BYB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 23: Orientering om evaluering af styringsreformen for den almene boligsektor, fra ministeren for by, bolig og landdistrikter

BaggrundDen igangsatte evaluering af styringsreformen for den almene boligsektor er nu afsluttet. Evalueringenvalueringblev igangsat i efteråret 2012 af MMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter, og er udført af,afEpinion ogPlussLeadership. Den bygger primært på survey-undersøgelser af et repræsentativt udsnit afundersøgelserkommuner (89 besvarelser) og boligorganisationer (120 besvarelser) samt på seks mere dybtgåendecasestudier af udvalgte kommuner og boligorganisationer.Styringsreformen blev gennemført med vedtagelsen af lov nr. 490 af 12. juni 2009, og har væretgældende fra 1. januar 2010. Formålet er dels at øge effektiviteten, dels at gøre det kommunale tilsynmere fremadrettet.Konkret er hovedelementerne i styringsstyringsmodellen følgende:Fastsættelse af landsdækkende formål og målsætninger (styringsmålsætninger) for alralmenboligvirksomhed.Etablering af en årlig styringsdstyringsdialog mellem kommune og boligorganisation med fokus påganisationkoordination, opfølgning m.v.Brug af aftaler mellem kommune og boligorganisation til særlige indsatser mv.Styrkelse af boligorganisationernes egenk ontrol til sikring af effektivitet og kvalitet mv.egenkontrol(særskilt igangværende projekt).ærskiltDokumentation af boligorganisationens virksomhed og resultater til brug for styringsdialogenmellem kommune og boligorganisation (itommune(it-baseret dokumentationspakke).kumentationspakke).

overveje nogle mindre justeringer, særligt vedrørende dokumentation. Ved vurderingen af resultaterneskal det iagttages, at styringsreformen pålægger kommuner og boligorganisationer en rækkeprocedurer med henblik på at indhøste en række både kort- og langsigtede gevinster, herundersamfundsmæssige gevinster og gevinster for lejerne. Dertil kommer, at kommuner ogboligorganisationer som nævnt er i en omlægnings- og læringsfase.Besvarelserne fra kommuner ogboligorganisationer skal derfor ses i lyset heraf.Blandt de positive virkninger af reformen fremhæver evalueringen, at samarbejdet på tværs afforvaltninger i kommunerne er styrket, at der er større kommunalt fokus på den almene boligsektorsproblemstillinger, at kommunalpolitikere i en række kommuner er blevet mere involveret i den almeneboligsektor, at kvaliteten af dialogen mellem kommuner og boligorganisationer er afgørende forbedretog at det vurderes som positivt, at der er en mere direkte og formaliseret indgang og kontakt mellemkommuner og boligorganisationer. Dialogen mellem kommune og boligorganisation er blevet ”tættere,hyppigere, prioriteret og faciliterende for et konstruktivt samarbejde”. Evalueringen påpeger også, atder opleves et øget ressourceforbrug og ”bureaukrati”, men den konkluderer, at detser ud til at være”prisen for en tættere og mere konstruktiv dialog i den almene boligsektor.”De seks casestudier i udvalgte kommuner illustrerer og dokumenterer på forskellig vis, atstyringsreformen har givet anledning til en række positive omlægninger i organisering og indhold afsamarbejdet mellem kommune og boligorganisation, og at den lokale udmøntning af styringsreformener sket i overensstemmelse med reformens intentioner.Den offentlige sektor bliver i forvaltningslitteraturen ofte beskrevet som værende organiseret som”siloer” med manglende koordination og intern sammenhæng – i praksis vil kommunerne naturligvisvariere på dette punkt. Styringsreformen ser ikke desto mindre ud til at have en relativt kraftig effekt påden interne koordination i kommunen. Hver anden kommune oplever, at der nu er en bedrekoordination på tværs af forvaltninger end tidligere. 9 af 10 kommuner angiver derudover, at arbejdetmed styringsreformen er organiseret på tværs af forvaltninger – i overensstemmelse med reformensintentioner.I evalueringens casestudier ses mere konkret, hvordan reformen har givet anledning til omlægningerpå tværs af forvaltningsgrene. Fx nævner en kommune:”Både hos boligorganisationer og hos osskabes der mere bevidsthed om det lange blik. Man får bedre koordineret og lavet langsigtedeløsninger nu, hvor flere forvaltninger snakker sammen”.Flere centrale medarbejdere i case-kommunerne giver også udtryk for, at de i modsætning til tidligere agerer som bindeled mellemkommunens forskellige forvaltninger og boligorganisationer, så boligorganisationerne kan nøjes medat tage kontakt til én person i kommunen.Et professionelt styringsarbejde forudsætter, at der er afsat grundlæggende ressourcer til tilsyn ikommunen og dokumentation i boligorganisationen. Det er i evalueringen valgt at spørge direkte omparternes oplevelse af ressourceforbruget i forbindelse med styringsreformen. Besvarelserne viser endel variation, idet7 af 10 kommuner angiver, at de bruger flere ressourcer end tidligere, mens detgælder halvdelen af boligorganisationerne. Evalueringen belyser ikke direkte, om der tidligere harværet afsat utilstrækkelige ressourcer til tilsyn, styring og dokumentation.Evalueringen har nærmere undersøgt de kommunerog boligorganisationer, der har et ændretressourceforbrug. Det er bemærkelsesværdigt, at en vis andel af de kommuner og boligorganisationer,som bruger flere ressourcer, oplever, at der allerede har været et udbytte heraf, som står mål medressourceforbruget. Det gælder i ”høj grad” eller ”nogen grad” hele 8 af 10 af de pågældendekommuner og halvdelen af de pågældende boligorganisationer. Kun et lille mindretal angiver, at de

”slet ikke” oplever, at ressourceforbruget står mål med udbyttet. I betragtning af, at styringsreformenindebærer nye forpligtelser, som skal sikre en mere effektiv drift, svarer besvarelserne af dissespørgsmål efter ministeriets vurdering til det forventede.Styringsreformen omfatter etablering af et relativt omfattende it-baseret dokumentationssystem,almenstyringsdialog.dk,som i store træk er forløbet planmæssigt. Evalueringen viser, at et stort flertalpå 9 af 10 kommuner angiver, at de aktivt bruger informationerne fraalmenstyringsdialog.dkistyringsdialogen, og 9 af 10 boligorganisationer finder, at kommunens deltagere har sat sig grundigtind i dokumentationsmaterialet. Det er varierende, hvor meget de enkelte boligafdelinger deltager iudarbejdelsen af dokumentation, idet dette afgøres af den enkelte boligorganisation. I 3 af 10organisationer har de enkelte afdelinger ”i nogen grad” eller ”i høj grad” deltaget i udarbejdelsen afdokumentation, hvilket – alt andet lige – medfører en mere omfattende proces i den enkelteboligorganisation.Mens dokumentationssystemet er standardiseret, hvad angår nøgletal og afkrydsningsfelter, er der etspillerum for boligorganisationen, når den udfylder en række kvalitative spørgsmål om blandt andetkoordinationsbehov med kommunen, særlige udfordringer eller vigtige nye initiativer. Flertallet – 7 af10 – af kommunerne oplever, at boligorganisationerne her leverer relevante indberetninger. Hvertredje kommune finder dog, at der indberettes for lidt og 1 af 10 kommuner finder ikkeindberetningerne fyldestgørende. Samtidig markerer 7 af 10 kommuner dog, at de allerede har tagetspørgsmålet op på dialogmødet, hvis indberetninger ikke er fyldestgørende. Kommunerne påtager sigaltså generelt et ansvar for at forbedre utilstrækkelig dokumentation, som det er sigtet medstyringsreformen.Centralt i styringsreformen står afholdelse af en årlig styringsdialog. Med hensyn til selveformaliseringen af et årligt møde angiver 7 af 10 boligorganisationer og en tilsvarende andelkommuner, at dette er fordelagtigt eller positivt. Overordentlig få - kun 4 pct. af boligorganisationerneog kommunerne – er direkte uenige i, at det er en fordel, at dialogen med kommunen er blevetformaliseret i form af et fast, årligt møde.Styringsreformen har sat en ny dagsorden for samarbejdet mellem kommune og boligorganisation.Evalueringen viser, at der behandles en bred vifte af væsentlige og relevante emner istyringsdialogen, herunder økonomi, udlejning, tomme boliger, renovering og nybyggeri. Detteindikerer, at den almene boligsektors udfordringer – som tilsigtet – adresseres i den nyestyringsdialog. Langt de fleste – 8 af 10 – kommuner angiver, at der er større fokus på langsigtedeudfordringer som nybyggeri/renovering, økonomi og boligsociale forhold.Hvad angår styringsdialogens indhold, angiver et stort flertal af boligorganisationerne også, atkommunen går aktivt til sagen og giver feedback på fremlagte informationer i dokumentationspakken.8 af 10 boligorganisationer mener det er tilfældet for hhv. regnskabstal og de kvalitative oplysningerom boligorganisationens udfordringer og påtænkte initiativer. Et flertal på 6 af 10 boligorganisationeroplever også en aktiv kommunal feedback-stil på de øvrige nøgletal (fx beboerklager,beboersammensætning, tomme lejligheder ogfraflytninger).På et mere sammenfattende plan angiver det store flertal – 7 af 10 – af boligorganisationerne, atstyringsdialogen eret godt supplement til det almindelige tilsyn og giver en merværdi i forhold tilsamarbejdet mellem kommune og boligorganisation.For kommunernes vedkommende har hele 8 af10 en positiv besvarelse af dette spørgsmål. Denne vurdering understøttes også af de 6 konkretecasestudier. Der vurderes samlet at være tale om en meget positiv evaluering.