Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 8
Offentligt
Danske resultater af OECD’s PIAAC-undersøgelse
DANSKERNES KOMPETENCER
KORT & KLART
Danskerneskompetencer
Om dette hæfte
Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vios sammenlignet med andre lande?Det er fokus i OECD-undersøgelsen Pro-2gramme for the International Assessmentof Adult Competencies – forkortet PIAAC.I Danmark har PIAAC fået navnet ”Dan-skernes Kompetencer”.PIAAC er den hidtil største internationaleundersøgelse af voksnes kompetencer. Denafdækker voksnes evner til at læse, regneog bruge en computer. Ca. 157.000 perso-ner mellem 16 og 65 år, fordelt på 24 lande,har deltaget i PIAAC. Godt 7.000 af dem erdanskere.
I dette hæfte kan du læse om resultaterneaf den danske del af PIAAC.
Hvad måler PIAAC?PIAAC måler voksnes færdigheder i læs-ning, regning og brug af computer, fx til atsøge information på nettet, sende en mailog bruge regneark.Det er færdigheder, der både er vigtigefor den enkelte dansker og for samfundetsom helhed. For den enkelte kan de væreafgørende for at kunne tage en uddannelse,få et arbejde og deltage i samfundslivet. Forsamfundet har befolkningens kompetencerstor betydning for produktivitet, velstand ogkonkurrenceevne.
PIAAC undersøger ikke kun, hvad dan-skerne kan, men også hvordan vi brugerfærdighederne til hverdag, både i arbejdetog i fritiden. PIAAC ser på sammenhængenmellem danskernes færdigheder og fakto-rer som uddannelse, arbejdsområde, alder
og helbred. Undersøgelsen giver med andreord et billede af, hvilke grupper i det danskesamfund, der har gode og mindre godekompetencer.
3
SÅDAN ER UNDERSØGELSEN UDFØRT7.328 danskere har deltaget i den danske del af PIAAC. De er repræsentativt udvalgt mel-lem de godt 3,6 millioner danskere, der er mellem 16 og 65 år. Deltagerne har fået besøg afen interviewer i deres hjem. Dataindsamlingen består af to dele:• t interview på ca. 45 minutter, hvor deltageren besvarer spørgsmål om bl.a. uddannelse Eog efteruddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, jobtype, løn, helbred og brug af fær-digheder i arbejde og fritid.• øsning af opgaver i ca. 60 minutter på interviewerens medbragte computer. Hvis delta-Lgeren ikke kan eller ikke ønsker at betjene en computer, løses opgaverne med blyant ogpapir.
Resultater
PIAAC giver et overblik over, hvor godevoksne danskere er til at læse, regne ogløse hverdagsopgaver på en computer.
Ca. 583.000 danskere eller 16, 1 pct. afbefolkningen mellem 16 og 65 år læser pådette niveau.Godt hver tredje dansker har læsefærdig-heder omkring eller under middel (niveau2), mens 40 pct. er gode læsere (niveau3). Hver tiende dansker er stærk i læsning.De kan fx læse en kompleks tekst, vurderedens troværdighed og håndtere modstri-dende oplysninger.
4
LæsningCa. hver sjette dansker mellem 16 og 65år har dårlige læsefærdigheder (niveau0 eller 1 i tabellen). Det betyder fx, at dehar svært ved at læse simple tekster ogbesvare enkle spørgsmål om indholdet.
Ca. en halv million danskere har begrænsede færdigheder i læsning og regning,mens godt en million er svage IT-brugere. Generelt følges kompetencerne ad:er man god til det ene, er man også ofte god til det andet.
5
DANSKERNES LÆSEFÆRDIGHEDER (16-65-ÅRIGE)NiveauProcentIkke gennemført0,403,8111,9234339,94+510I alt100
Personer ca.14.000138.000431.0001.233.0001.449.000363.0003.629.000
RegningKnap hver syvende dansker mellem 16 og65 år har dårlige regnefærdigheder (niveau0 eller 1 i tabellen). Det betyder fx, at dekan have svært ved at løse simple opgaver,som at tælle, sortere, lægge hele tal sam-men eller udpege ens figurer. Ca. 531.000danskere i aldersgruppen, eller 14,6 pct. harfærdigheder på dette niveau.
Knap syv ud af ti danskere regner på etrimeligt eller godt niveau (2 eller 3), mens16,6 pct. eller ca. hver sjette dansker harmeget stærke regnefærdigheder (niveau4 eller 5). De kan fx integrere flere typermatematisk information og bruge dem til atløse praktiske opgaver på højt niveau.
6
DANSKERNES REGNEFÆRDIGHEDER (16-65-ÅRIGE)NiveauProcentIkke gennemført0,403,4110,8230,7338,04+516,6I alt100
Personer ca.14.000124.000393.0001.115.0001.381.000603.0003.629.000
Opgaveløsning på computerFærdigheder i denne kategori er fx at søgepå nettet, vurdere information og finderundt på hjemmesider, sende e-mails ogbruge regneark.Mere end hver fjerde dansker mellem 16 og65 år er dårlige til at løse denne type hver-dagsopgaver på en computer ("ikke gennem-ført" og niveau 0 i tabellen). Det svarer tilover en million danskere og altså dobbelt såmange som dem, der er dårlige til at læse ogregne. Det kan fx skyldes, at de ikke har er-
faringer med computere, eller har svært vedat betjene en mus og løse simple opgaver påskærmen. En del har slet ikke ønsket at løsePIAAC-opgaverne på en computer, men har istedet bedt om papir og blyant.Ca. 65 pct. har gode IT-færdigheder (niveau1 og 2), mens 6,3 pct. eller knap en kvartmillion danskere har meget stærke IT-kompetencer (niveau 3). De kan fx navigeremellem flere sider og værktøjer på com-puteren, sortere og vurdere information ogløse komplekse opgaver.7
DANSKERNES IT-FÆRDIGHEDER (16-65-ÅRIGE)NiveauProcentIkke gennemført0123I alt14,513,932,932,36,3100
Personer ca.527.000505.0001.194.0001.174.000230.0003.629.000
Hvem kan mest – og mindst?
Uddannelse, alder og beskæftigelsesstatuser blandt de vigtigste faktorer for, om manhar gode eller dårlige kompetencer.
grundskoleuddannelse. Det gælder både ilæsning, regning og computerbrug.Danskere med en studentereksamen scorer
8
UddannelseUddannelse er langt den væsentligstefaktor, når det gælder færdigheder: Jolængere uddannelse, jo bedre færdigheder.Halvdelen af de danskere, der har de mindstgode kompetencer, har således højst en
højere i PIAAC end danskere med en er-hvervsrettet ungdomsuddannelse – uan-set alder. Folk med en lang videregåendeuddannelse har gennemsnitligt de bedstekompetencer, efterfulgt af dem med en korteller mellemlang videregående uddannelse.
Ældre, kortuddannede, arbejdsløse, indvandrere og folk med et dårligt helbreder overrepræsenterede blandt dem med de dårligste kompetencer. Uddannelseer den væsentligste faktor for gode færdigheder. Der er også sammenhængmellem voksen- og efteruddannelse og gode færdigheder.
Det forhold, at man kan mere, jo mere ud-dannelse man har, skyldes formodentligbåde, at man får færdigheder gennem ud-dannelsen – og at de, der tager en uddan-nelse, i forvejen har de bedste færdigheder.En faktor er også, at uddannelse giver denbedste adgang til arbejdsmarkedet, ogdermed den bedste mulighed for at udvikleog vedligeholde det, man kan.
AlderGenerelt kan man mere og mere, indtilman er sidst i 20’erne – herefter liggerfærdighedsniveauet jævnt, indtil det falderfra 40-årsalderen. Dog er der allerede fra30-årsalderen en nedgang i, hvor dygtigefolk er til at bruge en computer. Samlet seter der større forskelle mellem generatio-nernes kunnen, når det gælder computer-brug, end der er i læsning og regning.9
Voksen- og efteruddannelseDe deltagere, der har været på kursus ellerefteruddannelse indenfor det seneste år,har gennemgående bedre kompetencer endandre. Også her gælder det, at kurserne for-modentlig fremmer kompetencerne - menogså, at de, der i forvejen kan mest, måske ihøjere grad deltager i kurser.Forskellen mellem aldersgrupperne kanbåde skyldes, at uddannelsesniveauet ersteget i de seneste generationer – og detkan skyldes faktorer i den enkeltes liv,lysten og muligheden for at lære, og dennaturlige aldringsproces.
Seks ud af ti danskere med mindre godefærdigheder er over 45 år. Det resultattyder på, at det ikke er nok at udvikle ogvedligeholde det, man kan, gennem livet –det er også nødvendigt at forebygge, at manmister færdigheder, man en gang har lært.
scorer klart lavere end personer med danskbaggrund. En del af forklaringen kan væredet lavere uddannelsesniveau blandt ind-vandrere. Undersøgelsen viser dog også, atdet har betydning, hvor gammel man var, daman kom til Danmark, hvor længe man harværet her, og om der tales dansk i ens hjem.
Etnisk oprindelseFor alle tre typer færdigheder gælder det,at indvandrere med ikke-vestlig baggrund10Færdigheder fordelt på uddannelse (gennemsnitlig score)Gns. score340320300280260240220200GrundskoleStudentereksameneller lignendeErhvervsuddannelseKort eller mellemlangvideregående udd..Lang videregåendeudd..
Godt hver femte svage læser i undersøgel-sen er indvandrer fra et ikke-vestligt land.
Læsefærdigheder
Regnefærdigheder
Problemløsningsfærdigheder
BeskæftigelseDanskere i arbejde har gennemgåendebedre færdigheder end dem, der stårudenfor arbejdsmarkedet. Alt andet lige harman flere færdigheder, jo længere man harværet i arbejde – indtil et vist punkt: Harman over 30 års erhvervserfaring, læggerde følgende år ikke noget til ens færdig-heder, viser tallene.Der er dog stor variation i, hvor gode kom-petencer danskere i arbejde har. Halvdelenaf de mindst gode læsere er fx i job. Godthver tredje af de svage læsere er ledige el-ler står udenfor arbejdsstyrken.
dårligt helbred eller omvendt at de svagekompetencer betyder, at man har svært vedat tage ny viden ind, også når det gældersundhed og livsstil.
Brug af færdighederIkke overraskende er der en tæt sammen-hæng mellem, hvilke kompetencer man har,og hvor meget man bruger dem. De dan-skere, der i undersøgelsen måles til at havegode færdigheder, er også dem, der oplyserat de bruger deres færdigheder mest, både iforbindelse med arbejde og fritid.Undersøgelsen viser, at folk i arbejde brugerderes kompetencer næsten lige så meget ideres fritid som i forbindelse med arbejde– men naturligt nok i forskellige sammen-hænge. På arbejde læser man fx vejlednin-ger, notater mv., mens man i fritiden læserbøger, artikler mv. Arbejdsløses samledebrug af færdighederne svarer nogenlundetil det, de arbejdende har i fritiden.11
HelbredDeltagere, der selv vurderer deres helbredsom dårligt, har gennemgående mindregode færdigheder. Fx beskriver knap hvertredje af de dårligste læsere deres helbredsom ’nogenlunde’ eller ’dårligt’. Det kanskyldes, at man generelt har sværere vedat gennemføre en test som PIAAC med
Færdigheder på jobbet
Undersøgelsen giver særligt indblik i,hvordan danskere i arbejde bruger dereskompetencer.Generelt gælder det, at jo højere uddan-nelsesniveau man har, jo højere er sand-synligheden for, at man bruger nogle affærdighederne i sit job. Skrivning er dog enundtagelse, som bruges af 90 pct. af denarbejdende befolkning mellem 16 og 65 år,uanset uddannelse.
Læsning og skrivningOver tre fjerdedele af danskerne i arbejdeskal hver dag læse en tekst på skærm ellerpapir, og over to tredjedele skal hver dagskrive en tekst. Under en tiendedel skriveraldrig på deres job, og næsten alle læser iforbindelse med jobbet.Kvinder læser mindre end mænd i forbin-delse med deres job, men de skriver lige såmeget.
12
Næsten alle danskere i arbejde læser i forbindelse med deres job, og ni ud afti skriver. 40 pct. skal hver dag løse en opgave, der kræver regning, mens enfemtedel af alle danskere i arbejde aldrig bruger IT på jobbet.
RegningCa. fire ud af ti skal hver dag løse en opga-ve, der kræver regning, fx på lommeregnereller computer. Kvinder bruger sjældnereregning i forbindelse med deres job endmænd, og regneaktiviteter sker oftere i denprivate end i den offentlige sektor.
mere i den private end i den offentligesektor, og mest på arbejdspladser med over1000 ansatte og i multinationale firmaer.Jo højere uddannelse man har – og jo bedrelæsefærdigheder, man har – jo større ersandsynligheden for, at man bruger engelski arbejdet. Mænd bruger oftere engelskeller andre fremmesprog på arbejdet endkvinder.Engelsk er langt det største fremmedsprogpå det danske arbejdsmarked: Ca. en sjet-tedel af deltagerne bruger andre fremmed-sprog end engelsk på deres arbejde mindsten gang om ugen. Dog bruger næsten enfemtedel af indvandrerne hver dag et andetsprog end engelsk på deres arbejde – dettilsvarende tal for personer med danskoprindelse er 5 pct.13
Brug af computerOmkring to tredjedele bruger hver dag ITpå deres arbejde. En femtedel fortæller,at de aldrig bruger IT på arbejdet. Der eringen forskel på mænds og kvinders brug afcomputerarbejde på jobbet. Alt andet ligeløser privatansatte flere opgaver med ITend offentligt ansatte.
EngelskHver fjerde dansker i arbejde bruger hverdag engelsk i forbindelse med arbejdet.Over 40 pct. bruger engelsk mindst en gangom ugen, mens en femtedel aldrig brugerengelsk på deres arbejde. Engelsk bruges
Kommunikation og forhandlingKommunikation på jobbet er fx at oplæreeller instruere andre, at dele viden, holdeoplæg, sælge eller rådgive. Ca. tre fjerde-dele af de deltagere, der er i arbejde,fortæller at de hver dag gør en eller flere afdisse ting på jobbet. Meget få oplyser, at dealdrig foretager sig nogle af disse ting.
Videndeling og rådgivning er de alminde-ligste former for kommunikation på jobbet,men også salg, forhandling eller andet,der indebærer at skulle overbevise andre,forekommer dagligt i jobbet for 40 pct. afdeltagerne.Jo højere uddannelse man har, og jo højereuddannelseskrav, der stilles i jobbet, jo
14
oftere kommunikerer man på sit arbejde. Ogjo bedre man er til at læse, jo mere sand-synligt er det også, at man udfører arbejds-opgaver, der indbefatter kommunikation.
Manuelt arbejdeSelvom Danmark i manges opfattelse er etvidenssamfund, viser PIAAC, at manueltarbejde stadig spiller en stor rolle. Fire udaf ti arbejdende danskere mellem 16 og 65år skal hver dag arbejde fysisk i lang tid.Næsten to tredjedele fortæller, at de hverdag skal ”arbejde behændigt med hæn-der og fingre”. Det skal dog bemærkes, atovergangen mellem manuelt og kognitivtarbejde er glidende: langt de fleste brugerbåde hænder og hoved hver dag på arbejde.Jo bedre ens læsefærdigheder er, jo mindreer sandsynligheden for, at man udførerfysisk arbejde på jobbet. Det kan både værefordi personer, der er mindre gode til atlæse og skrive, i højere grad får de ma-nuelle opgaver, men det kan også hængesammen med, at mulighederne for at blivebedre til at læse og skrive er begrænsede iet job med mange fysiske opgaver.15
PlanlægningOmkring syv af ti danskere i arbejde skalhver dag planlægge deres eget arbejde ogstyre deres egen tid, mens 17 pct. dagligtskal planlægge andres arbejde. Også her erder en sammenhæng mellem læsefærdig-heder og planlægning i arbejdet – jo bedreman er til det ene, jo mere gør man af detandet.Mænd og kvinder i alle aldre planlæggerderes eget arbejde, men der er en tendenstil, at mængden af planlægningsopga-ver stiger, jo længere man har været i etjob. Det kunne tyde på, at selvstændig-heden i arbejdet stiger med længden afansættelsen.
Læring, kurser og efteruddannelse
Danskerne lærer ofte nyt på jobbet og tilkurser og efteruddannelse – men mangeføler, at de har brug for mere.
eller ledere, ved at udføre deres arbejde el-ler ved at holde sig ajour med nye produkterog ydelser på deres område. Næsten ingenfortæller, at de aldrig lærer nyt. Jo ældreman er, jo mindre nyt oplever man at lære –og jo højere uddannelse man har og jo merekrævende jobbet er, jo mere oplever man atlære.
16
Læring på jobbetCa. 40 pct. af de deltagere, der arbejder,fortæller at de lærer noget nyt på deresarbejde hver dag – enten af deres kolleger
De fleste danskere i arbejde oplever, at de løbende lærer nyt på jobbet. Mangekommer på efteruddannelse og har gavn af det, men en femtedel føler, at de harbrug for mere uddannelse for at kunne klare deres arbejdsopgaver godt.
Kurser og efteruddannelseNæsten 60 pct. af deltagerne fortæller,at de har været på kursus eller efterud-dannelse indenfor det seneste år. Ni ud afti var i arbejde, da de tog kurset, og oply-ser at kurset var arbejdsrelateret. Ikke-erhvervsrettede kurser udgør altså enmeget beskeden andel.Mere end 80 pct. af deltagerne har på eteller andet tidspunkt i deres liv oplevet, atkurser, videre-eller efteruddannelse hargavnet deres jobsituation. Det har fx givetdem bedre muligheder for at beholde deresjob eller få et nyt job. Eller det har givetdem bedre jobindhold i form af nye opgaverog mere ansvar.
arbejdsgiveren ikke støtter ønsket, eller atkurset er for dyrt. Ønsket er mest udbredtblandt arbejdsløse, lidt mindre blandt folki arbejde, og mindst blandt folk udenforarbejdsmarkedet
Beskæftigedes behov forefteruddannelseLidt over en femtedel af de danskere, derer i arbejde, føler at de har brug for mereuddannelse og oplæring for at klare de-res arbejdsopgaver godt. Det er folk medrelativt gode færdigheder, som manglerkompetencer med relevans for deres job.Resultatet tyder på, at der er et potentialefor stigning i produktivitet eller kvalitet gen-nem kompetenceudvikling.17
Ønsker om efteruddannelseOver en tredjedel af deltagerne har in-denfor det seneste år ønsket at deltagei efteruddannelse og kurser, men ikkekunnet. De mest almindelige begrundel-ser er, at man har for travlt på arbejde, at
Hvad får man ud af færdigheder?
Undersøgelsen belyser også, hvilket ud-bytte man får af sine færdigheder – bådeøkonomisk i form af beskæftigelse ogløn, og socialt i form af fx tillid og politisk18forståelse.
andet lige er nemmere at få og beholde etarbejde, hvis man har gode kompetencer,men kan også skyldes, at man udvikler ogvedligeholder sine kompetencer bedst i etarbejde.Sammenhængen mellem færdigheder ogarbejde gælder både for indfødte danskereog indvandrere, men den er stærkere forpersoner med dansk oprindelse.
ArbejdeJo bedre ens færdigheder er, jo højere ersandsynligheden for at være i arbejde. Detkan både hænge sammen med, at det alt
Gode færdigheder og uddannelse øger sandsynligheden for at have et arbejde.Der er også sammenhæng mellem færdigheder og løn. Folk med gode færdig-heder oplever oftere, at de har indflydelse, politisk forståelse og tillid til andre.
Jo højere uddannelse man har, jo meresandsynligt er det også, at man er i ar-bejde. Det samme gælder for dem, der hardeltaget i kurser i det seneste år. Her kansammenhængen dog både være, at kursethar ført til ansættelse, eller at folk i arbejdealt andet lige tager flere kurser end ledige.
Offentligt ansattes timeløn er alt andet lige10 pct. lavere end privatansattes.
Social tillid og politisk forståelseGenerelt gælder det, at jo bedre ens færdig-heder er, jo mere oplever man også, at manhar politisk forståelse, indflydelse og tillidtil sin omverden. Der er også flere, der ar-bejder frivilligt blandt dem med gode kom-petencer. Også her kan det diskuteres, omdisse forhold udgør et ’udbytte’ af færdig-hederne, eller om færdighederne omvendtogså bliver udviklet gennem deltagelse oginteresse i samfundet.19
IndkomstDer er også en klar sammenhæng mel-lem de målte færdigheder og indkomst: jobedre færdigheder, jo højere indkomst. Forlønmodtagere gælder det, at timelønnenogså stiger med uddannelsesniveauet: Etekstra uddannelsesår giver i gennemsnit5,5 pct. mere i lønposen. Uddannelsenspiller en større rolle for lønnen, enderhvervserfaring og anciennitet på arbejds-pladsen gør.Alt andet lige er kvinders timeløn i gen-nemsnit 7,5 pct. lavere end mænds, ogtimelønnen for ikke-vestlige indvandrere erknap 10 pct. lavere end indfødte danskeres.
Hvem trækker sig tilbage først?
I den danske del af PIAAC har man inter-viewet en ekstra gruppe danskere mellem 55og 65 år for at undersøge, hvordan færdighe-der hænger sammen med tilbagetrækning20fra arbejdsmarkedet. Denne del af analysentrækker både på svarene fra PIAAC og påregisterdata fra Danmarks Statistik.
TilbagetrækningsalderDe fleste danskere trækker sig tilbage fraarbejdsmarkedet, når de er 60, 62 el-ler 65 år. Meget få trækker sig tilbage før60-årsalderen.Kvinder trækker sig tidligere tilbage endmænd. En mulig grund kan være, at kvinderi parforhold ofte er yngre end deres mand,
Danskere med gode kompetencer bliver længst på arbejdsmarkedet. Blandtde 50-65-årige forventer de yngste generationer at trække sig tilbage senere ideres liv end de ældste.
og at parret trækker sig tilbage fra arbejds-markedet samtidig.De mest kompetente, både målt på færdig-heder og på uddannelse, forbliver længst påarbejdsmarkedet. Har man en høj indkomst,er man også alt andet lige mindre tilbøje-lig til at gå på tidlig pension eller efterløn.Det kan både skyldes, at indkomsten blivervæsentlig lavere, når man trækker sig til-bage, men også, at man måske har et mereindholdsrigt og mindre belastende arbejdeend flertallet.Ledige trækker sig ofte tidligere tilbage endfolk i arbejde. Det samme gælder syge ogfolk med svagt helbred.21
Forventninger om tilbagetrækningReformerne på pensions- og efterlønsområ-det kan aflæses i de 50-65-årige deltageresforventning om, hvornår deres arbejdslivskal slutte: De yngre generationer forventerat trække sig tilbage senere i deres liv endde ældre generationer.Analysen tyder også på, at den forventedetilbagetrækningsalder hænger nogenlundesammen med den faktiske – man trækker sigaltså tilbage på det tidspunkt, man forventer,med mindre der sker afgørende ændringer ilovgivningen, som kan påvirke ens motivation.
Danmark sammenlignet med andre lande
24 lande deltager i PIAAC, og der er storforskel på befolkningens kompetencer i deenkelte lande.
Problemløsning med ITDer er store forskelle mellem landene, nårman ser på, hvor mange af deltagerne, derhar gennemført opgaverne i problemløs-ning med IT. Danmark er blandt de lande,hvor flest har gennemført opgaverne, mensJapan er blandt de lande, hvor færrest hargennemført.Opgør man det gennemsnitlige færdigheds-niveau blandt dem, der har gennemførttesten, ligger Danmark i midten af feltet –men ser man på, hvor stor en andel af denvoksne befolkning, der har gode IT-færdig-heder, ligger Danmark over det internatio-nale gennemsnit.
22
LæsningDanmark ligger under det internationalegennemsnit, når det gælder læsefærdig-heder. Japan scorer højest, mens Norgeog Sverige også ligger over gennemsnittet.Danmark ligger på niveau med Storbritan-nien, Tyskland, USA og Østrig. Spanien ogItalien ligger lavest i denne kategori.
RegningDanskernes regnefærdigheder ligger overdet internationale gennemsnit. Japan ligger itop, efterfulgt af Finland. Danmark ligger påniveau med bl.a. Norge og Sverige. Spanienog Italien scorer lavest i regnefærdigheder.
PIAAC I PUNKTFORM• 6,1 pct. af voksne danskere er dårlige til at læse og skrive. Det svarer til 583.000 personer. 1• 4,6 pct. af voksne danskere er dårlige til at regne. Det svarer til 531.000 personer.1• 8,4 pct. af voksne danskere er dårlige til at bruge en computer til at løse hverdagsopgaver. 2Det svarer til 1.032.000 mennesker.• landt dem med de svageste kompetencer er der en overvægt af kortuddannede, ledige, Bældre, indvandrere og folk med dårligt helbred. Andre grupper er dog også i høj gradrepræsenteret, fx har halvdelen af de dårlige læsere et arbejde, og en tredjedel har enerhvervsuddannelse.• er er i høj grad sammenfald mellem kompetencer, uddannelse og beskæftigelse: Jo højere Duddannelse, jo bedre kompetencer – og jo bedre kompetencer, jo højere sandsynlighed for atvære i arbejde. Det kan både skyldes, at de mest kompetente i højere grad får en uddannelseog et arbejde, men også, at uddannelse og arbejde i sig selv giver mulighed for at vedligeholdeog udvikle det, man kan.• e fleste arbejdende danskere bruger kompetencerne i deres job. Under 10 pct. skriver aldrig Dpå jobbet og en femtedel bruger aldrig IT i forbindelse med arbejde. Fire ud af ti beskæftigededanskere arbejde fysisk i længere tid hver dag.• ire af ti lærer dagligt nyt på arbejdet, og mange kommer på efteruddannelse og har gavn af Fdet – men en femtedel af dem i arbejde føler, at de har brug for mere uddannelse for at kunneklare deres arbejdsopgaver.• nternationalt ligger Danmark under gennemsnittet i læsning og over gennemsnittet i Iregning. Målt på, hvor stor en andel af den voksne befolkning, der har gode IT-færdigheder,ligger Danmark over det internationale gennesnit.23
Pjecen er forfattet af:Anders Rosdahl, forskningsleder, SFI,Torben Fridberg, seniorforsker, SFITrine Jørgensen, kommunikationsmedarbejder, SFIMere viden om de danske resultater af PIAAC:Anders Rosdahl, Torben Fridberg, Vibeke Jakobsen og Michael Jørgensen:Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark.Hovedrapport, SFI-rapport 13:28, 2013Sammenfatningsrapport, SFI-rapport 13:29, 2013Rapporterne kan bestilles eller downloades via www.sfi.dkMere viden om The Survey of Adult Skills (PIAAC):http://www.oecd.org/site/piaac/surveyofadultskills.htm
Udgiver: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2013Foto: Colourbox, Hedda BankDesign: heddabank.dkTryk: rosendahls schultz grafisk
