By- og Boligudvalget 2013-14
BYB Alm.del Bilag 27
Offentligt
1314762_0001.png
1314762_0002.png
13-12-2013:PRESSEMEDDELELSE FRA SFI
BOLIGSOCIALE INDSATSER SKABER TRYGHED

De boligsociale indsatser, der er sat i gang med midler fra Landsbyggefondens 2006-10-pulje, har

skabt tryghed og bedre trivsel blandt beboerne, vurderer aktørerne i projekterne. Det er

vanskeligere at påvise resultater, når det drejer sig om beboernes beskæftigelse eller sundhed.

Landsbyggefonden har i perioden 2006-2010 uddelt ca. 2,2 mia. kr. til boligsociale indsatser oghuslejenedsættelser i udsatte boligområder over hele landet. I alt 162 boligsociale helhedsplaner er igangsat,og 114 boligafdelinger har fået huslejestøtte.
En midtvejsevaluering fra SFI og Rambøll viser, at projekterne har haft en positiv betydning for beboernestryghed og trivsel, men foreløbig mindre betydning for deres jobsituation og helbred.

Tæt samarbejde er nødvendigt

Forskerne har bedt projektmedarbejderne i de boligsociale indsatser vurdere, hvilken virkning projekterne harhaft. Her peger flest på, at der er kommet mere socialt liv i områderne, bedre trivsel, mindre kriminalitet ogbedre vilkår for udsatte børn og unge.
Langt færre mener, at projekterne har gjort en forskel for beboernes jobsituation. Her peger evalueringen på,at projekter med fokus på beskæftigelse kræver et tæt samarbejde mellem kommune og boligorganisation – etsamarbejde der ofte kan være svært at få til at fungere godt. Og selv med et godt og veletableret samarbejdeer man stadig underlagt den generelle situation på arbejdsmarkedet.

Nye, ressourcestærke tilflyttere

Ved hjælp af registerdata har forskerne også undersøgt projekternes effekt på bl.a. beboernes beskæftigelse ogindkomst. Denne del af undersøgelsen viser, at beboersammensætningen i boligområderne har ændret sig iprojektperioden: Nye, ressourcestærke folk er flyttet til, og andelen af beskæftigede i områderne er dermedsteget. Undersøgelsen peger på, at det især skyldes huslejestøtten.

Yderligere oplysninger:

Seniorforsker Anna Amilon, tlf. 33 48 08 14, ellerkommunikationschef Ulla Haahr, tlf. 25 37 36 51

Udgivelse:

Louise Glerup Aner, Anders Høst, Winnie Alim, Anna Amilon, Ian Kirkedal Nielsen og ChristineLunde Rasmussen:Boligsociale indsatser og huslejestøtte. Midtvejsevaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 13:41

Udgivelsesdato:

13. december 2013

Omfang/pris:

220 sider / 220,00 kr. inkl. moms.Læs resumé »Læs mere, bestil/download rapport »