BYB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 27: Resumé af SFI-rapport: Boligsociale indsatser og huslejestøtte, midtvejsevaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje

Denne rapport er en midtvejsrapport i en længerevarende evaluering af Landsbyggefondens 2006-10-pulje.Evalueringen består dels af en effektevaluering og dels af en procesevaluering med fokus på organisering ogsamarbejde. Denne midtvejsrapport indeholder elementer af både proces- og effektevalueringen, og denbelyser dermed de foreløbige resultater og effekter af de boligsociale indsatser og huslejestøtte samtundersøger, hvilke forhold i organiseringen der fremmer og hæmmer en stærk implementering af deboligsociale indsatser.

RESULTATEREffektevalueringen viser, at Landsbyggefondens 2006-10-pulje har haft en positiv (foreløbig) effekt på andelenaf beboere i beskæftigelse samt på den gennemsnitlige husstandsækvivalerede indkomst i de boligområder,hvor indsatserne er implementeret først. Disse positive effekter skyldes primært ændringer i tilflytternessocioøkonomiske sammensætning.

En survey blandt projektledere, kommunale medarbejdere, afdelingsbestyrelser samt forretningsførere viser, atdisse centrale aktører samstemmende vurderer, at de boligsociale indsatser har haft en positiv betydning fortrivsel og tryghed blandt beboerne, for antallet af sociale aktiviteter i områderne og for samarbejdsrelationernemellem boligsociale aktører. Samtidig vurderer de, at indsatserne kun i ringe grad eller slet ikke har hjulpetbeboere i arbejde eller øget deres sundhed.

Det er således de brede og trivselsorienterede indsatsområder med relativt bløde formål, som aktørernevurderer, der i højest grad er skabt resultater inden for. For de ”hårdere” indsatsområder, såsom”beskæftigelse”, er det vanskeligere at skabe resultater for målgruppen. Det skyldes dels, at personerne imålgruppen i højere grad er præget af eksterne forhold såsom konjunkturer på arbejdsmarkedet. Dels pegerevalueringen på, at indsatsområder, som ligger tæt op ad den kommunale kernedrift, er mere udfordrede pådet organisatoriske plan. Således er der inden for disse områder et større behov for koordinering ogsamarbejde mellem kommune og boligorganisation for at opnå de ønskede resultater.

Helt overordnet peger procesevalueringen på, at der ikke er én organisering af det boligsociale arbejde, som erden bedste. Hvilken organisering der er bedst afhænger blandt andet af helhedsplanen og kommunensstørrelse, og af hvilke indsatsområder der arbejdes inden for. Der kan dog uddrages nogle overordnede

Fælles målsætninger og et tæt samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer, såvel i udarbejdelsensom i implementeringen af den boligsociale helhedsplan, har betydning. Et sådant samarbejde understøttesbl.a. af den rette ledelsesmæssige forankring i boligorganisation og kommune med klare grænseflader ogrolleforståelser. Samarbejdet synes også styrket af tværgående projektsekretariater, hvor kommunale ogboligsociale medarbejdere samarbejder på daglig basis.

Inden for indsatsområder, som er målrettet det sociale liv i den brede beboergruppe og beboerdemokrati, erinddragelse og forankring hos beboere og afdelingsbestyrelser af særlig stor betydning. Her vil en styrket lokalafklaring af afdelingsbestyrelsernes rolle og samarbejdsprocesser med projektsekretariater være en fordel.

Overordnet peger evalueringen på et behov for at styrke hel-hedsplanernes målstyringspraksis yderligere bl.a.ved at sikre den til-strækkelige opkvalificering og processtøtte. Ikke mindst områdesekretariaterne harpotentiale til at spille en vigtig rolle i den forbindelse. Generelt er erfaringerne med områdesekretariaternesindsats gode, især på strategisk og taktisk niveau, dog i mindre grad på det udførende niveau. Områdernesynes at have potentiale til – hvis deres mandat og beslutningssfære tydeliggøres – at styrke samarbejdetmellem kommune og boligforeninger og mellem de lokale helhedsplaner.

PERSPEKTIVERRapporten tydeliggør behovet for, at man både lokalt i helhedsplanerne og centralt i Landsbyggefonden i endnuhøjere grad fokuserer på at klarlægge og eksplicitere, hvilke typer af resultater man forventer at opnå inden forde forskellige indsatsområder i den boligsociale indsats. Evalueringen peger også på, at der er behov for enøget formalisering af organisering og rolle- og ansvarsfordeling mellem boligorganisation og kommune, især forat lykkes med at gennemføre de tungere indsatser rettet mod beskæftigelse, uddannelse og sundhed. Desudenpeger evalueringen på, at det kan være nyttigt at skelne klarere mellem forskellige typer af indsatsområder,dels når målene for den boligsociale indsats defineres og dels i forhold til organiseringen af det boligsocialearbejde. I indsatsområder, som har fælles mål med de kommunale kerneopgaver, er udfordringer omkringrolle- og ansvarsdeling særligt store. Her kan det være en fordel at skabe en klarere definition af detboligsociale arbejdes rolle og kompetencer, både lokalt i den enkelte helhedsplan og på et generelt niveau fraLandsbyggefondens side. Endelig viser effektevalueringen, at ændringer i beboersammensætning sandsynligvisbedst opnås gennem redskaber som huslejestøtte og anvisningsforsøg. Disse understøttes muligvis af de lokalt

Rapportens resultater er relevante for praktikere inden for det boligsociale arbejde, både på det strategiske ogdet udførende niveau. Resultaterne kan bidrage til en større bevidsthed, både hos kommunale- og boligsocialemedarbejdere, om vægten af en præcisering af ansvarsområder og en formalisering af samarbejdsrelationer forat opnå de tilsigtede resultater. Derudover peger evalueringen på betydningen af, at allerede ved uddeling afmidler og i ansøgningsfasen skal der opstilles mål for, hvilke typer af resultater man forventer at opnå med denboligsociale indsats.

Med tildeling af midler til det store antal områder, som har fået tildelt midler i denne pulje, er det muligt atgennemføre en reel effektmåling. Effektmålingen i denne rapport er dermed én af de første danskeeffektmålinger på det boligsociale område. Rapportens resultater bekræfter dog i hovedtræk resultater fraandre danske evalueringer på det boligsociale område, som peger på tilsvarende organisatoriske udfordringer,udfordringer i forhold til målsætning og målstyring samt udfordringer i forhold til at skabe resultater med lokaltbaserede indsatser inden for tematikker, som er stærkt påvirkede af eksterne forhold.

Effektevalueringen i denne rapport er foreløbig, da den er baseret på registerdata frem til 2009. Det betyder, atvirkningsperioden af de boligsociale indsatser, som vi måler effekten af, maksimalt er tre år. Det er derformuligt, at de effekter af de boligsociale indsatser og huslejestøtte, vi identificerer i denne kortsigtedeevaluering, vil skille sig ud fra eventuelle langsigtede effekter, der vil blive kortlagt i den afsluttende rapport i2016.

Vi har valgt at supplere effektanalyserne med centrale aktørers vurderinger af, hvilke resultater der er blevetopnået med de boligsociale indsatser. Svarprocenten er i gennemsnit knap 70 pct. Hvis der er systematiskeforskelle mellem de aktører, der har besvaret, og de, der ikke har besvaret, begrænser det repræsentativitetenfor hele gruppen af centrale aktører. Procesevalueringen er baseret på casestudier i 13 boligområder og 4områdesekretariater. I udvælgesen af områderne er der lagt vægt på at sikre en relativ stor variation irammevilkårene. Områderne er dog ikke repræsentative for alle boligområder, der er blevet bevilget støtte. Såvidt muligt er konklusionerne fra casestudierne dog forsøgt generaliseret gennem survey-undersøgelsen.

I registerdata indgår data for perioden 2005-2009 for ca. 770.000 individer i ca. 500 boligafdelinger i 162helhedsplaner.Vi anvender et differences-in-differences-design for at identificere effekterne af de boligsociale indsatser.I surveydata indgår besvarelser fra 186 forretningsførere, 125 projektledere, 139 kommunale medarbejderesamt 266 afdelingsbestyrelsesmedlemmer i de 162 helhedsplaner og ca. 500 boligafdelinger, der indgår ievalueringen.