Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 82
Offentligt
Til Folketingets Uddannelsesudvalg.
Foranlediget af diskussionen af KRAKAs analyse af PISA-resultaterne om den tidligereskolegang og helt aktuelt af ’Ordet er dit’s diskussion her til morgen sender jeg her denanalyse jeg har sendt til Politikens Analyseredaktion, og som jeg håber de vil bringe snarest.Venlig hilsenJan MejdingAnalyse
KRAKA har ingen ting på
Af Jan Mejding, seniorforsker på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus UniversitetFørst i januar analyserede KRAKA sig frem til, at danske børn kunne nå verdenstoppen, hvisde kom tidligere i skole. Beregningerne var KRAKA kommet frem til ved at se på PISA-resultaterne og sammenholde dem med skolestarttidspunktet.Derfra har deberegnet, hvad entidligere skolegang ville betyde for de danske elever – eller, som de kalder det: ’justere for, ateleverne i nogle lande har tidligere skolestart end eleverne i andre lande’. Deres konklusion erat, ’i stort set alle lande, der klarede sig bedre end Danmark begyndte eleverne i skoletidligere end de danske elever’.Analyserne er et typisk eksempel på, hvad der sker, nårøkonomer regner på tal, de ikke forstår:KRAKAfokuserer ensidigt på en ranglisteplacering og ser helt bort fra, at lande placeretpå ranglisterne har resultater som ikke er signifikant forskellige fra en række andrelandes. Det danske læseresultat i PISA 2012 er således ikke en 17.-plads blandt de 33OECD-lande, men en 14.-23.-plads.KRAKA forudsætter, at en forskel i læsescore udelukkende kan tilskrivesalderen vedskolestart og det antal år eleverne har gået i skole, og såledesikke er afhængig afkvaliteten i den undervisning eleverne har været udsat for.
Tager man udgangspunkt i PISA-elevernes egne oplysninger om, hvornår de er begyndt i 1.klasse, og sammenholder gennemsnitsalderen for de enkelte lande med landenesgennemsnitsscore i læsning, ses det tydeligt, at der ikke er en enkel sammenhæng – se fig. 1.Det er såledesikkerigtigt når KRAKA hævder, at næsten alle lande, som klarer sig bedre endDanmark, begynder tidligere i skole. Otte af de deltagende lande, som klarede sig signifikantbedre end de danske elever, havde elever, som var på samme alder eller ældreda de begyndtei skole end de danske (tabel 1). I ni lande er resultaterne hos de 15-årige på linje med dedanske, selv om eleverne i otte af landene var yngre, da de begyndte i skolen (tabel 2).Der er kun relativt få lande, hvor eleverne i gennemsnit starter cirka et år før de danske (6,7år). Det er blandt andet Norge (5,8 år), USA (5,9 år), Frankrig (5,9 år), Belgien (5,9 år),Nederlandene (6,1 år) og Storbritannien (5,0 år),samt en gruppe lande som New Zealand (5,1år), Australien (5,2 år), Canada (5, 2 år).I Irland (4,5 år) har man talt børnehaveklassen med iden obligatoriske undervisning (tabel 3).Af disse lande kan vi på forhånd se bort fra Norge, USA og Storbritannien, hvis resultater som15-årige ikke er signifikant forskellige fra de danske, selv om eleverne derer begyndt tidligere
i skole. Dernæst kan man så se på, om det at begynde et år tidligere også medfører noget somsvarer til et års forskel i læsefærdighederne for de 15-årige. En forskel på et skoleår svarer tilen forskel på omkring 40-50 scorepoint på læseskalaen. Og set i det lys, så er det kun HongKong Kina og Japan, som ser ud til at have en læsefærdighed, som svarer til et års ekstraundervisning i læsning.Men kan manså alligevel med sikkerhed hævde, at resultaterne for de 15-årige elever iFrankrig, Belgien, Nederlandene, New Zealand, Australien, Canada og Irland er bedre, fordidisse elever er kommet et år tidligere i skole? Det kan vi få et godt bud på, ved at se på PIRLS –den internationale læseundersøgelse for elever i 4. klasse. Her testes nemlig som hovedregelelever, der har gået fire år i skole –men i hvis eleverne er meget unge, kan man teste påklassetrinnet over. Det er gjort for Storbritannien (5. kl.), Nederlandene (6. kl.) og NewZealand (5. kl.) i PIRLS.Læseresultaterne for elever i Storbritannien på 5. klassetrin og de danske elever på 4.klassetrin er ikke signifikant forskellige. Så eleverne i Storbritannien har ikke fået nogetlæsemæssigtforspring af at komme et år tidligere i skole. Eleverne i Nederlandene og NewZealand – der som 15-årige klarer sig signifikant bedre end de danske 15-årige – viser sig som10-årige at læse dårligere end de danske elever fra 4. klasse. Heller ikke disse elever hartilsyneladende fået noget læsemæssigt ud af den tidligere skolegang. Eleverne i Frankrig,Belgien og Australien er testet i 4. klasse og er altså yngre end de danske 4. klasseelever, daman i de tre lande kommer tidligere i skole. Deres præstationer efter fire års skolegang liggermellem 27-48 scorepoint dårligere end de danske elever i PIRLS.Det kan derfor klart tilbagevises, at disse landes bedre resultat i PISA for de 15-årige skyldesen tidligere skolestart.Havde det været tilfældet, skulle vi også have set effekten i 4. klasse.Det samme tyder resultaterne på fra de otte lande, hvor eleverne i PISA klarer sig bedre endde danske 15-årige, selv om de er kommet i skole på samme tidspunkt (tabel 1).
Fig. 1.Plot af PISA 2012 resultatet i læsning sammenholdt med elevernes skolestarttidspunkt.Danmark er markeret med rød farve. Lande, der har resultater, der ikke er forskellige fra dedanske, er markeret med gult. Plottet viser, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellemelevernes PISA 2012 resultat i læsning og skolestarttidspunktet.