I de første år fik 39-47% af klagerne ikke medhold mod 29-32% deseneste år.I Figur 4 vises graden af efterlevelse – dvs. andelen af sager hvor klageren får helteller delvist medhold – og hvor de beskikkede bygningssagkyndige efterfølgendevælger at efterleve afgørelsen. Som man kan se af figuren, har der gennem tidenværet en relativt stabil grad af efterlevelse af Nævnets afgørelser.

http://husklage.dk/file/355839/aarsberetning-2012.pdf

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

Figur 4 Efterlevelsesprocent og antal sager indbragt for domstolene

765432102012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001Sager bragt for domstoleneEfterlevelses %

100%80%60%40%20%0%

Kilde: Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, Årsberetninger

Den har i gennem årene i gennemsnit ligget på 86%, med enkelte udsving. Udsvin-gene ligger fra 96% i 2005 til 74% i 2010.Af nævnets afgørelser er der i 2012 indbragt seks sager for domstole-ne/Fogedretten, idet den bygningssagkyndige/dennes forsikringsselskab har med-delt, at de ikke ønsker at følge Nævnets afgørelse. Gennem hele perioden har talletligget mellem 4 - 6 sager, dog undtaget 2005 hvor der kun blev indbragt én sag.Figuren herunder viser fordelingen af de gennemsnitlige erstatningsbeløb fra 2007-12. Det gennemsnitlige erstatningsbeløb var i 2011 44.000 kr og i 2012 35.800 kr.Figur 5 – Gennemsnitlige erstatningsbeløb, 2007-12

60.000

40.000

20.000

0201220112010200920082007

Kilde: Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, Årsberetninger

Nævnet er bl.a. oprettet for at give"forbrugere,der ønsker at klage over en til-standsrapport, mulighed for at få prøvet deres sag hurtigere, billigere og nemme-re"(Nævnets hjemmeside).Den laveste gennemsnitlige sagsbehandlingstid havdeman i 2009, nemlig 4,5 måneder. I 2004 havde man den højeste på seks måneder.De seneste tre år har sagsbehandlingstiden ligget gennemsnitligt på 5,5 måneder.

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

Figur 6 – Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (måneder), 2001-12

65432102012 2011 2010 2009 2008 2007 2006 2005 2004 2003 2002 2001Kilde: Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, Årsberetninger

3.2

Administrativ kontrol, teknisk revision ogdisciplinærsager

Administrativ kontrol og teknisk kontrol af de bygningssagkyndiges tilstandsrap-porter gennemføres med det formål at forbedre tilstandstapporternes kvalitet. Byg-ningssagkyndige udtages til teknisk revision henholdsvis administrativ kontrol påbaggrund af en screeningsprocedure, dog således at alle bygningssagkyndige udta-ges på et eller andet tidspunkt i deres 3-årige beskikkelsesperiode.Administrativ kontrol består af en gennemlæsning af tre tilstandsrapporter, som engiven bygningssagkyndig har udarbejdet. Der gennemførtes administrativ kontrol(skrivebordskontrol) af 1.309 tilstandsrapporter i 2012 og af 1.423 i 2011.Antal sager udtaget til teknisk revision, dvs. at en syns- og skønsmand gennemgåren tilstandsrapport og bygningen den vedrører, er vist i figur 7 herunder.Figur 7 – Antal sager udtaget til teknisk revision, 2007-12

Kilder: Teknisk Revision for Huseftersyn – Årsrapporter 2007– 09. 2010 tal er oplyst af nævnssekre-tariatet; Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, Årsberetninger 2011-12.

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

Som man kan se af figuren, er der i årene 2007 til 2010 gennemført mellem 316 og362 tekniske revisioner årligt. I 2011 og 2012 er der gennemført henholdsvis 275og 277 tekniske revisioner.Nævnet har truffet afgørelse i 42 disciplinærsager i 2012. Ud af disse blev der givetpåtale i 32 sager og advarsler i seks, mens fire sager blev frafaldet.I 2011 traf nævnet afgørelse i 23 disciplinærsager. Der blev givet påtale i 12 sager,advarsel i seks, bøde i én sag og fratagelse af beskikkelse i én sag. To sager blevfrafaldet9.Nævnet vurderer i klagesager, hvorvidt det skal overvejes at indlede en discipli-nærsag. Nævnet har fastsat følgende grænseværdier for, hvorvidt denne procedureskal følges:

›

Hvis udbedringsomkostningerne af de indklagede punkter er under 40.000 kr.,vil den bygningssagkyndige ikke blive udtaget til teknisk revision, medmindreder er en væsentlig begrundelse herfor.Hvis udbedringsomkostningerne er mellem 40.000 og 100.000 kr. vil en andenaf den bygningssagkyndiges tilstandsrapporter blive udtaget til teknisk revisi-on, før der tages stilling til, om den bygningssagkyndige skal tildeles en sank-tion.Hvis udbedringsomkostningerne er over 100.000 kr. kan nævnet indlede endisciplinærsag.

›

Ifølge Nævnets egen opgørelse stammer kun få disciplinærsager direkte fra forbru-gerklager. I 2011 var der ingen af den type sager og i 2012 var der én sag. I 2013 erder indtil videre fire sager. Dertil er der pt. to klagersager, der skal vurderes medhenblik på en eventuel disciplinærsag. I den forbindelse bør det nævnes, at en stordel af de klagesager, som Nævnet har beskæftiget sig med siden 2011, har handletom tilstandsrapporter, der har været op til seks år gamle. Det er dog kun klagerover tilstandsrapporter, der er udarbejdet efter lovens ikrafttræden, der kan føre tilen eventuel disciplinærsag.

Da Nævnet blev etableret i sin nuværende form i 2011, findes der opgørelser for 2011 og2012. Disse er ikke umiddelbart sammenlignelige med tal fra 2010 og tidligere.

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

Resultater

Resultaterne af undersøgelsen præsenteres nedenfor i forhold til de tre overordnedeformål med etableringen af det samlede disciplinær- og klagenævn:

›››

4.1

Større ensartethed og sammenhæng

Resultaterne fra de gennemførte interview indikerer, at der i dag er større ensartet-hed og sammenhæng i sagerne end for tre år siden. Både nævnets egne medlemmerog de tekniske revisorer oplever, at de to typer sager i højere grad vurderes ens ogat vidensdelingen mellem henholdsvis de tekniske revisioner og klagesagerne ervokset og har været gavnlig for den ensartede vurdering af begge typer sager. Føl-gende to citater fra interviewene er eksempler på dette:"Det er en kæmpe fordel, at man får en ensartethed i forhold til, hvordan tingbliver vurderet. Det er samme gruppe af mennesker, som gennemfører og fo-retager syn- og skøn i klagesager - og siger, hvad der er rigtigt eller forkertved tilstandsrapporterne. Det har tidligere været et stort problem at forstå ogforklare, hvorfor nogen sagde noget og andre sagde noget andet"(interview,01.10.13)"Fordelen er, at det giver et bredere grundlag at vurdere sagerne på. Du kanbedre vurdere disciplinærsagerne, når du også har forbrugersagerne"(inter-view, 25.09.13)Evalueringen viser også, at der i nævnssekretariatet foregår vidensdeling mellemde to typer af sager. Der er ganske vist ikke indført formelle procedurer og arbejds-gange i sekretariatet, som sikrer at de to typer sager behandles ensartet og sam-menhængende. Men vidensdelingen finder sted mere uformelt fordi de to medar-

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

bejdere, som arbejder med tekniske revisioner og de tre medarbejdere, som arbej-der med klagesager, sidder i samme lokale og løbende kan vidensdele. Alle sekre-tariatets medarbejdere deltager i erfa-møderne med skønsmændene. Samtidig ersekretariatschef funktionen i sig selv med til at sikre vidensdeling på tværs:"Yder-ligere intern erfaringsudveksling sker ved snak på kontoret og ved at sekretariats-ansatte sidder med ved alle møder i Nævnet – og på den måde får indsigt i behand-lingen af alle typer sager"(interview, 14.10.13).Nævnet kan rejse disciplinærsager på baggrund af klagesager. Det kan dermed po-tenielt på sigt føre til større ensartethed og sammenhæng mellem de to sagstyper.Der er endnu få eksempler på sager, der starter som en klagesag og efterfølgendefører til en disciplinærsag (se afsnit 3.2 ovenfor). Interview viser, at der er mindrevidensdeling fra forbrugersagerne til disciplinærsagerne end omvendt:"Der ermindre grad af vidensudveksling fra forbrugerdel til os - end omvendt"(interview,25.09.13). Det skal bemærkes, at dette også er forventligt, da de tekniske forhold ermeget konkrete og dermed lettere at vidensdele.Syns- og skønsmandskorpset omfatter i dag 18 skønsmænd, som gennemfører syn-og skøn i både disciplinær og klagesager. Også de oplever en større ensartethed ibehandlingen. De relativt hyppige ERFA møder mellem skønsmændene bidrager tilvidensdeling mellem de tekniske revisorer/syns og skønsmænd.Nogle få blandt de interviewede har bemærket, at korpset kan være for stort til atsikre, at skønnene falder ensartet ud, fordi det ikke giver den enkelte syns- ogskønsmand tilstrækkelig mange sager og dermed erfaring. Dette finder vi, skal hol-des op i forhold til kravene til habilitet og fleksibilitet. Et korps, der er for lille, viloftere kunne løbe ind i habilitetsproblemer, når de skal bedømme fag-fællers arbej-de. Samtidig vil et mindre korps mindske den fleksibilitet, der skal være til stede,dels i forhold til at dække hele landet geografisk, og dels når Nævnet har behov forat sende en teknisk revisor ud på en sag med relativt kort varsel. Der er altså bådefordele og ulemper forbundet med den nuværende størrelse af korpset.

4.2

Bedre tilstandsrapporter

I tiltaget for at forbedre kvaliteten af de tilstandsrapporter der udarbejdes, indehol-der den nuværende ordning to spor. Det ene spor handler om uddannelse af debygningssagkyndige med efterfølgende opfølgning og information om aktuelleproblemstillinger. Det andet spor består i at holde skønsmandskorpset opdateret på,hvordan de skal efterse og vurdere de udarbejdede tilstandsrapporter under hen-holdsvis skønsforretninger og tekniske revisioner.For de bygningssagkyndige afholdes der et indledende fire-dages optagelseskursus,som følges op med informationsmøder én gang om året. For skønsmandskorpsetafholdes der ERFA-møder. Indtil nu har de fundet sted to gange om året, men deter planen, at der fremover skal være mere end to møder per år. Derudover står di-verse informationer til rådighed for både bygningssagkyndige og skønsmænd gen-nem blandt andet Nævnets hjemmeside, hvor afgørelserne opdateres, Nævnets års-beretninger og HE-sekretariatets hjemmeside og Nyhedsbreve.

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

Endelig er grundlaget for de beskikkede bygningssagkyndiges arbejde fastsat iHåndbogen for beskikkede bygningssagkyndige samt dens bilag "Oversigt overbyggeskik og byggeteknik".Nedenfor undersøger vi, om disse aktiviteter sikrer tilfredsstillende videns- ogkompetenceopbygning hos både de bygningssagkyndige og medlemmerne afskønsmandskorpset, således at grundlaget for at højne kvaliteten af tilstandsrappor-terne er til stede.

4.2.1 Oplæring af de bygningssagkyndigeDe bygningssagkyndige beskikkes gennem Ministeriet for By-, Bolig og Landdi-strikter. De kommende bygningssagkyndige oplæres til hvervet gennem et optagel-sesskursus. Såfremt de består en til kurset tilknyttet prøve – og opfylder øvrigebetingelser for beskikkelse - bliver de beskikket.En beskikkelse gives for tre år ad gangen, hvorefter den bygningssagkyndige skalansøge om genbeskikkelse, såfremt han/hun ønsker det. Den pågældende skal i denforbindelse ikke bestå prøven igen, men skal kunne vise, at man har udført et til-strækkeligt antal tilstandsrapporter eller har anden relevant erfaring, der kan side-stilles hermed.Optagelsesskursus

Formålet med kurset er at lære de kommende bygningssagkyndige, hvordan opga-ven som beskikket bygningssagkyndig skal udføres. Kurset varer fire dage10og påkurset gennemgås følgende:

››››››

Introduktion til regelsættet bag huseftersynsordningen.Introduktion til ejerskifteforsikring og husforsikring og de eventuelle proble-mer, der kan opstå i forbindelse hermed.Introduktion til tilstandsrapporten, herunder en gennemgang af et konkret ek-sempel med visning af billeder, videoklip osv.Praktisk øvelse, hvor hver bygningssagkyndig gennemgår et hus og udfylderen tilstandsrapport på egen hånd.De udfyldte tilstandsrapporter rettes og gennemgås i plenum, og der gives entilbagemelding til hver enkelt deltager.Konkret emne tages op – ofte vedrørende tage, da det ofte er tage, der giveranledning til klagesager.

Det er kun erfarne byggefolk, der kan optages som bygningssagkyndige, og detforudsættes dermed, at de byggefolk, der deltager på kurset, har kendskab tilERFA-blade, SBI-materiale, osv. Disse informationskilder fokuseres der derforikke så meget på under optagelseskurset.

Udgifterne til kurset dækkes af kursusgebyr betalt af deltagerne.

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

På kurset underviser ansatte fra Huseftersynssekretariatet, erfarne bygningssagkyn-dige, advokater, eksperter i kommunikation m.v. Det materiale, som undervisernefor tiden bruger, har de selv udviklet i 2011 med udgangspunkt i Håndbogen.Efter kursets afholdelse skal de bygningssagkyndige til en prøve, som består af enmultiple choice-test og en række cases (foto).Ved de tre første huseftersyn efter beskikkelsen som bygningssagkyndig skal dennybeskikkede bygningssagkyndige være ledsaget af en mentor, der har mindst treårs erfaring med udfærdigelse af tilstandsrapporter, og som ikke har modtaget enadvarsel, bøde eller har fået inddraget sin beskikkelse inden for de sidste tre år.Der er flere, der under interview-runden har peget på, at kurset burde være længereend fire dage, da der stadig er stor variation i de nye beskikkede bygningssagkyn-diges kompetencer i forhold til at løse opgaven. Det skal i den forbindelse bemær-kes, at kursusudgifterne dækkes af de bygningssagkyndige via kursusgebyr og at eneventuel forlængelse af kurset vil gøre deltagelsen dyrere.Informationsmøder for bygningssagkyndige

Informationsmøderne fungerer som en obligatorisk efteruddannelse for de byg-ningssagkyndige. De afholdes af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter éngang om året med en varighed på 3½ time. Det er obligatorisk for alle beskikkedebygningssagkyndige at deltage i ét møde om året.Ifølge huseftersyninfo.dk er formålet med informationsmøderne, at”Ministeriet forBy-, Bolig og Landdistrikter og de beskikkede bygningssagkyndige kan møde hin-anden og udveksle erfaringer om ordningen.”Derudover beskrives det sammested, at Ministeriet bruger møderne”til at videregive information om ordningen,som man mener, det er vigtigt, de bygningssagkyndige bliver opdateret på”.Indholdet på møderne fastsættes konkret fra gang til gang, og underviserne på mø-derne varierer også, men kan være fra Ministeriet, Huseftersynssekretariatet, for-skerverdenen, advokatbranchen, forsikringsbranchen og fra Nævnet (herunder ogsånævnssekretariatet). Alle dele af ordningen giver derudover løbende input til hvilkeemner, der skal forfølges på møderne. På den måde overdrages erfaringer fra ord-ningens forskellige dele til de bygningssagkyndige. Eksempler på konkrete emner,der har været taget op, er:

››››››››››

Nævnets og Huseftersynssekretariatets sammensætning og formålStatistik for teknisk revision / disciplinærsager.Gældende normer og regler vedrørende den bygningssagkyndiges ansvar.Gældende normer og regler vedrørende udarbejdelsen af tilstandsrapporten.Ændring af regler vedrørende udarbejdelse af tilstandsrapporter.Information om lovforslag, der har betydning for udarbejdelsen af tilstands-rapporter.Gode råd om skriftlig kommunikation gennem tilstandsrapporter.Ansvarsforsikring for beskikkede bygningssagkyndige.Udvalgte emner belyst gennem (rets)praksis.Tekniske faldgrubber ved bygningsgennemgangen.

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

4.2.2 Kompetenceopbygning for skønsmændI forbindelse med Nævnets oprettelse blev der udvalgt et korps af syns- og skøns-mænd på baggrund af et opslag i dagspressen og en efterfølgende ansøgnings- ogansættelsesproces. Skønsmændene blev ansat af den daværende Erhvervs- og Byg-gestyrelsen (nu Ministeriet for By, Bolig og Landsdistrikter) på en kontrakt medfire års løbetid. De foretager syn- og skøn både i klagesager og i forbindelse medtekniske revisioner.Introduktionskursus

Som introduktion til hvervet som skønsmand i Nævnets skønsmandskorps deltogalle skønsmænd i et introduktionskursus, hvor der blev undervist i, hvad det inde-bærer at være en del af disciplinær- og klagenævnets skønsmandskops. Kurset va-rede én dag, og der var fokus på, at syns- og skønsmændene i korpset skal foretageens faglige vurderinger, når de er på besigtigelse.ERFA-møder

Nævnssekretariatet afholder ERFA-møder 2-3 gange om året for de 18 skøns-mænd. Det forudsættes, at de alle møder op, medmindre der foreligger en godgrund til ikke at gøre det. På ERFA-møderne gives skønsmændene et indblik i ak-tuelle emner og diverse praktiske problemstillinger. Derudover drøftes det for ek-sempel, hvordan man laver standard skønserklæringer.Møderne er opbygget således, at der både er oplægsholdere og plenumdiskussionermed cases baseret på konkrete sager. Ligeledes er der mulighed for, at skønsmæn-dene kan fortælle sekretariatets medarbejdere om de problemer, de møder i deresarbejde som skønsmænd (såvel i klagesager som ved teknisk revision).Nævnets medlemmer meddeler sekretariatet, hvis der er emner, de vil foreslå ind-draget på ERFA-møderne, og sekretariatsmedarbejdernes interne sparring kan ogsådanne grobund for emner, der tages op.Emnerne, der tages op på ERFA-møderne er f.eks. følgende:

›››››

Praktisk gennemgang af skønsmændenes arbejde i forbrugerklagesager (her-under formålet med syn og skøn).Praktisk gennemgang af skønsmændenes arbejde i forbindelse med tekniskrevision.Praktiske spørgsmål om f.eks. habilitet, pointsystemer, sekundære bygninger,erstatningsopgørelse (forbedringsværdi >< reparationsomkostninger) osv.Gennemgang af huseftersynsordningen.Statistik og Nævnets årsrapporter.

Det fremgår af interviewene, at skønsmændene er tilfredse med ERFA-møderne.De mener, at sekretariatet gør et godt stykke arbejde, og at der er en god dialog ogerfaringsudveksling på møderne. Enkelte har vurderet, at behovet for møder harværet større de første par år, men at frekvensen i dag er mere passende, fordiskønsmændene er mere erfarne nu, end da Nævnet blev dannet.

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

4.2.3 Yderligere vidensdeling til og blandt aktørerneUdover ovenfor anførte vidensdelingsaktiviteter for hhv. de bygningssagkyndigeog skønsmændene, er der en række mere generelle vidensdelingsaktiviteter:Nævnets hjemmeside

Nævnets Årsberetning offentliggøres på Nævnets hjemmeside. På forsiden påhjemmesiden vil der i en periode omkring offentliggørelsen være en faktaboks påhjemmesiden, der oplyser om den nye årsberetning.Alle afgørelser offentliggøres løbende med de tilhørende skønserklæringer og tek-niske revisioner.Dermed er der mulighed for, at de bygningssagkyndige, syns og skønsmænd ogandre interessenter løbende kan holde sig orienteret om Nævnets arbejde.Nævnets årsberetninger

Årsberetningen fra Nævnet kommunikerer resultater og erfaringer til den bredereomverden. Den indeholder årets statistiske resultater vedrørende klagesager og di-sciplinærsager, deres udfald, efterlevelse og sagsbehandlingstid. Derudover kanårsberetningen medtage konkrete emner, der har været af betydning det pågælden-de år. De første to år, Nævnet har bestået, har disse emner været:

›››››

undtagelse af sekundære bygningerudluftning i badeværelser (vådrum)gulvafløbforældelse ogforkyndelse af nævnets afgørelser.

Årsberetningerne er dermed en vigtig kilde til de erfaringer, som løbende bør sam-les op og spredes blandt de bygningssagkyndige og i sektoren i øvrigt.Der er ikke systematisk praksis for, at HE-sekretariatet/ministeriet rundsender års-beretningen til de bygningssagkyndige.Håndbogen

Håndbog for beskikkede bygningssagkyndigeer udarbejdet af ministeriet somgrundlag for de bygningssagkyndiges arbejde. Håndbogen ligger på HE-sekretariatets hjemmeside og indeholder obligatorisk viden for den bygningssag-kyndige.I et bilag til Håndbogen ligger Oversigt over byggeskik og -teknik udarbejdet afStatens Byggeforskningsinstitut (SBI). Den er dog ikke obligatorisk viden for debygningssagkyndige, da den ikke relaterer sig direkte til huseftersynet.Nævnets principielle afgørelser kommunikeres via ERFA møderne løbende tilskønsmændene og årligt i Nævnets Årsberetning. Relevante og principielle afgørel-ser fra nævnet er ligeldes en del af baggrundsmaterialet for opdateringer af Hånd-bogen. Den seneste revision af Håndbogen er fra 1. maj 2012.

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

Tekst-boks – Håndbogens indholdKapitel 1beskriver ordningens formål, aktørerne i ordningen og de love og bekendtgørel-ser, der ligger til grund for ordningen.Kapitel 2beskriver hvervet som bygningssagkyndig, herunder den bygningssagkyndigesfaglige og juridisk ansvar. Kapitlet beskriver desuden de kontrol- og sanktionsforanstalt-ninger, den bygningssagkyndige er underlagt.Kapitel 3beskriver, hvilke ejendomme, der er omfattet af ordningen og giver eksemplerpå de typisk forekommende ejendomstyper.Kapitel 4beskriver de grundlæggende begreber og retningslinjer for bygningsgennem-gangen, herunder bl.a. hvorfor man laver en bygningsgennemgang, definition af skadesbe-grebet og opbygning af karakterskalaen og eksempler på dets anvendelse.Kapitel 5beskriver, hvordan den bygningssagkyndige skal forberede, gennemføre og rap-portere sin bygningsgennemgang, herunder hvordan ejendommen skal inddeles i bygnin-ger og bygningsafsnit, sælgers rolle og hvilke andre oplysninger, der skal foreligge vedbygningsgennemgangen. Kapitlet er centralt i arbejdet som beskikket bygningssagkyndig.Kapitel 6indeholder en beskrivelse af, hvad der sker efter bygningsgennemgangen ergennemført, dvs. hvordan tilstandsrapporten indberettes og hvilke ændringer, f.eks. i formaf allonge, der kan laves senere. Herunder behandler kapitlet reglerne om fortrydelse oghonorar for fornyelse. Kapitlet indeholder desuden retningslinjer for udarbejdelse af tillægi overgangsperioden frem til den 1. november 2012.Kilde: HE-sekretariatets hjemmesideHE-sekretariatets Nyhedsbrev

Huseftersynssekretariatet udgiver Nyhedsbreve til de bygningssagkyndige efterbehov. Disse Nyhedsbreve indeholder oplysninger om ændrede regler og enkelteoplysninger om allerede gældende regler. I forbindelse med revideringen af dennye håndbog i 2012 blev der herudover udgivet et par Nyhedsbreve om dennesindhold og brug. Herudover giver Nyhedsbrevene praktiske informationer om bl.a.afholdelse af optagelseskurser for nye bygningssagkyndige og informationsmøderfor de beskikkede bygningssagkyndige.Der er ikke systematisk praksis for at nævne disciplinær- og klagenævnets princi-pielle afgørelser i disse Nyhedsbreve.

4.3

Logisk og gennemskuelig for brugerne

Hvorvidt ordningen er blevet mere logisk og gennemskuelig for brugerne vurderesdels i forhold til, hvorvidt nævnets afgørelser offentliggøres, – og dels i forhold tilsagsbehandlingstiden.Navne på bygningssagkyndige offentliggøres i disciplinærsager, hvor der gives enadvarsel, bøde eller beskikkelsen inddrages. Offentliggørelsen finder sted på Næv-nets hjemmesidehttp://husklage.dk.Navne på de bygningssagkyndige, der har fåetsanktioner, ligger også på Boligejer.dk. I disciplinærsager, hvor den bygningssag-kyndige gives en påtale, offentliggøres denne – dog er den bygningssagkyndigeanonym. Nævnets afgørelser, som er indbragt for og afgjort af en domstol offent-liggøres efterfølgende på Nævnets og den bygningssagkyndige anonymiseres.

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

I forbrugerklagesager bliver navnene på de involverede bygningssagkyndige ikkeoffentliggjort, da der ikke er hjemmel hertil i loven.Forbrugerne er næppe i udgangspunktet interesseret i, om klagesager behandles afsamme nævn som tekniske revisioner eller af to forskellige nævn. På den måde erlovændringen ikke umiddelbart interessant set fra deres perspektiv. Indirekte er dendog interessant, hvis den fører til større ensartethed og bedre tilstandsrapporter,hvilket er behandlet ovenfor. Det er også interessant for forbrugeren, hvis sammen-lægningen har ført til hurtigere eller i det mindste ikke langsommere sagsbehand-ling. Nævnet er bl.a. oprettet for at give"forbrugere,der ønsker at klage over entilstandsrapport, mulighed for at få prøvet deres sag hurtigere, billigere og nem-mere"(Nævnets hjemmeside).Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var ved udgangen af 2012 på 5,5 måneder.Den har været konstant de seneste tre år – og har i det hele taget været stabil – ogsåset i forhold til det gamle Ankenævn for Huseftersyn (se Figur 6 ovenfor).

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

Analyse og Konklusion

I kapitel 5 præsenterer vi evalueringens analyse og tilhørende konklusioner.

5.1

Generelt

Det er den samlede konklusionen, at de overordnede hensigter i loven om etable-ring af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige er op-fyldt.Resultaterne præsenteret i kapitel 3 viser, at Nævnet har holdt en gennemsnitligsagsbehandlingstid og har en efterlevelsesprocent, som er tilfredsstillende, og somhar været relativ konstant før, under og efter etableringen. Antallet af forbrugerkla-gesager har været faldende de senere år. Det er ikke muligt at vurdere, hvorvidtdette skyldes, at tilstandsrapporterne er blevet bedre eller i hvilken udstrækning,det har at gøre med, at antallet af bolighandler og tilstandsrapporter har været lave-re i perioden efter 2010.Nævnet behandler to typer væsensforskellige sager – forbrugerklagesager og disci-plinærsager. De kører i parallelle spor også i dag – både i sekretariatet og i nævnet:Én del af sekretariatet beskæftiger sig med klagesager og en anden del med disci-plinærsager; Nævnet består af det "lille Nævn", som har fem medlemmer og be-handler begge typer sager. Nævnet har dertil udpeget to medlemmer, som alenedeltager i den del af nævnsmøderne, hvor disciplinærsagerne behandles, dvs. "detstore Nævn", der består af syv medlemmer. De to nævnsmedlemmer, der tager sigaf tekniske revisioner og disciplinærsager, deltager kun i klagesager af principieleller anden særlig karakter. Dette er i overensstemmelse med §§ 1, 2 og 3 i Næv-nets forretningsorden, samt med §§1 og 3 i bekendtgørelsen om Nævnet.Det er ikke muligt at sammenligne de bygningssagkyndiges resultater (antal klager,disciplinærsager, påtaler, advarsler, bøde og frakendelser) med de bygningssag-kyndiges baggrund (f.eks. alder, erfaringsbaggrund, uddannelsesbaggrund, ellerhvorvidt man er selvstændig eller ansat i et firma). En sådan sammenligning kunnevære interessant, fordi den måske kunne sige noget om hvilke karakteristika, dergør sig gældende for den gruppe, der næsten altid lave gode tilstandsrapporter ogden gruppe, der ofte får klager imod sig eller falder for den tekniske revision. Hvisdet var muligt at foretage en sådanne sammenligning, ville man fremadrettet kunne

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

bruge den til at kvalitetsudvikle det samlede korps af bygningssagkyndige. Denødvendige oplysninger findes på de ansøgningsskemaer, som de bygningssagkyn-dige udfylder i forbindelse med beskikkelse og gen-beskikkelse. Men oplysninger-ne er ikke registreret i HEWEB databasen.

5.2

Større ensartethed og sammenhæng

Det er konklusionen, at der i dag er større ensartethed og sammenhæng mellemhenholdsvis disciplinær- og klagesager end før Nævnet blev etableret – samt størrevidensdeling mellem de to typer af sager. Vidensdeling mellem nævnsmedlemmer-ne involveret i de respektive sager er ligeledes tilfredsstillende.Der foregår ligeledes vidensdeling i Sekretariatet. Der er ikke indført formelle pro-cedurer og arbejdsgange i Sekretariatet, der i sig selv er med til at sikre vidensde-ling og større ensartethed i sagsbehandlingen. Vidensdeling foregår ved at medar-bejderne, som sidder med klagesager, efter behov spørger hinanden til råds og ud-veksler viden med kollegaer, der sidder med teknisk revision/disciplinærsager – ogomvendt, samt ved at alle sekretariatsmedarbejdere deltager i nævnsmøderne og iERFA møderne.Nævnets aktiviteter og beslutninger kommunikeres systematisk via ERFA mødertil syns og skønsmændene. På ERFA-møderne opdateres skønsmændene på aktuel-le emner eller problemstillinger fra branchen og fra skønsmændenes arbejde. Spar-ringen mellem nævnssekretariatet og skønsmændene på ERFA møderne vurderervi at være et godt middel til at højne skønsmændenes opfattelse af sig selv som etsamlet korps, der har ensartede holdninger og kendskab til de emner, de berører ibranchen. Møderne er dermed med til at sikre større ensartethed i deres aktiviteter.Årsberetningerne fra Nævnet bidrager ligeledes til at sprede de seneste erfaringertil de interesserede. Der er en række områder, hvor øget kommunikation af videnog erfaringer kunne bidrage til endnu større ensartethed og sammenhæng samt tilbedre tilstandsrapporter. Dette er behandlet i afsnit 5.3.

5.3

Bedre tilstandsrapporter

Det er COWIs konklusion, at tilstandsrapporterne har en bedre kvalitet i dag endfor tre år siden og at Nævnet har bidraget til denne forbedring. Dette bygger vi påfølgende forhold:Det er generelt vurderingen i Sekretariatet, blandt syns- og skønsmændene ogNævnets egne medlemmer, at kvaliteten er blevet forbedret.Derudover kan man se kvalitetsforbedringen ud fra det forhold, at tekstfelterne irapporterne udnyttes i højere grad i dag end tidligere. Yderligere skøn og indikati-oner på at tilstandsrapporterne er blevet bedre, omfatter det forhold, at antallet afklager ikke er steget og at de afgørelser Nævnet har truffet har ført til, at man ikkelængere i samme omfang ser de samme fejl i rapporterne.

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx

Evaluering af Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige

Endelig vurderer vi, at tilstandsrapporterne er blevet bedre, blandt andet fordi videnog erfaring fra nævnet spreder sig i sektoren igennem:

›››

At nye kurser for bygningssagkyndige trækker på erfaringer fra Nævnet.At INFO møder for bygningssagkyndige trækker på erfaringer fra Nævnet.At ERFA møder med syns og skønsmænd i udstrakt grad bygger på erfaringerfra Nævnet.

Dertil kommer, at skønsmandskorpset – som sorterer under Nævnet – i dag i højeregrad har en selvopfattelse som ligeværdige kollegaer i forhold til de bygningssag-kyndige. Det har medført, at de bygningssagkyndige oftere lærer af deres fejl, fordiskønsmændene oftere giver en (mundtlig) forklaring eller uddybning til den byg-ningssagkyndige.Det er en konklusion, at viden- og erfaringsudvekslingen og dermed tilstandsrap-porterne kan styrkes yderligere. Blandt andet ved i endnu højre grad at benytte op-dateringer af Håndbogen, Nyhedsbrevet, vejledninger og lignende til at kommuni-kere Nævnets erfaringer og afgørelser til de bygningssagkyndige.

5.4

Logisk og gennemskuelig for brugerne

Det er overodnet konklusionen, at ordningen er logisk og gennemskuelig for bru-gerne. Dette baserer vi på følgende observationer:

››››

Nævnet har en god hjemmeside.Der er transparens omkring sagsafgørelserne.Det er let at få telefonisk kontakt til og rådgivning fra Nævnets sekretariat.Nævnets eksistens er fortsat annonceret på selve tilstandsrapporten.

I det omfang, at tilstandsrapporter er blevet bedre og der er større ensartethed mel-lem behandlingen af forbrugerklage- og disciplinærsager, er ordningen også blevetmere logisk og gennemskuelig for brugerne.Endelig er sagsbehandlingstiden ikke steget som følge af sammenlægningen af deto nævnsfunktioner, hvilket også må være i brugernes interesse.

C:\Users\CCRN\Desktop\Endelig_rapport1.docx