Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 62
Offentligt
1308849_0001.png
1308849_0002.png
1308849_0003.png
1308849_0004.png
1308849_0005.png
1308849_0006.png
1308849_0007.png
1308849_0008.png
1308849_0009.png
1308849_0010.png
1308849_0011.png
1308849_0012.png
1308849_0013.png
1308849_0014.png
1308849_0015.png
1308849_0016.png
1308849_0017.png
1308849_0018.png
1308849_0019.png
1308849_0020.png
1308849_0021.png
1308849_0022.png
1308849_0023.png
1308849_0024.png
1308849_0025.png
1308849_0026.png
1308849_0027.png
1308849_0028.png
1308849_0029.png
1308849_0030.png
1308849_0031.png
1308849_0032.png
1308849_0033.png
1308849_0034.png
1308849_0035.png
1308849_0036.png
1308849_0037.png
1308849_0038.png
1308849_0039.png
1308849_0040.png
1308849_0041.png
1308849_0042.png
Danske unge i en internationalsammenligning
PISA 2012
(Programme for International Student Assessment)•OECD-undersøgelse•OECD er sekretariat for PISA•OECD har kontrakt med internationaltkonsortium ledet af ACER•Bestyrelse med repræsentanter for alle OECD-lande (PISA Governing Board)
Organisering af PISA
Organisering af PISA i Danmark•PISA i Danmark udføres af et konsortiumbestående af IUP/AU, KORA og SFI
PISA tester•15-åriges kompetencer i læsning, matematik ognaturfag•Gennemføres hvert tredje år med skiftendefokus:–––––2000: Læsning2003: Matematik2006: Naturfag2009: Læsning2012:Matematik
•Alle tre fag er med hver gang for at kunne måleudvikling over tid
Metode•Faglig test med opgaver inden for alle treområder (2 timer)•Simplere test til elever med særlige behov•Spørgeskema til elever (30 – 40 minutter)•Spørgeskema til skolens leder
Udvælgelse af elever•Alle 15-årige under uddannelse kan udvælgestil undersøgelsen•Udvælgelse sker i alle lande efter alder, ikkeklassetrin•7.481 elever fordelt på 339 skoler har deltaget•Deltagelse er frivillig•Den danske deltagelsesprocent er 85 %•6,2 % er undtaget på grund af særlige behov
Undtagne elever•DK 2009PISA 2012:•Luxembourg•Canada•Danmark•Norge•Estland•Sverige•Storbritannien•30 lande ligger under8,57 %8,34 %6,37 %6,18 %6,09 %5,67 %5,42 %5,34 %2,00 %
Matematisk kompetence forstås i PISA som:En persons formåen til at formulere, udføre ogfortolke matematik i en mangfoldighed afsammenhænge. Det omfatter at kunneræsonnere matematisk og gøre brug afmatematiske begreber, procedurer,kendsgerninger og redskaber til at beskrive,forklare og forudsige fænomener.
Matematik i PISA-opgaver
Opgaveeksempel
Spørgsmål
Spørgsmål
Matematikresultater i PISA 2012fordelt på de deltagende lande
Spredning mellem landene imatematikresultater i PISA 2012658608
558
508
458
408
358
Den bedste halvdel i matematik658608
558
508
458
408
358
Den anden halvdel i matematik658608
558
508
458
408
358
Nordiske forskelle ikompetenceniveauerDanmarkFinland2724211715151271722 22
Island
Norge
Sverige
16
1612
16
15101198
Under niveau 2 2003
Under niveau 2 2012
Niveau 5 og 6 2003
Niveau 5 og 6 2012
Udføre, formulere og fortolke i DKUdføre
Under niveau 1Niveau 1Formulere
Niveau 2Niveau 3Niveau 4Niveau 5Niveau 6
Fortolke
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Læseresultater i PISA 2012fordelt på de deltagende lande
Spredning mellem landene ilæseresultater i PISA 2012635585
535
485
435
385
335
Den bedste halvdel i læsning635585
535
485
435
385
335
Den anden halvdel i læsning635585
535
485
435
385
335
Naturvidenskabsresultater i PISA 2012fordelt på de deltagende lande
Spredning mellem landene inaturvidenskabsresultater i PISA 2012635585
535
485
435
385
335
Den bedste halvdel i naturvidenskab635585
535
485
435
385
335
Den anden halvdel i naturvidenskab635585
535
485
435
385
335
Ændringer over tid
Danske resultater 2000 - 2012520510
500
490Læsning480MatematikNaturfag
470
460
45020002003200620092012
Ændringer over tid iNorden
Ændringer i matematik i Norden560540
520Danmark500NorgeSverigeFinland480Island
460
44020002003200620092012
Ændringer i læsning i Norden560540
520Danmark500NorgeSverigeFinland480Island
460
44020002003200620092012
Ændringer i naturvidenskab i Norden580560
540
520Danmark500NorgeSverigeFinland480Island
460
440
42020002003200620092012
Baggrundsfaktorer•PISA-Etnisk temarapport til marts 2014•Matematikfærdigheder og hjemmebaggrund–Demografisk og social baggrund•Køn, familiestruktur, etnicitet, sprog derhjemme
–Elevens egen familiebaggrund•ESCS: PISAs indeks for økonomisk, social og kulturel status•Inkl. forældrenes uddannelse, erhvervsstilling, familiens velstand, kulturellebesiddelser, uddannelsesressourcer i hjemmet, antal bøger
BaggrundsfaktorerSkolens elevsammensætningSocio-økonomisksvage eleverstærke eleverSocio-økonomisksvage skolerstærke skoler
Matematikresultater og moderenshøjeste uddannelse540
537531
530
520
513507494485506495485488
512
510
500
490
480
470
465
463449
466
460
450
440
Danmark
Norge
Sverige
Finland
Island
Grundskole
Ungdomsuddannelse
Videregående uddannelse
Andel matematikresultater, der kan forklares afforældrenes sociale, økonomiske og kulturelle statusLand

Danmark

Norge

Sverige

Finland

Island

Tyskland

Holland

UK

USA

New Zealand

Hong Kong - Kina

Singapore

Shanghai-Kina

OECD

Gns. på indeks0,430,460,280,360,780,190,230,270,170,04-0,79-0,26-0,360,00(0,02)(0,02)(0,02)(0,02)(0,01)(0,02)(0,02)(0,02)(0,04)(0,02)(0,05)(0,01)(0,04)(0,00)
S.E.
Forklaret variation16 %7%11 %9%8%17 %12 %12 %15 %18 %8%14 %15 %15 %
Andel af elever, der oplever…2003 og 201205101520253035404550
Eleverne hører ikke efter, hvadlæreren sigerDer er støj og uroLæreren må vente i lang tid, føreleverne falder til roEleverne kan ikke arbejde ordentligtEleverne begynder først at arbejdelænge efter, at timen er startet
2003
2012
Støj og uro og matematikscore-30-25-20-15-10-50
Eleverne hører ikke efter, hvadlæreren sigerDer er støj og uroLæreren må vente i lang tid, føreleverne falder til roEleverne kan ikke arbejde ordentligtEleverne begynder først at arbejdelænge efter, at timen er startet
Uden social korrektion
Med social korrektion
Læreres forventninger ogmatematikscore-10De fleste af mine lærere har højeforventninger til migDe fleste af mine lærere har højeambitioner på mine vegneDe fleste af mine lærere sørger for, atjeg er fagligt udfordretJeg synes ikke, at mine lærereudfordrer mig nok fagligt01020304050
Uden social korrektion
Med social korrektion
Elevevalueringer•Danmark og Finland anvender elevevalueringer imindre grad end resten af OECD-landene•Singapore og Hong Kong ligger i top i forhold tilanvendelse af elevevalueringer, og de bruges isærtil at tage stilling til gruppering af elever ogbedømmelse af læreres effektivitet•Danmark er det land, hvor brugen afelevevalueringer er steget mest fra 2003 til 2012