BYB, Alm.del - 2013-14 - Bilag 19: SFI rapport 13:33 - Hjemløse borgeres sygdom og brug af sundhedsydelser

FORORDI denne rapport præsenteres resultaterne af en undersøgelse af sygdomog brug af sundhedsydelser blandt hjemløse borgere, der har haft opholdpå en § 110-boform i perioden fra 1999 til 2009. Undersøgelsen tegnersåledes et billede af helbredsforholdene blandt en gruppe af de mest so-cialt udsatte borgere i samfundet og viser, i hvilket omfang denne gruppebenytter sundhedssystemet.Undersøgelsen er finansieret af Helsefonden og SFI – Det Nati-onale Forskningscenter for Velfærd.Rapporten er udarbejdet af forsker Lars Benjaminsen, der harværet projektleder på undersøgelsen, videnskabelig assistent MortenHolm Enemark og studentermedhjælp Jesper Fels Birkelund.Overlæge Henrik Thiesen, Københavns Kommune, har væretreferee på rapporten og takkes for kommentarer.København, november 2013AGI CSONKA

Undersøgelsen viser, at der er en markant overhyppighed af en rækkesygdomme i gruppen af borgere, der har været hjemløse, sammenlignetmed den øvrige befolkning. Den største overhyppighed finder vi for enrække infektionssygdomme som hepatitis (herunder hepatitis C), tuber-kulose og hiv samt forgiftninger. Også sygdomme som lungebetændelse,KOL og hudinfektioner har en høj overhyppighed for borgere, der harværet hjemløse, sammenlignet med den øvrige befolkning.Kvinder, der har været hjemløse, har for en del sygdomme (sær-ligt hiv og hepatitis) en højere overhyppighed end mænd, der har værethjemløse, sammenlignet med henholdsvis kvinder og mænd i den øvrige

befolkning. Overhyppigheden af sygdomme blandt de hjemløse sam-menholdt med den øvrige befolkning er højest i de yngre aldersgrupper,for både mænd og kvinders vedkommende. Det hænger dels sammenmed, at risikoen for en række sygdomme generelt stiger med alderen, ogat en del af overhyppigheden således udlignes mellem hjemløsegruppenog den øvrige befolkning i de ældre aldersgrupper, dels at der er en højdødelighed i hjemløsegruppen og dermed en lavere levealder, hvilket måantages at hænge sammen med oversygeligheden i de yngre aldersgrup-per.Analyserne peger på, at oversygeligheden blandt de borgere, derhar været hjemløse, i høj grad hænger sammen med og forstærkes af enkombination af forskellige udsathedsfaktorer som misbrug og psykisksygdom. Stofmisbrug er markant forbundet med infektionssygdomme,mens alkoholmisbrug og psykisk sygdom har betydning for en brederevifte af fysiske sygdomme. Vi foretager derfor to typer af analyser af sy-geligheden blandt de hjemløse. Først sammenligner vi hjemløsegruppensom helhed med den øvrige befolkning. Her tager vi hensyn til en for-skellig køns- og alderssammensætning, men kontrollerer endnu ikke sta-tistisk for, at mange af de hjemløse borgere samtidig fx har et stof- elleralkoholmisbrug. Dernæst foretager vi en statistisk analyse, hvor vi isole-rer hjemløshedens betydning, ved at kontrollere for de øvrige udsatheds-faktorer.Når vi tager højde for en forskellig køns- og alderssammensæt-ning i hjemløsegruppen og i den øvrige befolkning, men før vi kontrolle-rer statistisk for øvrige udsathedsfaktorer, er risikoen for hepatitis C 29gange højere for mænd, der har været hjemløse, sammenlignet medmænd i den øvrige befolkning, mens risikoen for kvinder, der har værethjemløse, er 60 gange højere end for kvinder i den øvrige befolkning, nårder tages højde for forskellen i alderssammensætning. For hiv er over-hyppigheden henholdsvis 6 gange højere for mænd og 38 gange højerefor kvinder, der har været hjemløse, mens risikoen for tuberkulose er 13gange højere for mænd og 16 gange højere for kvinder, der har værethjemløse, end for den øvrige befolkning. Risikoen for KOL er ca. 4 gan-ge højere for mænd og 5 gange højere for kvinder, der har været hjemlø-se.Vi udfører regressionsanalyser, hvor udsathedsfaktorer sommisbrug og psykisk sygdom sammen med en række socioøkonomiske ogdemografiske karakteristika indgår i en samlet model for statistisk set at

kunne isolere hjemløshedens betydning for sygeligheden. Disse regres-sionsanalyser viser, at der, selv når der kontrolleres for alder, køn, mis-brug, psykisk sygdom og andre socioøkonomiske faktorer, stadig er enforsøget risiko for at have en række sygdomme for gruppen af borgere,der har været hjemløse. Disse er fortrinsvis infektionssygdomme somtuberkulose, hepatitis (inklusive hepatitis C), hiv og rosen, ligesom hjem-løshed også er forbundet med oversygelighed, når det gælder lunge- oghudsygdomme samt forgiftninger. Selv når der kontrolleres for stof- ogalkoholmisbrug, psykisk sygdom og en række øvrige faktorer, er risikoenfor hepatitis C således dobbelt så stor for både mænd og kvinder, der harværet hjemløse, sammenlignet med den øvrige befolkning, mens risikoenfor hiv er 1,6 gange større for mænd og 4 gange større for kvinder, derhar været hjemløse. Risikoen for tuberkulose er ca. 3 gange større formænd, der har været hjemløse, og ca. 4 gange større for kvinder, der harværet hjemløse, sammenlignet med den øvrige befolkning, vel at mærkenår der kontrolleres for øvrige faktorer. Selv når der kontrolleres formisbrug og psykisk sygdom samt demografiske og socioøkonomiskeforhold, kan der således påvises en yderligere statistisk sammenhængmellem hjemløshed og risikoen for disse sygdomme.BRUG AF SUNDHEDSYDELSER

Ligesom for analysen af de hjemløse borgeres sygdomsmønster sammen-lignes de hjemløse borgere med den øvrige befolkning i forhold til bru-gen af sundhedsydelser. Dette gøres ved dels at undersøge, i hvilket om-fang de borgere, der har været hjemløse, bruger en række sundhedsydel-ser sammenlignet med den øvrige befolkning, dels ved at foretage regres-sionsanalyser, hvor udsathedsfaktorer i form af stof- og alkoholmisbrugog psykisk sygdom indgår sammen med en række socioøkonomiske ogdemografiske karakteristika. Undersøgelsen af brug af sundhedsydelser erafgrænset til det somatiske sundhedssystem og omfatter således ikke detpsykiatriske sundhedssystem.Når der tages højde for en forskellig alderssammensætning igruppen af borgere, der har været hjemløse, og den øvrige befolkning,viser det sig, at der er et markant merforbrug af sundhedsydelser i grup-pen af borgere, der har været hjemløse. Både blandt mænd og kvinder,der har været hjemløse, er antallet af hospitalsindlæggelser ca. 5 gangehøjere end i den øvrige befolkning, mens antallet af skadestuekontakterfor mændene er 5 gange højere og for kvinderne 7 gange højere end i

den øvrige befolkning. Antallet af kontakter til almen læge er ca. 2,5 gan-ge højere for både mænd og kvinder, der har været hjemløse, mens antal-let af kontakter til vagtlæge er ca. 4 gange højere for mænd og 5 gangehøjere for kvinder, der har været hjemløse, end i den øvrige befolkning.Derimod er antallet af kontakter til tandlæge kun en tredjedel for mændog ca. halvdelen for kvinder, der har været hjemløse, sammenlignet medden øvrige befolkning. Antallet af kontakter til speciallæge ligger derimodfor både mænd og kvinder, der har været hjemløse, på samme niveausom den øvrige befolkning, vel at mærke når der ikke kontrolleres forøvrige risikofaktorer.Stof- og alkoholmisbrug samt psykisk sygdom er alle forbundetmed et merforbrug af sundhedsydelser. Den højere prævalens af misbrugog psykisk sygdom er således i høj grad medvirkende til merforbruget afsundhedsydelser blandt borgere, der har været hjemløse. Selv når vi kon-trollerer for disse faktorer, har gruppen af borgere, der har været hjemlø-se, imidlertid stadig et merforbrug i forhold til den øvrige befolkning,hvad angår de fleste sundhedsydelser. Således har både hjemløse mændog hjemløse kvinder et merforbrug af almen læge og vagtlæge på mellem22-30 pct. for begge ydelsestyper.Tand- og speciallæge skiller sig ud ved, at der for disse ydelserikke kan påvises et merforbrug for de borgere, der har været hjemløse,sammenlignet med den øvrige befolkning – heller ikke, når der kontrolle-res for andre faktorer. For gruppen af mænd, der har været hjemløse,ligger forbruget af tandlægeydelser på 59 pct. af mænd i den øvrige be-folknings forbrug, når der kontrolleres for øvrige faktorer. Det tilsvaren-de tal for kvinder, der har været hjemløse, er 73 pct. For speciallæge lig-ger de hjemløse mænds forbrug på 72 pct. af mænd i den øvrige befolk-nings forbrug og på 76 pct. for hjemløse kvinder sammenlignet medkvinder i den øvrige befolkning. Hjemløshed er således forbundet med etmindre forbrug af speciallæge, når der kontrolleres for andre faktorer.Sammenholdt med overhyppigheden af en række sygdomme tyder detlavere forbrug af speciallægeydelser blandt de borgere, der har værethjemløse, på, at der er barrierer forbundet med adgangen til og brugen afdisse ydelser for de hjemløse borgere, snarere end at det lavere brug afydelser skyldes et lavere behov for disse ydelser.Også hvad angår omfanget af skadestuebesøg og hospitalsind-læggelser har hjemløsheden betydning for forbruget, også når der kon-trolleres for andre faktorer. Hjemløse mænd har 64 pct. flere skadestue-

kontakter sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning, mens hjem-løse kvinder har 74 pct. flere skadestuekontakter sammenlignet medkvinder i den øvrige befolkning. Også for hospitalsindlæggelser ses etmerforbrug for både hjemløse mænd og hjemløse kvinder på henholds-vis 49 pct. og 41 pct. i forhold til henholdsvis mænd og kvinder i denøvrige befolkning.Kun for ambulante kontakter kan der ikke påvises et merforbrugblandt de hjemløse borgere. Niveauet for forbruget af denne sundheds-ydelse ligger på samme niveau for hjemløse som den øvrige befolkning,når der kontrolleres for andre faktorer som blandt andet misbrug ogpsykisk sygdom. Det kan dog særligt hænge sammen med vanskelighederfor de hjemløse borgere ved at følge ambulante behandlingsforløb.PERSPEKTIVER

Undersøgelsen viser generelt, at gruppen af borgere, der har været hjem-løse, både har en høj sygelighed og bruger sundhedsvæsenet ganske me-get. Regressionsanalyserne giver her et nyt perspektiv på både de hjemlø-se borgeres sygelighed og brug af sundhedsydelser og spørgsmålet ombarrierer i mødet med sundhedsvæsenet.Selv når der kontrolleres for andre udsathedsfaktorer som mis-brug og psykisk sygdom og socioøkonomiske karakteristika, finder vistadig en højere sygelighed for en række sygdomme og et merforbrug afalmen læge, vagtlæge, indlæggelser og skadestuekontakter. Dette stemmeroverens med de hjemløse borgeres niveau af oversygelighed, men detbetyder samtidig ikke, at der ikke findes barrierer i den hjemløse borgersmøde med sundhedsvæsenet.Sådanne barrierer kan være personlige barrierer knyttet til ek-sempelvis misbrug og psykisk sygdom eller mistillid til systemet og mis-tro til, at man bliver behandlet ordentligt. Det kan også være administra-tive og organisatoriske barrierer i form af en mindre direkte og gennem-skuelig adgang til forskellige sundhedsudbydere som speciallæger, derkan afholde hjemløse borgere fra at tage kontakt til sundhedsvæsenet.Tallene tyder generelt på, at brugen af alment praktiserende læger ogskadestuer er forbundet med færrest barrierer for de hjemløse, mens derer flere barrierer forbundet med brug af tand- og speciallæger.Undersøgelsen viser, at hjemløshed, misbrug og psykisk sygdomhver især udgør betydelige risikofaktorer for sygelighed og er forbundetmed en højere brug af sundhedsydelser, og at disse udsathedsfaktorer må

ses i tæt sammenhæng. Den markante oversygelighed i gruppen af hjem-løse borgere peger generelt på et behov for at medtænke en sundheds-mæssig dimension i den sociale støtte til disse borgere. Her kan der pegespå de gode erfaringer fra den nationale hjemløsestrategi med brugen afforskellige bostøttemetoder til hjemløse, der genhuses i egen bolig.Den såkaldte ACT-indsats (Assertive Community Treatment),der er afprøvet i København, er særligt velegnet til gruppen af hjemløsemed komplekse støttebehov, herunder navnlig gruppen af psykisk sygemisbrugere. Her varetages den sociale støtte til hjemløse borgere, dergenhuses i egen bolig, af et multidisciplinært støtteteam, der både omfat-ter socialpædagoger, sygeplejerske, psykiater, misbrugsbehandler samtmedarbejdere med myndighedskompetence fra henholdsvis socialcenterog jobcenter. Resultaterne fra hjemløsestrategien og afprøvningen afACT-metoden viser, at denne metode har en særlig styrke, ved at densamtænker den socialfaglige og sundhedsmæssige dimension i en samlethelhedsorienteret indsats, der tilpasses borgerens individuelle behov(Benjaminsen & Lauritzen, 2013; Rambøll & SFI, 2013).Også ICM-metoden (Intensive Case Management) er velegnet tilhjemløse med et langvarigt behov for social støtte, idet case-managerenkan støtte op om og være tovholder for brugen af en række nødvendigebehandlingsindsatser, herunder både psykiatrisk behandling, misbrugs-behandling og behandling i det somatiske sundhedssystem (Rambøll &SFI, 2013).DATAGRUNDLAG

INDLEDNINGDenne rapport indeholder resultaterne af en registerundersøgelse af syg-domsmønstre og brug af sundhedsydelser blandt borgere, der har værethjemløse. Undersøgelsen er finansieret af Helsefonden og SFI – Det Na-tionale Forskningscenter for Velfærd.I undersøgelsen følger vi ca. 26.000 borgere, der var fyldt 18 år i1999, og som har været indskrevet på en § 110-boform for hjemløse iperioden 1999-2009. Vi belyser sygdomsmønstret og brug af sundheds-ydelser i denne gruppe sammenlignet med den øvrige befolkning vedhjælp af registerdata fra sundhedssystemet. Vi ser også på betydningen afandre udsathedsfaktorer, fx misbrug og psykisk sygdom.Et af hovedresultaterne er, at der er en oversygelighed i gruppenaf borgere, der har været hjemløse, også når der kontrolleres for en ræk-ke øvrige udsathedsfaktorer samt demografiske og socioøkonomiskeforhold. Samtidig viser undersøgelsen også et merforbrug af en rækkesundhedsydelser, herunder hospitalsindlæggelser, brug af almen lægesamt vagtlæge og skadestuer. Undersøgelsen peger på et potentiale for atstyrke den sundhedsmæssige dimension i den sociale indsats for borgere,der rammes af hjemløshed.

Populationen for denne undersøgelse er den voksne danske befolkning i1999. Denne grundpopulation opdeles i to populationer af henholdsvisborgere, der på et tidspunkt i løbet af perioden 1999-2009 har været ind-skrevet på en § 110-boform (boformer for hjemløse borgere) og den øv-rige befolkning.Til dannelse af hjemløsepopulationen har vi anvendt data fraAnkestyrelsen over borgere, der er blevet registreret i § 110-boformernesklientregistreringssystem i perioden 1999-2009. Undersøgelsen er endvi-dere baseret på registerdata fra bl.a. Landspatientregistret, Det Psykiatri-ske Centrale Forskningsregister (Mors m.fl., 2011), Register over stof-misbrugere i behandling (SIB) og Sygesikringsregistret. Ved at sammen-køre disse registre er det muligt at skabe de bedst mulige mål for bådestof- og alkoholmisbrug samt psykisk og fysisk sygdom. Sygesikringsregi-stret gør det muligt at undersøge hele populationens brug af sundheds-ydelser i hele det almene sundhedssystem.Analyserne af de hjemløse borgeres sygelighed baserer sig på pe-rioden fra 1999 til 2009, mens analyserne af de hjemløse borgeres brug afsundhedsydelser baserer sig på perioden fra 2005 til 2009, grundet et da-tabrud mellem 2004 og 2005.Selve analyserne består først af en deskriptiv analyse, hvor hen-holdsvis hjemløsegruppens og den øvrige befolknings risiko for forskelligesygdomme sammenlignes. Efterfølgende anvender vi multivariate analyser,hvor vi kontrollerer for andre udsathedsfaktorer som misbrug og psykisksygdom samt en række socioøkonomiske forhold. Samme fremgangsmådeanvendes i forhold til brugen af forskellige sundhedsydelser.Undersøgelsen adskiller sig fra de fleste andre studier på områ-det ved vores brug af registerdata, og ved at vi har en stor population iform af hele befolkningen og oplysninger om sygdom og brug af sund-hedsydelser fra hele det almene sundhedssystem. Der er dog også denulempe, at vi ved anvendelsen af registerdata ikke indfanger de sygdom-me, der ikke bliver behandlet i det almene sundhedssystem og dermedikke registreres. Det kan derfor antages, at der særligt for de hjemløseborgere kan være en underestimering i forekomsten af kroniske – og an-dre ikke-akutte – sygdomme, hvor symptomerne viser sig over en længe-re periode.

Vi måler i denne undersøgelse hjemløshed ved, om man har været ind-skrevet på en § 110-boform i perioden 1999-2009. Ifølge den definitionaf hjemløshed, der benyttes i de nationale kortlægninger, omfatter hjem-løshed også andre hjemløshedssituationer, såsom at overnatte på gaden,på natvarmestuer eller midlertidigt hos familie og venner. Der kan såle-des være borgere, som har været hjemløse i perioden, men som ikke harbenyttet § 110-boformerne. Imidlertid peger resultaterne fra de nationalekortlægninger på, at en betydelig del af fx gadesoverne og natvarmestue-brugerne på et tidspunkt benytter § 110-boformerne. Når vi måler hjem-løsheden ved brug af § 110-boformerne over en meget lang periode på11 år, antager vi derfor, at dette mål opfanger en betydelig af de borgere,der har befundet sig i en hjemløshedssituation i et eller flere tidsrum iperioden.I alt har ca. 0,6 pct. af den voksne befolkning i 1999 været ind-skrevet på en § 110-boform på et tidspunkt i løbet af perioden 1999-2009. Blandt mænd er tallet 1,0 pct., og blandt kvinder er det 0,3 pct., derhar været indskrevet på en § 110-boform.Hjemløshedens omfang og karakter varierer blandt de hjemløseborgere. Således er der en stor andel af hjemløsegruppen, der kun harværet indskrevet på et herberg i få og kortere perioder. Samtidig findesder en anden gruppe af hjemløse borgere, der har flere og længere perio-der i hjemløshed.Blandt de hjemløse borgere er de yngre aldersgrupper og særligtde 30-49-årige overrepræsenterede. Omvendt er andelen af ældre hjemlø-se borgere over 60 år meget lav. Kun godt 3 pct. af de hjemløse borgere,uanset køn, er 60 år eller ældre, mens denne andel for den øvrige befolk-ning er 23 pct. for mænd og 29 pct. for kvinder.Disse forskelle i køn og alder mellem hjemløsegruppen og denøvrige befolkning har betydning, når sygdomsmønstrene i disse to popu-lationer skal sammenlignes. Derfor opgøres de deskriptive analyser afbåde sygelighed og brug af sundhedsydelser på køn og alder, ligesom viforetager aldersstandardiserede opgørelser. Grundet den meget lave an-del af hjemløse borgere på 60 år og derover begrænses analyserne tilgruppen af 18-59-årige.

Psykisk sygdom og misbrug af alkohol og stoffer er udbredt blandt dehjemløse borgere og er således faktorer, der er medvirkende til at for-stærke denne gruppes udsathed. I perioden 1999-2009 er 45 pct. af dehjemløse mænd blevet registreret med en psykisk lidelse og 72 pct. medet misbrug, mens de tilsvarende tal for kvinder er henholdsvis 59 pct. og74 pct. Psykisk sygdom, og særligt skizofreni/psykose-diagnoser, er rela-tivt mere udbredt blandt de yngre aldersgrupper i hjemløsepopulationen,mens andelen med et misbrug er nogenlunde konstant på tværs af bådekøn og alder blandt de hjemløse borgere. Der ses dog store forskelle ikarakteren af misbruget på tværs af alder. Stofmisbrug ses i højere gradblandt de yngre aldersgrupper, mens der er flest med et alkoholmisbrugblandt de midaldrende og ældre hjemløse.Der findes en stærk sammenhæng mellem misbrug og psykisksygdom blandt hjemløse borgere. Således er andelen med et misbrug væ-sentligt højere blandt de hjemløse borgere, der samtidig lider af en psykisksygdom end blandt de hjemløse borgere, der ikke har en psykisk sygdom.Det er således en stærk sammenhæng mellem forekomsten afhjemløshed, psykisk sygdom og misbrug. At være udsat for en af de trefaktorer hjemløshed, misbrug eller psykisk sygdom øger således statistiskset sandsynligheden for, at man er udsat for mindst én af de to andre.

De hjemløse borgere er generelt mere udsatte sammenlignet med denøvrige befolkning i forhold til stort set alle undersøgte sygdomme.Særligt i forhold til infektionssygdomme som hepatitis og tuber-kulose, hvor både hjemløse mænd og hjemløse kvinder har en markanthøjere risiko for at være smittet med disse sygdomme. Således er præva-lensen for disse sygdomme mere end 10 gange så høj blandt hjemløseborgere sammenlignet med den øvrige befolkning. For de hjemløsekvinder har også forgiftninger og hiv denne markant forhøjede prævalens.Også for en række andre sygdomme som eksempelvis blodforgiftning,epilepsi, KOL, lungebetændelse og hudinfektioner har hjemløse borgere

en relativ risiko1, der ligger mellem 3 og 10, når man sammenligner medden øvrige befolkning. For de øvrige undersøgte sygdomme, på nærsvulster, er den relative risiko mindre end 3, men højere end 1.Forskellen i sygelighed er større mellem hjemløse kvinder ogkvinder i den øvrige befolkning end mellem hjemløse mænd og mænd iden øvrige befolkning. Den største forskel mellem mænd og kvinder ioversygeligheden forbundet med hjemløshed findes for hiv, men ogsåfor hepatitis (herunder hepatitis C) er den relative risiko når vi sammen-ligner hjemløse med den øvrige befolkning markant højere for kvindersammenlignet med mænd.Alder er en anden faktor, der også spiller ind på den relative risi-ko forbundet med hjemløshed for både mænd og kvinder. Det er særligtde yngre aldersgrupper af hjemløse borgere, der har den højeste relativerisiko sammenlignet med de samme aldersgrupper i den øvrige befolk-ning. Den relative risiko er aftagende med alderen, i takt med at flere iden øvrige befolkning rammes af forskellige sygdomme med alderen.Samtidig er der en høj dødelighed i hjemløsegruppen, hvilket betyder, atde mest syge blandt de hjemløse kan være afgået ved døden allerede i enrelativt ung alder.I undersøgelsen af de hjemløse borgeres sygelighed tages deryderligere højde for øvrige udsathedsfaktorer i form af misbrug og psy-kisk sygdom. Resultaterne af disse regressionsanalyser peger på, at denobserverede oversygelighed blandt hjemløse borgere skyldes en kombi-nation af forskellige udsathedsfaktorer. Misbrug og psykisk sygdom bi-drager i høj grad til hjemløse borgeres oversygelighed. Stofmisbrug erhovedsageligt forbundet med en række infektionssygdomme som ek-sempelvis hepatitis og hiv, mens alkoholmisbrug og psykisk sygdom harsammenhæng med en bredere vifte af sygdomme.Selv når vi kontrollerer for misbrug og psykisk sygdom, alder,køn og en række andre socioøkonomiske forhold, finder vi imidlertidstadig, at hjemløshed i sig selv er forbundet med oversygelighed for enrække sygdomme. Den relative risiko bliver markant mindre, når vi kon-trollerer for ovennævnte faktorer, men er stadig signifikant højere end 2,for en række infektionssygdomme (tuberkulose for mænd og rosen, he-patitis og hiv for kvinder), mens den er højere end 1, men mindre end 2,

Den højere forekomst af en række sygdomme i gruppen af hjemløseborgere understreger relevansen af at undersøge disse borgeres brug afsundhedsydelser. Netop på grund af de flere sundhedsproblemer blandthjemløse borgere kunne man forvente, at denne gruppe bruger sund-hedsydelser mere end den øvrige befolkning. Omvendt kunne det ogsåtænkes, at personlige og/eller systemiske barrierer kan begrænse brugenaf sundhedsydelser blandt de hjemløse borgere. Sådanne barrierer kanmedvirke til, at hjemløse borgere ikke får den nødvendige behandling,hvilket kan forværre den hjemløse borgers sundhedssituation yderligere.I forhold til de hjemløse borgeres brug af sundhedsydelser i pe-rioden 2005-2009 finder vi, at hjemløse borgere bruger de fleste af dissesundhedsydelser mere end den øvrige befolkning.For både hjemløse borgere og den øvrige befolkning er almenpraktiserende læge den hyppigst benyttede sundhedsydelse. Almen lægeudgør således mere end to tredjedele af det samlede antal kontakter forbegge grupper, dog en større andel af det samlede antal kontakter for dehjemløse borgere. Derimod udgør brugen af speciallæger og tandlæger enrelativt mindre andel af de samlede kontakter blandt de hjemløse borgereend i den øvrige befolkning. Samlet set udgør disse to sundhedsydelser20 pct. af den øvrige befolknings samlede antal kontakter til sundheds-ydelser mod 6 pct. blandt hjemløse borgere.Når det gælder det sekundære sundhedssystem, som består af sy-gehusene, herunder skadestuer og ambulatorier, udgør denne del af sund-hedsvæsenet en relativt større andel af den samlede brug af sundhedsydel-ser blandt hjemløse borgere sammenlignet med den øvrige befolkning.Dette skyldes, at hjemløse borgere bruger skadestuen relativt mere og ind-lægges relativt oftere sammenlignet med den øvrige befolkning.Når der tages højde for en forskellige alderssammensætning igruppen af borgere, der har været hjemløse, og den øvrige befolkning, erder et markant merforbrug af sundhedsydelser i gruppen af borgere, derhar været hjemløse. Både blandt mænd og kvinder, der har været hjemlø-se, er antallet af hospitalsindlæggelser ca. 5 gange højere end i den øvrige

befolkning, mens antallet af skadestuekontakter for mændene er 5 gangehøjere og for kvinderne 7 gange højere end i den øvrige befolkning. An-tallet af kontakter til almen læge er ca. 2,5 gange højere for både mændog kvinder, der har været hjemløse, mens antallet af kontakter til vagtlæ-ge er ca. 4 gange højere for mænd og 5 gange højere for kvinder, der harværet hjemløse, end i den øvrige befolkning.Derimod er antallet af kontakter til tandlæge kun en tredjedel formænd og ca. halvdelen for kvinder, der har været hjemløse, sammenlig-net med den øvrige befolkning. Antallet af kontakter til speciallæge liggerderimod for både mænd og kvinder, der har været hjemløse, på sammeniveau som den øvrige befolkning, vel at mærke når der ikke kontrolleresfor øvrige risikofaktorer.Hjemløse kvinder bruger i gennemsnit de forskellige sundheds-ydelser mere og har flere kontakter sammenlignet med hjemløse mænd.Disse tendenser kan dog også genfindes i den øvrige befolkning.Når der kontrolleres for andre udsathedsfaktorer som misbrugog psykisk sygdom samt køn, alder og socioøkonomiske forhold, viseranalyserne, at hjemløshed stadig er forbundet med et merforbrug af al-men læge, vagtlæge, indlæggelse og skadestuekontakt på mellem 22-74pct. Endvidere viser analyserne, at udsathedsfaktorerne misbrug og psy-kisk sygdom i høj grad er forbundet med et merforbrug af sundhedsydel-ser i både den primære og sekundære sundhedssektor. Hjemløshed erderimod ikke længere forbundet med et merforbrug af ambulante ydelserefter kontrol for andre faktorer. Samtidig ligger forbruget af special- ogtandlæge på et lavere niveau for hjemløse borgere sammenlignet medden øvrige befolkning.Således findes der stadig et merforbrug af de sundhedsydelser,hvortil der er mest direkte adgang, også når der kontrolleres for andrefaktorer. Samtidig tyder analyseresultaterne på, at de stærkeste barriererfor hjemløse borgere i mødet med sundhedsvæsenet findes blandt demest specialiserede sundhedsydelser som ambulante ydelser, speciallægeog tandlæge.

hensyn til køn og alder og beskriver omfanget af hjemløsheden. I kapitel4 belyser vi forekomsten af misbrug og psykisk sygdom i hjemløsepopu-lationen. I kapitel 5 analyserer vi forekomsten af fysiske sygdomme i un-dersøgelsespopulationen af hjemløse borgere. Denne gruppe borgeressygdomsmønster sammenligner vi med den øvrige befolkning, og desu-den undersøger vi, hvilken betydning andre udsathedsfaktorer som mis-brug og psykisk sygdom har for hjemløse borgeres sygdomsmønster. Ikapitel 6 analyserer vi de hjemløse borgeres brug af sundhedsydelser,som sammenlignes med den øvrige befolkning, og vi analyserer sam-menhængen mellem hjemløshed og brug af sundhedsydelser, når der ta-ges højde for andre udsathedsfaktorer og for socioøkonomiske forhold.

Denne undersøgelse af hjemløse borgeres sygelighed og brug af sund-hedsydelser baserer sig på registerdata. Vi anvender en registerdatabasebaseret på data fra Danmarks Statistik for hele den voksne danske be-folkning i 1999. Grundpopulationen er således 4.237.451 personer på 18år og derover i 1999. Denne registerdatabase samkøres med en databaseover brugere af § 110-boformer (herberger og forsorgshjem) for perio-den 1999-2009, som vi har fået stillet til rådighed af Ankestyrelsen. Ud afgrundpopulationen af voksne personer i 1999 er der 26.080 personer,som har været indskrevet på en § 110-boform over perioden på 11 år.Til databasen knyttes endvidere oplysninger fra en række andreregistre. Analysen af hjemløse borgeres sygelighed og brug af sundheds-

ydelser baserer sig således på data fra Landspatientregistret2, Sygesikrings-registret3, Registret over stofmisbrugere i behandling4og Det PsykiatriskeCentrale Forskningsregister5(Mors, Perto & Mortensen, 2011), ligesom vii analyserne anvender en række øvrige datasæt fra Danmarks Statistiks re-gisterdatabaser. Tilgangen til data er foregået gennem Danmarks Statistiksforskerservice i form af anonymiserede individdata, det vil sige, at det ikkeer muligt at identificere enkeltindivider i datasættet.På baggrund af data fra disse registre belyser vi forekomsten afsygdomme og brugen af sundhedsydelser over en periode på 11 år fra1999 til 2009. Vi ser både på forekomsten af psykisk sygdom og misbrugblandt de hjemløse borgere og på forekomsten af fysiske sygdomme, og visammenligner med den øvrige befolkning. Vi ser også på psykisk sygdomog misbrug som medvirkende faktorer til fysisk sygdom, og vi foretager ien statistisk model for hele befolkningen en samlet kontrol for betydnin-gen af hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug samt en række øvrige fak-torer for risikoen for fysisk sygdom og for brugen af sundhedsydelser.

2. Landspatientregistret indeholder oplysninger fra sygehusvæsenet om antallet af indlæggelser, am-bulante kontakter, skadestuebesøg og diagnosticerede sygdomme for alle danske statsborgere.3. Sygesikringsregistret indeholder oplysninger om alle kontakter til almen læge, tandlæge og special-læge for alle danske statsborgere.4. Registret over stofmisbrugere i behandling er indhentet fra Statens Seruminstitut og indeholderoplysninger om alle stofmisbrugere, der er i behandling for stofmisbrug.5. Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister indeholder oplysninger om antallet af psykiatriskeindlæggelser, ambulante kontakter, skadestuebesøg og psykiatriske diagnoser for alle danskestatsborgere.

Til at danne hjemløsepopulationen har vi indhentet data om brug af §110-boformer fra Ankestyrelsen. Disse oplysninger stammer fra klient-registreringssystemet på landets § 110-boformer (herberger og forsorgs-hjem).6Herfra har vi data for alle registrerede indskrivninger i perioden1999-2009. Alle personer, der mindst én gang i perioden har været ind-skrevet på et herberg, er i undersøgelsen kodet som hjemløse borgere,uanset hvor kort eller lang en periode der har været tale om. Ud afgrundpopulationen, der udgøres af alle voksne personer over 18 år i 1999,er der 26.080, som mindst én gang i perioden 1999-2009 har været ind-skrevet på et herberg.Vi udelader en gruppe af kvinder på de københavnske kvindekri-secentre, som indgår i § 110-statistikken, da nogle af de københavnskekvindekrisecentre har en delt krisecenter- og herbergsfunktion. For dissekvinder er det ikke muligt at skelne mellem, om opholdet skyldes hjem-løshed eller fx vold i familien. Her vurderer vi, at det er vigtigt, at hjem-løsegruppen ikke indeholder ”falske positive”, det vil sige borgere, somikke er hjemløse, da det kan bidrage til at undervurdere sygeligheden ihjemløsegruppen.Gruppen af borgere, der indskrives på § 110-boformerne, udgørgenerelt en betydelig del af de borgere, der i Danmark rammes af hjemløs-hed. I de nationale kortlægninger af hjemløshed er der anvendt en definiti-on af hjemløshed, som sondrer mellem otte forskellige hjemløshedssituati-oner (Benjaminsen & Lauritzen, 2013). Disse otte hjemløshedssituationerer følgende:•••

I de nationale kortlægninger af hjemløshed udgør gruppen af herbergs-brugere ca. 35-40 pct. af alle de hjemløse borgere, som er opgjort i kort-lægningerne (Benjaminsen, 2009; Benjaminsen & Christensen, 2007;Benjaminsen & Lauritzen, 2013; Lauritzen, Boje-Kovacs & Benjaminsen,2011). Samtidig er der dog en betydelig del af gadesoverne og brugerneaf natvarmestuer, der i løbet af optællingsugen også benytter § 110-boformerne, og det er således knap halvdelen af alle hjemløse, der opgø-res i kortlægningerne, der har benyttet § 110-boformerne i løbet af optæl-lingsugen. Boformsbrugerne udgør således en betydelig del af de hjemlø-se, men dog ikke hele gruppen.Vi afgrænser i indeværende undersøgelse som nævnt hjemløse-gruppen til at være de borgere, der har anvendt § 110-boformerne. Herantager vi, at der, når vi ser på en flerårig periode, vil være en betydeligdel af de borgere, der rammes af hjemløshed, der på et eller andet tids-punkt vil benytte boformerne. Vi understreger dog samtidig, at der ogsåvil være hjemløse, der ikke indgår i denne afgrænsning. Vi opfanger såle-des en gruppe, der ikke – eller kun i begrænset omfang – har haft mulig-hed for fx at overnatte hos familie og venner. Det betyder, at der også iden gruppe, vi opgør, som i den øvrige befolkning vil være borgere, derhar oplevet hjemløshed i perioden, men som således optræder som ”fal-ske negative”. I kapitel 3 giver vi en nærmere karakteristik af gruppen afborgere, der har været indskrevet på en § 110-boform.MISBRUG

Oplysninger om misbrug blandt de hjemløse borgere og i den øvrige be-folkning generelt stammer fra Register over stofmisbrugere i behandling,Landspatientregistret og Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister. Viskelner mellem alkoholmisbrug og stofmisbrug, hvor stofmisbrug kanvære et misbrug af hash og/eller af hårde stoffer (fx heroin, kokain ogamfetamin). Alle, der optræder i Register over stofmisbrugere i behand-ling, er kodet som havende et stofmisbrug.7Fra dette register har vi ogsåkodet alle, der opgiver et dagligt alkoholforbrug, som alkoholmisbrugere.7. I nogle tilfælde indeholder registrene en sondring mellem forskellige typer af stofmisbrug, mensandre registreringer ikke udspecificerer det anvendte stof. I den udstrækning det er muligt atskelne mellem misbrug af hash og af hårdere stoffer, så peger det på, at langt de fleste registre-ringer af stofmisbrug dækker over misbrug af hårdere stoffer, og at dem, der registreres med ethashmisbrug, også ofte er registreret med et misbrug af hårdere stoffer. Man må altså formode,at individer, der udelukkende har et misbrug af hash, ikke i lige så høj grad bliver registreret medet misbrug. På grund af disse problemer med at udskille hashmisbrug fra misbrug af hårderestoffer opgør vi stofmisbrug som en samlet stofmisbrugsvariabel.

Fra Landspatientregistret og Det Psykiatriske Centrale Forskningsregisterkoder vi alle, der er blevet diagnosticeret med stofrelaterede psykiske li-delser og adfærdsforstyrrelser, som stofmisbrugere, og alle, der er blevetdiagnosticeret med alkoholrelaterede psykiske lidelser og adfærdsforstyr-relser, som alkoholmisbrugere. Fra Landspatientregistret koder vi desu-den en gruppe af alkohol- og stofrelaterede somatiske sygdomme og ad-ministrative koder som indikatorer på misbrug. Tabel 2.1 giver et over-blik over, hvilke sygdomme med tilhørende ICD-10-koder der kodessom henholdsvis alkohol- og stofmisbrug.TABEL 2.1Sygdomme, der kodes som alkohol- og stofmisbrug, med tilhørende ICD-10-koder fra Landspatientregistret.KodningICD-10-kodeAlkoholmisbrug E24.4F10.0-F10.9G31.2, G62.1, G72.1I42.6K29.2, K70, K85.2,K86.0T51.0-T51.9Z50.2, Z71.4, Z72.1StofmisbrugF11.0-F16.9, F18.0-F19.9R78.1-R78.4T40.0-T40.9IndholdAlkoholinduceret pseudo-Cushings syndromPsykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelserforårsaget af brug af alkoholNervesygdomme forårsaget af alkoholAlkoholisk kardiomyopatiFordøjelsessygdomme forårsaget af alkohol (inkl. alko-holisk leversygdom)Forgiftning med alkoholKontakt mhp. genoptræning efter alkoholmisbrug, Råd-givning og kontrol ved alkoholmisbrug, Problem medalkoholforbrug (i forbindelse med livsstil)Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelserforårsaget af brug af psykoaktive stoffer (ekskl. alkoholog tobak)Påvisning af morfika, kokain, hallucinogener eller andrenarkotika i blodetForgiftninger med opioider, kokain og hallucinogener

Ud af grundpopulationen, der udgøres af alle voksne personer over 18 åri 1999, er der 140.651, som mindst én gang i perioden 1999-2009 er ble-vet registreret med en indikator på et alkoholmisbrug. 123.692 er blevetregistreret i Landspatientregistret, 48.530 er blevet registreret i Det Psy-kiatriske Centrale Forskningsregister, og 1.875 er blevet registreret i Re-gister over stofmisbrugere i behandling. Det betyder, at der er et væsent-ligt overlap mellem registreringer i de tre registre.Ud af grundpopulationen er der 49.606, som mindst én gang iperioden 1999-2009 er blevet registreret med en indikator på et stofmis-brug. 24.015 er blevet registreret i Landspatientregistret, 22.047 er blevetregistreret i Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister, og 23.470 er

Oplysninger om psykisk sygdom henter vi fra Det Psykiatriske CentraleForskningsregister og Landspatientregistret. Vi skelner mellem en gruppeaf de sværeste psykiske lidelser bestående af skizofreni, skizotypisk sinds-lidelse og psykoser, som vi kalder ”skizofreni/psykose” (ICD-10: F20.0-F29.9) og en gruppe af ”andre psykiske lidelser” (ICD-10: F00-F99.9ekskl. F20.0-F29.9 og ekskl. misbrugskoderne F10.0-F10.9, F11.0-F16.9,F18.0-F19.9). ”Andre psykiske lidelser” udgør dermed en bred vifte aføvrige psykiatriske diagnoser (fx depression, stress-relaterede lidelser,spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser). I de deskriptive analyseraf psykisk sygdom i hjemløsegruppen (kapitel 3) anvender vi denne skel-nen mellem skizofreni/psykose og øvrige psykiske lidelser. I de efterføl-gende analyser af hjemløse borgeres sygdomsmønster og brug af sund-hedsydelser slår vi de to kategorier sammen og anvender dermed et sam-let mål for psykisk sygdom.TABEL 2.2Psykiske sygdomme, der kodes som psykose/skizofreni og andre psykiske lidelser,med tilhørende ICD-10-koder fra Landspatientregistret og Det Psykiatriske Cen-trale Forskningsregister.KodningSkizofreni/psykoseAndre psykiskelidelserICD-10-kodeF20-F29.9F00-99.9 (ekskl.F20-F29.9, F10-F10.9, F11-F16.9,F18-F19.9,)IndholdSkizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser,akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psy-koserPsykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser (ekskl.skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser,akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psy-koser samt psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyr-relser forårsaget af brug af alkohol eller psykoaktive stof-fer)

med skizofreni/psykose, kan genfindes i Det Psykiatriske CentraleForskningsregister med samme diagnose.Ud af grundpopulationen er der endvidere 394.743, som mindstén gang i perioden 1999-2009 er blevet diagnosticeret med andre psyki-ske lidelser. 262.888 er blevet registreret i Det Psykiatriske CentraleForskningsregister og 238.361 i Landspatientregistret. Der er med andreord et vist overlap mellem registreringer i de to registre.Ud af grundpopulationen er der i alt 413.999, der mindst éngang i perioden 1999-2009 er blevet registreret med en psykiatrisk diag-nose, hvorfor der er et vist overlap mellem de to grupper af psykiatriskediagnoser (skizofreni/psykose og andre psykiske lidelser). I analysernedefinerer vi dog de to grupper som gensidigt udelukkende, det vil sige, atborgere, som har fået skizofreni/psykose-diagnoser, er opgjort i dennegruppe og indgår således ikke i gruppen med øvrige psykiske sygdomme.Af de 413.999 personer, der mindst én gang i perioden er registreret meden psykisk sygdom, er det således 49.410 personer, der er opgjort i grup-pen, der mindst én gang er blevet diagnosticeret med skizofreni/psykose,mens 364.589 personer er opgjort i gruppen, der er registreret med øvrigpsykisk sygdom, men ikke skizofreni/psykose.FYSISK SYGDOM

TABEL 2.3Undersøgte sygdomsgrupper med tilhørende ICD-10-koder.SygdomsgrupperInfektionssygdommeTuberkuloseBlodforgiftningRosenHepatitisHepatitis CHivSvulsterKræftsygdommeBlodsygdommeBlodmangelStofskiftesygdommeDiabetesNervesygdommeEpilepsiØjensygdommeØresygdommeKredsløbssygdommeLungesygdommeLungebetændelseKOLFordøjelsessygdommeHudsygdommeHudinfektionSygdomme i bevægeap-paratetNyre- og urinvejssyg-dommeSkaderForgiftningerICD-10-kodeA00- B99.9A15-A19.9A40-A41.9A46-A46.9B15-B19.9B17.1, B18.2B20-B24.9C00-D48.9C00-C96.9D50-D89.9D50-D53.9E00-E90.9 (ekskl.E24.4)E10-E14.9G00-G99.9 (ekskl.G31.2, G62.1 G72.1 )G40-G40.9H00-H59.9H60-H95.9I00-I99.9 (ekskl.I42.6)J00-J99.9J09-J18.9J41-J44.9K00-K93.9 (ekskl.K29.2, K70, K85.2,K86.0)L00-L99.9IndholdBakterielle sygdomme, seksuelt overførtesygdomme, svampe- og ormesygdomme mv.-Sepsis forårsaget af streptokokker og andrebakterier-Akut hepatitis og kronisk viral leverbetændelseAkut og kronisk viral hepatitis C-Kræftsygdomme, godartede neoplasmer, an-dre tumorer-Jernmangel, sygdomme i blod eller milt mv.Jernmangel, vitamin B12-mangel mv.Sukkersyge, underernæring, fedme, sygdommei skjoldbugskirtlen mv.Type 1- og type 2-diabetes og andre former fordiabetes.Meningitis, Parkinsons, migræne, søvnforstyr-relser mv.-Grå og grøn stær, blindhed mv.Øre- og mellemørebetændelse mv.Forhøjet blodtryk, åreforkalkning, hjertestopmv.Infektioner i luftvejene, influenza, lungebe-tændelse, forkølelse mv.-Kronisk bronkitis, kronisk obstruktiv lungesyg-dom mv.Sygdomme i mave, tarme, spiserør, lever, mv.

Analysen af de hjemløse borgeres brug af sundhedsvæsenet er i indevæ-rende undersøgelse afgrænset til brugen af den somatiske del af sund-hedsvæsenet. Oplysningerne om brug af sundhedsvæsenet henter vi fraLandspatientregistret og Sygesikringsregistret. Fra Landspatientregistrethenter vi oplysninger om antallet af kontakter til sygehusvæsenet. Vi kanher skelne mellem indlæggelser, ambulante kontakter og skadestuebesøg.Fra Sygesikringsregistret henter vi oplysninger om antallet af kontakter tilalmen læge, vagtlæge, speciallæge og tandlæge.9På grund af et databrud i Sygesikringsregistret, der gør perioder-ne før og efter 2005 vanskelige at sammenligne, begrænser vi undersø-gelsen af brugen af sundhedsydelser til perioden 2005-2009. For denneperiode akkumulerer vi antallet af forskellige ydelser, som hvert individhar benyttet, og dividerer denne sum med antallet af år, som hvert indi-vid optræder i befolkningsregistret i samme periode. Dermed beskriver viden gennemsnitlige årlige brug af forskellige sundhedsydelser.SOCIOØKONOMISKE FAKTORER OG ANDREBAGGRUNDSVARIABLE

Ud over de centrale variable, der drejer sig om hjemløshed, misbrug, psy-kisk sygdom, somatisk sygdom samt brug af sundhedsydelser, benytter viogså en række øvrige variable i vores regressionsanalyser. Det er variablefor køn og alder, etnicitet, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og civil-stand, der hentes fra en række registre hos Danmarks Statistik.8. Vi har afprøvet en kodning af de misbrugsrelaterede sygdomme som fysisk sygdom i stedet formisbrug. I regressionsanalyser af sammenhængen mellem misbrug og fysisk sygdom finder vi ik-ke, at valget af placering af de misbrugsrelaterede sygdomme ændrer de uafhængige variables pa-rameterestimater væsentligt.9. Grupperingen af patienttyper er lavet som følger ud fra Landspatientregistret: Kode 0) Indlæggel-se. Kode 2) Ambulatorium. Kode 3) Skadestue. Grupperingen af ydergrupper fra Sygesikrings-registret er foretaget således: Kode 1-5) Almen læge. Kode 6-10) Vagtlæge. Kode 11-37) Special-læge. Kode 38-40) Tandlæge.

Etnicitet opgøres i tre kategorier – indvandrere, efterkommereog personer med dansk oprindelse. Uddannelse kodes i fire kategorier –1) folkeskoleuddannelse, 2) kort videregående eller erhvervsfaglig ud-dannelse, 3) mellemlang eller lang videregående uddannelse og 4) uoplystuddannelse. Arbejdsmarkedstilknytning kodes i to kategorier efter, hvor-vidt man er i beskæftigelse eller ej. Civilstand kodes ligeledes i to katego-rier efter, hvorvidt man er enlig (ugift, fraskilt, enke) eller bor sammenmed en partner (gift, samlevende, samboende). Disse ekstra baggrunds-variable til brug i regressionsanalyserne er alle registreret i 1999.

Undersøgelsens population er som nævnt den voksne danske befolkningi 1999, som er 18 år og opefter. Det svarer til 4.237.451 individer. Dennegrundpopulation opdeles i to populationer efter, hvorvidt man i perioden1999-2009 har været indskrevet ved en § 110-boform eller ej. Dermedudgør gruppen af hjemløse borgere 26.080 personer, og den øvrige be-folkning udgør 4.211.371 personer.De hjemløse borgere og den øvrige befolkning analyserer vi medhensyn til misbrug, psykisk sygdom og somatisk sygdom i perioden1999-2009. Deres brug af sundhedsydelser analyserer vi for perioden2005-2009. Registreringerne af sygelighed og brug af sundhedsydelserakkumuleres over undersøgelsesperioderne, og vi foretager analyser af,hvorvidt hjemløse borgeres sygelighed i 1999-2009 og brug af sundheds-ydelser i 2005-2009 adskiller sig fra den øvrige befolknings sygelighed ogbrug af sundhedsydelser i samme perioder.STATISTISKE ANALYSER

Vi udregner også aldersstandardiserede RR-værdier for hen-holdsvis mænd og kvinder. Da risikoen for de fleste sygdomme varierermed alder, og da der er stor forskel i alderssammensætningen mellem deborgere, der har været hjemløse, og den øvrige befolkning, er det vigtigtat aldersstandardisere, når de hjemløse borgeres sygdomsmønster skalsammenlignes med den øvrige befolkning. Standardiseringen er baseretpå aldersgrupperne 18-29, 30-39, 40-49, 50-59, 60-69 og 70+ år. Vedaldersstandardiseringen sammenligner vi det observerede antal sygeblandt de hjemløse borgere i perioden 1999-2009 med det forventedeantal syge i samme periode. Udregningen af det forventede antal sygesker på baggrund af andelen af syge i den øvrige befolkning og falder ifire trin, der udføres separat for mænd og kvinder:A) Både de hjemløse borgere og den øvrige befolkning opdeles i al-dersgrupper.B) For hver aldersgruppe i den øvrige befolkning udregnes andelen afsyge i perioden 1999-2009.C) Disse andele ganges med antallet af hjemløse borgere i hver alders-gruppe. Dermed får vi det forventede antal syge for hver alders-gruppe blandt de hjemløse borgere.D) Antallet fra C) summeres hen over aldersgrupperne for at få detsamlede forventede antal syge.Det observerede antal syge blandt de hjemløse borgere divideres med detforventede antal syge fra D), hvilket giver os den aldersstandardiseredeRR-værdi forbundet med hjemløshed for hver sygdom.Analyserne af brugen af sundhedsydelser forløber på nogenlun-de samme vis. Her benyttes incidens-risiko-ratioer (IRR) som relativt målmellem de hjemløse borgere og den øvrige befolkning. Det vil sige, at viundersøger, hvor mange gange hyppigere hjemløse borgere benytter for-skellige sundhedsydelser sammenlignet med den øvrige befolkning. HvisIRR-værdien er større end 1, er der således tale om et merforbrug blandtde hjemløse borgere. Disse mål aldersstandardiseres på samme vis som isygelighedsanalysen.Ud over disse deskriptive mål anvender vi også regressionsanaly-ser af hjemløse borgeres sygelighed og brug af sundhedsydelser. Dettegør vi for at kontrollere, hvordan sammenhængen mellem hjemløshed ogsygelighed og mellem hjemløshed og brug af sundhedsydelser påvirkes af

andre faktorer såsom misbrug, psykisk sygdom og socioøkonomiske for-hold. Vi ønsker at opgøre den relative risiko forbundet med hjemløshed,når alle disse andre faktorer holdes konstante.I sygelighedsanalyserne anvender vi en såkaldt log-binomial-model, da den kan udregne RR-værdier for de uafhængige variable meden binær afhængig variabel. I visse tilfælde10konvergerer denne modelsiterationsproces dog ikke, hvilket betyder, at den ikke giver et resultat. Idisse tilfælde benyttes i stedet en såkaldt robust Poisson-model, der erdet bedste alternativ (Deddens & Petersen, 2008, s. 504-505). Disse toforskellige modeller giver marginalt forskellige, men sammenligneligeresultater. Den robuste Poisson-models estimater er dog forbundet medstørre standardfejl, hvorfor log-binomial-modellen foretrækkes i ud-gangspunktet.I analyserne af brugen af sundhedsydelser udgøres den afhængi-ge variabel af det årlige antal ydelser. Det vil sige, at vi her arbejder medtællevariable modsat de binære variable, vi anvender i sygelighedsanaly-serne. I denne model arbejder vi således med afhængige variable, somangiver det enkelte individs samlede brug af sundhedsydelser i perioden2005-2009 sat i forhold til antallet af år, som individet optræder i befolk-ningsregistret i samme periode. I sådanne tilfælde, hvor den afhængigevariabel er en tællevariabel, anvendes normalt Poisson-regression, mendenne model er baseret på antagelsen om, at variansen af den afhængigetællevariabel er lig med middelværdien, hvilket ikke er overholdt i vorestilfælde.11I stedet benytter vi en Negativ Binomial-model, type II, somtillader, at den afhængige variabels varians overstiger middelværdien(Verbeek, 2004, s. 225-227) med robust varians-estimering, der sørgerfor korrekt estimering af variansen i tilfælde af heteroskedasticitet.12

10. Dette gælder for mænds vedkommende for kredsløbssygdomme, lungesygdomme, lungebetæn-delse og skader. For kvinders vedkommende for hepatitis, lungebetændelse og skader.11. Dette har vi testet vha. den såkaldte ”deviance goodness-of-fit”-test, der afspejler, hvor godt datafølger en Poisson-fordeling. En signifikant test angiver et dårligt fit og betyder dermed, at manbør overveje alternativer såsom en negativ binominal-model.12. Heteroskedasticitet betegner den situation, hvor variansen på residualerne i en regressionsmodelikke er konstant over individer eller grupper. I tilfælde af heteroskedasticitet vil vores test ogkonfidensintervaller ikke længere være pålidelige, hvorfor det er afgørende, at den anvendteestimationsmetode kan tage højde for eventuel heteroskedasticitet.

Vi benytter en undersøgelsesperiode på 11 år (1999-2009) for at skabe etstærkt empirisk grundlag for studiet af hjemløse borgeres sygdomsmønsterog brug af sundhedsydelser. En lang undersøgelsesperiode gør, at vi får enstor hjemløsepopulation, der kan bære en underinddeling i de forskelligekombinationer af psykisk sygdom og misbrug samt køn og alder. Dermedundgår vi dannelsen af undergrupper, der er for små til pålidelige statistisketest. En stor hjemløsepopulation muliggør også, at vi kan undersøge ten-denser i sygdomme, der ikke er hyppigt forekommende, og som andre un-dersøgelser med mindre populationer derfor har haft svært ved at undersø-ge. Det er fx sjældne infektionssygdomme som hiv, hepatitis og tuberkulose.På trods af de mange fordele ved brug af registerdata som enstor undersøgelsespopulation og data fra hele sundhedssystemet er derogså metodiske udfordringer ved brugen af disse data. Vi indfanger medregisterdata sandsynligvis ikke alle de sygdomme, borgerne har haft, ogalle de sundhedsydelser, som de modtager.Særligt for de hjemløse borgere antager vi, at der kan være enunderestimering af omfanget af sygdomme. Der er således grund til atformode, at de hjemløse borgere ikke får behandlet alle deres helbreds-problemer, hvorfor man ved brugen af registerdata kan komme til at un-dervurdere de hjemløse borgeres sundhedsproblemer. IEvalueringsrapportfor Sundhedsprojektet(Københavns Kommune, 2005, s. 73-76) er resultaterfra en lægeundersøgelse og udtræk af registerdata fra Landspatientregi-steret for en lille gruppe af hjemløse misbrugere sammenlignet. Der erifølge denne undersøgelse en tendens til, at registerdataene i forhold tillægeundersøgelsen undervurderer sygdomme, som ikke er akutte, og somtager længere tid at diagnosticere. Det kan skyldes, at borgere, der befin-der sig i en akut hjemløshedssituation måske først og fremmest er opta-get af at få løst akutte problemer som skader og forgiftninger. ”Ikke-akutte sygdomme” giver ikke nødvendigvis betydelige gener før senere iet sygdomsforløb, og måske opsøger borgeren først lægen, når sygdom-men giver anledning til akutte smerter og ubehag. Det synes derfor plau-sibelt, at denne undersøgelse vil undervurdere bestemte sygdomme, somtidligt i et forløb giver få symptomer – fx hepatitis, hiv og kræftsygdom-me – i forhold til mere akutte problemer som fx skader og forgiftning.Der kan også ske en underregistrering af sygdomme i den øvrige befolk-ning. Sandsynligt er det dog, at denne undervurdering vil være mindre

for den almene befolkning end for de hjemløse borgere. Hvis dette ertilfældet, bliver det sværere at spore en signifikant forskel mellem dehjemløse borgere og den øvrige befolkning. Dette giver konservative testmed hensyn til sygdomme som hepatitis, hiv og kræftsygdomme, mensamtidig betyder det også, at der i de tilfælde, hvor der kan konstateresen forskel på den øvrige befolkning og hjemløse borgere, er stærke stati-stiske beviser for en forskel i helbredsstatus blandt de to grupper.Ligeledes kan der ske en underrapportering i brugen af sund-hedsydelser, idet en del sundhedsindsatser foregår uden for det almenesundhedssystem. En del herberger har fx tilknyttet en sygeplejerske, somkan hjælpe med mindre sundhedsproblemer som rensning af sår og på-lægning af bandage. De fleste helbredsproblemer kræver dog udstyr tilundersøgelser og mulighed for at tage prøver og udskrive medicin, hvil-ket vil kræve en kontakt til sundhedssystemet.Ligeledes skaber akkumulationen af sygdomsoplysninger over enlængere periode nogle udfordringer for fortolkningen af undersøgelsensresultater. Det er således ikke muligt at se nøjagtigt, hvornår misbruget,den psykiske sygdom eller den fysiske sygdom opstod i forhold til hjem-løsheden. Vi undersøger således ikke kausale sammenhænge mellem syg-dom og forskellige former for udsathed, men statistiske sammenhængemellem disse faktorer. De sammenhænge, vi finder imellem forskelligeformer for udsathed og sygelighed, vil ikke altid være umiddelbare sam-menhænge, idet der kan være flere år imellem hændelserne. Man kan fxdiskutere, om man med rette kan tale om en sammenhæng mellem enhjemløshedsperiode, der finder sted i 1999, og en sygdom, der registreresi 2009. Med vores kodning kan en sygdoms opståen og registrering til-med gå forud for hjemløsheden – der er således ligefrem en mulighed for,at sygdommen kan have været skyld i hjemløsheden. Vi anvender såledesikke tidsstrukturen i dataene, dvs. vi tillægger ikke tidspunktet for, hvor-når fx en sygdom eller et misbrug første gang diagnosticeres som væren-de udtryk for, hvornår sygdommen eller misbruget er opstået, da det vilvære at tillægge disse oplysninger for vidtgående betydning. Vi kan såle-des ikke vide, om en sygdom eller et misbrug er opstået på nogenlundesamme tid som den første registrering, da registreringen først og frem-mest er udtryk for en diagnosticering i forbindelse med, at borgeren haropsøgt behandling. Med en undersøgelsesperiode på 11 år begrænser vios således til at udtale os om nogle generelle sammenhænge imellem for-

skellige former for udsathed og sygdomsmønstre og hverken om kausali-teten imellem dem eller om deres direkte sammenhæng.En anden udfordring med en lang undersøgelsesperiode er, atikke alle, der findes i populationen i 1999, stadig findes i registrene i 2009.Figur 2.1 viser for henholdsvis mænd og kvinder andelen blandt dehjemløse borgere og i den øvrige befolkning, der ikke kan genfindes iBefolkningsregistret i 2009. De primære årsager til, at individer udgår afregistrene, er død og udvandring. Det fremgår af figurerne, at hjemløseborgere i højere grad end den øvrige befolkning udgår af registrene i lø-bet af undersøgelsesperioden. Det gælder særligt de ældre hjemløse bor-gere, hvilket hænger sammen med den overdødelighed, der i flere under-søgelser er blevet konstateret blandt hjemløse borgere (jf. Nielsen m.fl.,2011). Problemet med, at nogle individer ikke optræder i hele undersø-gelsesperioden er, at vi kan risikere at undervurdere deres sygelighed, idetman logisk nok kun kan registreres med en sygdom, hvis man er i live oger i Danmark.13

Denne undersøgelse adskiller sig fra de fleste andre studier af hjemløseborgere og sundhed ved undersøgelsens data. Hjemløse borgeres sund-hed undersøges typisk ved enten at lægeundersøge de hjemløse borgereeller ved at interviewe dem omkring deres sundhedstilstand og brug afsundhedsydelser (Halldin m.fl., 2001; Hwang & Bugeja, 2000; Snyder &Eisner, 2004). At foretage lægeundersøgelser er omkostningsfyldt, hvilkethar betydet, at man ved disse studier ofte har måttet begrænse undersø-gelsen til relativt få personer eller vælge kun at sætte fokus på en ellerflere specifikke sygdomme i modsætning til en omfattende helbredsun-dersøgelse. At benytte interview kan give nyttige informationer omkringde hjemløse borgeres opfattelse af eget helbred. Det er dog ikke sikkert,at borgeren kan huske sin egen sygdomshistorie, samt hvor ofte han/hunhar benyttet læge og sygehuse. Med et interview kan det derfor væresvært at få præcise og pålidelige oplysninger omkring brug af sundheds-væsenet og de sygdomme, borgeren har og/eller har haft.Nyere danske studier af hjemløse borgere og sundhed har over-vejende benyttet sig af spørgeskemaer og interview. I undersøgelsenUdaf hjemløshed(Geerdsen m.fl., 2005) blev det ud fra spørgeskemadatablandt 842 brugere af § 110-boformer (herberger og forsorgshjem) af-dækket, at helbredet opfattes som det væsentligste selvvurderede pro-blem blandt tidligere hjemløse borgere.I Rådet for Socialt UdsattesUndersøgelse af SUndhed og SYgelighedblandt socialt udsatte i Danmarkfra 2012 (herefter benævnt SUSY UDSAT2012) blev en overhyppighed af en række sygdomme afdækket i blandtandet en gruppe af hjemløse borgere, ligeledes på baggrund af spørge-skemadata (Pedersen m.fl., 2012). Resultaterne fra undersøgelsen var ba-seret på interview med 1.157 socialt udsatte borgere, bl.a. indsamlet påværesteder og varmestuer, hvoraf 340 af disse respondenter havde angi-vet, at de p.t. var hjemløse. Undersøgelsen var en gentagelse af en lig-nende undersøgelse foretaget 5 år forinden (Pedersen m.fl., 2008).Som nævnt baserer indeværende undersøgelse sig på registerdata,hvorved vi har den fordel at kunne anvende omfattende og pålideligedata omkring brugen af sundhedsvæsenet og diagnosticerede sygdomme

(Nickelsen, 2002). Samtidig har vi en stor undersøgelsespopulation afborgere, der har været hjemløse, ligesom vi kan benytte hele den øvrigebefolkning som sammenligningsgruppe og inddrage en række øvrige fak-torer som kontrolvariabler i analyserne.Der er kun få andre studier, der har beskæftiget sig med regi-sterdata i undersøgelser af hjemløse borgeres sygelighed og brug afsundhedsydelser. I en svensk registerbaseret undersøgelse fra 2009 un-dersøger Ulla Beijer og Sven Andréasson den registrerede sygelighed i enstørre hjemløsepopulation (Beijer & Andréasson, 2009). Data til dennepopulation stammer fra et registreringssystem, som de sociale myndighe-der i Stockholm fører over hjemløse borgere. For at forøge andelen afkvinder i hjemløsepopulationen er der desuden inkluderet registreringerfra et kvindeherberg i Stockholm. Der inddrages kun registreringer for etenkelt år, 1996, og kun for byen Stockholm, hvorfor undersøgelsen be-grænser sig til en population på 1.704 hjemløse borgere – 1.364 mænd og340 kvinder. Sygelighedsdata for de borgere, der på et tidspunkt i løbet af1996 er registret som hjemløse, er indhentet for perioden 1996-2002. Vihar i indeværende undersøgelse, i modsætning til Beijer og Andréasson,mulighed for at koble hjemløshed med information om psykisk sygdomog misbrug – faktorer, som er vigtige i en analyse af hjemløse borgeressygelighed. Samtidig inddrager vi en række socioøkonomiske faktorer,hvilket gør os bedre i stand til at kunne isolere betydningen af hjemløs-hed for sygelighed. Vores analyser baserer sig således på et større data-grundlag og indeholder betydeligt flere baggrundsoplysninger.I en dansk kontekst har Nielsen m.fl. (2011) ligeledes ved hjælpaf registerdata undersøgt dødeligheden blandt hjemløse borgere i Dan-mark sammenlignet med den øvrige befolkning (Nielsen m.fl., 2011).Undersøgelsespopulation var her personer over 16 år, der på et tidspunkti løbet af perioden fra 1. januar 1999 til 31. december 2009 havde væretindskrevet på et herberg mindst én gang. Dødeligheden blev analyseretseparat for forskellige grupper af hjemløse borgere afhængigt af forskelli-ge former for psykiske sygdom og misbrug. Definitionen af hjemløshed,undersøgelsesperioden og inklusionen af psykisk sygdom og misbrugsom centrale faktorer har fællestræk med indeværende undersøgelse. INielsen m.fl. (2011) undersøges dog ikke forekomsten af fysiske syg-domme samt brug af sundhedsydelser blandt de hjemløse borgere.Den eneste undersøgelse, som i en dansk kontekst har forsøgt atkortlægge socialt udsatte borgeres sygdomsmønster ved brug af register-

data, erSocialt udsattes brug af sundhedsvæsenetudgivet i 2010 af Rådet forSocialt Udsatte og Statens Institut for Folkesundhed (Juel m.fl., 2010).Undersøgelsen baserer sig på en population af 1.041 socialt udsatte per-soner fra spørgeskemaundersøgelsen SUSY UDSAT 2007 og dragersammenligninger med en gruppe af 20.640 repræsentativt udvalgte dan-skere på 16 år og opefter, som tidligere havde deltaget i Statens Institutfor Folkesundheds undersøgelse af sundhed og sygelighed i Danmark(Ekholm m.fl., 2006). Til undersøgelsen knyttes oplysninger fra Sygesik-ringsregistret og Landspatientregistret, og dermed belyses den registrere-de brug af en række forskellige sundhedsydelser over en årrække samtden registrerede sygelighed på somatiske sygehuse i gruppen af socialtudsatte i en sammenligning med kontrolgruppen. I undersøgelsens de-sign skelnes dog ikke mellem forskellige udsathedsfaktorer som fx hjem-løshed, misbrug eller sindslidelse. Der ses udelukkende på, hvordan soci-alt udsatte som en samlet gruppe har mønstre af sygelighed og brug afsundhedsydelser, som adskiller sig fra mønstrene i den øvrige befolkning.

Denne undersøgelse af hjemløse borgeres sygdomsmønster og brug afsundhedsydelser er baseret på registerdata. Populationen for indeværen-de undersøgelse er den voksne danske befolkning i 1999. Denne hoved-population opdeles i to populationer af henholdsvis borgere, der har væ-ret indskrevet på boformer for hjemløse (§ 110-boformer) i perioden1999-2009, og den øvrige befolkning.Til dannelse af hjemløsepopulationen har vi indhentet data fraAnkestyrelsen over borgere, der har været indskrevet på § 110-boformerne i 1999-2009. Disse oplysninger stammer fra klientregistre-ringssystemet på § 110-boformerne. Derudover indhenter vi data fraLandspatientregistret, Det Psykiatriske Centrale Forskningsregister ogRegister over stofmisbrugere i behandling, hvorfra oplysninger sammen-køres til at skabe de bedst mulige mål for alkohol- og stofmisbrug samtpsykisk og fysisk sygdom. Oplysninger om brug af sundhedsydelser ind-hentes fra Landspatientregistret og Sygesikringsregistret.Analyserne af hjemløse borgeres sygelighed baserer sig på perio-den 1999-2009, mens analyserne af hjemløse borgeres brug af sundheds-

ydelser pga. et databrud mellem 2004 og 2005 baserer sig på perioden2005-2009.Risikoen for forskellige sygdomme analyseres først gennem de-skriptive analyser, hvor vi sammenligner hjemløsegruppen med den øvri-ge befolkning, ligesom vi ser på forskellige grupper blandt de hjemløseborgere. Derefter anvender vi multivariate analyser, hvor der kontrolleresfor andre udsathedsfaktorer og socioøkonomiske forhold.Med denne undersøgelse adskiller vi os fra de fleste andre studi-er på området ved de data, vi anvender, både når det gælder afgrænsnin-gen af hjemløsepopulationen og brugen af sundhedsdata fra hele det al-mene sundhedssystem. Fordelene ved at anvende registerdata er, at viderved har en stor population i form af hele befolkningen og oplysningerom sygdom og brug af sundhedsydelser fra hele det almene sundhedssy-stem. Vi opfanger dog med registerdata ikke de sygdomme, som ikke erblevet diagnosticeret i det almene sundhedssystem, og som dermed ikkeregistreres, og hvor der særligt blandt de hjemløse borgere må antages atvære en underestimering i forekomsten af sygdomme, herunder navnligfor kroniske sygdomme, hvor symptomerne viser sig over en længereperiode.

Indeværende undersøgelse tager udgangspunkt i data for den voksnedanske befolkning på 18 år og derover i 1999, hvilket skaber en grund-population på 4.237.451 individer. Det vil sige, at når vi omtaler alders-gruppen af fx 18-29-årige, så er det gruppen af individer, der var mellem18 og 29 år i 1999, og som derfor var mellem 28 og 39 år, da undersøgel-sesperioden sluttede.Af grundpopulationens 4.237.451 individer har 26.080 været ind-skrevet på en § 110-boform på et tidspunkt i løbet af perioden 1999-2009.Det vil sige, at 0,6 pct. af den voksne danske befolkning i 1999 over en 11-års-periode til og med år 2009 har været indskrevet på en boform.

Det fremgår af tabel 3.1 og 3.2, at andelen af borgere, der har værethjemløse, er 1 pct. blandt den mandlige befolkning, mens den er nogetlavere, 0,3 pct., blandt kvinderne. Andelen er endvidere højest blandt deyngre aldersgrupper. Blandt mændene topper andelen af hjemløse hos de30-39-årige, hvor denne andel udgør 1,6 pct. Blandt kvinder topper an-delen i aldersgruppen 40-49 år, hvor andelen af hjemløse er 0,5 pct. An-delen af hjemløse borgere er mindst i de ældre aldersgrupper og megetlille blandt de ældste, der var 70 år og derover i 1999.TABEL 3.1Andelen af hjemløse mænd i befolkningen fordelt efter alder i 1999. Antal og pro-cent.18-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år70 år eller mereI altKilde: Egne beregninger.

Ud over at være præget af en skæv kønsfordeling er hjemløsegruppenogså præget af en skæv aldersfordeling sammenlignet med den generellebefolkning. Som allerede omtalt er det i de yngre aldersgrupper af be-folkningen, at forekomsten af hjemløshed er højest. Der er i hjemløse-gruppen en vis overrepræsentation af individer, der i 1999 var 18-29 år,men især de 30-39-årige og 40-49-årige er overrepræsenterede. Både formandlige og kvindelige hjemløse borgere udgør andelen af 30-49-årigesåledes mere end 60 pct. Omvendt er andelen af ældre hjemløse borgeremeget lav. Kun godt 3 pct. af de hjemløse borgere, uanset køn, er 60 år

eller ældre. Til sammenligning er andelen, der er 60 år eller ældre, i denøvrige befolkning 23 pct. for mænd og 29 pct. for kvinder. Det kan hæn-ge sammen med, at der er en høj dødelighed i hjemløsegruppen og såle-des en lavere levealder. Samtidig er der de senere år oprettet en del tilbudtil ældre hjemløse i form af alternative plejehjem, der er henvendt til bor-gere, der efter mange år med misbrug og hjemløshed ofte i en forholds-vis tidlig alder – fra 50-55-års-alderen – har udviklet plejebehov og sam-tidig stadig har et aktivt misbrug. Disse borgere vil således ikke længerefigurere blandt brugere af § 110-boformerne.

De 26.080 registrerede hjemløse borgere var gennemsnitligt indskrevet 222dage på herberg i perioden 1999-2009. Tallet er højest for mænd, 241 dage,og noget lavere for kvinder, 154 dage. Som det fremgår af figur 3.4, er deren stor spredning på antallet af dage indskrevet på herberg. Både for mændog kvinder er der en betydelig gruppe, der samlet set har opholdt sig højsten måned på herberg, henholdsvis 37 pct. af mændene og 47 pct. af kvin-derne. I den anden ende af skalaen er der dog også en gruppe, der samletset har overnattet mere end et år på herberg. Det er tilfældet for 20 pct. afmændene og en noget mindre andel, 11 pct., af kvinderne.

En stor del af de hjemløse borgere har kun været indskrevet påen § 110-boform i få og korte perioder. Samtidig er der en gruppe af per-soner, som har været indskrevet i flere og længere perioder. Det er isærblandt mændene, at vi finder de hyppige eller langvarige ophold.Forskelle i sammensætningen af køn og alder i hjemløsegruppenog den øvrige befolkning er faktorer, som kan have afgørende betydningfor disse gruppers sygdomsmønstre. Opdelingen af hjemløsegruppen ogden øvrige befolkning på køn og alder kommer derfor til at være gen-nemgående i de følgende analyser af sygelighed og brug af sundhedsydel-ser, ligesom vi foretager aldersstandardiserede opgørelser. Da andelen afhjemløse borgere over 60 år imidlertid er lille, vil undersøgelsespopulati-onen i en del opgørelser blive begrænset til gruppen af 18-59-årige.

PSYKISK SYGDOM OG MISBRUGI dette kapitel analyserer vi forekomsten af psykisk sygdom og misbrug ihjemløsegruppen. Disse udsathedsfaktorer er centrale i en undersøgelseaf hjemløses sygelighed af to årsager: Dels er psykisk sygdom og misbrugcentrale livsomstændigheder for mange hjemløse og er derfor en del afhjemløses sygdomsmønster på lige fod med fysisk sygdom, dels kan disseto udsathedsfaktorer spille en selvstændig rolle for risikoen for fysisksygdom. I en sammenligning af risikoen for fysiske sygdomme mellemgruppen af hjemløse og den øvrige befolkning bør der derfor tages højdefor psykisk sygdom og misbrug for at kunne klarlægge, i hvor høj grad eneventuel oversygelighed kan tilskrives hjemløsheden, eller om den ogsåer påvirket af andre udsathedsfaktorer.

Forekomsten af psykisk sygdom i hjemløsegruppen er overordnet set høj.45 pct. af de 18-59-årige hjemløse mænd og hele 59 pct. af de hjemløsekvinder i samme aldersgruppe har således fået diagnosticeret en psykisklidelse i perioden 1999-2009. Det er generelt en højere andel med psykisksygdom, end vi finder i de nationale kortlægninger af hjemløshed. Vedkortlægningen i 2009 var andelen med psykisk sygdom i hele hjemløse-gruppen 37 pct. blandt mænd og 39 pct. blandt kvinder (Benjaminsen,2009).14Forskellen i forhold til registeroplysningerne må først og frem-mest antages at skyldes, at registeroplysningerne er akkumuleret over enlang periode. Der kan dog også være tale om, at registeroplysningernebygger på data fra behandlingssystemet, herunder fra det psykiatriske14. Andelen med psykisk sygdom var dog i kortlægningen i 2013 steget til henholdsvis 46 pct. blandthjemløse mænd og 49 pct. blandt hjemløse kvinder (Benjaminsen & Lauritzen, 2013).

system, mens oplysningerne i kortlægningerne af hjemløshed primærtstammer fra de sociale tilbud, hvor der kan være manglende kendskab tilborgerens sygdomsbillede.Andelen med en skizofreni-/psykosediagnose er den sammeblandt mænd og kvinder i hjemløsegruppen, ca. 13 pct., mens andelenmed anden psykisk lidelse er betydeligt højere blandt kvinderne. Både forde hjemløse mænd og kvinder falder andelen med en psykiatrisk diagno-se med alderen. Det skyldes fortrinsvis en højere andel af skizofreni-/psykosediagnoser i de yngre aldersgrupper, mens andelen med andenpsykisk lidelse er nogenlunde konstant på tværs af aldersgrupperne. Forbåde mænd og kvinder har således ca. 18 pct. af de 18-29-årige hjemløsefået en skizofreni-/psykosediagnose over den 11-årige periode, mens ca.8 pct. af de 50-59-årige har fået stillet en af disse diagnoser. Denne for-skel mellem aldersgrupperne kan skyldes, at svære psykiske sygdommesom skizofreni og andre psykotiske tilstande ofte bryder ud i ungdoms-årene, og at det ofte vil være her, at borgeren diagnosticeres med dissesygdomme. Den lavere hyppighed af diagnoser for skizofreni/psykoser ide ældre aldersgrupper kan således til dels afspejle en lavere forekomst afny- og gendiagnosticeringer i disse aldersgrupper.Sammenlignet med hjemløsegruppen er andelen af personermed psykiske lidelser væsentligt lavere i den øvrige befolkning. Her harknap 7 pct. af mændene i løbet af perioden 1999-2009 fået stillet en psy-kiatrisk diagnose på tværs af alle aldersgrupper. Tallet er noget højere,knap 9 pct., for kvinderne, hvor de psykiske lidelser er noget hyppigereforekommende i de yngre aldersgrupper. Andelen med en skizofreni-/psykosediagnose er lav i den øvrige befolkning. Lidt flere mænd endkvinder får en sådan diagnose, men det er en marginal forskel, og forbegge køn ligger andelen på godt 1 pct. målt over 11-års-perioden. Ande-len med en psykisk lidelse er altså langt højere blandt de hjemløse borge-re end i den øvrige befolkning. Hvis vi aldersstandardiserer den relativerisiko for en psykisk lidelse, så finder vi, at andelen med en psykisk lidel-se blandt de hjemløse er cirka 7 gange så stor for både mænd og kvindersammenlignet med mænd og kvinder i den øvrige befolkning (tabel 4.1).Andelen med en skizofreni-/psykosediagnose er 10 gange så stor blandthjemløse mænd og 12 gange så stor blandt hjemløse kvinder sammenlig-net med mænd og kvinder i den øvrige befolkning.

Et tilsvarende mønster finder vi for de øvrige aldersgrupper og blandtkvinder. For kvinder er det generelt en lavere andel, der er blevet regi-streret på § 110-boformerne, men også blandt kvinder med psykisk syg-dom er det en markant højere andel, der har været indskrevet på en §110-boform, end i den øvrige befolkning.TABEL 4.2Andelen af hjemløse i befolkningen særskilt for psykisk sygdom, alder og køn.1999-2009. Procent og antal.Pct.18-29 årN393.77124.0466.808367.60939.9894.105Pct.0,98,514,30,22,45,830-39 årN387.36124.4056.732362.52231.9704.361Pct.0,98,010,70,22,94,340-49 årN348.64922.3095.491334.19726.9074.557Pct.0,54,45,70,11,71,850-59 årN350.00420.0763.457340.30322.5793.864

Figur 4.3 og 4.4 viser forekomsten af alkohol- og stofmisbrug i henholds-vis hjemløsegruppen og den øvrige befolkning, fordelt på køn og alder.I hjemløsegruppen er andelen af misbrugere høj. 72 pct. af dehjemløse mænd og 74 pct. af de hjemløse kvinder i alderen 18-59 år ersåledes i perioden 1999-2009 blevet registreret med alkohol-, stofmisbrugeller begge former for misbrug. For mændene er det ca. den samme an-del som i de nationale kortlægninger af hjemløshed, hvor andelen med etmisbrug opgjort for hele hjemløsegruppen (alle på 18 år og derover) var70 pct. i 2009 og 68 pct. i 2013 og henholdsvis 74 pct. i 2009 og 72 pct. i2013 for de mænd, der havde overnattet på herberg. For kvinderne erandelen af misbrugere opgjort noget lavere i de nationale kortlægningermed 53 pct. i 2009 og 51 pct. i 2013 for alle hjemløse kvinder, mens denfor de kvindelige herbergsbrugere er 49 pct. i 2009 og 64 pct. i 2013(Benjaminsen, 2009; Benjaminsen & Lauritzen, 2013). Andelen af mis-brugere på omkring 70 pct. svarer også til resultater fra flere svenske un-

Som det fremgår af figur 4.3, er der store forskelle i typen af misbrug i deforskellige aldersgrupper. Det ses, at alkoholmisbrug er ganske udbredtfor begge køn og for alle aldersgrupper, men hyppigst forekommendeblandt de ældre aldersgrupper, hvor alkoholmisbruget for størstedelensvedkommende er det eneste misbrug. Det gælder de 40-49-årige og isærde 50-59-årige. Blandt de yngre aldersgrupper findes alkoholmisbruget ihøjere grad i kombination med misbrug af stoffer og modsat de ældrealdersgrupper, så er stofmisbruget den dominerende misbrugsformblandt de 18-29-årige. Forskelle i typen af misbrug i forskellige alders-grupper er et velkendt mønster og genfindes således også i de nationalekortlægninger, der ligeledes viser, hvorledes stofmisbruget er mest ud-bredt i de yngre og midaldrende aldersgrupper, mens alkoholmisbrugeter mest udbredt i de midaldrende og ældre aldersgrupper blandt de hjem-løse. Denne forskel i misbrugsmønstre mellem de yngre og ældre alders-grupper kan bero på forskelle mellem kohorter, der er vokset op på for-skellige tidspunkter i forhold til samfundsudviklingen, herunder udbre-

delsen af forskellige typer af stoffer. Der kan imidlertid også være taleom, at misbrugsmønstret ændres med alderen, fx fra et stort og eksperi-menterende brug af mange stoffer til efterhånden med alderen i højeregrad fx blot at omfatte hash og alkohol og måske blot engang imellemdet tidligere foretrukne stof. Det kan fx være udtryk for, at et liv prægetaf jagten på illegale stoffer, og som ofte medfører meget aktiv kriminali-tet, bliver for opslidende. Samtidig er der for de fleste stoffer også enform for naturlig ’drof-off’ rate, dvs. at en del misbrugere efterhåndenophører med misbruget – også uden indgriben udefra. Endelig skal detogså tages i betragtning, at stofmisbrug er forbundet med en høj døde-lighed og således resulterer i en lav gennemsnitslevealder (Nielsen m.fl.,2011).FIGUR 4.4Den øvrige befolkning fordelt efter misbrug, særskilt for alder og køn. Procent.18-29 årMændKvinder30-39 år40-49 år50-59 år18-29 år30-39 år40-49 år50-59 år02040ProcentStofmisbrugStof- og alkoholmisbrugAlkoholmisbrugIntet misbrug6080100

lige befolkning mellem 18 og 59 år er registreret med enten alkohol-og/eller stofmisbrug, mens denne andel blandt kvinderne er godt 2 pct.Aldersstandardiserer vi den relative risiko for misbrug for popu-lationen på 18 år eller ældre, så finder vi, at andelen med et misbrug ercirka 13 gange højere for hjemløse mænd og 28 gange højere for hjemlø-se kvinder sammenlignet med mænd og kvinder i den øvrige befolkning.For alkoholmisbrug isoleret er den relative risiko blandt dem, der samti-dig har været hjemløse, sammenholdt med den del af befolkningen, derikke har været hjemløse, 13 for mænd og 29 for kvinder. For stofmisbrugisoleret er den relative risiko 23 gange højere for de hjemløse mænd og45 gange højere for de hjemløse kvinder end i den øvrige befolkning.TABEL 4.3Aldersstandardiserede risikoratioer for misbrug mellem hjemløse og den øvrigebefolkning, særskilt for misbrug og køn.Hjemløse mænd sammenlignet Hjemløse kvinder sammenlig-med mænd i den øvrigenet med kvinder i den øvrigebefolkningbefolkningRR95 pct. CIRR95 pct. CI13,5212,75-14,3428,5124,27-33,4913,0712,23-13,9628,6523,92-34,3122,6620,28-25,3345,3533,78-60,88

Som det fremgår af tabel 4.5, er der generelt en meget høj andel af dehjemløse, der enten har en psykisk sygdom, et misbrug eller begge dele,mens andelen af hjemløse, der hverken har fået stillet en psykiatrisk di-agnose eller fået registreret et misbrug i perioden 1999-2009, kun er ca.21 pct. for mænd og 15 pct. for kvinder. Det ses også, at andelen af psy-kisk syge misbrugere er høj, ca. 35-40 pct. blandt de yngre og midaldren-de hjemløse mænd, og 45-50 pct. blandt de yngre og midaldrende hjem-løse kvinder.I figur 4.5 er sammenhængen mellem hjemløshed, psykisk syg-dom og misbrug afbilledet i form af andelen med en psykisk lidelseblandt hjemløse med forskellige former for misbrug. Figur 4.6 vender såat sige tallene om og viser andelen med forskellige former for misbrug ihjemløsegruppen afhængigt af, hvilken psykisk lidelse borgeren eventuelthar fået diagnosticeret. Figurerne begrænser sig til at beskrive hjemløse ialderen 30-39 år og er dermed ikke en beskrivelse af hele hjemløsegrup-pen.Som det fremgår af figur 4.5, er andelen, der er diagnosticeretmed en psykisk sygdom, højere blandt hjemløse misbrugere end blandthjemløse, der ikke har et misbrug. Det er især blandt alkoholmisbrugere,

at andelen med psykiske lidelser er høj, men også blandt stofmisbrugereer andelen med psykiske lidelser signifikant højere end blandt hjemløse,der ikke har et misbrug. Andelen af hjemløse med en psykisk lidelse erhøjest blandt dem, der både har et alkohol- og stofmisbrug.I figur 4.6 ser vi de samme sammenhænge mellem psykisk syg-dom og misbrug i hjemløsegruppen, men opdelt efter, om borgeren haren psykisk sygdom eller ej. Figuren viser, at andelen af misbrugere er hø-jere blandt hjemløse borgere, der har fået stillet en psykiatrisk diagnoseend blandt hjemløse borgere, der ikke har fået stillet en sådan diagnose.Både andelen af alkoholmisbrugere og stofmisbrugere er højere blandtde psykisk syge hjemløse. Især påfaldende er forskellen i andelen med etmisbrug af både stoffer og alkohol. Blandt hjemløse i alderen 30-39 år erandelen med et misbrug af både stoffer og alkohol mere end dobbelt såstor hos dem, der har fået stillet en psykiatrisk diagnose, som hos dem,der ikke har. En anden forskel mellem hjemløse borgere med henholds-vis en skizofreni/psykose-diagnose og hjemløse borgere diagnosticeretmed en anden psykisk lidelse findes i karakteren af de to gruppers mis-brug. Andelen med et alkoholmisbrug er således større i gruppen afhjemløse med øvrige psykiatriske diagnoser end i gruppen med en skizo-freni/psykose-diagnose. Til gengæld har en markant større andel af dehjemløse borgere diagnosticeret med skizofreni eller psykose et stofmis-brug, evt. i kombination med et alkoholmisbrug.Analyserne viser således, at der er en stærk sammenhæng mellemhjemløshed og udsathed i form af psykisk sygdom og misbrug. Samtidiger det også tydeligt, at der er en stærk sammenhængmellemforekomstenaf psykisk sygdom og misbrug for hjemløsegruppen. Kausaliteten mellemhjemløshed, psykisk sygdom og misbrug kan vi ikke udtale os om, menvi kan hæfte os ved, at udsathed for en af disse tre faktorer forøger sand-synligheden for, at man er udsat for mindst én af de to andre. I det føl-gende betragter vi psykisk sygdom under ét, det vil sige, at vi slår grup-perne med ”skizofreni/psykose” og ”andre psykiske lidelser” sammen.

I figuren er hjemløsegruppen opdelt på køn og i aldersgrupper, og viserandelene med forskellige kombinationer af psykisk sygdom og misbrug,der spænder fra de hjemløse, der hverken har psykisk sygdom eller mis-brug til dem, der både har en psykisk sygdom og et misbrug af både al-kohol og stoffer. Af figuren ses, hvorledes andelen af psykisk syge (stør-relsen af det skraverede areal) er højere blandt de grupper, der har etmisbrug end i den gruppe, der ikke har et misbrug. Sammenhængen mel-lem psykisk sygdom og misbrug kan generelt gå begge veje. Således kanborgere med psykiske lidelser udvikle misbrugsproblemer som en formfor ’selvmedicinering’, men samtidig kan et svært misbrug medvirke til atfremkalde eller forværre psykiske lidelser som fx psykotiske tilstande.

I dette kapitel har vi beskrevet forekomsten af psykisk sygdom og mis-brug i hjemløsegruppen og sammenlignet med den øvrige befolkning.Psykisk sygdom og misbrug af alkohol og stoffer er udsathedsfaktorer,der præger livssituationen for både mænd og kvinder i hjemløsegruppenog på tværs af alle aldersgrupper. Blandt de hjemløse mænd er 45 pct.blevet registreret med en psykisk lidelse og 72 pct. med et misbrug i pe-rioden 1999-2009. I samme periode er 59 pct. af de hjemløse kvinderblevet registreret med en psykisk lidelse og 74 pct. med et misbrug. Derer relativt flere blandt de yngre aldersgrupper af hjemløse, der har fåetdiagnosticeret psykiske sygdomme, hvilket skyldes en højere prævalens afskizofreni-/psykosediagnoser. Dette kan hænge sammen med, at sådan-ne sygdomme typisk diagnosticeres i ungdomsårene. Andelen med etmisbrug er nogenlunde konstant på tværs af køn og aldersgrupper ihjemløsegruppen, om end der er store forskelle på typen af misbrug forforskellige aldersgrupper. Alkoholmisbrug er mest udbredt i de midald-rende aldersgrupper, mens stofmisbrug i højere grad ses hos yngre hjem-løse.Afslutningsvis har vi set på samspillet mellem psykisk sygdom ogmisbrug i hjemløsegruppen og konstateret en stærk sammenhæng mel-lem disse udsathedsfaktorer. Hjemløse med en psykiatrisk diagnose ersåledes i højere grad misbrugere af alkohol og stoffer end hjemløse udenen psykiatrisk diagnose.

FYSISK SYGDOMI dette kapitel belyser vi forekomsten af fysiske sygdomme i vores under-søgelsespopulation af borgere, der var indskrevet mindst én gang på en §110-boform i perioden 1999-2009. Som tidligere nævnt betegner vi den-ne gruppe som ”hjemløse borgere”, vel vidende at disse borgere ikkenødvendigvis har været hjemløse i hele perioden. Vi sammenligner syg-domsmønstret for denne gruppe med den øvrige befolkning og ser sam-tidig på, hvilken betydning andre udsathedsfaktorer, i form af psykisksygdom og misbrug, har for forekomsten af fysiske sygdomme blandt dehjemløse borgere. Vi ser ved hjælp af logistiske regressionsmodeller på,hvilken betydning hjemløsheden statistisk set har for forekomsten af enrække sygdomme, når der statistisk kontrolleres for både psykisk sygdom,misbrug, socioøkonomiske forhold og demografiske faktorer.

I undersøgelsenUd af hjemløshed?(Geerdsen m.fl., 2005) blev detkonstateret, at det dominerende problem for de fleste hjemløse var hel-bredet (ibid., s. 89). Resultaterne er baseret på en spørgeskemaunder-søgelse fra 2004 af en undergruppe på 842 personer af de 4.662 personer,som i 1997 var indskrevet på en § 110-boform (tidligere § 94 og § 105).Særlig interessant er det, at blandt de personer, som i 2004 fortsat varhjemløse, anså flere helbredet (23 pct.) end boligsituationen (16 pct.)som deres største problem (ibid.). Dette understreger, at det er særligtvigtigt at sætte fokus på sundhedstilstanden blandt de hjemløse samt af-dække, hvorvidt de hjemløse benytter sundhedssystemet til at få behand-ling for deres sundhedsproblemer.De hjemløses helbredstilstand kan belyses på forskellige måder.Flere studier har fokuseret på overdødeligheden blandt hjemløse borgere. IDanmark er der udarbejdet en 10-års-opfølgningsundersøgelse af dødelig-heden blandt 579 herbergsbrugere i København. Den viser, at dødelighe-den i forhold til den generelle danske befolkning er 3,8 gange større blandthjemløse mænd og 5,6 gange større blandt hjemløse kvinder (Nordentoft& Wandall-Holm, 2004). En mere omfattende dødelighedsanalyse fra 2011finder, at dødeligheden i forhold til den generelle danske befolkning er 5,6gange større blandt hjemløse mænd og 6,7 gange større for hjemløse kvin-der (Nielsen m.fl., 2011). Denne undersøgelse benytter samme registerdatasom indeværende undersøgelse og baserer sig på en population på 32.711registrerede herbergbrugere i perioden 1999-2009.15Andre studier har undersøgt sygdomsmønstre ved at foretagelægeundersøgelser af hjemløse borgere. I det tidligere Fyns Amt blev deri 1990, 1996 og i 2002 foretaget tværsnitsundersøgelser af borgere ind-skrevet på amtets fire § 110-institutioner med det formål at karakteriseredisse borgere med hensyn til familiære og sociale problemer, misbrugs-mønster samt deres psykiske og fysiske helbred (Benjaminsen m.fl., 2003,s. 10). Undersøgelsespopulationen var 89 personer, der opholdt sig på enaf de fire institutioner i løbet af en uge i november. Disse personer blevinterviewet om ovenstående forhold og undersøgt af speciallæger i psyki-atri (ibid., s. 37). I disse lægeundersøgelser fandt man blandt andet, atnæsten 90 pct. af de 89 undersøgte tidligere havde været indlagt på syge-hus for en legemlig lidelse, og ca. halvdelen havde været indlagt tre ellerflere gange. Hyppigst forekommende legemlige sygdomme var smerter i15. Forskellen på antallet af brugere af § 110-boformerne skyldes, at vi afgrænser populationen tildem, som var fyldt 18 år i 1999.

ryg, led og muskler, efterfulgt af luftvejslidelser, misbrugsrelaterede lidel-ser i lever og bugspytkirtel, neurologiske lidelser og hjerte-kar-sygdomme.Omtrent halvdelen af de undersøgte hjemløse borgere havde ingen le-gemlige gener, mens 25 pct. angav, at deres legemlige gener var et megetstort problem for dem (ibid., s. 76). Psykiateren vurderede, at behovetfor behandling ikke havde ændret sig siden den seneste undersøgelse fra1996.En anden omfattende lægeundersøgelse af hjemløse borgerefandt sted i forbindelse med en evaluering af Sundhedsprojektet og kon-taktstederne på Mændenes Hjem og Forchhammersvej. Denne undersø-gelse afdækkede sygeligheden blandt de ”hårdest belastede misbrugere” iKøbenhavn (Københavns Kommune, 2005). De fleste af disse misbru-gere har været udsat for perioder af hjemløshed, og må anses som deallermest udsatte blandt de hjemløse borgere. I alt gennemgik 75 borgereen lægefaglig undersøgelse, ligesom diagnoser blev registreret fra borger-nes lægejournaler. Undersøgelsen viste, at det gennemsnitlige antal diag-noser var 6,5 somatiske diagnoser pr. person og 1,7 psykiatriske diagno-ser pr. person. Hertil kom gennemsnitligt 5,5 misbrugsrelaterede diagno-ser pr. person. Blandt de opsigtsvækkende fund var, at 52 pct. blev diag-nosticeret med hepatitis C, 29 pct. med KOL, 5 pct. med hiv, 3 pct. medtuberkulose, 58 pct. med alkoholisk leverskade, 44 pct. med alkoholisknerveskade og 41 pct. med øjen- og synsforstyrrelser.Et interessant aspekt ved evalueringsrapporten over de køben-havnske indsatser er, at fundene fra lægeundersøgelsen sammenholdesmed registrerede diagnoser fra Landspatientregistret for samme gruppeaf borgere. Generelt er de diagnoser, der blev stillet som følge af lægeun-dersøgelsen mere jævnt fordelt over alle diagnosegrupperne end de regi-strerede diagnoser fra Landspatientregistret, hvilket ”… er forventeligt,da lægeundersøgelsens fokus er bredt, hvorimod det er erfaringen, atbrugernes kontakt til sundhedssystemet drejer sig om specifikke og pres-serende sygdomsproblemer” (Københavns Kommune, 2005, s. 74).Hjemløse borgeres fokus på akutte sundhedsproblematikker understre-ges ifølge rapporten af, at ca. 40 pct. af deres kontakter til det somatiskesundhedsvæsen udløser en traume- eller kontaktdiagnose. Det vil sige, aten stor del af kontakterne skyldes ulykker eller problemstillinger, somafsluttes uden nogen egentlig behandling, såsom kontakter i form af ob-servation, undersøgelse eller efterbehandling.

Fordelen ved lægeundersøgelser er altså, at de hjælper med at af-dække mange ikke-akutte sygdomme, som hjemløse borgere ofte ikke gårtil lægen med, og som derfor ikke bliver diagnosticeret. Med mindre ogsåtidligere journaloplysninger inddrages, som i ovennævnte undersøgelse,giver lægeundersøgelser generelt kun et øjebliksbillede af sundhedstil-standen og kan ikke give et indblik i, hvilke sygdomme borgeren tidligerehar haft, og som ikke er aktuelle i undersøgelsesøjeblikket.I 2007 udførte Rådet for Socialt Udsatte og Statens Institut forFolkesundhed en undersøgelse (Pedersen m.fl., 2008), der havde til for-mål at kortlægge socialt udsatte borgeres sundheds- og sygelighedstil-stand i et nationalt perspektiv og sammenligne med den generelle be-folkning. Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersø-gelse af 1.290 socialt udsatte borgere, hvoraf 374 af disse var hjemløse,på herberger, væresteder, varmestuer, natcaféer, forsorgshjem og lignen-de sociale tilbud i mere end 40 danske byer. Undersøgelsen blev gentaget5 år efter, og resultaterne beskrevet i rapporten SUSY UDSAT 2012.Resultaterne af disse undersøgelser viser, at de hjemløse borgere har enmarkant dårligere sundhedstilstand og en markant højere sygelighedsammenlignet med den generelle befolkning. I 2012-undersøgelsen angaveksempelvis 54 pct. af de hjemløse borgere, at de har en langvarig syg-dom, 25 pct. har fire eller flere sygdomme eller helbredsproblemer, 29pct. har hepatitis C, 12 pct. har kronisk bronkitis og/eller KOL, 29 pct.har slidgigt og/eller leddegigt (Pedersen m.fl., 2012). I 2012-under-søgelsen foretages der ikke en specifik opgørelse af, hvorvidt sygelighe-den blandt de hjemløse borgere har ændret sig siden 2007. Til gengældangives det, at der generelt for hele gruppen af socialt udsatte borgere på12 af 20 indikatorer for sygelighed ikke er sket signifikante ændringer iperioden. Der er dog på visse indikatorer sket signifikante fald, fx langva-rig sygdom, mavesår, migræne og smerter i led og kropsdele.I 2010 udgav Rådet for Socialt Udsatte og Statens Institut forFolkesundhed en rapport (Juel m.fl., 2010), som på baggrund af data fraLandspatientregistret undersøgte den diagnosticerede sygelighed i grup-pen af socialt udsatte borgere, der havde deltaget i SUSY UDSAT 2007samt disses brug af sundhedsvæsenet. I denne rapport blev der ikke skel-net mellem forskellige former for socialt udsathed. Undersøgelsen påvi-ste markante overhyppigheder for en lang række sygdomme hos socialtudsatte borgere i forhold til den generelle befolkning. Det drejede sig

især om infektions-, hud- og lungesygdomme samt skader og forgiftnin-ger (Juel m.fl., 2010, s. 8-10).I Sverige har Beijer og Andréasson, ligeledes baseret på register-data, undersøgt den diagnosticerede sygelighed i en gruppe hjemløse iStockholm (Beijer & Andréasson, 2009). Populationen af hjemløse udgø-res i denne undersøgelse af 1.704 personer, der på et tidspunkt i 1996 varregistreret som værende hjemløse af de sociale myndigheder i Stockholm.Herudover inkluderes registreringer fra et kvindeherberg i Stockholm.Resultaterne af undersøgelsen viser, at både hjemløse mænd og hjemløsekvinder har en markant overhyppighed af nærmest alle diagnosegrupper iforhold til henholdsvis mænd og kvinder i den generelle befolkning. Isærfindes markante overhyppigheder af en lang række infektions-, blod-,lunge- og hudsygdomme samt skader og forgiftninger.Som nævnt i kapitel 2 følger indeværende undersøgelse i højgrad samme tilgang som Beijer og Andréassons undersøgelse, da vi lige-ledes belyser sygelighedsmønstret i en specifik hjemløsepopulation base-ret på registerdata. I indeværende undersøgelse har vi dog haft mulighedfor at have en længere undersøgelsesperiode, hvilket blandt andet gør detmuligt mere præcist at undersøge forekomsten af ikke hyppigt forekom-mende sygdomme. Derudover indgår der ikke i den svenske undersøgel-se information om psykisk sygdom, misbrug samt socioøkonomiske bag-grundsforhold og dermed ikke analyser af hjemløshedens betydning forsygelighed kontrolleret for disse andre faktorer.

I dette kapitel om hjemløses sygelighed tegner vi først et overbliksbilledeover forekomsten af forskellige sygdomme i hjemløsegruppen sammen-lignet med den øvrige befolkning for perioden 1999-2009. Vi præsentererden absolutte forekomst af forskellige sygdomme, fordelt på køn og al-dersgrupper, og beregner på baggrund heraf den relative risiko for deforskellige sygdomme for hjemløsegruppen sat i forhold til den øvrigebefolkning inden for de forskellige aldersgrupper og for henholdsvismænd og kvinder. Et aldersstandardiseret mål opgøres ligeledes. Derefterudføres multivariate regressionsanalyser, der kontrollerer sammenhæn-gen mellem hjemløshed og sygdomme for andre udsathedsfaktorer iform af misbrug og psykisk sygdom og for en række øvrige forhold som

den socioøkonomiske situation, civilstand mv. Afslutningsvis analyserervi udvalgte sygdomme enkeltvist og viser gennem deskriptive figurer,hvordan udsathedsfaktorerne hjemløshed, psykisk sygdom og misbrugbåde hver for sig og sammen har betydning for forekomsten af de for-skellige fysiske sygdomme.Som beskrevet i kapitel 2 anvender vi oplysninger om fysiskesygdomme fra Landspatientregistret, der indeholder diagnoser fra ind-læggelser og skadestuebesøg. Når en sygdom diagnosticeres ved en hos-pitalsindlæggelse, registreres den med en ICD-10-kode. ICD-10 er et in-ternationalt klassifikationssystem for sygdomme, som baserer sig påkodningen af en række sygdomsdiagnoser og samlingen af disse i hoved-grupper. Vores analyse tager udgangspunkt i disse hovedgrupper af syg-domme og vil således se på andelen af hjemløse med infektionssygdom-me (ICD-10: A00-B99.9), svulster (ICD-10: C00-C48.9), blodsygdomme(ICD-10: C50-D49.9) osv.16Ud over disse hovedgrupper af sygdommeudvælger vi et antal mere specifikke sygdomsdiagnoser, som vi anser somsærligt vigtige for hjemløses sygelighed. Her er tale om en række speci-fikke infektionssygdomme (som fx tuberkulose, hepatitis og hiv), diabe-tes, epilepsi og KOL (se tabel 2.3 i kapitel 2 for en oversigt over alle un-dersøgte sygdomsgrupper). I udvælgelsen af de specifikke diagnoser tilnærstudier har vi bl.a. ladet os inspirere af tidligere studier på området ogisær af de undersøgelser, der tidligere har knyttet registerbaserede oplys-ninger om sygdomsdiagnoser til en hjemløsepopulation (Beijer & André-asson, 2009; Juel m.fl., 2010).

TABEL5.1Andelen af mænd i alderen 18-29 år, der er diagnosticeret med udvalgte syg-domme, særskilt for hjemløse og den øvrige befolkning, samt risikoratioer for deenkelte sygdomme mellem hjemløse og den øvrige befolkning. Procent og risiko-ratioværdier.InfektionssygdommeTuberkuloseBlodforgiftningRosenHepatitisHepatitis CHivSvulsterKræftsygdommeBlodsygdommeBlodmangelStofskiftesygdommeDiabetesNervesygdommeEpilepsiØjensygdommeØresygdommeKredsløbssygdommeLungesygdommeLungebetændelseKOLFordøjelsessygdommeHudsygdommeHudinfektionSygdomme i bevægeapparatetNyre- og urinvejssygdommeSkaderForgiftningHjemløse30,01,31,42,910,19,11,02,90,61,90,35,41,511,24,76,83,512,817,87,71,226,119,416,029,19,188,523,6Øvrig befolkning9,10,10,20,40,30,10,13,00,90,70,02,81,04,21,05,22,14,98,01,30,211,77,14,521,58,167,72,8RR3,3013,337,726,9837,4976,799,130,970,672,716,241,901,472,664,631,301,642,592,225,936,432,242,753,581,361,121,318,5795 pct. CI3,16-3,4510,24-17,356,06-9,845,90-8,2633,84-41,5367,75-87,036,83-12,200,82-1,140,46-0,982,20-3,343,70-10,531,69-2,141,17-1,852,45-2,884,06-5,281,17-1,451,41-1,912,40-2,792,09-2,365,36-6,564,96-8,352,13-2,352,59-2,913,35-3,831,30-1,421,03-1,231,29-1,328,12-9,05

TABEL 5.2Andelen af mænd i alderen 30-39 år, der er diagnosticeret med udvalgte syg-domme, særskilt for hjemløse og den øvrige befolkning, samt risikoratioer for deenkelte sygdomme mellem hjemløse og den øvrige befolkning. Procent og risiko-ratioværdier.InfektionssygdommeTuberkuloseBlodforgiftningRosenHepatitisHepatitis CHivSvulsterKræftsygdommeBlodsygdommeBlodmangelStofskiftesygdommeDiabetesNervesygdommeEpilepsiØjensygdommeØresygdommeKredsløbssygdommeLungesygdommeLungebetændelseKOLFordøjelsessygdommeHudsygdommeHudinfektionSygdomme i bevægeapparatetNyre- og urinvejssygdommeSkaderForgiftningHjemløse29,61,82,63,99,68,61,64,91,43,90,810,43,614,15,37,74,421,021,710,93,832,620,416,034,511,183,920,2Øvrig befolkning7,90,10,40,70,40,30,34,71,61,10,15,42,26,11,15,53,010,28,12,00,615,16,63,925,47,958,92,5RR3,7213,537,195,5122,7834,125,971,040,913,527,051,931,642,314,991,401,482,062,695,326,312,173,094,121,361,391,428,1995 pct. CI3,58-3,8711,14-16,446,14-8,414,87-6,2420,87-24,8630,90-37,684,90-7,290,94-1,160,75-1,123,11-3,985,34-9,311,80-2,081,45-1,862,18-2,464,48-5,551,29-1,521,32-1,661,97-2,162,57-2,824,95-5,725,56-7,162,09-2,252,94-3,253,89-4,361,31-1,401,30-1,491,41-1,447,78-8,62

TABEL 5.3Andelen af mænd i alderen 40-49 år, der er diagnosticeret med udvalgte syg-domme, særskilt for hjemløse og den øvrige befolkning, samt risikoratioer for deenkelte sygdomme mellem hjemløse og den øvrige befolkning. Procent og risiko-ratioværdier.InfektionssygdommeTuberkuloseBlodforgiftningRosenHepatitisHepatitis CHivSvulsterKræftsygdommeBlodsygdommeBlodmangelStofskiftesygdommeDiabetesNervesygdommeEpilepsiØjensygdommeØresygdommeKredsløbssygdommeLungesygdommeLungebetændelseKOLFordøjelsessygdommeHudsygdommeHudinfektionSygdomme i bevægeapparatetNyre- og urinvejssygdommeSkaderForgiftningHjemløse26,02,03,64,76,66,01,29,24,96,81,218,26,716,66,59,15,733,826,615,58,038,717,512,235,311,877,017,0Øvrig befolkning8,00,10,81,00,50,40,28,44,01,90,310,44,58,41,36,95,320,29,33,21,820,06,73,628,38,851,32,5RR3,2413,914,524,7012,6315,685,601,091,213,524,941,741,491,974,991,321,081,672,864,894,411,942,613,381,251,331,506,8895 pct. CI3,10-3,3911,40-16,983,93-5,214,15-5,3111,33-14,0713,97-17,604,37-7,171,01-1,191,07-1,353,19-3,893,88-6,291,64-1,841,35-1,651,86-2,104,50-5,541,22-1,440,97-1,201,61-1,732,73-2,994,59-5,214,02-4,831,88-2,012,46-2,763,14-3,631,20-1,291,24-1,431,48-1,526,47-7,32

TABEL 5.4Andelen af mænd i alderen 50-59 år, der er diagnosticeret med udvalgte syg-domme, særskilt for hjemløse og den øvrige befolkning, samt risikoratioer for deenkelte sygdomme mellem hjemløse og den øvrige befolkning. Procent og risiko-ratioværdier.InfektionssygdommeTuberkuloseBlodforgiftningRosenHepatitisHepatitis CHivSvulsterKræftsygdommeBlodsygdommeBlodmangelStofskiftesygdommeDiabetesNervesygdommeEpilepsiØjensygdommeØresygdommeKredsløbssygdommeLungesygdommeLungebetændelseKOLFordøjelsessygdommeHudsygdommeHudinfektionSygdomme i bevægeapparatetNyre- og urinvejssygdommeSkaderForgiftningHjemløse22,21,74,54,81,41,20,316,510,79,42,125,811,018,06,412,08,545,630,818,812,541,814,98,434,318,172,113,9Øvrig befolkning9,00,11,81,40,20,10,116,710,93,60,617,07,910,41,510,210,234,113,76,04,125,57,13,329,314,443,92,3RR2,4612,902,493,526,5910,422,000,990,982,583,711,521,391,734,291,180,831,342,263,153,021,642,092,561,171,251,646,0095 pct. CI2,29-2,649,56-17,412,09-2,972,97-4,184,75-9,157,25-14,980,95-4,200,91-1,070,88-1,102,29-2,912,85-4,841,42-1,621,25-1,551,59-1,873,70-4,971,07-1,310,74-0,941,28-1,392,13-2,392,90-3,412,73-3,341,57-1,721,91-2,292,26-2,911,11-1,231,16-1,361,60-1,685,45-6,61

TABEL 5.5Andelen af kvinder i alderen 18-29 år, der er diagnosticeret med udvalgte syg-domme, særskilt for hjemløse og den øvrige befolkning, samt risikoratioer for deenkelte sygdomme mellem hjemløse og den øvrige befolkning. Procent og risiko-ratioværdier.InfektionssygdommeTuberkuloseBlodforgiftningRosenHepatitisHepatitis CHivSvulsterKræftsygdommeBlodsygdommeBlodmangelStofskiftesygdommeDiabetesNervesygdommeEpilepsiØjensygdommeØresygdommeKredsløbssygdommeLungesygdommeLungebetændelseKOLFordøjelsessygdommeHudsygdommeHudinfektionSygdomme i bevægeapparatetNyre- og urinvejssygdommeSkaderForgiftningHjemløse39,51,23,83,816,414,41,66,31,06,11,816,93,413,95,97,75,516,324,810,13,032,827,521,131,840,781,632,8Øvrig befolkning9,10,10,20,20,30,10,17,21,01,70,413,70,96,11,14,32,36,89,11,60,214,67,83,021,226,750,02,8RR4,3610,8917,2217,9263,07156,4431,650,871,003,544,991,243,882,275,421,812,432,382,746,4313,712,253,527,041,501,531,6311,5195 pct. CI4,06-4,676,53-18,1712,95-22,9013,43-23,9154,91-72,43132,22-185,0920,07-49,910,70-1,080,58-1,722,84-4,413,29-7,581,10-1,402,89-5,211,97-2,604,34-6,781,49-2,191,93-3,062,10-2,702,49-3,025,44-7,609,91-18,962,08-2,443,22-3,856,32-7,851,38-1,631,43-1,631,59-1,6810,62-12,49

TABEL 5.6Andelen af kvinder i alderen 30-39 år, der er diagnosticeret med udvalgte syg-domme, særskilt for hjemløse og den øvrige befolkning, samt risikoratioer for deenkelte sygdomme mellem hjemløse og den øvrige befolkning. Procent og risiko-ratioværdierInfektionssygdommeTuberkuloseBlodforgiftningRosenHepatitisHepatitis CHivSvulsterKræftsygdommeBlodsygdommeBlodmangelStofskiftesygdommeDiabetesNervesygdommeEpilepsiØjensygdommeØresygdommeKredsløbssygdommeLungesygdommeLungebetændelseKOLFordøjelsessygdommeHudsygdommeHudinfektionSygdomme i bevægeapparatetNyre- og urinvejssygdommeSkaderForgiftningHjemløse33,52,64,54,212,110,93,313,92,88,52,718,43,815,96,68,35,225,026,714,16,838,922,515,535,441,377,931,9Øvrig befolkning6,80,10,30,30,30,20,113,02,82,20,611,01,67,71,04,93,012,68,11,90,715,97,72,826,228,144,72,4RR4,9126,2213,1012,4844,2767,9638,881,071,003,814,361,672,342,076,631,681,721,983,317,309,382,452,945,581,351,471,7413,4695 pct. CI4,59-5,2519,33-35,5710,49-16,359,92-15,6938,49-50,9058,20-79,3529,48-51,290,95-1,200,76-1,323,26-4,453,28-5,801,51-1,841,85-2,961,86-2,315,55-7,941,43-1,961,40-2,101,82-2,153,06-3,576,49-8,227,86-11,202,31-2,602,70-3,214,99-6,231,27-1,441,39-1,551,70-1,7912,53-14,46

TABEL 5.7Andelen af kvinder i alderen 40-49 år, der er diagnosticeret med udvalgte syg-domme, særskilt for hjemløse og den øvrige befolkning, samt risikoratioer for deenkelte sygdomme mellem hjemløse og den øvrige befolkning. Procent og risiko-ratioværdier.InfektionssygdommeTuberkuloseBlodforgiftningRosenHepatitisHepatitis CHivSvulsterKræftsygdommeBlodsygdommeBlodmangelStofskiftesygdommeDiabetesNervesygdommeEpilepsiØjensygdommeØresygdommeKredsløbssygdommeLungesygdommeLungebetændelseKOLFordøjelsessygdommeHudsygdommeHudinfektionSygdomme i bevægeapparatetNyre- og urinvejssygdommeSkaderForgiftningHjemløse27,71,34,84,27,56,71,819,66,79,82,423,25,916,86,68,36,133,328,314,712,043,218,610,838,537,677,728,2Øvrig befolkning6,60,10,60,50,30,20,019,96,72,70,713,12,99,31,16,94,619,29,22,72,118,57,32,633,027,143,82,6RR4,1914,347,477,9123,5530,3445,400,981,003,603,291,782,001,806,041,201,351,733,085,405,652,342,544,211,161,391,7810,9795 pct. CI3,88-4,549,34-22,026,02-9,286,27-9,9819,72-28,1225,06-36,7230,72-67,100,89-1,080,84-1,203,11-4,172,42-4,491,63-1,941,65-2,421,62-2,015,04-7,251,03-1,411,11-1,621,62-1,852,85-3,324,80-6,074,95-6,442,21-2,472,30-2,813,66-4,831,10-1,241,31-1,481,73-1,8210,14-11,87

TABEL 5.8Andelen af kvinder i alderen 50-59 år, der er diagnosticeret med udvalgte syg-domme, særskilt for hjemløse og den øvrige befolkning, samt risikoratioer for deenkelte sygdomme mellem hjemløse og den øvrige befolkning. Procent og risiko-ratioværdier.InfektionssygdommeTuberkuloseBlodforgiftningRosenHepatitisHepatitis CHivSvulsterKræftsygdommeBlodsygdommeBlodmangelStofskiftesygdommeDiabetesNervesygdommeEpilepsiØjensygdommeØresygdommeKredsløbssygdommeLungesygdommeLungebetændelseKOLFordøjelsessygdommeHudsygdommeHudinfektionSygdomme i bevægeapparatetNyre- og urinvejssygdommeSkaderForgiftningHjemløse20,60,94,53,51,31,10,419,211,610,72,831,18,117,84,913,66,239,430,414,517,941,712,16,443,829,774,526,4Øvrig befolkning7,30,11,20,80,10,10,022,412,73,40,616,85,09,61,211,47,128,012,74,94,522,27,12,335,621,843,02,5RR2,8210,603,654,229,1919,4319,800,860,923,184,651,851,631,854,091,200,881,412,402,944,001,881,702,791,231,361,7310,7795 pct. CI2,46-3,235,03-22,362,65-5,032,93-6,084,93-17,1110,01-37,726,25-62,760,74-0,990,76-1,112,60-3,893,07-7,031,67-2,051,29-2,061,59-2,143,01-5,571,01-1,430,67-1,151,29-1,532,16-2,672,48-3,483,44-4,641,73-2,041,41-2,052,13-3,641,14-1,331,22-1,521,66-1,819,57-12,12

Tabellerne 5.1-5.8 viser for henholdsvis mænd og kvinder andelen, der erblevet registreret med en sygdom i hjemløsegruppen og i den øvrige be-folkning i perioden 1999-2009. Den relative risiko forbundet med hjem-løshed angives med 95-procents-konfidensintervaller.I tabel 5.9 er opgjort de fem hyppigste diagnoser blandt dehjemløse sammenlignet med den øvrige befolkning. Den hyppigste diag-nose blandt hjemløse mænd er for alle aldersgrupper skader. Derefterfølger sygdomme i bevægeapparatet samt fordøjelses-, infektions-, lunge-og kredsløbssygdomme. Rangeringen af disse diagnoser er dog i høj gradaldersbetinget. Infektionssygdomme er særligt hyppige blandt de yngrealdersgrupper, og kredsløbssygdomme er særligt hyppige blandt de ældre

aldersgrupper. Mønstret for, hvilke diagnoser der er mest hyppige blandthjemløse mænd, adskiller sig ikke markant fra mønstret blandt mænd iden øvrige befolkning. Dog er infektionssygdomme og forgiftninger me-re hyppigt forekommende blandt de 18-39-årige hjemløse mænd sam-menlignet med den øvrige befolkning i samme aldersgruppe. Derudoverer lungesygdomme blandt de hyppigst forekommende sygdomme blandtde hjemløse mænd i aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år, mens stofskif-tesygdomme i stedet optræder blandt de fem hyppigst forekommendesygdomme i den øvrige befolkning i samme aldersgruppe.I gruppen af hjemløse kvinder er skader også den hyppigste di-agnose for alle aldersgrupper. Derefter følger især nyre-/urinvejs- ogfordøjelsessygdomme, sygdomme i bevægeapparatet samt (blandt deyngre aldersgrupper) infektionssygdomme og forgiftninger og (blandt deældre aldersgrupper) kredsløbssygdomme. Mønstret af de mest hyppigtforekommende diagnoser blandt hjemløse kvinder adskiller sig ikke mar-kant fra mønstret blandt kvinder i den øvrige befolkning.Selvom der er visse lighedstræk i mønstret af de mest hyppigesygdomme blandt de hjemløse og i den øvrige befolkning, så er præva-lensen af sygdomme generelt meget højere blandt de hjemløse end i denøvrige befolkning.Vender vi først blikket mod mændene, så kan vi konstatere, atsygdommenes prævalens er signifikant højere blandt de hjemløse mændsammenlignet med mænd i den øvrige befolkning for alle sygdomskate-gorier på nær svulster (herunder kræftsygdomme). Den relative risiko forsvulster og kræftsygdomme mellem hjemløse mænd og mænd i den øvri-ge befolkning er således omkring 1 for alle aldersgrupper. Risikoratioernefor visse andre sygdomme er dog også insignifikante for visse alders-grupper. Den relative risiko for øresygdomme forbundet med hjemløs-hed er således insignifikant for de 40-49-årige mænd og ligefrem negativtsignifikant for de 50-59-årige mænd. Hiv, som for de fleste aldersgrupperhar en højsignifikant risikoratio forbundet med hjemløshed, har en insig-nifikant risikoratio forbundet med hjemløshed for aldersgruppen 50-59år. Dette skyldes til dels, at hiv er en sjældent forekommende sygdom idenne aldersgruppe, hvilket skaber statistisk usikkerhed og dermed bredekonfidensintervaller. For de 30-39-årige hjemløse mænd er der en storoverhyppighed for infektionssygdommene (RR = 3,72). For de enkelteinfektionssygdomme – hepatitis C (RR = 34,12), tuberkulose (RR =13,53), blodforgiftning (RR = 7,19) osv. er overhyppigheden endnu stør-

Fordøjelsessyg- Sygdomme i bevæ-Fordøjelsessyg- Sygdomme i bevæ-dommegeapparatetdommegeapparatetSygdomme i bevæ- Kredsløbssygdomme Sygdomme i bevæ-Nyre- og urinvejs-geapparatetgeapparatetsygdommeKredsløbssygdommeFordøjelsessyg-Nyre- og urinvejs-SvulsterdommesygdommeLungesygdomme Stofskiftesygdomme Kredsløbssygdomme KredsløbssygdommeKredsløbssygdomme KredsløbssygdommeFordøjelsessyg-dommeSygdomme i bevæ-geapparatetLungesygdommeSygdomme i bevæ- Sygdomme i bevæ-geapparatetgeapparatetSygdomme i bevæ-Fordøjelsessyg- KredsløbssygdommegeapparatetdommeFordøjelsessyg- KredsløbssygdommeSvulsterdommeStofskiftesygdomme StofskiftesygdommeFordøjelsessyg-domme

der og bliver insignifikant blandt de 50-59-årige. For alle øvrige syg-domme er risikoen i alle aldersgrupper signifikant større blandt hjemløsekvinder end blandt kvinder i den øvrige befolkning. For de 30-39-årigehjemløse kvinder er der ligesom blandt mændene en stor overhyppighedfor infektionssygdomme (RR = 4,91). For de enkelte infektionssygdom-me hepatitis C (RR = 67,96), hiv (RR = 38,88), tuberkulose (RR = 26,22)osv. er overhyppigheden endnu større. Andre høje overhyppigheder fin-des for forgiftninger (RR = 13,46), KOL (RR = 9,38), lungebetændelse(RR = 7,30), epilepsi (RR = 6,63) og hudinfektion (RR = 5,58).For at se nærmere på størrelsen af den relative risiko for de for-skellige sygdomme mellem de hjemløse borgere og den øvrige befolk-ning aldersstandardiserer vi risikoratioerne for at få et overordnet mål,som er uafhængigt af alder.Tabel 5.10 viser de aldersstandardiserede risikoratioer mellemhjemløse og den øvrige befolkning for henholdsvis mænd og kvinder.For både hjemløse mænd og kvinder er oversygeligheden i forhold tilden øvrige befolkning størst for en række infektionssygdomme og forforgiftninger.For hjemløse mænd sammenlignet med mænd i den øvrige be-folkning findes den største relative risiko ved hepatitis (særligt hepatitis C)og ved tuberkulose. For disse sygdomme er forekomsten mere end 10gange så høj blandt hjemløse mænd sammenlignet med mænd i den øvri-ge befolkning. Herefter følger en række andre infektionssygdomme (hiv,rosen og blodforgiftning) og forgiftninger, som har relative risici på mereend 3, men mindre end 10 blandt hjemløse mænd sammenholdt medmænd i den øvrige befolkning. Det samme gør sig gældende for epilepsi,blodmangel, lungebetændelse, KOL og hudinfektioner. En række syg-domme har relative risici i intervallet 1,5-3. Det er tilfældet for blodsyg-domme, hudsygdomme, lungesygdomme, nervesygdomme, fordøjelses-sygdomme, kredsløbssygdomme og stofskiftesygdomme (herunder dia-betes). Endelig har en række sygdomme relative risici, der er mindre end1,5, og disse sygdomme er således højst 50 pct. hyppigere forekommen-de blandt hjemløse mænd sammenlignet med mænd i den øvrige befolk-ning. Det gør sig gældende for sygdomme i bevægeapparatet, nyre- ogurinvejssygdomme, øjen- og øresygdomme og svulster (herunder kræft-sygdomme). Svulster og kræftsygdomme er de eneste sygdomskategorier,der har insignifikante risikoratioer forbundet med hjemløshed og dermed

ikke kan siges at være hyppigere forekommende blandt hjemløse mændsammenlignet med mænd i den øvrige befolkning.TABEL 5.10Aldersstandardiserede risikoratioer for sygdomme mellem hjemløse og den øvri-ge befolkning, særskilt for sygdom og køn.Hjemløse mænd sammen-lignet med mænd i denøvrige befolkningRR95 pct. CI3,233,07-3,4013,268,95-19,653,993,34-4,774,854,12-5,7120,0115,92-25,1529,2421,89-39,055,934,22-8,320,990,90-1,090,990,90-1,092,932,61-3,304,503,31-6,141,691,59-1,791,471,34-1,612,071,95-2,204,684,08-5,371,281,20-1,371,101,01-1,201,661,60-1,732,472,36-2,604,203,86-4,583,683,27-4,151,951,89-2,022,682,53-2,843,543,28-3,831,281,25-1,321,271,20-1,341,441,42-1,467,606,94-8,31Hjemløse kvinder sammen-lignet med kvinder i denøvrige befolkningRR95 pct. CI4,153,76-4,5916,226,85-38,387,515,26-10,718,485,69-12,6537,7922,52-63,4360,0830,17-119,6637,6611,79-120,300,970,89-1,050,960,82-1,123,492,91-4,184,082,82-5,901,611,48-1,752,021,66-2,461,971,77-2,195,644,31-7,381,361,20-1,541,421,20-1,671,721,60-1,842,832,58-3,104,884,12-5,775,014,07-6,162,232,09-2,382,752,48-3,055,134,33-6,091,281,21-1,351,441,37-1,521,721,67-1,7811,769,96-13,89

med kvinder i den øvrige befolkning. Lungesygdomme, hudsygdomme,fordøjelsessygdomme, nervesygdomme, kredsløbssygdomme, skader ogstofskiftesygdomme (herunder diabetes) har relative risici på mellem 1,5-3. Endelig følger en række sygdomme med relative risici, der er mindreend 1,5. Det gør sig gældende for nyre- og urinvejssygdomme, øjen- ogøresygdomme, sygdomme i bevægeapparatet og svulster. Ligesom formændene er svulster (herunder kræftsygdomme) de eneste sygdomskate-gorier, der har insignifikante risikoratioer, og dermed ikke kan siges atvære hyppigere forekommende blandt de hjemløse kvinder sammenlig-net med kvinder i den øvrige befolkning.EN EMPIRISK SAMMENLIGNING MED BEIJER OG ANDRÉASSON

Overordnet adskiller vores ukontrollerede resultater sig ikke meget fraresultaterne i den sygelighedsanalyse, som Beijer og Andréasson i 2009lavede på baggrund af data på en gruppe hjemløse i Stockholm i 1996(Beijer & Andréasson, 2009). De relative risici for forskellige sygdommeforbundet med hjemløshed, som vi finder, er på nogenlunde samme ni-veau som dem, Beijer og Andréasson finder, om end vores resultater ge-nerelt er lidt lavere. Beijer og Andréassons resultater er dog forbundetmed en større usikkerhed, da de er baseret på en betydeligt mindre popu-lation. Forskellen i de relative risici kan dog også skyldes designmæssigeforhold, herunder navnlig, at vi anvender en længere undersøgelsesperi-ode end Beijer og Andréasson, hvilket særligt for de mere hyppigt fore-kommende sygdomme, såsom skader, skaber mindre risikoratioer mel-lem hjemløsegruppen og den øvrige befolkning, efterhånden som præva-lensen nærmer sig det naturlige loft på 100 procent, og navnlig forekom-sten i den øvrige befolkning også akkumuleres over tid. Vores længereundersøgelsesperiode betyder samtidig, at der i vores undersøgelse kanvære større tidsmæssige afstande mellem hjemløsheden og diagnostice-ringen af sygdom.En betydelig forskel sammenlignet med Beijer og Andréassonfinder vi dog for hudsygdomme, hvor den relative risiko mellem hjemlø-segruppen og befolkningen i Beijer og Andréassons undersøgelse (2009,s. 97) er 8,99 (5,28-15,31) for mænd og 36,53 (8,51-156,83) for kvinder,mens vi finder 2,68 (2,53-2,84) for mænd og 2,75 (2,48-3,05) for kvinder.Denne forskel kan formentlig først og fremmest ses som et udtryk for, attidsvinduet i Beijer og Andréassons undersøgelse er kortere end i inde-

Vi har indtil videre fundet en forhøjet risiko for en række sygdomme forbåde hjemløse mænd og kvinder sammenlignet med den øvrige befolk-ning. Som det fremgik af tabel 5.10, er risikoen for de fleste sygdommehøjere for de hjemløse kvinder sammenholdt med kvinder i den øvrigebefolkning, end det er tilfældet for de hjemløse mænd sammenholdt medmænd i den øvrige befolkning målt ved de aldersstandardiserede relativerisikoratioer. Her skal det tages i betragtning, at hovedparten af de hjem-løse er mænd, og at andelen af hjemløse således generelt er lavere blandtkvinder. Det betyder, at der kan være tale om en selektionsproblematik,og at oversygeligheden blandt kvinderne kan være udtryk for, at gruppenaf kvinder, der bliver hjemløse, har sværere belastningsfaktorer endgruppen af mandlige hjemløse.Den højere oversygelighed blandt hjemløse kvinder finder Beijerog Andréasson (2009) ligeledes. Dette kan ifølge Beijer og Andréassonses som et tegn på den fysiske udsathed, som gør sig gældende for mangehjemløse kvinder, herunder at hjemløse kvinder er udsat for både belast-ninger og farer, og at kvinderne ofte er underordnet mændene i hjemlø-semiljøet. Ligeledes har kvinder en svagere fysik, hvilket gør dem mereudsatte i forhold til livet som hjemløs (Beijer & Andréasson, 2009, s. 98).Beijer og Andréasson mener også, at den øgede sygelighed blandtde hjemløse kvinder kan hænge sammen med, at andelen af misbrugere afhårde stoffer i Stockholm er større blandt de hjemløse kvinder end blandtde hjemløse mænd. Dette kunne være en del af forklaringen på den øgederelative risiko for infektionssygdomme (såsom hepatitis C), hudinfektionerog forgiftninger. I Danmark finder vi dog ikke andelen af stofmisbrugeretil at være højere blandt kvinderne i hjemløsegruppen (se figur 4.3, kapitel4), men finder stadig overhyppigheden for infektionssygdomme og for-giftninger til at være markant større for de hjemløse kvinder end for dehjemløse mænd i forhold til henholdsvis kvinder og mænd i den øvrigebefolkning. Vi må dog tage det forbehold, at vi udelukkende måler indika-torer på eksistensen af et stofmisbrug og ikke måler omfanget af stofmis-bruget, og vi ved således ikke, om omfanget af stofmisbruget er størreblandt de hjemløse kvinder end blandt hjemløse mænd.

TABEL 5.11Aldersstandardiserede risikoratioer mellem hjemløse kvinder og hjemløse mændfor forekomsten af fysiske sygdomme, særskilt for sygdom.Hjemløse kvinder sam-menlignet medhjemløse mændRR95 pct. CI1,131,07-1,200,910,68-1,201,521,26-1,840,980,82-1,171,331,18-1,501,321,16-1,501,751,29-2,381,881,69-2,101,281,08-1,521,661,45-1,912,291,70-3,071,501,39-1,630,940,80-1,101,091,00-1,191,080,93-1,251,050,94-1,181,090,94-1,271,030,97-1,091,131,07-1,211,030,94-1,131,491,30-1,691,141,08-1,191,131,05-1,221,020,93-1,121,101,05-1,163,112,88-3,360,970,95-0,991,591,48-1,70Kvinder i den øvrige befolkningsammenlignet med mænd iden øvrige befolkningRR95 pct. CI0,890,88-0,890,730,69-0,770,710,70-0,720,720,69-0,740,640,61-0,670,270,25-0,290,770,75-0,781,251,25-1,260,930,93-0,941,061,05-1,071,401,37-1,421,321,31-1,320,730,72-0,731,011,00-1,020,870,85-0,881,131,13-1,140,830,83-0,840,920,92-0,930,880,88-0,890,800,79-0,800,870,86-0,880,940,94-0,941,061,05-1,070,710,71-0,721,171,16-1,171,691,68-1,690,920,92-0,921,041,03-1,06

Det kan dog også være interessant at se på forskellen i sygdomsmønste-ret mellem de to køn inden for hjemløsegruppen. Tabel 5.11 viser hjem-løse kvinders relative risici for sygelighed i forhold til hjemløse mænd.Det ses, at hjemløse kvinder er særligt udsatte i forhold til hjemløsemænd, hvad angår nyre- og urinvejssygdomme, blodmangel, svulster oghiv. Overordnet set er hjemløse kvinder også mere udsatte for sygdom-me end hjemløse mænd. Kun for skader er hjemløse mænd signifikantmere udsatte end hjemløse kvinder med en relativ risikoratio på 0,97 forkvinder i forhold til mænd, om end der er tale om en meget lille forskel.Beijer og Andréasson sammenligner på samme måde hjemløsekvinder med hjemløse mænd i deres undersøgelse. Vores resultater er,

grundet vores større population, i højere grad signifikante end Beijer ogAndréassons. Samtidig er der enkelte interessante forskelle på resultater-ne. Vi finder blandt andet, at hjemløse kvinder i højere grad end hjemlø-se mænd er udsatte i forhold til hiv og lungesygdomme. Her fandt Beijerog Andréasson, at det modsatte var tilfældet, dog var deres resultat insig-nifikant.Ud over markante kønsforskelle i den relative risiko for sygelig-hed forbundet med hjemløshed så er den relative risiko forbundet medhjemløshed også afhængig af alder. Som det fremgår af tabellerne 5.1-5.8,er der en tendens til, at de relative risici for sygdomme forbundet medhjemløshed for både mænd og kvinder er højest i de yngre aldersgrupperog mindre i de ældre aldersgrupper.En del af forklaringen på dette forhold kan være, at typen af mis-brug blandt hjemløse er stærkt afhængig af alder, som det fremgik af kapi-tel 4. Ældre hjemløse har i højere grad end yngre hjemløse et alkoholmis-brug, men er i mindre grad end de yngre hjemløse tilbøjelige til at værestofmisbrugere. Den relative risiko for stofmisbrugsrelaterede sygdomme,såsom infektioner og forgiftninger forbundet med hjemløshed, er såledeshøjere blandt de yngre aldersgrupper sammenlignet med de ældre alders-grupper. Det er dog ikke blot for stofmisbrugsrelaterede sygdomme, atden relative risiko for de hjemløse sammenholdt med den øvrige befolk-ning falder med alderen. Oversygeligheden forbundet med hjemløshedfalder generelt for langt de fleste diagnosegrupper. Dette kan forklares ved,at befolkningen generelt bliver mere syge med alderen, hvorfor forskellenemellem hjemløsegruppen og den øvrige befolkning bliver mindre med al-deren. En anden mulig forklaring kan være, at ældre hjemløse må formo-des at være en selekteret gruppe. Det er veldokumenteret, at der blandtsocialt udsatte og ikke mindst blandt hjemløse er en høj dødelighedsrate ogdermed en lavere gennemsnitsalder end i befolkningen generelt (Nielsenm.fl., 2011). Gadelivets hårdere livsvilkår medfører således, at de mest sygeblandt de hjemløse dør tidligere end personer i den øvrige befolkning.

else af sammenhængen mellem hjemløshed og sygelighed, er det vigtigtat have øje for de mange forskelle, der er imellem gruppen af hjemløseog den øvrige befolkning. Som vi tidligere har set (se kapitel 4), adskillerhjemløsegruppen sig markant fra den øvrige befolkning ved en høj andelaf misbrugere af både alkohol og stoffer og ved, at en større andel af dehjemløse lider af psykiske sygdomme.I det følgende vil vi derfor udføre regressionsanalyser af sam-menhængen mellem hjemløshed og sygelighed, hvor vi kontrollerer foralle disse forhold. I disse analyser er den afhængige variabel, hvorvidtman i perioden 1999-2009 er registreret med de forskellige sygdomme.Af uafhængige variable inddrages, hvorvidt man har været hjemløs, haftet stofmisbrug, haft et alkoholmisbrug og haft en psykisk lidelse i sammeperiode. Derudover inddrages alder, etnicitet, uddannelse, arbejdsmar-kedstilknytning og civilstand, som alle er registreret i 1999. En oversigtover de variable, der inddrages i regressionsanalyserne, kan ses i boks 5.1Regressionsanalyserne foretages for henholdsvis mænd og kvinder.BOKS 5.1Variable, der indgår i regressionsanalyserne.VariabelHjemløshedStofmisbrugAlkoholmisbrugPsykisk lidelseAlderEtnicitetUddannelseBeskrivelseIndskrivning på en § 110-boform på et tidspunkt i løbet afperioden 1999-2009.Stofmisbrug på et tidspunkt i løbet af perioden 1999-2009.Alkoholmisbrug på et tidspunkt i løbet af perioden 1999-2009.Psykisk lidelse på et tidspunkt i løbet af perioden 1999-2009.Alder i 1999.Dansker (reference), indvandrer eller efterkommer.”Folkeskole eller gymnasial uddannelse” (reference), ”Er-hvervs- eller kort videregående uddannelse” eller ”Mellem-lang eller lang videregående uddannelse”.Hvorvidt personen i 1999 er i beskæftigelse eller ej.Hvorvidt personen i 1999 er enlig eller ej.

andre forhold? Vi kommer i en forstand nærmere det, der definerer hjem-løsheden, nemlig at borgeren er uden en fast bolig. I regressionsanalysernekan hjemløsheden dermed ses som et udtryk for den usikre livssituation,som mangel på bolig medfører, og den stress, det kan afstedkomme. Forden del af boformsbrugerne, der i perioder er gadesovere, indgår også denhelbredspåvirkning, der kan være i at overnatte på gaden. Vores hjemløse-begreb kan dog selvfølgelig ikke siges at være fuldstændigt renset for andreforhold. For eksempel kontrollerer vi ikke for tobaksrygning, som i højgrad er relateret til visse former for sygelighed. Tal fra SUSY UDSAT 2012(Pedersen m.fl., 2012, s. 62) viser, at 84 pct. af de hjemløse ryger tobakhver dag, mens det tilsvarende tal er 24 og 21 pct. for henholdsvis mændog kvinder i den generelle befolkning (Koch, Davidsen & Juel, 2012, s. 90).Samtidig er vores mål for alkohol- og stofmisbrug ikke nuancerede nok tilat måle omfanget af misbruget, men er udelukkende indikatorer på, at bor-geren har et misbrug. Hvis hjemløse misbrugere gennemsnitligt har et stør-re misbrug end misbrugere i den øvrige befolkning, vil dette forhold i etvist omfang kunne indoptages i parameteren for hjemløshed, hvilket igenfører til en overestimering af hjemløshedens betydning for sygelighed.I tabel 5.12 og 5.13 vises resultaterne af regressionsanalyserne afde forskellige sygdomme. De værdier for relativ risiko, der er forbundetmed hjemløshed, stofmisbrug, alkoholmisbrug og psykisk lidelse, er an-givet. Disse værdier angiver, hvor mange gange hyppigere de forskelligesygdomme er, når borgeren har været hjemløs, har en psykisk sygdom, etstofmisbrug eller et alkoholmisbrug. De relative risikoværdier, der er for-bundet med de øvrige kontrolvariable, er ikke centrale for denne analyseog fremstilles derfor ikke i tabellerne.

TABEL 5.12Resultater fra regressionsanalyse, der estimerer den relative risiko for sygdom hos mænd for udvalgte risikofaktorer.RR1,302,621,171,561,841,951,580,900,881,091,220,880,731,031,081,001,051,071,151,381,21Hjemløshed95 pct. CI1,27-1,342,30-2,991,07-1,271,44-1,681,74-1,951,82-2,081,35-1,840,86-0,950,82-0,941,03-1,161,06-1,400,85-0,910,69-0,780,99-1,061,02-1,150,96-1,050,99-1,111,04-1,101,11-1,181,32-1,441,15-1,28RR1,751,531,692,0117,0330,083,231,071,111,251,460,940,851,090,931,081,151,171,321,661,72Stofmisbrug95 pct. CI1,72-1,791,33-1,761,58-1,811,88-2,1515,99-18,1327,83-32,512,84-3,671,03-1,121,06-1,181,19-1,321,29-1,650,91-0,970,80-0,891,06-1,130,88-0,981,04-1,131,09-1,201,14-1,201,28-1,351,60-1,721,64-1,79RR1,653,802,462,241,331,220,791,151,142,392,931,601,701,402,281,180,931,461,762,042,01Alkoholmisbrug95 pct. CI1,63-1,683,44-4,192,38-2,552,15-2,341,26-1,411,14-1,300,70-0,891,13-1,171,12-1,172,34-2,452,78-3,091,58-1,621,67-1,741,37-1,422,20-2,361,16-1,200,91-0,951,44-1,471,73-1,782,00-2,081,97-2,06Psykisk sygdomRR95 pct. CI1,501,48-1,520,930,84-1,031,671,63-1,721,391,34-1,440,840,80-0,890,800,76-0,851,521,37-1,680,990,98-1,000,900,88-0,911,431,41-1,461,671,61-1,741,611,60-1,631,381,36-1,412,192,16-2,212,852,77-2,931,231,22-1,251,251,23-1,261,291,28-1,301,431,41-1,441,651,63-1,681,221,20-1,24Tabellen fortsættes

TABEL 5.13Resultater fra regressionsanalyse, der estimerer den relative risiko for sygdom hos kvinder for udvalgte risikofaktorer.RR1,383,721,522,002,722,364,110,890,861,201,150,850,870,941,131,031,071,101,151,411,25Hjemløshed95 pct. CI1,33-1,432,90-4,771,34-1,721,74-2,302,44-3,022,14-2,603,21-5,260,84-0,950,77-0,971,10-1,310,97-1,370,81-0,900,78-0,980,88-1,001,01-1,260,95-1,120,96-1,191,05-1,141,10-1,201,33-1,501,17-1,35RR1,891,731,902,6224,4247,7514,051,071,071,371,491,101,081,261,281,131,171,151,451,741,79Stofmisbrug95 pct. CI1,85-1,941,36-2,211,77-2,042,41-2,8522,34-26,6943,13-52,8711,25-17,551,03-1,101,02-1,131,31-1,431,36-1,641,07-1,121,02-1,151,22-1,301,19-1,371,09-1,171,12-1,231,13-1,171,42-1,481,69-1,791,72-1,86AlkoholmisbrugRR95 pct. CI1,641,61-1,673,392,86-4,032,732,61-2,872,031,89-2,171,381,25-1,521,070,98-1,160,870,68-1,111,051,03-1,071,101,07-1,142,021,96-2,082,122,00-2,261,331,31-1,351,481,43-1,541,201,17-1,231,931,84-2,031,111,08-1,140,970,94-1,011,231,22-1,241,621,59-1,641,831,79-1,872,021,96-2,07Psykisk sygdomRR95 pct. CI1,571,55-1,590,840,74-0,951,641,60-1,691,421,37-1,470,790,73-0,850,700,65-0,760,970,81-1,161,041,03-1,050,930,92-0,941,531,51-1,551,711,66-1,771,621,61-1,631,401,38-1,421,991,97-2,012,902,82-2,981,121,11-1,141,231,22-1,241,241,24-1,251,421,41-1,431,581,56-1,601,351,33-1,38Tabellen fortsættes

Det fremgår af tabel 5.12 og 5.13, at den relative risiko for sygdommeforbundet med hjemløshed påvirkes, når vi kontrollerer for andre fakto-rer. Den relative risiko forbundet med hjemløshed falder således markantfor stort set alle sygdomme og bliver for visse sygdomme insignifikant.Samtidig ses det dog, at der for en del sygdomme fortsat er en sammen-hæng med hjemløshed, og at enkelte af disse sammenhænge ikke er af enuvæsentlig størrelse, selvom vi kontrollerer for andre faktorer.Ser vi først på mændene, kan vi konstatere, at der ikke længere eren oversygelighed forbundet med hjemløshed for 8 sygdomsgrupper udaf de 28 undersøgte. RR-værdierne for nervesygdomme, øjensygdommeog øresygdomme bliver således insignifikante. Dertil bliver RR-værdiernefor svulster, kræftsygdomme, stofskiftesygdomme, diabetes og nyre- ogurinvejssygdomme signifikant negative. Det vil sige, at vores model pegerpå, at hjemløse alt andet lige får registreret disse sygdomme i mindre gradend den øvrige befolkning. En mulig forklaring kan være, at hjemløsemænd i mindre grad end mænd i den øvrige befolkning går til lægen medikke-akutte symptomer, snarere end at de er mindre udsatte for syg-domme med sådanne ikke-akutte symptomer.For hjemløse mænd er de sygdomme, hvor der stadig er enoverhyppighed, når der kontrolleres for andre faktorer, infektionssyg-domme (særligt tuberkulose, hepatitis (inkl. hepatitis C), hiv og rosen),hudinfektioner, lungebetændelse og forgiftninger. RR-værdierne forhjemløshed er for disse sygdomme signifikant større end 1, men er allemindre end 2, dog undtaget tuberkulose, der har en RR-værdi på 2,62(2,30-2,99) for hjemløshed. Det vil sige, at disse sygdomme er op tildobbelt så hyppigt forekommende blandt hjemløse mænd som i den øv-rige mandlige befolkning, når der kontrolleres for de øvrige faktorer sommisbrug, psykisk sygdom, socioøkonomiske forhold mv.For kvinderne er billedet nogenlunde det samme. Vi konstaterer,at der ikke længere er en oversygelighed forbundet med hjemløshed for10 sygdomsgrupper ud af de 28 undersøgte. RR-værdierne for blodman-gel, nervesygdomme, øjensygdomme, øresygdomme og nyre- og urin-vejssygdomme bliver således insignifikante. RR-værdierne for svulster,kræftsygdomme, stofskiftesygdomme, diabetes og sygdomme i bevæge-apparatet bliver negativt signifikante. Igen er en mulig forklaring dog, athjemløse kvinder i mindre grad end kvinder i den øvrige befolkning gårtil lægen med symptomer på disse sygdomme, snarere end at de er min-dre udsatte for sådanne sygdomme.

For de øvrige sygdomme (infektionssygdomme, tuberkulose,blodforgiftning, rosen, hepatitis, hepatitis C, hiv, blodsygdomme, epilepsi,kredsløbssygdomme, lungesygdomme, lungebetændelse, KOL, fordøjel-sessygdomme, hudsygdomme, hudinfektion, skader og forgiftning) kon-stateres en oversygelighed forbundet med hjemløshed blandt kvinder.RR-værdierne for disse sygdomme forbundet med hjemløshed er, somhos mændene, signifikant større end 1 og mindre end 2 på nær en delinfektionssygdomme (tuberkulose, rosen, hepatitis, hepatitis C og hiv),der har RR-værdier forbundet med hjemløshed på 2 eller mere. Det erværd at hæfte sig ved, at RR-værdierne forbundet med hjemløshed fordisse infektionssygdomme er noget højere for kvinder end for mænd.Eksempelvis er den relative risiko for hiv forbundet med hjemløshed formænd 1,58 (1,35-1,84), når der kontrolleres for andre faktorer. Den til-svarende værdi for kvinder er 4,11 (3,21-5,26).De høje RR-værdier for tuberkulose kan forklares ved, at hjemlø-se ofte opholder sig i situationer, hvor de kan være udsat for smitte, både istofmiljøer på gaden eller på overnatningssteder, hvor mange overnatter isamme rum, som på natvarmestuerne. Samtidig kan sygdommens udbre-delse blandt de hjemløse skyldes, at en del ikke går til lægen med de førstesymptomer på tuberkulose som hoste og feber, og at sygdommen dermedbliver mere fremskreden, hvorfor de når at smitte andre.Ud fra tabel 5.12 og 5.13 kan man få et indtryk af, hvilke udsat-hedsfaktorer ud over hjemløshed der har betydning for sygelighed. Denhøjere prævalens af misbrug og psykisk sygdom blandt hjemløse (somdokumenteret i kapitel 4) har været medvirkende til at give høje RR-værdier forbundet med hjemløshed i de indledende sygelighedsanalyser,hvor der ikke blev kontrolleret for andet end køn og alder. For langt defleste sygdommes vedkommende er både misbrug og psykisk sygdomsåledes forbundet med en betydelig oversygelighed. Stofmisbrug er fx tætforbundet med infektionssygdomme (i særlig grad hepatitis og hiv),blodmangel, lungesygdomme, hudsygdomme og forgiftninger. Alkohol-misbrug påvirker sygeligheden i mange organer og kredsløb. Især for in-fektionssygdomme, blodsygdomme, stofskiftesygdomme (diabetes), ner-vesygdomme (epilepsi), kredsløbssygdomme, lungesygdomme, fordøjel-sessygdomme, hudsygdomme, skader og forgiftninger er der en sam-menhæng med alkoholmisbrug. Også for borgere med psykiske lidelserer der en overhyppighed for en lang række sygdomme. Det gælder særligtfor infektionssygdomme (dog ikke i så høj grad de undergrupper, vi har

Som en afrunding på analysen af hjemløses sygelighed vil vi analysereudvalgte sygdomme mere indgående og igennem illustrative figurer vise,hvordan forskellige kombinationer af hjemløshed, psykisk sygdom ogmisbrug har en sammenhæng med risikoen for de forskellige sygdomme.Vi har udvalgt sygdomme, hvor hjemløshed er forbundet med en mar-kant oversygelighed, når der er kontrolleret for øvrige faktorer. Det gørsig gældende for tuberkulose, hepatitis, hiv, lungebetændelse, KOL,hudinfektioner og forgiftninger. Disse sygdomme bliver, sammen medkredsløbssygdomme, nævnt i en rapport fra The European Federation ofNational Organisations Working with the Homeless (FEANTSA) somde sygdomme, der oftest ses blandt hjemløse (FEANTSA, 2006, s. 9).Endvidere nævnes diabetes som en sygdom, der grundet dårlig ernæringer udbredt blandt hjemløse. Denne sygdom forværres yderligere af, atlivsvilkårene for hjemløse gør det svært for dem at følge et behandlings-forløb (ibid., s. 13).Fokus i disse analyser af de enkelte sygdomme vil være på hjem-løshedens betydning for sygeligheden i samspil med forekomsten af mis-brug og psykisk sygdom. I de deskriptive figurer deles befolkningen såle-des op efter forskellige kombinationer af hjemløshed, psykisk sygdom ogmisbrug og opdeles efter køn og aldersgrupper.TUBERKULOSE

halvt år og kræver et meget regelmæssigt indtag af antibiotika(FEANTSA, 2006, s. 9 og 11).Antallet af tuberkulosetilfælde er generelt lavt i Danmark, hvorforder kan forekomme forholdsmæssigt store variationer i andelene på tværsaf de enkelte risiko- og aldersgrupper. Særligt for kvinder ses store forskel-le mellem hjemløse og ikke-hjemløse, hvor det dog skal tages i betragtning,at der navnlig i nogle undergrupper er forholdsvis få personer.De hjemløse borgere er generelt mere udsatte i forhold til at blivesmittet med tuberkulose i forhold til ikke-hjemløse borgere for alle risiko-grupperne. Dette gælder både for mænd og kvinder, men forskellen mel-lem hjemløse borgere og ikke-hjemløse borgere er dog størst for kvinderne.Holdes dette op mod regressionerne ses det også, at risikoratioerne forhjemløshed for mænd og kvinder er henholdsvis 2,64 og 3,70. Det vil sige,at selv når der kontrolleres for de øvrige udsathedsfaktorer og socioøko-nomiske forhold, er forekomsten af tuberkulose væsentligt højere i hjem-løsegruppen sammenlignet med den øvrige befolkning.

FIGUR 5.3Andelen af kvinder, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret tuberkulose,særskilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 18-29-årige og 30-39-årige. Pro-cent.18-29 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse02468ProcentHjemløse30-39 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse02468Procent101214Ikke-hjemløse101214

Tidligere undersøgelser har vist, at hepatitis er en af de sygdomme, somforskellige udsatte grupper, herunder særlig stofmisbrugere, har en bety-delig risiko for at blive udsat for (Pedersen m.fl., 2012, s. 78).Som det ses af figur 5.5-5.8, er det også de markante forskelle mel-lem stofmisbrugere og ikke-stofmisbrugere, som umiddelbart springer iøjnene. Både for hjemløse borgere og ikke-hjemløse borgere er andelen afhepatitis-smittede mange gange højere for stofmisbrugere i forhold til ik-ke-stofmisbrugere – en tendens, der gælder for begge køn, hvilket hængersammen med, at væsentlige risikofaktorer for at få kronisk hepatitis (pri-mært hepatitis C) er stiknarkomani og brug af flergangssprøjter. Således erogså hovedparten af hepatitis C-smittede personer i Danmark smittet gen-nem intravenøst stofmisbrug (Pedersen m.fl., 2012, s. 78).Figurerne viser imidlertid også, at blandt stofmisbrugerne er risi-koen for hepatitis væsentlig højere blandt de, som samtidig har værethjemløse, end blandt de stofmisbrugere, der ikke har været hjemløse.Forskellen mellem hjemløse og ikke-hjemløse stofmisbrugere er størstfor de 18-29-årige, men den vedbliver at være markant, også for de ældrealdersgrupper. Der kan dog her være en større del af de yngre stofmis-brugere, der endnu ikke har været i behandling og endnu ikke er blevetregistreret med et misbrug.

FIGUR 5.6Andelen af mænd, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret hepatitis, sær-skilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 40-49-årige og 50-59-årige. Pro-cent.40-49 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløse50-59 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

FIGUR 5.7Andelen af kvinder, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret hepatitis, sær-skilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 18-29-årige og 30-39-årige. Procent.18-29 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløse30-39 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

FIGUR 5.8Andelen af kvinder, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret hepatitis, sær-skilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 40-49-årige og 50-59-årige. Pro-cent.40-49 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløse50-59 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

Tidligere undersøgelser af udbredelsen af hiv blandt socialt udsatte harblandt andet afdækket risikoen blandt prostituerede (Døssing, Heindorf& Mainz, 2005; Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte, 2004),men udbredelsen af hiv blandt forskellige udsatte grupper er også blevetundersøgt af Rådet for Socialt Udsatte i 2012. Her sås den største udbre-delse blandt stofmisbrugere og sindslidende (Pedersen m.fl., 2012, s. 79).Hjemløshed har ifølge den multiple model en selvstændig effektfor sandsynligheden for at være hiv-smittet, mindst for mænd med enrisikoratio på 1,58, mens den er markant højere for kvinder med en risi-koratio på 4,11.Stofmisbrug har stor betydning for risikoen for hiv, og det er så-ledes i grupperne af stofmisbrugere og misbrugere af både stoffer og al-kohol, at vi ser de højeste andele af smittede. Vi kan endvidere se, at deter blandt de kvindelige stofmisbrugere, at vi finder den højeste andel afhiv-smittede, og særligt for kvinder med stofmisbrug øger hjemløshedmarkant risikoen for hiv-smitte.

FIGUR 5.9Andelen af mænd, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret hiv, særskilt forkombinationer af udsathedsfaktorer. 18-29-årige og 30-39-årige. Procent.18-29 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse0510ProcentHjemløse30-39 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse0510ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

FIGUR 5.10Andelen af mænd, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret hiv, særskilt forkombinationer af udsathedsfaktorer. 40-49-årige og 50-59-årige. Procent.40-49 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse0510ProcentHjemløse50-59 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse0510ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

FIGUR 5.11Andelen af kvinder, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret hiv, særskilt forkombinationer af udsathedsfaktorer. 18-29-årige og 30-39-årige. Procent.18-29 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse0510ProcentHjemløse30-39 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse0510ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

FIGUR 5.12Andelen af kvinder, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret hiv, særskilt forkombinationer af udsathedsfaktorer. 40-49-årige og 50-59-årige. Procent.40-49 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse0510ProcentHjemløse50-59 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse0510ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

Diabetes er en udbredt sygdom blandt hjemløse, hvilket kan skyldes dår-lig og forkert ernæring. Hos hjemløse borgere forværres sygdommenyderligere af, at livsvilkårene gør det svært for dem at følge et behand-lingsforløb (FEANTSA, 2006, s. 13).Når diabetes undersøges nærmere, ses det dog, at de hjemløse,for mange af risikogruppernes vedkommende, ikke er mere udsat end deikke-hjemløse. Blandt mændene er det ofte de ikke-hjemløse, der har denhøjeste andel af diabetes-ramte. I de tilfælde, hvor borgeren hverken harpsykisk sygdom eller misbrug, er det dog de hjemløse, der har den høje-ste andel med diabetes. Det kan være tegn på, at de hjemløse med psy-kisk sygdom eller misbrug i mindre grad er opmærksomme på sympto-merne på diabetes og i mindre grad opsøger behandling.

FIGUR 5.13Andelen af mænd, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret diabetes, sær-skilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 18-29-årige og 30-39-årige. Procent.18-29 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse051015ProcentHjemløse30-39 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse051015ProcentHjemløseKilde:Egne beregninger.

FIGUR 5.14Andelen af mænd, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret diabetes, sær-skilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 40-49-årige og 50-59-årige. Pro-cent.40-49 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse051015ProcentHjemløse50-59 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse051015ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

FIGUR 5.15Andelen af kvinder, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret diabetes, sær-skilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 18-29-årige og 30-39-årige. Procent.18-29 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse051015ProcentHjemløse30-39 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse051015ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

FIGUR 5.16Andelen af kvinder, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret diabetes, sær-skilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 40-49-årige og 50-59-årige. Pro-cent.40-49 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse051015ProcentHjemløse50-59 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse051015ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

FIGUR 5.18Andelen af mænd, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret en kredsløbs-sygdom, særskilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 40-49-årige og 50-59-årige. Procent.40-49 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse010203040506070ProcentHjemløse50-59 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse010203040Procent506070Ikke-hjemløse

FIGUR 5.21Andelen af mænd, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret lungebetændel-se, særskilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 18-29-årige og 30-39-årige.Procent.18-29 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløse30-39 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

FIGUR 5.22Andelen af mænd, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret lungebetændel-se, særskilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 40-49-årige og 50-59-årige.Procent.40-49 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløse50-59 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

FIGUR 5.23Andelen af kvinder, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret lungebetæn-delse, særskilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 18-29-årige og 30-39-årige. Procent.18-29 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløse30-39 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

FIGUR 5.24Andelen af kvinder, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret lungebetæn-delse, særskilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 40-49-årige og 50-59-årige. Procent.40-49 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløse50-59 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

Andelen af hjemløse borgere med lungesygdommen KOL er generelthøjere end den tilsvarende andel blandt de ikke-hjemløse borgere. Detkonkluderede vi også på baggrund af regressionsanalyserne, hvor vi fandtrisikoratioerne for hjemløshed til at være 1,21 for mænd og 1,25 forkvinder efter kontrol for andre faktorer. De tydeligste forskelle mellemhjemløse og ikke-hjemløse borgere findes blandt kvinder, særligt i deyngste aldersgrupper. Blandt mændene er det ligeledes blandt de 18-29-årige, at vi finder de største forskelle mellem hjemløse og ikke-hjemløseborgere i andelen med KOL.Andelen med KOL er også relateret til misbrug, hvilket kanhænge sammen med et højere forbrug af både tobak, hash og/eller ryge-heroin. Andelen af personer ramt af KOL er kraftigt stigende med alde-ren. Kvinder er i højere grad end mænd udsat for denne sygdom, hvilketgælder for alle aldersgrupper.

FIGUR 5.26Andelen af mænd, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret KOL, særskiltfor kombinationer af udsathedsfaktorer. 40-49-årige og 50-59-årige. Procent.40-49 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520253035ProcentHjemløse50-59 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520253035ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

FIGUR 5.28Andelen af kvinder, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret KOL, særskiltfor kombinationer af udsathedsfaktorer. 40-49-årige og 50-59-årige. Procent.40-49 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520253035ProcentHjemløse50-59 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520253035ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

FIGUR 5.29Andelen af mænd, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret en hudinfektion,særskilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 18-29-årige og 30-39-årige. Pro-cent.18-29 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløse30-39 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse051015Hjemløse20ProcentIkke-hjemløse25303540Ikke-hjemløse25303540

FIGUR 5.30Andelen af mænd, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret en hudinfektion,særskilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 40-49-årige og 50-59-årige.Procent.40-49 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløse50-59 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

FIGUR 5.31Andelen af kvinder, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret en hudinfekti-on, særskilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 18-29-årige og 30-39-årige.Procent.18-29 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløse30-39 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløseKilde:Egne beregninger.

FIGUR 5.32Andelen af kvinder, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret en hudinfekti-on, særskilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 40-49-årige og 50-59-årige.Procent.40-49 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløse50-59 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse05101520ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

Figur 5.33-5.36 viser, at hjemløse, på tværs af køn, i højere grad bliverramt af forgiftninger end ikke-hjemløse for alle risikogrupper. Det sam-me konkluderes på baggrund af regressionsanalyserne. Samtidig ses det,at kvinder er mere udsatte for at blive ramt af forgiftninger end mænd.Ud over hjemløshed har både psykisk sygdom og stof- og alko-holmisbrug betydning for risikoen for forgiftninger. Kombinationen afto eller flere af disse faktorer medfører en højere grad af udsathed forforgiftningssygdomme. Det ses således, at de psykisk syge misbrugere afbåde stoffer og alkohol, både mænd og kvinder, har den største fore-komst af forgiftninger, og at psykisk sygdom forstærker risikoen for for-giftninger for de forskellige misbrugsgrupper.

FIGUR 5.36Andelen af kvinder, der i perioden 1999-2009 har fået konstateret en forgiftning,særskilt for kombinationer af udsathedsfaktorer. 40-49-årige og 50-59-årige.Procent.40-49 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse010203040506070ProcentHjemløse50-59 årStofmisbrug + alkoholmisbrug+ psykisk lidelseStofmisbrug + alkoholmisbrug +ingen psykisk lidelseStofmisbrug + psykisk lidelseStofmisbrug +ingen psykisk lidelseAlkoholmisbrug + psykisk lidelseAlkoholmisbrug +ingen psykisk lidelsePsykisk lidelse + intet misbrugIntet misbrug +ingen psykisk lidelse010203040506070ProcentHjemløseKilde: Egne beregninger.

I dette kapitel har vi kortlagt sygdomsmønstret blandt borgere, der harværet hjemløse, på baggrund af diagnoser registreret i Landspatientregi-stret. Det konstateres, at forekomsten af en række sygdomme generelt ermeget højere blandt borgere, der har været hjemløse, sammenlignet medden øvrige befolkning. Sygdommenes prævalens er således signifikanthøjere blandt hjemløse mænd og kvinder sammenlignet med mænd ogkvinder i den øvrige befolkning for alle undersøgte sygdomskategorier(på nær for svulster og herunder kræftsygdomme).For hjemløse mænd sammenlignet med mænd i den øvrige be-folkning findes den største relative risiko ved hepatitis (særligt hepatitis C)og ved tuberkulose. For disse sygdomme er forekomsten mere end 10gange så høj blandt hjemløse mænd sammenlignet med mænd i den øvrigebefolkning. Herefter følger en række andre infektionssygdomme (hiv, ro-sen og blodforgiftning), forgiftninger, epilepsi, blodmangel, lungebetæn-delse, KOL og hudinfektioner, hvor forekomsten er mere end 3 gange,men mindre end 10 gange så høj blandt hjemløse mænd sammenholdtmed mænd i den øvrige befolkning. For alle øvrige sygdomme (på nærsvulster) findes den relative risiko at være højere end 1, men mindre end 3.For hjemløse kvinder er overhyppigheden af sygdomme størstfor infektionssygdommene hepatitis (særligt hepatitis C), hiv og tuberku-lose samt forgiftninger. For disse sygdomme er forekomsten mere end10 gange højere blandt kvinder, der har været hjemløse, end for kvinder iden øvrige befolkning. Herefter følger de øvrige infektionssygdomme(herunder blodforgiftning og rosen), epilepsi, hudinfektion, KOL, lunge-betændelse og blodsygdomme, hvor forekomsten er mere end 3, menmindre end 10 gange højere, mens den relative risiko for alle øvrige syg-domme (på nær svulster) er højere end 1, men mindre end 3.I en sammenligning af hjemløse mænd og kvinder finder vi, atden relative risiko forbundet med hjemløshed for de fleste sygdomskate-gorier er større for kvinder end for mænd, dvs. at forskellen i sygelighedlader til at være større mellem hjemløse kvinder og kvinder i den øvrigebefolkning end mellem hjemløse mænd og mænd i den øvrige befolkning.Den største forskel mellem de to køn findes for hiv, men også for hepa-titis (og hepatitis C) er den relative risiko forbundet med hjemløshedmarkant højere for kvinder end for mænd. Den relative risiko for syge-lighed forbundet med hjemløshed er også afhængig af alder og findes for

både mænd og kvinder at være højest i de yngre aldersgrupper og afta-gende med alderen.Endelig har vi set på, hvilken betydning andre udsathedsfaktorer– i form af psykisk sygdom og misbrug – har for den somatiske sygelig-hed blandt de hjemløse borgere. Regressionsanalyserne viser, at en del afoversygeligheden blandt hjemløse borgere skyldes en kombination afforskellige udsathedsfaktorer. Det synes i høj grad at være misbrug ogpsykisk sygdom, der forklarer oversygeligheden. Stofmisbrug er såledesmarkant forbundet med især en række infektionssygdomme, mens alko-holmisbrug og psykiske lidelser har en sammenhæng med en brederevifte af sygdomme.Selv når der kontrolleres for en række øvrige faktorer, herundermisbrug, psykisk sygdom og socioøkonomiske forhold, er der imidlertidstadig en oversygelighed forbundet med hjemløshed for en række syg-domme. Det er primært tilfældet for infektionssygdomme (særligt tuber-kulose, rosen, hepatitis og hiv), hudinfektioner, lungebetændelse og for-giftninger.Betinget på forskellige kombinationer af udsathedsfaktorer(hjemløshed, misbrug og psykisk sygdom) har vi afslutningsvis set nær-mere på sygdomme, hvor hjemløshed har en markant betydning foroversygeligheden og vist, hvordan forskellige kombinationer af oven-nævnte udsathedsfaktorer hænger sammen med sygdomshyppigheden.Her blev det anskueliggjort, at hjemløse borgere generelt er mere udsatteend ikke-hjemløse borgere i forhold til disse sygdomme. Stofmisbrug har,særligt i forhold til infektionssygdomme som hepatitis og hiv, stor betyd-ning for udsatheden i forhold til de undersøgte sygdomme, og kombine-ret med hjemløshed stiger udsatheden yderligere.

BRUG AF SUNDHEDSYDELSERI kapitel 5 viste vi, at forekomsten af en række sygdomme er højereblandt de hjemløse borgere end i den øvrige befolkning. For nogle syg-dommes vedkommende hænger den høje forekomst sammen med, at deri gruppen af hjemløse borgere er mange, som har et misbrug eller enpsykisk sygdom, mens det for andre sygdomme lader til, at hjemløsheds-situationen i sig selv er forbundet med en højere risiko.På grund af den højere forekomst af sygdom blandt de hjemløseborgere kunne man forvente, at hjemløse har et højere forbrug af sund-hedsydelser, da flere sundhedsproblemer skaber et større behov for kon-takt til almen læge, speciallæger samt til hospitaler og skadestuer. Omvendtkan det også være, at de mest socialt udsatte borgere ikke benytter sund-hedssystemet så meget, som de har behov for, fx på grund af barrierer imødet med sundhedsvæsenet. Her kan både være tale om individuelle van-skeligheder ved at benytte sundhedsvæsenet – fx at lave aftaler og mødefrem til disse, ikke mindst ved kronisk sygdom, der kræver længerevarendebehandlingsforløb – og der kan også være tale om systemiske barrierer,såsom vanskeligheder for sundhedspersonale i mødet med socialt udsatteborgere som fx ved at give fornøden omsorg, information mv. i forbindel-se med behandling. Sådanne barrierer kan medføre, at den hjemløse borgerikke får den nødvendige behandling, hvilket i sig selv kan forværre hel-bredssituationen og forværre akutte eller kroniske tilstande.

I en række amerikanske studier har man benyttet en inddeling i fire typeraf barrierer, som hjemløse borgere kan støde på i mødet med sundheds-væsenet (fx Crane & Warnes, 2001; Gillis & Singer, 1997; Kim m.fl.,2007; Kushel, Vittinghoff & Haas, 2001; Savage m.fl., 2006). De fire ty-per af barrierer er henholdsvis økonomiske, administrative, organisatori-ske og personlige. De er opsummeret i boks 6.1. I en dansk kontekst –herunder med et universelt, offentligt sundhedssystem – vil den relativebetydning af disse barrierer være en anden, men det kan alligevel væregavnligt at benytte denne grundlæggende inddeling som udgangspunkt.BOKS 6.1Barrierer for hjemløses brug af sundhedsydelser.BarriererØkonomiskeAdministrativeOrganisatoriskePersonligeForklaringEgenbetaling for behandling, transportomkostninger, medicinom-kostninger.Nødvendigt med forudgående aftale og henvisning, lange ventetider,begrænsede åbningstider.Mange forskellige sundhedsudbydere, sundhedspersonalet er ikkepositivt indstillet over for marginaliserede borgere.Manglende tro på, at sundhedsvæsenet kan og vil hjælpe, misbrugog psykisk sygdom gør sundhed til et sekundært behov.

af forebyggende og ikke-akutte sundhedsydelser i forhold til den øvrigebefolkning. Finansielle barrierers betydning understøttes af en rækkeamerikanske undersøgelser, som viser, at hjemløse borgere, som har ensundhedsforsikring, har flere besøg hos ikke-akutte sundhedsudbydereend hjemløse borgere uden sundhedsforsikring (Kreider & Nicholson,1997; Kushel, Vittinghoff & Haas, 2001; O’Toole m.fl., 1999). Imidlertidbenyttes den vederlagsfrie skadestue ikke mere af hjemløse borgere udenforsikring i forhold til forsikrede hjemløse borgere (Kushel, Vittinghoff& Haas, 2001).Det danske sundhedssystem er i modsætning til i USA offentligtfinansieret. Alle, som har bopæl i Danmark og er tilmeldt folkeregistret,har ret til en række gratis ydelser. Kun meget få ydelser kræver egenbeta-ling, og disse findes næsten alle inden for tandplejen. Der er dog enegenbetaling knyttet til medicinudgifter op til et vist niveau. Økonomiskebarrierer må derfor antages at være af mindre betydning i Danmark end ilande, hvor sundhedssystemet primært finansieres igennem private for-sikringsordninger. Således bør man forvente et relativt højere forbrug afsundhedsydelser blandt hjemløse borgere i Danmark sammenlignet medlande uden et universelt sundhedssystem. Dog vil man i Danmark kunneforvente et mindre forbrug af tandlæger blandt de hjemløse borgere iforhold til den øvrige befolkning, da der er en stor grad af egenbetalingpå denne ydelse. I rapportenDårligt liv – dårligt helbredangiver en gruppesocialt udsatte dårlig økonomi som den største barriere for regelmæssigbenyttelse af tandlæge (Pedersen, 2009, s. 36).17Det skal dog i den for-bindelse nævnes, at der findes forskellige tilskuds- og gratisordninger forhjemløse borgere og andre socialt udsatte i Danmark (Pedersen, 2009, s.35). På Mændenes Hjem og Kofoeds Skole i København findes den gra-tis tandlægehjælp ”Bisserne”. Endvidere kan personer, som ikke selv harøkonomisk mulighed for at betale udgifterne til tandbehandling, få til-skud hertil ifølge lov om aktiv socialpolitik § 82. Endelig er der mulighedfor tandlægebesøg under fængselsophold.Administrative barrierer kan tænkes at spille en større rolle ihjemløse borgeres møde med sundhedsvæsenet. Selv hvis sundhedsydel-ser er gratis for borgeren, kan socialt udsatte borgere alligevel støde påforhindringer, der kræver planlægning og derfor kan virke afskrækkende.17. Samtidig skal det nævnes, at medicin er omfattet af brugerbetaling. Dette har imidlertid ikke endirekte relation til brugen af sundhedsvæsenet, og brugen af medicin vil ikke blive belyst i denneanalyse.

For eksempel kræver de fleste sundhedsydelser en forudgående aftale ogeventuelt en henvisning, ligesom der kan være lang ventetid på behand-ling, og der hos mange sundhedsudbydere er en begrænset åbningstid.18Iforhold til spørgsmålet om administrative barrierer indtager den praktise-rende læge en speciel rolle, da han/hun fungerer som en ”gatekeeper” iforhold til resten af sundhedssystemet. Man skal i de fleste tilfælde tilpraktiserende læge for at kunne blive henvist videre til speciallæge ellerhospital. Dermed er det i de fleste tilfælde lettere at få kontakt til almentpraktiserende læge end speciallæger og hospital, da sidstnævnte kræver enhenvisning og dermed en længere ventetid og et større planlægningsele-ment. Dog kan man blive indlagt på hospital via skadestuen.Der er også en række administrative barrierer for brugen af al-ment praktiserende læge. I de fleste tilfælde er det nødvendigt at bestilletid hos egen praktiserende læge inden konsultation, og man kan normaltkun komme til lægen i tidsrummet 9-16. Man skal derfor ofte vente (hø-jest 5 dage) på at få en tid, man skal møde op på det aftalte tidspunkt, ogman skal kunne komme i lægens åbningstider (Landsoverenskomst omalmen lægegerning). Det kan være et problem for hjemløse borgere, daman i mange tilfælde vil skulle planlægge sit besøg hos lægen flere dage iforvejen. Der findes dog også læger, som har fri konsultation for egnepatienter nogle timer om ugen. Der er også mulighed for telefonkonsul-tation, og er der tale om alvorlig og/eller akut sygdom, kan man ofte fåtid samme dag. Endelig er det muligt at henvende sig til vagtlægen udenfor almindelig konsultationstid. Endvidere kan man som udgangspunktkun tage kontakt tilegenlæge angående sundhedsproblemer (som medlemaf sygesikringsgruppe 1, hvilket langt de fleste borgere er). Hvis man ikkeved eller har glemt, hvem egen læge er, har man ikke mulighed for athenvende sig til en anden praktiserende læge. En borger, der befinder sig18. Der er dog forskel på disse administrative barrierer i forskellige dele af sundhedsvæsenet. Det erderfor vigtigt at forstå den grundlæggende organisering af det danske sundhedsvæsen, der over-ordnet kan opdeles i to dele: Det primære sundhedssystem bestående af de alment praktiserendelæger og speciallæger inklusive tandlæger og det sekundære sundhedssystem, som består af syge-husene, herunder skadestuer og ambulatorier. Regionerne administrerer og styrer sygehusene,mens udbuddet af de primære sundhedsydelser varetages af private klinikker/praksisser, da depraktiserende læger og speciallæger er selvstændige erhvervsdrivende. Da de primære sundheds-ydelser leveres lokalt, betyder det en vis forskellighed i servicen blandt udbyderne. Eksempelvishar nogle læger åben konsultation for at give patienterne mulighed for at komme til lægen udenforudbestilt tid – andre læger har ikke sådanne tilbud. Sundhedsområdet er imidlertid udsat foromfattende lovregulering, hvorfor grænserne for forskelligheden er snævre. I denne undersøgelseomtaler vi derfor sundhedssystemet som et samlet system, hvor borgerne kan forvente en visensartet service og standard.

i en hjemløshedssituation, risikerer at miste sine ting, heriblandt sygesik-ringskort, hvilket kan besværliggøre kontakt til almen læge (Pedersen,2009, s. 39). Og endelig, har man optrådt truende eller voldeligt i forbin-delse med et lægebesøg, kan det betyde, at man ikke kan komme til lægen,uden at politiet er til stede (jf. Landsoverenskomst om almen lægeger-ning).Organisatoriske barrierer kan tænkes at opstå som en følge afdet opdelte primære sundhedssystem. Der findes mange forskellige for-mer for speciallæger, hvilket kan gøre det svært for socialt udsatte borge-re at vide, hvor de skal henvende sig med et sundhedsproblem. Dette vilformentlig bevirke, at hjemløse borgere ofte henvender sig til de sund-hedsudbydere, som er mest kendte, såsom alment praktiserende læge ogskadestuerne, mens de i mindre grad er opmærksomme på de sundheds-ydelser, som speciallægerne kan tilbyde. Man kan derfor forestille sig, atde organisatoriske barrierer i høj grad går ud over de hjemløse borgeresbrug af speciallæger. Dog skal det bemærkes, at alment praktiserendelæger har en forpligtelse til at henvise patienter videre til speciallæger, nårdet er nødvendigt. Dette burde gøre denne barriere mindre i det omfang,at almen læge formår at udfylde denne rolle.Et andet aspekt, hvad der i litteraturen karakteriseres som orga-nisatoriske barrierer, er sundhedspersonalets indstilling og adfærd overfor marginaliserede grupper. Hvis sundhedspersonalet opfatter det somnyttesløst at hjælpe den hjemløse borger eller har vanskeligt ved at rum-me borgeren, kan dette føre til utilstrækkelig behandling af de hjemløseborgere og virke afskrækkende på fremtidig kontakt. I rapportenDårligtliv – dårligt helbredfortæller socialt udsatte om deres meget forskelligartedeoplevelser af mødet med sundhedspersonalet på fx skadestuer og vedindlæggelse. Flere af interviewpersonerne beretter om gode oplevelser,hvor de er blevet mødt med megen venlighed og forståelse. Andre følerdog, at de ofte bliver mødt med en nedladende og nedværdigende tone;at de bliver mødt som ”misbruger” eller ”hjemløs” i stedet for som pati-ent (Pedersen, 2009, s. 43). De dårlige oplevelser begrænser sig ikke kuntil en nedladende omgangstone. Flere af de interviewede har til tider haftindtryk af at skulle vente længere end ”normale” patienter og ligefrem atblive nægtet behandling, fordi deres problemer ikke bliver taget alvorligt(ibid., s. 47). Disse dårlige oplevelser manifesterer sig som en indirektebarriere i form af en svækket tillid til sundhedssystemet og som en meredirekte barriere i form af reelt dårligere sundhedspleje.

Den mistillid, som de dårlige erfaringer med sundhedssystemetopbygger, kan komme til at fungere som en personlig barriere hos dehjemløse borgere. Følelsen af, at ”systemet” har svigtet dem og ikke erinteresseret i at hjælpe dem, kan virke afskrækkende i forhold til fremti-dig kontakt. Andre alvorlige personlige barrierer hænger sammen med, atsundhed ofte bliver degraderet til et sekundært behov blandt borgere, derbefinder sig i en hjemløshedssituation. Sundhedsproblemer bliver ned-prioriteret, da den daglige kamp for at finde mad og tag over hovedet erden primære bekymring. Samtidig fylder misbrug og psykisk sygdom me-get hos mange hjemløse borgere, og især stofmisbrug kommer hurtigt tilat overskygge alt andet i hverdagen. Disse personlige forhold gør, atmange hjemløse borgere først tager kontakt til sundhedsvæsenet i nøds-tilfælde, hvor problemerne bliver akutte og i mange tilfælde livstruende(Pedersen, 2009, s. 39).Der er ikke grund til at antage, at personalets adfærd indvirkerforskelligt på hjemløse borgeres forbrug af de enkelte sundhedsydelser.Der er således ikke grund til at tro, at personalet hos speciallæger skullevære mere negativt indstillet over for hjemløse borgere end alment prak-tiserende læger for eksempel. På samme måde forventes personlige barri-erer – manglende tillid til sundhedssystemet og nedprioritering af sund-hedsproblemer – også at påvirke indstillingen til sundhedsvæsenet bredt.Disse barrierer kan, i det omfang de eksisterer, generelt antages at mind-ske de hjemløse borgeres brug af alle sundhedsydelser.På baggrund af de ovenstående overvejelser vil man forvente, atde hjemløse borgere i høj grad benytter skadestuerne, da disse har defærreste barrierer; man kan komme uden at bestille tid i forvejen, og derer mulighed for at kunne få løst mange forskellige sundhedsproblemerpå et og samme sted. Det er dog som nævnt svært at bruge skadestuen tilikke-akutte problemer. I stedet vil man forvente, at de hjemløse borgereogså i højere grad henvender sig til den alment praktiserende læge medikke-akutte sundhedsproblemer, da man ikke behøver henvisning for atfå en tid.De sundhedsudbydere, som har flest barrierer, er tandlægen ogspeciallægen. Det er omkostningsfyldt at gå til tandlæge, mens man hosspeciallæger ofte må vente lang tid på behandling, medmindre der er taleom et akut problem. Hos mange af speciallægerne er det yderligere nød-vendigt med en henvisning fra egen læge eller hospital. Det er derfor for-venteligt, at de hjemløse borgere henvender sig mindst til disse udbydere.

Hospitalerne indtager en form for mellemposition med hensyn tilbarrierer. For at modtage behandling på hospitalet er det i reglen nødven-digt med en henvisning. Derudover vil der ofte også forekomme venteti-der på behandling på hospitalerne. Men hospitalerne modtager også akuttepatienter, og det er muligt at blive indlagt på hospitalerne via skadestuen.Samtidig har sygehusene i modsætning til special- og tandlægerne mulighedfor at tage stilling til flere sundhedsproblemer på et og samme sted. Harden hjemløse borger et akut problem, uanset karakter, er det dermed mu-ligt at henvende sig til skadestuen/hospitalet og blive indlagt.SPECIALISEREDE SUNDHEDSTILBUD TIL HJEMLØSE BORGERE

Når vi har omtalt sundhedssystemet, har vi foreløbig overvejende haftfokus på de almindelige sundhedsinstitutioner i form af hospitaler ogprivate lægepraksisser. Der findes imidlertid en række alternative sund-hedstilbud rundt omkring i landet, som i høj grad retter sig mod de mestsocialt udsatte borgere i samfundet.Som en del af Københavns Kommunes tilbud til hjemløse bor-gere og andre socialt udsatte borgere findes for eksempel SundhedsTeam,som er en sundhedsfaglig indsats rettet mod de borgere, som ønskerhjælp, men som ikke selv formår at opsøge den. Teamet består af firesygeplejersker og en læge, der laver opsøgende gadearbejde. Teamet fun-gerer som et kontaktformidlende bindeled mellem sundhedssystemet ogsocialt udsatte borgere, men udfører også selv behandling og diagnostice-rende lægearbejde. På det tandlægefaglige område findes i en køben-havnsk kontekst ”Bisserne” på Mændenes Hjem og Kofoeds Skole. ”Bis-serne” formidler kontakt til privat tandlægehjælp, men udfører i høj gradogså selv både forebyggende og akut tandbehandling omkostningsfrit forde mest socialt udsatte borgere. Lignende tilbud findes også i andre stør-re byer rundt om i landet. Disse alternative sundhedstilbud fungerer ty-pisk som almindelige lægepraksisser på den måde, at de har ydernumresom almen lægepraksis eller tandlægepraksis. De enkelte sundhedstilbudfører journal med deres patienter, og behandlingerne registreres i Syge-sikringsregistret på lige fod med anden lægebehandling. I forhold til op-gørelsen af de hjemløse borgeres brug af sundhedsydelser betyder det, atder ikke er mørketal i forbindelse med de alternative sundhedstilbud, derregistreres som almindelig praksis, men samtidig at vi i vores analyserikke kan skelne mellem behandlinger foretaget af sådanne tilbud versusen ordinær almen lægepraksis.

Ud over de nævnte specialiserede sundhedstilbud, så har en ræk-ke herberger/væresteder ofte tilknyttet sundhedspersonale, fx en sygeple-jerske, som kan hjælpe med mindre sundhedsproblemer som rensning afsår og pålægning af bandage.Eksistensen af alternative sundhedstilbud rettet mod hjemløseborgere øger generelt adgangen til forskellige sundhedsydelser for hjem-løse borgere. I det omfang disse registreres som almindelig praksis, risi-kerer vi således i analyserne at overvurdere, hvor meget hjemløse borgereformår at bruge almindelige offentlige sundhedsydelser. Omvendt bety-der alternative, men ikke-registrerede sundhedsfaglige indsatser, såsom atblive tilset af en sygeplejerske på et herberg, at vi i vores analyser under-vurderer hjemløse borgeres egentlige adgang til sundhedsydelser.

I en dansk kontekst findes ikke mange studier af mødet mellem hjemløseborgere og sundhedsvæsenet. Flere tilbud til hjemløse borgere og andresocialt udsatte i København har dog regelmæssigt udgivet rapporter omderes indsatser. I disse rapporter konstateres det ofte, at sundhedsperso-nalet i både den primære og sekundære sundhedssektor ikke er gearet tilat håndtere de mest socialt udsatte, og at man ofte må være behjælpeligemed at få den hjemløse borger til at opsøge sundhedssystemet, huskekonsultationer, hjælpe med transport osv. Det konstateres også, at en delhjemløse borgere helt har mistet kontakt til egen læge, og at mange andrehar et anstrengt forhold til vedkommende. Dermed står de uden adgangtil store dele af sundhedsvæsenet. SundhedsTeam finder i en årsrapport,at 57 pct. af teamets patienter (680 adspurgte) ikke kender egen læge. 43pct. kender egen læge, men vil eller kan ikke benytte lægens praksis(SundhedsTeam, 2008, s. 37). I en rapport fra gadesygeplejerskerne vedMariakirken oplyses det, at 13 pct. af de 52 interviewede stofmisbrugereikke havde en læge, mens yderligere en tredjedel af stofmisbrugerne ikkehavde kontakt til lægen eller ikke kunne huske den sidste konsultation(Fich & Brünés, 1999).19En evalueringsrapport for Sundhedsprojektet,19. Interviewpersonerne i denne undersøgelse er stofmisbrugere, som har deres gang ved Mariakir-ken i København. Dermed omhandler undersøgelsen strengt taget ikke kun hjemløse borgere,dog er 60 pct. af de adspurgte hjemløse.

kontaktstedet Mændenes Hjem og kontaktstedet Forchhammersvej fin-der, at kun 36 pct. af brugerne har kontakt til egen læge. Derimod har 72pct. af brugerne en kontakt til hospitalsvæsenet (Københavns Kommune,2005).Undersøgelser af mere landsdækkende karakter er sjældnere. Herer det især de forskellige undersøgelser, som Rådet for Socialt Udsattehar udgivet i perioden 2007-2012, der har kortlagt sundhed, sygelighedog trivsel blandt socialt udsatte i Danmark. Undersøgelsen SUSY UD-SAT 2007 havde til formål at beskrive forekomsten og fordelingen afsundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte og sammenlignemed den generelle danske befolknings sundhedstilstand. Undersøgelsenblev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse af 1.290 socialt ud-satte, heraf 374 hjemløse, på herberger, væresteder, varmestuer, natcaféer,forsorgshjem og lignende sociale tilbud i mere end 40 danske byer. Un-dersøgelsen blev gentaget 5 år efter, og resultaterne beskrevet i rapportenSUSY UDSAT 2012. I 2012-undersøgelsen angav 48 pct. af de inter-viewede hjemløse borgere, at de havde været i kontakt med praktiserendelæge inden for de sidste 3 måneder. 13 pct. havde været i kontakt medvagtlæge, 21 pct. med skadestue, 15 pct. med hospitalsambulatorium, og23 pct. havde været indlagt på et hospital. Endvidere havde 29 pct. væreti kontakt med sundhedsteam, gadesygeplejerske eller sundhedsklink in-den for de sidste 3 måneder. 36 pct. angav at have været til tandlæge in-den for det sidste år. Ingen af disse tal havde ændret sig nævneværdigtsiden 2007-undersøgelsen.SUSY UDSAT-undersøgelserne sammenligner ikke disse tal medtal i den øvrige befolkning. I stedet har Rådet for Socialt Udsatte udgiveten rapport med titlenSocialt udsattes brug af sundhedsvæsenet,hvor de knytteroplysninger fra Landspatientregistret og Sygesikringsregistret til inter-viewpersonerne fra SUSY UDSAT 2007 og undersøger forskelle i bru-gen af sundhedsydelser mellem socialt udsatte borgere og den øvrige be-folkning. I denne rapport blev der ikke skelnet mellem forskellige grup-per af socialt udsatte. Undersøgelsen påviste en generel overhyppighed ibrugen af sundhedsydelser blandt socialt udsatte borgere sammenlignetmed den øvrige befolkning. Overhyppigheden blandt socialt udsatte erstørst for benyttelsen af skadestuer og indlæggelser. For en 5-års-periodekonstateres det, at omkring dobbelt så mange personer blandt de socialtudsatte har været indlagt på hospital eller været på skadestuen sammen-lignet med den øvrige befolkning. Dertil kommer, at mere end dobbelt så

mange blandt de socialt udsatte har brugt vagtlægen, og 20 pct. flere harbrugt almen læge. Mere overraskende er det, at undersøgelsen også fin-der en overhyppighed i brugen af mere specialiserede lægeydelser blandtsocialt udsatte borgere. Blandt de socialt udsatte kvinder var der 19 pct.flere, der benyttede øre-næse-hals-læge og anden speciallæge og 10 pct.flere, der benyttede tandlæge sammenlignet med kvinder i den generellebefolkning. Blandt de socialt udsatte mænd findes dog en underhyppig-hed af brugen af speciallæge og tandlæge sammenlignet med mænd i dengenerelle befolkning.Resultaterne fraSocialt udsattes brug af sundhedsvæsenetkan altså fo-rekomme modstridende i forhold til resultaterne fra andre undersøgelser.Mens nogle studier (Fich & Brünés, 1999; Københavns Kommune, 2005;SundhedsTeam, 2008) viser, at en stor gruppe blandt de hjemløse borge-re slet ikke benytter sundhedssystemet og især har problemer med kon-takten til alment praktiserende læge, så viser rapporten fra Rådet for So-cialt Udsatte, at der er flere blandt de socialt udsatte borgere end i dengenerelle befolkning, som bruger de enkelte sundhedsydelser.I det følgende vil vi forsøge at nuancere dette umiddelbare mod-sætningsforhold. Vi finder, at det ikke altid er en større andel blandt dehjemløse borgere end i den øvrige befolkning, som bruger de enkeltesundhedsydelser. Til gengæld bruger de hjemløse borgere, derharkon-takt til sundhedssystemet, det relativt mere end de i den øvrige befolk-ning, der har kontakt til systemet. Derudover skal det siges, at rapportenSocialt udsattes brug af sundhedsvæsenetikke kan sammenlignes direkte medvores analyse, da rapporten baserer sig på en bredere population af soci-alt udsatte. I indeværende undersøgelse vil vi se mere specifikt på hjem-løshed og siden kontrollere for andre udsathedsfaktorer og analysere de-res relative betydning for brugen af sundhedsydelser.

befolkning, er dette ikke nødvendigvis et tegn på, at de hjemløse borgereikke støder på barrierer i mødet med sundhedsvæsenet. Dette merfor-brug kan også skyldes, at de har mere brug for sundhedsydelserne, og atde, såfremt der ikke fandtes barrierer, ville bruge systemet endnu mere.En løsning vil være at undersøge, hvorvidt brugen af sundheds-ydelser afviger mellem hjemløse borgere og den øvrige befolkning, nårder kontrolleres for forskelle i sygdomsforekomst. Ved at kontrollere forsygdomsforekomst kan det undersøges, hvorvidt en hjemløs borger ogen person i den øvrige befolkning med samme type sygdom benytter re-levante sundhedsydelser i lige høj grad. En sådan kontrol for sygdomsfo-rekomst er imidlertid forbundet med vanskeligheder. For det første vildet være nødvendigt at se på hver sygdom for sig, da forskellige syg-domme medfører forskellige behov for sundhedsydelser. Vi ville dermedikke umiddelbart kunne benytte de 15 undersøgte sygdomsgrupper, dader i disse grupper indeholder mange forskellige sygdomme, som kanhave forskellig betydning for behovet for sundhedsydelser. Dertil kom-mer, at der kan være forskel på behovet for sundhedsydelser fra patienttil patient med den samme sygdom, fx fordi patienterne kan være for-skellige steder i sygdomsforløbet eller på grund af forskelle i immunfor-svar og livsstil. Det mest fundamentale problem med kontrol for syg-domsforekomst er dog af metodologisk karakter. Da den afhængige vari-abel (brug af sundhedsydelser) er en konsekvens af en registrering af denforeslåede kontrolvariabel (sygdomsforekomst), vil sammenhængen imel-lem dem i et vist omfang være endogen. Sygdomsdiagnoserne stilles iforbindelse med indlæggelse på et hospital, hvorfor de to variable ikkekan betragtes som uafhængige af hinanden. På den måde kan vi ikke udfra data om sygdomsmønster og brug af sundhedsydelser belyse, om dehjemløse borgere er over- eller underbehandlede for bestemte typer afsygdomme.I dette kapitel om hjemløse borgeres brug af sundhedsydelserbeskriver vi først de hjemløse borgeres samlede mængde af årlige kon-takter til sundhedsvæsenet for perioden 2005-2009 og sammenlignermed den øvrige befolkning. Vi ser på sammensætningen af disse kontak-ter blandt hjemløse borgere og i den øvrige befolkning og ser på forskel-le i, hvilke læge- og hospitalsydelser der benyttes. Dermed ser vi på, hvil-ke sundhedsudbydere der relativt set udgør en større eller mindre del afde hjemløse borgeres samlede brug af sundhedsydelser sammenlignetmed den øvrige befolkning. Sådanne forskelle kan bunde i forskellige

sygdomsmønstre imellem de to grupper, men kan også være et tegn påeksistensen af barrierer i adgangen til sundhedsudbydere.Derefter går vi i dybden med de enkelte typer af kontakt tilsundhedsvæsenet. Vi ser på, hvor mange hjemløse borgere der bruger deenkelte ydelsestyper, og omfanget af brugen af disse ydelser. Det udreg-nes, hvor meget mere eller mindre end den øvrige befolkning de hjemlø-se borgere gennemsnitligt bruger sundhedsydelserne, og disse relativeværdier aldersstandardiseres, så vi får et overordnet mål for forskellen påhjemløse borgere og den øvrige befolknings brug af sundhedsydelser.Afslutningsvis anvender vi regressionsanalyser af brugen afsundhedsydelser for at tage højde for flere faktorer. Med regressionsana-lyserne af de hjemløse borgeres sygelighed bliver det klart, at en del afoversygeligheden blandt hjemløse borgere kan tilskrives en række andreudsathedsfaktorer og socioøkonomiske forhold. Regressionsanalyserneaf hjemløse borgeres brug af sundhedsydelser kan derfor ses som en in-direkte kontrol for sygelighed. De giver et mere pålideligt mål for, hvor-vidt hjemløse borgere oplever barrierer i sundhedsvæsenet ved at afdæk-ke, om et eventuelt merforbrug af sundhedsydelser stadig findes blandthjemløse borgere, når vi kontrollerer for de mest centrale øvrige udsat-hedsfaktorer – særligt alkohol- og stofmisbrug samt psykiske lidelser.ANALYSE AF DEN SAMLEDE BRUG AF SUNDHEDSYDELSER

Figur 6.1 viser for henholdsvis hjemløse borgere og den øvrigebefolkning, særskilt for køn og alder, fordelingen af årlige kontakter tilsundhedsvæsenet. Det ses for både mænd og kvinder og for alle alders-grupper, at en betydelig del af de hjemløse borgere har væsentligt flerekontakter til sundhedsvæsenet end den øvrige befolkning. Aldersstandardi-seres forskellen i brugen af sundhedsydelser mellem hjemløse borgere ogden øvrige befolkning, finder vi, at hjemløse mænd gennemsnitligt har 2,09gange så mange årlige kontakter til sundhedsvæsenet som mænd i den øv-rige befolkning, mens hjemløse kvinder gennemsnitligt har 2,25 gange såmange årlige kontakter som kvinder i den øvrige befolkning.Med udgangspunkt i disse tal kan vi se på, hvordan kontakten tilsundhedsvæsenet fordeler sig på forskellige sundhedsydelser. Vi ser på,hvor stor en andel af den samlede kontakt til sundhedsvæsenet der udgø-res af kontakter til henholdsvis almen læge, vagtlæge, speciallæge ogtandlæge samt af hospitalsindlæggelser, ambulante indlæggelser og skade-stueindlæggelser. Dermed undersøges det, hvorvidt hjemløse borgerebenytter de samme sundhedsydelser som den øvrige befolkning, eller omhjemløse borgere henvender sig til de sundhedsudbydere, der har færrestbarrierer, når de har et sundhedsproblem.Figur 6.2 og 6.3 viser for henholdsvis mænd og kvinder blandtde hjemløse borgere og i den øvrige befolkning sammensætningen afbrugen af sundhedsydelser. Figurerne begrænser sig til at vise alders-gruppen af 30-39-årige. Figurer for de øvrige aldersgrupper findes i bilag1 og viser generelt, at sammensætningen af brugen af sundhedsydelser ernogenlunde ens på tværs af aldersgrupper for både mænd og kvinderblandt hjemløse borgere og i den øvrige befolkning.Den hyppigste form for kontakt for både mænd og kvinderblandt de hjemløse borgere og i den øvrige befolkning er kontakten tilalmen læge, som for alle grupper udgør mere end to tredjedele af kontak-terne til sundhedsvæsenet. Som forventet udgør kontakten til almen lægeen større andel af den samlede brug af sundhedsydelser for de hjemløseborgere end i den øvrige befolkning med en forskel på knap 10 procent-point for både mænd og kvinder. Vagtlæge udgør omkring 2 pct. af kon-takterne blandt hjemløse borgere mod omkring 1 pct. af kontakterneblandt den øvrige befolkning.Kontakter til den øvrige del af den primære sundhedssektor(speciallæge og tandlæge) udgør omvendt en væsentligt mindre andel afden samlede brug af sundhedsydelser for de hjemløse borgere sammen-

lignet med den øvrige befolkning. Det skyldes forskelle i benyttelsen afspeciallæge og tandlæge, som samlet udgør 6 pct. af sundhedsydelserblandt både mandlige og kvindelige hjemløse borgere mod 21 pct. blandtmænd og 19 pct. blandt kvinder i den øvrige befolkning i alderen 30-39år. Her synes altså at være tegn på store forskelle i brugen af mere specia-liseret lægehjælp.Kontakter til den sekundære sundhedssektor udgør en nogetstørre andel af den samlede brug af sundhedsydelser for hjemløse borge-re end for den øvrige befolkning. Blandt hjemløse borgere i alderen 30-39 år udgør kontakter til hospitalsvæsenet således 15 pct. af de samledekontakter til sundhedsvæsenet for hjemløse mænd og 11 pct. for hjemlø-se kvinder. For den øvrige befolkning er andelen 9 pct. for mænd og 7pct. for kvinder. Mens skadestuekontakter og indlæggelser hver udgør 1pct. af det samlede brug af sundhedsydelser blandt kvinder i den øvrigebefolkning, så udgør de hver 4 pct. af hjemløse kvinders samlede brug afsundhedsydelser. Ligeledes udgør skadestuekontakter og indlæggelserhenholdsvis 3 pct. og 2 pct. af det samlede brug af sundhedsydelserblandt mænd i den øvrige befolkning, mens de udgør henholdsvis 6 pct.og 5 pct. af hjemløse mænds samlede brug af sundhedsydelser.Sammensætningen af hjemløse borgeres brug af sundhedsydelserligger i tråd med de umiddelbare forventninger. I det primære sundheds-system er det især i adgangen til specialiseret lægehjælp, at der ses tegn påbarrierer for de hjemløse borgere. Det lavere forbrug af tandlæge blandtde hjemløse borgere relativt til den øvrige befolkning skyldes formentligen kombination af økonomiske barrierer, og at det kan være vanskeligt athave overskud til at opsøge tandbehandling, hvis man befinder sig i enhjemløshedssituation. For de øvrige speciallægers vedkommende er bar-rieren formentlig i højere grad af administrativ karakter og kan skyldes, atman ofte ikke kan henvende sig direkte til disse udbydere, men at kon-takt forudsætter en henvisning fra egen læge og dermed en længere ven-tetid og et større planlægningselement. Hjemløse borgere benytter i høje-re grad almen læge og vagtlæge, hvor barriererne er færre og adgangenmere umiddelbar. Hjemløse borgere benytter også det sekundære sund-hedssystem relativt mere end den øvrige befolkning. Dog har hjemløseborgere relativt færre ambulante kontakter, hvilket igen kan skyldes ad-ministrative barrierer i form af henvisning og ventetid til sådanne indgrebsamt vanskeligheder ved at følge et regelmæssigt ambulant behandlings-

delen af henholdsvis mænd og kvinder blandt de hjemløse borgere og iden øvrige befolkning, der har haft kontakt til de respektive sundheds-udbydere, samt det gennemsnitlige antal årlige kontakter i perioden 2005-2009. IRR-værdien beskriver, hvor mange gange hyppigere end den øvri-ge befolkning de hjemløse borgere gennemsnitligt benytter sig af hverenkelt sundhedsydelse.Ser vi først på kontakter til almen læge, kan det konstateres, atder ikke er stor forskel på andelen, der har haft kontakt til almen læge iundersøgelsesperioden, blandt de hjemløse borgere og i den øvrige be-folkning. Mindst 97 pct. af alle køns- og aldersgrupper blandt hjemløseog i den øvrige befolkning har således haft kontakt til almen læge i perio-den 2005-2009. Betragter vi i stedet det gennemsnitlige antal kontakter pr.år, så er billedet et andet. Hjemløse borgere har omkring dobbelt såmange kontakter til almen læge som den øvrige befolkning, og især hosyngre mænd og ældre kvinder er merforbruget blandt hjemløse borgerestort.De hjemløse borgere benytter sig i høj grad af vagtlægen. Fra enandel på 37 pct. hos de ældste hjemløse mænd til 61 pct. hos de yngstehjemløse kvinder. Det er generelt mere end dobbelt så store andele som iden øvrige befolkning. Det gennemsnitlige antal årlige kontakter til vagt-læge er i størrelsesordenen 3,34-7,21 gange højere blandt hjemløse bor-gere sammenlignet med den øvrige befolkning, afhængigt af køn og alder.Overhyppigheden er størst blandt kvinder og især de ældre aldersgrupper.Speciallæger er der generelt færre hjemløse borgere, der benyttersig af, sammenlignet med den øvrige befolkning. 39-48 pct. af de hjemløsemænd og 59-67 pct. af de hjemløse kvinder har benyttet sig af en eller flerespeciallægeydelser i undersøgelsesperioden. Disse andele er omkring 10procentpoint højere i den øvrige befolkning. Til gengæld adskiller det gen-nemsnitlige antal kontakter til speciallæge blandt hjemløse borgere sig ikkemeget fra det gennemsnitlige antal i den øvrige befolkning. På tværs af kønog aldersgrupper ligger det relative IRR-mål (incidens-risiko-ratio) på om-kring 1, hvilket vil sige, at der ikke er tydelig forskel på de hjemløse borge-re og den øvrige befolkning på dette område.Tandlæge benyttes som forventet betydeligt hyppigere i den øv-rige befolkning sammenlignet med de hjemløse borgere. Knap 90 pct. afkvinderne og 80 pct. af mændene i den øvrige befolkning har således væ-ret til tandlæge i perioden 2005-2009, og de besøger i gennemsnit tand-lægen én gang om året – bortset fra de yngste mænd, for hvem tandlæ-

gebesøg sker noget sjældnere. Blandt de hjemløse borgere er disse talnoget lavere. Godt 60 pct. af de hjemløse kvinder og omkring 50 pct. afde hjemløse mænd har været til tandlæge i undersøgelsesperioden. Hjem-løse mænd går i gennemsnit til tandlægen hvert tredje eller fjerde år,mens hjemløse kvinder i gennemsnit går til tandlægen hvert andet ellertredje år, afhængigt af alder.Den sekundære sundhedssektor, dvs. hospitaler og skadestuer, ergenerelt hyppigere benyttet af de hjemløse borgere end af den øvrige be-folkning. Det gælder for alle typer af ydelser, og både hvad angår andelen,som benytter ydelserne, og antallet af kontakter. Især skadestuerne er vel-besøgte af de hjemløse borgere. 70-80 pct. af de hjemløse borgere er såle-des blevet behandlet på en skadestue i perioden 2005-2009, afhængigt afkøn og alder. Det er dobbelt så høje andele som i den øvrige befolkning.Ser vi på antallet af årlige kontakter, finder vi, at afhængigt af alder besøgerhjemløse mænd gennemsnitligt skadestuer 4-6 gange oftere end mænd iden øvrige befolkning, mens hjemløse kvinder besøger skadestuer 6-8gange oftere end kvinder i den øvrige befolkning.Der er også en stor andel af de hjemløse borgere, som har væretindlagt på somatiske sygehusafdelinger i undersøgelsesperioden med 57-74 pct. af de mandlige og omkring 75 pct. af de kvindelige hjemløse. Deter mere end dobbelt så høje andele som i den øvrige befolkning, hvis viser bort fra den ældste og, for kvindernes vedkommende, den yngste al-dersgruppe, hvor andelen af indlæggelser også er høj i den øvrige befolk-ning. Det gennemsnitlige antal årlige indlæggelser er for alle aldersgrup-per mere end 3 – og op til 6,4 – gange højere blandt de hjemløse borgeresammenlignet med den øvrige befolkning.Hjemløse borgeres merforbrug af sundhedsydelser i det sekun-dære sundhedssystem er noget mindre, hvad angår ambulante kontakter.65-74 pct. af de hjemløse mænd og 77-87 pct. af de hjemløse kvinder i deforskellige aldersgrupper har været indlagt ambulant. Det er 8-22 pro-centpoint flere end i den øvrige befolkning, afhængigt af køn og alder.Det gennemsnitlige antal årlige kontakter er 1,3-1,9 gange højere blandthjemløse borgere sammenlignet med den øvrige befolkning, afhængigt afkøn og alder.

I tabel 6.9 betragter vi de samme fordelinger for de hjemløse borgeresbrug af forskellige sundhedsydelser sammenholdt med den øvrige befolk-ning og foretager en aldersstandardisering for det gennemsnitlige antal afkontakter i form af aldersstandardiserede IRR-værdier. Her bekræftes detigen, at der blandt hjemløse borgere er et merforbrug af en række sund-hedsydelser sammenlignet med den øvrige befolkning. Det er især tilfældetfor skadestuekontakter, hospitalsindlæggelser samt kontakter til vagtlæge.På disse områder er de hjemløse borgeres merforbrug i størrelsesordenen287-629 pct. De hjemløse borgere benytter almen læge ca. 2½ gange mereend den øvrige befolkning, mens vagtlægen benyttes ca. 4 gange mere afde hjemløse mænd og 5 gange mere af de hjemløse kvinder end mænd ogkvinder i den øvrige befolkning. Også hospitalsindlæggelser er langt merehyppige for de hjemløse borgere med næsten 5 gange så mange indlæggel-ser for både hjemløse mænd og kvinder som i den øvrige befolkning. Dehjemløse mænd har ligeledes 5 gange så mange skadestuebesøg som mændi den øvrige befolkning, mens de hjemløse kvinder har 7 gange så mangeskadestuebesøg som kvinder i den øvrige befolkning. Både hjemløse mændog kvinder har omkring 50 pct. flere ambulante kontakter, mens det gen-nemsnitlige antal kontakter til speciallæge blandt hjemløse borgere er påniveau med antallet af kontakter i den øvrige befolkning. Tandlæge er deneneste sundhedsydelse, hvor de hjemløse borgere decideret har et mindre

forbrug end den øvrige befolkning. Hjemløse mænd har et forbrug aftandlægeydelser, der svarer til 35 pct. af forbruget i den øvrige befolkningblandt mænd, og hjemløse kvinder har et forbrug, der svarer til 46 pct. afforbruget i den øvrige befolkning blandt kvinder.TABEL 6.9Aldersstandardiserede incidens-risiko-ratioer for brug af forskellige sundheds-ydelser mellem hjemløse borgere og den øvrige befolkning, særskilt for sund-hedssektor og køn.Hjemløse mænd sam-menlignet med mænd iden øvrige befolkningIRR95 pct. CIHjemløse kvinder sam-menlignet med kvinderi den øvrige befolkningIRR95 pct. CI2,505,401,040,464,661,547,292,48-2,534,90-5,961,00-1,070,44-0,484,37-4,961,47-1,616,72-7,90

Det er tydeligt, at hjemløse borgere primært anvender sundhedsydelsermed færrest mulige administrative barrierer. I det primære sundhedssy-stem er det især almen læge og vagtlæge, hvortil der er relativt direkteadgang, som de hjemløse borgere benytter. De hjemløse borgere brugergenerelt det sekundære sundhedssystem meget, og ved skadestuekontak-ter og indlæggelser er merforbruget særligt stort. Især ved skadestuekon-takter er de administrative barrierer få, og merforbruget af indlæggelserkan muligvis forklares ved, at de hjemløse borgere ofte indlægges i for-længelse af en skadestuekontakt.Barriererne i mødet med sundhedsvæsenet synes at være tyde-ligst for speciallæge og tandlæge, som færre har benyttet blandt de hjem-løse borgere sammenlignet med den øvrige befolkning. En barriere forbrug af tandlæge må formodes at være af økonomisk art og skyldes bru-gerbetalingen på området. Som tidligere nævnt er der dog ordninger,som muliggør, at hjemløse borgere kan få økonomisk tilskud eller heltgratis tandbehandling. Den økonomiske barriere kan dog særligt gøre siggældende, efterhånden som tandstatus forværres. Endelig skal der også

gøres opmærksom på, at risikoen for helt at have mistet sine tænder ogsåmå antages at være højere i hjemløsegruppen.Barriererne for kontakt til speciallæge må formodes primært atvære af administrativ karakter. Fraværet af direkte adgang til de flestespeciallægeydelser afholder formentlig en del hjemløse borgere fra at be-nytte disse ydelser. Men mens en større andel af de hjemløse borgere endi den øvrige befolkning ikke har benyttet speciallæger i undersøgelsespe-rioden, så er det gennemsnitlige antal årlige kontakter alligevel ikke lavereblandt de hjemløse borgere. Det vil sige, at de hjemløse borgere, sombenytter speciallægeydelser, benytter dem relativt mere end personer iden øvrige befolkning, der benytter sådanne ydelser. Dette kan ses somet tegn på, at speciallægeydelser bliver mere tilgængelige for de hjemløseborgere, når den umiddelbare administrative barriere er overkommet.Samtidig vidner merforbruget blandt de hjemløse borgere, der benytterspeciallægeydelserne, formentlig om mere alvorlige eller kroniske tilstan-de, og at der således er et betydeligt behov for disse ydelser blandt dehjemløse borgere.SAMMENLIGNING AF HJEMLØSE MÆND OG KVINDER

Vender vi kort blikket tilbage mod figur 6.1, der viser det samlede antalkontakter, ser vi, at kvinder generelt har flere kontakter til sundhedsvæ-senet end mænd. Det gælder både for hjemløse kvinder og for kvinder iden øvrige befolkning. Sammenligner vi det gennemsnitlige antal årligekontakter for de enkelte sundhedsydelser for kvinder i tabel 6.5-6.8 medmænd i tabel 6.1-6.4, ser vi, at kvinder i den øvrige befolkning bruger defleste sundhedsydelser mere, end mænd i den øvrige befolkning gør. Det-te merforbrug blandt kvinder i den øvrige befolkning er især tydeligt forbrugen af almen læge samt speciallæge og tandlæge. I de yngre alders-grupper har kvinder i den øvrige befolkning også et merforbrug af ambu-lante kontakter og indlæggelser sammenlignet med mænd i den øvrigebefolkning. Kun skadestue bruger mænd generelt mere end kvinder,hvilket kan hænge sammen med den overhyppighed af skader blandtmænd, vi fandt i kapitel 5, ligesom det også kan være udtryk for en sene-re opdagelse af og indgriben over for sygdomme blandt mændene, ogsom derfor behandles på skadestuerne – fx på grund af akutte sympto-mer.Nogle af de samme forhold mellem mænds og kvinders brug afsundhedsydelser kan genfindes i hjemløsepopulationen. I tabellerne 6.10-

6.13 sammenligner vi hjemløse kvinder med hjemløse mænd for forskel-lige aldersgrupper, og tabel 6.14 giver et aldersstandardiseret mål forhjemløse kvinders merforbrug af sundhedsydelser i forhold til hjemløsemænd. Det ses, at der på tværs af aldersgrupper er flere blandt de hjem-løse kvinder, som bruger de enkelte sundhedsydelser, sammenlignet medhjemløse mænd. Hjemløse kvinder har også gennemsnitligt et højere an-tal årlige kontakter til de enkelte sundhedsydelser end hjemløse mænd.Den eneste undtagelse er for skadestuekontakter, hvor der hverken erstor forskel i andelen, der har haft kontakt, eller i det gennemsnitlige an-tal årlige kontakter mellem mænd og kvinder i hjemløsepopulationen.Hjemløse kvinders merforbrug af sundhedsydelser sammenlig-net med hjemløse mænd er størst for aldersgruppen 18-29 år, hvor mer-forbruget af indlæggelser (IRR = 1,67) og ambulante kontakter (IRR =2,02) er større end i de ældre aldersgrupper. Ser vi på de aldersstandardi-serede resultater i tabel 6.14, finder vi incidens-risiko-ratioer i intervallet1,25-1,97 for alle sundhedsydelser på nær skadestuekontakter (IRR =1,06). Det vil sige, at hjemløse kvinder har et merforbrug af sundheds-ydelser, der ligger imellem 25 pct. (for indlæggelser) og op til 97 pct. (forspeciallæge) sammenlignet med de hjemløse mænd.TABEL 6.10Andelen af hjemløse i alderen 18-29 år, der har anvendt forskellige sundheds-ydelser, samt det gennemsnitlige antal årlige kontakter. 2005-2009. Særskilt forkøn og sundhedssektor.Andel med mindst énkontakt i perioden2005-2009, pct.Kvinder MændGennemsnitligt antal årlige kon-takter i perioden 2005-2009Kvinder Mænd IRR 95 pct. CI16,870,501,090,390,900,961,029,140,260,510,260,540,470,881,851,942,151,481,672,021,151,82-1,881,76-2,142,01-2,301,33-1,651,55-1,791,88-2,171,08-1,23

har vi kontrolleret for køn og alder. For at forstå mønstrene i de hjemløseborgeres forbrug af sundhedsydelser er det vigtigt at have øje for de mangeandre forskelle, der er imellem de hjemløse borgere og den øvrige befolk-ning. Ligesom i analysen af hjemløse borgeres sygelighed vil vi derfor ogsåher udføre regressionsanalyser af sammenhængen mellem hjemløshed ogforbrug af sundhedsydelser. I disse analyser er den afhængige variabel an-tallet af årlige kontakter til forskellige sundhedsudbydere i perioden 2005-2009. Af uafhængige variabler inddrager vi, hvorvidt man har været hjem-løs, haft et stofmisbrug, haft et alkoholmisbrug og haft en psykisk lidelse iperioden 1999-2009. Derudover inddrager vi alder, etnicitet, uddannelse,arbejdsmarkedstilknytning og civilstand, som alle er registreret i 1999. Enoversigt over de variable, der inddrages i regressionsanalyserne, kan ses iboks 5.1, kapitel 5. Incidens-risiko-ratioer forbundet med hjemløshed,stofmisbrug, alkoholmisbrug og psykisk lidelse er angivet. Incidens-risiko-ratioer forbundet med de øvrige uafhængige variable er ikke centrale foranalysen og fremstilles derfor ikke i tabellerne.Ligesom i sygelighedsanalysen er disse regressionsanalyser enstatistisk måde at isolere betydning af hjemløshedssituationen på – nublot for forbruget af sundhedsydelser frem for sygelighed. Vi ønsker atkomme nærmere, hvad hjemløshed, uafhængigt af andre udsathedsfakto-rer og socioøkonomiske forhold, betyder for forbrug af sundhedsydelser.I sygelighedsanalysen fandt vi, at den markante oversygelighed i hjemlø-segruppen i høj grad hænger sammen med de hjemløse borgeres mis-brugsproblemer og psykiske lidelser. Efter kontrol for disse faktorerformindskes oversygeligheden forbundet med hjemløshed markant, ogfor nogle sygdomme forsvinder oversygeligheden helt. For en del syg-domme er der imidlertid stadig en betydelig oversygelighed blandt dehjemløse borgere, også når der kontrolleres for øvrige faktorer. Regressi-onsanalyserne af brugen af sundhedsydelser er dermed en måde at se på,hvorvidt der er tegn på barrierer i de hjemløse borgeres brug af sund-hedsydelser, efter at vi har kontrolleret for de væsentligste kilder til deresoversygelighed. Samtidig tillader disse analyser os statistisk set at adskillede forskellige elementer forbundet med social udsathed og se nærmerepå, hvilke faktorer der primært driver et merforbrug, og hvilke faktorerder nærmere fungerer som en barriere i mødet med sundhedsvæsenet.

Sammenlignes tabel 6.15 med tabel 6.9, er det tydeligt, at kontrollen formisbrug, psykisk lidelse og andre socioøkonomiske variable i tillæg tilkøn og alder ændrer IRR-værdierne forbundet med hjemløshed for deenkelte sundhedsydelser. For de sundhedsydelser, hvor vi foreløbig harkonstateret et merforbrug blandt hjemløse borgere, falder IRR-værdienforbundet med hjemløshed således markant, når vi kontrollerer for andreudsathedsfaktorer.Ser vi først på den sekundære sundhedssektor, er dette især tyde-ligt for skadestuekontakter og indlæggelser. I de aldersstandardiserederesultater i tabel 6.9, hvor der endnu ikke var kontrolleret for øvrige ud-sathedsfaktorer, fandt vi et merforbrug af skadestuer på mere end 400pct. for hjemløse mænd og mere end 600 pct. for hjemløse kvindersammenlignet med mænd og kvinder i den øvrige befolkning. Efter kon-trol for andre faktorer reduceres merforbruget forbundet med hjemløs-hed til 64 pct. for mænd og 74 pct. for kvinder. For indlæggelser fandt vii de aldersstandardiserede resultater et merforbrug på knap 400 pct. forbåde mænd og kvinder blandt de hjemløse borgere sammenlignet medden øvrige befolkning. I regressionsanalyserne er merforbruget af ind-læggelser forbundet med hjemløshed faldet til 49 pct. for mænd og 41pct. for kvinder. Det betyder dog samtidig, at der stadig er et betydeligtmerforbrug af disse ydelser for hjemløsegruppen, selv når der kontrolle-res for de øvrige udsathedsfaktorer.For de ambulante kontakter fandt vi i de aldersstandardiserederesultater et mere moderat merforbrug på 61 pct. blandt hjemløse mændog 54 pct. blandt hjemløse kvinder sammenlignet med mænd og kvinderi den øvrige befolkning. Efter kontrol for andre faktorer kan der ikkelængere konstateres et merforbrug af ambulante kontrakter forbundetmed hjemløshed. Både for hjemløse mænd og kvinder er det gennem-snitlige antal årlige ambulante kontakter på niveau med den øvrige be-folkning, når der kontrolleres for andre faktorer.I tabel 6.14 kan vi også se nærmere på, hvilke andre udsatheds-faktorer ud over hjemløshed der er forbundet med et merforbrug afydelser i det sekundære sundhedsvæsen. Stofmisbrug, alkoholmisbrug ogpsykisk lidelse findes alle at være forbundet med et merforbrug af bådeindlæggelser, ambulante kontakter og skadestuekontakter, og de har i alletilfælde højere IRR-værdier end hjemløshed. Den højere prævalens afmisbrug og psykisk sygdom blandt hjemløse borgere (som dokumentereti kapitel 4) har altså i høj grad været medvirkende til at give høje IRR-

værdier forbundet med hjemløshed i de indledende analyser af brugen afsundhedsydelser, hvor der ikke har været kontrolleret for andet end kønog alder.For det primære sundhedssystem er resultaterne af regressions-analyserne noget mere komplekse. Resultaterne for almen læge og vagt-læge minder om dem, vi fandt for den sekundære sundhedssektor. I dealdersstandardiserede resultater fandt vi således et merforbrug af almenlæge på 135 pct. for hjemløse mænd og 150 pct. for hjemløse kvindersammenlignet med mænd og kvinder i den øvrige befolkning. For vagt-læge var dette merforbrug 287 pct. for hjemløse mænd og 440 pct. forhjemløse kvinder. Efter kontrol for andre faktorer er merforbruget for-bundet med hjemløshed reduceret til størrelsesordenen 22-30 pct. forbåde mænd og kvinder for begge ydelsestyper. Stofmisbrug, alkoholmis-brug og psykisk lidelse er alle forbundet med et merforbrug af disse ydel-sestyper, og inddragelse af disse faktorer er medvirkende til, at oversyge-ligheden forbundet med hjemløshed er mindre, når der kontrolleres forøvrige faktorer. Især brug af vagtlæge er forbundet med disse udsatheds-faktorer, og merforbruget af vagtlæge forbundet med hjemløshed faldermarkant, når der kontrolleres for dem.Resultaterne for speciallæge og tandlæge skiller sig ud, fordi deer de eneste ydelsestyper, hvor der ikke er blevet påvist et merforbrugblandt hjemløse borgere sammenlignet med den øvrige befolkning i deindledende analyser. For tandlæges vedkommende er der i stedet blevetpåvist et markant mindre forbrug. Efter kontrol for andre faktorer æn-drer IRR-værdierne forbundet med hjemløshed sig i to forskellige ret-ninger for disse to ydelsestyper. For tandlægeydelser stiger IRR-værdienforbundet med hjemløshed. Hjemløshed er stadig forbundet med etmindre forbrug af tandlæge, men forbruget stiger fra at være 35 pct. til59 pct. af, hvad det er i den øvrige befolkning, når der kontrolleres forandre faktorer for mænd og fra 46 pct. til 73 pct. for kvinder. Det skyl-des bl.a., at stofmisbrug, alkoholmisbrug og psykisk lidelse alle er for-bundet med et mindre forbrug af tandlægeydelser. Når der kontrolleresfor disse faktorer, så fjernes deres indvirkning på IRR-værdien forbundetmed hjemløshed, som så til gengæld stiger.For speciallæge er det modsatte tilfældet. Når der kontrolleresfor andre faktorer, falder IRR-værdien forbundet med hjemløshed. Fra atvære på niveau med den øvrige befolkning falder hjemløse borgeres for-brug af speciallæge til 72 pct. af forbruget i den øvrige befolkning for

mænd og 76 pct. af forbruget i den øvrige befolkning for kvinder. Detskyldes bl.a., at stof- og alkoholmisbrug er forbundet med et moderat mer-forbrug af speciallæge, mens psykisk lidelse er forbundet med et meremarkant merforbrug. I de indledende analyser har vi dermed overvurderetforbruget af speciallæge forbundet med hjemløshed. Hjemløshed i sig selvsynes at være forbundet med et vist mindre forbrug af speciallæge.Regressionsanalyserne giver os et nyt perspektiv på hjemløseborgeres brug af sundhedsydelser og på spørgsmålet om barrierer i mø-det med sundhedsvæsenet. Overordnet set bruger hjemløse borgeresundhedsvæsenet ganske meget. Vi ser et markant merforbrug af de fle-ste sundhedsydelser forbundet med hjemløshed, når vi kontrollerer forkøn og alder. Når vi kontrollerer for socioøkonomiske karakteristika ogikke mindst andre udsathedsfaktorer, så formindskes dette merforbrugdog væsentligt. På de fleste områder ses stadig et merforbrug, men nu istørrelsesordenen 22-74 pct. for almen læge, vagtlæge, indlæggelser ogskadestuekontakter. Det synes alt i alt at være et merforbrug, der stem-mer overens med det niveau af oversygelighed i hjemløsegruppen, vi tid-ligere har fundet igennem regressionsanalyser med kontrol for de sammefaktorer. Dermed ikke sagt, at der i adgangen til disse ydelsestyper ikkeopstår barrierer for de hjemløse borgere, men at disse barrierer ikke fo-rekommer uoverkommeligt stærke for de fleste hjemløse borgere.Samtidig er der dog ydelsestyper, som vi i regressionsanalysernefinder ikke er forbundet med et merforbrug blandt hjemløse borgere.Det er tilfældet for ambulante sygehuskontakter samt kontakter til speci-allæge og tandlæge. Brugen af ambulante kontakter findes blandt hjemlø-se borgere at være på niveau med den øvrige befolkning, når der kontrol-leres for andre faktorer. Mange hjemløse borgere benytter altså sådanneydelser, men man kunne indvende, at det ikke sker i det omfang, somhjemløsegruppens sygelighedsmønster berettiger til. Man kan forestillesig, at det er barrierer af administrativ karakter, som gør ambulante kon-takter blandt de hjemløse borgere mindre hyppige end andre typer afkontakt til den sekundære sundhedssektor. Et ambulant behandlingsfor-løb kræver en henvisning fra en læge og er ofte forbundet med længereventetider, og særligt er ambulant behandling forbundet med regelmæssi-ge besøg på hospitalet, som kan være vanskeligt at følge for borgere, derbefinder sig i en hjemløshedssituation.Tandlægeydelser benyttes mindre af hjemløse borgere og gene-relt mindre af forskellige grupper af socialt udsatte sammenlignet med

den øvrige befolkning. Det skyldes formentlig i betydelig grad de øko-nomiske omkostninger ved tandlægebesøg. Dog er der en ikke uvæsent-lig gruppe blandt de hjemløse borgere, som trods alt benytter tandlæge,hvilket formentlig til dels skyldes offentlige tilskudsordninger og gratis-ordninger såsom ”Bisserne” i København.Endelig er der kontakt til speciallæger, hvor der ses de mest mar-kante tegn på barrierer for hjemløsegruppen. Andre former for social ud-sathed findes at være forbundet med et merforbrug af speciallægeydelsersammenlignet med den øvrige befolkning. Det er især tilfældet for psykisksygdom og i et vist omfang for alkohol- og stofmisbrug. Når vi kontrolle-rer for sådanne faktorer, finder vi, at hjemløshedssituationen i sig selv erforbundet med et mindre forbrug af speciallægeydelser, og det er på trodsaf et mere markant sygelighedsmønster end blandt ikke-hjemløse borgere.Når hjemløse borgeres forbrug af speciallægeydelser skiller sig så markantud fra fx kontakter til almen læge, så skyldes det formentlig administrativebarrierer – ikke mindst, at kontakt til speciallæge er forbundet med vente-tid og forudsætter en henvisning fra egen læge.

I dette kapitel har vi kortlagt hjemløse borgeres brug af sundhedsydelserpå baggrund af data fra Sygesikringsregistret og Landspatientregistret.Helt overordnet finder vi, at hjemløse borgere bruger sundhedsydelsermere end den øvrige befolkning generelt. Både mænd og kvinder blandtde hjemløse borgere er således gennemsnitligt registreret med mere enddobbelt så mange sundhedsydelser i perioden 2005-2009 som mænd ogkvinder i den øvrige befolkning.Både i den øvrige befolkning og blandt hjemløse borgere er kon-takten til almen praktiserende læge den hyppigst benyttede sundheds-ydelse. Kontakt til almen læge udgør således mere end to tredjedele afdet samlede brug af sundhedsydelser for både mænd og kvinder blandthjemløse borgere og i den øvrige befolkning. Blandt hjemløse borgereudgør kontakten til almen læge dog en større andel af de samlede kontak-ter, end den gør i den øvrige befolkning, hvilket omvendt betyder, at an-dre sundhedsydelser benyttes relativt mindre. Det er især tilfældet forspeciallæge og tandlæge, som udgør en betydeligt større andel af sund-hedsydelserne i den øvrige befolkning sammenlignet med de hjemløse

borgere. Disse to sundhedsydelser udgør omkring 20 pct. af den samledebrug af sundhedsydelser i den øvrige befolkning mod 6 pct. blandt hjem-løse borgere. Den sekundære sundhedssektor står til gengæld for en rela-tivt større andel af det samlede brug af sundhedsydelser blandt hjemløseborgere sammenlignet med den øvrige befolkning. Det skyldes, at hjem-løse borgere benytter skadestuen meget og indlægges relativt oftere.Når vi ser på brugen af de enkelte sundhedsydelser, træder for-skellene mellem hjemløse borgere og den øvrige befolkning endnu tyde-ligere frem. Hjemløse borgere har et betydeligt merforbrug af de flestesundhedsydelser. Det er tilfældet for almen læge, vagtlæge, indlæggelseog skadestuekontakt. Både hjemløse mænd og kvinder har gennemsnit-ligt ca. 2½ gange så mange kontakter med almen læge som mænd ogkvinder i den øvrige befolkning, når der tages højde for den forskelligealderssammensætning i hjemløsegruppen og befolkningen. Antallet afkontakter til vagtlægen er ca. 4 gange større for de hjemløse mænd og 5gange større for de hjemløse kvinder end for henholdsvis mænd ogkvinder i befolkningen. Både hjemløse mænd og kvinder er indlagt påhospital ca. 5 gange så hyppigt som mænd og kvinder i den øvrige be-folkning. De hjemløse mænd benytter ligeledes skadestuen 5 gange hyp-pigere end mænd i den øvrige befolkning, mens de hjemløse kvinder be-nytter skadestuen 7 gange så ofte som kvinder i den øvrige befolkning.Mere specialiserede sundhedsydelser bruger hjemløse borgeremindre hyppigt. For ambulante kontakter til hospitalsvæsenet konstate-res et merforbrug, men af en mere moderat størrelsesorden, på 50 pct.For speciallægeydelser i den primære sundhedssektor konstateres et for-brug blandt hjemløse borgere, der er på niveau med forbruget i den øvri-ge befolkning. Tandlæge benytter hjemløse borgere mindre end halvt såmeget som den øvrige befolkning. Ved disse ydelser ses tegn på barrierer,som kan være af økonomisk, administrativ og organisatorisk karakter.Brug af tandlæge er forbundet med et vist element af brugerbetaling,som dog begrænses af mulighederne for økonomisk tilskud til ressource-svage borgere samt af gratisordninger såsom ”Bisserne” i København.Administrative barrierer opstår især ved, at kontakten til mere specialise-rede sundhedsydelser, både i den primære sundhedssektor og på sygehu-sene, ofte skal formidles af egen læge, og at der ofte er lang ventetid påbehandling. Samtidig kan det være svært for socialt udsatte borgere i detmeget opdelte primære sundhedssystem at finde ud af, hvor de skal hen-vende sig med deres sundhedsproblem. Ofte vil socialt udsatte borgere

endvidere være mest optaget af at få behandlet akutte sundhedsproble-mer, mens mulighederne for mere forebyggende og specialiseret læge-hjælp bliver nedprioriteret.I en sammenligning af hjemløse mænd og kvinders brug afsundhedsydelser finder vi, at hjemløse kvinder i højere grad end hjemløsemænd bruger de forskellige sundhedsydelser og gennemsnitligt har flerekontakter. Disse forskelle mellem mænd og kvinder er dog ikke unikkefor hjemløsepopulationen – de samme tendenser genfindes i den øvrigebefolkning.Afslutningsvis har vi foretaget regressionsanalyser af sammen-hængen mellem hjemløshed og brug af sundhedsydelser, kontrolleret forbl.a. alkohol- og stofmisbrug samt psykisk sygdom. På den måde er vikommet et skridt nærmere, hvad hjemløshed, uafhængigt af andre udsat-hedsfaktorer og socioøkonomiske forhold, betyder for brug af sund-hedsydelser. Efter kontrol for andre faktorer finder vi, at hjemløshedstadig er forbundet med et større forbrug af almen læge, vagtlæge, ind-læggelse og skadestuekontakt. Men hvor der før kontrol for andre fakto-rer i flere tilfælde fandtes et merforbrug på flere hundrede procent, blivermerforbruget af sundhedsydelser forbundet med hjemløshed efter kon-trol reduceret til 22-74 pct. afhængigt af køn og type af ydelse. Dennereduktion findes i høj grad at være forbundet med inklusion af alkohol-og stofmisbrug samt psykisk sygdom i modellen. Disse udsathedsfakto-rer er i høj grad forbundet med hjemløshed og er samtidig forbundetmed et overforbrug af sundhedsydelser i både den primære og sekundæresundhedssektor.Efter kontrol for andre faktorer findes hjemløshed ikke længereat være forbundet med et merforbrug af ambulante kontakter, og hjem-løshed er forbundet med et underforbrug af tandlæge og speciallæge. Såmens der for de sundhedsydelser, hvortil der er mest direkte adgang –hvor man kan bestille tid uden en henvisning, og hvor der ikke er langventetid – stadig findes et merforbrug, så ser de stærkeste barrierer ud tilat være koncentreret omkring adgangen til de mest specialiserede sund-hedsydelser. De stærkeste barrierer i hjemløse borgeres møde med sund-hedsvæsenet findes således ved ambulante kontakter på de somatiskesygehuse og ved brugen af tandlæge og andre speciallæger i den primæresundhedssektor.

LITTERATURAnkestyrelsen (2012):Brugere af botilbud efter servicelovens § 110.Årsstatistik2012. København: Ankestyrelsen.Beijer, U. & S. Andréasson (2009): ”Physical Diseases among HomelessPeople: Gender Differences and Comparisons with the GeneralPopulation”.Scandinavian Journal of Public Health,37(1), s. 93-100.Benjaminsen, L. (2009):Hjemløshed i Danmark 2009. National Kortlægning.København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,09:25.Benjaminsen, L. & I. Christensen (2007):Hjemløshed i Danmark 2007. Na-tional Kortlægning.København: SFI – Det Nationale Forsknings-center for Velfærd, 07:22.Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen (2013):Hjemløshed i Danmark 2013.National Kortlægning.København: SFI – Det Nationale Forsk-ningscenter for Velfærd, 13:21.Benjaminsen, S., R. Thomsen, K. Balsløv & S. Clemensen (2003):Hjemlø-se i Fyns Amt 1990-2002.Odense: Amtsgården.Brandt, P. (2004): ”Socialmedicinsk arbejde med udstødte”. I: N. Michel-sen, B.T. Jensen & C.V. Nielsen (red.):Klinisk socialmedicin.Kø-benhavn: FADL’s Forlag Aktieselskab, s. 305-316.

Crane, M. & A.M. Warnes (2001): ”Primary Health Care Services forSingle Homeless People. Defect and Opportunities”.Family Prac-tice,18(3), s. 272-276.Deddens, J.A. & M.R. Petersen (2008): ”Approaches for EstimatingPrevalence Ratios”.Occupational and Environmental Medicine,65(7),s. 501-506.Døssing L., J. Heindorf & H. Mainz (2005):Opsøgende arbejde blandt prosti-tuerede.Arbejdspapir. København: Videns- og Formidlingscenterfor Socialt Udsatte.Ekholm, O., M. Kjøller, M. Davidsen, U. Hesse, L. Eriksen, A.I. Chri-stensen & M. Grønbæk (2006):Sundhed og sygelighed i Danmark2005 & udviklingen siden 1987.København: Statens Institut forFolkesundhed.FEANTSA (2006):The Right to Health is a Human Right. Ensuring Access toHealth for People who are Homeless.FEANTSA, Annual EuropeanReport 2006.Fich, C. & N. Brünés (1999):Sygepleje blandt stofmisbrugere. Erfaringer fraarbejdet som gadesygeplejersker på Maria Kirkeplads på Vesterbro i Kø-benhavn 1998 og 1999.København: Københavns Kommune, Fa-milie- og arbejdsmarkedsforvaltning.Finne, E. (2003):Statistik över kontakter med missbrukare, hemlösa och psykisktstörda i Stockholm år 2001.Stockholm: SocialtjänstförvaltningensForsknings- och Utvecklingsenhet, FoU-rapport 2003:6.Geerdsen, L.P., I. Koch-Nielsen, H. Vinther, I. Christensen & V.T. Chri-stensen (2005):Ud af hjemløshed? – om livet efter ophold på en institutionfor hjemløse.København: SFI – Socialforskningsinstituttet, 05:02.Gillis, L. & J. Singer (1997): “Breaking Through the Barriers: Healthcarefor the Homeless”.Journal of Nursing Aministration,25(6) s. 30-34.Halldin, J., U. Beijer, E. Feltsen, L. Frithiof, R. Ljun, P. de Palma, K.Paul, L. Persson, L. Ström, S. Sylvan & S. Åhs (2001):En kliniskpilotstudie av 35 hemlösa i Stockholm.Stockholm: Katarina Tryck AB.Hwang, S.W. & A. Bugeja (2000): ”Barriers to appropriate Diabetes Ma-nagement among Homeless People in Toronto”.Canadian Medi-cal Association Journal,163(2), s.165-161.Juel, K., M. Davidsen, P.V. Pedersen & T. Curtis (2010):Socialt udsattes brugaf sundhedsvæsenet.København: Statens Institut for Folkesundhed.Kim, M.M., Jeffrey W.S., M.S. Swartz, D.W. Bradford, S.A. Mustillo &E.B. Elbogen (2007): ”Healthcare Barriers among Severely Men-

tally Ill Homeless Adults: Evidence from the Five-site Healthand Risk Study”.Administration and Policy in Mental Health,34(4), s.363-375.Koch, M.B., M. Davidsen &, K. Juel (2012):Social ulighed i sundhed, sygelig-hed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987.København: StatensInstitut for Folkesundhed.Kreider, B. & S. Nicholson (1997): ”Health Insurance and the Home-less”.Health Economics,6(1), s. 31-41.Kushel, M.B., E. Vittinghoff & J.S. Haas (2001): ”Factors AssociatedWith the Health Care Utilization of Homeless Persons”.TheJournal of American Medical Association,285(2), s. 200-206.Københavns Kommune (2005):Evalueringsrapport for Sundhedsprojektet,kontaktstedet Mændenes hjem og kontaktstedet Forchhammersvej.Kø-benhavn: Københavns Kommune.Lauritzen, H.H., B. Boje-Kovacs & L. Benjaminsen (2011):Hjemløshed iDanmark 2011. National Kortlægning.København: SFI – Det Nati-onale Forskningscenter for Velfærd, 11:45.Mors, O., G.P. Perto & P.B. Mortensen ( 2011): ”The Danish PsychiatricCentral Research Register”.Scandinavian Journal of Public Health,39(7), s. 54-57.Nickelsen, T.N. (2002): ”Datavaliditet og dækningsgrad i landspatientre-gisteret”.Ugeskrift for læger,164(1), s. 15.Nielsen, S.F., C.R. Hjorthøj, A. Erlangsen & M. Nordentoft(2011): ”Psychiatric Disorders and Mortality among People inHomeless Shelters in Denmark. A Nationwide Register-basedCohort Study”.The Lancet,377(9784), s. 2205-2214.Nordentoft, M. & N. Wandall-Holm (2004): ”Ti års opfølgningsunder-søgelse af dødelighed blandt hjemløse på herberg i København”.Ugeskrift for læger,166(18), s. 1679.O’Toole, T.P., J.L. Gibbon, B.H. Hanusa & J.F. Michael (1999): ”Prefe-rences for Sites of Care Among Urban Homeless and HousedPoor Adults”.Journal of General Internal Medicine,14(10), s. 599-605.Pedersen, P.V. (2009):Dårligt liv – dårligt helbred. Socialt udsattes oplevelse afeget liv og sundhed.København: Statens Institut for Folkesundhed.Pedersen P.V., M. Holst, M. Davidsen & K. Juel (2012):SUSY UDSAT.Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden2007.København: Rådet for Socialt Udsatte.

Pedersen P.V., A.I. Christensen, U. Hesse & T. Curtis (2008):SUSYUDSAT. Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 2007.Køben-havn: Rådet for Socialt Udsatte.Rambøll & SFI (2013):Hjemløsestrategien. Afsluttende rapport.København:Rambøll & SFI.Savage, C.L., C.J. Lindsell, G.L. Gillespie, A. Dempsey, R.J. Lee & A.Corbin (2006): ”Health Care Needs of Homeless Adults at aNurse-Managed Clinic”.Journal of Community Health Nursing,23(4), s. 225-234.Snyder, L.D. & M.D. Eisner (2004): ”Obstructive Lung Disease Amongthe Urban Homeless”.Chest,125(5), s. 1719-1725.SundhedsTeam (2008):SundhedsTeam. Indsats overfor de sværest marginaliseredemed helbredsproblemer i Københavns Kommune.København: Køben-havns Kommune, Årsrapport 2008. Af H. Thiesen.Verbeek, M. (2004):A Guide to Modern Econometrics.Chichester: JohnWiley & Sons, Ltd.Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte (2004):Redegørelse omprostitution i Danmark. Oplæg til en handlingsplan på prostitutionsområ-det.København: Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte.Ågren, G., E. Berglund, E. Finne & P. Franér (1997):Hemlösa i Stockholm1996.Stockholm: Forsknings- och utvecklingsenheten, Resurs-förvaltningen för skola och socialtjänst, FoU-rapport 1997:9.Ågren, G., E. Berglund & P. Franér (1994):Hemlösa i Stockholm.Stock-holm: Forsknings- och utvecklingsenheten, Socialtjänsten iStockholm, FoU-rapport 1994:18.

SFI-RAPPORTER SIDEN 2012SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.12:01Lyk-Jensen, S.V., A. Glad, J. Heidemann & M. Damgaard:Soldater efter udsendelse. En spørgeskemaundersøgelse.117 sider. e-ISBN: 978-87-7119-075-5. Netpublikation.Lausten, M., H. Hansen, A.-K. Mølholt, K.S. Vammen & A.-C.Legendre:Forebyggende foranstaltninger 14-17 år. Dialoggruppe – om fo-rebyggelse som alternativ til anbringelse. Delrapport 5.235 sider. ISBN:978-87-7119-078-6. e-ISBN: 978-87-7119- 079-3. Vejledendepris: 230,00 kr.Rostgaard, T., T.N. Brunner & T. Fridberg:Omsorg og livskvalitet iplejeboligen.150 sider. ISBN: 978-87-7119-080-9. e-ISBN: 978-87-7119-081-6. Vejledende pris: 150,00 kr.Mølholt, A.-K., S. Stage, J.H. Pejtersen & P. Thomsen:Efterværnfor tidligere anbragte unge. En videns- og erfaringsopsamling.222 sider.ISBN: 978-87-7119-082-3. e-ISBN: 978-87-7119-083-0. Vejle-dende pris: 220,00 kr.Ellerbæk, L.S. & A.K. Høst:Udlejningsredskaber i almene boliger. Enanalyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder.

258 sider. ISBN: 978-87-7119-084-7. e-ISBN: 978-87-7119- 085-4. Vejledende pris: 250,00 kr.Høgelund, J.:Effekter af den beskæftigelsesrettede indsats for sygemeldte.En litteraturoversigt.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119-086-1. Net-publikation.Rasmussen, P.S. & P.S. Olsen:Positiv adfærd i læring og samspil(PALS). En evaluering af en skoleomfattende intervention på 11 pilotsko-ler.159 sider. ISBN: 978-87-7119-087-8. e-ISBN: 978-87-7119-088-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Frivillige i hjemmeværnet 2011.120sider. ISBN: 978-87-7119-089-2. e-ISBN: 978-87-7119-090-8.Vejledende pris: 120,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann & A. Glad:Soldater – før og efterudsendelse. En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet.164 sider. e-ISBN: 978-87-7119-091-5. Netpublikation.Bengtsson, S.:Vækstfaktorer på det specialiserede socialområde.120sider. ISBN: 978-87-7119-092-2. e-ISBN: 978-87-7119-093-9.Vejledende pris: 120,00 kr.Andersen, D., V. Jakobsen, V.M. Jensen, S.S. Nielsen, K.C.Z.Pedersen, D.S. Petersen & K.M. Thorsen:Indsatser for tosprogedeelever. Kortlægning og analyse.162 sider. e-ISBN: 978-87-7119-094-6.Netpublikation.Christensen, E.:Nakuusa – vi vil og vi kan. En opfølgning på YouthForum i Ilulissat 2011.48 sider. e-ISBN: 978-87-7119-096-0. Net-publikation.Christensen, E.:Nakuusa – piumavugut saperatalu. 2011-mi ilulissaniYouth Forum pillugu nangitsineq.50 sider. e-ISBN: 978-87-7119-097-7. Netpublikation.Larsen, M. & L.S. Ellerbæk:Evaluering af jobplanen. Nuværende ogkommende pensionisters kendskab til og betydning af reglerne for at arbejde.111 sider. ISBN: 978-87-7119-100-4. e-ISBN: 978-87-7119-101-1. Vejledende pris: 110,00 kr.Larsen, M., H.B. Bach & A. Liversage:Pensionisters og efterlønsmod-tageres arbejdskraftpotentiale. Fokus på genindtræden.181 sider. ISBN:978-87-7119-102-8. e-ISBN: 978-87-7119-103-5. Vejledende pris:180,00 kr.Ottosen, M.H. & S. Stage:Delebørn i tal. En analyse af skilsmisse-børns samvær baseret på SFI’s børneforløbsundersøgelse.111 sider. ISBN:

978-87-7119-104-2. e-ISBN: 978-87-7119-105-9. Vejledende pris:110,00 kr.Nilsson, K. & H. Holt:En vurdering af arbejdsskadestyrelsens fastholdelse-scenter. Kommuners, fagforeningers, arbejdsgiveres og forsikringsselskaberserfaringer med fastholdelsescentret.89 sider. ISBN: 978-87-7119-106-6. e-ISBN: 978-87-7119- 107-3. Vejledende pris: 80,00 kr.Holt, H.:Lokal løn på kommunale arbejdspladser. Forskelle i kvinders ogmænds løn.82 sider. e-ISBN: 978-87-7119-108-0. Netpublikation.Bengtsson, S. & M. Røgeskov:Et liv i egen bolig. Analyse af bostøtte tilborgere med sindslidelser.145 sider. ISBN: 978-87-7119-109-7. e-ISBN: 978-87-7119-110-3. Vejledende pris: 140,00 kr.Graversen, B.:Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige.En litteraturoversigt.72 sider. e-ISBN: 978-87-7119-112-7. Net-publikation.Albæk, K., H.B. Bach & S. Jensen:Effekter af mentorstøtte for udsatteledige. En litteraturoversigt.68 sider. e-ISBN: 978-87-7119-114-1.Netpublikation.Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Ja-cobsen:Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse.134sider. ISBN: 978-87-7119-115-8, e-ISBN: 978-87-7119-116-5.Vejledende pris: 130,00 kr.Madsen, M.B. & K. Weibel:Delt viden. Aktiveringsindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.152 sider. ISBN: 978-87-7119-117-2. e-ISBN: 978-87-7119-118-9. Vejledende pris:150,00 kr.Lyk-Jensen, S.V., J. Heidemann, A. Glad & C.D. Weatherall:Danske hjemvendte soldater. Soldaternes psykiske sundhedsprofil før og ef-ter udsendelse.210 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 119-6. Netpublika-tion.Lausten, M., H. Hansen, K.S. Vammen & K. Vasegaard:Forebyg-gende foranstaltninger 18-22 år. Dialoggruppe – Om forebyggelse som al-ternativ til anbringelse. Delrapport 6.164 sider. ISBN: 978-87-7119-121-9. e-ISBN: 978-87-7119-122-6. Vejledende pris: 160,00 kr.Lauritzen, H.H., R.N. Brünner, P. Thomsen & M. Wüst:Ældresressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen.180 sider. ISBN: 978-87-7119-123-3. e-ISBN: 978-87-7119-124-0. Vejledende pris: 180,00 kr.

Høst, A.K., T. Fridberg, D.L. Stigaard & B. Boje-Kovacs:Nårfogeden banker på. Fogedsager og effektive udsættelser af lejere.422 sider.ISBN: 978-87-7119-125-7. e-ISBN: 978-87-7119-126-4. Vej-ledende pris 420,00 kr.Nielsen, H., A. Mølgaard & L. Dybdal:Procesevaluering af boligsocia-le indsatser. Delrapport 2. Kvalitativ kortlægning af Landsbyggefondens2006-2010-pulje med fokus på projektorganisering og samarbejde.118sider. e-ISBN: 978-87-7119-127-1. Netpublikation.Andrade, S.B.:Levekår i dansk landbrug. Analyse af sammenhængemellem risikofaktorer og dyrværnssager i landbruget fra 2000 til 2008.176 sider. ISBN: 978-87-7119-128-8. e-ISBN: 978-87-7119-129-5. Vejledende pris: 170,00 kr.Ottosen, M.H. (red.):15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport frafemte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995.348 si-der. ISBN: 978-87-7119-130-1. e-ISBN: 978-87-7119-131-8. Vej-ledende pris: 340,00 kr.Bach, H.B.:Arbejdsmarkedsparathed og selvforsørgelse.36 sider. e-ISBN: 978-87-7119-133-2. Netpublikation.Christensen, E. & A.P. Langhede:Evaluering af psykologhjælp tilbørn på krisecentre.61 sider. ISBN: 978-87-7811-197-5. Netpubli-kation. Udgivet af Ankestyrelsen og SFI.Termansen, T. & C.S. Sonne-Schmidt:Forebyggende fysisk træningtil ældre. En undersøgelse af effekten af en kort træningsindsats på ældresfysiske funktionsevne.64 sider. ISBN: 978-87-7119-135-6. e-ISBN:978-87-7119-136-3. Vejledende pris: 60,00 kr.Hansen, H., P.R. Skov & K.M. Sørensen:Støtte til udsatte børnefa-milier. En effektmåling af familiebehandling og praktisk pædagogiske støtte.112 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 137-0. NetpublikationEllerbæk, L.S., V. Jakobsen, S. Jensen & H. Holt:Virksomhederssociale engagement. Årbog 2012.182 sider. ISBN: 978-87-7119-138-7. e-ISBN: 978-87-7119-139-4. Vejledende pris: 180,00 kr.Jakobsen, T.B., S.V. Lyk-Jensen & D.L. Stigaard:Lige muligheder –metodisk grundlag for en effektevaluering. Evalueringsrapport 2.82 sider.e-ISBN: 978-87-7487-140-0. Netpublikation.Kjeldsen, M.M., H.S. Houlberg & J. Høgelund:Handicap og be-skæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2012.176 sider. ISBN: 978-87-7119-141-7. e-ISBN: 978-87-7119-142-4. Vejledende pris:170,00 kr.

Liversage, A., R. Bille & V. Jakobsen:Den danske au pair-ordning.281 sider. ISBN: ISBN 978-87-7119-143-1. e-ISBN: 978-87-7119-144-8. Vejledende pris 280,00 kr.Oldrup, H., A.K. Høst, A.A. Nielsen & B. Boje-Kovacs:Nårbørnefamilier sættes ud af deres lejebolig.222 sider. ISBN: 978-87-7119-145-5. e-ISBN: 978-87-7119-146-2. Vejledende pris: 220,00kr.Lausten, M., H. Hansen & V.M. Jensen:God praksis i forebyggendearbejde – samlet evaulering af dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelsesom alternativ til anbringelse.173 sider. ISBN: 978-87-7119-147-9. e-ISBN: 978-87-7119-148-6. Vejledende pris: 170,00 kr.Christensen, E.:Ilasiaq. Evaluering af en bo-enhed for udsatte børn.75sider. ISBN: 978-87-7119-149-3. e-ISBN: 978-87-7119-150-9.Vejledende pris: 70,00 kr.Christensen,E.:Ilasiaq.Meeqqanutaarlerinartorsiortunutnajugaqatigiiffimmik nalilersuineq.88 sider. ISBN: 978-87-7119-151-6.e-ISBN: 978-87-7119-152-3. Vejledende pris: 70,00 kr.Lausten, M., D. Andersen, P.R. Skov & A.A. Nielsen:Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra tredje dataindsamling afforløbsundersøgeslen af anbragte børn født i 1995.153 sider. ISBN: 978-87-7119-153-0. e-ISBN: 978-87-7119-154-7. Vejledende pris: 150,00 kr.Luckow, S.T. & V.L. Nielsen:Evaluering af ressource- og risikoskema.Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.90 sider. e-ISBN:978-87-7119-156-1. Netpublikation.Winter, S.C. & V.L. Nielsen (red.):Lærere, undervisning ogelevpræstationer i folkeskolen.265 sider. e-ISBN: 978-87-7119-158-5.Netpublikation.Kjeldsen, M.M. & J. Høgelund:Handicap og beskæftigelse i 2012.Regionale forskelle.59 sider. ISBN: 978-87-7119-159-2. e-ISBN: 978-87-7119-160-8. Vejledende pris: 60,00 kr.Manuel, C. & A.K. Jørgensen:Systematic review of youth crime preventionintervention – published 2008-2012.309 sider. e-ISBN: 978-87-7119-161-5. Netpublikation.Nilsson, K. & H. Holt:Halvering af dagpengeperioden og akutpakken.Erfaringer i jobcentre og A-kasser.80 sider. e-ISBN: 978-87-7119-162-2.Netpublikation.

Nielsen, A.A. & V.L. Nielsen:Evaluering af projekt SAMSPIL. Enudvidet mødregruppe til unge udsatte mødre.66 sider. e-ISBN: 978-87-7119-163-9. Netpublikation.Graversen, B.K., M. Larsen & J.N. Arendt:Kommunernes rammevilkårfor beskæftigelsesindsatsen.146 sider. e-ISBN: 978-87-7119- 168-4.NetpublikationBengtsson, S. & S.Ø. Gregersen:Integrerede indsatser over for menneskermed psykiske lidelser. En forskningsoversigt.106 sider. ISBN: 978-87-7119-169-1. e-ISBN: 978-87-7119-170-7. Vejledende pris: 100,00 kr.Christensen, E.:Ung i det grønlandske samfund. Unges holdning til og videnom sociale problemer og muligheder.58 sider. e-ISBN: 978-87-7119-171-4.Netpublikation.Christensen,E.:Kalaallitinuiaqatigiiviniinuusuttuaqqat.Inuusuttuaqqat inoqatigiinnermi ajornartorsiutit periarfissallu pillugitilisimasaat isummertariaasaallu.66 sider. e-ISBN: 978-87-7117-172-1. Netpublikation.Vammen, K.S. & M.N. Christoffersen:Unges selvskade ogspiseforstyrrelser. Kan social støtte gøre en forskel?156 sider. ISBN: 978-87-7119-173-8. e-ISBN: 978-87-7119-174-5. Vejledende pris: 150,00 kr.Fridberg, T. & M. Damgaard:Volunteers in the Danish Home Guard2011.120 sider. ISBN: 978-87-7119-175-2. e-ISBN: 978-87-7119-176-9.Luckow, S.T., T.B. Jakobsen, A.P. Langhede & J.H. Pejtersen:Bedreovergange for udsatte unge. Midtvejsevaluering af efterværnsinitiativet 'Vejen tiluddannelse og beskæftigelse'.98 sider. ISBN: 978-87-7119-177-6. e-ISBN: 978-87-7119-178-3. Vejledende pris: 90,00 kr.Benjaminsen, L. & H.H. Lauritzen:Hjemløshed i Danmark 2013.National kortlægning.182 sider. ISBN: 978-87-7119-179-0. e-ISBN:978-87-7119-180-6. Vejledende pris: 180,00 kr.Jacobsen, S.J., A.H. Klynge & H. Holt:Øremærkning af barsel til fædre.Et litteraturstudie.82 sider. ISBN: 978-87-7119-181-3. e-ISBN: 978-87-7119-182-0. Vejledende pris: 80,00 kr.Thuesen, F., H.B. Bach, K. Albæk, S. Jensen, N.L. Hansen & K.Weibel:Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliveransatte.216 sider. ISBN: 978-87-7119-183-7. e-ISBN: 978-87-7119-184-4. Vejledende pris: 210,00 kr.

Larsen, M. & H.S.B. Houlberg: Lønforskelle mellem mænd ogkvinder 2007-2011. 176 sider. ISBN: 978-87-7119-185-1. e-ISBN:978-87-7119- 186-8. Vejledende pris: 170,00 kr.Larsen, M. & H.S.B. Houlberg:Mere uddannelse, mere i løn?50 si-der. e-ISBN: 978-87-7117-188-2. Netpublikation.Damgaard, M., Steffensen, T. & S. Bengtsson:Hverdagsliv og leve-vilkår for mennesker med funktionsnedsættelse. En analyse af sammenhæn-ge mellem hverdagsliv, samliv, udsathed og type og grad af funktionsnedsæt-telse.193 sider. ISBN: 978-87-7119-189-9. e-ISBN: 978-87-7119-190-5. Vejledende pris: 190,00 kr.Holt, H. & K. Nilsson:Arbejdsfastholdelse af skadelidte medarbejdere.Virksomhedernes rolle og erfaringer.100 sider. ISBN: 978-87-7119-191-2. e-ISBN: 978-87-7119-192-9. Vejledende pris: 100,00 kr.Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:Færdighe-der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark.410 sider.ISBN: 978-87-7119-193-6. e-ISBN: 978-87-7119-194-3. Vejle-dende pris: 400,00 kr.Rosdahl, A., T. Fridberg, V. Jakobsen & M. Jørgensen:Færdighe-der i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark. Sammenfat-ning af resultater fra PIAAC.62 sider. ISBN: 978-87-7119-195-0.e-ISBN: 978-87-7119-196-7. Vejledende pris: 60,00 kr.Christensen, E.:Børn i Mælkebøtten. Fra socialt udsat til mønsterbryder?125 sider. ISBN: 978-87-7119-197-4. e-ISBN: 978-87-7119- 198.Vejledende pris: 120,00 kr.Christensen, E.:Meeqqat Mælkebøttenimiittut. Isumaginninnikkutaarlerinartorsiortumiit ileqqunik allanngortitsisumut?149 sider. ISBN:978-87-7119-199-8. e-ISBN: 978-87-7119- 200-1. Vejledendepris: 140,00 kr.Bengtsson, S., H.E.D. Jørgensen & S.T. Grønfeldt:Sociale tilbudtil mennesker med sindslidelse. Den første kortlægning på personniveau.130 sider. ISBN: 978-87-7119-201-8. e-ISBN: 978-87-7119- 202-5. Vejledende pris: 130,00 kr.Benjaminsen, L., J.F. Birkelund & M.H. Enemark:Hjemløse borge-res sygdom og brug af sundhedsydelser.206 sider. ISBN: 978-87-7119-203-2. e-ISBN: 978-87-7119-204-9. Vejledende pris: 200,00 kr.Larsen, L.B. & S. Bengtsson:Talblindhed. En forskningsoversigt.175sider. ISBN: 978-87-7119-205-6. e-ISBN: 978-87-7119- 206-3.Vejledende pris: 170,00 kr.

HjemLØSe BorGereS SYGDom oGBruG aF SuNDHeDSYDeLSerdenne rapport er en undersøgelse af hjemløse borgeres sygdomsmønster og deres brug af sundhedsydelser.rapporten viser overordnet, at der blandt borgere, der har været hjemløse, er en øget sygelighed i forhold tilden øvrige befolkning. det hænger tæt sammen med, at blandt andet misbrug og psykisk sygdom er megetudbredt blandt hjemløse borgere. men også når man korrigerer for misbrug og psykisk sygdom, har de hjem-løse borgere forøget risiko for en række sygdomme som fx infektionssygdomme, lungebetændelse og kOL.undersøgelsen identificerer også et merforbrug af sundhedsydelser blandt de hjemløse borgere. Både ska-destue, læge og vagtlæge bliver besøgt væsentligt oftere af de hjemløse borgere end af den resterendebefolkning. men selv om hjemløse borgere oftere bruger sundhedsydelser generelt, så er der også klinikker,hvor de ikke kommer så tit. rapporten viser blandt andet, at de sjældent besøger tandlæge og speciallæge.den stærke oversygelighed i gruppen af hjemløse borgere peger generelt på et behov for at medtænke ensundhedsmæssig dimension i den sociale støtte til disse borgere.undersøgelsen er finansieret af Helsefonden.