Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 90
Offentligt
Sagsnr.: 045.97L.391
Undervisningsministeriet, november 2013
Nordisk samarbejde om bådebyggeruddannelsen
1
Sagsnr.: 045.97L.391
1. Indledning..........................................................................................................................................................32. Hvorfor et nordisk samarbejde om bådebyggeruddannelsen?.......................................................... 33. Beskrivelse af eksisterende uddannelsesmodeller................................................................................. 63.1. Den norske bådebyggeruddannelse................................................................................................... 63.1.1 Alternative veje til at tage bådebyggeruddannelsen i Norge................................................73.1.2 Ansøgere og aflagte fagprøver i bådebyggerfagene i Norge i perioden 2007 -2013......73.2. Den danske bådebyggeruddannelse.................................................................................................. 83.3. Den islandske model.............................................................................................................................. 94. Forskellige samarbejdsmodeller............................................................................................................... 104.1. En nordisk elev, som tager en dansk erhvervsuddannelse med (dele af) praktikken iNorge/Island..................................................................................................................................................104.2. En norsk elev, som tager en national erhvervsuddannelse med en del af undervisningen iDanmark.......................................................................................................................................................... 114.3. En norsk/islandsk og dansk uddannelsesinstitution, der samarbejder omundervisningen...............................................................................................................................................124.4. Fælles nordisk uddannelsestilbud.................................................................................................... 125. Økonomiske støtteordninger..................................................................................................................... 135.1. Nationale økonomiske støtteordninger...........................................................................................135.1.1. Norge................................................................................................................................................. 135.1.2. Danmark........................................................................................................................................... 145.1.3. Island................................................................................................................................................. 155.2. Internationale økonomiske støtteordninger.................................................................................. 166. Sammenfatning og perspektivering......................................................................................................... 16
2
Sagsnr.: 045.97L.391
1. IndledningDette notat er resultatet af et nordisk projekt i regi af Nordisk Ministerråd (NMR) vedtaget af gruppen for ’Nor-disk Samarbejde på skoleområdet’ (NSS) i september 2012. Yrkesgruppen under NSS har været styregruppe forprojektet, som er løbet af stabelen i perioden oktober 2012 – februar 2013.Formålet med det nordiske projekt om bådebyggeruddannelsen har været at undersøge mulighederne for en(mere institutionaliseret) samarbejdsmodel om bådebyggeruddannelserne i Norge og Danmark1inden for dengældende lovgivning med fokus på input fra de faglige miljøer i både Island, Norge og Danmark. Island, Norgeog Danmark er indgået aktivt og på lige fod i projektet. Grundet personalemæssige ændringer i Island udgik denislandske deltager dog på et tidspunkt af gruppen, og det har efterfølgende ikke været muligt at få rapportensafsnit om bådebyggeruddannelsen i Island endeligt kvalitetssikret. Det danske Undervisningsministerium harkoordineret projektet.Dette projekt bygger videre på det nordiske projekt fra 2011/12 ’Nordisk samarbejde om små håndværksfag’,hvor man undersøgte tre mulige samarbejdsformer inden for fagene guitarmager (én udbyder i Norden), både-bygger (flere udbydere i Norden) samt maskør og parykmager (svag arbejdsmarkedstilknytning, men stor elevin-teresse – flere udbydere). Norge var tovholder for dette projekt, som havde deltagelse af Danmark, Finland,Island, Norge og Sverige. På baggrund af anbefalingerne fra dette projekt i rapporten fra marts 2012 besluttedeYrkesgruppen at gå videre med en konkret samarbejdsmodel for bådebyggeruddannelsen - inden for den gæl-dende lovgivning og baseret på input fra Island, Norge og Danmark. Finland og Sverige ønskede ikke at gå vide-re med udarbejdelse af en konkret samarbejdsmodel.Der har i projektperioden været afholdt tre møder, to i Danmark og et i Norge. Møderne inkluderede bl.a. besøgi de faglige miljøer i Danmark og Norge. I Danmark besøgte projektdeltagerne den danske bådebyggerskole iHelsingør samt Gilleleje Bådebyggeri, der både arbejder med komposit- og træbåde. I Norge besøgte deltagerneNorheimsund og Hardanger Fartøyvernsenter. Dette center er en form for arbejdende museum, hvor byggetradi-tioner for træbåde bliver brugt i renovering af bevaringsværdige træbåde.I dette notat beskrives de eksisterende bådebyggeruddannelser i hhv. Norge og Danmark, fordele og udfordrin-ger ved et tættere nordisk samarbejde samt mulige modeller for et sådant samarbejde, herunder støtteordningerfor elever, som ønsker (dele af) en uddannelse i et andet land. Notatet afsluttes med en sammenfatning og enperspektivering.
2. Hvorfor et nordisk samarbejde om bådebyggeruddannelsen?De nordiske lande har en mangeårig tradition for erfaringsudveksling og samarbejde på uddannelsesområdet. Iregi af Nordisk Ministerråds samarbejdsgruppe for erhvervsuddannelser, ’Yrkesgruppen’, har der de sidste ca. 20år været en fortløbende diskussion og flere konkrete projekter med fokus på et mere tæt nordisk samarbejde omde små håndværksfag.Med små håndværksfag menes i dette notat erhvervsuddannelser, hvor det årlige elevoptag har en så lille volu-men, at det er vanskeligt at etablere et kvalitativt studiemiljø i det enkelte land. Endvidere vil der oftest højst væreén udbyder i hvert land – i visse tilfælde højst én udbyder i hele Norden.Formålet med et uddannelsessamarbejde har overordnet været at drage nytte af den tætte geografiske beliggen-hed og de generelt tætte bånd mellem landene, således at de små håndværksfag i en vis forstand kunne betragte1
Der eksisterer ikke en egentlig bådebyggeruddannelse i Island.
3
Sagsnr.: 045.97L.391de nordiske lande som ét stort optagelsesområde, hvormed elevgrundlaget kunne være større for en uddannelse,der i hvert enkelt land tiltrækker få elever.Et mere tæt nordisk samarbejde rejser dog nogle spørgsmål: Hvor mange udbydere skal der være af en lille ud-dannelse? Og i hvilket/hvilke land/lande skal udbuddet placeres? Hvordan håndteres forskelle i landes uddannel-sesstruktur etc?Af rapporten om små håndværksfag i 2012 fremgår:’Et premiss for at et nordisk samarbeid om opplæring innen de små håndverksfagene skal kunne gjennomføres, er at fagmiljøeneer positive og ønsker å samarbeide med hverandre.Landene må sikre stabilitet og kontinuitet i samarbeidet om et opplæringstilbud. Et nordisk samarbeid om opplæring kreveropprettholdelse og ressurser i et lengre tidsperspektiv. Samarbeidet må institusjonaliseres for å kunne være levedyktig. Et nordisksamarbeid om opplæring bør ikke være avhengig av at tilbud opprettholdes ved hjelp av enkeltindividers personlige nettverk ogkontakter. Fastsatte modeller for hvordan samarbeid bør løses, er dermed en viktig forutsetning for å sikre et nordisk samar-beid. Fagmiljøene i de små håndverksfagene bør ha tilgang på informasjon om hvordan et samarbeid mellom landegrensene kanfungere.Fordelen med et nordisk samarbeid innen små håndverksfag er at de nordiske fagmiljøene er relativt små og involverer få perso-ner. Det er dermed mulig å skape nettverk mellom fagmiljø uten store økonomiske kostnader. Fagene er også så små at et sa-marbeid mellom de nordiske landegrensene er en løsning fagmiljøene ønsker velkommen. De anser nordisk samarbeid som et nyt-tig tiltak for å sikre fagenes overlevelse.’Af samme rapport fremgår endvidere specifikt om træbådebyggerfaget:’Et nordisk samarbeid bør først og fremst være konsentrert rundt grunnkompetansen i faget. Spisskompetanse vil i større gradvære avhengig av nasjonale og lokale tradisjoner. Grunnkompetansen i faget er i stor grad felles. Dette vil gjelde bruk av verktøyog felles teknikker. Fagmiljøene innen trebåtfaget har et reelt behov for rekruttering. Merverdien av et nordisk samarbeid er mu-ligheten til å nå ut til en større elevmasse. Samtidig vil et nordisk samarbeid kunne styrke utdanningstilbudet, slik at fagkom-petansen hos elever styrkes. Det er en forutsetning at fagmiljøene ønsker å samarbeide om en nordisk opplæring innen faget.’Rapporten peger på tre udfordringer:Tradition for materialebrug i branchen: træ eller kompositoTilbagemelding fra fagmiljøerne er, at man skal videreføre træbådefaget med en blanding af træog komposit. Denne opdeling eksisterer allerede i Norge og Sverige , men ikke i Danmark. Træudgør grundlaget i alle lande.Konkurrerende miljø: Vil fagmiljøerne i landene reelt samarbejde om uddannelserne eller i stedet kon-kurrere?oRapporten fra marts 2012 problematiserer dette, men det nordiske projekt om bådebyggerfagethar afdækket, at der er en reel vilje til at samarbejde, og at branchen ikke ser den konkurrence,der måtte være, som værende ødelæggende men snarere stimulerende.Overproduktion af arbejdskraft: Et nordisk samarbejde bør ikke føre til overproduktion af arbejdskraft.oUddannelsens bredde gør, at de opnåede kompetencer kan bruges i andre brancher, da uddan-nelsens kompetencer efterspørges i andre sammenhænge. Den nuværende situation i ikkemindst Norge, hvor der intet skoletilbud er, gør, at der er mangel på arbejdskraft. Men også iDanmark er der en stigende mangel på arbejdskraft på trods af, at antallet af elever i uddannel-sen gennem en årrække har været stabilt.
4
Sagsnr.: 045.97L.391I Danmark søger 40-50 elever årligt ind på bådebyggeruddannelsen (grundforløb). Men mange falder fra førhovedforløbet, størstedelen fordi de ikke får en praktikplads. Mellem 40 og 50 % af eleverne i Danmark har enstudentereksamen eller en anden erhvervsuddannelse, når de starter på bådebyggeruddannelsen.I Norge har søgningen til bådebyggeruddannelsen (som tilbydes fra Vg2) i perioden 2007 til 2013 varieret fra 0-24 elever pr. år. Efter de to skoleår (Vg1 + Vg2) kan eleverne søge to bådebyggerlinjer (praktik): Vg3 komposit-bådebyggerfaget og Vg3 træbådebyggerfaget. I perioden 2008 til 2012 har der været aflagt i alt 48 fagprøver ibådebyggerfagene. 27 af disse er aflagt som ’lærling’ (elev med lærekontrakt i virksomhed på Vg3), mens 21 eraflagt som ’praksiskandidat’ (privatist - elev uden skoleophold, se mere i afsnit 3.1.). 23 af prøverne blev aflagt ikompositbådebyggerfagene, af disse blev 22 aflagt som praksiskandidat. Antallet af praksiskandidater er øgetbetydeligt i 2012, fra fem året før til 12 i 2012. Første gang der blev aflagt prøve i kompositbådebyggerfaget var i2010. Foreløbige tal for perioden 30.09.2012-1.10.2013 viser, at der er aflagt 11 fagprøver i kompositbådebygger-faget (10 praksiskandidater og en lærling), og fire fagprøver i træbådebyggerfaget (to lærlinge og to praksiskandi-dater). Alle bestod fagprøven.I Island findes der omkring 100 erhvervsaktive (i alderen op til 65) med skibs- og bådebyggerkompetence. Defleste er uddannede i 1970’erne, hvor der stadig var en levedygtig branche i Island. Sidste gang man afholdt sven-deprøve i faget var i 1994, hvor der kun var én elev, der tog afsluttende prøve. Kun en håndfuld af de faglærte erfortsat beskæftigede inden for branchen. I dag kan man spore to typer af kompetencebehov på det erhvervsmæs-sige område. På den ene side er der behov for kompetencer ift vedligeholdelse og reparation af træbåde, gerneknyttet op til vedligeholdelse og genopbygning af gamle både som kulturminder. På den anden side er der behovfor fagfolk til bygning af kompositbåde, som er en voksende branche i Island, både til hjemmemarked og eks-port. Mellem 150-200 arbejder i disse virksomheder. P.t. er 35 med arbejdserfaring fra plastik-/komposit-/bådebygger under uddannelse/efteruddannelse, svarende til et semester ved Fjölbrautaskòli Nordurlands vestraà Saudarkròki (Saudarkròkur Comprehensive College). Programmet er en del af et Leonardo samarbejdsprojektmellem Island, Danmark og Finland (www.ppe.is) i samarbejde med det islandske Søfartsdirektorat. Med projek-tet søger man at imødekomme det opsamlede kompetencebehov i Island. Ledende folk i kompositbådein-dustrien i Island vurderer, at det samlede behov for kvalificeret arbejdskraft i Island vil være 5-10 elever årligtmed fuld faguddannelse.Det faglige miljø i Island er præget af, at branchen aldrig har haft en egen forening/interesseorganisation, menhar koblet sig til foreninger inden for træ- og byggebranchen eller jern og metal alt efter, hvilket materiale derarbejdes mest med. Dette afspejles også i de faglige udvalg, hvor spørgsmål vedr. træbådebygning rettes til entendet faglige udvalg for bygge og anlæg eller for komposit- og stålskibe til det faglige udvalg for me-tal/maskiner/mekanik.Brancherne i henholdsvis Danmark og Norge har forskellige udfordringer, både hvad angår beskæftigelsen affaglærte, og hvad angår rekruttering af elever. Kort beskrevet er situationen den, at der i Danmark er mangel påpraktikpladser, mens der i Norge er problemer med at rekruttere elever. Mangelen på elever i Norge kommer tilgengæld de danske elever til gode, da en del danske elever tager deres praktikuddannelse i Norge.I Norge har Miljøverndepartementet godkendt tre nationalefartøyvernsentre:Bredalsholmen Dokk og Fartøyvern-senter i Kristiansand, Hardanger Fartøyvernsenter i Norheimsund og Nordnorsk Fartøyvernsenter og båtmu-seum i Gratangen i Troms. Disse skal fungere som garanter for videreførelse af maritime håndværksfag, som ernødvendige for at sikre de bevaringsværdige både i Norge i et langsigtet perspektiv. Alle centrene har praktikele-ver, og Hardanger har siden starten i 1984 uddannet ca. 55 træbådebyggere. Herudover er der flere fagmiljøerlangs kysten med fokus på traditionelle regionale åbne bådtyper.
5
Sagsnr.: 045.97L.391
På projektets første møde i Danmark (Helsingør) blev de håndværksmæssige kompetencer samt struktur for dendanske og norske uddannelse gennemgået – også med udgangspunkt i rapporten fra marts 2012. Konklusionenblev, at der ikke er stor forskel på de to uddannelser rentindholdsmæssigti forhold til den håndværksmæssigeslut-kompetenceprofil, og fagmiljøerne i Island, Norge og Danmark udtrykte stor fælles interesse i og fandt en fællesfordel af at indgå i et mere tæt samarbejde – trods faglige forskelle og forskelle i opbygningen af uddannelserne.Man besluttede derfor at prøve at gå videre med at kigge på mulige modeller for et mere formalise-ret/institutionaliseret samarbejde.
3. Beskrivelse af eksisterende uddannelsesmodeller3.1. Den norske bådebyggeruddannelse2Hvilke yrkesfaglige utdanninger somkanomfattes av det norske offentlige utdanningssystemet vedtas av nasjo-nale myndigheter etter høring blant annet i faglige utvalg. Det samme gjelder opplæringsmodell (hvor mye avopplæringen som skal være i hhv skole og bedrift) og læreplaner. Opplæringsmoddellen for de fleste yrkesfagligelærefag er to år på skole (Vg1 og Vg2) og to år i bedrift (Vg3), ett år opplæring og ett år verdiskapning.. Denenkelte fylkeskommune vedtar om de respektive utdannelser skal tilbys ved den enkelte skole (Vg1 og Vg2).Dette innbærer at selv om det nasjonalt er vedtatt at det kan tilbys en bådbyggerutdannelse i Norge, følger detikkeav dette at det fakstisk tilbys en båtbyggerutdannelse på en videregående skole (Vg2).Et ordinært uddannelsesforløb for en træbådebygger, som kommer direkte fra grundskolen, starter ved 16 årsalderen. Eleverne starter med et generelt og bredt forløb på en erhvervsskole (’videregående skole’) med Vg1,Design og Håndværk (DH). Herefter fortsætter eleven på skole i Vg2, bådebygger, som er rettet både mod kom-posit- og træbådebyggeruddannelsens Vg3, der foregår i en virksomhed. Etter endt læretid i bedrift går lærlingenopp til en avsluttende fagprøve.1. årVg1DH2. årVg2Bådebyggerfag3. år4.årVg3KompositbådebyggerfagetTræbådbyggerfaget
Skoleoplæring
Skoleoplæring
Praktik i en virksomhed
Alle fylkeskommuner (19) udbyder Vg1 DH. Utdanningsprogrammet er bredt og kvalifiserer elevene for å tamange fag på Vg2-nivå (programområde) og Vg3 (opplæring i bedrift)3. Det er fylkeskommunen som avgjør omog hvor mange klasser som skal opprettes innenfor de forskjellige utdanningsprogrammene og programområde-ne. Fylkeskommunen vurderer ut fra elevenes søkning til programmene, og konsulterer de lokale partene i ar-beidslivet i forkant av denne beslutningen for å skaffe seg kunnskap om etterspørselen etter fagutdannede i fyl-ket. Hvis søkningen til et fag er lav, og det er liten etterspørsel etter kompetansen fra virksomhetene, etablererfylkeskommunen ikke et skoletilbud. Fylkeskommunerne kan samarbejde med hinanden om udbud af mindreuddannelser. Således kan flere fylkeskommuner gå sammen om at for eksempel udbyde Vg2 Bådebygger – regio-nalt eller nationalt, dvs. som landsdækkende tilbud. Denne muligheten benyttes ikke for båtbygger for skoleåret2013-14.
23
Dette afsnit står på norsk, da det er skrevet af Utdanningsdirektoratet i Norge.
http://www.udir.no/kl06/DH/
6
Sagsnr.: 045.97L.391Eftersom søgningen til Vg2 Bådebygger ikke er stor, og fordi efterspørgselen i Vg3 kompositbådebyggere ogVg3 træbådebyggere i arbeidslivet ikke er stor, er der for skoleåret 2013-14 ikke nogen skoler, som udbyder Vg2Bådebyggerfag.Norge har mulighed for at gøre en uddannelse til en landslinje, hvilket ville medføre, at den norske stat skal fi-nansiere uddannelsen direkte. Det ville også betyde, at de enkelte fylkeskommuner ikke længere skulle indgåforpligtigende samarbejde om en uddannelse, og at den enkelte fylkeskommune ikke står alene med det økono-miske ansvar. Landslinjer bevilges af Stortinget og finansieres over statsbudgettet. Bådebyggeruddannelsen erikke omfattet af denne ordning.Tilbudsstruktur og arbeidslivets interesser i fag- og yrkesopplæringen i Norge skal ivaretas gjennom et trepartssamarbeid mellom staten, arbeidsgiver organisasjonene og arbeidstakerorganisasjonene. Eventuelle forslag tilændringer i uddannelsestilbuddene skal forelægges det partssammensatte faglige råd. For bådebyggerfaget erdette faglig råd for for design og håndværk.
3.1.1 Alternative veje til at tage bådebyggeruddannelsen i NorgeLærling: I den norske model er det, som et alternativ til den ordinære modellen med 2 år i skole og etterfulgt av 2år i bedrift, muligt å ta hele utdannelsen i en virksomhed. Eleven vil da tilbys fire års læretid i bedrift samtidigsom han/hun får et teoritilbud fra fylkeskommunen (fellesfag og yrkesteori). Dette er et alternativ for de eleve-rene som søker til fag som for eksempel ikke har et Vg2 tilbud i skole.Praksiskandidat: Et annet alternativ er å avlegge fag- og svenneprøven på grunnlag av allsidig praksis i faget . INorge kalles dette for praksiskandidatordningen og kandidatene er privatister (en som har meldt seg til eksameni ett eller flere fag uten å være elev i dette faget eller disse fagene). Praksiskandidatordningen er ikke en opplæ-ringsordning, men en dokumentasjonsordning. Innholdet i og omfanget av fag- eller svenneprøven er lik som foren ordinær lærling. Praksiskandidater er hovedsaklig voksne kandidater.Derudover er der en såkaldt ’0+4’ ordning. Det betyr at lærebedriften tar ansvar for en større del av opplæringeni faget ved at eleven tegner lærekontrakt fra og med Vg1.
3.1.2 Ansøgere og aflagte fagprøver i bådebyggerfagene i Norge i perioden 2007 -2013I perioden 2008 til 2011 ble utdannelsen kun tilbud ved en skole i Norge. Tabellen nedenfor gir en oversikt overelevtallet i disse årene.Blakstad Videregående skole (Aust-Agder)2007/08 2008/09 2009/100138
Båtbyggerfag Vg2
2010/1111
2011/127
2012/130
Tabellen nedenfor viser den totale søkningen til Vg2 båtbygger i Norge i perioden 2007- 2013Søkere til Vg2 - utvikling per år2007 2008Båtbyggerfag724
200910
20109
20119
20126
20130
7
Sagsnr.: 045.97L.391
Tabellen nedenfor viser den totale søkningen til Vg3 komposittbåtbyggerfaget og Vg3 trebåtbyggerfa-get i Norge i perioden 2007-2013.Søkere til læreplassKomposittbåtbyggerfagetTrebåtbyggerfagetTotalt2007000200801120094372010314201134720123032013000
Tabellen nedenfor viser hvor mange som har avlagt fagprøve i Vg3 komposittbåtbyggerfaget og Vg3trebåtbuggerfaget i perioden 2008-2012. I tillegg viser den hvor mange som avla fagprøve som lærlingog som praksiskandidat.Avlagte fagprøver i tre-båtbyggerfagetogkomposittbåtbyggerfaget20082009201020112012TotaltLærling8564427Praksiskandidat Totalt827285912162148
3.2. Den danske bådebyggeruddannelseI den danske model veksler uddannelsen mellem skoleperioder og praktikuddannelse i en virksomhed. Uddan-nelsen er delt op i to forløb, et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet har en vejledende varighed på 20uger og er placeret i den erhvervsfaglige indgang ’Produktion og udvikling’. Hovedforløbet er et speciale i ud-dannelsen Maritime håndværksfag. Uddannelsen har en samlet varighed på fire år.½ årGrundforløbSkole 20 uger3½ årHovedforløbSkole 7PraktikPraktikuger
Skole 8Praktikuger
Skole 8praktikuger
Skole 7praktikuger
Efter grundforløbet skal eleverne have en praktikplads i en virksomhed. Hvis det ikke lykkes eleven at finde enpraktikplads, skal skolen være behjælpelig med at finde en. Hvis dette heller ikke lykkes, kan eleven først genop-tage uddannelsen - dvs. starte på hovedforløbet - når en uddannelsesaftale er indgået. Eleven kan dog også viaPIU (praktik i udlandet) opnå kompetencer svarende til et hovedforløb (se afsnit 5). Der er ikke skolepraktik idenne uddannelse.Uddannelserne finansieres af staten. Skolerne i Danmark er selvejende institutioner, som finansieres via et taxa-metersystem. Hver elev udløser en sum penge, afhængig af hvor længe eleven går på skolen. Der er forskellige
8
Sagsnr.: 045.97L.391taxametre til de aktiviteter, skolen udbyder. Skolerne søger om at udbyde de uddannelser, som de mener der erbehov for i lokalområdet, og som de har faciliteter til.Erhvervsuddannelserne i Danmark er kendetegnet ved betydelig partsinvolvering. Det betyder, at parterne har enhøj grad af selvbestemmelse og medindflydelse. Parternes inddragelse er med til at sikre, at uddannelserne heletiden lever op til de krav, der stilles til de enkelte erhverv eller brancher, og den udvikling, der sker i erhvervsli-vet.Undervisningsministeriet har ansvaret for uddannelsespolitikken og for, at de enkelte erhvervsuddannelser leverop til de love og andre overordnede regler, som er fastlagt af Folketinget henholdsvis ministeriet. Undervis-ningsministeriet fører tilsyn med erhvervsuddannelserne og institutionerne for erhvervsrettet uddannelse – her-under kvaliteten i erhvervsuddannelsessystemet.Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) er nedsat i henhold til Lov om erhvervsuddan-nelser. REU rådgiver undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser.De faglige udvalg fastlægger de konkrete mål for erhvervsuddannelserne og rammerne for undervisningens ind-hold. De faglige udvalg tager således stilling til for eksempel uddannelsernes længde, mål, bedømmelse, ind-gangsplacering og godkendelse af praktikvirksomheder. Derudover skal de faglige udvalg arbejde for at tilveje-bringe det fornødne antal praktikpladser. Arbejdsgivere og arbejdstagere er ligeligt repræsenteret i de faglige ud-valg. De faglige udvalg har hver især ansvar for en eller flere erhvervsuddannelser. Hvert år indsender de fagligeudvalg en udviklingsredegørelse for hver af deres respektive erhvervsuddannelser. I udviklingsredegørelsernebeskriver de faglige udvalg den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for deres område ogtilgrænsende områder, samt deres handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser: www.fagligeudvalg.dk
3.3. Den islandske modelErhvervsuddannelserne i Island udbydes som ungdomsuddannelser af skoler, som drives af staten og hvor derudbydes både erhvervslinjer og gymnasielinjer. Erhvervsuddannelser i Island anvendes – som i Danmark – i vidudstrækning som voksenuddannelser, da de fleste elever, som påbegynder, er over 20 år, og mere end halvdelenaf de elever, som går til svendeprøve, er over 25 år gamle. Realkompetencevurdering er derfor en meget vigtigmulighed for denne målgruppe, som dækker alle større fagområder inden for håndværk og industri. Erhvervsud-dannelserne er vekseluddannelser, så der indgår også virksomhedspraktik i uddannelsen. Uddannelsernes opbyg-ning kan variere fra linje til linje bl.a. mht. den vægt, der lægges på hhv. skoleuddannelse og virksomhedspraktik.I de regulerede fag til svendeprøven kan dette forhold variere fra tre semestre (på 18 uger hver) i skole og 126uger i praktik (kokkefaget) til syv semestre på skole og 24 uger i praktik (elektro). Endvidere er uddannelserneopbygget forskelligt mhp. om der findes et grundforløb eller ej og hvor omfattende et grundforløb i givet fald er(fra 1 til 4 semestre i en 4-årig uddannelse).Skibs- og bådebygger har været blandt de regulerede håndværksfag siden 1920’erne. I sin tid var det en typiskmesterlæremodel i et 4-årigt uddannelsesforløb, hvor eleven tog almene fag og fagteori (tegning, materialelæreetc.) på en erhvervsskole og hele fagoplæringen i virksomhedspraktik. I dag findes der ikke en ’model’ for ud-dannelsen. Én elev er inden for de sidste år nået frem til svendeprøven i træbådebygning efter fagoplæring i envirksomhed og et individuelt program på en erhvervsskole (Lonskòlinn i Hafnarfjördur), men eleven har endnuikke afsluttet svendeprøven. Fjölbrautaskólinn på Saudarkrókur har ambitioner om at udvikle et fuldstændigtuddannelsesprogram ud af LdV projektet.
9
Sagsnr.: 045.97L.391Uddannelserne er statslige og erhvervslivet deltager gennem faglige udvalg bestående af arbejdsmarkedets parter,men der råder uklarhed over iden for hvilket fagligt udvalg bådebyggeruddannelsen skal placeres (bygge og anlægeller metal) .
4. Forskellige samarbejdsmodellerFormålet med det nordiske projekt om bådebyggeruddannelsen er at undersøge mulighederne for et mere institu-tionaliseret samarbejde om bådebyggeruddannelserne i Norge og Danmark inden for den gældende lovgivningmed fokus på input fra de faglige miljøer i både Island, Norge og Danmark.Nedenstående fire ’modeller’ for samarbejde afspejler diskussionerne i løbet af projektet. Modellerne er i virke-ligheden lidt overlappende (ikke særligt forskellige) og er – med undtagelse af model 4.4 (det fælles nordiske til-bud) allerede mulige (hvis man forudsætter et tilbud i Norge).
4.1. En nordisk elev, som tager en dansk erhvervsuddannelse med (dele af) praktikken i Nor-ge/IslandModelDer er via den fælles nordiske gymnasieoverenskomst mulighed for, at en elev fra Norge eller Island kan tage endansk erhvervsuddannelse, på lige fod med danske elever. En norsk/islandsk/dansk elev kan, under reglerne ompraktik i udlandet (PIU), søge praktik i Norge eller Island.Med denne model skal eleverne tage en dansk erhvervsuddannelse – grundforløbet i Danmark, som har en va-righed på 20 uger (et halvt år), og efterfølgende finde en arbejdsgiver i Norge eller Island, som vil give eleven dekompetencer, som indgår i den danske uddannelse. Eleven skal have disse kompetencer godkendt af den danskeerhvervsskole, som optager eleven. Men der er tale om en individuel vurdering, inden eleven kan optages påhovedforløbet. Vurderingen foretages løbende i forbindelse med hver skoleperiode henholdsvis praktikperiode.Der er allerede i dag elever på den danske uddannelse, som tager praktikdelen af deres uddannelse på norskeværfter, ikke mindst fordi der er mangel på praktikpladser i Danmark og mangel på elever (’lærlinge’) i Norge.Der er så vidt vides p.t. ingen danske elever, som tager praktikdelen i Island.FordeleElever på den danske uddannelse får en praktikplads og mulighed for at lære de norske/islandske traditionerinden for bådebygning.De norske/islandske virksomheder får mulighed for at rekruttere og uddanne elever (’lærlinge’).Bidrager til at skabe et netværk mellem de færdiguddannede – og dermed i branchen - i landene. Kan overtid bevirke, at de norske, islandske og danske traditioner i faget blandes.Elever på den danske uddannelse får en international dimension i uddannelsen.Kan iværksættes umiddelbart (eksisterer allerede men mangler tilsyneladende en organisering).Det danske uddannelsesbevis er ikke en hindring for ansættelse i den norske eller islandske branche.UdfordringerDe norske og islandske virksomheder har ingen indflydelse på indholdet i uddannelsen, hverken i skoledeleneller i praktikdelen. Det er det faglige selvstyre i Danmark via de faglige udvalg i samarbejde med Undervis-ningsministeriet, som definerer indholdet.
10
Sagsnr.: 045.97L.391Kan gøre det vanskeligere for Norge/Island selv at udvikle fagligt skolemiljø.De norske og islandske elever, som tager en dansk erhvervsuddannelse, udløser ikke det tilskud, som virk-somheder ville kunne modtage, hvis eleven tog en national erhvervsuddannelse. Norske elever med et danskuddannelsesbevis kan ikke konvertere det danske uddannelsesbevis til et norsk uddannelsesbevis. Norskeelever med en dansk erhvervsuddannelse kan derfor næppe forsætte evt. direkte videreuddannelse (’høyereutdanning’’) i Norge, da de almene kompetencer ikke direkte kan godskrives, eftersom eleverne ikke har defællesfag, som kræves ifm. optagelse på videregående uddannelse. Man regner ikke med, at dette vil være no-gen større udfordring i Island.At sikre et tilstrækkeligt antal uddannede i såvel Danmark som Norge og Island.Danmark betaler.
4.2. En norsk elev, som tager en national erhvervsuddannelse med en del af undervisningen iDanmarkModelI denne model udbyder det enkelte fylke i Norge selv Vg1 samt evt. dele af Vg2 og/eller køber den fagspecifikkedel af uddannelsens kompetenceprofil, svarende til Vg2, af den danske skole i Helsingør.Omfanget af undervisningen kunne defineres ud fra et ”kunde-perspektiv” (indtægtsdækket virksomhed), hvorden uddannelsesansvarlige myndighed bestiller de kompetencer, som den enkelte elev skal opnå. I denne modelaftaler den uddannelsesansvarlige myndighed i Norge med skolen i Danmark indhold, varighed og struktur. Detkræver et stærkt netværk på tværs af landegrænser, dels for at sikre kvaliteten i undervisningen, og dels for atskabe tættere relationer mellem brancherne i landende. Hvad angår bådebyggeruddannelsen i Island er det p.t.ikke realistisk, at operere med denne model.FordeleEleverne vil kunne opnå et norsk uddannelsesbevis og bruge dette i et videre- og efteruddannelsesperspektiv.Kvaliteten af uddannelsen lever op til branchens behov (i Norge).Styrker den internationale dimension i uddannelsen – både i Norge og Danmark.Øget rekruttering i Norge som følge af nationalt skoletilbud for dele af uddannelsen.Stor fleksibilitet.UdfordringerEleverne kan opleve uddannelsesforløbet fragmenteret.Eleverne må søge om godkendelse af ’bestået oplæring’ hos fylkeskommunen, før de kan aflægge prøve tilfag- eller svendebrev.Manglende fagligt skolemiljø i Norge (da (hele) Vg2 ikke udbydes i Norge). Men norske institutioner kankøbe undervisning i norske virksomheder (bådebyggerier).Finansiering af ordningen (skal eleven eller den norske skole afholde den danske skoles udgifter? Hvem af-holder elevernes rejseudgifter og udgifter til kost og logi?)
11
Sagsnr.: 045.97L.3914.3. En norsk/islandsk og dansk uddannelsesinstitution, der samarbejder om undervisningenModelSamarbejdet kunne dele sig i to hovedområder. Dels den konkrete undervisning og dels udvikling af uddannel-sen. Et netværk mellem landende vil være en forudsætning for denne model. Dette netværk skal have fokus påudviklingen af uddannelsens indhold, didaktiske overvejelser samt inddragelse af virksomhederne i branchen.Denne model forudsætter, at der bliver etableret et offentligt skoletilbud i Norge – og i Island - som skal indgå iet tæt samarbejde med den danske skole i Helsingør.FordeleDer skabes innovative og gensidigt inspirerende uddannelsesmiljøer i landene.Styrker den internationale dimension i uddannelsen i landene.Øget rekruttering i Norge/Island som følge af udbud af uddannelsen.Stor fleksibilitet.UdfordringerDet er en forudsætning for denne model, at der etableres et nordisk netværk mellem brancherne. Der skalsikres midler til etablering og drift af dette.Denne model forudsætter, at der etableres et offentligt skoletilbud i Norge og Island.Udvikling af interesseorganisationerne i Norge og Island, som kan varetage den samlede branches interesser,dvs. såvel træ som komposit og stål.Faglige udvalg i Danmark og deres medbestemmelse.
4.4. Fælles nordisk uddannelsestilbudModelModellen kan have mange former. Uddannelsestilbuddet kan organiseres, så landende fx udbyder hver deres deleaf uddannelsen. Dvs. en overordnet struktur med afdelinger i alle lande.En forudsætning for denne model er en selvstændig uddannelsesstruktur, som ikke nødvendigvis svarer til mo-dellerne i enkeltlandene – hvorfor den i virkeligheden også går ud over mandatet for denne opgave. Når model-len ikke desto mindre nævnes her skyldes det, at den er blevet fremhævet på alle møderne af de faglige miljøer.FordeleSikrer et unikt uddannelsesmiljø med de bedste traditioner fra de deltagende lande.Modellen kan formentlig anvendes på andre små uddannelser.UdfordringerForskelle i uddannelsesstrukturer mellem landene.Forudsætter, at de deltagende lande afgiver (noget) kompetence på området.Geografi, hvis uddannelsestilbuddet ikke placeres i alle lande?Rekruttering i de lande, hvor skolen evt. ikke er placeret?Faglige skolemiljøer i de lande, hvor skolen ikke placeres?Finansiering
12
Sagsnr.: 045.97L.391Interesseorganisationer og faglige udvalg – hvor stor indflydelse og hvordan?
5. Økonomiske støtteordninger5.1. Nationale økonomiske støtteordningerDer er i alle lande nationale støtteordninger for elever på erhvervsuddannelserne. De overordnede træk beskrivesi følgende afsnit.
5.1.1. Norge4LærlingelønnNorske lærlinger mottar lønn i læreperiodene (Vg3). I Norge er dette regulert gjennom opplæringsloven ”Lærlin-gen og lærekandidaten er arbeidstakar i den bedrifta dei har teikna arbeidsavtale med og er plasserte i, med dei rettane og pliktenesom følgjer av lover og tariffavtalar”.Tariffavtalene framforhandles sentralt mellom partene i arbeidslivet. I Norge erdet vanlig at lærlinglønnen stiger fra 30 % til 80 % av lønnen til en faglært ansatt i løpet av læreperioden.Tilskudd til lærebedrifterNorske lærebedrifter mottar et statlig tilskudd årlig for å ha lærlinger. Beløpet er ulikt om det er en rettighetseleveller en elev over 21 år. Lærebedrifter innen de små håndverksfagene har krav på et ekstra tilskudd. Basistilskud-det for 2013 er på 112 729 kroner (NOK) per lærling, tilskuddet fordeles jevnt over hele læretiden i bedrift. Kon-traktene er tilskuddsberettigede fra den dato læreforholdet begynner. Små håndverksfag under opplæringslovenutløser ekstra tilskudd. Dette ekstra tilskuddet er i 2013 på 51 241 kroner per lærling per år for læretiden i be-drift.5En nordisk elev, som tar en norsk fagutdanning, har rett til samme lærlingetilskudd når han/hun er i en norsklærebedrift.LånekassenLærlinger6kan ha rett til både stipend og lån, men mange forhold spiller inn, blant annet lærlinglønnen. En lær-ling med godkjent lærekontrakt, kan søke stipend og lån fra Lånekassen. Godkjent lærekontrakt betyr at yrke-sopplæringsnemnda, opplæringsavdelingen eller fagopplæringskontoret har godkjent den.De fleste lærlinger har lovfestet rett til opplæringen de er i gang med. Både lærlinglønnen og økonomien tilforeldrene påvirker hvor mye han/hun kan få fra Lånekassen. I utgangspunktet er beløpene de samme som forandre elever i vanlig videregående opplæring, men når man har lærlinglønn, får man normalt mindre. Lærlingerkan få støtte for 11 måneder per skoleår.Dersom lærlingen må bo borte for å gjennomføre læretiden, får de et bostipend. De får ikke mindre bostipendfordi de har lærlinglønn, men de må oppfylle ett av disse kravene:Arbeidsstedet ligger 40 km eller mer fra foreldrehjemmet.Reisetiden mellom foreldrehjem og arbeidssted er tre timer eller mer tur/retur.Det er særlige forhold som gjør at du ikke kan bo hjemme.
Dette afsnit er på norsk, da det er skrevet af Utdanningsdirektoratet, Norge.http://www.udir.no/Regelverk/Tilskudd/Fag--og-yrkesopplaring/Tilskudd-til-bedrifter-som-tar-inn-larlinger-og-larekandidater-/6http://www.lanekassen.no/nb-NO/Hovedmeny/Stipend-og-lan/vg/Larlinger/45
13
Sagsnr.: 045.97L.391Støtte til videregående skole i Norden er det samme som i Norge7(utstyrsstipend, grunnstipend, bo stipend).Lånekassen kan gi støtte til utveksling i videregående opplæring i Norden. Utdanningen må være godkjent avlandets egen "Lånekasse". De fleste offentlige videregående skoler vil være godkjent. I Norden kan man få støtteuten å reise med et utvekslingsprogram.I Norge er der i tillegg enkelte organisasjoner hvor lærlinger kan søke om støtte, for eksempel Oslo Håndverks-og Industriforening og deres Lærlingefond som etter søknad kan gi bostøtte8.
5.1.2. DanmarkGrundforløb: Statens Uddannelsesstøtte (SU)På erhvervsuddannelsernes grundforløb kan elever få tilskud fra Statens Uddannelsesstøtte (SU), så længe de ikkefår løn på baggrund af en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Forudsætningerne for, at en elev kan få SU, er,at eleven går på en uddannelse og er økonomisk trængende9. Det betyder for det første, at eleven skal opfylde enrække betingelser (bl.a. skal eleven være fyldt 18 år og være studieaktiv) og for det andet, at eleven ikke kan fåSU, hvis eleven selv tjener nok penge til at klare sig gennem uddannelsen. Beløbets størrelse afhænger af, hvorgammel eleven er, og om eleven bor ude eller hjemme. Mellem 18 og 20 år er beløbets størrelse afhængigt afforældrenes indkomst.Takster for SU 2013 for elever på en ungdomsuddannelse:Grundsats (før skat):Maksimalttillægafhængig af forældres indkomst (før skat):tilhjemmeboende,Kroner per måned1.274 kr.1.586 kr.2.860 kr.3.690 kr.2.063 kr.
Maksimum i alt (før skat):Grundsats til udeboende med særlig godkendelse* (før skat):Maksimalt tillæg afhængig af forældres indkomst (før skat):
Maksimum i alt (før skat):5.753 kr.Når en elev er under 20 år og går på en ungdomsuddannelse, kan eleven normalt kun få SU med satsen forhjemmeboende - også selv om eleven er flyttet hjemmefra.Hovedforløb: Løn fra arbejdsgiver eller skolepraktikydelseNår elever på erhvervsuddannelserne starter på hovedforløbet, vil de enten: A) modtage løn fra en arbejdsgiver,såfremt eleven har indgået en uddannelsesaftale, eller B) modtage skolepraktikydelse.Ad A) Løn fra arbejdsgiverLønniveauet fastsættes af arbejdsmarkedets parter, og der er forskel på lønniveauet afhængigt af, hvilken uddan-nelse, der er tale om, hvor langt eleven er i uddannelsen og hvorvidt eleven får voksenelevløn (elev skal væreover 25 år). Når eleven er i skole under hovedforløbet, modtager arbejdsgiveren refusion af elevlønnen fraAr-bejdsgivernes Uddannelsesbidrag– AUB.10
http://www.lanekassen.no/nb-NO/Hovedmeny/Stipend-og-lan/vg/Sa-mye-kan-du-fa/http://www.larlingefondet.no/info.php9Læs mere her:www.su.dk10Læs mere om AUB her:http://www.atp.dk/X5/wps/wcm/connect/atp/atp.dk/privat/sik/aer78
14
Sagsnr.: 045.97L.391Ad B) SkolepraktikydelseSåfremt eleven ikke har opnået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver og er berettiget til at starte i skoleprak-tik, modtager eleven skolepraktikydelse11. Der er dog ikke mulighed for skolepraktik i uddannelsen til bådebyg-ger. Niveauet fastlægges i den årlige finanslov og afhænger af, om eleven er under eller over 18 år. Niveauet i2013 fremgår af nedenstående tabel:Finanslovskonto 20.31.13
SkolepraktikydelseElever under 18 år, pr. ugeHjemmeboende elever på 18 år eller derover, pr. ugeUdeboende elever på 18 år eller derover, pr. uge
Sats65815761576
PIU-ordningenPIU-ordningen er et dansk mobilitetsprogram for elever, der har gennemført et grundforløb på en erhvervsud-dannelse.PIU står forpraktik i udlandet.PIU giver mulighed for, at lønnet beskæftigelse i udlandet kan blive godkendtsom en del af en dansk erhvervsuddannelse – uanset elevens nationalitet og bopæl. Når eleven er i praktik i ud-landet, skal eleven have løn af sin udenlandske arbejdsgiver efter de regler, som gælder for det pågældende landsegne elever. Der gives økonomisk tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) til eleven eller til dendanske arbejdsgiver.Der findes to former for ophold i udlandet:Praktik i udlandet = ophold uden dansk uddannelsesaftaleUdstationering = eleven har uddannelsesaftale med en virksomhed i Danmark.Eleven kan gennemføre alle praktikophold i udlandet, dog skal eleven gennemføre alle skoleophold og den af-sluttende prøve i Danmark.AUB yder økonomiske støtte til følgende12:Rejse til ansættelsessamtale (med billigste offentlige transportmiddel). Der kan højst ydes tilskud tre gange.Tilskud til rejse og flytning, når eleven har fået lønnet beskæftigelse i udlandet.50% af elevens udenlandske boligudgift, dog højst 1.800 kr. om måneden.Hjemrejsen, godtgørelse under skoleopholdet (den lønrefusion, en arbejdsgiver ville have fået, hvis elevenhavde en uddannelsesaftale), transportudgifter under skoleopholdet og rejsen tilbage til den udenlandske ar-bejdsgiver.Betalt hjemrejse og flytning, når eleven har afsluttet opholdet i udlandet.Det samlede tilskud fra AUB kan højst udgøre 25.000 kr. pr. elev pr. kalenderår.
5.1.3. IslandDe islandske ungdomsuddannelser drives af staten. Eleverne betaler for bøger og en vis sum til skolen for (un-dervisnings- og) materialeafgift. Efter det første å ri erhvervsuddannelserne kan eleven søge studielån fra StatensLånekasse (Lánasjódur Íslenska Námsmanna) for ophold i skoleperioderne men under praktikdelen får de flesteelever lærlingeløn i hht. tarifaftale (men ingen løn i skoleperioderne). Den islandske stat har for nylig etableret en1112
Læs mere i bekendtgørelse om skolepraktik:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135181Læs mere her:http://www.atp.dk/X5/wps/wcm/connect/atp/atp.dk/privat/sik/aer/Praktikplads-i-udlandet
15
Sagsnr.: 045.97L.391fond, hvorfra virksomhederne kan søge fra, når de har underskrevet en kontrakt med en elev om praktik. Detmaksimale beløb, som en virksomhed kan modtage, er 20.000 islandske kroner om ugen.
5.2. Internationale økonomiske støtteordningerEt internationalt uddannelsessamarbejde stiller krav om finansieringsordninger på tværs af grænserne. Der er isærto internationale støtteordninger, som kan anvendes på erhvervsuddannelserne: Leonardo og Nordplus Junior.Leonardo13er et tilskudsprogram under EU, som retter sig mod institutioner, organisationer, og offentlige ogprivate virksomheder, der arbejder med erhvervsuddannelse på alle niveauer. Programmet giver tilskud tilfem typer aktiviteter (elever i bådebyggeruddannelsen hører til målgruppen i pulje 1), og der gives tilskud tilophold 3- 39 uger. Opholdet skal have et erhvervsrettet sigte i form af praktikophold i en virksomhed, prak-tiske undervisningsforløb på en uddannelsesinstitution, eller projektarbejde med en udenlandsk klasse. Ud-landsopholdet skal indgå som en godkendt del af uddannelsesforløbet og må ikke forlænge ele-vens/lærlingens normale uddannelse.Nordplus Junior14er Nordisk Ministerråds program for nordisk-baltisk samarbejde inden for grundskole- ogungdomsuddannelsesområdet. Der er ca. 18 mio. kr. til rådighed hvert år og to årlige ansøgningsfrister.Nordplus Junior har som formål at fremme samarbejde og netværk mellem skoler i de deltagende lande ogherigennem styrke kvaliteten, kreativiteten og fornyelsen inden for området og fremme den nordi-ske/baltiske dimension i undervisningen. Herunder er det tillige målet at fremme lige muligheder for uddan-nelse gennem inkluderende undervisning samt at fremme samarbejdet mellem skoler og arbejdslivet. UnderNordplus Junior kan man søge om tilskud til forskellige former for udvekslinger samt netværk og projekter,herunder klasseudveksling som led i længerevarende, tematiske samarbejder mellem klasser fra forskelligelande, netværk mellem skoler og andre organisationer mhp. udveksling af viden og erfaring inden for et gi-vent tema samt individuelle skole- eller praktikophold for elever/lærlinge i gymnasier eller erhvervsuddannel-ser.I hvor høj grad ordningerne vil kunne understøtte et mere institutionaliseret samarbejde inden for bådebygger-uddannelsen afhænger dog af det konkrete samarbejdes form samt af afdækning og afprøvning af programmer-nes konkrete anvendelighed ifm. bådebyggeruddannelsen. Det er ikke klart, i hvor høj grad finansieringen af(noget af) samarbejdet kan afhænge af disse programmer, da man ikke er garanteret et særligt årligt volumen –eller permanent finansiering af én uddannelse
6. Sammenfatning og perspektiveringStor vilje til samarbejdeI denne kortlægning af mulighederne for et mere formaliseret samarbejde om bådebyggeruddannelserne i Norge,Danmark og Island er det blevet tydeligt, at der i de faglige miljøer er stor velvilje over for og forhåbninger tildette. Fokus har været på de mange fordele ved og muligheder i et mere tæt samarbejde:Bevare og videreudvikle et lille håndværksfag.Innovative og gensidigt inspirerende uddannelsesmiljøer i de deltagende lande.Styrke den internationale dimension i uddannelsen – både i Norge, Danmark og Island.Øget kvalitet i uddannelsen - de bedste traditioner fra alle deltagende lande.Etablerer og udbygger de faglige netværk på tværs af landene.Øget rekruttering (i alle lande) som følge af mere fokus på uddannelsen.1314
internationalt-samarbejde/tilskudsprogrammer/nordplus/nordplus-junior
Yderlige oplysninger om LEONARDO kan findesherYderligere oplysninger om Nordplus Junior her:http://fivu.dk/uddannelse-og-institutioner/tilskud-til-udlandsophold-og-
16
Sagsnr.: 045.97L.391Enighed om det faglige slutniveau og overordnet indhold.
Modeller for samarbejdeEn forudsætning for igangsætning af dette projekt var, at der var udbud af bådebyggeruddannelsen i både Norgeog Danmark. Imidlertid har der siden 2012 ikke har været norske skoler, som har udbudt uddannelsen i Norge,da der ikke var et tilstrækkeligt elevgrundlag. Det har vanskeliggjort drøftelsen af mulige samarbejdsmodeller.De foreslåede fire modeller i afsnit 4 er meget overordnede, men giver dog rammerne for et mere formaliseretsamarbejde. En er allerede fuldt mulig, 4.1 (en nordisk elev, som tager en uddannelse i Danmark), mens 4.2 (ennorsk/islandsk elev, som tager en national erhvervsuddannelse med en del af undervisningen i Danmark) og 4.3(en norsk/islandsk og dansk uddannelsesinstitution, der samarbejder om undervisningen) ville kræve lidt mereundersøgelse af samarbejdsmulighederne – samt et skoletilbud i Norge. Den sidste model, 4.4 om en fælles nor-disk skole, er den, der ligger fjernest fra at være realiserbar.I projektet var model 4.3. (en norsk/islandsk og dansk uddannelsesinstitution, der samarbejder om undervisnin-gen) den, der fandt størst opbakning – også ud fra den betragtning, at den er realiserbar omend den vil krævenogle tilpasninger og justeringer mellem landene. Den vil bl.a. kræve, at Norge etablerer et skoletilbud i bådebyg-gerfaget på Vg2.UdfordringerPå møderne i hhv. Danmark og Norge blev flere problemstillinger nævnt, som i første omgang ikke er medtaget imodelopstillingerne, da modellerne blev holdt på et overordnet plan:Jo mindre formaliseret en samarbejdsmodel, jo større risiko for, at eleverne står med en ’hemmelig’ ellerukendt uddannelse, som kun de indviede kender til.Samarbejde på tværs af landene kræver mobilitet hos eleverne – hvor villige og parate er eleverne til det? Herantages også, at jo mere formaliseret og jo mere eleverne ’tages i hånden’, jo mere villige er de til at flytte tilet andet land i et stykke tid.Landenes forskellige uddannelsesstrukturer.Gensidig anerkendelse af uddannelsernes kompetencer, godskrivning og videre uddannelse kan træde i stedetfor at oprette en fælles uddannelse.Repræsentanter fra det norske fagmiljø udtrykte ønsker til det norske uddannelsestilbud, som miljøet ikkefinder dækkende for kompetencekrav i branchen.I Norge er branchens ønske, at bådebyggeruddannelsen bliver en landslinje: Eftersom virksomhederne (ibådebyggerfaget) er spredt langs hele den norske kyst, og det enkelte fylke/region erfaringsmæssigt ikke haren tilstrækkelig elevvolumen, er det vigtigt med en landslinje at sikre rekruttering fra hele landet. Et egentligtuddannelsestilbud vil være et afgørende bidrag til at sikre rekruttering af kvalificerede praktikelever, opret-holde fagene og dermed bidrage til beskæftigelsen.Dersom det skulle blive aktuelt med en landslinje i Norge, mener branchen, at man bør foretage en samletvurdering af, hvor uddannelsestilbuddet skal placeres.Branchen i Norge mener det er et problem, at de ikke har en samlet interesseorganisation for træbådebran-chen. De, som har været involveret i det nordisk samarbejde, vurderer, at medlemskab af Norboat er detbedste alternativ. I så fald vil træbåde- samt plast- og kompositbådevirksomheder have samme branchetil-knytning.
17
Sagsnr.: 045.97L.391PerspektiveringOpsummerende kan det konstateres, at:Det er i dag i Norden muligt at uddanne sig til bådebygger uanset hvilket af de nordiske lande man kommerfra, så længe man tager en dansk uddannelse. Uddannelsesdelen tages i Danmark og praktikdelen kan tagesenten i DK (hvis man kan få en uddannelsesaftale med en virksomhed) eller – med støtte fra PIU – i et af deandre nordiske lande.Det er også muligt for en nordisk elev at tage et norsk fag- eller svendebrev, hvis hele uddannelsen tages iNorge. Så længe der ikke er noget skoletilbud i Norge, må uddannelsen dog tages som praksiskandidat ellerefter 0+4 ordningen.Et egentligt nordisksamarbejdepå institutionsplan vil kræve et egentligt skoletilbud i Norge.Der er meget positiv velvilje i de faglige miljøer i alle tre lande. Der er enighed om slutkompetencerne.De europæiske støtteordninger er ikke så relevante i denne sammenhæng - de er ikke velegnede til mereformaliserede samarbejder, da det ikke er til at forudsige omfang eller kontinuitet.En udfordring for et mere formaliseret nordisk samarbejde om bådebyggeruddannelsen er, at der ikke pt. er nog-le fylker, der udbyder uddannelsen i Norge. Årsagen er et utilstrækkeligt elevgrundlag. Elevgrundlaget er hellerikke stort i Danmark, men når det ikke desto mindre er lykkedes at have et fast udbud af uddannelsen, skyldesdet bl.a. den danske ordning med ’skyggeelever’, hvor den danske stat – efter ansøgning fra en skole - kan garan-tere finansiering af et vist antal elever, hvormed den udbydende skole ikke står med den økonomiske risiko aleneved lille elevgrundlag.Derudover må den danske PIU-ordning tilskrives en del af æren for at det i dag er muligt for en nordisk elev atblive færdiguddannet bådebygger - med skoledel i Danmark og praktik i enten Danmark eller et af de andre nor-diske lande.Norge kan som nævnt i afsnit 3.1. vælge at gøre bådebyggeruddannelserne til en landslinje. Det ville sikre udbudaf skoletilbud i Norge og ville dermed også lette et mere formaliseret samarbejde om uddannelsen med Dan-mark.Som opfølgning på rapporten fra marts 2012 kan det nævnes, at den nordiske overenskomst mellem Danmark,Finland, Island, Norge og Sverige om nordisk uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau (det almene gym-nasium og erhvervsskolerne)15ikke omfatter adgang til praktikuddannelse, som beror på et ansættelsesforhold,idet artikel 1 fastslår:’Denne overenskomst finder ikke anvendelse på adgang til praktikuddannelse, der er baseret på ansættelse iprivate og offentlige virksomheder, som led i en erhvervskompetencegivende gymnasial uddannelse.’Dog fremgår det af artikel 6, at parterne bør tilstræbe anerkendelse af praktikperioder fra andre nordiske lande:’Parterne vil efter forhandling med arbejdsmarkedets organisationer tilstræbe, at praktikperioder, der indgår som en obligatorisk delaf en erhvervskompetencegivende gymnasial uddannelse, og som er gennemgået ved en godkendt virksomhed hos en anden part en den,hos hvem uddannelsen i øvrigt foregår, godkendes som en del af denne uddannelse.’Med baggrund i den uddannelsesstruktur, der gælder for danske erhvervsuddannelser, ønsker Danmark ikkeadgang til praktikuddannelse omfattet af den nordiske overenskomst i videre omfang end nu, idet PIU-ordningenfuldt ud kan dække formålet og idet regler om løn- og ansættelsesvilkår for elever i Danmark aftales ved kollekti-ve overenskomster med bindende virkning for alle virksomheder og elever.http://www.norden.org/no/om-samarbeidet/avtaler/avtaler/utdanning-og-forskning/nordisk-utdanningsfellesskap-paa-den-vidergaaende-skoles-nivaa/15
18