BUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 68: EVA-undersøgelse af sammenhængen mellem forberedelsestid og betydningen af social baggrund ved mundtlige prøver i de gymnasiale uddannelser, fra undervisningsministeren

Med gymnasiereformen fra 2005 er paletten af prøveformer udvidet, og prøveformerne ændret.Fælles for flere prøver er, at forberedelsestiden kan foregå uden for skolen. Dette gælder bl.a. ien række mundtlige prøver, hvor forberedelsestiden er på mindst 24 timer. I denne rapport frem-lægger vi resultaterne af en undersøgelse af, om mundtlige prøver med 24 timers forberedelsehar en social slagside.Vi har gennemført analyser af karaktererne afgivet ved sommereksamen i 2013 i prøver med 24timers forberedelse i fem fag: engelsk A og samtidshistorie B på hhx, historie A og naturgeografiB på stx samt samfundsfag B på hf.Samtlige delanalyser bekræfter eksisterende viden om, at der er en klar sammenhæng mellemsocialgrupper og præstation. De viser således, at elever fra de mest uddannelsesfremmede hjempræsterer dårligere end elever fra hjem med højt uddannelsesniveau. Analyserne viser imidlertid,at der ikke er entydige forskelle mellem socialgruppernes præstationer afhængigt af prøvefor-men. Der er altså ikke noget, der tyder på, at forskellene i karakterniveau mellem socialgruppernebliver hverken større eller mindre afhængigt af prøveformen. Dermed peger undersøgelsen på, atmundtlige prøver med 24 timers forberedelseikkeer socialt skævvridende.Ved alle fem delanalyser finder vi, at karakterforskellen mellem socialgrupperne bliver hverkensignifikant større eller signifikant mindre afhængigt af prøveformen. Der skal dog nævnes to nu-ancer. I samtidshistorie på hhx ser det ud til, at der er mindre afstand mellem den mest uddannel-sesfremmede socialgruppe og den mindst uddannelsesfremmede socialgruppe når prøven gen-nemføres med 24 timers forberedelse sammenlignet med en traditionel prøve. Omvendt ser detud, som om det er større afstand mellem stx-elever i den mest uddannelsesfremmede socialgrup-pe og den mindst uddannelsesfremmede socialgruppe, når de er oppe i historie A, hvor prøven ermed 24 timers forberedelse, end når de er oppe i dansk A, hvor prøven har traditionel kort forbe-redelse. På stx har vi ikke mulighed for at sammenligne forskellige prøveformer i samme fag, dader kun er valgfrihed i fag som ikke har en statistisk set tilstrækkelig stor volumen til at gennem-føre analyserne.De nævnte nuancer er ikke signifikante, men tæt på. Da de peger i hver sin retning, giver de dogikke anledning til at tro, at der generelt er en effekt af prøveformen i kombination med social-gruppernes præstationer. Resultaterne hænger fint sammen med resultater fra EVA’s undersøgel-seEffekter af gymnasiereformenfra 2012, hvor EVA sammenlignede karakterniveauet før refor-men (studenter fra 2006 og 2007) med karakterniveauet efter reformen (studenter fra 2008 og2009). Denne undersøgelse viste, at der efter reformen, hvor 24 timers forberedelse blev indført,ikke var sket nogen signifikant ændring hvad angår betydning af social baggrund i forhold til demundtlige prøver.Indeværende undersøgelse giver også mulighed for at undersøge, om der er en generel effekt afprøveformen, således at elever, der gennemfører prøven med 24 timers forberedelse, genereltpræsterer dårligere eller bedre end elever, der gennemfører prøven med traditionel, kort forbere-delse. I to ud af fem delanalyser er der signifikante forskelle, således at elever, der er oppe til prø-ver med 24 timers forberedelse, generelt scorer højere end elever, der er oppe i fag med traditio-nel, kort prøveform. Dette gælder dog udelukkende i analyser, hvor vi sammenligner prøveformerved at sammenligne forskellige fag. Forskellene kan derfor ikke nødvendigvis alene tilskrives prø-veformen, men kan også handle om andre forskelle ved fagene.

Med gymnasiereformen fra 2005 er paletten af prøveformer udvidet, og prøveformerne ændret.Fælles for flere prøver er, at forberedelsen kan foregå uden for skolen, hvilket giver eleverne mu-lighed for at søge hjælp og vejledning uden for skolen. Dette gælder bl.a. i en række mundtligeprøver, hvor forberedelsestiden er på mindst 24 timer. Dette har skabt bekymring for, om gymna-siereformen herigennem bidrager til en social skævvridning.Undervisningsministeriet (UVM) har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføreen undersøgelse af betydningen af elevernes sociale baggrund i prøver med 24 timers forberedel-se sammenlignet med traditionelle mundtlige prøveformer. Undersøgelsen er gennemført afThomas Hem Pedersen og Rikke Sørup, der i denne rapport fremlægger resultaterne af undersø-gelsen.BaggrundEVA gennemførte i 2007-09 en række fagevalueringer for UVM. Fagevalueringerne tog pulsen påen række fag på hhx, htx, stx og hf efter første gennemløb efter reformen. Prøver og eksamenerindgik i disse fagevalueringer, og for fag med prøver med 24 timers forberedelsestid fyldte drøf-telserne blandt mundtlige censorer om fordele og ulemper ved disse prøveformer meget i evalue-ringerne. Det blev bl.a. fremført, at prøver med 24 timers forberedelsestid eller mere kunne virkesocialt skævvridende, idet elever med ressourcestærke og/eller højtuddannede forældre kunnebruge forberedelsestiden til at indhente hjælp og støtte hjemme.Et modsat perspektiv var, at prøver med 24 timers forberedelsestid gjorde eleverne mindre nervø-se og derved bidrog til en mere behagelig og afslappet eksamenssituation, hvilket især kom defagligt svagere elever til gode. Man ved, at social arv spiller en rolle i de gymnasiale uddannelser,dvs. at elever fra uddannelsesfremmede hjem får dårligere karakterer end elever, hvis forældre erhøjtuddannede. Herfra kan man tilnærmelsesvis slutte, at hvis en prøveform synes at være gavn-lig for fagligt svagere elever, så vil den ikke bidrage til at styrke betydningen af social baggrund.Det var dog karakteristisk for drøftelserne, at de – uanset synet på de nye prøveformer – i højgrad var baseret på holdninger og ideologi snarere end evidens.I 2012 offentliggjorde EVA første rapport i forbindelse med projektet Effekter af gymnasierefor-men. Denne undersøgelse viste, at betydningen af elevernes sociale baggrund var øget en smuleefter gymnasiereformen. Det skyldtes først og fremmest, at elever fra øverste socialgruppe præ-sterede bedre efter reformen og dermed øgede afstanden til eleverne fra de nedre socialgrupper.Forskellen i forhold til tidligere sås imidlertid især i studieretningsprojektet og i de mundtlige års-karakterer. I de mundtlige prøver slår social baggrund tydeligt igennem, men der var ikke sketnogen signifikant ændring sammenlignet med før gymnasiereformen. Dette gjaldt på tværs af deundersøgte fag, og det gjaldt for historie A på stx, som vi i undersøgelsen var særligt opmærk-somme på, fordi vi fra fagevalueringen af historie, der blev offentliggjort i 2009, vidste, at der ide første år efter reformen altovervejende blev anvendt en prøveform med 24 timers forberedelsei historie.I undersøgelsen fra 2012 havde vi imidlertid ikke mulighed for at se på prøver med 24 timers for-beredelse isoleret, idet der i mange fag var valgfrihed mht. prøveform i de første år efter refor-men, og idet det ikke er registreret, hvilken prøveform der blev benyttet. Siden 2010 er der sketændringer i de enkelte læreplaner, der i mange tilfælde har fjernet valgfriheden. Således er der idag valgfrihed i en række fag på hhx og hf, mens prøver med 24 timers forberedelse eller mereer obligatoriske i en række fag på især stx. På htx er der både fag med valgfrihed og fag, hvor 24Prøver med 24 timers forberedelse6

timers forberedelse er obligatorisk. Der er i alle tilfælde på htx tale om, at volumen inden for hverenkel prøve er begrænset. Tabel 1 indeholder en oversigt over de mest anvendte fag og niveauermed prøver med 24 timers forberedelse anno 2013.Tabel 1Oversigt over prøveformer med mindst 24 timers forberedelse på de gymnasiale uddan-nelserPrøver, hvor der vælges mellem mindst 24timers forberedelse og traditionelle prøver meden kortere forberedelsestid på skolenHf – kultur- og samfundsgruppenHf – samfundsfag BHhx – engelsk AHhx – international økonomi AHhx – samtidshistorie BHtx – engelsk AHf – engelsk BHhx – spansk AStx – samfundsfag AStx – naturgeografi BStx – biologi AStx – biologi BStx – tysk fortsættersprog AStx – spansk AStx – historie APrøver, hvor mindst 24 timers forberedelse erobligatorisk

Formål med undersøgelsenFormålet med undersøgelsen er at finde ud af, om prøver med 24 timers forberedelse er socialtskævvridende, dvs. om betydningen af elevernes sociale baggrund slår tydeligere igennem i ka-rakterniveauet i prøver med 24 timers forberedelse sammenlignet med prøver med traditionel,kort forberedelse på skolen. Undersøgelsen baserer sig på karakterer fra 2013.UndersøgelsesdesignDa formålet med denne undersøgelse er at vise, om der er en tydeligere socialt betinget forskelved prøver med 24 timers forberedelse, ikke at forklare, hvorfor der evt. opstår en sådan forskel,er der valgt et kvasieksperimentelt design baseret udelukkende på kvantitativ metode.Når man skal isolere effekter af bestemte indsatser – i dette tilfælde 24 timers forberedelsestid –vil man inden for den eksperimentelle og kvasieksperimentelle tilgang til effektmåling opstille enindsatsgruppe, der er genstand for indsatsen, og en kontrolgruppe, der ligner indsatsgruppen,men som ikke er genstand for indsatsen. Indsatsgruppen er i dette tilfælde den gruppe elever,der gennemfører prøver med 24 timers forberedelse. Da undersøgelsen skal se på fag med 24timers forberedelse på både hf, hhx og stx, har vi måttet arbejde med to forskellige kontrolgrup-per, afhængigt af om der er tale om fag med valgfrihed eller fag, hvor 24 timers forberedelse erobligatorisk, jf. tabel 1 ovenfor.

1) Analyse af fag med valgfri prøveformHer ser vi på forskellene i præstationerne mellem socialgrupperne for elever, der har haft 24 ti-mers forberedelse (indsatsgruppe), og elever, der har haft traditionel, kort forberedelse. Dennemetode anses for den metodisk stærkeste, idet der i begge grupper er tale om elever, der harfulgt samme undervisning i samme fag. Man kan derfor tale om en isoleret indsats. Det skal dogbemærkes, at kravene og indholdet i forbindelse med de to prøveformer kan variere inden forsamme fag. Undersøgelsen vil således kunne sige noget om prøveformen isoleret, men ikke kun-ne isolere forberedelsestiden fra de forskelle, der i øvrigt ligger i de to prøveformer, herunder evt.systematiske forskelle i de undervisningsforløb, der går forud for de to prøveformer.Valgfrihed indebærer, at skolen for hver enkelt klasse skal vælge prøveform. Af EVA’s fagevalue-ringer fremgik det, at det er forskelligt, hvorvidt dette valg træffes på skoleniveau eller af den en-kelte lærer – evt. i samråd med eleverne – men uanset niveauet er det et valg, der træffes for enhel klasse – ikke for den enkelte elev.

2) Analyse af beslægtede fagVed dette tilgang sammenligner vi fag med 24 timers forberedelse med fag, der har traditionel,kort forberedelse. Indsatsgruppen er elever, der har været oppe i fagene med 24 timers forbere-delse, mens kontrolgruppen i dette setup er elever, der har været til prøve i fag med traditionelprøve. For at sikre højest mulig grad af sammenlignelighed har vi valgt beslægtede fag.Fordelen ved denne metode er, at vi kan få fag med fra både stx, hhx og hf, og at vi på forhåndkender volumen. Ulempen er imidlertid, at fagene – om end beslægtede – er forskellige, og detvil derfor ikke være muligt at isolere prøveformen fra andre aspekter, der kunne tænkes at liggeindbygget i fagene.Tabel 2 opsummerer delanalyser fordelt på de to undersøgelsestilgange.Tabel 2DelanalyserTilgang 1) Analyse af fag med valgfri prøveformHhx – analyse af engelsk AHhx – analyse af samtidshistorie BTilgang 2) Analyse af beslægtede fagStx – analyse af historie A sammenlignet med dansk AStx – analyse af fysik B sammenlignet med naturgeografi BHf – analyse af samfundsfag B* sammenlignet med dansk A

Korrektion for andre faktorerFor at isolere effekten af prøveformen korrigerer vi for en række forhold, som man fra andre un-dersøgelser ved har betydning for studenternes karakterer, sådan at samme socialgrupper indenfor hver af prøveformerne ensartes i forhold til følgende baggrundskarakteristika:• Køn• Herkomst• Familiens bruttoindkomst• Folkeskolekarakterer• Familietype• Antal flytninger i løbet af opvæksten• Størrelsen på bopælsby.Korrektion for andre faktorer er nødvendig inden for begge de metodiske tilgange. I forhold tiltilgang 1 (valgfri prøveform), fordi valget af prøveform ikke nødvendigvis er fuldstændig tilfæl-digt, i forhold til tilgang 2 (beslægtede fag), fordi der kan være systematiske forskelle på, hvilkeelever der vælger hvilke fag. Under tilgang 2 har vi dog i de tilfælde, hvor det har været muligt,fokuseret på den elevgruppe, der har været oppe i begge de beslægtede fag, da vi herved sikrer,at vi sammenligner fuldstændig sammenlignelige grupper. Når dette er tilfældet, er det ikke nød-vendigt at korrigere for andre faktorer. Det kræver dog, at der er en relativt stor fællesmængdeaf elever, der har været til eksamen i begge fag, hvilket har været tilfældet for to ud af tre del-analyser ved tilgang 2 (gælder dansk A sammenlignet med historie A på stx og samfundsfag Bsammenlignet med dansk A på hf).

Opdeling i socialgrupperEn grundlæggende analyseenhed i denne undersøgelse er studenternes inddeling i socialgrupper.Inddelingen i socialgrupper er helt central i undersøgelsen, da det er karakterforskellene mellemsocialgrupperne på tværs af prøveformerne, der siger noget om den sociale baggrunds betydningi kombination med prøveformen. Vi har inddelt studenterne i fire socialgrupper. Inddelingen erbaseret på forældrenes uddannelsesniveau:1 Studenter, hvor mindst en forælder har en lang videregående uddannelse2 Studenter, hvor mindst en forælder har en kort eller mellemlang videregående uddannelse (ogingen forældre har en lang videregående uddannelse)3 Studenter, hvor begge forældre har en ungdomsuddannelse som det højeste fuldførte niveau4 Studenter, hvor begge forældre har grundskole som højeste fuldførte niveau, eller den eneforælder har grundskole, og den anden forælder har ungdomsuddannelse, som højeste fuld-førte niveau.Tabel 3 viser fordelingen af socialgrupper på de tre uddannelser, der indgår i undersøgelsen.Tabel 3Socialgruppers fordeling på gymnasieretninger – betydning af 24 timers forberedelseHhx, %(N = 7.154)Mindst en forælder har enlang videregående uddannel-seMindst en forælder har enkort eller mellemlang videre-gående uddannelse, meningen har en lang videregå-ende uddannelseBegge forældre har en ung-domsuddannelse som højestefuldførte uddannelsesniveauBegge forældre har grund-skole, eller den ene hargrundskole og den andenungdomsuddannelse, somhøjeste fuldførte uddannel-sesniveauTotal100100100100213113183728212533344239882318Hf, %(N = 5.582)Stx, %(N = 24.292)Samlet, %(N = 37.028)

Hhx-studenter fra sommeren 2013, som har været oppe i mundtlig engelsk A, kan have væretoppe i en af to prøveformer. Det kan være hhv. en traditionel prøve med 60 minutters forbere-delsestid på skolen eller en prøve med 24 timers forberedelsestid uden for skolen. I begge prøve-former skal eksaminanden forholde sig til et ukendt tekstmateriale med relation til undervisnin-gen. Materialet er længere i prøven med 24 timers forberedelse (12-15 normalsider) end i dentraditionelle prøveform (4-6 normalsider). Det skal bemærkes, at prøven med 24 timers forbere-delse desuden indeholder et traditionelt element, idet eksaminanden også til eksamen skal for-holde sig til en kortere ukendt tekst, som ikke er indgået i de 24 timers forberedelse. Hertil fåreksaminanden 30 minutters forberedelse på skolen. (Se mere i boks 1).Boks 1Om de mundtlige prøveformer i engelsk A – hhx

Første del består af eksaminandens præsentation af det ukendte tekstmateriale med ind-dragelse af de studerede emner suppleret med en uddybende samtale mellem eksaminandog eksaminator. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timersforberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer.Anden del består dels af eksaminandens oplæsning og oversættelse af udvalgte dele afden ukendte, ubearbejdede prosatekst og dels af kommentering og forklaring i tilknytningtil ordforråd og grammatik. Til denne del af prøven gives en forberedelsestid på ca. 30 mi-nutter.Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele, således at første del udgør ca. 2/3 og an-den del ca. 1/3.En normalside er for prosa 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn, og for lyrik/drama30 linjer. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale svarer tre til seks minutters afspil-ning til én normalside.Kilde:http://www.uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag.

Af de 1.740 personer, der har været oppe i faget, har 1.264 taget den traditionelle prøve, mens476 har taget prøven med 24 timers forberedelse.Resultaterne af vores analyse peger på tre ting:• Der er en klar sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og præstationer i prøven,således at elever fra mere uddannelsesfremmede hjem præsterer dårligere end elever fra højt-uddannede hjem. Forskellene fremgår af kolonne 1 og 2 i tabel 5.• Prøveformen har ikke betydning for, hvor store forskellene er mellem socialgrupperne. Der eraltså hverken større eller mindre forskelle mellem socialgrupperne afhængigt af prøveformen(kolonne 3 i tabel 5).• Resultaterne peger på, at der ikke er nogen effekt af prøveformen. Dvs. at eleverne hverkenscorer dårligere eller bedre ved at gennemføre prøven som en prøve med 24 timers forbere-delse.Tabel 5 viser resultaterne af den statistiske analyse. Tabellen viser i kolonne 1 og kolonne 2 karak-terforskellene mellem socialgrupperne ved prøven med traditionel, kort forberedelse hhv. prøvenmed 24 timers forberedelse. I begge tilfælde er referencegruppen elever, der har mindst en for-ælder med en lang videregående uddannelse. Tallene i tabellen viser, hvorledes karaktergennem-snittet i de øvrige socialgrupper adskiller sig fra referencegruppens karaktergennemsnit.Af kolonne 1 fremgår det, at forskellen mellem referencegruppen og de andre socialgrupper erpå mellem -0,74 og -1,45 karakterpoint blandt de elever, der har gennemført prøven med tradi-tionel, kort forberedelse. Forskellene er alle signifikante. Af kolonne 2 fremgår det, at forskellenmellem referencegruppen og de andre socialgrupper er på mellem -1,36 og -1,81 karakterpointblandt de elever, der har gennemført prøven med 24 timers forberedelse. Forskellene er også heralle signifikante.Kolonne 3 beskriver forskellen på forskellene mellem socialgrupperne, når man sammenligner deto prøveformer. Fx fremgår det, at forskellen mellem øverste og nederste socialgruppe er 0,36karakterpoint større ved prøven med 24 timers forberedelse end ved prøven med traditionel, kortforberedelse. Det kommer af, at forskellen mellem gruppen af elever fra de højest uddannedehjem og gruppen af elever fra de lavest uddannede hjem er -1,45 karakterpoint for elever, derhar taget den traditionelle prøve (kolonne 1), mens karakterforskellen for samme elevgrupper,der har taget prøven med 24 timers forberedelse, er lidt større – nemlig -1,81 karakterpoint (ko-lonne 2). Forskellen på forskellen mellem grupperne er således på -0,36 karakterpoint (kolonne3).

Der ser altså ud til, at der er lidt større afstand mellem øverste og nederste socialgruppe blandthhx-studenter, der har taget prøven med 24 timers forberedelse, end blandt hhx-studenter, derhar taget prøven med traditionel, kort forberedelse. Denne forskel er dog ikke statistisk signifi-kant. Det gælder for alle forskelle på forskellene, at de er insignifikante, og vi kan derfor ikkekonkludere, at prøven med 24 timers forberedelse skaber større (eller mindre) forskelle mellemsocialgrupperne i engelsk A på hhx.Tabel 5Har prøveformen betydning for forskellen i karakterniveauet mellem socialgrupperne –engelsk A – hhx? (De tre socialgrupper sammenlignes med elever fra de højest uddan-nede hjem)Prøve medtraditionel, kortforberedelsePrøve med24 timersforberedelseForskellen på for-skellene mellemsocialgruppernepå tværs af prøve-formenMindst en forælder har en kort eller mellemlangvideregående uddannelse, men ingen har en langvideregående uddannelseBegge forældre har en ungdomsuddannelse somhøjeste fuldførte uddannelsesniveauBegge forældre har grundskole, eller den ene hargrundskole og den anden ungdomsuddannelse,som højeste fuldførte uddannelsesniveau-1,45**-1,81*-0,36-1,36**-1,44*-0,08-0,74*-1,36*-0,62

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik og UVM.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på en lineær regressionsmodel. I regressionsanalysen har vi undersøgt, omkarakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med prøveformen. Denne sammenhæng er korrigeret for føl-gende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst, folkeskolekarakterer, familietype, antal flytningeri løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby.Kolonne 1 og 2 i tabellen viser forskellene i karakterniveau mellem socialgrupperne for hhv. studenter, der har ta-get prøven med traditionel, kort forberedelse (kolonne 1), og elever, der har taget prøven med 24 timers forbere-delse (kolonne 2). Forskellene skal ses i forhold til referencegruppen, som er elever fra de højest uddannede hjem(øverste række i tabellen).Kolonne 3 viser forskellen på forskellen mellem socialgrupperne på tværs af prøveformen. Et positivt fortegn bety-der, at forskellen mellem socialgrupper er størst ved prøveformen med traditionel forberedelse, mens negativt for-tegn betyder, at forskellen mellem socialgrupperne er størst ved prøveformen med 24 timers forberedelse.Stjernerne i tabellen indikerer, om forskellene er signifikante: ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05,(*) = ikke signifikant, men tæt på (0,1).

Hhx-studenter fra sommeren 2013, som har været oppe i mundtlig samtidshistorie B, kan haveværet oppe i en af to prøveformer. Det kan være hhv. en traditionel prøve eller en prøve med 24timers forberedelse. I begge tilfælde skal eksaminanden forholde sig til et ukendt tekstmateriale. Iden traditionelle prøveform skal eksaminanden forholde sig til et antal spørgsmål til materialet,mens eksaminanden i prøven med 24 timers forberedelse selvstændigt skal udforme en synopsis.Læreplanen indeholder ingen angivelse af omfanget af det ukendte tekstmateriale. Der er såledesingen krav om, at omfanget skal være større ved prøven med 24 timers forberedelse, således somdet er tilfældet i fx engelsk, jf. afsnit 3.1. (Se boks 2 for en uddybning af de to prøveformer).

Af de 1.499 personer, der har været oppe i faget, har 894 taget den traditionelle prøve, mens605 har taget prøven med 24 timers forberedelse.Resultaterne af vores analyse peger på tre ting:• Der er sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og præstationer i prøven, såledesat elever fra mere uddannelsesfremmede hjem præsterer dårligere end elever fra højtuddan-nede hjem. Forskellene fremgår af kolonne 1 og 2 i tabel 6. Bemærk dog, at det kun er for deelever, der har taget den traditionelle prøve, at forskellene er statistisk signifikante.• Det ser ikke ud til, at prøveformen har betydning for, hvor store forskellene er mellem social-grupperne. Undtagelsen er socialgruppen fra de mest uddannelsesfremmede hjem. Dennegruppe ser ud til at have gavn af prøven med 24 timers forberedelse, idet denne gruppe serud til at indhente lidt af det tabte i forhold til referencegruppen – elever fra højest uddannedehjem – når man sammenligner med forskellen mellem disse grupper, der gennemfører prøvenmed traditionel, kort forberedelse. Forskellen er dog ikke signifikant, men tæt på (kolonne 3 itabel 6).• Resultaterne peger på, at der ikke er nogen effekt af prøveformen. Dvs. at eleverne hverkenscorer dårligere eller bedre ved at gennemføre prøven med 24 timers forberedelse.Tabel 6 viser resultaterne af den statistiske analyse. Tabellen viser i kolonne 1 og kolonne 2 karak-terforskellene mellem socialgrupperne ved prøven med traditionel, kort forberedelse hhv. prøvenmed 24 timers forberedelse. I begge tilfælde er referencegruppen elever, der har mindst en for-ælder med en lang videregående uddannelse. Tallene i tabellen viser, hvorledes karaktergennem-snittet i de øvrige socialgrupper adskiller sig fra referencegruppens karaktergennemsnit.

Af kolonne 1 fremgår det, at forskellen mellem referencegruppen og de andre socialgrupper erpå mellem -1,23 og -2,27 karakterpoint blandt de elever, der har gennemført prøven med tradi-tionel, kort forberedelse. Forskellene er alle signifikante. Af kolonne 2 fremgår det, at forskellenmellem referencegruppen og de andre socialgrupper er på mellem -0,39 og -0,88 karakterpointblandt de elever, der har gennemført prøven med 24 timers forberedelse. Her er forskellene dogikke signifikante.Kolonne 3 beskriver forskellen på forskellene mellem socialgrupperne, når man sammenligner deto prøveformer. Fx fremgår det, at forskellen mellem øverste og nederste socialgruppe er 1,39karakterpoint større ved prøven med traditionel, kort forberedelse end ved prøven med 24 timersforberedelse. Det kommer af, at forskellen mellem gruppen af elever fra de højest uddannedehjem og gruppen af elever fra de lavest uddannede hjem er -2,27 karakterpoint for elever, derhar taget den traditionelle prøve (kolonne 1), mens karakterforskellen for samme elevgrupper,der har taget prøven med 24 timers forberedelse, er lidt mindre – nemlig -0,88 karakterpoint (ko-lonne 2). Forskellen på forskellen mellem grupperne er således på 1,39 karakterpoint (kolonne 3).Det ser altså ud til, at der er lidt mindre afstand mellem øverste og nederste socialgruppe blandtde hhx-studenter, der har taget prøven med 24 timers forberedelse, end for de hhx-studenter,der har taget prøven med traditionel, kort forberedelse. Forskellen er dog ikke statistisk signifi-kant, men tæt på. Tallene for samtidshistorie B på hhx peger i modsat retning af tallene for en-gelsk A på hhx. Det gælder dog også her, at alle forskelle på forskellene er insignifikante, og vikan derfor ikke konkludere, at prøven med 24 timers forberedelse skaber større (eller mindre) for-skelle mellem socialgrupperne, når det gælder samtidshistorie B på hhx.Tabel 6Har prøveformen betydning for forskellen i karakterniveauet mellem socialgrupperne –samtidshistorie B – hhx? (De tre socialgrupper sammenlignes med elever fra de højestuddannede hjem)Prøve medtraditionel, kortforberedelsePrøve med24 timersforberedelseForskellen på for-skellene mellemsocialgruppernepå tværs af prøve-formenMindst en forælder har en kort eller mellemlangvideregående uddannelse, men ingen har en langvideregående uddannelseBegge forældre har en ungdomsuddannelse somhøjeste fuldførte uddannelsesniveauBegge forældre har grundskole, eller den ene hargrundskole og den anden ungdomsuddannelse,som højeste fuldførte uddannelsesniveau-2,27*-0,881,39(*)-1,57*-0,720,85-1,23*-0,390,84

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik og UVM.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på en lineær regressionsmodel. I regressionsanalysen har vi undersøgt, omkarakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med prøveformen. Denne sammenhæng er korrigeret for føl-gende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst, folkeskolekarakterer, familietype, antal flytningeri løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby.Kolonne 1 og 2 i tabellen viser forskellene i karakterniveau mellem socialgrupperne for hhv. studenter, der har ta-get prøven med traditionel, kort forberedelse (kolonne 1), og elever, der har taget prøven med 24 timers forbere-delse (kolonne 2). Forskellene skal ses i forhold til referencegruppen, som er elever fra de højest uddannede hjem(øverste række i tabellen).Kolonne 3 viser forskellen på forskellen mellem socialgrupperne på tværs af prøveformen. Et positivt fortegn bety-der, at forskellen mellem socialgrupper er størst ved prøveformen med traditionel forberedelse, mens negativt for-tegn betyder, at forskellen mellem socialgrupperne er størst ved prøveformen med 24 timers forberedelse.Stjernerne i tabellen indikerer, om forskellene er signifikante. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05,( )* = ikke signifikant, men tæt på (0,05-0,01).

Stx-studenter fra sommeren 2013, som har været til mundtlig eksamen i naturgeografi B, hargennemført prøven med 24 timers forberedelse. Vi sammenligner disse elevers præstationer medelever, der har været til mundtlig prøve i fysik B, hvor prøven gennemføres med traditionel, kortforberedelse. Det skal dog bemærkes, at den traditionelle prøveform i fysik indeholder en væ-sentlig eksperimentel del, hvor eksaminanderne i 90 minutter arbejder i grupper i laboratoriet,mens prøven i naturgeografi – om end med 24 timers forberedelse – er traditionel i den forstand,at den baserer sig på skriftligt materiale, som eksaminanden forholder sig til. (Se boks 3 for enuddybning af de to prøveformer).Boks 3Om de mundtlige prøveformer i fysik B og naturgeografi B – stx

Fysik B (traditionel prøveform)Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven er todelt og afvikles med indtil 10 eksaminanderpr. dag. Opgaverne skal tilsammen dække undervisningsbeskrivelsen bredt.Første del af prøven er eksperimentel, hvor eksaminanderne arbejder i laboratoriet i ca. 90minutter i grupper på højst tre eksaminander med en kendt eksperimentel problemstilling.Eksaminanderne må ikke genbruge data fra tidligere udførte eksperimenter. Eksaminatorog censor samtaler med den enkelte eksaminand om det konkrete eksperiment, den tilhø-rende teori og den efterfølgende databehandling.Anden del af prøven er individuel og mundtlig. De teoretiske opgaver uden bilag skal værekendt af eksaminanderne inden prøven. Eksaminationstiden er ca. 24 minutter. Der givesca. 24 minutters forberedelsestid. Opgaven skal omhandle et fortrinsvis teoretisk, fagligtemne og indeholde et ukendt bilag, der kan være grundlag for perspektivering af emnet.Eksperimentet og den teoretiske delopgave skal være kombineret, så de angår forskelligeemner. Eksaminationen former sig som en faglig samtale mellem eksaminand og eksami-nator.

Naturgeografi (prøve med 24 timers forberedelse)Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator.Opgaven indeholder en opgavetitel, en uddybende opgavetekst samt kendte og ukendtebilag/materialer af et omfang svarende til 10-15 sider i tilknytning til ét eller flere af de be-handlede emner. Opgaver må anvendes højst tre gange på samme hold.Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanden inden prøven.Opgaverne med en fortegnelse over tilhørende bilag/materialer sendes til censor indenprøven.Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Opgaven udleveres ved lodtrækning dagen før prø-ven. Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer. I forberedel-sen udarbejder eksaminanden en disposition for besvarelsen af den stillede opgave inklusivdet materiale, der tænkes inddraget i opgavens besvarelse.Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse afdispositionen.Kilde:http://www.uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag.

ferencegruppen. I fysik B (traditionel, kort forberedelse) er det kun elever fra de meste uddan-nelsesfremmede hjem, der scorer dårligere end elever fra de højest uddannede hjem.• Det ser ikke ud til, at faget/prøveformen har betydning for, hvor stor forskellen i karaktergen-nemsnit er mellem socialgrupperne. Der er altså ikke noget, der tyder på, at forskellene i ka-rakterniveau mellem socialgrupperne bliver hverken større eller mindre, afhængigt af om ele-verne gennemfører en prøve med 24 timers forberedelse eller en prøve med traditionel, kortforberedelse.• Elever, der været oppe i naturgeografi B, scorer generelt højere end elever, der har været op-pe i fysik B. Om dette er en effekt af prøveformen eller er udtryk for andre forskelle mellem deto fag, kan vi på baggrund af denne analyse ikke afgøre. Hvis man ser på forskelle mellem fa-gene før reformen, hvor 24 timers forberedelse blev indført (før reformen fandtes naturgeo-grafi ikke, så her må man se på geografi), så er gennemsnittet for den mundtlige prøve i geo-grafi B også markant højere end gennemsnittet for fysik B.1Det peger på, at det ikke er prø-veformen, der gør, at eleverne efter reformen scorer højere i naturgeografi B end i fysik B.Tabel 7 viser resultaterne af den statistiske analyse. Tabellen viser i kolonne 1 og kolonne 2 karak-terforskellene mellem socialgrupperne ved prøven i fysik B med traditionel, kort forberedelse hhv.prøven i naturgeografi B med 24 timers forberedelse. I begge tilfælde er referencegruppen elever,der har mindst en forælder med en lang videregående uddannelse. Tallene i tabellen viser, hvor-ledes karaktergennemsnittet for de øvrige socialgrupper adskiller sig fra referencegruppens karak-tergennemsnit.Af kolonne 1 fremgår det, at forskellen mellem referencegruppen og de andre socialgrupper erpå mellem -0,34 og -1,11 karakterpoint blandt de elever, der har gennemført prøven i fysik Bmed traditionel, kort forberedelse. Det er kun forskellen mellem elever fra de højest uddannedehjem og elever fra de mest uddannelsesfremmede hjem, der er statistisk signifikante. Af kolonne2 fremgår det, at forskellen mellem referencegruppen og de andre socialgrupper er på mellem -0,42 og -0,84 karakterpoint blandt de elever, der har gennemført prøven i naturgeografi B med24 timers forberedelse. Her er forskellene alle signifikante.Kolonne 3 beskriver forskellen på forskellene mellem socialgrupperne, når man sammenligner deto fag/prøveformer. Fx fremgår det, at forskellen mellem øverste og nederste socialgruppe er0,27 karakterpoint større ved prøven i fysik B med traditionel, kort forberedelse end ved prøven inaturgeografi B med 24 timers forberedelse. Det kommer af, at forskellen mellem gruppen afelever fra de højest uddannede hjem og gruppen af elever fra de lavest uddannede hjem er -1,11karakterpoint for elever, der har taget den traditionelle prøve i fysik B (kolonne 1), mens karakter-forskellen for samme elevgrupper, der har taget prøven i naturgeografi B med 24 timers forbere-delse, er lidt mindre – nemlig -0,84 karakterpoint (kolonne 2). Forskellen på forskellen mellemgrupperne er således på 0,27 karakterpoint (kolonne 3).Der ser altså ud til at være lidt større forskel mellem øverste og nederste socialgruppe blandt stx-studenter med fysik B med traditionel, kort forberedelse end blandt stx-studenter med naturgeo-grafi B med 24 timers forberedelse. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. Det gælder foralle forskelle på forskellene, at de er insignifikante, og vi kan derfor ikke konkludere, at fa-get/prøveformen betyder større eller mindre forskelle mellem socialgrupperne, når vi sammenlig-ner fysik B med naturgeografi B på stx.

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik og UVM.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på en lineær regressionsmodel. I regressionsanalysen har vi undersøgt, omkarakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med prøveformen. Denne sammenhæng er korrigeret for føl-gende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst, folkeskolekarakterer, familietype, antal flytningeri løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby.Kolonne 1 og 2 i tabellen viser forskellene i karakterniveau mellem socialgrupperne for hhv. studenter, der har ta-get prøven med traditionel, kort forberedelse (kolonne 1), og elever, der har taget prøven med 24 timers forbere-delse (kolonne 2). Forskellene skal ses i forhold til referencegruppen, som er elever fra de højest uddannede hjem(øverste række i tabellen).Kolonne 3 viser forskellen på forskellen mellem socialgrupperne på tværs af prøveformen. Et positivt fortegn bety-der, at forskellen mellem socialgrupper er størst ved prøveformen med traditionel forberedelse, mens negativt for-tegn betyder, at forskellen mellem socialgrupperne er størst ved prøveformen med 24 timers forberedelse.Stjernerne i tabellen indikerer, om forskellene er signifikante. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05,( )*= ikke signifikant, men tæt på (0,05-0,01).

Der er 1.441 stx-studenter fra sommeren 2013, som har været til mundtlig eksamen i både danskA og historie A. Vi har sammenlignet prøveresultaterne i denne gruppe. Der er således tale om desamme elever, men analysen kan ikke tage højde for, at det er forskellige fag, dvs. fag med andreforskelle end blot prøveformen. I historie A er prøven gennemført med 24 timers forberedelse,mens den i dansk A er gennemført med traditionel, kort forberedelse. Ud over denne – væsentli-ge – forskel er prøverne i de to fag beskrevet forholdsvis identisk i de to fag. Der er i begge fagtale om en eksaminationstid på 30 minutter, hvoraf de 10 minutter er øremærket eksaminandensoplæg, mens den resterende tid udformer sig som en samtale mellem eksaminator og eksami-nand. I begge prøver får eksaminanden udleveret et sæt ukendt materiale hhv. 60 minutter og 24timer før eksaminationen, som eksaminationen tager udgangspunkt i. (Se boks 4 for en uddyb-ning af de to prøveformer).

Prøveform dansk AEksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand, og der gives ca. 60 minutters for-beredelsestid. Prøvematerialet vælges af eksaminator.Eksamensspørgsmålene fordeles skønsmæssigt over det sproglige, det litterære og detmediemæssige stofområde i størrelsesordenen 2:3:1.Eksamensspørgsmålet har et fokus i et af stofområderne og består af en eller flere tekstersamt instrukser der angiver, hvordan eksaminanden skal arbejde med teksterne. Teksternessamlede omfang må ikke overskride otte normalsider eller 12 minutters afspillet tekst. Ennormalside består af 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn. Såvel kendte som ukend-te tekster kan indgå, men mindst én tekst skal være ukendt.Tekster må gerne genbruges, hvis de tilhørende instrukser ikke er identiske.Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på ca. 10 minutter. Eksaminationen for-mer sig videre som en faglig samtale om det trukne eksamensspørgsmål. I samtalen per-spektiveres til det øvrige læste stof.

Prøveform historie ADer afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et ukendt prøvemateriale af 10-15 normal-siders omfang, hvor en normalside svarer til 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn.Det ukendte prøvemateriale skal have tilknytning til ét af de ni til 15 gennemgåede forløb.Det samlede prøvesæt skal dække alle 9 til 15 forløb.Prøvesættet sammensættes af eksaminator. Hvert prøvemateriale skal indeholde forskellig-artede materialetyper. Et prøvemateriale kan anvendes højst tre gange på samme hold.Det ukendte prøvemateriale trækkes af eksaminanden dagen før prøven, og der gives ca.24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, og eksaminationstiden er ca. 30minutter.På baggrund af det udtrukne prøvemateriale og det gennemgåede forløb fra undervisnin-gen skal eksaminanden opstille, analysere og diskutere en eller flere faglige problemstillin-ger. Eksaminationsgrundlaget er således det ukendte prøvemateriale og det gennemgåedeforløb.Eksaminanden præsenterer i de første ca. 10 minutter af eksaminationen de(n) historiskeproblemstilling(er) og relationerne til det gennemgåede område. Herefter forløber eksami-nationen som en dialog mellem eksaminand og eksaminator.Kilde:http://www.uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag.

oppe i dansk, hvor der er traditionel, kort forberedelse. Forskellen er dog kun lige ved at væresignifikant.• Elever, der været oppe i historie A, scorer generelt højere end elever, der har været oppe idansk A. Om dette er en effekt af prøveformen eller er udtryk for andre forskelle mellem deto fag, kan vi på baggrund af denne analyse ikke afgøre. Det er dog interessant, at hvis manser på forskelle mellem fagene før reformen, så er gennemsnittet for den mundtlige prøve idansk A blandt stx-elever en smule højere end i historie A.2Det peger på, at prøveformen kanvære en af forklaringerne på, at eleverne efter reformen scorer højere i historie A end i danskA, men også andre faktorer kan spille ind.Tabel 8 viser resultaterne af den statistiske analyse. Tabellen viser i kolonne 1 og kolonne 2 karak-terforskellene mellem socialgrupperne ved prøven i dansk A med traditionel, kort forberedelsehhv. prøven i historie A med 24 timers forberedelse. I begge tilfælde er referencegruppen elever,der har mindst en forælder med en lang videregående uddannelse. Tallene i tabellen viser, hvor-ledes karaktergennemsnittet i de øvrige socialgrupper adskiller sig fra referencegruppens karak-tergennemsnit.Af kolonne 1 fremgår det, at forskellen mellem referencegruppen og de andre socialgrupper erpå mellem -0,99 og -1,18 karakterpoint blandt de elever, der har gennemført prøven i dansk Amed traditionel, kort forberedelse. Af kolonne 2 fremgår det, at forskellen mellem reference-gruppen og de andre socialgrupper er på mellem -1,26 og -2,06 karakterpoint blandt de elever,der har gennemført prøven i historie A med 24 timers forberedelse. Alle forskellene i de to ko-lonner er signifikante.Kolonne 3 beskriver forskellen på forskellene mellem socialgrupperne, når man sammenligner deto fag/prøveformer. Fx fremgår det, at forskellen mellem øverste og nederste socialgruppe er0,84 karakterpoint større ved prøven i historie A med 24 timers forberedelse end ved prøven idansk A med traditionel, kort forberedelse. Det kommer af, at forskellen mellem gruppen af ele-ver fra de højest uddannede hjem og gruppen af elever fra de lavest uddannede hjem er -1,18karakterpoint for elever, der har taget den traditionelle prøve i dansk A (kolonne 1), mens karak-terforskellen for samme elevgrupper, der har taget prøven i historie A med 24 timers forberedel-se, er lidt større – nemlig -2,02 karakterpoint (kolonne 2). Forskellen på forskellen mellem grup-perne er således på -0,84 karakterpoint (kolonne 3).Der ser altså ud til, at der er lidt større afstand mellem øverste og nederste socialgruppe for stx-studenter i historie A (24 timers forberedelse) end for stx-studenter i dansk A (traditionel, kortforberedelse). Dette peger i modsat retning af analysen ovenfor, hvor fysik B og naturgeografi Bpå stx blev sammenlignet. Forskellen i indeværende analyse er dog ikke statistisk signifikant, mentæt på. Det gælder for alle forskelle på forskellene, at de er insignifikante, og vi kan derfor ikkekonkludere, at faget/prøveformen betyder større eller mindre forskelle mellem socialgrupperne,når vi sammenligner dansk A med historie A på stx.

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik og UVM.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på en lineær regressionsmodel. I regressionsanalysen har vi undersøgt, omkarakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med prøveformen. Denne sammenhæng er korrigeret for føl-gende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst, folkeskolekarakterer, familietype, antal flytningeri løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby.Kolonne 1 og 2 i tabellen viser forskellene i karakterniveau mellem socialgrupperne for hhv. studenter, der har ta-get prøven med traditionel, kort forberedelse (kolonne 1), og elever, der har taget prøven med 24 timers forbere-delse (kolonne 2). Forskellene skal ses i forhold til referencegruppen, som er elever fra de højest uddannede hjem(øverste række i tabellen).Kolonne 3 viser forskellen på forskellen mellem socialgrupperne på tværs af prøveformen. Et positivt fortegn bety-der, at forskellen mellem socialgrupper er størst ved prøveformen med traditionel forberedelse, mens negativt for-tegn betyder, at forskellen mellem socialgrupperne er størst ved prøveformen med 24 timers forberedelse.Stjernerne i tabellen indikerer, om forskellene er signifikante. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05,( )*= ikke signifikant, men tæt på (0,05-0,01).For at sikre så stærkt et design som muligt vælger vi udelukkende at se på de elever, der har været til mundtligeksamen i både dansk A og historie A i 2013.

Samfundsfag B på hf læses efter stx-læreplanen. Ifølge denne er der – som i flere fag på hhx –valgfrihed mellem en prøve med 24 timers forberedelse og en traditionel prøveform. Næsten allestudenter er imidlertid blevet eksamineret i prøven med 24 timers forberedelse (3.218 ud af3.265), så det er ikke statistisk muligt at sammenligne resultaterne fra de to prøveformer. Der erimidlertid 1.700 hf-studenter fra sommeren 2013, som har været til mundtlig eksamen i bådesamfundsfag B (med 24 timers forberedelse) og dansk A, som har traditionel, kort forberedelse.Disse studenters resultater sammenligner vi.Der er således tale om de samme elever, men analysen kan ikke tage højde for, at det er forskel-lige fag, dvs. fag med andre forskelle end blot prøveformen. Der er i begge fag tale om en eksa-minationstid på 30 minutter, hvoraf de 10 minutter er øremærket eksaminandens oplæg, mensden resterende tid udformer sig som en samtale mellem eksaminator og eksaminand. I beggeprøver får eksaminanden udleveret et sæt ukendt materiale hhv. 60 minutter og 24 timer før ek-saminationen, som eksaminationen tager udgangspunkt i. (Se boks 5 for en uddybning af de toprøveformer).

Prøveform samfundsfag B (24 timers forberedelse)Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale med et kendt tema og etukendt bilagsmateriale af et omfang på 10-15 normalsider a 1300 bogstaver, svarende tilca. 1350 tegn. Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale som en del af bilagsmateria-let svarer fire til syv minutters afspilning til én normalside. Et prøvemateriales tema er kendtaf eksaminanderne, idet det er identisk med et forløbs tema. Hvert prøvemateriale skal ividest muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og stati-stisk materiale. Prøvematerialerne skal tilsammen dække alle de faglige mål. Et prøvemate-riale må højst anvendes ved tre eksamensenheder. Eksaminanderne kan vælge at forbere-de sig til prøven i grupper. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand,der forbereder sig individuelt.Der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer, til udarbejdelse afsynopsis. På baggrund af det udleverede bilagsmateriale, relevant kernestof og materialefundet i forberedelsestiden skal eksaminanden udarbejde en problemformulering som etoverordnet spørgsmål og i forlængelse heraf opstille, undersøge og diskutere samfunds-faglige problemstillinger.Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på ca. 30 minutter pr. eksami-nand. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens fremlæggelse af synopsen(ca. 10 minutter) og efterfølges af uddybende spørgsmål af eksaminator og en faglig dia-log mellem eksaminand og eksaminator.

Prøveform dansk AEksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand, og der gives ca. 60 minutters for-beredelsestid. Prøvematerialet vælges af eksaminator.Eksamensspørgsmålene fordeles skønsmæssigt over det sproglige, det litterære og detmediemæssige stofområde i størrelsesordenen 2:2:1.Eksamensspørgsmålet har et fokus i et af stofområderne og består af en eller flere tekstersamt instrukser om, hvordan eksaminanden skal arbejde med teksterne. Teksternes samle-de omfang må ikke overskride otte normalsider eller 12 minutters afspillet tekst. En nor-malside består af 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn. Såvel kendte som ukendtetekster kan indgå, men mindst én tekst skal være ukendt.Tekster må gerne genbruges, hvis de tilhørende instrukser ikke er identiske.Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på ca. 10 minutter. Eksaminationen for-mer sig videre som en faglig samtale om det trukne eksamensspørgsmål. I samtalen per-spektiveres til det øvrige læste stof.Kilde:http://www.uvm.dk/Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag.

Resultaterne af vores analyse peger på tre ting:• Der er en klar sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og præstationer i prøven,således at elever fra mere uddannelsesfremmede hjem præsterer dårligere end elever fra højt-uddannede hjem. Dette gælder i begge fag. Forskellene fremgår af kolonne 1 og 2 i tabel 9.• Det ser ikke ud til, at fag/prøveform har betydning for, hvor stor forskellen i karaktergennem-snit er mellem socialgrupperne. Der er altså ikke noget, der tyder på, at forskellene i karakter-niveau mellem socialgrupperne bliver hverken større eller mindre, afhængigt af om eleverne eroppe i dansk A, hvor der er traditionel, kort forberedelse, eller om de er oppe i samfundsfagB, hvor der er 24 timers forberedelse.• Resultaterne peger på, at der ikke er nogen generel forskel på, hvordan eleverne scorer i de tofag.Tabel 9 viser resultaterne af den statistiske analyse. Tabellen viser i kolonne 1 og kolonne 2 karak-terforskellene mellem socialgrupperne ved prøven i dansk A med traditionel, kort forberedelsehhv. prøven i samfundsfag B med 24 timers forberedelse. I begge tilfælde er referencegruppenelever, der har mindst en forælder med en lang videregående uddannelse. Tallene i tabellen viser,hvorledes karaktergennemsnittet i de øvrige socialgrupper adskiller sig fra referencegruppens ka-raktergennemsnit.Af kolonne 1 fremgår det, at forskellen mellem referencegruppen og de andre socialgrupper erpå mellem -0,51 og -1,25 karakterpoint blandt de elever, der har gennemført prøven i dansk Amed traditionel, kort forberedelse. Af kolonne 2 fremgår det, at forskellen mellem reference-gruppen og de andre socialgrupper er på mellem -0,72 og -1,60 karakterpoint blandt de elever,der har gennemført prøven i samfundsfag B med 24 timers forberedelse. I begge kolonner er detkun forskellene hos de to nederste socialgrupper, der er signifikante.Kolonne 3 beskriver forskellen på forskellene mellem socialgrupperne, når man sammenligner deto fag/prøveformer. Fx fremgår det, at forskellen mellem øverste og nederste socialgruppe er0,35 karakterpoint større ved prøven i samfundsfag B med 24 timers forberedelse end ved prøveni dansk A med traditionel, kort forberedelse. Det kommer af, at forskellen mellem gruppen af ele-ver fra de højest uddannede hjem og gruppen af elever fra de lavest uddannede hjem er -1,25karakterpoint for elever, der har taget den traditionelle prøve i dansk A (kolonne 1), mens karak-terforskellen for samme elevgrupper, der har taget prøven i samfundsfag B med 24 timers forbe-redelse, er lidt større – nemlig -1,60 karakterpoint (kolonne 2). Forskellen på forskellen mellemgrupperne er således på -0,35 karakterpoint (kolonne 3).Der ser altså ud til, at der er lidt større afstand mellem øverste og nederste socialgruppe for hf-studenter i samfundsfag B (24 timers forberedelse) end for hf-studenter i dansk A (traditionel,kort forberedelse). Dette billede svarer til billedet ovenfor, hvor dansk A (traditionel, kort forbere-delse) og historie A (24 timers forberedelse) på stx blev sammenlignet. Forskellen i indeværendeanalyse er dog ikke statistisk signifikant. Det gælder for alle forskelle på forskellene, at de er in-signifikante, og vi kan derfor ikke konkludere, at faget/prøveformen betyder større eller mindreforskelle mellem socialgrupperne, når vi sammenligner dansk A med samfundsfag B på hf.

Kilde: Registerdata fra Danmarks Statistik og UVM.Note: Resultaterne i tabellen baserer sig på en lineær regressionsmodel. I regressionsanalysen har vi undersøgt, omkarakterforskellene mellem socialgrupperne varierer med prøveformen. Denne sammenhæng er korrigeret for føl-gende kontrolvariable: køn, herkomst, familiens bruttoindkomst, folkeskolekarakterer, familietype, antal flytningeri løbet af opvæksten, størrelsen på bopælsby.Kolonne 1 og 2 i tabellen viser forskellene i karakterniveau mellem socialgrupperne for hhv. studenter, der har ta-get prøven med traditionel, kort forberedelse (kolonne 1), og elever, der har taget prøven med 24 timers forbere-delse (kolonne 2). Forskellene skal ses i forhold til referencegruppen, som er elever fra de højest uddannede hjem(øverste række i tabellen).Kolonne 3 viser forskellen på forskellen mellem socialgrupperne på tværs af prøveformen. Et positivt fortegn bety-der, at forskellen mellem socialgrupper er størst ved prøveformen med traditionel forberedelse, mens negativt for-tegn betyder, at forskellen mellem socialgrupperne er størst ved prøveformen med 24 timers forberedelse.Stjernerne i tabellen indikerer, om forskellene er signifikante. ** = signifikant ved 0,01, * = signifikant ved 0,05,( )*=ikke signifikant, men tæt på (0,05-0,01).For at sikre så stærkt et design som muligt vælger vi udelukkende at se på de elever, der har været til mundtligeksamen i både samfundsfag B og dansk A i 2013.

Uddybende om metodenUndersøgelsens formål er at vurdere, om forskelle mellem socialgruppernes karaktergennemsnitbliver større ved mundtlige prøver med 24 timers forberedelse sammenlignet med prøveformermed traditionel, kort forberedelse.Korrektion af forskelle i elevgrundlagMan kan ikke direkte slutte, at karakterforskelle mellem socialgrupperne skyldes prøveformen.Man er nødt til at sikre, at hver enkelt socialgruppe, for hhv. prøver med 24 timers forberedelseog prøver med traditionel, kort forberedelse, er ens i forhold til andre faktorer, der påvirker ka-raktererne på de gymnasiale uddannelser.Fx ved vi, at karakterer fra folkeskolen har betydning for præstationer på de gymnasiale uddan-nelser. For at isolere effekten af prøveformen er det derfor vigtigt at korrigere for forskelle i fxfolkeskolekarakterer. Når vi vurderer effekten af prøveformens betydning for forskellene mellemsocialgrupper, korrigerer vi derfor for en lang række forhold, der påvirker studenternes karakte-rer, sådan at socialgrupperne ensartes i forhold til følgende baggrundskarakteristika:• Køn.• Studentens herkomst (etnisk dansker, indvandrer/efterkommer fra ikkevestligt land, indvan-drer/efterkommer fra vestligt land).• Familiens bruttoindkomst (samlet indkomst før skat i 2011).• Folkeskolekarakterer (studentens gennemsnitskarakter ved folkeskolens afgangsprøve i danskog matematik).• Familietype (bor uden forældre, bor med enlig forælder, bor med begge forældre), målt pr. 1.januar 2011.• Antal flytninger i løbet af opvæksten (ingen, 1, 2-3, 4-5, over 5). Opvæksten er defineret somperioden, frem til de starter i gymnasiet.• Størrelsen på bopælsby (hovedstadsområdet, byer med mere end 100.000 indbyggere,10.000-100.000 indbyggere, 200-9.999 indbyggere, landdistrikter), målt pr. 1. januar 2011.Vi har anvendt ovenstående variable, da de alle har relativt stor betydning for studenternes præ-stationer på de gymnasiale uddannelser. Desuden er variablene anvendt i andre undersøgelser afunges præstationer i uddannelsessystemet. Variablene stammer fra følgende registre hos Dan-marks Statistik: befolkningsregisteret, elevregisteret, uddannelsesregisteret og indkomstregisteret.Data for studenter 2013 samt karakterer i de forskellige fag stammer fra Eksamensdatabasen(UNI-C). UNI-C gennemfører en validering af data i løbet af efteråret 2013, som kan medføremindre ændringer i registeret. Trækket fra Eksamensdatabasen er eksklusive sygeeksamen. EVAvurderer ikke, at dette er et problem for datas egnethed til undersøgelsen, da det ikke anses forværende sandsynligt, at sygdom er systematisk i forhold til prøveform og fag.Oplysninger om, hvilke elever der har gennemført hhv. engelsk A på hhx, samtidshistorie B påhhx og samfundsfag B på hf, har UVM indsamlet umiddelbart efter eksamen i juli 2013 og videre-leveret til EVA.SocialgrupperEn grundlæggende analyseenhed i denne undersøgelse er studenternes inddeling i socialgrupper.Inddelingen i socialgrupper er helt central i undersøgelsen, da det er karakterforskellene mellemsocialgrupperne på tværs af prøveformerne, der fortæller, om prøveformen er socialt skævvri-

dende. Vi har inddelt studenterne i fire socialgrupper. Inddelingen er baseret på forældrenes hø-jest fuldførte uddannelsesniveau:1 Studenter, hvor mindst en forælder har en lang videregående uddannelse.2 Studenter, hvor mindst en forælder har en kort eller mellemlang videregående uddannelse (ogingen forældre har en lang videregående uddannelse).3 Studenter, hvor ingen af forældrene har en videregående uddannelse, og ingen forældre haren grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Dvs. at begge forældrehar en ungdomsuddannelse som det højeste fuldførte uddannelsesniveau.4 Studenter, hvor begge forældre har grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau, ellerden ene forælder har grundskole, og den anden forælder har ungdomsuddannelse, som høje-ste fuldførte uddannelsesniveau.Inddelingen er foretaget ud fra forældrenes højeste fuldførte uddannelsesniveau, målt i oktoberåret før studenten dimitterede. Hvis studenten på dette tidspunkt boede hjemme, blev forældre-nes uddannelsesniveau målt ud fra de forældre, studenten boede sammen med, hvilket kan værebåde biologiske forældre og ikkebiologiske forældre. Hvis studenten var flyttet hjemmefra, blevforældrenes uddannelsesniveau målt ud fra studentens biologiske forældre.Oprindeligt var tanken, at inddelingen i socialgrupper skulle følge den samme inddeling, som eranvendt i EVA’s tidligere projekt Effekter af gymnasiereformen. Denne inddeling har dog vist sigproblematisk, fordi datagrundlaget i denne undersøgelse er langt mindre end i det tidligere pro-jekt. Det betyder i praksis, at den gruppe, der i Effekter af gymnasiereformen blev defineret somrisikogruppen, ikke har en tilstrækkelig volumen til tilfredsstillende at indgå i de statistiske model-ler. Det skal dog nævnes, at resultaterne peger i samme retning, hvis vi bruger den samme kate-gorisering, om end analyserne altså er baseret på et begrænset datamateriale.Den statistiske analyseI analyserne af udviklinger i socialgruppernes karaktererer anvendes en lineær regressionsmodel.Den centrale variabel i analyserne er interaktionsleddet mellem variablen, der angiver socialgrup-pen, og variablen, der angiver prøveformen. Ved at undersøge interaktionsleddet er det muligt atundersøge, om betydningen af variablen for socialgruppen varierer med prøveformen, og dervedundersøge, om karakterforskellene mellem socialgrupperne ændrer sig afhængigt af prøvefor-men. De ovennævnte baggrundskarakteristika indsættes som hovedeffekter i modellen. På dennemåde korrigeres der for, at de enkelte socialgruppers elevgrundlag varierer på tværs af prøve-form.EVA har gennemført forudsætningstest af de anvendte statistiske modeller. Der er testet for, omfejlleddene er uafhængige og normalfordelte, og for multikollinearitet. EVA vurderer, at modellenoverholder forudsætningerne på et rimeligt niveau.

Specifikt om analyserne ved tilgang 1 – fag med valgfri prøveDa det som nævnt i indledningen er valgfrit, om klassen skal gennemføre den mundtlige prøvemed 24 timers forberedelse eller med traditionel, kort forberedelse, kan man frygte, at der er ensystematik i, hvilke klasser der vælger hvilken prøveform, og at denne selektionssystematik kanhave indflydelse på resultaterne af analysen. For at imødegå dette har vi lavet sensibilitetsanaly-ser, som kun ser på den del af datamaterialet, hvor hele skolen har valgt samme prøveform. Detindikerer, at valget er truffet på skoleniveau og altså ikke af en lærer, som måske kan have ensærlig strategi/pointe med at vælge den ene prøveform frem for den anden. Resultaterne af disseanalyser peger i præcis samme retning som resultaterne præsenteret i kapitel 3.

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT