Ministeren bedes kommentere artiklen ”Skolereformen er ved at køre af sporet” i Mandag Morgen den 19. maj 2014, og herunder forholde sig konkret til
1. at 8 ud af 10 lærere ikke føler sig klædt på til at håndtere de nye opgaver, som folkeskolereformen medfører,
2. at 88 pct. af lærerne ikke ved, hvordan den understøttende undervisning, som indføres med reformen, skal udføres i praksis,
3. at hver tredje lærer overvejer at opsige sit job som direkte følge af reformen,
4. at stress blandt lærere er tredoblet siden 2012,
5. at 7 ud af 10 skoler - ifølge skolebestyrelsesformændene - mangler penge til at gennemføre folkeskolereformen,
6. at hver anden af landets borgmestre ikke mener, at der følger tilstrækkelige midler med reformen, og
7. at 56 pct. af forældre til børn i folkeskolen føler sig dårligt informeret om konsekvenserne af folkeskolereformen.
Dato: 30-05-2014
Status: Besvaret
Emne:
folkeskolen
Afholdelse af samrådet: Børne- og Undervisningsudvalget 18-06-2014 kl. 09:00