Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 62
Offentligt
1307831_0001.png
1307831_0002.png
1307831_0003.png
1307831_0004.png
1307831_0005.png
1307831_0006.png
1307831_0007.png
1307831_0008.png
1307831_0009.png
1307831_0010.png
1307831_0011.png
1307831_0012.png
1307831_0013.png
1307831_0014.png
PISA2012UndersøgelsenEn sammenfatningNiels Egelund
Niels Egelund
PISA 2012-undersøgelsen- En sammenfatning
1
Publikationen PISA 2012-undersøgelsen. En sammenfatningkan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk� KORA og forfatterneMindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, ertilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler,anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedessendt til KORA.� Omslag: Mega Design og MonokromUdgiver: KORAISBN:Trykt udgave: 978-87-7488-805-5Elektronisk udgave: 978-87-7488-806-2December 2013KORADet Nationale Institut forKommuners og Regioners Analyse og ForskningKORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er atfremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse ogstyring i den offentlige sektor.
Hvad er PISA?PISA-programmet (Programme for International Student Assessment) er etableret i et samarbejde blandtregeringer i OECD-medlemslande, og formålet med programmet er at måle, hvor godt unge menneskerer forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund. PISA-testen er karakteristisk ved,at den ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læseplaners indhold, men i stedet ser på, hvor godtde unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer i det virkelige liv.Filosofien bag PISA er, at i et globaliseret videnssamfund er muligheden for at kunne fortsætte i uddan-nelsessystemet efter grundskolen af afgørende betydning for dels det enkelte menneskes jobmuligheder,indtjening og livskvalitet, dels for samfundets fortsatte vækst og velfærd. Internationale analyser af ud-viklingen på arbejdsmarkedet har vist, at andelen af manuelle og rutinemæssige job falder, bl.a. i forbin-delse med teknologisering af arbejdsprocesserne, mens mængden af job, der kræver analytiske og tvær-faglige samarbejdsmæssige kompetencer, stiger. En dansk efterundersøgelse i 2004 af de unge, der somde første indgik i PISA 2000, har da også vist, at der er en tæt sammenhæng mellem PISA-resultaterneog chancerne for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Flere andre lande, bl.a. Canada, har dokumen-teret denne sammenhæng. Analyserne, der er startet i 2010 og vil blive gennemført regelmæssigt fremtil 2014, vil formentlig kunne demonstrere, at sammenhængen også gælder med hensyn til den videreuddannelsesmæssige og erhvervsmæssige succes.PISA-undersøgelserne er nu blevet gennemført i fem runder med tre års mellemrum. Den første meddataindsamling i 2000, den anden i 2003, den tredje i 2009, den fjerde i 2009 og den seneste i 2012.Forberedelserne til næste runde i 2015 er allerede i gang. Offentliggørelsen af resultaterne finder i hverrunde sted på samme dag i hele verden. I PISA 2012 er indgået 65 lande, hvortil kommer nationale un-dergrupper. Fx er Færøerne indgået som en dansk undergruppe i 2006, 2009 og 2012, hvor resultaternerapporteres i særskilte færøske rapporter.Resultaterne fra PISA-undersøgelserne opgøres som i tilsvarende internationale sammenlignende under-søgelser i scorepoint, hvor gennemsnittet for OECD-landene i første runde af PISA i 2000 blev sat til 500scorepoint med en statistisk standardafvigelse på +/- 100 scorepoint. Det betyder omsat til daglig tale,at ca. 2/3 af OECD’s elever vil ligge mellem 400 og 600 scorepoint, mens ca. 2 % vil ligge henholdsvisover og under 300 og 700 scorepoint. Der sker endvidere det i hver PISA-undersøgelse, at sammenhæn-gen mellem PISA-scorepoint bliver sammenholdt med baggrundsforhold på lande-, skole- og elevniveau.Der er meget skrappe regler for udvælgelsen af skoler og elever til PISA-undersøgelserne, og baggrundener naturligvis, at man ønsker at dække repræsentative udsnit af skoleungdommen i de deltagende lande.I de fleste lande er skolernes deltagelse frivillig, men er der mere end 15 % af de udvalgte skoler, dersiger fra, må resultaterne ikke indgå i den internationale rapport. Det er endvidere sådan, at hvert landkun må ekskludere en meget beskeden del af de unge på grund af fysiske, psykiske eller socialehandicap, idet stor ekskludering af fx elever med indlæringsvanskeligheder ville betyde, at landenesgennemsnit ville stige. Det har således også givet anledning til debat, om lande med lille udskillelse tilspecialskoler er dårligere stillet end lande med mange elever i specialinstitutioner. Dette gør sig imidlertidikke gældende, idet lande med mange elever i specialskoler, herunder Danmark i 2012, kan anvende ensærligt udviklet test uden de sværeste opgaver i deres specialskoler.I den danske del af PISA er der i 2012 indgået 7.481 15-16-årige elever fra 339 uddannelsesinstitutioner,og der indgår både offentlige skoler og frie skoler. Der er i forbindelse med dataindsamlingen inddragetet ekstra stort antal skoler med tosprogede elever for at få en større dækning af disse elevers baggrundog kompetencer. Ved hjælp af en såkaldt vægtning af de indgåede elevers bidrag til den totale data-mængde er det sikret, at data udgør et repræsentativt udsnit af danske elever. Der er i forbindelse medden danske PISA-testning undtaget godt 6 % elever på grund af faglige, sociale eller fysiske handicap.Danmark er, som i 2009, et af de 65 deltagende lande, som har undtaget flest elever, selv om der somnævnt ovenfor i 2012 blev anvendt særligt udviklede test.
3
Dansk deltagelse i PISA 2012339 Uddannelsesinstitutioner7.481 elever6,18 % elever har ikke deltaget på grund af psykiske, fysiske eller sociale handicap
Hvad fortæller PISA?Resultaterne fra PISA vedrører tre faglige områder, i undersøgelsen kaldet domæner, og de omfatterlæsning, matematik og naturvidenskab. Hoveddomænet skifter fra den ene PISA runde til den næste. I2000 var hoveddomænet læsning, i 2003 matematik og i 2006 naturvidenskab. I 2009 var læsning igenhoveddomæne, og i 2012 er turen kommet til matematik som hoveddomæne. Derfor dækkes matematikmest grundigt. PISA lægger som en del af sin vurdering inden for domænerne vægt på en vurdering afelevernes evne til at reflektere over deres kundskaber og erfaringer og behandle emner i forhold til dereseget liv. Som ekstra domæne indgik problemløsningskompetence i 2003, og det var det område, hvorDanmark relativt set klarede sig bedst. Problemløsningskompetence er også indgået i 2012, og det vilblive afrapporteret særskilt i foråret 2014. Samarbejdsproblemløsning vil som noget helt nyt blive testet i2015. I løbet af foråret 2014 vil der endvidere blive publiceret resultater fra elektronisk testning af ma-tematikfærdigheder, ligesom der vil blive publiceret en særlig, dansk PISA-Etnisk, hvor fokus vil være påelever med indvandringsbaggrund.Det er en almindelig opfattelse, at PISA kun vurderer paratviden og konkrete, indlærte færdigheder, mendet er altså ikke tilfældet. PISA bygger således heller ikke blot på test af multiple choice-typen, men ca.40 % af opgaverne er ”åbne”, idet eleverne skal give deres vurdering og beskrivelse med deres egne ord,og disse opgaver vurderes derefter af særligt uddannede bedømmere efter nøje retningslinjer, idet be-dømmernes vurderinger tjekkes ved, at flere bedømmere vurderer samme opgaver.I PISA 2000 indgik vurderinger af elevernes motivation for fagene i skolen, selvtillid, samarbejdsvilje,konkurrencemotivation, egenkontrol. Grad af uro i timerne indgik også, ligesom skolernes arbejdsklimaog autonomi indgik. Det viste sig her, at danske elever er velmotiverede for fagene, at de har en høj gradaf samarbejdsvilje, mens konkurrencemotivationen var middel og graden af egenkontrol mere moderat.Graden af uro i klasserne var relativt høj. Endelig viste det sig, at skolernes arbejdsklima havde positivindflydelse på elevresultaterne, ligesom en høj grad af autonomi synes at være vigtig. De nævnte forholdspiller også en rolle i de senere runder af PISA, hvor man dog i højere grad har fokuseret på det, der harmed det faglige at gøre, herunder elevernes holdninger til fagene.Ud over domænerne indgår baggrundsoplysninger afgivet af eleverne omfattende elevernes klassetrin,køn, familiebaggrund, socioøkonomiske baggrund, sprog talt i hjemmet, immigrantstatus, fritidsaktivite-ter samt holdninger til skolegang. Videre indgår elevernes kendskab til og erfaringer med IT, ligesomskolelederne har leveret oplysninger vedrørende skolerne og lærerne. Endelig har forældrene suppleretmed oplysninger om forhold i hjemmet og oplevelser af skolen.PISA er designet til at forsyne uddannelsespolitikere, uddannelsesadministratorer og praktikere med enomfattende vurdering af læringsresultater målt ved slutningen af den undervisningspligtige periode. Vur-deringen sker i sammenlignelige tal, som kan vejlede politiske beslutninger og ressourceallokeringer, ogPISA kan give indsigt i den blanding af faktorer, der opererer ensartet eller forskelligt hen over lande ogregioner.
4
Resultaterne fra PISA 2012Hovedresultaterne fra PISA fremstår som nævnt som scorepoint med 500 som gennemsnit for heleOECD. Gennemsnitsresultaterne fra de enkelte lande fremgår af tabeller, der er indsat bagerst i dennepjece. Der er én tabel for hvert domæne og deldomæne, der er testet i PISA. Gennemsnitværdierne forlandene er trykt med en baggrundsfarve. Lande med gennemsnitsscore signifikant over gennemsnittet ermarkeret med blå baggrundsfarve. Lande med gennemsnitsscore signifikant inden for gennemsnittet ermarkeret uden baggrundsfarve. Lande med gennemsnitsscore signifikant under gennemsnittet er marke-ret med brun baggrundsfarve. De danske resultater, herunder sammenligning med resultater fra PISAundersøgelserne i 2000, 2003, 2006 og 2009, ses i figur 1.
52051050049048047046045020002003200620092012Figur 1. Danmarks resultater i PISA
LæsningMatematikNaturfag
MatematikPISA tester 15-16 åriges evne til at formulere, udføre og fortolke matematik i en mangfoldighed af sam-menhænge. Det omfatter at kunne ræsonnere matematisk og gøre brug af matematiske begreber, pro-cedurer, kendsgerninger og redskaber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener. Dette er vigtigtpå grund af den rolle, som matematik spiller i verden, hvor man som konstruktive, engagerede og reflek-terende borgere skal kunne foretage velfunderede vurderinger og træffe beslutninger.De danske elever opnår i matematik i 2012 at få 500 point på PISA-skalaen. Dette resultat ligger overOECD-gennemsnittet, der fra 2003 er faldet fra 500 til 494. Det nye danske resultat ligger imidlertid la-vere end i de tidligere PISA-undersøgelser, hvor resultatet i 2003 var 514, i 2006 var 513 og i 2009 var503. Dette gradvise fald ses også i alle de andre nordiske lande, hvor Finland sammen med Sverigefremviser den største tilbagegang. Samlet set er det karakteristisk, at de syv bedst præsterende landealle er beliggende i Sydøstasien.Den lavere danske placering i 2012 hænger som i 2009 først og fremmest sammen med, at grupperne afhøjt præsterende elever er blevet mindre, samt at også grupperne af svagt præsterende elever er blevetstørre. Det, der kendetegner de sydøstasiatiske lande, er både, at de har særdeles mange højt præste-rende og relativt få lavt præsterende elever.
5
Det er i Danmark 17 % af eleverne, som ikke opnår at have funktionel matematikkompetence – i 2003var andelen 15 %. I Finland er andelen i 2012 12 %, mens den i 2003 var 7 %. De to højest præsterendegrupper udgør for Danmark i årene 2003 og 2012 henholdsvis 16 % og 10 %. I Finland er de tilsvarendetal 24 % og 15 %. Det bedst præsterende land (provins) Shanghai har 4 % uden funktionel matematik-kompetence og 55 % i de to højest præsterende grupper.Der er, som i tidligere runder af PISA, en markant kønsforskel, idet drengene klarer sig 14 point bedreend pigerne. Danmark er det eneste land i Norden, der har en så stor kønsforskel.I matematik indgår testning i tre matematiske procesområder, at udføre beregninger og andre problem-stillinger, at formulere matematiske problemer og at fortolke svar på matematiske problemer. Danskeelever er relativt bedst til at fortolke og relativt dårligst til at udføre. Gennemsnittene på de tre områderer 508 for fortolkning, 502 for formulering og 495 for at udføre.Der sker også en opdeling på fem såkaldte matematiske idéområder: forandringer og sammenhænge,rum og form, størrelser, usikkerhed og data, og de danske elever klarer sig her relativt bedst ved usik-kerhed og data og lavest ved forandringer og sammenhænge.Matematikområdet belyses også med elevernes matematiske selvforestillinger og deltagelse i matemati-ske aktiviteter. Det viser sig, at Danmark har en relativt lav andel af elever, der er bekymrede for, at devil have svært ved at følge med i matematiktimerne. De danske elevers selvopfattelse af matematiskkompetence er høj, også i forhold til de højest placerende lande i PISA. Danske elever ligger lavt medhensyn til at udvikle computerprogrammer – og til at spille skak. Det er et interessant træk, at Danmarkligger meget højt med hensyn til andelen af elever, der har besluttet sig til at tage en videregående ud-dannelse, hvor matematikfærdigheder er nødvendige.I forhold til Sydøstasien er der også andre interessante fund. I de nordiske lande er der en relativt størreprocentdel af elever, som siger, at de fleste af deres venner klarer sig godt i matematik, end der er ele-ver, som siger, at de fleste af deres venner arbejder hårdt i matematik. For Sydøstasien er dette billededet omvendte; her mener eleverne, at der er flere af deres venner, der arbejder hårdt, end der klarer siggodt. I de nordiske lande er det kun et fåtal af eleverne, der mener, at deres venner synes, det er sjovtat have matematikprøver – et sådant synspunkt er mere udbredt i Sydøstasien. For vedholdenhed tegnerder sig et billede af, at eleverne i Sydøstasien i højere grad fastholder interessen for de opgaver, de går igang med, at de i mindre grad udskyder vanskelige opgaver og problemer, samt at de i højere grad ervillige til at arbejde med en opgave, indtil alt er perfekt. Danmark ligger under OECD-gennemsnittet forsamtlige spørgsmål, der vedrører vedholdenhed.Undervisernes adfærd i klasserumssituationer, som den opleves af eleverne, indgår også i PISA-undersøgelsen. Det er karakteristisk, at danske elever i mindre grad end de nordiske og de sydøstasiati-ske lande oplever at blive bedt om at bestemme sig for deres egne procedurer til kompleks problemløs-ning. Især i Shanghai og Singapore er der mere fokus på at stille opgaver, hvortil der ikke er nogenumiddelbar og åbenlys løsningsmetode, at præsentere opgaver i mange forskellige kontekster, at stilleopgaver, som kan løses på flere forskellige måder samt at hjælpe eleverne til at lære af deres fejl. IDanmark er andelen af elever, der skal præsentere deres matematiske tænkning og ræsonnementer, kuncirka det halve af, hvad den er i Shanghai, Singapore, Finland, Norge og Sverige. Endvidere gælder, atdanske skoleelever sjældent oplever, at en matematiktime begynder med et resumé af, hvad der blevbehandlet i forrige lektion. Dette er i langt højere grad kutyme i Sydøstasien, hvor det også er mere al-mindeligt, at man beder elever om at assistere i planlægningen af aktiviteter.Også hvad evaluering angår, er der interessante forskelle. Der er i Shanghai, Singapore og Taiwan størretradition for at give eleverne feedback om, hvor deres styrker og svagheder i matematik er, end i Nor-den. Det mest bemærkelsesværdige er dog, at denne feedback, når den finder sted, forekommer at værevæsentligt mere konstruktiv i Sydøstasien end i Danmark, idet de sydøstasiatiske elever oplever, at de i
6
højere grad får at vide, hvad de skal gøre for at blive bedre i matematik. Danske elever oplever i det heletaget, at der er en lav grad af undervisningsdifferentiering.Alt i alt gælder, at når PISA 2012 indikerer et fald for danske elever i udskolingen, specielt med hensyn tilhøjt præsterende elever, tyder det på, at nogle af de højt præsterende elever i matematik i løbet af mel-lemtrinnet mister interesse og ihærdighed og ikke udnytter deres potentialer for matematiklæring. Dettyder på, at den undervisningsdifferentiering, der i dag er rettet imod de bedst præsterende elever, erutilstrækkelig og burde korrigeres, så disse elever blev udfordret med et stærkere læringsudbytte til føl-ge. Denne hypotese støttes i nogen grad af de baggrundsvariable, der omhandler elevinvolvering og un-dervisningsdifferentiering.
56054052050048046044020002003200620092012Figur 2. Matematik - nordiske resultater
DanmarkNorgeSverigeFinlandIsland
LæsningLæsning, der i et moderne informationssamfund er en forudsætning for videnstilegnelse, vidensdeling ogsamfundsdeltagelse, er bidomæne i PISA 2012. PISA-testen i læsning undersøger læsekompetencer iforskellige hverdagssammenhænge. Helt specifikt undersøges kompetencer i at finde og uddrage infor-mationer, at sammenkæde og fortolke informationer og at reflektere over og vurdere informationer. IPISA anvendes endvidere begrebet funktionel læsekompetence, som defineres ved, at en person forstår,kan anvende, kan reflektere over og engagere sig i indholdet af skrevne tekster, så man kan nå sine mål,udvikle sin viden og sine muligheder og kan deltage aktivt i samfundslivet.I gennemsnit opnår danske elever i 2012 496 point på PISA-skalaen, hvad der svarer til OECD-gennemsnittet i 2012. I forhold til de tidligere PISA-testninger er resultaterne stort set uændrede. I 2000opnåedes 497 point, faldende til 492 point i 2003 og så stigende til 494 point i 2006 og 495 point i 2009.Forskellene er dog ikke store nok til at være statistisk signifikante. Hvis man sammenligner med de andrenordiske lande, gælder, at Finland og Sverige og Island er blevet signifikant dårligere, især over de sene-ste seks år. De fem øverste placeringer i læsning indtages af lande fra Sydøstasien med Shanghai i denabsolutte top.Der er en svag tendens til, at andelen uden funktionelle læsekompetencer er blevet mindre, og de udgør i2012 15 %, mens de i 2000 udgjorde 18 %. For de stærkeste elevgrupper er der derimod sket et fald i
7
læsekompetencerne. De udgør i 2012 5 %, mens de i 2000 androg 8 %. Pigerne scorer 31 point mereend drengene i læsetesten, en markant forskel, der dog er mindre end OECD-gennemsnittet.Kønsforskellen i Danmark har været stigende over årene, og den gør sig især gældende i bunden og itoppen af læseskalaen, hvor der i bunden er næsten dobbelt så mange drenge som piger og i toppen erdobbelt så mange piger som drenge.
56054052050048046044020002003200620092012Figur 3. Læsning - nordiske resultater
DanmarkNorgeSverigeFinlandIsland
NaturvidenskabNaturvidenskab indgår i PISA med det fokus, der er svaret på spørgsmålet: ”Hvad er vigtigt for borgereat kunne, vurdere og gøre i situationer, som involverer naturvidenskab og teknik?” Spørgsmålet vedrørerikke kun faglig viden om naturvidenskabelige teorier og begreber, men også hvad unge mennesker skalvære i stand til som voksne – fx at handle i forhold til en teknologisk dagligdag og at kunne deltage ibeslutningsprocesser som borgere i et demokratisk samfund. Også for naturvidenskab gælder, at deropereres med begrebet manglende funktionelle naturvidenskabelige kompetencer. Der opereres med trenøglekompetencer: at kunne identificere naturvidenskabelige spørgsmål, at kunne forklare fænomener udfra naturvidenskab og at kunne bruge naturvidenskabelig evidens.For naturvidenskab gælder, at Danmark i 2012 opnår 498 point. Resultatet ligger på OECD’s gennemsnitog er stort set på samme niveau som i 2006 og 2009, hvor resultatet var henholdsvis 496 og 499. Detteniveau er signifikant højere end i 2000 og 2003, hvor Danmark opnåede henholdsvis 481 og 475, enstigning der formentlig skyldes indføring af faget natur/teknik i indskoling og på mellemtrin i 1995. I for-hold til de nordiske lande ligger Danmark signifikant under Finland, der dog selv er gået signifikant tilba-ge over de sidste to PISA-runder, lidt over Norge og signifikant over Sverige og Island. Shanghai liggerogså i naturvidenskab i den absolutte top, men det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at et nyt deltager-land, Vietnam, placerer sig relativt højt. De øverste fire placeringer indtages af lande i Sydøstasien.Der er i 2012 en andel på 17 % af de danske elever, som ikke opnår niveauet for funktionel kompetence inaturvidenskab, hvor andelen i 2006 og 2009 var henholdsvis 19 % og 17 %, en forskel der dog ikke varstatistisk sikker. I Finland er der i 2012 tale om 8 %, der ikke opnår funktionel naturvidenskabskompe-tence, mens andelen i 2009 var 6,0 %.
8
For OECD som helhed er der en ubetydelig forskel i naturfagsresultaterne på et point i drengenes favør,men for Danmark gælder, at drengene klarer sig 10 point bedre end pigerne. Seks lande har en størrekønsforskel til fordel for drenge. I de øvrige nordiske lande klarer pigerne sig bedre end drengene, og iSverige og Finland er forskellen signifikant. De tre lande, hvor pigerne klarer sig mere end 20 point bedreend drengene, er mellemøstlige eller arabiske lande.
58056054052050048046044042020002003200620092012Figur 4. Naturvidenskab - nordiske resultater
DanmarkNorgeSverigeFinlandIsland
Elevbaggrundens betydning for matematikfærdighederneSocioøkonomisk baggrund, målt ved økonomisk, social og kulturel status som fx forældrenes uddannelseog erhvervsmæssige status eller uddannelsesmæssige ressourcer, spiller en rolle i forhold til elevernesopnåede matematikfærdigheder. I Danmark forklares ca. 16 procent af variationen i de danske eleversmatematikfærdigheder med elevernes socioøkonomiske baggrund. Dette svarer til gennemsnittet forOECD-landene, men er noget over niveauet i de øvrige nordiske lande. Betydningen af elevens socioøko-nomiske baggrund for dennes matematikfærdigheder er således noget større i Danmark sammenholdtmed de andre nordiske lande. Der er sket et fald i de danske elevers gennemsnitlige matematikscoremellem 2003 og 2012. Faldet er imidlertid størst blandt elever fra mere ressourcestærke hjem, mens derfor elever fra de mest ressourcesvage hjem ikke er set et signifikant fald i matematikscoren mellem 2003og 2012. En lignende tendens ses på tværs af OECD-landene.Skolens elevsammensætning – målt ved elevernes gennemsnitlige socioøkonomiske baggrund – har ogsåbetydning for, hvordan eleverne klarer sig i matematik. Danmark har i lighed med de øvrige nordiskelande en stor andel af skoler med et blandet elevgrundlag målt i forhold til elevernes socioøkonomiskebaggrunde. I de fleste andre lande er skolerne mere forskellige, ved at nogle skoler har mange ressour-cestærke elever, mens andre har mange ressourcesvage elever. Danske elever klarer sig dårligere i ma-tematik jo større andel af ressourcesvage elever, der er på deres skole − selv efter korrektion for elevensegen socioøkonomiske status. Denne tendens er klarere i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Effek-ten af skolens samlede socioøkonomiske elevbaggrund er dog betydeligt mindre i Danmark end forOECD-landene som gennemsnit. I OECD-landene som gennemsnit ses meget større forskelle i matema-tikfærdigheder skolerne imellem.
9
I de danske elevspørgeskemaer indgår to spørgsmål til eleverne, somikkeindgår i de andre landes elev-spørgeskemaer. I det ene spørges der, om eleven har modtaget specialundervisning eller ekstra støtte imatematik i løbet af sin skoletid og i givet fald på hvor mange klassetrin. I det andet spørges der, omeleven har svære matematikvanskeligheder. Analyserne viser, at elever, der har modtaget ekstra støtte,eller som har svære matematikvanskeligheder, opnår en lavere matematikscore ved 15-årsalderen endandre elever. De opnår endvidere lavere scorer i læsning og naturfag. Flere piger end drenge har fåetstøtte eller har matematikvanskeligheder. Elever, der har fået støtte, eller som har matematikvanske-ligheder, kommer oftere fra mere ressourcesvage familier. De er oftere første- eller andengenerations-indvandrere og taler oftere et andet sprog end dansk i hjemmet. Elever, som har modtaget specialunder-visning eller ekstra matematikstøtte, er mindre positive overfor matematik og har en mindre positivholdning overfor skolen og mindre gode lærerrelationer.Indlærings- og skolemiljøet har været meget diskuteret i Danmark på det seneste. Der er foretaget ana-lyser af sammenhængen mellem forskellige aspekter ved skolemiljøet og elevernes matematikscore. Kor-rigeret for elevernes socioøkonomiske baggrund ses den stærkeste sammenhæng i forhold til det discipli-nære miljø på skolen. Elever på skoler, hvor en stor del af eleverne svarer, at de ofte oplever problemermed, at klassens elever ikke hører efter, hvad læreren siger, at der er støj og uro, og at læreren må ven-te lang tid, inden eleverne falder til ro, opnår en lavere matematikscore sammenholdt med elever påskoler, hvor sådanne disciplinære problemer er mindre udtalte. Der ses en lille forbedring mellem 2003og 2012 i, hvor ofte eleverne oplever problemer med disciplinen i timerne.Eleverne er blevet stillet en række spørgsmål om deres matematiklærers undervisningsstrategier. Lære-rens brug af kognitiv aktivering, hvor eleverne fx bedes forklare, hvordan de har løst en opgave, ellerfinde egne metoder til opgaveløsning, har en positiv sammenhæng med elevernes matematikscore. Læ-rernes brug heraf ligger på OECD-gennemsnittet. I Danmark bruger lærerne oftere elevinvolvering i un-dervisningen sammenholdt med de andre OECD-lande, men uden store forskelle fra Sverige, Norge ogIsland. Finland ligger på OECD-gennemsnittet. Undervisningsstrategien elevinvolvering, som relaterer sigtil brugen af undervisningsdifferentiering og brug af gruppearbejde, bruges sjældent i Shanghai-Kina ogHong Kong. Der ses – noget overraskende − en negativ sammenhæng mellem elevinvolvering og elever-nes matematikscore. Der ses ligeledes negative sammenhænge mellem elevernes matematikscore ogbrug af hhv. elevvurdering (bl.a. hvor ofte læreren giver feedback og fortæller, hvad eleverne kan gørefor at blive bedre i matematik) og elevinstruktion (bl.a. hvor ofte læreren stiller klare mål for indlæringenog tjekker, om eleverne har forstået det, der er undervist i). Man skal være opmærksom på, at de be-skrevne sammenhænge ikke angiver årsagssammenhænge. Det er således ikke nødvendigvis de forskel-lige undervisningsstrategier, som afstedkommer bestemte matematikscorer, det kan også være bestemtematematikscorer, som afstedkommer undervisningsstrategierne. Analyserne viser da også, at forskelligeelever modtager forskellige undervisningsformer, og at elever med svagere matematikfærdigheder fxoftere modtager feedback eller får sat klare mål for deres indlæring sammenholdt med elever på et høje-re færdighedsniveau.Endelig er der set på skolernes brug af elevevaluering. Danmark adskiller sig sammen med Finland ved atanvende elevevalueringer i mindre grad end resten af OECD-landene. De bruges relativt ofte i lande somSingapore og Hong Kong, især for at tage stilling til gruppering af elever og bedømmelse af læreres ef-fektivitet. Danmark udskiller sig i øvrigt ved at være det land blandt samtlige deltagende lande i PISA-undersøgelserne med besvarelser både i 2003 og 2012, hvor der er sket den største stigning i brugen afelevevalueringer mellem de to år, formentlig på grund af ændringerne i folkeskoleloven i 2006 med indfø-relse af elevplaner, nationale test og kvalitetsrapporter.
10
Oversigt over de deltagende landes gennemsnitsresultaterPå følgende side ses de deltagende landes gennemsnitsresultater. Det gælder om disse, at der skal være enforskel på mellem tre og seks point mellem to landes gennemsnit, før de er statistisk signifikante, og vi an-vender derfor ikke nøjagtig rangordning mellem landene i den danske rapport. I listerne på næste side erOECD’s gennemsnit markeret med hvidt, og det betyder, at de lande, der ligger i det hvide område, ikke ersignifikant forskellige fra OECD-gennemsnittet.
11
De deltagende landes gennemsnitsresultater i PISA-testen

Matematik

Shanghai-KinaSingaporeHong Kong-KinaTaiwanKoreaMacao-KinaJapanLiechtensteinSchweizNederlandeneEstlandFinlandCanadaPolenBelgienTysklandVietnamØstrigAustralienIrlandSlovenienDanmarkNew ZealandTjekkietFrankrigStorbritannienIslandLetlandLuxembourgNorgePortugalItalienSpanienRuslandSlovakietUSALitauenSverigeUngarnKroatienIsraelGrækenlandSerbienTyrkietRumænienCypernBulgarienF. Arabiske EmiraterKazakstanThailandChileMalaysiaMexicoMontenegroUruguayCosta RicaAlbanienBrasilienArgentinaTunesienJordanColumbiaQatarIndonesienPeru

Point

613573561560554538536535531523521519518518515514511506504501501500500499495494493491490489487485484482482481479478477471466453449448445440439434432427423421413410409407394391388388386376376375368

Læsning

Shanghai-KinaHong Kong-KinaSingaporeJapanKoreaFinlandIrlandTaiwanCanadaPolenEstlandLiechtensteinNew ZealandAustralienNederlandeneBelgienSchweizMacao-KinaVietnamTysklandFrankrigNorgeStorbritannienUSADanmarkTjekkietItalienØstrigLetlandUngarnSpanienLuxembourgPortugalIsraelKroatienSverigeIslandSlovenienLitauenGrækenlandTyrkietRuslandSlovakietCypernSerbienF. Arabiske EmiraterChileThailandCosta RicaRumænienBulgarienMexicoMontenegroUruguayBrasilienTunesienColumbiaJordanMalaysiaIndonesienArgentinaAlbanienKazakstanQatarPeru

Point

570545542538536524523523523518516516512512511509509509508508505504499498496493490490489488488488488486485483483481477477475475463449446442441441441438436424422411410404403399398396396394393388384

Naturvidenskab

Shanghai-KinaHong Kong-KinaSingaporeJapanFinlandEstlandKoreaVietnamPolenCanadaLiechtensteinTysklandTaiwanNederlandeneIrlandAustralienMacao-KinaNew ZealandSchweizSlovenienStorbritannienTjekkietØstrigBelgienLetlandFrankrigDanmarkUSASpanienLitauenNorgeUngarnItalienKroatienLuxembourgPortugalRuslandSverigeIslandSlovakietIsraelGrækenlandTyrkietF. Arabiske EmiraterBulgarienChileSerbienThailandRumænienCypernCosta RicaKazakstanMalaysiaUruguayMexicoMontenegroJordanArgentinaBrasilienColumbiaTunesienAlbanienQatarIndonesienPeru

Point

580555551547545541538528526525525524523522522521521516515514514508506505502499498497496496495494494491491489486485478471470467463448446445445444439438429425420416415410409406405399398397384382373
12
Danmark har i 2012 gennemført en dataindsamling i den femte runde af PISA-undersøgelserne.PISA står for Programme for International Student Assessment. I denne femte runde af PISA har65 lande medvirket. Dette hefte rummer en kort gennemgang af de vigtigste resultater. Læsere,der er interesserede i en mere deltaljeret gennemgang, kan finde oplysninger i den samlededanske rapport og i den internationale rapport, der kan købes i boghandelen eller findes påUndervisningsministeriets og OECD’s hjemmesider.
Udgiver: KORA