BUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 77: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af folkeskoleloven (Forenkling af Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner og opfølgning på mål for folkeskolen), fra undervisningsministeren

§1I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr.622 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 5, stk. 2, nr. 3, litra b,ændres »natur/teknik« til: »natur og teknologi«.2.I§ 7, stk. 1, nr. 3,ogstk. 2,ændres »uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering« til:»uddannelse og job«.3.§ 9, stk. 1, nr. 4,ophæves.Nr. 5-13 bliver herefter nr. 4-12.4.I§ 9, stk. 1, nr. 6,der bliver nr. 5, ændres »Fotolære« til: »Medier«.5.I§ 10, stk. 1, 1. pkt.,ændres »og om centrale kundskabs og færdighedsområder (slutmål) i« til: »ifolkeskolens«.6.I§ 10, stk. 1, 2. pkt.,ændres »mål« til: »kompetencemål«, »(trinmål)« ændres til: »samt færdig-heds- og vidensmål«, og »bortset fra de fag, der kan tilrettelægges over 1 eller 2 år« ændres til:»herunder regler om opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matema-tik«.7.§ 10, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Mål, jf. stk. 1, angiver fælles mål for elevernes kundskaber og færdigheder. Kompeten-cemål angiver fælles mål for, hvilke kompetencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen afbestemte klassetrin. Færdigheds- og vidensmål angiver fælles mål for, hvilke færdigheder samthvilken viden eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin.«8.§ 10, stk. 3, 1.og2. pkt.,ophæves og i stedet indsættes:»Skolernes læseplaner skal for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1,beskrive den progression i elevernes viden og færdigheder, der leder frem mod kompetencemålet.

Læseplanerne skal herunder beskrive forløb, der understøtter arbejdet med færdigheds- og vi-densmål. Læseplanerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3.«9.I§ 10, stk. 5,indsættes efter »opgavesæt,«: »eksempler på kompetenceopgaver og ud-fordringsmål,«.10.I§ 11indsættes som stk. 2:»Stk. 2.Indholdet i undervisningen i børnehaveklassen skal mindst omfatte følgende kompetence-områder:1) Sprog2) Matematisk opmærksomhed3) Naturfaglige fænomener4) Kreative og musiske udtryksformer5) Krop og bevægelse6) Engagement og fællesskab«Stk. 2 bliver herefter stk. 3.11.I§ 11, stk. 2,der bliver stk. 3, ændres »målene« til: »formål, kompetencemål, færdigheds- ogvidensmål samt opmærksomhedspunkter«.12.I§ 13, stk. 2, 1. pkt.,ændres »trin- og slutmål« til: »kompetencemål og færdigheds- og vi-densmål samt opmærksomhedspunkter«.13.§ 13 baffattes således:»§13 b.Som led i den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal der for hver elev fra børnehave-klassen til og med 9. klassetrin udarbejdes en elevplan. Elevplanen skal for eleverne i børnehave-klassen til og med 8. klassetrin indeholde individuelle mål og status for elevens læring samt en be-skrivelse af, hvordan der skal følges op.Stk. 2.En elevplan skal for elever i børnehaveklassen indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger iforhold til kompetencemålet for dette klassetrin. En elevplan skal på 1.-8. klassetrin indeholde de istk. 1 nævnte oplysninger i følgende fag på følgende klassetrin:1) Dansk på 1.-8. klassetrin.2) Matematik på 1.-8. klassetrin.3) Engelsk på 3.-8. klassetrin.4) Historie på 4., 6. og 8. klassetrin.5) Kristendomskundskab på 3., 6. og 8. klassetrin.6) Natur og teknologi på 4. og 6. klassetrin.7) Samfundsfag på 8. klassetrin.8) Geografi på 8. klassetrin.9) Biologi på 8. klassetrin.10) Fysik/kemi på 8. klassetrin.11) Idræt på 2., 5., og 8. klassetrin.12) Musik på 2. og 6. klassetrin.13) Billedkunst på 5. klassetrin.14) Håndværk og design samt madkundskab på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.15) 2. fremmedsprog (tysk/fransk) på 6. og 8. klassetrin.16) Valgfag, jf. § 9, stk. 1, på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.

Stk. 3.For elever på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen til brug for afklaring af videre uddannelseindeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10.klassetrin samt om den besluttede opfølgning på disse.Stk. 4.Elevplanen udleveres til forældrene mindst en gang hvert skoleår.Stk. 5.Elevplaner skal være digitale. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elev-planer, herunder om anvendelse af digitale løsninger.«14.I§ 19, stk. 2, 1. pkt.,ændres »servicecenter« til: »læringscenter«.15.I§ 19 c, stk. 4,og§ 26, stk. 1,ændres »lov om vejledning og uddannelse og erhverv« til: »lovom vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.«.16.§ 19 h, stk. 1, 2. pkt.,ophæves.17.I§ 40, stk. 5, 1. pkt.,ændres »§ 40 a, stk. 2 og 3« til: »§ 40 a, stk. 3«.18.§ 40 a, stk. 1,ophæves og i stedet indsættes:»Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten beskrivernationale og lokalt fastsatte mål for skolevæsenet, skolevæsenets og skolernes niveau i forhold tildisse mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå, samt kommunalbesty-relsens opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrelsen kan vælge atbeskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten.Stk. 2.Hvis kvalitetsrapporten viser, at niveauet i skolevæsenet eller på en skole ud fra en hel-hedsvurdering eller en vurdering af enkelte indikatorer ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbe-styrelsen som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med en beskrivelse af opføl-gende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.«Stk. 2-5 bliver herefter til stk. 3-6.19.I§ 40 a, stk. 2, 1. pkt.,der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »og til« til: », herunder«.20.§ 40 a, stk. 3,der bliver stk. 4, ophæves.Stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, bliver herefter stk. 4 og 5.21.I§ 40 a, stk. 4, 1. pkt.,ændres »og handlingsplaner samt« til: »med eventuelle handlingsplanerog«.22.I§ 40 a, stk. 5,udgår »og handlingsplaner«.23.I§ 44, stk. 1, 1. pkt.,ændres »§ 40 a, stk. 3« til: »§ 40 a, stk. 2«.24.I§ 56indsættes som stk. 2 og 3:Stk. 2.Undervisningsministeren kan forlange, at kommunalbestyrelsen tilvejebringer oplysninger,som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på folkeskolens resultater og forhold iøvrigt.Stk. 3.Undervisningsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal indberette oplysnin-ger, jf. stk. 2, om elevernes trivsel til ministeriet ved anvendelse af et nærmere fastsat dataformat ogmed brug af en nærmere bestemt spørgeramme. Undervisningsministeren kan fastsætte regler omspørgerammen, og om hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen tilvejebringer oplysninger om

elevernes trivsel. Oplysninger, jf. stk. 2, om elevers trivsel skal indgå i skolernes undervisningsmil-jøvurdering efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.25.I§ 56, stk. 2,der bliver stk. 4 ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.26.I§ 56, stk. 3,der bliver stk. 5 ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-4«.27.I§ 57 dindsættes som nyt stk. 1:»Undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.«Stk. 1 bliver herefter stk. 2.28.I§ 57 d, 1. pkt.,der bliver stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »på en folkeskole«: »eller i skolevæse-net«, og efter »§ 40 a, stk. 3« indsættes: », samt eventuelt som et delelement heri at modtage vejled-ning fra Undervisningsministeriet«.29.I§ 57 d, 1. pkt.,der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres »det faglige niveau« til: »niveauet«, og »§ 40 a,stk. 3« ændres til: »§ 40 a, stk. 2«.§2I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og §21 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændring:1.§ 2 d, stk. 1,ændres »elev- og uddannelsesplan« til: »elevplan«, og »stk. 2« udgår.§3I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf.lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 27. marts 2012, § 3 ilov nr. 379 af 28. april 2012, § 2 i lov nr. 1350 af 21. december 2012 og § 8 i lov nr. 274 af 19.marts 2013, foretages følgende ændring:1.I§ 2, stk. 3,ændres »slutmål, henholdsvis trinmål (Fælles Mål)« til: »kompetencemål henholds-vis færdigheds- og vidensmål (fælles mål)«.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning…………………………………………………………………………………………………………..……61.1 Lovforslagets hovedpunkter……………………………………………………………………………………….....82. Lovforslagets indhold…………………………………………………………………………………………………..92.1. Forenkling af Fælles Mål……………………………………………………………………………………………92.2. En samlet elevplan med fokus på læringsmål……………………………………………………………………112.3. Udvikling af det resultatbaserede kvalitetstilsyn………………………………………………………………..152.4. Kvalitetsrapporter i ny version…………………………………………………………………………………….162.5. Mål og opfølgning……………………………..……………………………………………………………………182.6. Et bedre undervisningsmiljø…………………………………………………………………………….…………192.7. Skolebibliotek som pædagogisk læringscenter…………………………………………………………………..203. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner…………………………..……204. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet…………………………….…………………..205. Administrative konsekvenser for borgerne…………………………………………………………………………206. Miljømæssige konsekvenser………………………………………………………………………………………….217. Ligestillingsmæssige konsekvenser for borgerne………………………………………………………………….218. Forholdet til EU-retten……………………………………………………………………………………………….219. Hørte myndigheder og organisationer……………………………………………………………………………...2110. Sammenfattende skema……………………………………………………………………………………………...211. IndledningMed dette lovforslag forenkles de fælles mål for undervisningen, kvalitetsrapporterne og elevplanerne.Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn ændres, så det i højere grad fokuserer på kvalitetsudvikling. Under-visningsministeren får hjemmel til at forlange, at kommunerne tilvejebringer oplysninger, som ministerenskønner nødvendige til opfølgningen på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt, herunder oplysninger omelevernes trivsel.Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.Vores folkeskole er blandt de bedste til at udvikle eleverne til aktive medborgere og til at give dem godesociale kompetencer. Folkeskolen skal sammen med forældrene fremme elevernes alsidige udvikling og

dannelse og give dem kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver demlyst til at lære mere.Folkeskolen fremmer elevernes evne til at forstå og deltage i demokratiske processer. Eleverne er godt ru-stet til deres fremtidige liv som samfundsborgere i Danmark. Fagligt klarer de danske elever i indskolingensig godt i både dansk og matematik. Derudover har de danske elever gode samarbejdsevner, og debat-kulturen og det sociale klima på skolen og i klasserummet er generelt godt.Men den danske folkeskole står også over for store udfordringer. Det faglige niveau – særligt i læsning ogmatematik – er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk,matematik og naturfag, når de forlader folkeskolen. Samtidig udvikler vi ikke de fagligt svage eller de fagligtstærke elevers potentiale. Mellem 15 og 17 pct. af eleverne forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkeligelæse- og matematikfærdigheder, og mange elever henvises til specialundervisning. Derudover har Danmarkrelativt set få fagligt stærke elever. Skal elevernes faglige niveau og dermed det faglige niveau i folkeskolenforbedres, er det centralt, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud, så vi kan klareos i den stigende internationale konkurrence.For at imødegå folkeskolens udfordringer fremlagde regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre ogSocialistisk Folkeparti) i december 2012 sit folkeskoleudspilGør en god skole bedre – et fagligt løft af folke-skolen.Med udspillet præsenterede regeringen sin vision om, at folkeskolen skal udfordre alle børn, så debliver så dygtige, de kan.Det fremgår af udspillet, at regeringen ønsker, at folkeskolen skal give børnene endnu bedre faglige kund-skaber og de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet. Udbyttet af un-dervisningen skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre. Regeringen ønsker endvi-dere, at folkeskolen skal udvikle børnenes personlige og sociale kompetencer og uddanne dem til engageredemedborgere i et levende demokrati. Og det skal være spændende at gå i skole. Folkeskolen skal være en sko-le indrettet efter nutidens børn, så de trives og kan lide at gå i skole. Lærerne skal have uddannelse og efter-uddannelse, så de har stærke kompetencer i deres fag, og de skal anvende de bedste undervisningsmetoder.Lærerne skal nyde respekt og tillid.Udspillet er udfærdiget på baggrund af en lang række danske og internationale undersøgelser, og byggerderfor i vid udstrækning på den bedst tilgængelige viden om, hvorledes der opnås gode resultater i skolensamtidig med, at trivslen og den alsidige udvikling tilgodeses.Med udgangspunkt i udspillet har regeringen forhandlet med partierne bag folkeskoleloven, som ud overregeringspartierne (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) består af Venstre, DanskFolkeparti og Det Konservative Folkeparti.Forligskredsen nåede den 13. juni 2013 til enighed om en reform af folkeskolen. Det følger af aftalen om etfagligt løft af folkeskolen, at det faglige niveau i folkeskolen skal forbedres. Dette skal ske ved på den eneside at bygge videre på folkeskolens styrker og på den anden side at tage hånd om de udfordringer, skolenstår over for. Forligskredsen vil derfor fastholde og udvikle folkeskolens faglighed ved at arbejde for følgen-de tre overordnede mål:1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden ogpraksis.Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udviklingog sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering.For at opfylde disse tre mål er partierne enige om at basere reformen af folkeskolen på tre overordnede ind-satsområder, som gensidigt understøtter hinanden, og som kan bidrage til at forbedre elevernes faglige ni-veau:– En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring– Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere– Få klare mål og regelforenklinger

Dette lovforslag fremsættes i forlængelse af det tidligere i indeværende folketingsår fremsatte lovforslagnr. L 51 af 31. oktober 2013, jf. Folketingstidende Tillæg A, side xx ff, som vedtaget ved lov nr. X om æn-dring af folkeskoleloven, ungdomsskoleloven, musikloven og forskellige andre love (Indførelse af en længe-re og mere varieret skoledag, ny tid til understøttende undervisning, inddragelse af pædagoger i undervisnin-gen, lempelse af holddannelsesreglerne m.v.). Lov nr. X af x 2013 gennemfører reformens initiativer om enlængere og mere varieret skoledag, bedre mulighed for at inddrage pædagoger og øvrigt pædagogisk perso-nale i skoledagen, pligt for folkeskoler til at åbne sig over for lokalsamfundet, bedre mulighed for valgfag, enny prøve i idræt, en fornyelse af afgangsprøverne, ændringer vedrørende afgangsbeviset fra folkeskolen m.v.samt en række afbureaukratiseringsforslag.Ud over de initiativer, som er omfattet af ovennævnte lov nr. XX 2013, omhandler reformen initiativervedrørendefokus på udvikling af undervisningen vedoforenkling og præcisering af Fælles Mål, herunder hvorvidt indholdet af de eksisterendekanonlister skal ændres, og udvikling af fagene,oit i undervisningen, ogooprettelse af et nationalt videncenter for historie og kulturarv,afdækning af, hvordan afgangsprøverne får øget betydning, herunder en vurdering af, om det kanske ved indførelse af karakterniveau, optagelsessamtaler e.l.bedre undervisningsmiljø,ro og klasseledelse,kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen,skoleudvikling og basering af undervisningen på viden og forskningsresultater,få klare mål for folkeskolen, ogstyrket grundlag for opfølgning bl.a. ved udvikling af kvalitetsrapporter og elevplaner.Der er igangsat et udviklingsarbejde vedrørende initiativerne om forenkling og præcisering af Fælles Mål,få klare mål for folkeskolen, bedre undervisningsmiljø og styrket grundlag for opfølgning ved udvikling afkvalitetstilsynet, kvalitetsrapporter og elevplaner. De foreløbige resultater af udviklingsarbejdet har rejstbehov for en række ændringer af folkeskoleloven på de pågældende områder.Med dette lovforslag gennemføres således de dele af reformen, der vedrører de nationale mål for folkesko-len og opfølgningen herpå, herunder i forhold til bedre undervisningsmiljø og øget trivsel for eleverne, samtstyrket grundlag for kvalitetsudvikling og et øget fagligt niveau bl.a. via videreudvikling af kvalitetstilsynet,kvalitetsrapporter og elevplaner samt forenkling af Fælles Mål.1.1. Lovforslagets hovedpunkterSom anført fremgår det af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at folkeskolens faglighed skal fastholdesog udvikles ved at fastlægge nationale mål. De foreslåede ændringer i lovforslaget skal styrke og understøtteopfølgningen på de nationale mål, herunder arbejdet med kvalitetsudvikling og øget faglighed og trivsel påskolerne.Lovforslaget indeholder forslag om at forenkle de fælles mål for undervisningen. Det foreslås, at der ikkelængere skal fastsættes slutmål for folkeskolens fag. Der fastsættes fortsat mål for bestemte klassetrin i deenkelte fag og emner, som efter de gældende regler. Disse mål kaldes fremover kompetencemål. For at styr-ke fokus på elevernes faglige progression og for at hjælpe lærerne med at konkretisere kompetencemålene tilmål for de enkelte klassetrin fastsættes som noget nyt færdigheds- og vidensmål. Reglerne om mål for bør-nehavneklassen og 10. klasse konsekvensrettes, så der også for disse klassetrin vil blive fastsat kompetence-mål samt underliggende færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter.Lovforslaget indeholder forslag, hvorefter arbejdet med elevplaner skal være lettere og have større fokuspå fremadrettede læringsmål.

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af reglerne for det eksisterende kvalitetstilsyn, så det fremgår,at tilsynet primært har fokus på at skabe grundlag for kvalitetsudvikling.Lovforslaget indeholder desuden forslag om ændringer i reglerne om kvalitetsrapporter, der medfører, atkvalitetsrapporten fremover i højere grad kan fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan under-støtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag forlokal dialog og kvalitetsudvikling. Det foreslås i den forbindelse, at kvalitetsrapporten fremover skal udar-bejdes hvert andet år i stedet for årligt.Til brug for opfølgningen på målene foreslås det, at undervisningsministeren får hjemmel til at forlange, atkommunerne tilvejebringer oplysninger, som ministeren skønner nødvendig til brug for opfølgningen påfolkeskolens resultater og forhold i øvrigt. Det er hensigten, at oplysningerne skal indgå i et webbaseret le-delsesinformationssystem, som skal give skoler, kommuner og offentligheden en nem og samlet adgang tildata og målrettede resultatindikatorer (ledelsesinformation). Det foreslås i øvrigt, at undervisningsministerenfår hjemmel til at bestemme, at oplysninger om elevernes trivsel skal indberettes til undervisningsministerietved anvendelse af et nærmere fastsat dataformat og med brug af en nærmere bestemt spørgeramme. Disseoplysninger vil i øvrigt fremover skulle indgå i skolernes undervisningsmiljøvurderinger, som skal foretageshvert tredje år i henhold til undervisningsmiljøloven.Endelig indeholder lovforslaget tekniske konsekvensændringer i lov om vejledning om uddannelse og er-hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskolerog håndarbejdsskoler (frie kostskoler) samt lov om friskoler og private grundskoler m.v.2. Lovforslagets indhold2.1. Forenkling af Fælles MålGældende reglerUndervisningsministeren har i medfør af § 10, stk. 1, fastsat trin- og slutmål for folkeskolens fag, somkommunerne er forpligtede til at følge. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervis-ningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i det enkelte fag elleremne, henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin. Slutmåle-ne er de langsigtede mål, som skal fungere som pejlemærker for undervisningen i hele forløbet. Trinmåleneer de kortsigtede mål, som anvendes i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen, somdialogredskab og i forbindelse med vurderingen af elevens udbytte af undervisningen. Trinmålene er fastsatpå de klassetrin, hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags opbygning og progression.Fælles Mål fremgår af bekendtgørelse nr. 748 af 13. juli 2009 om formål, trin- og slutmål for folkeskolensfag og emner (Fælles Mål). I tilknytning til Fælles Mål har Undervisningsministeriet udarbejdet en rækkefaghæfter for de enkelte fag og obligatoriske emner samt valgfag.De kommunale læseplaner angiver indholdet i undervisningen og indeholder en angivelse af udviklingen iundervisningen frem mod trin- og slutmål. Undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner. Læse-planen anvendes som et redskab i lærersamarbejdet om fag og tværfaglige forløb frem mod trin- og slutmålfor de enkelte fag med henblik på at understøtte den enkelte elevs udvikling og behov. Læseplanen styrkerderved lærerens muligheder for at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs ud-vikling (undervisningsdifferentiering).Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner, jf. lovens § 44, stk. 8.Det er skolens leder, der som skolebestyrelsens sekretær har ansvaret for udarbejdelsen af oplæg til en nylæseplan. Læseplanen skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3.Når de lokale læseplaner er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen, bliver de bindende og dermed fæl-les for de enkelte skolers undervisning.

Den foreslåede ordningDet fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at der skal ske en forenkling og præcisering af Fæl-les Mål. Forenklingen og præciseringen skal understøtte, at elevernes faglige niveau løbende forbedres, og ateleverne dermed opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Fælles Mål skal endvidere i hø-jere grad understøtte arbejdsformer for fremtidens folkeskole, herunder varieret undervisning og anvendelseaf alternative læringsmiljøer, praksis- og handlingsorienteret undervisning og øget brug af it-baseret under-visning.Omfanget og antallet af Fælles Mål skal desuden reduceres og forenkles væsentligt. Tydeligere mål forelevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever.Formidlingen af målene skal endvidere digitaliseres og understøttes via vejledninger og værktøjer fx medkonkrete eksempler på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, og der skal sikres sammenhæng til dag-tilbuddenes pædagogiske læreplaner og ungdomsuddannelsernes faglige mål.De forenklede Fælles Mål skal medføre, at målene understøtter lærernes daglige arbejde med planlægning,gennemførelse og evaluering af undervisningen, og at det er tydeligt for lærere, pædagoger, ledere, forældreog elever, hvilke kompetencer, færdigheder og viden eleverne skal tilegne sig. Forenklingen skal endvidereunderstøtte, at ledere, forældre, herunder forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen, og elever kan forstå må-lene godt nok til at være aktive medspillere i forhold til elevernes læring.Folkeskolen har til formål at give eleverne kundskaber og færdigheder. Fælles Mål vil fortsat angive fællesmål for elevernes kundskaber og færdigheder.Det foreslås, at der ikke længere skal fastsættes slutmål for folkeskolens fag. Der fastsættes fremover målfor bestemte klassetrin i de enkelte fag og obligatoriske emner samt valgfag, der angiver, hvad eleverne skalhave tilegnet sig af kompetencer. Målene formuleres som kompetencemål for elevernes læring. Målene op-stilles inden for de enkelte fags kompetenceområder.For at styrke fokus på elevernes faglige progression og for at hjælpe lærerne med at konkretisere kompe-tencemålene til mål for de enkelte klassetrin fastsættes som noget nyt underliggende færdigheds- og vi-densmål for faser svarende til antallet af klassetrin, som et kompetencemål dækker over. Faserne er ikkeknyttet til bestemte klassetrin. Som fx opstilles der mål for tre faser under kompetencemålet for matematik i1.-3. klasse.Der vil samtidig blive opstillet opmærksomhedspunkter i udvalgte kærneområder i dansk og matematik.Opmærksomhedspunkterne vil beskrive det forventede beherskelsesniveau af den grundlæggende viden ogfærdigheder, som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende klasse-trin. I vejledende materiale fra Undervisningsministeriet vil indgå eksempler på udfordringsmål og kompe-tenceopgaver for de dygtigste elever.Det bemærkes, at der fortsat vil være kanonlister i dansk og historie. I forbindelse med arbejdet med deforenklede Fælles Mål vil der blive set på, om indholdet af de eksisterende kanonlister skal ændres.Reglerne om mål for børnehavneklassen og 10. klasse konsekvensrettes, så der også for disse klassetrin vilblive fastsat kompetencemål samt underliggende færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter.Bestemmelsen om ændrede mål for 10. klasse foreslås først at træde i kraft den 1. august 2015, jf. lovfors-lagets § 5, stk. 2, og bemærkningerne hertil.I forbindelse med forenklingen af Fælles Mål foreslås det i øvrigt, at navnene på enkelte fag og emner ju-steres, så de i højere grad passer til fagenes og emnernes indhold, samt at børnehaveklassens kompetenceom-råder fastsættes i folkeskoleloven ligesom fagrækken for de øvrige klassetrin.Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 5-11.

2.2. En samlet elevplan med fokus på læringsmålGældende retEfter folkeskolelovens § 13, stk. 1, skal eleverne og forældrene regelmæssigt underrettes om skolens synpå elevens udbytte af skolegangen. Grundlaget for den regelmæssige underretning er den løbende evalueringaf elevernes udbytte af undervisningen, der efter lovens § 13, stk. 2, skal foretages på hvert klassetrin som enintegreret del af undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og forundervisningens videre planlægning. Måtte det vise sig, at undervisningen ikke på alle punkter har ledt eneller flere elever frem til de kundskaber og færdigheder, der fremgår af trinmålene, skal skolens leder sikre,at lærerne som led i undervisningsdifferentieringen vurderer, hvordan undervisningen skal tilrettelægges i detvidere forløb, samt at undervisningen tilpasses herefter, jf. også lovens § 18, stk. 2 og 4.Det følger af § 18, stk. 4, i folkeskoleloven, at lærer og elev på hvert klassetrin og i hvert fag løbende skalsamarbejde om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagentil disse mål. Som følge af ændringerne i § 18, stk. 4, jf. lov nr. xx. af december 2013 [lovforslag nr. L 51] vildet fremover være lærere henholdsvis pædagoger, i det omfang disse varetager afgrænsede undervisningsop-gaver i henhold til folkeskolelovens § 29 a, og elever, der samarbejder om fastlæggelse af målene.Elevplanen er et led i den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Efter folkeskolelovens§ 13 b, stk. 1, skal der til brug for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen efter § 13,stk. 2, udarbejdes en elevplan for hver elev fra børnehaveklassen til og med 7. klassetrin. Elevplanen skalindeholde en statusdel med resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag og en opfølg-ningsdel med oplysninger om den besluttede opfølgning på resultaterne, herunder på resultaterne af de i fol-keskolelovens § 13, stk. 3, nævnte test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin.Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, at der for hver elev på 8. og 9. klassetrin skal udarbejdes enelev- og uddannelsesplan,der skal indeholde resultater af evalueringen og den besluttede opfølgning på den-ne, jf. § 13 b, stk. 2, nr. 1. Elev- og uddannelsesplanen skal herudover endvidere indeholde oplysninger om,hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 13 b,stk. 2, nr. 2.Elevplanen skal udleveres til forældrene mindst én gang om året. Det afgøres lokalt, hvornår udleveringenskal ske.De nærmere regler om elevplaner og elev- og uddannelsesplaner er fastsat i bekendtgørelse nr. 750 af 13.juli 2009 om elevplaner, elev- og uddannelsesplaner samt uddannelsesplaner i folkeskolen.Erfaringer med elevplaner, herunder forsøgSiden december 2008 har kommuner og deres institutioner haft mulighed for at benytte udfordringsrettentil at søge om fritagelse for eksisterende lovgivning i forbindelse med forsøg på forskellige sektorområder.På folkeskoleområdet har der som led i udfordringsretten været gennemført en række forsøg med elevpla-ner. Forsøgene har hovedsageligt omhandlet en fravigelse af kravet om at medtage alle fag i elevplanen påvilkår af, at alle fag overvejes, og at forældrene inddrages i processen. På tilsvarende måde har der væretigangsat forsøg med på anden måde at kvalificere eller forenkle udarbejdelsen af elevplaner, f.eks. i form afnye it-løsninger eller enkle skemaer til udfyldelse.Det indgår i aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2013, at udfordringsretten fastholdesog forlænges til udgangen af 2015. Der er på nuværende tidspunkt ikke modtaget evalueringer for alle tillad-te forsøg under udfordringsretten. Der er dog modtaget en del evalueringer af forsøg med elevplaner på fol-keskoleområdet, bl.a. evalueringer af forsøg med færre fag i elevplanen.En sammenfatning af evalueringerne af forsøgene med elevplaner viser, at skoler og forældre generelt ertilfredse med forsøgene og tilkendegiver, at elevplaner er blevet mere meningsfulde. Forsøgene har ifølgeevalueringerne bl.a. givet mulighed for at prioritere opfølgningsindsatsen i bestemte fag, hvor elevens udvik-ling har givet anledning til et særligt fokus. Sammenfattende viser evalueringerne også, at skolerne oplever,at arbejdet med elevplaner er blevet administrativt lettet.

Evalueringerne giver ikke målbare resultater, der giver belæg for at udlede disse positive effekter af forsø-gene. Evalueringerne understøtter dog, at en forenkling af folkeskolelovens krav til elevplaner er efterspurgt,bl.a. sådan at ikke alle fag nødvendigvis skal indgå i elevplanerne hver gang.Skolerne har siden elevplanens indførelse i 2006 haft en længere periode til at udvikle og anvende elevpla-nen med udgangspunkt i den enkelte skoles behov. Skolerne har således et stort erfaringsgrundlag, der kangive viden om, hvordan elevplanen bedst virker i praksis.Undervisningsministeriet har derfor gennemført en kvalitativ undersøgelse af forældres, læreres, lederes ogelevers oplevelse af og erfaringer med elevplaner på 16 udvalgte skoler, der enten under udfordringsrettenhar fået godkendt forsøg med begrænsning af antallet af fag, der skal indgå i elevplanen, eller har fungeretunder de almindelige regler i folkeskoleloven, hvor alle fag indgår i elevplanen.Den kvalitative undersøgelse er gennemført af konsulentfirmaet Muusmann, der afgav en rapport til Un-dervisningsministeriet den 30. september 2013 under titlen ”Erfaringer med elevplaner”.Det fremgår af konklusionerne fra undersøgelsen, at lærere, ledere, forældre og elever generelt er tilfredsemed elevplanen og ønsker den bevaret. Der er et tydeligt ønske fra alle parter om, at elevplanen videreudvik-les på en række punkter, bl.a. ved at formålet med elevplanen tydeliggøres. Elevplanen anses i dag hovedsa-geligt for at være et arbejdsredskab for læreren i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet. Det er lærernesønske, at elevplanen fremover i højere grad også inddrages som et arbejdsredskab i den daglige undervis-ning. Samtidig udtrykker eleverne ønske om større indflydelse og inddragelse i forbindelse med udarbejdel-sen af deres elevplaner, hvilket sker i et meget begrænset omfang i dag.Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at de elevplaner, der i dag udarbejdes, er meget forskellige i form,indhold samt omfang og ikke lever op til intentionerne om, at elevplanen skal indgå som et led i den løbendeevaluering af eleven. Det er et ønske fra både lærere, elever og forældre, at det nuværende fokus, der i dag erpå statusdelen af en elevplan, skal flyttes til konkrete, fremadrettede mål. Målene skal kunne evalueres, ogelevplanen skal indeholde forslag til handlinger, der kan støtte elevens udvikling frem mod målene.Det anføres i undersøgelsen, at lærerne finder det udfordrende og ressourcekrævende at skulle udarbejdeelevplaner i alle fag, særligt på de skoler, hvor elevplanen kun udarbejdes én gang om året. Lærere, der der-imod anvender elevplaner løbende i deres undervisning og dermed arbejder med elevplanen flere gange på etår, oplever ikke, at elevplaner medfører et arbejdspres, idet de indgår som en integreret del af deres hverdag.Både forældre og lærere oplever, at der utilsigtet sker en opdeling af fag i A- og B-fag, når ikke alle fag ind-går i elevplanen.Endelig fremgår det af undersøgelsen, at alle de deltagende skoler anvender digitale løsninger i forbindelsemed udarbejdelse af elevplaner, uanset at dette ikke i dag er et lovkrav. Lærerne efterspørger et mere dyna-misk redskab, der kan understøttes digitalt, og som kan lette arbejdet omkring elevplaner. Det er et ønske iden sammenhæng, at redskabet samtidig giver mulighed for at arbejde kontinuerligt med elevplanerne, her-under i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelse.Den foreslåede ordningDet fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at elevplanen skal videreudvikles og forenkles, såden i højere grad opleves som et relevant og brugbart redskab i forhold til at understøtte systematisk løbendeevaluering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af undervisningen. Det fremgår endvidere, at erfa-ringerne fra de igangværende forsøg med elevplaner i regi af udfordringsretten vil blive inddraget i arbejdet,herunder modeller, hvor der fortsat stilles krav om beskrivelse af fx dansk, matematik, engelsk og andre ker-nefag, og hvor skolen vurderer, hvad der derudover er væsentligt at medtage i elevplanen ud fra en helheds-vurdering af den enkelte elev.En fornyelse af elevplanen skal således bidrage til, at alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, de kan,ligesom den skal understøtte en professionel og åben dialog om elevernes faglige niveau og alsidige udvik-ling mellem elev, lærer og forældre.Det fremgår endvidere af aftalen, at det er hensigten, at den fremtidige elevplan skal være lettere at arbejdemed og have større fokus på fremadrettede udviklings- og læringsmål frem for kun at være bagudskuende.

Det er ligeledes et element i aftalen, at Fælles Mål skal danne grundlag for lærernes arbejde med at fast-lægge læringsmål for eleverne og dermed sikre sammenhæng mellem lærerens undervisning og de konkretemål for den enkelte elevs læring.Endelig fremgår det af aftalen, at elevplanen skal understøttes digitalt. En forbedret digital understøttelsevil indgå i arbejdet med en ny brugerportal for folkeskolen, som skal understøtte et tættere samarbejde mel-lem skole og hjem.Det foreslås på den baggrund, at den nuværende elevplan, der er nævnt i folkeskolelovens § 13 b, stk. 1,samt elev- og uddannelsesplanen, der er nævnt i folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, og som anvendes på 8. og 9.klassetrin, fremover integreres i ét redskab, således at eleverne får ét samlet dokument fra børnehaveklassentil og med 9. klassetrin. Forenklingen indebærer, at elever, lærere, vejledere fra Ungdommens Uddannelses-vejledning og forældre fremover kun skal forholde sig til ét dokument, som følger elevens udvikling fra bør-nehaveklassen til overgangen til ungdomsuddannelse.De hidtidige betegnelserelevplanhenholdsviselev- og uddannelsesplanvil fremover blive erstattet af fæl-lesbetegnelsenelevplan.I 10. klasse vil der fortsat alene være en uddannelsesplan, som er det samlede værk-tøj for dette skoleår. Ved udgangen af grundskolens 9. klasse, vil Ungdommens uddannelsesvejledning fort-sat arbejde med en uddannelsesplan efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv, samt pligt til uddan-nelse, beskæftigelse m.v.Udover denne forenkling skal elevplanens opfølgningsdel allerede fra 7. klasse i højere grad danne grund-lag for at tilrettelægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare ele-vernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Ændringen skalses i sammenhæng med regeringens ønsker om fremrykning af uddannelsesparathedsvurderingen til 8. klas-se, som indgår i regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserneFaglært til fremtiden – bedre ogmere attraktive erhvervsuddannelser.Der kan i forlængelse heraf evt. ske yderligere ændringer i reglerne omelevplaner som følge af udspillets forslag om en fokusering af vejledningsindsatsen. Disse ændringer forven-tes at indgå i et forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til ud-dannelse, beskæftigelse m.v.Der foreslås endvidere foretaget visse indholdsmæssige ændringer i elevplanen.Efter forslaget skal elevplanen i børnehaveklassen og på 1.-8. klassetrin fremover indeholde individuellemål for den enkelte elevs læring samt en statusdel, der viser elevens progression i forhold til de opstilledelæringsmål. Det foreslås endvidere, at elevplanen skal indeholde en opfølgningsdel, der beskriver, på hvilkenmåde henholdsvis elev, lærer og eventuelt forældre skal følge op på målene, herunder hvornår de forskelligeinitiativer i opfølgningen forventes at skulle finde sted.Opstilling af læringsmål og vurdering af status for elevens progression i forhold til de opstillede læ-ringsmål foreslås koblet tæt sammen med de nye forenklede Fælles Mål. Det skal være enkelt for lærerne atkoble kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål til arbejdet med den enkelte elevs elevplan. Lærernesarbejdsbyrde i forbindelse med udarbejdelsen af elevplaner forventes hermed at blive reduceret.Koblingen af kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål til arbejdet med elevplanen vil endvidere lettearbejdet for lærerne derved, at målene kan danne udgangspunkt for opstilling af nye læringsmål, der sigtermod de efterfølgende klassetrin.Koblingen til de nye forenklede Fælles Mål må forventes at gøre det lettere for både lærere, elever og for-ældre at kunne evaluere elevens udbytte af undervisningen, herunder give forældre og elever et mere tydeligtbillede af elevens status i forhold til det niveau, som eleven forventes at nå.Elevplanen skal som hidtil udleveres til forældrene mindst én gang hvert skoleår.For elever i børnehaveklassen foreslås det, at elevplansarbejdet skal omfatte kompetencemålet for børne-haveklassen.For elever på 1.-8. klassetrin foreslås det, at elevplanen som minimum skal indeholde oplysninger om indi-viduelle mål og status for samt opfølgning på elevens læring i følgende fag på følgende klassetrin:1) Dansk på 1.-8. klassetrin.

2) Matematik på 1.-8. klassetrin.3) Engelsk på 3.-8. klassetrin.4) Historie på 4., 6. og 8. klassetrin.5) Kristendomskundskab på 3., 6. og 8. klassetrin.6) Natur og teknologi på 4. og 6. klassetrin.7) Samfundsfag på 8. klassetrin.8) Geografi på 8. klassetrin.9) Biologi på 8. klassetrin.10) Fysik/kemi på 8. klassetrin.11) Idræt på 2., 5., og 8. klassetrin.12) Musik på 2. og 6. klassetrin.13) Billedkunst på 5. klassetrin.14) Håndværk og design samt madkundskab på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.15) 2. fremmedsprog (tysk/fransk) på 6. og 8. klassetrin.16) Valgfag, jf. § 9, stk. 1, på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.Der er tale om en forenkling i forhold til den nuværende ordning, hvor der i dag stilles krav om, at alle fagskal indgå i elevplanen på alle klassetrin. Forslaget vil betyde, at der fremover kun skal udarbejde elevplan ide skoleår, som er angivet ovenfor. Med forslaget sikres forældre og elever fortsat en tilbagemelding i for-hold til alle fag, om end dette ikke som nu nødvendigvis sker hvert år i alle fag.Den enkelte skoleleder eller lærer kan – inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer ogskolebestyrelsens principper – bestemme, at elevplanen kan indeholde oplysninger i forhold til andre fag ogklassetrin end de ovenfor nævnte, når det ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elev, anses for væsent-ligt, at faget medtages i elevplansarbejdet.Alle de obligatoriske fag skal med forslaget indgå i elevplanen i 8. klasse. Derved sikres fokus på læ-ringsmålene i de pågældende fag året forinden, fagene afsluttes med folkeskolens 9. klasseprøver. Dette harsammenhæng med, at 9. klasse er det skoleår, hvor der i forvejen arbejdes fokuseret frem mod folkeskolens9. klasseprøver. Med lov nr. xx af xx. december 2013 [lovforslag nr. L 51] ændredes betegnelsen for folke-skolens afgangsprøver til 9. klasseprøver.Med dette omfattende antal fag i elevplanen i 8. klasse sikres et stærkt fokus på læringsmålene for fageneog en konkret tilbagemelding til eleverne, forud for at eleverne i 9. klasse skal forberede sig til folkeskolensafsluttende prøver. Elevplanerne vil dermed også kunne give et stærkere grundlag for at øge fokus på uddan-nelsesparathed allerede i 8. klasse.For elever i 9. klasse stilles der med forslaget fremover alene krav om, at elevplanen skal indeholde ele-menter relateret til afklaring af uddannelsesvalg. Hvis det ud fra en helhedsvurdering af eleven anses forvæsentligt, kan en lærer med henblik på at formulere mål for elevernes faglige udvikling og videre uddannel-se, vælge at elevplanen i 9. klasse omfatter individuelle mål og status for elevens læring samt en beskrivelseaf, hvordan der skal følges op i et eller flere fag.Efter lovens § 13, stk. 2, skal der på hvert klassetrin foretages en løbende evaluering af elevernes udbytteaf undervisningen som en integreret del af undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningaf den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Undervisningen skal lede eleverne frem til dekundskaber og færdigheder, der fremgår af de forenklede Fælles Mål. Det følger af lovens § 18, stk. 4, atlærer og elev på hvert klassetrin og i hvert fag løbende skal samarbejde om fastlæggelse af de mål, der søgesopfyldt.

På 9. klassetrin og på de andre klassetrin, hvor der ikke er krav om at inddrage de fag i elevplanen, somangivet i lovens § 13, b, stk. 2, kan lærerne vælge at bruge elevplanen som værktøj til den løbende evalueringog samarbejde om fastlæggelse af mål, men der stilles ikke et krav herom.Der ændres ikke på, at elevplanen også kan indeholde andre oplysninger end de foreskrevne. Det kunne fxvære aftaler om, hvordan forældrene i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang, herunder ved attage medansvar for, at eleven møder til tiden, medbringer de nødvendige undervisningsmidler, møder udhvi-let m.v., samt oplysninger om andre forhold relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolensdagligdag.Det foreslås endvidere, at elevplaner fremover skal være digitale. En digital elevplan vil sikre, at elevpla-nen bliver et sammenhængende værktøj, der løbende dokumenterer resultater, mål og processer omkring denenkelte elevs læring. Derved kan elevplanen indgå aktivt i den daglige undervisning, ligesom den vil med-virke til at lette lærernes arbejdsgange. Det vil være op til den enkelte kommune at vælge det it-redskab, derskal understøtte den digitale elevplan.De dele af elevplanen, som vedrører forhold, der skal indgå i uddannelsesplanen og i arbejdet med elevensuddannelsesparathed, skal fortsat kunne videregives til Ungdommens Uddannelsesvejledning.Der vil blive fastsat en ny bekendtgørelse, der vil erstatte den eksisterende bekendtgørelse på området, jf.bekendtgørelse nr. 750 af 13. juli 2009 om elevplaner, elev- og uddannelsesplaner samt uddannelsesplaner ifolkeskolen.Bekendtgørelsen vil indeholde regler om, hvordan elevplanen understøttes digitalt, herunder om på hvilkenmåde de forenklede Fælles Mål skal inddrages i elevplanen.Undervisningsministeriet vil i forlængelse af lovforslaget gennemføre en informationsindsats rettet modlærere med henblik på at understøtte implementeringen af de nye elevplaner og forenklingen af lærernesarbejde med elevplanen, herunder med fokus på den digitale understøttelse af den nye elevplan. Erfaringernefra praksis, herunder konklusionerne og anbefalingerne fra den kvalitative undersøgelse, som Undervis-ningsministeriet har fået gennemført vil blive inddraget i informationsindsatsen med henblik på at udbredeviden om, hvad der virker.Det følger af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at undervisningsministeren vil give Folketinget enredegørelse senest 5 år efter lovens ikrafttræden om lovens virkning og eventuelle behov for ændringer.Virkningerne af de foreslåede ændringer vedrørende elevplaner vil indgå i denne redegørelse.2.3. Udvikling af det resultatbaserede kvalitetstilsynGældende retDet fremgår af den gældende folkeskolelovs § 57 d, at ministeren i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet påen folkeskole med henblik på at forbedre det faglige niveau kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejdeen handlingsplan. Ministeren fastsætter i den forbindelse en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. FolketingstidendeTillæg A, side 5794 ff, som vedtaget ved lov nr. 572 af 9. juni 2006 at ved vedvarende dårlig kvalitet på enskole forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk itestresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende måde svarer til detniveau, der må kræves i folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå flereforhold. Centralt vil være, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet for under-visningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fralandsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet.Hvis det vurderes, at der på en eller flere af kommunens skoler er tale om vedvarende dårlig kvalitet, måder optages en dialog med kommunalbestyrelsen herom og eventuelt fremsættes forslag om mulige veje tilforbedringer. I de formentlig meget sjældne undtagelsestilfælde, hvor dialogen ikke fører til, at nødvendigeinitiativer til kvalitetsforbedring iværksættes, kan undervisningsministeren pålægge en kommunalbestyrelseat udarbejde en handlingsplan til at forbedre det faglige niveau. Undervisningsministeren fastsætter en frist

for udarbejdelse af handlingsplanen, så kommunalbestyrelsen samt skolens leder og medarbejdere hurtigstmuligt kan komme i gang med at gennemføre de nødvendige ændringer og nye initiativer.Ministeren følger op på, om handlingsplanen er egnet til at forbedre det faglige niveau, og om den rent fak-tisk bevirker de ønskede resultater. Rådet for Børns Læring orienteres om pålæg og opfølgning herpå.Det fremgår desuden af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, at ud over ad-gangen til at pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan har undervisningsministereningen beføjelser til at sanktionere dårlig kvalitet eller manglende overholdelse af uddannelsesregler m.v.Ministeren kan alene komme med henstillinger om indsatser samt udtale sig vejledende om forståelsen afgældende uddannelsesregler. Det egentlige legalitetstilsyn - herunder efter omstændighederne spørgsmåletom en kommunalbestyrelses efterlevelse af et pålæg efter den gældende § 57 d vil blive varetaget af det al-mindelige kommunaltilsyn ved statsamtmændene, nu Statsforvaltningen.Det fremgår endeligt af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, at undervis-ningsministeren efter § 56, stk. 1 og 2, har beføjelse til at forlange enhver nødvendig oplysning til varetagel-se af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner, og at der ikke vil være noget til hinder for, at der som led itilsynet aflægges besøg som led i indhentelsen af oplysninger. Besøg kan aflægges efter aftale med ved-kommende kommunalbestyrelse eller skoleleder.Den foreslåede ordningDet fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Undervisningsministeriets eksisterende resultat-baserede kvalitetstilsyn med skolerne skal udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte måltalog kvalitetsindikatorer. Det fremgår desuden af aftalen, at tilsynet således primært skal have fokus på at ska-be grundlag for kvalitetsudviklingen på skolerne og skal ses i sammenhæng med læringskonsulenternes ar-bejde.Det foreslås derfor, at det præciseres i selve loven, at undervisningsministeren fører tilsyn med folkesko-lers kvalitetsudvikling. Forslaget er en del af udviklingen af det eksisterende resultatbaserede kvalitetstilsyn iretning af større fokus på at understøtte den fremadrettede lokale kvalitetsudvikling i dialog med kommunerog skoler. Tilsynet vil således som hidtil tage udgangspunkt i tegn på dårlig kvalitet, primært i form af opnå-ede resultater. Formålet med tilsynet vil samtidig være at fremme kvalitetsudviklingen på skoler med dårligkvalitet, hvorfor den videre proces i tilsynet vil fokusere på disse skolers arbejde med kvalitetsudvikling, oghvorledes skolerne kan forbedre kvaliteten fremadrettet.Ministeren vil fortsat i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet have mulighed for at pålægge en kommunal-bestyrelse at udarbejde handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsnet eller på skolen. Somnoget nyt får ministeren mulighed for at pålægge en kommunalbestyrelse at modtage vejledning fra Under-visningsministeriet som et delelement i en handlingsplan. Vejledningen vil blive varetaget af læringskonsu-lenterne.Læringskonsulentkorpset skal bestå af dygtige lærere og skoleledere. Læringskonsulenterne skal medvirketil at understøtte den lokale kapacitetsopbygning gennem rådgivning til forvaltning og skoler om den decen-trale udvikling af undervisningspraksis og elevernes faglige resultater. Det kan eksempelvis ske gennemsparring med ledelsen om god skoleledelse og skolekultur samt rådgivning om gode metoder, værktøjer ogviden, der kan inspirere lærerne på skolerne til at udvikle kvaliteten af undervisningen, herunder rådgivningom indholdet og brugen af de forenklede Fælles Mål i fagene og undervisningsdifferentiering.2.4. Kvalitetsrapporter i ny versionGældende retDe gældende bestemmelser om kvalitetsrapporter fremgår af § 40 a i folkeskoleloven. Det fremgår heraf, atkommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunensskolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurderedet faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.

Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til op-følgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserneom kvalitetsrapporten. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvur-dering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kom-munalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingspla-nen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentesder en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen.Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers ud-talelser herom på internettet. Det fremgår af bestemmelsen, at oplysninger omfattet af tavshedspligt ikke måoffentliggøres. Dette er bl.a. ensbetydende med, at testresultater på andet end landsplan ikke må indgå i denoffentlige udgave af kvalitetsrapporten, jf. § 55 b i folkeskoleloven.Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning,og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner.Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrappor-ter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolenmed senere ændring. Bekendtgørelsen supplerer folkeskolelovens § 40 a og indeholder bl.a. regler om, hvil-ke indikatorer og oplysninger der skal indgå i kvalitetsrapporterne, samt om tidsfrister for hvornår kommu-nalbestyrelsen skal tage stilling til kvalitetsrapporten og vedtage de nødvendige handlingsplaner. Bekendtgø-relse nr. 846 af 30. juni 2010 om fokus på fravær i den kommunale kvalitetsrapport om folkeskolen supplererbekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 for så vidt angår regler for skoleårene 2010/11 og 2011/12 ombestemte oplysninger med henblik på belysning af særlige fokuspunkter.Erfaring med forsøg med kvalitetsrapporterSom led i udfordringsretten har der været gennemført en række forsøg med kvalitetsrapporter. Der har væ-ret forsøg med at udarbejde kvalitetsrapporter hvert andet år i stedet for årligt. Derudover har der været for-søg med inddragelse af færre indikatorer i kvalitetsrapporterne end de krævede i kvalitetsrapportbekendtgø-relsen.Evalueringerne af de afsluttede forsøg viser, at størstedelen af de omfattede kommuner har opfattet det somen forenkling kun at udarbejde kvalitetsrapporter hvert andet år. En toårig kadence har desuden passet bedremed kommunernes øvrige styringsredskaber.For så vidt angår forsøg under udfordringsretten med færre indikatorer i kvalitetsrapporten, er der kun me-get begrænsede erfaringer med afsluttede forsøg. Der er ikke noget klart mønster for, hvilke indikatorerkommunerne har ansøgt om forsøgsdispensation fra. Ansøgningerne omfatter således ønsker om forsøgsdi-spensation fra oplysninger om den faglige helhedsvurdering, holddannelse, nøgletal vedrørende resultater,dokumentation om pædagogiske processer, specialpædagogisk bistand samt dansk som andetsprog.Den foreslåede ordningDet fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at der udformes en Kvalitetsrapport version 2.0,som i højere grad kan fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan understøtte en systematiskevaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvali-tetsudvikling. Det fremgår desuden af aftalen, at kvalitetsrapporten skal kunne danne grundlag for en dialog ikommunalbestyrelsen, herunder med den kommunale forvaltning, mellem den kommunale forvaltning ogden enkelte skoleleder om skolens kvalitetsudvikling og mellem skoleledere og de enkelte lærere om elever-nes faglige udvikling. Kvalitetsrapporterne skal udformes, så kommunerne kan anvende dem som ledelsesin-formation og som grundlag for f.eks. at udforme resultatkontrakter med skoleledere. Kvalitetsrapporten erogså en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed.På baggrund heraf foreslås det, at kvalitetsrapporten skal beskrive nationale og lokalt fastsatte mål for sko-levæsenet, skolevæsenets niveau i forhold til disse mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og op-følgning herpå samt kommunalbestyrelsens opfølgning på den aktuelle kvalitetsrapport og eventuelt tidligererelevante kvalitetsrapporter fx i tilfælde, hvor den forrige vedtagne kvalitetsrapport har identificeret væsent-

lige problemstillinger og lagt spor for det videre forløb herfor. Det foreslås således, at beskrivelsen af deopfølgende initiativer skal fremgå af selve kvalitetsrapporten. Dette er også tilfældet i forhold til handlings-planer som opfølgning på et utilfredsstillende niveau på en skole eller i skolevæsnet. Sådanne handlingspla-ner skal fremover udarbejdes som en del af kvalitetsrapporten.Herudover foreslås det, at der fremover alene er krav om, at der skal udarbejdes kvalitetsrapporter hvertandet år i stedet for årligt, jf. dog forslaget i § 5, stk. 4, om at der som en overgangsordning skal udarbejdeskvalitetsrapporter både i skoleårene 2014/2015 og 2015/16. Der vil ikke være noget til hinder for, at enkommune efter lokale ønsker og behov kan beslutte at udarbejde kvalitetsrapporter hvert år. Fristen for ved-tagelse af kvalitetsrapporter vil blive fastsat i en ny bekendtgørelse om kvalitetsrapporter. Det forventes, atfristen vil være 31. marts i lige kalenderår med en pligt til at anvende data, der er klar i det nye ledelsesin-formationssystem medio oktober året før. I skoleåret 2014/2015 forventes fristen at være 31. marts 2015 meden pligt til at anvende data, der er klart i det nye ledelsesinformationssystem medio oktober 2014. I alle årstilles resultatoplysninger til rådighed for kommunerne til brug for kommunernes resultatopfølgning via detkommende ledelsesinformationssystem. Se nærmere herom i afsnit 2.5.Endelig vil der i den nye kvalitetsrapportbekendtgørelse blive stillet færre krav til kvalitetsindikatorer ikvalitetsrapporterne fremover.2.5. Mål og opfølgningGældende reglerDer er i dag ikke klare mål for folkeskolens udvikling på nationalt niveau eller på kommune- og skoleni-veau.Som følge heraf foretages der heller ikke en systematisk opfølgning på folkeskolens resultater og fagligeniveau i form af fx en årlig statusredegørelse.Efter folkeskolelovens § 56 kan undervisningsministeren forlange enhver oplysning, som ministeren skøn-ner nødvendig til varetagelsen af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner, meddelt af kommunalbestyrel-sen og regionsrådet. Med hjemmel i denne bestemmelse kan Undervisningsministeriet bl.a. indhente stati-stisk materiale. Ministeriet offentliggør allerede i dag en række statistisk materiale om folkeskolen i databan-ken på uvm.dk. Fra UNI-C udsendes kommune- og skolefordelt statistisk materiale til brug for kommunernesudarbejdelse af de nuværende kvalitetsrapporter, i det omfang Undervisningsministeriet har disse data.Den foreslåede ordningDer skal sættes nye rammer for at følge folkeskolens udvikling på alle niveauer. Folkeskoleforligskredsenhar aftalt at fastholde og udvikle folkeskolens faglighed ved at arbejde for følgende tre mål og fire underlig-gende operative resultatmål:1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.– Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.– Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater– Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social bag-grund skal reduceres år for år.3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden ogpraksis.– Elevernes trivsel skal øges.Der skal være et løbende fokus på kontinuerligt at blive bedre. Det forudsætter en systematisk og kvalifice-ret dialog om folkeskolernes evaluering og kvalitetsudvikling på alle niveauer. Det fremgår af aftalen om etfagligt løft af folkeskolen, at de fire ovennævnte nationale resultatmål skal være det centrale afsæt for rege-ringens dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling. Aftalens parter er

enige om at regeringen, kommunerne og folkeskolens øvrige parter hvert år skal følge op på folkeskolensresultater, og om der er behov for en justering af indsatsen.Det foreslås derfor, at undervisningsministeren får hjemmel til at forlange, at kommunerne tilvejebringeroplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgningen på folkeskolens resultater og for-hold i øvrigt.Opfølgningen på de nationale mål, herunder kommunernes og skolernes grundlag for styring og kvalitets-udvikling understøttes bl.a. ved, at der etableres et webbaseret ledelsesinformationssystem og ved en digitalunderstøttelse af kvalitetsrapporten med data, tabeller og evt. grafiske fremstillinger.Ledelsesinformationssystemet implementeres som en del af Undervisningsministeriets kommende datava-rehus for grundskolen, som igen vil være en del af det samlede datavarehus for uddannelsessektoren. I ledel-sesinformationssystemet samles relevante indikatorer baseret på tilgængelige data på folkeskoleområdet,hvor der allerede er opnået forståelse med KL (via et tidligere dokumentationsprojekt for folkeskolen) – sup-pleret med indikatorer for de nye måltal samt nyere indikatorer som fx elevfravær og kompetencedækning(tidligere linjefagsdækning). Ledelsesinformationssystemet tænkes i første fase etableret som en webbaseretapplikation på uvm.dk med de nævnte indikatorer vist på hhv. lands-, kommune- og skoleniveau som sup-plement til de nuværende visninger af statistik for grundskolen i Undervisningsministeriets databank. Ho-vedparten af disse indikatorer er i dag offentligt tilgængelige via uvm.dk, men ikke på en måde, hvor det erlet at sammenstille tal for fx alle skoler i en kommune eller hvor flere indikatorer vises i samme opstilling,således at udviklingen på området let kan følges. Ledelsesinformationssystemet vil på forskellige niveauergive skoler, kommuner og offentligheden en nem, samlet adgang til data og målrettede resultatindikatorer.Indikatorerne i ledelsesinformationssystemet skal understøtte de behov, der er i forhold til den årlige op-følgning på de nationale mål, samt hvad der er behov for i forhold til kvalitetsrapporterne, jf. bemærkninger iafsnit 2.4. og til § 1, nr. 18.Data til ledelsesinformationssystemet vil blive indhentet digitalt fra de it-systemer, der anvendes i kommu-nerne og koblet med data fra Danmarks Statistik. For at sikre ensartede opgørelsesmetoder og kvaliteten idata vil kommuner og andre interessenter blive inddraget i processen med fastlæggelse af kravene til data ogde tekniske forhold omkring indhentning og deling af data mellem ledelsesinformationssystemet og kommu-nale it-systemer.2.6. Et bedre undervisningsmiljøGældende reglerEfter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (lov nr. 166 af 14. marts 2001) skal skolernemindst hver tredje år udarbejde en undervisningsmiljøvurdering, som offentliggøres på skolernes hjemme-side. Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde en 1) kortlægning af det fysiske, psykiske ogæstetiske undervisningsmiljø, 2) beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer og 3)udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemerskal løses, og 4) forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. Der findes ikke nærmere reglerom, hvilke oplysninger der skal indgå i en undervisningsmiljøvurdering.Efter folkeskolelovens § 44, stk. 4, skal alle skolebestyrelser udarbejde et værdiregelsæt for skolen, somskal indeholde retningslinjer for god adfærd på skolen samt pejlemærker for, hvordan der på skolen sikresgod trivsel og et godt undervisningsmiljø, herunder en overordnet antimobbestrategi. Skolebestyrelsernefastsætter i øvrigt ordensregler for skolen.Den foreslåede ordningEt af resultatmålene i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er, at elevernes trivsel skal øges. Som led iopfølgningen på de nationale mål foreslås det, at undervisningsministeren får hjemmel til bl.a. at indhenteoplysninger om elevernes trivsel. Det fremgår af aftalen, at der skal udvikles klare og obligatoriske indikato-rer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden som grundlag for, at kommuner og skoler kan ar-bejde systematisk og målrettet med at styrke elevernes trivsel i sammenhæng med den faglige udvikling.

Indikatorerne skal danne grundlag for det nye måltal for elevers trivsel i folkeskolen. Det er hensigten, atindikatorerne skal genereres på baggrund af digitale spørgeskemabaserede målinger via et elektronisk måle-redskab.Det foreslås derfor, at undervisningsministeren får hjemmel til at bestemme, at oplysninger om eleverstrivsel skal leveres via et digitalt måleredskab efter nærmere angivne kriterier.Der vil blive udviklet et digitalt måleredskab med udgangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøseksisterende Termometer, men kommunerne får frihed til at anvende andre måleredskaber efter eget valg,dog inden for nogle nærmere angivne kriterier.Det foreslås endvidere, at det udtrykkeligt fastsættes, at oplysninger i ledelsesinformationssystemet omelevernes trivsel skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurderinger i henhold til lov om elevers og stude-rendes undervisningsmiljø.2.7. Skolebibliotek som pædagogisk læringscenterGældende reglerEfter de gældende regler, skal der ved hver skole oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecen-ter. Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Skolebiblioteketstiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder bøger til elevernes fritidslæsning,og yder vejledning i brugen heraf.Den foreslåede ordningDet foreslås, at betegnelsen for skolebibliotekernes funktion ændres fra pædagogisk servicecenter til pæda-gogisk læringscenter.Ændringen af betegnelsen afspejler et bredt ønske blandt interessenterne om at gøre skolebiblioteket meretidssvarende. Funktionen som pædagogisk læringscenter betyder overordnet, at skolebiblioteket skal under-støtte lærernes, pædagogernes og elevernes arbejde med at leve op til Fælles Mål. Som et pædagogisk læ-ringscenter skal skolebiblioteket fremover varetage en række funktioner, som er nye i forhold til de hidtidigefunktioner, herunder bl.a. medvirke til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning inden forudvalgte områder.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerDe økonomiske konsekvenser af lovforslaget indgår i de økonomiske bemærkninger til det tidligere i inde-værende folketingsår fremsatte lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013 om ændring af folkeskoleloven, ung-domsskoleloven, musikloven og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag,ny tid til understøttende undervisning, inddragelse af pædagoger i undervisningen, lempelse af holddannel-sesreglerne mv.). Der henvises til afsnittet ”Få klare mål og regelforenkling”.Det tilføjes, at forslagene i nærværende lovforslag om forenkling af Fælles Mål, elevplaner og kvalitets-rapporter indgår i de i ovennævnte lovforslag nævnte afbureaukratiseringsinitiativer, der i alt kan frigøre godt100 mio. kr. i kommunerne, og i de nævnte statsligt finansierede initiativer til øget fokus på styring efter få,klare mål og udvikling af målbare nationale måltal og af værktøjer til bedre ledelsesinformation m.m., hvortilder afsættes 16 mio. kr. i 2013 faldende til et varigt niveau på knap 6 mio. kr. årligt.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Ligestillingsmæssige konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser for borgerne.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har forud for fremsættelsen være i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet,Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskole-forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, DanskeHandicaporganisationer, Dansk Musikskolesammenslutning, Danske Musik- og Kulturskoleledere, DanskMusikpædagogisk Forening, Danske Regioner, Danske Professionshøjskoler, Dansk Psykolog Forening,Danske Skoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd,Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DGI, Dokumentations- og Rådgivningscentret omRacediskrimination, Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af Danske Døgninstitutioner,Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler,Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Kostskolers Fællesråd,Frie Skolers Lærerforening, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne, Institut for Menneskerettigheder, Kla-genævnet for specialundervisning, KL, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen afOpholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud (LOS), Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Lands-foreningen Frie Børnehaver og Fritidshjem, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigs-revisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, SocialpædagogernesLandsforbund, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning (Lederforsam-lingen for Ungdommens Uddannelsesvejledning), Ungdomsringen og Ungdomsskoleforeningen.10. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterJa, som følge af afbureaukratise-ring, jf. nærmere afsnit 3 oven-for.Ja, som følge af afbureaukratise-ring, jf. nærmere afsnit 3 oven-for.Ingen.Ingen.Ingen.Ingen.Negative konsekven-ser/merudgifterIngen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås, at navnet på faget ”natur/teknik” ændres til ”natur og teknologi”, da fagets nuværende indholder teknologi og ikke teknik. Navnet ”natur og teknologi” afspejler således i højere grad fagets nuværendeindhold.Til nr. 2Det foreslås, at betegnelsen ”uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering” ændres til ”uddannel-se og job”. ”Uddannelse og job” er et mere nutidigt begreb, der understreger sammenhængen til uddannelses-og erhvervsvejledningen, som er en central del af emnet. Undervisningen i emnet skal ikke kun orientere deunge, men skal også udfordre dem på deres uddannelses- og jobvalg.Til nr. 3 og 4Det foreslås, at valgfagene ”fotolære” og ”medier” slås sammen under navnet ”medier”. Den digitale ud-vikling har betydet, at eleverne skal lære de samme kompetencer i fotolære og medier. Fotolære har udvikletsig fra at omhandle mørkekammer til at være et fag, der tager udgangspunkt i digitale billeder. Der er såledessket en sammensmeltning af fagenes indhold, da de begge arbejder med digitale billeder, sociale medier samtlevende billeder.Til nr. 5 (§ 10, stk. 1, 1. pkt.)Efter den gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, 1. pkt., fastsætter undervisningsministeren regler om formå-let med undervisningen og om centrale kundskabs og færdighedsområder (slutmål) i fag og obligatoriskeemner, som kommunerne er forpligtede til at følge. Med den foreslåede ændring i § 10, stk. 1, 1. pkt., skalder ikke længere fastsættes slutmål for folkeskolens fag.Undervisningsministeren vil fremover efter stk. 1, 1. pkt., fastsætte regler om formålet med undervisningeni folkeskolens fag og obligatoriske emner. De gældende formål for undervisningen ændres som udgangs-punkt ikke indholdsmæssigt. Formålene tænkes dog revideret, i det omfang det er nødvendigt henset til, atFælles Mål fremover i højere grad skal have fokus på elevernes læring og progression igennem skoleforlø-bet.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.Til nr. 6 (10, stk. 1, 2. pkt.)Undervisningsministeren fastsætter efter den gældende § 10, stk. 1, 2. pkt., bindende mål på bestemte klas-setrin (trinmål).Med de foreslåede ændringer i § 10, stk. 1, 2. pkt. erstattes de gældende trinmål af kompetencemål. Kom-petencemålene fastsættes som de nuværende trinmål som mål for bestemte klassetrin i de enkelte fag og em-ner. Kompetencemålene vil angive fælles nationale mål for, hvad eleverne har tilegnet sig af kompetencer ifaget/emnet ved afslutningen af bestemte klassetrin. Kompetencemålene vil i højere grad end de nuværendetrinmål blive formuleret som mål for elevernes læring. Målene opstilles inden for de enkelte fags kompeten-ceområder.

Der skal efter den gældende bestemmelse ikke fastsættes trinmål for fag, der kan tilrettelægges over 1 eller2 år. For disse fag er der i dag alene fastsat slutmål. Det foreslås, at undtagelsen fra trinmål for disse fag op-hæves. Der vil dermed fremover skulle fastsættes kompetencemål for fag, hvor tilrettelæggelsen kan være 1-eller 2-årig. Det medfører, at der vil blive fastsat kompetencemål for fagene håndværk og design samt mad-kundskab.Det foreslås, at undervisningsministeren som noget nyt får hjemmel til at fastsætte færdigheds- og vi-densmål i de enkelte fag og emner. Færdigheds- og vidensmål fastsættes for faser svarende til antallet afklassetrin, som et kompetencemål dækker over. Faserne er ikke knyttet til bestemte klassetrin. Som fx opstil-les der færdigheds- og vidensmål for tre faser under kompetencemålet for matematik i 1.-3. klasse.Der vil samtidig blive opstillet opmærksomhedspunkter i udvalgte kerneområder i dansk og matematik.Opmærksomhedspunkterne vil beskrive det forventede beherskelsesniveau af den grundlæggende viden ogfærdigheder, som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende klasse-trin.Ved udmøntning af bemyndigelserne vil undervisningsministeren tage udgangspunkt i følgende:Kompetencemål: Kompetencemålene vil ligesom de tidligere trinmål være knyttet til de klassetrin, der erudvalgt ud fra en pædagogisk begrundelse ud fra det enkelte fags opbygning og faglige progression, almin-deligvis dækkende 2 - 3-årige forløb. Kompetencemålene vil blive udarbejdet som mål for elevernes læring.Færdigheds- og vidensmål: Færdigheds- og vidensmål vil blive udarbejdet som underliggende mål til kom-petencemålene. De vil angive fælles nationale mål for, den progression i elevernes færdigheder og viden, derleder frem mod kompetencemålene med henblik på at styrke lærerens muligheder for at tilrettelægge en un-dervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling. Færdigheds- og vidensmål vil blive fastsat forfaser svarende til det antal klassetrin, som et kompetencemål dækker.Opmærksomhedspunkter: Opmærksomhedspunkterne vil beskrive det forventede beherskelsesniveau afden grundlæggende viden og færdigheder (udvalgte mål), som er en forudsætning for, at eleven kan få til-strækkeligt udbytte af den efterfølgende undervisning. Opmærksomhedspunkterne skal medvirke til, at defagligt svage elever identificeres tidligt med henblik på, at der kan igangsættes den nødvendige indsats for ateleverne kan få et tilstrækkeligt læringsudbytte af undervisningen. Opmærksomhedspunkterne skal danne etnaturligt grundlag for den løbende dialog mellem lærere og skoleleder om, hvordan skolens samlede bered-skab kan støtte op om elevernes læring fremadrettet med henblik på, at eleven opnår grundlæggende videnog færdigheder. Opmærksomhedspunkter skal ses i relation til kommunalbestyrelsens ansvar for at elevernepå den enkelte folkeskole får et fyldestgørende undervisningstilbud, som lever op til Fælles Mål.Samlet set skal de forenklede Fælles Mål bidrage til målsætningen om, at folkeskolen skal udfordre alleelever, så de bliver så dygtige, de kan. Forenklingen og præciseringen af Fælles Mål med kompetencemål ogfærdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter har til hensigt at forbedre mulighederne for at følgeudviklingen i elevernes læringsudbytte. Forenklede Fælles Mål skal således understøtte arbejdet med under-visningsdifferentiering, så både de fagligt svage elever og dygtigste elever udfordres. I det vejledende mate-riale fra undervisningsministeriet vil indgå eksempler på udfordringsmål og kompetenceopgaver for de dyg-tigste elever.Kompetencemål og færdigheds- og vidensmål forventes at give skolens leder og skolens undervisende per-sonale et bedre redskab til deres årsplanlægning og dermed sikre en bedre sammenhæng mellem de mål, somundervisningen skal lede frem imod, og den konkrete undervisning på de enkelte klassetrin. Målene skalsåledes indgå i et samspil med den differentiering af undervisningen, der skal finde sted, jf. § 13, stk. 2, og§ 18, stk. 4, således at der i den daglige undervisning arbejdes med individuelle mål på vejen frem mod defælles mål.De forenklede Fælles Mål vil endelig give eleverne og forældrene et bedre overblik over, hvilken viden oghvilke færdigheder eleverne skal opnå på de enkelte klassetrin. Det giver forældrene en bedre mulighed for atfølge med i børnenes skolegang og et bedre grundlag for den løbende dialog mellem skole og hjem om bør-nenes læring.Den ny bekendtgørelse om Fælles Mål vil blive udstedt efter høring af forligskredsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.Til nr. 7 (§ 10, stk. 2)Det foreslås, at§ 10, stk. 2,nyaffattes som følge af de ændringer, der foreslås til § 10, stk. 1, jf. lovforsla-gets § 1, nr. 1 og 2.§ 10, stk. 2, indeholder de næremere definitioner på de mål, som er nævnt i § 10, stk. 1.Istk. 2, 1. pkt.fastsættes det, at mål, jf. stk. 1, angiver fælles mål for elevernes kundskaber og færdigheder.Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, jf. folkeskolensformål. Det præciseres derfor, at de fælles mål fortsat generelt angiver fælles mål for elevernes kundskaberog færdigheder.Istk. 2, 2. pkt.,fastsættes det, at kompetencemål angiver fælles mål for, hvilke kompetencer eleverne skalhave tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin.Istk. 2, 3. pkt.fastsættes det, at færdigheds- og vidensmål angiver fælles mål for, hvilke færdigheder samthvilken viden eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 5 og 6.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.Til nr. 8 (§ 10, stk. 3, 1. og 2. pkt.)Kommunerne udarbejder efter den gældende § 10, stk. 3, læseplaner til brug for planlægningen af under-visningen. Læseplanerne anvendes som et redskab i lærersamarbejdet om fag og tværfaglige forløb frem modtrinmål og frem mod slutmål for de enkelte fag med henblik på at understøtte den enkelte elevs udvikling ogbehov.Fælles Mål vil fremover i højere grad fokusere på elevernes læring end på undervisningens indhold. Denhidtil gældende bestemmelse i § 10, stk. 3, 1. pkt., om at undervisningens indhold skal fremgå af skolerneslæseplaner udgår derfor. Det foreslås, at det i stedet præciseres, i§ 10, stk. 3, 1. pkt.,at skolernes læseplanerskal beskrive den progression i elevernes viden og færdigheder, der leder frem mod kompetencemålene.Istk. 3, 2. pkt.,fastsættes det, at læseplanerne herunder skal beskrive forløb, der understøtter arbejdet medfærdigheds- og vidensmålene.Istk. 3, 3. pkt.fastsættes det, at læseplanerne som hidtil skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Under-visningsministeriet udsender fortsat vejledende læseplaner.Den gældende bestemmelse i stk. 3, 3. pkt., der bliver 4. pkt., om at undervisningsministeren udsender vej-ledende læseplaner, bevares uændret. Der vil således blive udsendt vejledende læseplaner, der lever op til deforeslåede ændringer.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.Til nr. 9 (§ 10, stk. 5)Det foreslås, at det fastsættes i loven, at undervisningsministeren kan udsende vejledende kompetenceop-gaver og udfordringsmål.Som supplement til de bindende forenklede Fælles Mål udarbejdes vejledende materiale, der skal konkreti-seres og give eksempler på bl.a. kompetenceopgaver og udfordringsmål for de dygtigste elever. Materialetskal understøtte lærernes arbejde med differentiering af undervisningen og bidrage til, at alle elever udfor-dres på baggrund af deres forudsætninger.Kompetenceopgaver er opgaver, som vil kunne hjælpe lærerne i en afklaring af elevernes niveau. Ud-fordringsmål er mål, som vil kunne hjælpe lærerne til at sætte nogle mål for de dygtigste elever, så de ikkebliver umotiverede og skoletrætte, fordi de ikke får tilstrækkelige udfordringer.

Til nr. 10 (ny § 11, stk. 2)Forslaget til et nyt§ 11, stk. 2,fastsætter børnehaveklassens kompetenceområder.Undervisningen i børnehaveklassen er ikke fagopdelt. Undervisningen gives overvejende i form af leg ogandre udviklende aktiviteter. De nærmere regler om indholdet af undervisningen i børnehaveklassen er fast-sat i bekendtgørelse nr. 499 af 13. juni 2003 om undervisning i børnehaveklassen. Det fremgår bl.a. af be-kendtgørelsens § 2, stk. 5, at undervisningen mindst skal omfatte følgende seks specifikke temaer:1) Sprog og udtryksformer2) Natur og naturfaglige fænomener3) Det praktiske/musiske4) Bevægelse og motorik5) Sociale færdigheder6) Samvær og samarbejdeFor hvert af disse seks indholdstemaer er i bekendtgørelsen fastsat en indholdsbeskrivelse med tilhørendemål for, hvad undervisningen for hvert af temaernes vedkommende skal lede frem mod, at eleverne tilegnersig af viden og færdigheder. De seks indholdstemaer er at betragte som indholdsmæssige omdrejningspunk-ter, der samlet set skal tilgodeses i undervisningen. Temaerne er således ikke tillagt strukturerende funktion,der kan sidestilles med den senere fagopdelte undervisning.Det foreslås, at de seks temaer for børnehaveklassens undervisning fastsættes i lovens§ 11, stk. 2.De sekstemaer benævnes fremover kompetenceområder og får følgende nye betegnelser:1) Sprog2) Matematisk opmærksomhed3) Naturfaglige fænomener4) Kreative og musiske udtryksformer5) Krop og bevægelse6) Engagement og fællesskabDe foreslåede betegnelser for kompetenceområderne i§ 11, stk. 2, nr. 1 og 2,har baggrund i, at ønsket omøget fokus på dansk og matematik, jf. aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, også afspejles i børnehave-klassen. Det er derfor hensigten, at fokus på leg med læsning og skrivning styrkes i kompetenceområdet”Sprog”, og ”Matematisk opmærksomhed” foreslås som et særskilt kompetenceområde.I§ 11, stk. 2, nr. 3,foreslås det, at ”Naturfaglige fænomener”, dvs. fx viden om årstider og vejr, planter ogdyr samt naturnysgerrighed, fastholdes som kompetenceområde.I§ 11, stk. 2, nr. 4,foreslås det, at det tidligere tema ”Det praktiske/musiske” fremover kaldes ”kreative ogmusiske udtryksformer”, så det bedre kan forstås uden for uddannelseskredse.I§ 11, stk. 2, nr. 5,forslås et kompetenceområde for kroppen med betegnelsen ”Krop og bevægelse”. Deter hensigten, at der skal være et mere helhedsorienteret fokus på krop, kost og fysiske aktivitet.I§ 11, stk. 2, nr. 6,foreslås kompetenceområdet ”Engagement og fællesskab”. Dette kompetenceområde eren sammenlægning af de to tidligere temaer ”Sociale færdigheder” og ”Samvær og samarbejde”. ”Engage-ment og fællesskab” skal fremadrettet have fokus på at give det enkelte barn en god begyndelse på skolegan-gen og sikre et godt klassefællesskab, hvor der er fokus på klassens regler og normer.Den nærmere beskrivelse af de seks kompetenceområder vil som hidtil ske i en bekendtgørelse. Børneha-veklassens pædagogiske profil berøres ikke af, at de obligatoriske temaer skrives ind i loven, som kompeten-ceområder.Til nr. 11 (§ 11, stk. 2, som bliver stk. 3)Efter den gældende bestemmelse i § 11, stk. 2, fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om ind-holdet i børnehaveklassen, herunder om målene for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i star-ten af børnehaveklassen. Det er ikke nærmere præciseret i lovteksten, hvad det er for nogle mål, der fastsæt-tes for børnehaveklassen. Af lovbemærkningerne til L 82 fremsat den 27. februar 2008, jf. Folketingstidende

Tillæg A, side 3170 ff., som vedtaget ved lov nr. 369 af 26. maj 2008 fremgår det, at der skal fastsættes enny beskrivelse af indholdet i børnehaveklassen med tilhørende trinmål. I bekendtgørelse nr. 260 af 31. marts2009 er der fastsat regler om børnehaveklassens overordnede mål, børnehaveklassens indhold og trinmålsamt om obligatorisk sprogvurdering.Som konsekvens af, at der skal ske en forenkling og præcisering af Fælles Mål, hvorved der indføres kom-petencemål, viden- og færdighedsmål samt opmærksomhedspunkter, foreslås det, at det præciseres i§ 11,stk. 2, der bliver stk. 3,at undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet i børnehaveklassen,herunder om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål samt opmærksomhedspunkter. Målene forbørnehaveklassen vil tilsvarende blive forenklet efter de principper, som er beskrevet ovenfor i bemærknin-gerne til nr. 5-7 (§ 10, stk. 1 og 2). Der vil således blive fastsat mål, som i højere grad fokusere på eleverneslæring og progression end på undervisningens indhold.Den nye bekendtgørelse om undervisningen i børnehaveklassen vil blive udstedt efter hørings af forligs-kredsen.Til nr. 12 (§ 13, stk. 2, 1. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 6, hvorefter der fremover skal fast-sætte kompetencemål og færdigheds- og vidensmål samt opmærksomhedspunkter.Det følger af § 13, stk. 2, at der skal foretages en løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisnin-gen. Kravet om løbende evaluering fastholdes.Viser det sig, at undervisningen ikke på alle punkter har ledt en eller flere elever frem til de kundskaber ogfærdigheder og den viden, der fremgår af kompetencemål og færdigheds- og vidensmål samt opmærksom-hedspunkter, skal skolens leder sikre, at det undervisende personale som led i undervisningsdifferentieringenvurderer, hvordan undervisningen skal tilrettelægges i det videre undervisningsforløb, samt at undervisnin-gen tilpasses herefter. På dette punkt er der heller ingen ændringer i forhold til gældende ret, jf. også lovens§ 18, stk. 2 og 4.Til nr. 13Som led i forenklingen af arbejdet med elevplaner på den enkelte skole foreslås § 13 b om elevplaner nyaf-fattet.Med forslaget integreres den gældende elevplan og elev- og uddannelsesplan, således at eleverne får ensamlet elevplan fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin. Dermed skal lærere, forældre, elever og vejle-dere i Ungdommens Uddannelsesvejledning fremover alene forholde sig til et enkelt dokument, der følgereleven fra børnehaveklassen og frem til overgangen til en ungdomsuddannelse.Elevplanen skal understøtte fokus på elevernes kundskaber og færdigheder gennem hele skoleforløbet medhenblik på at formulere mål for elevernes faglige udvikling og videre uddannelse. Elevens faglige, personligeog sociale udvikling skaber de nødvendige forudsætninger for, at eleven kan vælge rette ungdomsuddannel-se, ligesom en samlet elevplan vil øge det professionelle samarbejde mellem skole, forældre og vejleder medhenblik på at understøtte elevens faglige udvikling og uddannelsesvalg.Efter forslaget vil elevplanens opfølgningsdel allerede fra 7. klasse i højere grad kunne danne grundlag forat tilrettelægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernesuddannelsesvalg og gøre dem parate til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.Det foreslås i§ 13 b, stk. 1, 1. pkt.,at der som led i den løbende evaluering skal udarbejdes en elevplan foralle elever fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin.I§ 13 b, stk. 1, 2. pkt.,foreslås det, at elevplanen på 1.-8. klassetrin skal indeholde individuelle mål og sta-tus for elevens læring samt en beskrivelse af, hvordan der skal følges op på disse.De individuelle mål for den enkelte elevs læring tager udgangspunkt i de kompetencemål, der er fastsat forhvert fag i Fælles Mål, herunder færdigheds- og vidensmål, jf. forslaget til folkeskolelovens § 10 i lovforsla-

gets § 1, nr. 1-3, og styrker således sammenhængen mellem kompetencemål og færdigheds- og vidensmål ide forenklede Fælles Mål og den del af den løbende evaluering, der skal finde sted med udgangspunkt i elev-planen.Med koblingen af kompetencemål, færdighedsmål og vidensmål til elevplanen forenkles lærernes arbejdemed at udforme individuelle læringsmål for den enkelte elev og vurdere elevens status i forhold hertil.Tydelige og skriftlige mål støtter elevens opmærksomhed på, hvad eleven skal arbejde hen imod, og styr-ker desuden forældrenes mulighed for at indgå aktivt i dialog mellem skole og hjem om barnets læring. Ilyset af dette foreslås det, at det skal fremgå af elevplanen, hvordan lærere, elev og eventuelt forældre skalfølge op på målene, herunder hvornår de opfølgende initiativer forventes at skulle finde sted.I§ 13 b, stk. 2, 1. pkt.,fastsættes det, at elevplanen for elever i børnehaveklassen skal omfatte kompeten-cemålet for børnehaveklassen. En kobling til de forenklede Fælles Mål allerede fra børnehaveklassen dannergrundlaget for en løbende evaluering med afsæt i konkrete mål.I den foreslåede§ 13 b, stk. 2, 2. pkt.,fastsættes det i hvilke fag og på hvilke klassetrin en elevplan skal in-deholde oplysninger om elevens individuelle mål, status og opfølgning.For elever på 1.-8. klassetrin foreslås det, at oplysninger om individuelle mål og status samt opfølgningskal indgå i elevplanen på følgende klassetrin:1) Dansk på 1.-8. klassetrin.2) Matematik på 1.-8. klassetrin.3) Engelsk på 3.-8. klassetrin.4) Historie på 4., 6. og 8. klassetrin.5) Kristendomskundskab på 3., 6. og 8. klassetrin.6) Natur og teknologi på 4. og 6. klassetrin.7) Samfundsfag på 8. klassetrin.8) Geografi på 8. klassetrin.9) Biologi på 8. klassetrin.10) Fysik/kemi på 8. klassetrin.11) Idræt på 2., 5, og 8. klassetrin.12) Musik på 2. og 6. klassetrin.13) Billedkunst på 5. klassetrin14) Håndværk og design samt madkundskab på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.15) 2. fremmedsprog (tysk/fransk) på 6. og 8. klassetrin.16) Valgfag, jf. § 9, stk. 1, på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.De obligatoriske fag i udskolingen vil med forslaget alene indgå i elevplanen i 8. klasse. Derved prioriteresfokus på læringsmålene i de pågældende fag i året forud for afslutningen af fagene. Fokus på læringsmålene ide pågældende fag fremrykkes således fra det afsluttende år i folkeskolen til 8. klasse. Dette har sammen-hæng med, at 9. klasse er det skoleår, hvor der i forvejen arbejdes fokuseret frem mod folkeskolens 9. klas-seprøver. Med lov nr. xx af december 2013 [lovforslag nr. L 51] ændredes betegnelsen folkeskolens af-gangsprøver til 9. klasseprøver.Med dette omfattende antal fag i elevplanen i 8. klasse sikres et stærkt fokus på læringsmålene for fageneog en konkret tilbagemelding til eleverne forud for, at eleverne i 9. klasse skal forberede sig til folkeskolensafsluttende prøver. Elevplanen vil dermed også kunne give et stærkere grundlag for at øge fokus på uddan-nelsesparathed allerede i 8. klasse.

For elever i 9. klasse stilles der med forslaget således alene krav om, at elevplanen skal indeholde elemen-ter relateret til afklaring af uddannelsesvalg, jf. forslaget til § 13 b, stk. 3. Efter denne bestemmelse skalelevplanen for elever på 8. og 9. klassetrin til brug for afklaring af videre uddannelse indeholde oplysningerom, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klassetrin samt om den beslut-tede opfølgning på disse. Hvis det ud fra en helhedsvurdering af eleven anses for væsentligt, kan en lærermed henblik på at formulere mål for elevernes faglige udvikling og videre uddannelse vælge, at elevplanen i9. klasse omfatter individuelle mål og status for elevens læring samt en beskrivelse af, hvordan der skal føl-ges op i et eller flere fag.Efter lovens § 13, stk. 2, skal der på hvert klassetrin foretages en løbende evaluering af elevernes udbytteaf undervisningen som en integreret del af undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledningaf den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Undervisningen skal lede eleverne frem til dekundskaber og færdigheder, der fremgår af de forenklede Fælles Mål. Det følger af lovens § 18, stk. 4, at detundervisende personale og eleven på hvert klassetrin og i hvert fag løbende skal samarbejde om fastlæggelseaf de mål, der søges opfyldt.På 9. klassetrin og på de andre klassetrin, hvor der ikke er krav om at inddrage de fag i elevplanen, somangivet i lovens § 13, b, stk. 2, kan lærerne vælge at bruge elevplanen som værktøj til den løbende evalueringog samarbejde om fastlæggelse af mål, men der stilles ikke et krav herom.Den enkelte skoleleder eller lærer har – inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrel-sens principper – mulighed for at bestemme, at elevplanen i det enkelte år tillige skal indeholde oplysninger iforhold til andre fag, der ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elev, anses for væsentlige at medtage ielevplanen. Det kan fx være i tilfælde, hvor en skoleleder eller lærer finder, at der er behov for en særligindsats inden for et bestemt fag, der ikke ligger inden for rækken af obligatoriske fag, der skal indgå i elev-planen i det pågældende år.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i elevplanen for alle elever i kommunen – ud over de i bestem-melsen nævnte fag, der obligatorisk skal indgå i en elevplan – skal indgå oplysninger om et eller flere afkommunalbestyrelsen udvalgte fag, f.eks. som led i et lokalt indsatsområde eller i forbindelse med et fagligtfokus. Hvis en kommune f.eks. igangsætter et naturvidenskabeligt projekt på alle skoler, giver bestemmelsenmulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at f.eks. fagene biologi og geografi skal indgå i alle sko-lers elevplaner i de år, hvor projektet løber.I § 13 b, stk. 3, fastsættes det, at elevplanen for elever på 8. og 9. klassetrin til brug for afklaring af videreuddannelse skal indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen ellerefter 10. klassetrin samt om den besluttede opfølgning på disse. Det vil ikke være noget til hinder for, at enlærer vælger at udarbejde elevplan for en elev i et eller flere fag i 9. klasse, hvis det ud fra en helhedsvurde-ring af eleven anses for væsentligt. Bestemmelsen viderefører med redaktionelle og sproglige ændringer ilyset af den foreslåede bestemmelse i § 13 b, stk. 1, de gældende bestemmelser i folkeskolelovens § 13 b,stk. 2.De dele af den gældende elev- og uddannelsesplan, som skal bruges i vejledningen af eleven om uddannel-se og erhvervsvalg skal fortsat indgå – nu i elevplanen. Det gælder bl.a. oplysninger om, hvilke mål elevenhar for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klasse. Oplysningerne skal danne grundlag for udar-bejdelse af en uddannelsesplan.Den del af elevplanen, der vedrører vejledning og afklaring af uddannelsesønsker, og som bl.a. skal dannegrundlaget for en uddannelsesplan i overensstemmelse med § 2 c i vejledningsloven, jf. lovbekendtgørelsenr. 671 af 21. juni 2010 om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelsem.v., skal som hidtil fortsat kunne udskilles fra den resterende del af elevplanen og videregives til den udby-der af 10. klasse eller den ungdomsuddannelsesinstitution, som eleven søger optagelse på i forlængelse af 9.eller 10. klasse.Det foreslås fastsat i§ 13 b, stk. 4,at elevplanen skal udleveres til forældrene mindst en gang hvert skoleår.Det fremgår af den gældende bekendtgørelse nr. 750 af 13. juli 2009 om elevplaner, at eleveplanen regel-mæssigt skal udleveres til elevens forældre. I skrivelse nr. 10094 af 23. juni 2006 om udstedelse af bekendt-gørelse om elevplaner i folkeskolen er det uddybet, at reglerne skal forstås således, at elevplanen skal udle-

veres til forældrene mindst én gang om året, og at det må afgøres lokalt hvornår. Det foreslås, at den gælden-de praksis med at elevplanen skal udleveres til forældrene mindst en gang hvert skoleår, fastsættes i lovtek-sten. Den enkelte skoleleder eller lærer kan – inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammerog skolebestyrelsens principper - bestemme, at elevplanen stilles løbende digitalt til rådighed eller udleveresflere gange årligt.Det foreslås fastsat i§ 13 b, stk. 5, 1. pkt.,at elevplaner skal være digitale. Det vil være op til den enkeltekommune at vælge det it-redskab, der skal understøtte den digitale elevplan. Den valgte løsning skal dogligge inden for de rammer, som fastsættes i en ny bekendtgørelse, jf. nærmere herom nedenfor. Forældre,som ønsker et udskrift af den digitale elevplan, har som hidtil krav på det.Bestemmelsen i§ 13 b, stk. 5, 2. pkt.,er en videreførelse af folkeskolelovens § 13 b, stk. 3, idet bemyndi-gelsen dog er udvidet, således at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan elevplaner set ilyset af de foreslåede ændringer skal udformes og understøttes digitalt. Det vil i bekendtgørelsen blive fast-sat, hvordan de enkelte fag kobles til de forenklede Fælles Mål.Bekendtgørelsen vil indeholde regler om, hvordan elevplanen understøttes digitalt med henblik på at for-enkle arbejdet med elevplanen. Undervisningsministeren vil fastsætte nærmere rammer for de digitale løs-ninger i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner med henblik på at sikre, at de lokale løsninger rummermulighed for at importere de forenklede Fælles Mål direkte ind i elevplanen. Undervisningsministeren vilfastsætte retningslinjer og standarder for lagring og udveksling af elevplaner mellem skole og hjem, samt forforældrenes adgang til de digitale elevplaner. Den elektroniske elevplan vil dermed understøtte sammenhæn-gen mellem Fælles Mål og målene for den enkelte elev.Formålet med bestemmelserne er at sikre en større mulighed for skolerne til at dokumentere elevernes læ-ring og overdrage denne viden til de personer, der skal arbejde med elevplanen, f.eks. den enkelte skoleleder,lærere, vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), eleven og forældrene.Det er hensigten, at elevplanen skal være et enkelt og dynamisk redskab, der giver mulighed for at følge enelevs udvikling fra børnehaveklassen og frem til 9. klassetrin, således at lærere, elev og forældre kan se ud-viklingen i mål, status og opfølgning gennem hele skoleforløbet.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.Til nr. 14 (§ 19, stk. 2, 1. pkt.)Det foreslås, at betegnelsen for skolebibliotekernes funktion ændres fra pædagogisk servicecenter til pæda-gogisk læringscenter. Funktionen som pædagogisk læringscenter betyder overordnet, at skolebiblioteket skalunderstøtte lærernes, pædagogernes og elevernes arbejde med at leve op til Fælles Mål. Som et pædagogisklæringscenter skal skolebiblioteket fremover varetage en række funktioner, som er nye i forhold til de hidti-dige funktioner, herunder bl.a. medvirke til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning indenfor udvalgte områder.De nærmere regler om skolebibliotekernes formål, funktion, styrelse og samarbejde med folkebibliotekernem.v. er fastsat i bekendtgørelse nr. 174 af 13. marts 1995. Som opfølgning på den forslåede ændring af § 19,stk. 2, 1. pkt., vil bekendtgørelsen blive revideret. I bekendtgørelsen vil der bl.a. blive fastsat regler om, hvil-ke funktioner der skal varetages af skolebiblioteket, samt hvilke opgaver, der kan varetages af skolebibliote-ket eller alternativt kan løses andre steder på skolen.Til nr. 15 (§ 19 c, stk. 4 og § 26, stk. 1)Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at titlen på lov om vejledning om uddannelse og er-hverv blev ændret til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelsem.v. ved lov nr. 641 af 14. juni 2010.Til nr. 16 (§ 19 h, stk. 1, 2. pkt.)Det foreslås, at§ 19 h, stk. 1, 2. pkt.,ophæves.

I § 19 h, stk. 1, 1. pkt. er det fastsat, at § 10 om fælles mål gælder tilsvarende for fagene i § 19 c, stk. 2, og§ 19 d, stk. 2 og 4 i 10. klasse.I § 19 h, stk. 1, 2. pkt., er det fastsat, at der for 10. klasse dog ikke fastsættes trinmål, og at læseplanernefor 10. klasse ikke skal indeholde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål.Forslaget om at ophæve § 19 h, stk. 1, 2. pkt., medfører, at § 10 om fælles mål gælder fuldt ud for de i 1. pkt.nævnte fag i 10. klasse.I 10. klasse er der i dag alene fastsat slutmål og udsendt vejledende læseplaner for fagene. Slutmålene har iindhold svaret til trinmål. Ved lov nr. 50 af 28. januar 2009 blev de dagældende trinmål omdannet til slutmål.Som følge af den ændrede målstruktur for Fælles Mål, jf. bemærkningerne til § 1 nr. 5-7, konsekvensrettesmålene for 10. klasse, så målene får samme betegnelser og rammer for indhold, som tilfældet er for folkesko-lens øvrige klassetrin.Fremover vil der for fagene i 10. klasse blive fastsat kompetencemål samt færdigheds- og vidensmål ogopmærksomhedspunkter. Endvidere skal skolens læseplaner beskrive den progression i elevernes viden ogfærdigheder, der leder frem mod kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive forløb, der under-støtter arbejdet med færdigheds- og vidensmål.Målene for 10. klasse foreslås først ændret med virkning fra skolestart 2015, jf. lovforslagets § 5, stk. 2, ogbemærkningerne hertil.Til nr. 17Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer til § 40 a, jf. lovforslaget § 1,nr. 18.Til nr. 18 (§ 40 a, stk. 1 og 2)Det foreslås, at den gældende § 40 a, stk. 1, ophæves, og at der i stedet indsættes nyaffattede § 40 a, stk. 1og 2.Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen årligt udar-bejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau,de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbesty-relsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.Evalueringerne af de afsluttede forsøg som led i udfordringsretten viser, at en toårig kadence for de flestekommuner har passet bedre med kommunernes øvrige styringsmodeller på folkeskoleområdet. Det foreslåsderfor i§ 40 a, stk. 1, 1. pkt.,at der fremover kun er pligt til at udarbejde kvalitetsrapporter hvert andet år istedet for årligt.I§ 40 a, stk. 1, 2. pkt.,foreslås det, at kvalitetsrapporten skal beskrive nationale og lokalt fastsatte mål forskolevæsenet, skolevæsenets og skolernes niveau i forhold til disse mål, kommunalbestyrelsens vurdering afniveauet og opfølgning herpå, samt kommunalbestyrelsens opfølgning på den aktuelle kvalitetsrapport ogeventuelt tidligere relevante kvalitetsrapporter, fx i tilfælde, hvor den forrige vedtagne kvalitetsrapport haridentificeret væsentlige problemstillinger og lagt spor for det videre forløb herfor. Dermed tydeliggøres det,at kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for kommunalbestyrelsen, der viser, hvorledeskommunen, herunder dens skoler, lever op til de udmeldte politiske mål.Kvalitetsrapporten skal beskrive de nationale mål og dertilhørende fire resultatmål, som forligskredsen haraftalt, skal danne grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Disse mål og resul-tatmål er følgende:1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan- Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test- Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.- Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset socialbaggrund skal reduceres år for år.3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden ogpraksis.- Elevernes trivsel skal øges.De nationale mål med underliggende resultatmål vil således blive retningsgivende for en kommunalbesty-relses arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. De nationale mål og resultatmål kan suppleres af lokaltfastsatte mål og resultatmål på kommune- og skoleniveau. Ministerens mulighed for at fastsatte særlige fo-kuspunkter for kvalitetsrapporterne, som fremgår af § 10 i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 omanvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kva-litetsudvikling af folkeskolen vil desuden blive bevaret.Det foreslås herudover istk. 1, 2. pkt.,at opfølgning på vurderingerne af skolevæsenets niveau i forhold tilde politisk udmeldte mål, nationale som lokalt fastsatte, skal fremgå af kvalitetsrapporten. Formålet med atopfølgningen på den indeværende kvalitetsrapport kommer til at fremgå af rapporten er at sikre, at kvalitets-rapporternes primære fokus er kvalitetsudvikling og de fremadrettede initiativer. Dette skal understøtte ensystematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialogog kvalitetsudvikling.I kvalitetsrapport 2.0 skal kommunalbestyrelsen vurdere og konkludere på resultatopfyldelsen og udvik-lingen i kommunen for ovennævnte mål. Vurderinger og konklusioner skal som udgangspunkt vedrøre hveraf kommunens folkeskoler og det samlede skolevæsen i kommunen. Det foreslås dog, at det i§ 40 a, stk. 1,3. pkt.,fastsættes, at kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhævevisse skoler i kvalitetsrapporten. Bestemmelsen tager navnlig sigte på kommuner med mange skoler. Dissekommuner vil således kunne vælge at fremhæve områder med behov for forbedringer og derudover nævneskoler med særlige styrker. Disse kommuner vil også kunne vælge at gruppere skolerne, hvorefter vurderin-ger og konklusioner vedrører skolegrupperne. Kommuner med mange skoler kan således undgå, at kvalitets-rapporten bliver uoverskueligt stor.Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af konklusionerne i forhold til mål og resultatmål udarbejde ensammenfattende konklusion. Kvalitetsrapporterne skal udformes, så kommunerne kan anvende dem somledelsesinformation og som grundlag for f.eks. at udforme resultatkontrakter med skoleledere.Kravene til indholdet i kvalitetsrapporter er i dag fastsat i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 omanvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kva-litetsudvikling af folkeskolen med senere ændring (bekendtgørelse nr. 876 af 2. september 2008). Bekendt-gørelsen indeholder regler om kvalitetsrapporternes formål, indhold og udformning, samt om tidsfrister forhvornår kommunalbestyrelsen skal tage stilling til kvalitetsrapporten og vedtage de nødvendige handlings-planer. Bekendtgørelsen suppleres af bekendtgørelse nr. 846 af 30. juni 2010 om fokus på fravær i denkommunale kvalitetsrapport om folkeskolen for så vidt angår regler for skoleårene 2010/11 og 2011/12 ombestemte oplysninger med henblik på belysning af særlige fokuspunkter.Undervisningsministerens hjemmel i § 40 a, stk. 5, til at fastsætte nærmere regler om kvalitetsrapporternesindhold bevares. Ministeren vil således fortsat kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger og indikatorerkvalitetsrapporterne skal indeholde. For at sikre sammenlignelighed på tværs af skoler og kommuner vil derske en nærmere præcisering af, hvilke data der skal indgå i kvalitetsrapporten.Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at det er reformens mål at forbedre det faglige ni-veau i folkeskolen og give alle elever færdigheder og kompetencer, der sætter dem i stand til at gennemføreen ungdomsuddannelse. Som følge heraf vil det blive fastsat i en ny kvalitetsrapportbekendtgørelse, at kvali-tetsrapporterne også skal indeholde obligatoriske oplysninger, der fx kan belyse overgangene til ungdomsud-dannelse og fuldførelse.Undervisningsministeren vil ligeledes fortsat have mulighed for at fastsætte regler om, at kvalitetsrapporterskal indeholde bestemte oplysninger med henblik på belysning af særlige fokuspunkter, og om tidsfrister for

vedtagelse af kvalitetsrapporter. Sådanne særlige fokuspunkter kan fx være inklusion, fuld kompetencedæk-ning (tidligere linjefagsdækning) og uddannelsesparathed. I så fald vil ministeren kunne fastsætte, at yderli-gere oplysninger herom skal indgå i kvalitetsrapporten.Det er muligt for de enkelte skoleforvaltninger at tilføje yderligere oplysninger til kvalitetsrapporten efterlokale ønsker og behov, herunder til belysning af eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder.Sådanne oplysninger kan enten være supplerende oplysninger stillet til rådighed af ministeriet via f.eks. detkommende ledelsesinformationssystem eller oplysninger, som den enkelte kommune selv fremskaffer, her-under evt. resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes i det kommunale skolevæsen, f.eks. til be-lysning af elevernes kundskaber og færdigheder inden for områder (kompetencemål).Som en konsekvens af, at opfølgende initiativer bliver en del af kvalitetsrapporten, vil der i en ny kvalitets-rapportbekendtgørelse fremover alene blive fastsat én frist for, hvornår kommunalbestyrelserne skal havedrøftet og taget stilling til kvalitetsrapporten inklusiv de opfølgende initiativer. Tidsfristen skal fastsættes, såkvalitetsrapporter og øvrige styringsredskaber i kommunerne kan spille sammen. Dette vil ikke være til hin-der for, at kommunalbestyrelsen drøfter dele af kvalitetsrapporten på forskellige møder, f.eks. at kommunal-bestyrelsen først drøfter det faglige niveau i kommunen og vurderingen heraf, hvorefter kommunalbestyrel-sen på et senere møde drøfter opfølgning på kvalitetsrapporten.Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporter forventes at være 31. marts i lige kalenderår med en pligt til atanvende data, der er klar i det nye ledelsesinformationssystem medio oktober året før, jf. dog forslaget i § 5,stk. 4, om, at der som en overgangsordning skal udarbejdes kvalitetsrapporter både i skoleåret 2014/15 og2015/16. Forslaget om, at der skal udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport i skoleåret 2014/15, skyldes,at kvalitetsrapporterne skal bidrage til implementering af folkeskolereformen. Implementeringen kræver etstærkt kommunalt fokus på implementeringsarbejdet og offentlighed omkring arbejdet, hvilket sikres ved etkrav om udarbejdelse af kvalitetsrapporter i reformens første to år. Denne ekstraordinære kvalitetsrapportskal også udarbejdes i overensstemmelse med de nye krav hertil. Rapporten skal således tage udgangspunkt inationale og lokalt fastsatte mål for skolevæsenet. Skolevæsenets og skolernes niveau i forhold til disse målog kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå, herunder evt. handlingsplaner, skalindgå i rapporterne. Kommunalbestyrelsen kan desuden vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun atfremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten.Derefter udarbejdes kvalitetsrapport hvert andet år.Den første kvalitetsrapport efter den foreslåede kadence skal således udarbejdes i skoleåret 2015/16 med enfrist for kommunalbestyrelsens endelige behandling af kvalitetsrapporten inden 31. marts 2016, jf. dog denforeslåede overgangsordning i § 5, stk. 4. Denne kvalitetsrapport skal følge op på de tilgængelige resultatop-lysninger i overensstemmelse med de nye regler herfor.Kvalitetsrapporter vedtaget umiddelbart efter et kommunalvalg skal vedtages af den nye kommunalbesty-relse, dvs. i perioden 1. januar til 31. marts. Det betyder, at der skal vedtages kvalitetsrapporter henholdsvisumiddelbart efter et kommunalvalg og mellem to kommunalvalg, hvilket skal fremme, at Kvalitetsrapport2.0 primært får et fremadrettet fokus. Der stilles resultatoplysninger til rådighed for kommunerne hvert sko-leår.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til bemærkningerne i afsnit 2.4 samt bemærkningerne til § 5, stk.4.Den foreslåede§ 40 a, stk. 2,erstatter den gældende § 40 a, stk. 3. Det fremgår af den gældende § 40 a, stk.3, at hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a.kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen ud-arbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på etmøde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse omhandlingsplanen fra skolebestyrelsen.Det fremgår af den foreslåede§ 40 a, stk. 2,at hvis kvalitetsrapporten viser, at niveauet i skolevæsenet el-ler på en skole ud fra enten en helhedsvurdering eller en vurdering af enkeltindikatorer ikke er tilfredsstillen-de, skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med henblik på at

forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen. Handlingsplanen bliver således fremover en del af kvalitets-rapporten. Ved vurderingen af niveauet kan samtlige obligatoriske resultatoplysninger i kvalitetsrapportenvære relevante. Herudover kan kommunalbestyrelsen inddrage andre oplysninger, som kommunalbestyrelsenfinder relevante i vurderingen. Der kan både være tale om et utilfredsstillende niveau vurderet ud fra én indi-kator og vurderet ud fra en helhedsvurdering, der inddrager flere indikatorer.Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at foretage en vurdering af, hvad der udgør et utilfredsstil-lende fagligt niveau, bl.a. i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål. En uddybende beskrivelse af opfølg-ningen må forventes at indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af planen, detiltag, som skal iværksættes for at forbedre niveauet, hvem der er ansvarlig for tiltagene, og en tidsplan forforbedringerne, jf. også forventningerne til handlingsplaner i bemærkningerne til lovforslag nr. L 170 af 1.marts 2006, jf. Folketingstidende, Tillæg A, side 5794 ff., som vedtaget ved lov nr. 572 af 9. juni 2006. Be-stemmelsen er ikke til hinder for, at en kommune arbejder med handlingsplaner for at hæve niveauet, uden atder er tale om et utilfredsstillende niveau.Af hensyn til overskueligheden kan kommunerne fx vælge at handlingsplanen skal vedlægges kvalitetsrap-porten som et bilag.Det præciseres i øvrigt, at der både skal følges op på et utilfredsstillende niveau i skolevæsenet generelt ikommunen og et utilfredsstillende niveau på en skole.Til nr. 19 (§ 40 a, stk. 2, 1. pkt., som bliver stk. 3, 1. pkt.)Det fremgår af den gældende § 40 a, stk. 2, at kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbesty-relsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsenindhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.Det foreslås, at det i§ 40 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1.pkt.,præciseres, at opfølgningen på kvalitets-rapporter fremover er en del af rapporterne.Da de opfølgende initiativer fremover er en del af kvalitetsrapporterne, vil de således være en del af drøftel-sen af kvalitetsrapporten og kommunalbestyrelsens stillingtagen hertil. Dette gælder både handlingsplaner ogøvrige opfølgende initiativer. Øvrige opfølgende initiativer kan f.eks. være opfølgning, der skal hæve ni-veauet, uden at der er tale om et utilfredsstillende niveau.Til nr. 20 (§ 40 a, stk. 3, der bliver stk. 4)Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at den gældende § 40 a, stk. 3, med forslaget i § 1, nr.18 erstattes af et nyt stk. 2. § 40 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ophæves derfor. Stk. 4 og 5, der som følge af denforeslåede ændring i § 1, nr. 18 blev stk. 5 og 6, bliver herefter stk. 4 og 5 igen.Til nr. 21 og 22 (§ 40 a, stk. 4, 1. pkt., og § 40 a, stk. 5)Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til et nyt § 40 a, stk. 2, jf. § 1, nr. 17, hvorefterhandlingsplaner fremover skal være en del af kvalitetsrapporten.Til nr. 23Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer til § 40 a, jf. lovforslagets § 1,nr. 18.Til nr. 24 (§ 56, stk. 2 og 3)Der foreslås indsat et nyt § 56, stk. 2 og 3, der giver undervisningsministeren hjemmel til at indhente op-lysninger til brug for opfølgning på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt herunder oplysninger om ele-vernes trivsel.

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 56, stk. 1, kan undervisningsministeren forlange en-hver oplysning, som ministeren skønner nødvendig til varetagelsen af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunk-tioner, meddelt af kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Med hjemmel i denne bestemmelse, kan undervis-ningsministeriet bl.a. indhente statistisk materiale. Ministeriet offentliggør i dag en række statistisk materialeog øvrige oplysninger i Databanken.Parterne bag aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er enige om, at regeringen, kommunerne og folkesko-lens øvrige parter hvert år skal følge op på folkeskolens resultater, og om der er behov for en justering afindsatsen.Det er aftalt, at opfølgningen skal tage udgangspunkt i følgende tre mål og fire underliggende operative re-sultatmål:1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.– Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.– Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater– Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social bag-grund skal reduceres år for år.3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden ogpraksis.– Elevernes trivsel skal øges.Som følge heraf foreslås det, at det fastsættes istk. 2,at undervisningsministeren kan forlange, at kommu-nalbestyrelsen tilvejebringer oplysninger, som ministeren skønner nødvendig til brug for opfølgning på fol-keskolens resultater og forhold i øvrigt.Det er hensigten, at de relevante oplysninger og indikatorer til brug for opfølgningen på de nationale målskal samles i et webbaseret ledelsesinformationssystem, der kan understøtte en systematisk evaluering ogresultatopfølgning på nationalt-, kommunalt- og skoleniveau. Indsamlingen af oplysninger vil således havetil formål at gøre det lettere for kommuner og skoler at få adgang til og overblik over nødvendige data, somde skal bruge i forbindelse med kvalitetsudvikling og styrkelse af det faglige niveau på skolerne.På nationalt niveau kan oplysningerne i ledelsesinformationssystemet danne grundlag for regeringens op-følgning på, om de nationale mål er nået, herunder drøftelsen med kommunerne og folkeskolens øvrige par-ter herom. Som led i opfølgningen på de nationale mål vil det i øvrigt være naturligt, at oplysningerne ind-drages i ministeriets tilsyn med folkeskolerne, jf. § 57 d, hvorefter undervisningsministeren i tilfælde af ved-varende dårlig kvalitet på en folkeskole med henblik på at forbedre det faglige niveau kan pålægge kommu-nalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan.Via oplysningerne i ledelsesinformationssystemet kan der stilles en række resultat- og styringsdata til rå-dighed for kommunerne, som de kan bruge i deres kvalitetsrapporter.Ud over de oplysninger, som allerede i dag er tilgængelige i databanken, kan der i ledelsesinformationssy-stemet fx blive tale om indikatorer om overgang til og gennemførelse af en ungdomsuddannelse.De nationale mål og opfølgningen herpå vil ikke føre til yderligere offentliggørelse af testresultater, jf. § 55b, da adgangen til data vil være målrettet de enkelte brugergrupper. Endvidere vil adgangen til data værebegrænset til de indikatorer, som er nødvendige for at understøtte kvalitetsudviklingen på det givne niveau.Data til ledelsesinformationssystemet vil blive indhentet digitalt fra de it-systemer, der anvendes i kommu-nerne. Kommuner og andre interessenter vil blive inddraget i processen med fastlæggelse af rammerne forindhentning og deling af data, både de tekniske og metodiske forhold.Et af resultatmålene i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er, at elevernes trivsel skal øges. Det fremgåraf aftalen, at der skal udvikles klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, roog orden som grundlag for, at kommuner og skoler kan arbejde systematisk og målrettet med at styrke ele-vernes trivsel i sammenhæng med den faglige udvikling. Indikatorerne skal danne grundlag for det nye mål-tal for elevers trivsel i folkeskolen.

Det foreslås derfor istk. 3, 1. pkt.,at undervisningsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skalindberette oplysninger om elevernes trivsel til ministeriet ved anvendelse af et nærmere fastsat dataformat ogmed brug af en nærmere bestemt spørgeramme. Det er hensigten, at indikatorerne for elevernes trivsel skalgenereres på baggrund af digitale spørgeskemabaserede målinger med udgangspunkt i Dansk Center for Un-dervisningsmiljøs eksisterende Termometer, men at kommunerne får frihed til at anvende andre trivselsmå-lingsredskaber.Undervisningsministeren gives istk. 3, 2. pkt.,hjemmel til at fastsætte regler om spørgerammen, og omhvordan og hvornår kommunerne tilvejebringer oplysninger om elevernes trivsel. Foruden regler om konkre-te spørgsmålsformuleringer kan der fx blive tale om fastsættelse af regler om, i hvilken periode data skalindsamles og indberettes af kommunerne, på hvilke klassetrin, der skal indhentes data, og hvordan data skalindsamles, herunder rammer for kommunens eget datasystem, fx at det skal kunne håndtere højtlæsning afskemaer til de små klasser og andet.Efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø skal skolerne udarbejde en undervisningsmiljøvur-dering. Undervisningsmiljøvurderingen skal efter loven bl.a. indeholde en kortlægning af uddannelsesstedetsfysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Det foreslås, at det istk. 3, 3. pkt.,udtrykkeligt fastsættes,at oplysninger i ledelsesinformationssystemet om elevernes trivsel vil være en del af denne kortlægning, ogoplysningerne skal derfor indgå i skolernes undervisningsmiljøvurderinger i henhold til lov om elevers ogstuderendes undervisningsmiljø.Skolerne skal fortsat opfylde kravet om offentliggørelse af en række nærmere bestemte oplysninger på de-res hjemmeside i henhold til lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.Til nr. 25 og 26 (§ 56, stk. 2 og 3)Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslaget § 1, nr. 24, hvorefter § 56, stk. 2 og 3 bliverstk. 4 og 5.Til nr. 27 (nyt § 57 d, stk. 1)Det foreslås, at det fastsættes i § 57 d, stk. 1, at undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kva-litetsudvikling.Det fremgår af den gældende folkeskolelovs § 57 d, at ministeren i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet påen folkeskole med henblik på at forbedre det faglige niveau kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejdeen handlingsplan. Ministeren fastsætter i den forbindelse en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstiden-de, Tillæg A side 5794 ff., som vedtaget ved lov nr. 572 af 9. juni 2006, at hvis det vurderes, at der på eneller flere af kommunens skoler er tale om vedvarende dårlig kvalitet, må der optages en dialog med kom-munalbestyrelsen herom og eventuelt fremsættes forslag om mulige veje til forbedringer. I de formentligmeget sjældne undtagelsestilfælde, hvor dialogen ikke fører til, at nødvendige initiativer til kvalitetsforbed-ring iværksættes, kan undervisningsministeren pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlings-plan til at forbedre det faglige niveau.Med den foreslåede§ 57 d, stk. 1,præciseres det i selve loven, at undervisningsministeren fører tilsyn medfolkeskolers kvalitetsudvikling. Herudover kan ministeren som en del af det overordnede sektoransvar udtalesig vejledende om forståelsen af gældende uddannelsesregler m.v. og påtale eventuelle manglende overhol-delse heraf samt pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde handlingsplan med henblik på at forbedreniveauet i skolevæsnet eller på skolen i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet. Som noget nyt får ministerenmulighed for at pålægge en kommunalbestyrelse at modtage vejledning fra Undervisningsministeriet som etdelelement i en handlingsplan.Det fremtidige kvalitetstilsyn med folkeskolen vil fokusere på folkeskoler med de største og mest alvorligeudfordringer. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag nr. L 170, at ved vedvarende dårlig

kvalitet på en skole forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommertil udtryk i testresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende mådesvarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vilindgå flere forhold. Centralt vil være, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstilletfor undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger i forhold til, hvad der burde forventes udfra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet. Til-synet vil tage udgangspunkt i tegn på dårlig kvalitet, primært i form af opnåede resultater. Kvalitetsudviklin-gen på skoler med dårlig kvalitet skal fremmes, hvorfor den videre proces i tilsynet vil fokusere på disseskolers arbejde med kvalitetsudvikling og hvorledes skolerne kan forbedre kvaliteten fremadrettet.Tilsynet vil være dialogbaseret og lægge vægt på en åben og fremadrettet dialog med fokus på lokal kvali-tetsudvikling, hvor de enkelte skoler og kommuner vil få mulighed for at drøfte de konkrete udfordringer, destår overfor med Undervisningsministeriet og selv komme med bud på løsninger på disse problemer. Ud-gangspunktet for tilsynet er, at en forbedring af kvaliteten først og fremmest skal løftes af de enkelte kom-muner og skoler selv, hvorfor tilsynet tidligt adviserer kommuner og skoler om tegn på dårlig kvalitet, så dekan iværksætte relevante tiltag. Tilsynet følger op med dialog om udfordringer og mulige løsninger og vilsom noget nyt understøtte skolens og kommunens udvikling hen imod bedre kvalitet ved at indgå en målfo-kuseret samarbejdsaftale, når det efter en konkret vurdering skønnes nødvendigt.Undervisningsministeren har efter § 56, stk. 1, beføjelse til at forlange enhver nødvendig oplysning til va-retagelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner. Der vil desuden som hidtil ikke være noget til hinderfor, at der som led i tilsynet aflægges besøg som led i indhentelsen af oplysninger.Til nr. 28 (§ 57 d, som bliver § 57 d, stk. 2)Det følger af den gældende § 57 d, at i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole kan under-visningsministeren med henblik på at forbedre det faglige niveau pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejdeen handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 3. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.Det foreslås, at undervisningsministeren i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i sko-levæsnet i kommunen fremover også skal kunne pålægge en kommunalbestyrelse at modtage vejledning fraUndervisningsministeriet som et delelement i en handlingsplan. Vejledningen vil blive varetaget af lærings-konsulenterne i Undervisningsministeriets læringskonsulentkorps.Formålet med at kommunalbestyrelsen fremover skal kunne pålægges vejledning fra Undervisningsmini-steriet er, at tilsynet fremover i højere grad skal have fokus på at skabe grundlag for kvalitetsudviklingen påskolerne og i kommunen mere generelt og skal ses i sammenhæng med læringskonsulenternes øvrige arbejdemed at styrke det faglige niveau på skolerne.Det foreslås, at det præciseres, at ministerens mulighed for at pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejdeen handlingsplan både gælder i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet i kommunens skolevæsen mere genereltog på en specifik folkeskole, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 28, om at tilsynet fremover også vil kunnehave fokus på kommuneniveauet.Undervisningsministeren vil således fortsat have mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen at udar-bejde en handlingsplan i de formentlig meget sjældne undtagelsestilfælde, hvor dialogen ikke har ført tiliværksættelse af initiativer til kvalitetsforbedring herunder at det ikke har været muligt at indgå målfokuseretsamarbejdsaftale, eller hvis kommunen ikke har levet op til denne aftale. En handlingsplan må forventes atindeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af planen, de tiltag, som skal tages forat forbedre niveauet, hvem der er ansvarlig for tiltagene, og en tidsplan for forbedringerne, jf. også bemærk-ningerne til § 1, nr. 11 om kravene til handlingsplaner som opfølgning på kvalitetsrapporterne. Ministerenfølger op på, om handlingsplanen er egnet til at forbedre niveauet, og om den rent faktisk bevirker de ønske-de resultater. Ministeren kan i den forbindelse bl.a. stille krav om, at kommunalbestyrelsen som en del afhandlingsplanen skal modtage vejledning fra det kommende korps af læringskonsulenter for dermed at un-derstøtte den fremadrettede kvalitetsudvikling.Rådet for Børns Læring skal fortsat orienteres om pålæg og opfølgning herpå.

Ud over adgangen til at pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan har undervis-ningsministeren ingen beføjelser til at sanktionere dårlig kvalitet eller manglende overholdelse af uddannel-sesregler m.v. Ministeren kan alene komme med henstillinger om indsatser samt udtale sig vejledende omforståelsen af gældende uddannelsesregler. Det egentlige legalitetstilsyn - herunder spørgsmålet om enkommunalbestyrelses efterlevelse af et pålæg efter den foreslåede bestemmelse – vil som i dag blive vareta-get af det almindelige kommunaltilsyn ved Statsforvaltningen. Statsforvaltningen kan i sidste ende udstedetvangsbøder til kommunalbestyrelsesmedlemmerne indtil et pålæg bliver fulgt.Til nr. 29 (§ 57 d, 1. pkt., som bliver stk. 2, 1. pkt.)Efter den gældende § 57 d, kan undervisningsministeren i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en fol-keskole med henblik på at forbedre det faglige niveau pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en hand-lingsplan, jf. § 40 a, stk. 3.Det foreslås præciseret, at der kan være tale om vedvarende dårlig kvalitet ud fra en vurdering af andet enddet faglige niveau, fx elevernes trivsel. Dette er i overensstemmelse med ændringerne for de fremtidige kva-litetsrapporter, hvorefter kommunalbestyrelsen skal vurdere og konkludere på resultatopfyldelsen og udvik-lingen i kommunen på baggrund af de fastsatte mål, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 18.Det følger endelig af forslaget i § 1, nr. 18, at den gældende § 40 a, stk. 3, med visse ændringer indsættessom nyt stk. 2 i § 40 a. Som en konsekvens heraf foreslås det derfor, at henvisningen til § 40 a, stk. 3, ændrestil en henvisning til § 40 a, stk. 2.

Til § 5Det foreslås i lovforslagets§ 5, stk. 1,at loven træder i kraft den 1. august 2014, jf. dog stk. 2.Efter den foreslåede bestemmelse i§ 5, stk. 2,træder lovforslagets § 1, nr. 16, i kraft den 1. august 2015. §1, nr. 16 vedrører de forenklede fælles mål for 10. klasse. Det betyder, at de nye Fælles Mål for 10. klasseførst træder i kraft den 1. august 2015. De gældende Fælles Mål for 10. klasse gælder indtil da.[Evt. overgangsbestemmelse vedr. elevplaner i § 5, stk. 3.]Det foreslås i § 5, stk. 4, at der udarbejdes kvalitetsrapporter i skoleårene 2014-15 og 2015-16, hvorefterkommunalbestyrelsen udarbejder kvalitetsrapporter hvert andet år. Kvalitetsrapporterne udarbejdes herud-over i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 18-22, og regler udstedt i medfør heraf.Forslaget om udarbejdelse af en ekstraordinær kvalitetsrapport i skoleåret 2014/15 skyldes, at kvalitetsrap-porterne skal bidrage til implementering af folkeskolereformen. Implementeringen kræver et stærkt kommu-nalt fokus på implementeringsarbejdet og offentlighed omkring arbejdet, hvilket sikres ved et krav om udar-bejdelse af kvalitetsrapporter i reformens første to år.Kvalitetsrapporterne skal udarbejdes i overensstemmelse med de nye krav hertil. Rapporterne skal såledestage udgangspunkt i nationale og lokalt fastsatte mål for skolevæsenet. Skolevæsenets og skolernes niveau iforhold til disse mål og kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå, herunder evt.handlingsplaner, skal indgå i rapporterne. Kommunalbestyrelsen kan desuden vælge at beskrive skolerne igrupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten.Undervisningsministeriet vil følge arbejdet med de nye kvalitetsrapporter i skoleåret 2014/15 og 2015/16 ogsamle op på erfaringerne heraf i samarbejde med parterne, så erfaringerne herfra kan inddrages i udarbejdel-sen af kvalitetsrapporterne fremadrettet.