Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 62
Offentligt

PISA 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultaterDette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA 2012. Notatet er disponeret efter detre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:Kort om PISA-undersøgelsenDanmarks samlede resultater i PISA 2012De væsentligste danske og nordiske resultater i matematikDe væsentligste danske og nordiske resultater i læsningDe væsentligste danske og nordiske resultater i naturfagElevbaggrundens betydning for resultaterneOversigt over landenes resultater i de tre fagområderFakta om PISA 2012Kort om PISA-undersøgelsenPISA (Programme for International Student Assessment) er en international undersøgelse af 15-årigeskompetencer inden for tre faglige områder, de såkaldte domæner:matematiklæsningnaturfagDe deltagende elever gennemfører en faglig test af to timers varighed og besvarer et spørgeskema medoplysninger om bl.a. deres baggrund, motivation og selvopfattelse. Derudover besvarer skolelederne etspørgeskema om skolen. Eleverne udvælges på tværs af klasser i modsætning til fx TIMSS og PIRLS,der tester hele klasser.PISA-undersøgelsen er gennemført hvert tredje år siden år 2000. Danmark har deltaget i alle fem run-der.PISA er etableret i et samarbejde mellem OECD-medlemslande og en række partnerlande. Formåletmed PISA er at måle, hvor godt 15-årige er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informations-samfund. PISA undersøger unges kompetencer inden afslutningen af den undervisningspligtige periode,og undersøgelsen er karakteriseret ved, at den ikke vurderer kompetencerne ud fra specifikke læsepla-ners indhold, men i stedet ser på, hvor godt de unge kan bruge deres kunnen i forhold til udfordringer idet virkelige liv. Ud over elevernes testresultater er der indsamlet en række oplysninger om eleverneserfaringer og oplevelser, ligesom der indgår informationer om deres skoler. Dette gør PISA til et stærktværktøj i bedømmelsen af, hvad der for elever og uddannelsessystemet som helhed fører til gode resul-tater.Formålet med at gentage undersøgelsen hvert tredje år har primært været at gøre det muligt for de del-tagende lande at bedømme ikke bare deres uddannelsessystemers resultater, men også at få et indtryk af

udviklingen over tid. I hver undersøgelsesrunde fokuseres særligt grundigt på ét af de tre faglige domæ-ner, der testes: læsning, matematik og naturfag. Matematik er hoveddomæne i PISA 2012.Antallet af deltagende lande i PISA-undersøgelsen er løbende vokset fra 32 lande i PISA 2000 til 65lande i PISA 2012.PISA 2012PISA har som nævnt på skift ét af fagområderne matematik, læsning og naturfag som hoveddomæne.Siden den første PISA-undersøgelse i 2000 har hoveddomænerne i PISA været:2000: læsning2003: matematik2006: naturfag2009: læsning2012: matematik.Det betyder, at der i PISA 2012 er gennemført en mere omfattende test i matematik. Herudover harelever og skoleledere udfyldt en række spørgsmål i en spørgeskemaundersøgelse, der kobles med ele-vernes resultater.Den samlede resultatskala for de tre fagområder kan inddeles i kompetenceniveauer, hvor niveau 6 erdet mest avancerede niveau, og niveau 1 (der for læsnings vedkommende opdeles i underniveauerne 1aog 1b) og derunder repræsenterer det laveste niveau af kompetencer. I PISA har man fastlagt niveau 2som det laveste acceptable kompetenceniveau, hvilket betyder, at elever, der har færdigheder på niveau1 og derunder, vurderes at have utilstrækkelige læse-, naturfags- og/eller matematikkompetencer i for-hold til, hvad de forventes at skulle anvende på en ungdomsuddannelse eller i et job.Sammenligneligheden mellem åreneIkke alle PISA-resultater kan sammenlignes direkte mellem årene. Sammenligneligheden afhænger af,hvornår faget har været hoveddomæne, da testen i den forbindelse justeres. Når et fagligt domæne harværet hoveddomæne, vil en delmængde af opgaverne (link-opgaver) blive anvendt i efterfølgende PISA-runder, så der sikres en mulighed for at se på udviklingen i de faglige færdigheder blandt de enkeltelandes 15-årige elever. Resultaterne kan med andre ord linkes med tidligere resultater. Resultaterne ilæsning er direkte sammenlignelige mellem 2000 og 2012, da læsning var hoveddomæne allerede i denførste PISA-runde i 2000. Resultaterne i matematik er sammenlignelige mellem 2003 og 2012, da ma-tematik var hoveddomæne i PISA 2003, mens sammenligning med 2000 skal tages med forbehold. Re-sultaterne i naturfag kan sammenlignes mellem 2006 og 2012, da naturfag var hovedområde i PISA2006, og sammenligninger med PISA 2000 og 2003 skal tages med forbehold.Danmarks samlede resultater i PISA 2012Figur 1 nedenfor viser udviklingen i Danmarks resultater i de fem runder af PISA. I matematik liggerDanmark lige over gennemsnittet i OECD – på trods af et fald i scoren til 500 point i PISA 2012 fra503 point i 2009. I læsning ligger Danmark stabilt tæt på det internationale gennemsnit (ikke signifikantforskellig fra gennemsnittet), og der har været en svag fremgang i resultaterne siden 2003. I naturfag har

de danske elever fastholdt deres resultat fra PISA 2006 og 2009, og dermed er Danmarks resultat i na-turfag blandt de lande med resultater, der ikke er forskelligt fra OECD-gennemsnittet.Figur 1. Danmarks resultater i PISA 2000-2012

520510500490480470460450

PISA læsPISA matPISA nat

2000 2003

2006

2009

2012

Som det fremgår af figuren, får de danske elever i matematik i 2012 500 point på PISA-skalaen. Detteresultat ligger over OECD-gennemsnittet, der fra 2003 er faldet fra 500 til 494. Det nye danske resultatligger imidlertid lavere end i de tidligere PISA-undersøgelser, hvor resultatet i 2003 var 514, i 2006 var513 og i 2009 var 503. For så vidt angår læsning, så opnår danske elever i gennemsnit i 2012 496 pointpå PISA-skalaen, hvilket svarer til OECD-gennemsnittet. I forhold til de tidligere PISA-undersøgelserer resultaterne stort set uændrede. I 2000 opnåedes 497 point, i 2003 492 point, og i 2006 494 pointsamt 495 point i 2009. For naturfag gælder, at Danmark i 2012 opnår 498 point. Resultatet ligger påOECD’s gennemsnit og er stort set på samme niveau som i 2006 og 2009, hvor resultatet var hen-holdsvis 496 point og 499 point.De væsentligste danske og nordiske resultater i matematikI PISA 2012 er matematik hoveddomæne ligesom i PISA 2003. Det indebærer, at elevopgaverne dæk-ker hele det matematiske område, og at alle elever besvarer opgaver i matematik. Foruden den fagligetest stilles eleverne en række spørgsmål om deres baggrund, holdninger, tilgang til læring samt oplevel-ser af undervisningen, læring og skolemiljøet. Skolelederne stilles ligeledes en række spørgsmål om de-res skoler samt lærings- og skolemiljø. I PISA 2012 analyseres en række af disse spørgsmål og deresstatistiske sammenhæng med elevernes matematikfærdigheder.Fortsat faldende resultat i matematik, men Danmarks resultater ligger over internationalt gennemsnitResultaterne af den faglige test viser, at Danmark har en gennemsnitlig score på 500 point, hvilket pla-cerer os i gruppen af lande og økonomier med en score, som er statistisk signifikant over det samledegennemsnit for alle lande (det internationale gennemsnit er 494 point). Danske elever har i alle PISA-undersøgelser præsteret signifikant bedre end dette gennemsnit. Det internationale OECD-gennemsnit

har været jævnt faldende fra 500 til 494, men faldet for danske elever har været større, idet det er gåetfra 514 point i PISA 2003 til 500 point i 2012. Som det fremgår af figur 2 nedenfor, er resultaterne i allede nordiske lande faldet siden 2009, og den mindre danske tilbagegang er den mindste blandt de nordi-ske lande.Figur 2. Udvikling i matematikresultaterne i nordiske lande (2000-2012).

55053051049047020002003200620092012

DKSENOISFIOECD

Ser man bort fra Finland (519 point), er Danmark det eneste af de nordiske lande, som er placeret igruppen, der ligger signifikant over det internationale gennemsnit. Eleverne i Island (493 point) og iNorge (489 point) præsterer omkring gennemsnittet, mens den svenske score (478 point) er signifikantlavere end gennemsnittet. I tabel 1 nedenfor vises tallene bag figur 2.Tabel 1. Gennemsnit for nordiske lande 2003-2012200320062009Finland544548541Danmark514513503Island515506507Norge495490498Sverige509502494OECD500498499

2012519500493489478494

2012-2009-22-3-14-9-16-5

2012-2003-25-14-22-6-31-6

Resultaterne kan uddybes ved at se på fordelingen af de danske elevers resultater opdelt på de sekskompetenceniveauer, som PISA opererer med. Sammenlignes de to ekstreme marginalgrupper underniveau 1 og niveau 6, så er der ingen forskel på, hvor mange elever der ligger i den allerlavest præste-rende gruppe under niveau 1 i 2003 og 2012, mens der er et stort fald i den allerhøjest præsterendegruppe over niveau 6.

Tabel 2. Elevfordeling på kompetenceniveauKompetenceniveau654321Under 1

Andel elever 2012 (andel i 2003)1,7 (4,1)8,3 (11,8)19,8 (21,9)29,0 (26,2)24,4 (20,6)12,5 (10,7)4,4 (4,7)

Når der fokuseres på ændringen i fordelingen mellem kompetenceniveauerne siden 2003, ses det tyde-ligt af tabel 3 nedenfor, at andelen af elever på niveau 6, 5 og 4 mindskes, mens andelen af elever påniveauerne 2 og 3 øges over årene. Det lavere danske gennemsnitsresultat i 2012 hænger som i 2009derfor først og fremmest sammen med, at grupperne af højt præsterende elever er blevet mindre, menogså at grupperne af svagt præsterende elever er blevet større.Tabel 3. Fordeling på kompetenceniveau 2003-2012ÅrUnderNiveau 1 Niveau 2 Niveau 3niveau 120124132429200951223272006410212920035112126

Niveau 420212222

Niveau 5891112

Niveau 62334

Af tabellen ses det således, at fordelingen af danske elevers præstationer er forværret jævnt siden 2003.Det bemærkes i den internationale PISA 2012-rapport, at der mellem lande med ens gennemsnit kanvære relativt store forskelle i andelen af højt præsterende elever (niveau 5 og 6), og at Danmark i dennesammenhæng er et ekstremt eksempel. Både danske og newzealandske elever har eksempelvis et gen-nemsnit på 500 point, men mens der i Danmark er 10 pct. højt præsterende elever, er der i New Zea-land 15 pct. En sammenligning med de nordiske lander viser, at Finland har en større andel elever medgode matematikkompetencer og relativt færre med dårligere kompetencer, mens resten af de nordiskelande har flere elever end Danmark med dårlige matematikkompetencer.Tabel 4. Matematik – kompetenceniveauer i de nordiske lande i PISA 2012 (med forbehold forafrunding)LandPointAndel med særdelesAndel med manglen-gode kompetencerde kompetencer (ni-(niveau 5 og 6)veau 1 og derunder)Finland5191512Danmark5001017Island4931122Norge489922Sverige478827

Sammenlignes fordelingerne yderligere med de fem lande, hvor eleverne præsterer højest, ser man end-nu større forskelle. Det er meget tydeligt, at der er en meget stor andel elever med særdeles gode kom-petencer i top 5-landene, hvor den koreanske andel som den mindste udgør 31 pct.Tabel 5. Matematik – kompetenceniveauer i top-5 lande og Danmark i PISA 2012 (med forbe-hold for afrunding)LandPointAndel med særdelesAndel med manglen-gode kompetencerde kompetencer (ni-(niveau 5 og 6)veau 1 og derunder)Shanghai-Kina613554Singapore573408Hong Kong-Kina561349Taiwan5603713Sydkorea554319Danmark5001017Det er også typisk, at der er færre svagt præsterende elever i top 5-landene end i de nordiske lande.Gennemsnittet i top 5-landene på mellem 554 og 613 point er langt højere end i de nordiske lande,hvor det er på mellem 478 og 519 point.Stor forskel mellem pigers og drenges præstationer i 2012Resultaterne af PISA 2012 viser, at forskellen mellem danske pigers og danske drenges præstationer i2012 er meget stor og blandt de største i alle de deltagende lande og økonomier.Forskellen mellem danske drenge og pigers resultat i matematik er 14 point, hvilket er på niveau medresultaterne i 2009 og 2003, men over det mere lige resultat i 2006. Det internationale gennemsnit forkønsforskellen viser, at drenge præsterer 11 point bedre end piger, men gennemsnittet dækker over storspredning mellem landene, og i cirka en fjerdedel af landene præsterer piger faktisk bedre end drenge imatematik. Forskellen mellem drenge og piger i årene 2003-2012 fremgår af tabel 6 nedenfor.Tabel 6. Gennemsnit og forskelle mellem drenge og pigerMatematik i årGennemsnitDrenge/piger2012500507 / 4932009503511 / 4952006513518 / 5082003514523 / 506

Forskel drenge/piger14161017

Præstationer på delområderDa matematik er hoveddomæne i PISA 2012, er det muligt at se, om tendenser for det samlede mate-matiske område også gælder for de delområder, der udgør matematikkompetencen (mathematical liter-acy). Man kan med andre ord se, om de samme forhold gør sig gældende på alle tre matematiske pro-cesser (at formulere matematiske spørgsmål, at udføre problembehandling, herunder beregninger, samtat fortolke løsninger). Og det er muligt at se, om de samme tendenser gør sig gældende på alle fire ma-tematiske idéområder (usikkerhed og data, størrelser, rum og form, forandringer og sammenhænge).

For så vidt angår matematiske processer præsterer danske elever, som det fremgår af tabel 7 nedenfor,samlet set bedst i forbindelse med at fortolke svar på matematiske problemer. Danske elevers svagestekompetencer ligger inden for området med at udføre beregninger og anden problembehandling, hvorgennemsnittet er 495. Præstationen ved formulering af matematiske problemer ligger derimellem og ergennemsnitlig. Drenge og piger har de samme stærke og svage sider.Tabel 7. Score for de matematiske processer (gennemsnit og forskelle mellem køn)Matematisk procesSamlet scoreDrenge/piger score Forskel drenge/pigerFortolke508515 / 50114Formulere502511 / 49417Udføre495500 / 48911Det gælder for alle de nordiske lande undtagen Island, at fortolkning er elevernes stærkeste side. Menogså inden for fortolkning udmærker top 5-landenes elever sig ved præstationer, der ligger langt overnordiske elevers. Det er ligeledes udførelse, der er den svageste side hos eleverne i alle nordiske lande,mens elevernes præstationer i udførelse i top 5-landene ligger klart højere end i de nordiske lande.Også idéområderne kan opgøres særskilt. Danske elevers stærke og svage sider fremgår af tabel 8 ne-denfor.Tabel 8. Resultater i de fire matematiske idéområderMatematiskTotal scoreDrenge/piger scoreidéområdeUsikkerhed og data505512 / 498Størrelser502510 / 495Rum og form497504 / 490Forandringer og494502 / 486sammenhænge

Forskel drenge/piger14151416

Som set ses af tabellen, er danske elever stærkest i usikkerhed og data, hvor behandling af tabeller ogdiagrammer indgår, og svagest i forandringer og sammenhænge. Drenge og piger har også på de mate-matiske idéområder de samme stærke og svage sider.Danske elever har stor tiltro til egne evner i matematikElevers tiltro til egen matematisk formåen i forhold til en række forestillede problemer betegnes i PISAsom self-efficacy. Eleverne bliver bedt om at tage stilling til deres egne evner i forhold til forskelligepraktiske problemstillinger, hvor matematik skal benyttes. Der er tale om opgaver som eksempelvis atudregne procentvis besparelse ved køb af ting med rabat, forstå grafiske fremstillinger i aviser og be-stemme afstande mellem to positioner på et kort.Elevernes besvarelser viser, at eleverne generelt har stor tiltro til deres egne evner, og at de føler sigrelativt sikre i anvendelsen af forskellige matematiske kompetencer i dagligdags situationer. Besvarel-serne viser også, at drenge generelt har større tiltro til egne evner end piger, og på nogle af opgaverne er

forskellen markant. Forskellen mellem elever med henholdsvis social stærk og svag baggrund er endnustørre, og elever med stærk social baggrund har en markant større tiltro til egne evner.Overordnet set ligger danske elevers tiltro til egne evner meget højt. Der er nogen korrelation mellemelevernes svar og deres faktiske præstationer i matematikopgaverne (der er samvarians). For eksempeler der en sammenhæng mellem opnåede resultater og elevernes vurdering af, at de er i stand til at for-tolke diagrammer og skemaer (herunder køreplaner). Der er ligeledes en sammenhæng mellem opnåederesultater og danske elevers vurdering af, at de har flere problemer, når det kommer til rum og form(herunder fx beregning af gulvarealer og afstande). Dette kan tages som en indikator på, at elevernesvarer ærligt på spørgsmålene.Danske elever er ikke bekymrede for at kunne følge med, men de er mindre vedholdendeMatematikområdet belyses bl.a. også yderligere med elevernes matematiske selvforestillinger. Det visersig, at Danmark har en relativt lav andel af elever, der er bekymrede for, at de vil have svært ved at følgemed i matematiktimerne. De danske elevers selvopfattelse af matematisk kompetence er som nævnthøj, også i forhold til de højest placerende lande i PISA. Denne selvforestilling går igen i det resultat,der viser, at der i de nordiske lande er en relativt større procentdel af elever, som siger, at de fleste afderes venner klarer sig godt i matematik, end der er elever, som siger, at de fleste af deres venner arbej-der hårdt i matematik. I de sydøstasiatiske lande er dette billede det omvendte, idet eleverne her mener,at der er flere af deres venner, der arbejder hårdt, end der er venner, der klarer sig godt.Danmark ligger under OECD-gennemsnittet for samtlige spørgsmål, der vedrører vedholdenhed, her-under eksempelvis om eleverne fastholder interessen for de opgaver, de går i gang med, om de bliverved med at arbejde med en opgave, indtil den er perfekt, om de ikke giver let op, når de støder på pro-blemer, eller om de udskyder vanskelige problemer og opgaver. For vedholdenhed tegner der sig etbillede af, at eleverne i Sydøstasien i højere grad fastholder interessen for de opgaver, de går i gang med,at de i mindre grad udskyder vanskelige opgaver og problemer, samt i de i højere grad er villige til atarbejde med en opgave, indtil alt er perfekt.Undervisningen: elever skal sjældent præsentere matematiske ræsonnementer, og de modtager mindre feedbackUndervisernes adfærd i klasserumssituationer (som den opleves af eleverne) indgår også i PISA-undersøgelsens baggrundsmateriale. Det er karakteristisk, at danske elever i mindre grad end de andrenordiske og de sydøstasiatiske lande oplever at blive bedt om at præsentere deres matematiske tænkningog ræsonnementer, og andelen i Danmark er kun cirka halvt så stor, som den er i Shanghai, Singapore,Finland, Norge og Sverige.Hvad angår evaluering er der ligeledes interessante forskelle, idet der i Shanghai, Singapore og Taiwaner større tradition for at give eleverne feedback om deres styrker og svagheder i matematik, end der er iNorden. Det mest bemærkelsesværdige er dog, at denne feedback, når den finder sted, forekommer atvære væsentligt mere konstruktiv i Sydøstasien end i Danmark, idet de sydøstasiatiske elever oplever, atde i højere grad får at vide, hvad de skal gøre for at blive dygtigere til matematik.

De væsentligste danske og nordiske resultater i læsningI PISA 2012 er læsning et bidomæne. Derfor anvendes den samme teoretiske ramme og dermed et ud-snit af de samme tekster og opgaver som i PISA 2009. I læsning opnår de danske elever et gennemsnitpå 496, hvilket er det samme som det gennemsnitlige resultat på tværs af alle deltagende lande. Som detfremgår af figur 3 nedenfor, klarer eleverne fra Finland (523 point) og Norge (504 point) sig bedre enddet samlede gennemsnit, mens de i Sverige (483 point) og i Island (483 point) opnår resultater, somligger under det samlede gennemsnit.Figur 3. Nordiske resultater i læsning

54052050048020002003200620092012

DKSENOISFIOECD

Resultatet fra PISA 2012 vidner om en svag fremgang sammenlignet med resultaterne fra 2003 (492point), 2006 (494 point) og 2009 (495 point). I alle PISA-undersøgelserne fra 2003 til 2012 har Dan-mark været placeret i gruppen af lande, hvis elevers resultater ikke er statistisk signifikant forskelligt fradet samlede gennemsnit.Tabel 9. Gennemsnit for nordiske lande 2003-2012.20032006FinlandNorgeDanmarkSverigeIslandOECD543500492514492494547484494507484492

2009536503495497500493

2012524504496483483496

2012-2003-1944-31-92

Elevernes funktionelle læsefærdigheder måles på en skala med syv niveauer (i læsning findes både ni-veau 1a og 1b). Læsefærdigheder under niveau 2 anses for at være utilstrækkelige til at klare hverdagens

læsekrav på en ungdomsuddannelse eller på arbejdsmarkedet. Disse elever har gennem deres svar på destillede opgaver vist, at de ikke er i stand til at løse andet end de mest basale læseopgaver. I tabel 10nedenfor vises fordelingen på kompetenceniveauer i Danmark.Tabel 10. Elevfordeling på kompetenceniveauKompetenceniveau654321a1bUnder 1

Andel elever 2012 (andel i 2009)0,4 (0,3)5,1 (4,4)20,5 (20,9)33,6 (33,1)25,8 (26,0)10,7 (11,7)3,1 (3,1)0,8 (0,4)

Som det fremgår af tabellen, er andelen af danske elever under niveau 2 på 14,6 pct., hvilket betyder, atandelen af elever med utilstrækkelige funktionelle læsefærdigheder er faldet en anelse fra 2009 til 2012. Igennemsnit har 18 pct. af eleverne i PISA 2012-undersøgelsen læsefærdigheder under niveau 2.Som det fremgår at tabel 11 nedenfor, har Finland stadig den laveste andel elever med svage læsefær-digheder (under niveau 2) i Norden, idet kun 11,2 pct. af de finske elever placerer sig under niveau 2.Herefter kommer Danmark med den næstlaveste andel svage læsere i Norden (som nævnt 14,6 pct.),efterfulgt af Norge med 16,2 pct. Endelig følger Island og Sverige med henholdsvis 21 og 22,8 pct.elever under niveau 2. Sverige placerer sig således ikke alene lavest blandt de nordiske lande målt påsamlet læsescore. De har også den største andel svage læsere blandt landene i Norden.Tabel 11. Læsning – kompetenceniveauer i de nordiske lande i PISA 2012 (med forbehold forafrunding)LandPointAndel med særdelesAndel med manglen-gode kompetencerde kompetencer (ni-(niveau 5 og 6)veau 1a, 1b og derun-der)Finland52413,511,2Danmark4965,514,6Norge50410,216,2Island4835,821,0Sverige4836,922,8Af tabellen ses det, at Finland på trods af den faldende tendens stadig har den højeste andel meget dyg-tige elever. 13,5 pct. af de finske elever ligger på niveau 5 eller 6. 10,2 pct. af norske elever er megetdygtige læsere, mens andelen af meget dygtige læsere i de øvrige nordiske lande er beskeden. Sverige har6,9 pct., Island 5,8 pct., og Danmark har som omtalt 5,5 pct. meget dygtige læsere.

Piger læser bedre end drengeDanske drenge scorer i gennemsnit 481 point og danske piger 512 point, hvilket betyder en forskel ipoint i pigernes favør på 31. På tværs af alle deltagerlande i PISA 2012 ses det, at piger klarer sig signi-fikant bedre end drenge. Den gennemsnitlige forskel i point mellem piger og drenge er 38 i de delta-gende lande og økonomier. Kønsforskellen i læsefærdigheder i Danmark er således mindre end OECD-gennemsnittet. Danske drenges læsefærdigheder ligger på samme niveau som i 2009 (480 point), menspigerne i 2012 i gennemsnit viser en svag fremgang i forhold til 2009 (509 til 512 point). Der ses såledesen svag tendens til, at kønsforskellen i Danmark er stigende.Denne forskel mellem drenge og piger kommer især til udtryk i bunden og toppen af læseskalaen, idetdet ses, at mens 19,2 pct. af danske drenge ligger under niveau 2, er dette kun tilfældet for 10,1 pct. afpigerne. I den anden ende af læseskalaen ligger kun 3,7 pct. af danske drenge på niveau 5 og 6, menshele 7,2 pct. af pigerne ligger i denne ende.I Danmark er kønsforskellen i læsefærdigheder den laveste i Norden og som nævnt signifikant underdet internationale gennemsnit. I de øvrige nordiske lande er kønsforskellene signifikant større endOECD-gennemsnittet på 38 point. I Finland findes den største kønsforskel i Norden, idet finske piger igennemsnit opnår 62 point mere end de finske drenge.De væsentligste danske og nordiske resultater i naturfagNaturvidenskab var hovedområde i PISA 2006, men er et mindre domæne i PISA 2012. Det betyder, atelevernes naturvidenskabelige kompetencer undersøges blandt færre elever i 2012 end i 2006, og at mankun har brugt et udsnit af det mere omfattende testmateriale fra 2006-undersøgelsen. Det giver mulig-hed for en opdatering på den samlede præstation, men ikke for en dybtgående analyse af viden og fær-digheder, som det var tilfældet i PISA 2006.Resultaterne af den faglige test viser, at danske elevers gennemsnitlige resultat er 498 point, hvilket eren smule under det samlede, internationale gennemsnit på 501. Danmark er dog placeret i gruppen aflande, hvis resultat ikke er statistisk signifikant forskelligt fra gennemsnittet. Island (478 point), Sverige(485 point) og Norge (495 point) opnår alle resultater, der er signifikant lavere end gennemsnittet. Fin-land, med et gennemsnitsresultat på 545 point, er det eneste nordiske land, som er placeret over detsamlede gennemsnit

Figur 4. Nordiske resultater i naturfag

570550530

DKSENOISFIOECD

51049047020002003200620092012

Det danske resultat fra PISA 2012 er bedre end det gennemsnitlige resultat fra PISA 2003 (475 point),hvor naturfag ikke havde været hoveddomæne, og sammenligningen derfor skal tages med forbehold.Resultatet ligger på niveau med resultaterne fra 2006 (496 point) og 2009 (499 point). I tabel 12 neden-for vises de nordiske landes gennemsnitlige resultater siden 2006.Tabel 12. Gennemsnit for nordiske lande 2006-2012.20062009

2012

FinlandDanmarkNorgeSverigeIslandOECD

563496487503491498

554499500495496501

545498495485478501

Forskel 2012-2006 (i score-point)-1828-18-133

I PISA-undersøgelsens naturfagsdomæne er ligeledes defineret seks præstationsniveauer, som beskriverde naturvidenskabelige kompetencer, en elev skal kunne anvende for hvert niveau.I PISA 2012 scorer 4,7 pct. af de danske elever under niveau 1; 12,0 pct. opnår niveau 1; 25,7 pct. ni-veau 2; 31,3 pct. niveau 3; 19,6 pct. niveau 4; 6,1 pct. niveau 5, og endelig opnår 0,7 pct. niveau 6.I Finland er der også i naturfag forholdsvis færre elever, hvis resultater ligger under niveau 2, samtidigmed at der er flere, hvis kompetencer ligger på niveau 5 og 6.

Drenge klarer sig bedre end pigerUndersøgelsen viser, at danske drenge klarer sig signifikant bedre end pigerne i naturfag i PISA, idetdrenge i gennemsnit opnår en score på 504 point, mens piger opnår 493 point. Forskellen mellem pigerog drenges præstationer er dog generelt lille sammenlignet med den store kønsskævhed i læsning ogmatematik inden for deltagerlandene i PISA 2012.Kønsforskellen belyses også, hvis man ser på drenge og pigers fordeling på de seks kompetenceniveau-er. I tabel 13 nedenfor vises disse resultater.Tabel 13. Drenge og pigers resultater opdelt i seks kompetenceniveauerUnder 11234Drenge5,011,323,531,220,9Piger4,412,328,131,518,1

57,25,1

61,00,4

Af tabellen ses det, at der ikke er forskel på køn blandt lavt præsterende elever, idet andelen af piger ogdrenge, der scorer under niveau 2, stort set er ens. Til gengæld er der færre piger, der tilhører gruppenaf højtpræsterende elever. I alle årene har danske drenge præsteret bedre end danske piger.Kønsforskellen i naturfagspræstationerne er for Danmarks vedkommende stor i sammenligning med defleste andre lande i undersøgelsen. I Finland og Sverige er pigernes præstationer signifikant bedre enddrengenes. I Norge er der ingen forskel mellem kønnene. Danmark er det eneste land i Norden, hvordrenge har en højere score end piger i naturvidenskab. Internationalt set klarer piger naturvidenskabs-opgaverne signifikant bedre end drenge i 17 af alle deltagende lande, mens det i 11 lande er drenge, derklarer opgaverne signifikant bedre end piger.Elevbaggrundens betydning for resultaterne i matematikSocioøkonomisk baggrund spiller en rolle i forhold til elevernes matematikfærdigheder. Hjemmebag-grund og socioøkonomi har betydning for elevernes forudsætninger for at tilegne sig færdigheder og forden måde, de møder skolen på. Der er således forskelle i familiernes muligheder for at støtte deres børni uddannelsesmæssige sammenhænge. Ressourcestærke forældre er ofte bedre i stand til at give deresbørn støtte og erfaringer, som gør dem undervisningsparate og understøtter deres motivering for læ-ring.Forhold vedrørende elevernes socioøkonomiske baggrund forklarer i Danmark ca. 16 pct. af variatio-nen (elevernes spredning) i de danske elevers matematikfærdigheder. Dette svarer til gennemsnittet forOECD-landene (som er 15 pct.), men ligger noget over niveauet i de øvrige nordiske lande, hvor kunmellem syv og 11 pct. af resultaterne forklares af forhold i hjemmet. Til sammenligning forklarer ele-vernes socioøkonomiske baggrund ligeledes 16 pct. af variationen i elevernes matematikkarakterer frafolkeskolens afgangsprøve i 9. klasse.Skolens elevsammensætning (målt ved elevernes gennemsnitlige socioøkonomiske baggrund) har ogsåbetydning for, hvordan eleverne klarer sig i matematik. Skoler med en elevsammensætning, hvor flertal-let af eleverne har en høj socioøkonomisk status, har ofte et stærkt fokus på fagligheden og et stort

forældreengagement, som har en positiv effekt på alle skolens elevers resultater i matematik. Lærer-sammensætningen og forventningsniveauet på mere ressourcestærke skoler kan også være anderledesend mindre ressourcestærke skoler. Generelt ser man i de lande, som deltager i PISA-undersøgelsen, atelever, som går på socialt svage skoler, klarer sig dårligere end elever på skoler med en gennemsnitligelevbaggrund, der igen klarer sig dårligere end elever på stærke skoler. I Danmark opnår de elever, dergår på skoler, hvor eleverne har en gennemsnitlig socioøkonomisk baggrund, 30 point mere i matema-tik i gennemsnit end elever på skoler, hvor der er mange elever med en svag socioøkonomisk baggrund.Forskellen mellem elever på gennemsnitlige og stærke skoler er på 41 point for de danske elever. Der ersåledes en forskel på 71 point mellem elevernes resultater i matematik i gennemsnit på de socioøkono-misk svage og stærke skoler. For alle lande ses et lignende mønster i forskelle mellem skolerne, men derer dog en tendens til, at forskellene er mindre i de nordiske lande sammenlignet med de øvrige vestligeog østasiatiske lande.Relativt få mønsterbrydere i DanmarkSelv om der er en klar sammenhæng mellem elevernes socioøkonomiske baggrund og deres matematik-færdigheder, er der dog også en del elever, der bryder dette mønster og klarer sig bedre, end man skulleforvente af eleverne med deres baggrund. Disse såkaldte mønsterbrydere er elever, der ligger i den dår-ligste socioøkonomiske fjerdedel af eleverne i det enkelte land, men som samtidig har en matematiksco-re inden for den højeste fjerdedel i OECD, når der er korrigeret for socioøkonomi.I Danmark tilhører godt fire pct. af eleverne med en svag socioøkonomisk baggrund gruppen af møn-sterbrydere. Dette er et signifikant fald fra ca. seks pct. i 2003. Blandt de nordiske lande ligger andelenaf mønsterbrydere i 2012 på ca. fire pct. med undtagelse af Finland, hvor andelen af mønsterbrydere i2012 er godt syv pct. Der er en generel tendens til, at andelen af mønsterbrydere er faldet i de nordiskelande, og kun Norge skiller sig ud med en stigning fra 2003 til 2012 (der dog ikke er statistisk signifi-kant). I OECD har andelen af mønsterbrydere i gennemsnit været relativt stabilt på ca. seks pct. i både2003 og 2012. Til sammenligning er det land i PISA-undersøgelsen, der har den højeste andel af møn-sterbrydere i 2012, Hong Kong med hele 18 pct. af eleverne.

Tabel 14. Samlede resultater i de tre domæner for alle deltagende lande og økonomier1Statistisk signifikant over OECD-gennemsnittetIkke statistisk signifikant forskelligt fra OECD-gennemsnittetStatistisk signifikant under OECD-gennemsnittet

Matematik

Gns.

score

6135735615605545385365355315235215195185185155145115065045015015005004994954944934914904894874874854824824814794784771

Læsning

Gns.

score

570545542538536524523523523518516516512512511509509509508508505504499498496493490490489488488488488486485483483481477

Land

Shanghai-KinaHong Kong-KinaSingaporeJapanKoreaFinlandIrlandTaipei (Kina)CanadaPolenEstlandLiechtensteinNew ZealandAustralienNederlandeneBelgienSchweizMacao-KinaVietnamTysklandFrankrigNorgeStorbritannienUSA

Danmark

TjekkietItalienØstrigLetlandUngarnSpanienLuxembourgPortugalIsraelKroatienSverigeIslandSlovenienLitauen

Gns.

score

580555551547545541538528526525525524523522522521521516515514514508506505502499498497496496495494494491491489486485478

Naturfag

Land

Shanghai-KinaHong Kong-KinaSingaporeJapanFinlandEstlandKoreaVietnamPolenCanadaLiechtensteinTysklandTaipei (Kina)NederlandeneIrlandAustralienMacao-KinaNew ZealandSchweizSlovenienStorbritannienTjekkietØstrigBelgienLetlandFrankrig

Danmark

USASpanienLitauenNorgeUngarnItalienKroatienLuxembourgPortugalRuslandSverigeIsland

Land

Shanghai-KinaSingaporeHong Kong-KinaTaipei (Kina)KoreaMacao-KinaJapanLiechtensteinSchweizNederlandeneEstlandFinlandCanadaPolenBelgienTysklandVietnamØstrigAustralienIrlandSlovenien

Danmark

New ZealandTjekkietFrankrigStorbritannienIslandLetlandLuxembourgNorgePortugalSpanienItalienRuslandSlovakietUSALitauenSverigeUngarn

Tabel 14 omfatter både OECD-lande, øvrige lande og partnerøkonomier. Ud af de 34 OECD-lande ligger Danmark nr. 15 i matematik, 18 i læsning og19 i naturfag.

471466453449448445439434432427423420413410410407394389388388386376376375368

KroatienIsraelGrækenlandSerbienTyrkietRumænienBulgarienFor. Arab. Emirater(UAE)KazakstanThailandChileMalaysiaMexicoMontenegroUruguayCosta RicaAlbanienBrasilienArgentinaTunesienJordanColombiaQatarIndonesienPeru

477475475463449446442441441441438436424422411410404403399398396396394393388384

GrækenlandTyrkietRuslandSlovakietCypernSerbienForenede Arabiske Emi-rater (UAE)ChileThailandCosta RicaRumænienBulgarienMexicoMontenegroUruguayBrasilienTunesienColombiaJordanMalaysiaIndonesienArgentinaAlbanienKazakstanQatarPeru

471470467463448446445445444439438429425420416415410409406405399398397384382373

SlovakietIsraelGrækenlandTyrkietForenede Arabiske Emi-rater (UAE)BulgarienChileSerbienThailandRumænienCypernCosta RicaKazakstanMalaysiaUruguayMexicoMontenegroJordanArgentinaBrasilienColombiaTunesienAlbanienQatarIndonesienPeru

Baggrund om PISA 2012Eleverne i undersøgelsenI Danmark deltog 7.481 unge fordelt på 339 uddannelsesinstitutioner. Elever fra alle typer af uddannel-sesinstitutioner kan udtrækkes til at deltage i undersøgelsen, og der deltager elever fra folkeskoler, friegrundskoler og efterskoler samt nogle ganske få elever fra ungdomsuddannelser.Frivillig deltagelseBåde skoler og enkeltelever deltager frivilligt i undersøgelsen. De 7.481 elever i undersøgelsen svarer til89 pct. af de oprindeligt udtrukne elever. Dermed lever Danmark op til det internationale krav om, atmindst 80 pct. af de udtrukne elever skal deltage.Den praktiske gennemførelse af testenPISA-testen gennemføres på skolen og tager ca. 3,5 time. Eleverne anvender 2,5 time til at løse testop-gaver og 45 minutter til at udfylde et spørgeskema om deres baggrund og holdninger mv. Den reste-rende tid går med pauser og introduktion til testen. Et særligt uddannet korps af testadministratorer haransvaret på hver enkelt skole for, at testen foregår ens for alle elever. Umiddelbart efter testen bliveralle besvarelser pakket og sendt tilbage til det danske PISA-konsortium, som står for at behandle allebesvarelser.I PISA 2012 deltog alle elever i en papirtest, og et mindre udsnit af eleverne på hver skole deltog ligele-des i en computerbaseret test. Den papirbaserede PISA-test tog ca. 1 time og 35 minutter.Fritagelse af eleverHvis elever har særlige undervisningsbehov og efter skolelederens vurdering ikke vil kunne gennemførePISA-testen, kan de blive fritaget fra deltagelse. En hel skole kan også blive fritaget, hvis skolen ude-lukkende har elever, der vil blive fritaget på grund af særlige undervisningsbehov, eller hvis skolen haret andet undervisningssprog end dansk.Årsager, som kan begrunde, at elever bliver fritaget, er:Funktionelt handicap: Eleven har en moderat eller svær fysisk funktionsnedsættelseKognitivt, adfærdsmæssigt eller følelsesmæssigt handicap: Bedømt på baggrund af vurdering frakvalificeret personale har eleven et kognitivt, adfærdsmæssigt eller følelsesmæssigt handicapBegrænset erfaring med testforløbets sprog: Eleven har ikke dansk som modersmål og har be-grænsede færdigheder i dansk, herunder har modtaget undervisning i dansk i mindre end et årOrd- eller talblind: Efter bedømmelse fra kvalificeret personale er eleven ord- eller talblind.I PISA 2009 var andelen af danske elever, der blev fritaget fra deltagelse på grund af særlige undervis-ningsbehov på 8,57 pct., hvilket var noget højere end de tilladte 5 pct. Det blev derfor besluttet at im-plementere særlige tiltag i PISA 2012 for at mindske antallet af elever, der skulle fritages fra at deltage.Der blev ydet mere vejledning af skolelederne, og elever med særlige behov fik mulighed for at deltagepå andre vilkår, eksempelvis med en komprimeret test på en time eller ved at få mulighed for at holdepauser i løbet af testen. Resultatet af disse tiltag er, at andelen af elever, der er blevet fritaget fra testen,

er faldet fra 2009 til 2012, så den samlede andel af fritagne elever er bragt ned til 6,18 pct., hvilket er endel lavere end de 8,57 pct. i 2009.2DatakvalitetDer er i alle undersøgelsens praktiske led etableret omfattende procedurer for at sikre tilfredsstillendedata. Hvis kravene i de tekniske standarder er opfyldt, bliver data automatisk godkendt. Hvis nogle kravikke er opfyldt, foretager det internationale konsortium og det pågældende land nærmere analyser afdata, og en ekspertgruppe vurderer, om data kan godkendes eller ej, og landene kan også afkræves yder-ligere dokumentation.Samlet set vurderedes de danske data at være af høj kvalitet, og de er indgået i de internationale sam-menligninger uden forbehold.Et konsortium gennemfører undersøgelsenResultaterne præsenteres af det danske PISA-konsortium og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Det danskePISA-konsortium består af Aarhus Universitet (tidligere DPU), KORA (tidligere AKF) og Det Natio-nale Forskningscenter for Velfærd (SFI).PISA-konsortiet præsenterer resultaterne i to publikationer:En resultatrapport med resultaterne af testene i matematik, læsning og naturfag samt analysen afforskellige baggrundsfaktorers betydning for elevernes præstationer. I rapporten indgår også enbeskrivelse af, hvordan PISA-undersøgelsen er gennemført, og hvordan testene er konstrueretmed eksempler på opgaver.En kort udgave af resultatrapporten.Det danske PISA-konsortium har ansvaret for udarbejdelsen og udgivelse af de danske publikationer ogfor indholdet og analysen i rapporterne. Rapporterne vil i høj grad bygge på tabeller og figurer fra deinternationale rapporter, og der vil blive lagt særlig vægt på sammenligninger med de øvrige nordiskelande.Offentliggørelser i 2014I Danmark offentliggøres der i foråret 2014 en temarapport om resultaterne i PISA 2012 blandt elevermed anden etnisk baggrund end dansk. Denne rapport gentager analyserne fra PISA Etnisk, der udkomi 2011. I foråret 2014 udkommer endvidere både en dansk og en international rapport om domænetproblemløsning, som også er analyseret i forbindelse med PISA 2012. Slutteligt udkommer i sommeren2014 rapporten PISA-PIAAC, som indeholder analyser af den oversampling af elever fra PISA 2000,der indgik i OECD-undersøgelsen PIAAC, som blev offentliggjort i efteråret 2013.

Fritagelsesprocenten opgøres ved at beregne andelen af fritagne elever ud af hele populationen af uddannelsessøgende fra årgang 1996. Beregningenforetages både for elever, der fritages, ved at hele skolen fritages som helhed (enten forud for udtrækket af skolestikprøven, eller efter den er udtrukket), ogfor de enkelte elever, der fritages på deltagende skoler.

PISA 2015PISA gennemføres igen i 2015, hvor Danmark også deltager. Foruden testen i de tre faglige domæner,hvor naturfag er hoveddomæne, indgår domænet problemløsning i samarbejde med andre, hvor elever-ne på en digital platform testes i at løse problemer i et simuleret samarbejde med andre elever.