BUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 89: Talepapir fra samrådet d. 14/1-14, fra undervisningsministeren

1. IndledningTusind tak for invitationen. Jeg kommer som altid meget gerne i udvalget. Det-te er dog et af de samråd, hvor jeg har tænkt lidt over, hvorfor man mon synes,at det var vigtigt at diskutere PISA-undersøgelsen igen. Det ændrer dog ikkeved, at jeg meget gerne diskuterer PISA-resultaterne endnu engang.Når jeg alligevel har tænkt over det, er det fordi, at jeg sammen med Niels Ege-lund fra PISA-konsortiet gav en grundig gennemgang af resultaterne fra under-søgelsen, da de kom den 3. december 2013. Gennemgangen blev oven i købettransmitteret direkte på i hvert fald én TV kanal, og efterfølgende kom NielsEgelund herover i udvalget og gav en meget omfattende redegørelse og gen-nemgang af PISA-resultaterne. Derudover har der jo også været en debat i of-fentligheden efterfølgende, hvor jeg som minister har kommenteret undersø-gelsen.Det ændrer imidlertid ikke ved, at jeg med glæde sidder her igen. Det betyderdog, at jeg kun holder mig til de væsentligste hovedkonklusioner. Dermed erdet måske også nemmere at svare mere præcist på de spørgsmål, som MereteRiisager har haft i tankerne, da hun indkaldte til samråd om PISA-resultaterne.2. Resultaterne i PISA 2012 og regeringens holdning hertilHovedkonklusion fra undersøgelsen er, at resultaterne fra PISA 2012 stort seter på niveau med resultaterne fra PISA 2009.Tre fagområder undersøges i forbindelse med PISA; læsning, matematik og na-turfag. Forskellene inden for hvert område er ikke statistisk signifikant forskel-lige mellem 2009 og 2012.I matematik går vi en lille smule tilbage i forhold til 2009. Vi hører dog stadigtil gruppen af lande med resultater over gennemsnittet, selv om vi ligger i denlave ende af gruppen af lande over gennemsnittet. I de danske resultater i ma-tematik kan vi se, at der er en lidt større spredning i resultaterne, således at derer kommet lidt flere elever i bunden af skalaen og lidt færre i toppen.

Hvis vi kigger mere specifikt på de forskellige discipliner inden for matematik,så er de danske elever dårligst til de grundlæggende matematiske færdigheder,herunder at udføre beregninger, mens de er bedre til at fortolke og formulerematematiske problemer.PISA fortæller ikke noget om årsagerne bag resultaterne, men konstaterer i ste-det, hvordan resultaterne ser ud på baggrund af de test, som eleverne har gen-nemført.Hvis man skal give et bud på årsagerne bag faldet i matematik resultaterne, pe-ger PISA-konsortiet selv på, at danske elever måske har en manglende vedhol-denhed. En del af problemet kan være, at eleverne ikke fordyber sig tilstrække-ligt i opgaverne, og at de har en tendens til at give op, når de møder et problemeller noget, der er særligt svær. Vi kan dog ikke sige det med sikkerhed, da detikke er noget, man kan se ud af PISA-rapporten.Hvis vi kigger på den anden kategori – læsning – er det sådan, at eleverne si-den 2003 er gået en smule frem. Fremgangen afspejler ikke en markant frem-gang på samme måde, som vi har set det i en anden undersøgelse, nemlig 4.klasse læseundersøgelsen PIRLS fra slutningen af 2012. Hvis vi kigger alenepå resultaterne fra PISA, ligger Danmark fortsat i gruppen af lande omkringOECD-gennemsnittet. Det ser dog anderledes ud i PIRLS, hvor det ser ud til, atden læseindsats, der er blevet gennemført, har betydet en fremgang i forhold tilde yngre elevers læsefærdigheder.Hvis vi ser på naturfag, ligger de danske elever også her i gruppen af landeomkring OECD-gennemsnittet. Der er tale om en mikroskopisk tilbagegang,men vi ligger altså stadig i gruppen af lande omkring gennemsnittet.Med den vifte af initiativer, der er gennemført med det meget store og bredefolkeskoleforlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Venstre og de Konser-vative er det lige præcis en række af de her ting, som vi adresserer. Jeg vil dogikke gå nærmere ind i det, da det ikke er det, samrådet er indkaldt til. Desudentror jeg også, at alle, der er til stede her, kender hovedpunkterne i folkeskole-forliget. Det er jo blandt andet både et kompetenceløft af lærerene og et speci-fikt løft i forhold til dansk, matematik og naturfag.3. Fritagelsesprocenten i PISA 2012Det andet spørgsmål, som Merete Riisager har bedt mig svare på, er, om PISAgiver et retvisende billede af resultaterne, når der er 6,2 pct. af de danske ele-ver, der er fritaget fra undersøgelsen.

Det er et spørgsmål, som også er blevet drøftet tidligere, hvor tallet jo har væ-ret højere. Det er korrekt, at det teoretisk set kan medvirke til at forbedre etlands resultater, hvis man fritager elever, som andre lande ikke fritager. Derforer det relevant at se på, om der bliver taget elever ud, som i stedet burde tællemed i forhold til det samlede resultat.Jeg vil gerne understrege, at de danske data for PISA 2012 er godkendt af detinternationale konsortium, uden at det har givet anledning til yderligere analy-ser foranlediget af den danske fritagelsesprocent. Derfor må vi også kunne gåud fra, at de danske data er repræsentative.Danmark hører dog stadig til et af de lande, hvor der fritages for mange elever,da der fritages 6,18 pct. Fritagelsesprocenten er dog faldet markant siden PI-SA-undersøgelsen i 2009, hvor andelen var på 8,57 pct.Det danske PISA-konsortium har gjort en del for at nedbringe tallet. Skolele-derne er blevet opfordret til at inkludere så mange elever som overhovedet mu-ligt. Det danske PISA-konsortium har også været i telefonisk kontakt med enrække skoleledere for at vejlede dem om muligheden for at tilrettelægge testenfor elever med særlige behov eller forudsætninger. Derudover er skoleledere,som har ønsket at fritage elever, blevet orienteret om muligheden for i stedet atlade de pågældende elever gennemføre en kort version af PISA-testen, den så-kaldte UH-test. UH-testen er udarbejdet af OECD som en særlig udgave af PI-SA-testen målrettet elever, der har vanskeligt ved at gennemføre en fuld PISA-test.For at sikre at fritagelsesprocenten bliver mindsket yderligere, vil det danskePISA-konsortium i 2015 have et endnu større fokus på at vejlede skolelederneom, hvordan testen kan tilrettelægges for elever med særlige behov, herunderom mulighederne for at gennemføre UH-testen. I forbindelse med PISA 2015bliver det desuden muligt at tildele eleverne ekstra tid til at gennemføre testen.Alt dette vidner om, at vi er fuldt opmærksomme på problemet, som dog erblevet mindre, da færre elever nu fritages. Vi gør dog stadig også yderligere forat sikre, at vi i fremtiden kommer under den 5 pct.-grænse, der er fastsat i PI-SA.