BUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 60: Årsberetning 2012-2013, Censorformandskabet for læreruddannelsen

IndholdsfortegnelseIndholdsfortegnelseArbejdet i 2012 – 2013Årets tema 1: Aspekter af tværfaglighedÅrets tema 2: Aspekter af internationaliseringAlmen didaktikBilledkunstBiologiDanskDansk som andetsprogEngelskFranskFysik-kemiGeografiHistorieHjemkundskabIdrætKristendomskundskab/ Livsoplysning / Medborgerskab (KLM)Kristendomskundskab/religionMatematikMateriel designMusikNatur/teknikPsykologiPædagogikSamfundsfagSpecialpædagogikTyskCensornæstformænd for fagene57232529353945556169757983879399105113119125131135141151157167173

Arbejdet i 2012 – 2013Hans Krab Koed og Henrik MarxenBeretningen dækker perioden fra den 1 september 2012 til den 31 august2013 Årsberetningen fra censorformandskabet er en af de vigtige opgaver,som censorformandskabet er forpligtet på Årsberetningen samler op påde særlige forhold, der har haft betydning for læreruddannelsen i årets løbDen er baseret på censorernes rapporter fra gennemførte prøver og eksa-miner i uddannelsen, samt med fokus på de temaer, som censorformand-skabet løbende arbejder medDe forskellige fags beretninger er bearbejdet af de respektive fags censor-formænd I censorformændenes årsberetninger er der opsamlet megenværdifuld viden om fagene i uddannelsen Det anbefales, at der arbejdesmed beretningerne i faglige udvalg, foreninger, ledelser eller i faggrupperpå de enkelte uddannelsessteder Ligeledes opfordres der til, at man gårind i de problemstillinger, der rejses, for at bidrage til at finde løsninger meddet formål at løfte kvaliteten i uddannelsen og vilkårene for censorernes ar-bejdeI de forskellige fags beretninger er der temaer, der går igen i flere fag Nog-le temaer er rejst flere gange i tidligere årsberetninger, og som stadig ven-ter på handling på professionshøjskolerne, eller som grundlæggende er op-fordringer til ændrede politiske rammer og vilkår for uddannelsen eller forprøver og eksaminerDet er i skrivende stund ikke muligt at kommentere på, hvilke konsekven-ser den nye læreruddannelse, som er gældende fra august 2013, vil få forcensorformandskabets arbejde, som jo har til opgave at arbejde for kvali-tetssikring under en til enhver tid gældende lov

2. ÅRETS ARBEJDE I CENSORFORMANDSKABETSædvanligvis fungerer allokeringen uproblematisk fra sekretariatet i Hader-slev Der er ros og tilfredshed i rapporterne fra censorerne I år har det dogværet en del flere ad hoc allokeringer, heraf 23 til bachelorprojekter, 7 tilKLM og 7 til fysik/kemi, i alt 44Der er tilsyneladende stadig er en forholdsvis stor gruppe censorer, der ikkeallokeres til eksaminer overhovedet Hvilke faktorer, der ligger bag dette,kan der ikke siges noget definitivt om, så det kunne være interessant at un-dersøge selve allokeringsprocessen og specifikt ’allokeringstrafikken’ pånettet omkring det tidspunkt, hvor eksaminerne ’lægges ud’ af sekretariatetsamt det forhold at interne ikke har tid til censurNogle af de udfordringer, der har været med allokering til prøverne kan der-for skyldes, at interne censorer ikke i tilstrækkelig grad har haft mulighedfor at påtage sig censur Det må anbefales institutionerne at sikre de inter-ne censorer gode rammer for at deltage i censorarbejdet

HøringerAntal allokeringer pr. censor012345+579 46,6 %235 18,9 %213 17,1 %79 6,4 %48 3,9 %88 7,1 %Vi har deltaget i fire høringer:1 Lov om ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelorsom lærer i folkeskolen og om ændring af lov omerhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser,lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser og lov omDanmarks Evalueringsinstitut2 Høringssvar vedr debatoplæg ”Plads til talenterne”3 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer ifolkeskolen4 Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse ogdocentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier,professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole1011

Kontaktmøder og andre møderFire ordinære kontaktmøder med LLN og to ekstra møder i forbindelsemed den nye læreruddannelse- Fire formandsmøder i censorformandskabet- To møder med ministeriet- To møder med rektoratet- To store censormøder i henholdsvis Aarhus og København; der deltog ialt 328 censorerDialog mellem censorer og uddannelsesinstitutioner om udviklingen i ud-dannelsen eller faget/fagområdet mvDiverse forespørgsler og svar løbende hele året-

3. SAMARBEJDET MELLEM UDDANNELSES-INSTITUTIONERNE OG CENSORFORMANDSKABETDet har overordnet været et fint samarbejde; dog har der i kampens hedeom ny læreruddannelse manglet henvendelser om høringer af væsentligeændringer i studieordningerne, og dette på trods af en skriftlig henvendelseog opfordring om at huske det i foråret Der kom kun et par studieordningerDer har også været en sag om omregningsfaktor for undervisning og vejled-ning Denne henvendelse er dog afvist al den stund, vi ikke behandler afta-leforhold Man kunne fristes til at tro, det var vores bord, set ud fra den en-kelte læreruddannelse, da det kan betyde noget for kvaliteten, hvor mangetimer studerende får tilbudt; men vi ser på resultaterne, og kun i tilfælde af,at det viser sig, at resultatet er dårligere eller karakterne faldende, under-søger og analyser vi bagrunden og forholdene Nogle skriver dog lignende:”Der er tydeligvis tale om en administration, som har været ude for størrenedskæringer. Det et meget beklageligt, at jeg aldrig fik tre af opgaverne. Enopgave, som hverken eksaminatorer eller jeg havde modtaget, dukkede opi administrationen, mens jeg var censor. To andre modtog jeg aldrig. Mangjorde, hvad man kunne for at hjælpe mig, men ledelsen på det pågældendested bør have at vide, at deres reduceringer i administrationen har en bety-delig pris, også i forhold til eksamen, som er enhver uddannelsesinstitutionsadelsmærke både indadtil og udadtil.”

I forhold til behovene på arbejdsmarkedetBilledkunst og geografi peger på problemet med rekruttering af kommendelinjefagslærer i Folkeskolen med de to fag feks skriver censorformandenfor billedkunst:”Der er et kraftigt fald i antal af prøver fra 33 i 2011-12 til 20 i 2012-13. Det eret fald på 65 %. I billedkunsts censorberetning i 2009 kunne censorforman-den melde om over 502 eksaminander, i år 161. Et fald på 210 % over fire år.På baggrund af dette statistiske materiale vurderer censorformandskabet,at der er en risiko for, at der i øjeblikket uddannes for få billedkunstlærere tilat opretholde en naturlig tilgang til skolen”Censorformanden for geografi skriver:”Det er et problem, at der er så få studerende, der uddannes i faget, isærnår der stilles krav om, at alle elever i folkeskolen så vidt muligt skal under-vises af lærere med eksamen i undervisningsfagene. Ifølge de nyeste tal fraUndervisningsministeriet (Nyhedsbrev d. 06. 09. 2013) er det kun 66 % af ti-merne i geografi, der læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifi-kationer”

I forhold til målbeskrivelserneMusik peger på et problem med manglende praksis:”Stort set alle censorer påpeger, at der er sat alt for lidt tid af til at arbejdemed de studerendes håndværksmæssige færdigheder i sang og klaver i ud-dannelsen. Dette gør sig specielt gældende, hvor uddannelsen afvikles overet 1-årigt forløb. Flere skriver, at faget ikke hænger sammen, hvis denne delaf musiklæreruddannelsen ikke foregår på et kvalificeret niveau.Flere uddannelsessteder har sparet dele af eller hele den individuelle del afmusikfaget væk. Flere påpeger, at det er tvivlsomt, om de studerende kanleve op til de krav, der forventeligt og lovmæssigt stilles til en folkeskolelæ-rer, der skal undervise i musik.”

4.3 PRØVEFORMERAlmen didaktikFlere censorer karakteriserer det som utilfredsstillende, at det ofte er uklart,hvordan undervisningsforløb skal indgå i prøven En meget markant og des-værre gennemgående utilfredshed handler om de prøver, hvor det ikke klartfremgår af studieordningerne, at de studerende skal inddrage et undervis-ningsforløb i deres prøveoplæg Censorerne oplever her bekymrende lavmålopfyldelse i prøvesituationen og for de studerende stor usikkerhed i for-hold til fagets afgrænsning til psykologi og pædagogik I særlig grad kanlodtrækningselementet - som nogle institutioner har fastholdt i almen didak-tik - resultere i prøvesituationer, der umiddelbart lægger op til en pædago-gikprøve og ikke indfanger bredden i faget

BiologiEn censor udtrykker:”…det stærkt betænkelige i, at de studerende heltkan undgå at demonstrere kompetencer og viden indenfor det feltbiologi-ske område. De studerende fravælger i stor stil emner om natur, mens teo-retiske emner som evolution, genetik og krop og sundhed er populære em-ner. De kommende læreres kendskab til den nære naturs arter og habitaterer således i mange tilfælde særdeles ringe. Det giver meget dårlige mulig-heder for, at folkeskolens elever får et blot rimeligt kendskab til den danskenatur, når end ikke biologilæreren kan sætte navn på de mest almindeligeorganismer.”Det anbefales fra flere censorer, at praktisk/eksperimenterende arbejde ogprimært materiale skal være en obligatorisk del af prøvesituationen på allelæreruddannelsessteder

Elektroniske prøveoplæg frarådesSom noget nyt er nogle professionshøjskoler begyndt at sende de studeren-des prøveoplæg elektronisk Denne fremgangsmåde vurderes som stærktkritisabel Enten må censor bruge uhensigtsmæssig megen tid på admi-nistrative anliggender og evt for egen regning printe opgaverne ud, ellerogså må censor acceptere det faktum, at alle i prøvesituationen kigger påen skærm og scroller frem og tilbage, hvorved koncentrationen og mulighedfor reel dialog svækkes Rent teknisk peger censorerne på situationer, hvoroplæggene er sendt i et forkert format, filer fremsendt uden navn på flereaf de studerende og modeller i oplægget, som ’flytter sig’ eller forsvinder iden tilsendte udgave

7. EVALUERING AF SKABELONENCensorformandskabet har ikke for nuværende en kommentar til ministeri-ets skabelon; men censorerne har på baggrund af en survey fra censorfor-mandskab i september fået følgende vurdering til rapportskemaerne Over-ordnet er der stor tilfredshed, dog har kun 484 ud af 1 225 censorer besvaretsurveyen- Er du tilfreds med den måde, censorer spørges og allokeres på?- Er skemaet til indberetning om selve censuren udformet, så det passertil opgaven?- Hvad er din overordnede vurdering af skemaet til elektroniskindberetning?

4.4 ENSARTET OG RETFÆRDIG BEHANDLINGDer er igen i år en række tilbagevendende bemærkninger fra censorerne,som f eks , at det er ”meget utilfredsstillende, at den ene eksaminator ersparet væk! (ved bachelorprojektet) Det er meget vigtigt, at begge eksami-natorer er til stede”… for en god eksamination og bedømmelse”og”der eral for kort tid til læsning af BA opgaver”Det er stadig noget, som professi-onshøjskolerne bør kigge på Dette afhjælpes forhåbentlig i den nye lærer-uddannelse med kortere bachelorprojekter

5. KLAGER OG ANKESAGERCensorformandskabet kender ikke antallet, da de sædvanligvis behandleslokalt på institutionerne Derimod har vi i fem tilfælde haft nogle klager overcensorer Klagerne er blevet eller er ved at blive behandlet af de respektivecensorformænd Indtil nu har det ikke ført til nogen afbeskikkelserDer har været en ankesag i matematik, hvor den studerende fik ret Klagengik især på kravet til empiri i bacheloropgaven, dette var uklart på grund afden studerendes brug af 2006-loven

Årets tema 1: Aspekter af tværfaglighedHelge Kastrup og Erik Heiberg LyhneI Bekendtgørelsen for Læreruddannelsen https://www retsinformation dk/Forms/R0710 aspx?id=137397) omtales tværfaglighed ikke som overordnettema I det generelle nævnes det kun i § 18, hvor der under overskriftenForskningsresultater og innovation står (vor kursivering):Den studerende skal i uddannelsen anvende metoder og samarbejdsfor-mer, der kan udvikle skoleelevers innovative kompetencer, herunder viljeog evne til i ettværfagligtsamspil at tænke kreativt og udvise virkelyst Ud-dannelsesinstitutionen skal sikre, at der i linjefagene indgår overvejelserom stimulering af skoleelevers systematiske arbejde med idéudvikling ogiværksætteri i ettværfagligtsamspil blandt skolefageneDerudover nævnes begrebet i knap halvdelen af skolens fag Som hovedre-gel som et enkelt punkt i en længere opremsning Eksempelvis står der i CKFfor matematik fællesfag:Matematik i anvendelse, herunder tværfaglig un-dervisning.Og i idræts CKF:Integration af kropslige arbejds- og udtryksfor-mer i andre fag i bl.a. tværfaglige sammenhænge og projekter.Der synes ikke at være nogen kausal sammenhæng mellem, om ordettvær-faglighednævnes i bekendtgørelsen for et fag og censorernes beredvillighedtil at skrive deromBegrebet er nævnt fem gange under fags CKF, syv gange unders fags mål ogto gange under fags identitet Sammenfattende er det således ikke et sær-lig centralt UV-område Og det afspejler sig da også i censorernes besvarel-ser Rigtig mange skriver blottilfredsstillendeeller stedvistutilfredsstillendeuden yderligere begrundelserDet er tydeligt, at nogle fag opfatter sig som grundlæggende tværfaglige Icensorformændenes rapporter i årets beretning nævnes det synspunkt forfagene almen didaktik, geografi, historie, hjemkundskab, KLM, pædagogikog specialpædagogik

En række censormænd beskriver, at der altid er en indbygget tværfaglighedmellem fagfaget og de pædagogiske fag Det aspekt fremhæves også i for-bindelse med BA-projektet, der i sin natur er tværfagligt mellem fagfag, fag-didaktik, stofdidaktik og de pædagogiske fagDen mest udførlige og gennemanalyserede behandling af spørgsmålet omtværfaglighed kan læses i beretningerne om dansk og om psykologi I denførste sammenfattes således:”Der er, som det fremgår, flere måder at betragte begrebet tværfaglighedpå. Dels som noget der finder sted indenfor fagets discipliner, dels som no-get der finder sted mellem danskfaget og de pædagogiske fag herunderpraktikken. Læreruddannelsens øvrige fag omtales ikke. Der synes behovfor en præcisering af dette begreb i såvel bekendtgørelsen som i studieord-ninger. Og det synes indlysende, at den centralt stillede prøve spiller en væ-sentlig rolle i forståelsen af tværfaglighedsbegrebet.”I den sidste:”På baggrund af censorernes tilbagemeldinger, er det min vurdering, atdette bliver en særlig udfordring fremadrettet i forhold til LU13, hvor viden-skabsfagene er opløst og smeltet sammen i et fælles fagområde. Det er vig-tigt, at de studerende bliver bevidste om, hvad det er for en videnskabeliggrund, de står på og dermed den viden og de metoder, de enkelte viden-skabsområder kan bidrage med i forhold til at leve op til kompetencemåle-ne.

Internationale perspektiver indskrevet i fagets målEn del af læreruddannelsens fag har ’internationalisering’ som en integre-ret del af fagenes mål og/eller CKF Dette gælder selvsagt sprogfagene, menogså en række andre fag I faget geografi peger alle censorer eksempelvispå, at internationale forhold naturligt kommer til udtryk i selve prøvesitu-ationen Desuden er f eks globaliseringsvilkåret, herunder multikulturelleaspekter, såvel et selvstændigt genstandsfelt som et nødvendigt, kontekstu-elt perspektiv i mange fag - som også viser sig ved eksamensbordet

Internationale referencerBåde undervisernes og de studerendes litteraturhenvisninger indeholderfor en stor dels vedkommende internationale perspektiver; såvel empiriskesom teoretiske F eks har de studerende og undervisere i fagene pædago-gik og almen didaktik - men også i andre fag - referencer til pædagogiskforskning og udviklingsarbejde med fokus på andre nationers dannelsesfor-ståelse og organisering af skole og undervisning Flere censorer peger des-uden på, at PISA-rapporterne og dokumenter om ny nordisk skole bliver ind-draget i prøveoplæggene og -situationen

ophold Der er flere eksempler på, at de studerende anvender deres erfarin-ger fra andre lande til at kaste lys over det danske skole- og uddannelsessy-stem Ligeledes angives studierejser til udlandet i tilknytning til undervisnin-gen som årsag til, at de studerende inddrager internationale perspektiverStuderende med anden etnisk baggrund end dansk nævnes også af enkeltecensorer som motiv til, at de studerende inddrager sammenligninger mel-lem skoleforhold i familiens oprindelsesland og det danske uddannelsessy-stemPå grund af måden, hvorpå spørgsmålet om internationalisering er blevetstillet i oplægget til årets censorrapporter, er ikke muligt at sige noget en-tydigt om, hvorvidt temaet om internationalisering i eksamensgrundlag og/eller eksamenssituationer samlet set vurderes som tilfredsstillende, ikke til-fredsstillende eller inspirerende Mange gør opmærksom på, at det ikke ergennemskueligt, hvad der menes med ’internationalisering’, hvorfor det væ-ret vanskeligt at svare - og de indkomne svar må ses i lyset af denne uklar-hedSkal temaet om internationalisering i læreruddannelsen fremtidigt analy-seres nærmere, må begrebet afklares og operationaliseres med henblik påundersøgelsens kvalitet og anvendelighed

Almen didaktikBenedikte Vilslev PetersenI almen didaktik har der i perioden fra 1 september 2012 til 31 august 2013været gennemført i alt 104 eksterne prøver Nedenstående beretning er ba-seret på 94 censorrapporter fra disse prøver Prøveformen er på alle lærer-uddannelsesinstitutionerne mundtlig og afvikles med afsæt i enten et stør-re skriftligt oplæg (10-20 normalsider, som indgår i bedømmelsen), et kortskriftligt oplæg (som ikke altid indgår i bedømmelsen) eller blot en godkendtproblemformulering

stitutionerne Voteringssituationerne omtales som respektfulde, saglige ogfagligt givendeSameksamen mellem pædagogik og almen didaktik finder nogle censo-rer som en styrke i prøvesituationen - andre mener, det bliver unødvendigtsvært for de studerende at finde ud af, hvad der kræves i hvert af fageneUtilfredsstillendeEn meget markant og desværre gennemgående utilfredshed handler om deprøver, hvor det ikke klart fremgår af studieordningerne, at de studerendeskal inddrage et undervisningsforløb i deres prøveoplæg Censorerne ople-ver her bekymrende lav målopfyldelse i prøvesituationen og for de stude-rende stor usikkerhed i forhold til fagets afgrænsning til psykologi og pæ-dagogik I særlig grad kan lodtrækningselementet - som nogle institutionerhar fastholdt i almen didaktik - resultere i prøvesituationer, der umiddelbartlægger op til en pædagogikprøve og ikke indfanger bredden i fagetDer er entydig afstandtagen til at placere faget på første studieår frem forat definere faget som syntesedannende og placere almen didaktik sent iuddannelsesforløbet Mange censorer kritiserer generelt fagets vilkår; res-sourcer og placering i uddannelsen Dette forhold betyder, at der er eksem-pler på, at censor og eksaminator forud for prøvens afvikling af pragmatiskeårsager har måttet afstemme kriterierne for bedømmelse med studiebetin-gelserne - for ikke at lade de studerende betale prisen for diskrepans mel-lem intentioner og realitetSom noget nyt er nogle professionshøjskoler begyndt at sende de studeren-des prøveoplæg elektronisk Denne fremgangsmåde vurderes som stærktkritisabel Enten må censor bruge uhensigtsmæssig megen tid på admi-nistrative anliggender og evt for egen regning printe opgaverne ud, ellerogså må censor acceptere det faktum, at alle i prøvesituationen kigger påen skærm og scroller frem og tilbage, hvorved koncentrationen og mulighedfor reel dialog svækkes Rent teknisk peger censorerne på situationer, hvoroplæggene er sendt i et forkert format, filer fremsendt uden navn på flere

Kvalitative forholdTilfredsstillendeCensorrapporterne viser generel tilfredshed med kvaliteten og afviklingenaf prøverne i almen didaktik; i særdeleshed med de prøveformer, som er ba-seret på beskrivelse, begrundelse og analyse af et undervisningsforløb Påén institution består prøveoplægget af to skriftlige redegørelser: en beskri-velse og begrundelse af et undervisningsforløb fra praktikken og en efter-følgende analyse og udvikling af denne undervisning Begge oplæg indgåri bedømmelsen Især denne form bliver fremhævet, som særlig velegnet ihenhold til faget mål og CKF - også eksaminanderne, skriver censorerne,gav udtryk for, at prøveformen synliggjorde betydningen af at se på egenpraksis med kritisk distanceTematisk vælger de studerende klassiske, didaktiske problemstillinger el-ler fokusområder, men der ses også tendenser til - i snæver form - at vælgesærlige, tidstypiske emner som f eks ’klasseledelse’ Forskning indgår i sti-gende grad i de studerendes litteraturgrundlag og argumentation, og cen-sorerne kommenterer det som positivt, at lodtrækningselementet er på vejud af prøveforløbeneFra mange censorer er der ros til velforberedte og dygtige eksaminanderog ikke mindst til samarbejdet med eksaminatorerne på alle uddannelsesin-

af de studerende og modeller i oplægget, som ’flytter sig’ eller forsvinder iden tilsendte udgaveEndelig ser nogle censorer meget kritisk på karakterskalaen, dels på grundaf stor afstand mellem f eks karaktererne 7 og 4, og dels på grund af, at detikke i faget klart fremgår, hvad der eksempelvis skal til for at bestå eller forat få karakteren 12 Hvad er egentlig væsentlige og uvæsentlige mangler ifaget?InspirerendeCensorer betegner prøvesituationer, hvor der har været stillet tydelige kravtil både fagets teori- og praksisside, hvor dialogen har været præget af pro-fessionel refleksion, og hvor den studerende har inddraget internationaleperspektiver, som inspirerende oplevelserSupplerende bemærkningerIkke mange studerende vælger gruppeeksamen om end denne prøveformfungerer særdeles godt i almen didaktik og til dels råder bod på det faktum,at ca 20 minutters eksamination vanskeliggør indhentning af at et bredt fun-deret bedømmelsesgrundlagNår prøven i almen didaktik omfatter en større skriftlig opgave, er faget engod forøvelse til arbejdet med uddannelsens professionsbachelorprojekt ogbidrager naturligt til projektets studiemæssige progression

Anbefalinger-Det bør fremgå tydeligt i alle studieordninger, at prøven i almendidaktik skal indeholde (helst egen) empiri fra praktikken - etundervisningsforløb - og helst i en skriftlig form, som indgår ibedømmelsenDer burde udarbejdes tydelige beskrivelser for, hvad der forventes afden studerende for at få karakterne f eks 12, 7 og 02Almen didaktik må placeres sent i uddannelsen og tildeles flereressourcerElektroniske prøveoplæg frarådes

BilledkunstHenrik MarxenDer har i linjefaget billedkunst været 20 prøver, og der er indberettet karak-terer på i alt 161 studerende i perioden 1 september 2012 til 31 august 2013Det må konstateres, at der er censorer, som ikke har indsendt censorrap-port Det er naturligvis ikke i orden Der er et kraftigt fald i antal af prøverfra 33 i 2011-12 til 20 i 2012-13 Det er et fald på 65 % I min censorberetningi 2009 kunne jeg melde om over 502 eksaminander, i år 161 Et fald på 210 %over fire år På baggrund af dette statistiske materiale vurderer jeg, at derer en risiko for, at der i øjeblikket uddannes for få billedkunstlærere til at op-retholde en naturlig tilgang til skolen

Gennemsnittet er steget fra 7,0 i 2011-12 til 8,7 i år Stigningen kan skyldes,at de relativt få studerende, som nu vælger billedkunst, er de mest dedike-rede til faget En så kraftig stigning kan ikke alene henføres til en statistisktilfældighed Det er glædeligt at konstatere, at de studerendes faglige ni-veau er stegetCensuropgaverne har i år været fordelt omtrent ligeligt mellem interne cen-sorer og aftagercensorer Det er markant bedre end sidste år, hvor der varstor overvægt i aftagercensorerAldersfordelingen blandt de allokerede censorer i billedkunst afspejler stortset samme fordeling som i det samlede beskikkede censorkorps i billed-kunst

Eksamensforløbet i linjefaget og uddannelsens kvalitetCensorerne udtrykker generelt tilfredshed med prøverne set i forhold til be-kendtgørelse og uddannelsen som helhed De udtrykker ligeledes samstem-mende tilfredshed med samarbejdet under eksamenEn censor udtrykke ønske om, at faget bør være”… lidt mere opmærksompå, hvad der sker ude i samfundet i forhold til billedkunst og ikke mindst vi-suel kultur (herunder de digitale medier og de nye elektroniske platforme)”.En anden censor ønsker, at”.. praktikken, altså den daglige billedkunstun-dervisning, kunne indgå i eksamensformen på en tydeligere måde”.Beg-ge problemstillinger mener jeg vil blive løst med kompetencemålene i fa-get i den nye læreruddannelse, som er trådt i kraft her i august 2013, og somgradvist implementeres over de næste år- Det anbefales- at censorer, som ikke har indgivet censorberetning, får en advarsel, ogved gentagelse af forsømmelsen, afbeskikkes- at der overvejes uddannelsespolitiske tiltag med henblik på at sikre, atder uddannes nok lærere til at varetage undervisningsfaget billedkunsti skolen

Årets tema 1: Aspekter af tværfaglighedAlle censorer vurderer tilfredshed med inddragelse af aspekter af tværfag-lighed En censor angiver f eks , at tværfaglighed sættes i spil i forhold til”musikvideo, mediedidaktik, Manga og samspil med dansk”og en andencensor bemærker”at flere af de forløb, de studerende havde arbejdet medrummede tværfagligt potentiale”De få bemærkninger vedrørende dettespørgsmål giver ikke basis for nogen anbefaling

Censorerne udtrykker samstemmende tilfredshed med eksamensforløbeneomkring professionsbachelorprojektet og samarbejdet ved prøvenDog er der igen i år en række tilbagevendende bemærkninger fra censorer-ne, som f eks , at det er”meget utilfredsstillende, at den ene eksaminator ersparet væk! Det er meget vigtigt, at begge eksaminatorer er til stede … foren god eksamination og bedømmelse”og”der er al for kort tid til læsning afBA opgaver”Det er stadig noget, som professionshøjskolerne bør kigge påEn censor gør opmærksom på, at”opgavelitteratur med fordel kunne ind-drages i uddannelsen”Om det er et generelt problem er ikke muligt her atfastslå, men i den nye uddannelse vil de studerende blive klædt bedre på tilat udfærdige professionsbachelorprojektet, da det fylder mere i uddannel-sen, og der bygges op til projektet over flere årDer er ikke noget entydigt billede af inddragelsen af internationale aspekteri bachelorprojekterne, nogle censorer savner det, men de fleste finder ind-dragelsen tilfredsstillendeJeg formoder, at flere af ovennævnte problemstillinger vil blive løst medprofessionsbachelorprojektet i den nye læreruddannelse

Der har været afholdt 19 prøver, og der er indberettet karakter på i alt 233studerende i perioden 1 september 2012 – 31 august 2013 Der har i år væ-ret en fordeling af censuropgaver med fire interne censorer og 11 aftager-censorer, hvilket igen i år afspejler en meget skæv fordeling i forhold tilcensorkorpsets sammensætning Det er et forhold, der bør tages alvorligt,idet det er vigtigt for kvaliteten af læreruddannelsen at lærere fra forskel-lige uddannelsessteder får indblik i det faglige arbejde på andre professi-onshøjskoler

Eksamensforløbet i linjefaget og uddannelsens kvalitetDe fleste censorer udtrykker tilfredshed med prøverne set i forhold til be-kendtgørelsen, eksamensgrundlaget og gennemførelsen Censorerneskommentarer vidner dog om en meget stor spredning i de studerendes fag-lige og fagdidaktiske niveau Det er tydeligt at læse, at uddannelsens kvali-tet svinger fra et højt fagligt niveau med et professionsrettet sigte på nogleeksamenshold/uddannelsessteder til et fagligt svagt og ikke særligt over-bevisende fagligt niveau i forhold til en forestående lærergerning på andre

eksamenshold/uddannelsessteder Linjefagsforløb i biologi af kun ét års va-righed problematiseres, da det er tydeligt for censorerne, at de studerendeikke kan nå at tilegne sig feltbiologi og det fornødne dyre- og plantekend-skab på blot 10 måneder Flere steder er det sparsomt med (eller intet) pri-mært materiale til prøven, ligesom den praktisk/eksperimenterende del afprøven ikke fylder ret meget /ikke er til stede Det er i strid med intentioner-ne og de centrale bestemmelser i faget, hvis der ikke er praktisk/eksperi-menterende indslag i en praktisk/mundtlige prøve!En censor udtrykker:”… det stærkt betænkelige i, at de studerende helt kan undgå at demon-strere kompetencer og viden indenfor det feltbiologiske område. De stu-derende fravælger i stor stil emner om natur, mens teoretiske emner somevolution, genetik og krop og sundhed er populære emner. De kommendelæreres kendskab til den nære naturs arter og habitater er således i mangetilfælde særdeles ringe. Det giver meget dårlige muligheder for, at folkesko-lens elever får et blot rimeligt kendskab til den danske natur, når end ikkebiologilæreren kan sætte navn på de mest almindelige organismer.”Langt de fleste censorer udtrykker samstemmende tilfredshed med samar-bejdet under eksamen

BacheloreksamenDer har i perioden 1 september 2012 til 31 august 2013 været afholdt bache-lorprøve for i alt 54 studerende Dette er en betragtelig fremgang i forhold til2012, hvor kun 38 studerende skrev bachelorprojekt i biologi Karaktergen-nemsnittet er samtidigt steget fra 7,1 i 2012 til 8,06 i 2013 Det forhold, at fle-re studerende skriver bachelorprojekt i faget og opnår højere karakterer,tyder på, at der er sket et kvalitetsløft blandt de kommende biologilærereCensorerne er som sidste år skævt fordelt mellem interne censorer og af-tagercensorer i forhold til censorkorpsets sammensætning: fire interne ogotte eksterne censorer Dette skæve forhold bør der arbejdes på at få ret-tet op, idet det er vigtigt for kvaliteten af uddannelsen, at interne censorerfår udblik til andre læreruddannelsessteder, end der hvor man selv er ansat

De fleste censorer udtrykker stor tilfredshed med kvaliteten af bachelorpro-jektet, som er karakteriseret ved gode opgaver og gode fremlæggelser Endel censorer kritiserer litteraturvalget, idet de studerende i for lille udstræk-ning anvender egentlig fagdidaktisk litteraturCensorerne udtrykker samstemmende tilfredshed med eksamensforløbeneomkring professionsbachelorprojektet og samarbejdet ved prøvenBachelorprojekterne ligger på et højt niveau, og det vidner om god vejled-ning

Samspillet(Tilfredsstillende 87,5 %. Delvis tilfredsstillende 10,4 %. Mindre tilfredsstil-lende 2,1 %).Samspillet mellem studerende/eksaminator/censor betegnes som udmær-ket Samspillet mellem administration og sekretariat får kritik i forbindel-se med reeksaminationer, fordi der kan være tilmeldt mere end fem gangeså mange, som der reelt kommer til eksamen Det er uheldigt, da der na-turligvis planlægges ud fra de oplysninger, som modtages i første omgangOgså informationsniveauet fra uddannelsesstederne kritiseres i flere tilfæl-de i forbindelse med reeksamen, og i enkelte tilfælde sendes oplysningerfra studiekontoret alt for sent, ligesom der også er problemer i forhold til ko-ordinering af formelle aftaler og papirer og eksamenstiderKommentarSelv om ovenstående kritik ikke er generelt gældende, skal problemet rettesop Tidsfristen for tilmelding til reeksamen bør evt ændres, og censor skalhave hurtigere besked om det reelle antal studerende tilmeldt eksamen

Den skriftlige eksamenDe skriftlige eksaminer bliver overvejende positivt vurderet Der ønskes dogtydeligere sammenhæng mellem vurderingskriterier og den stillede opgaveEksempelvis gav et kriterium om mundtlighed anledning til misforståelserDe studerende savner sprog om digitale læremidler, men analyseniveauetkarakteriseres generelt som værende højtKommentarDe centralt stillede opgaver er særdeles velfungerende og velegnede omgrundlag for at vurdere de studerendes skriftsproglige kompetencer Kon-ceptet er gennemprøvet og bidrager desuden som gode opgaver til under-visningen Det er betænkeligt, at hver enkelt professionshøjskole i LU13 selvskal formulere de fremtidige opgaver, og at den centralt stillede prøve af-skaffes Som det fremgår af karakterfordelingen, er der stadig mange stu-derende, der har væsentlige problemer ved den skriftlige eksamen i dansk

KvalitetHvordan vurderer du samlet uddannelsens kvalitet og har du forslag til for-bedringer?(Tilfredsstillende 79,2 %. Delvis tilfredsstillende 14.6 %. Mindre tilfredsstil-lende 6.3 %).Det fremgår af indberetningerne, at de studerende har generelt høj grad affaglig/pædagogisk viden, men at denne viden ikke altid omsættes i praksisDe mangler den fornødne erfaring Større fokus på praktikdelen ville for-bedre uddannelsens kvalitet Der beskrives således et gab mellem de stu-derendes viden og implementeringen af denne i undervisningen En enkeltpåpeger, at der bør anvendes langt flere undervisningstimer til faget Des-uden opfordres til at opprioritere de mindre stofområder som f eks dansksom andetsprog, dansk på den interaktive tavle, WEB 2 0 og håndskrivning

I de mundtlige eksaminationer indgik fagdidaktiske analyser,refleksioner og diskussioner af planlægning, gennemførelse ogevaluering af undervisning og læring, og her trak de studerende påfagdidaktisk viden og på viden fra det pædagogiske elementUndervisningsmaterialet ”Sammen om at læse litteratur”, givermulighed for, at de studerende kan trække på pædagogisk og almendidaktisk viden i deres besvarelserDer var eksempler på sammentænkning af dansk og it, af dansk og dekreative fag og endelig er opgaver i f eks faglig læsning ofte i følgederes natur tværfagligeDet er i bemærkelsesværdig grad lykkedes at kvalificere teori-praksiskoblingen gennem samarbejdet mellem faget og detpædagogiske fagområde via ”teaching lab” og § 26Når fokus er på både litteratur- og sprogundervisning, er såvelaustralsk som nordisk forskning og fagdidaktik medtænktTværfaglighed indgik i eksaminerne i form af et krav til de studerendeom at tænke danskfaglig viden og kunnen sammen med viden ogkunnen fra de pædagogiske fagTværfaglighed indgår i prøvesættet, da tekst 3 præsenterer destuderende for et alment didaktisk perspektiv på multimodalitet, de kananvende i deres besvarelseUnder eksaminationerne var der mange studerende, der trak påerfaringer fra praktik og øvrige praksisrelationer, hvilket tydeligtafspejlede en tradition for at koble teori og praksis sammenLitterære og sproglige discipliner er velintegrerede idanskundervisningen Det ses såvel af eksamensgrundlag som i selveeksamenssituationenMediesociologiske perspektiver indgår ofte i opgaverneFaglig læsning har udløst samarbejde på tværs af dansk og andre fag -det er kommet til udtryk i eksamenssituationen

Der indgår ikke aspekter af tværfaglighed i eksamensredegørelserneTværfaglighed spillede en begrænset rolle i eksaminationerne Hvisdette aspekt skal indgå i eksaminationerne i dansk, bør det kommetydeligere frem i bestemmelserneDet tværfaglige element i eksamen var begrænset, men det er velogså meget naturligt, når der er tale om en linjefagseksamen, hvorbedømmelsesgrundlaget er danskfagets CKF-erDanskfaget er så overfyldt, at tværfaglighed blot ville være en ekstrabyrdeJeg vil ikke kalde det tværfaglighed, men nærmere en fare for af-faglighed Opgaven til skriftlig dansk i år var en læremiddelanalyse,som fordrer væsentlige analytiske kompetencer for kommendedansklærere Det er godt og hensigtsmæssigt Besvarelsernebærer dog præg af, at de studerende forfalder til almendidaktiskeovervejelser over f eks progression og differentiering, som nemt bliveroverfladiskeLæreruddannelsen har brug for faglig oprustning, så derfor er deringen grund til i den nærmeste fremtid at eksperimentere med dettværfaglige - og det uanset, hvad der menes i de politiske miljøerStort set alle studerende havde et danskfagligt fokus uden nogeninddragelse af tværfaglige overvejelser

KommentarDer er, som det fremgår, flere måder at betragte begrebet tværfaglighed påDels som noget der finder sted indenfor fagets discipliner, dels som nogetder finder sted mellem danskfaget og de pædagogiske fag herunder prak-tikken Læreruddannelsens øvrige fag omtales ikke Der synes behov for enpræcisering af dette begreb i såvel bekendtgørelsen som i studieordningerOg det synes indlysende, at den centralt stillede prøve spiller en væsentligrolle i forståelsen af tværfaglighedsbegrebet

Årets tema 2: Aspekter af internationalisering(Tilfredsstillende 77,1 %. Delvis tilfredsstillende 18,8 %. Mindre tilfredsstil-lende 4,2 %).En censor skriver:”Heller ikke på dette felt synes der at være konsensusom, hvad dette begreb indbefatter.På den ene side:- Skrivning med 24 timers forberedelse af en opgave ilitterær kompetence og dannelse indbyder til at anlæggeinternationaliseringsperspektiver for den litteraturteoretiskvelfunderede eksaminand- Forskning i litterære teorier, som tekst 3 er baseret på, er internationalpr definitionPå lavere niveau er lyrikstoffet i materialet internationalt- Der indgår en enkelt europæisk klassiker som primær tekst i hveraf eksamensredegørelserne, og ellers er internationaliseringen tilstede i form af faglitteratur om australsk genrepædagogik og SFL ogdiskussionen om genrepædagogikkens transformation i/af danskfaget- Der er arbejdet med nabosprog, og en studietur til Norge er indgået idanskundervisningen- Studerende har opholdt sig ved udenlandske institutioner forlæreruddannelse og er blevet fagligt og pædagogisk inspirerede iforhold til deres kommende job som lærer i Danmark- Der var elementer af internationalisering i den forstand, at nogle afdanskfagets aktuelle temaer har hentet deres grundlag i andre landeDer blev dog kun brugt dansk bearbejdede fremstillinger af grundlaget- De studerende, der havde erfaringer med fra ”rejsebåndet” havdetydeligvis gjort sig mange refleksioner over såvel fag-faglige som mereoverordnede (ud)dannelsesmæssige spørgsmål i et internationaltperspektivPå den anden side:- Den internationale dimension er vanskelig at øjne i den skriftligeprøve

Jeg fik ikke nogen fornemmelse af internationalisering Det kunne dergodt være behov for Jeg savner, at de studerende læser de relevanteteoretiske tekster på originalsprog, så de ikke sidder med versioner påanden, tredje eller fjerde håndDer var ikke aspekter af internationalisering, hvilket er såre naturligt ifaget danskI opgaveformuleringen eller støtteteksterne kunne jeg ikke setilbøjeligheder til internationaliseringMange aspekter, men alligevel kunne vurderingen i forhold til dettetema også være utilfredsstillende, da kulturelle, interkulturelle ellerglobale perspektiver og begrundelser ikke indgik i eksamenDet er vanskeligt at udpege momenter i den mundtlige eller skriftligeprøve i dansk, der er udtryk for internationalisering ”

KommentarAf bestemmelserne fremgår det, at:”Arbejdet med et eller flere af fagetsmål og CKF-er tilrettelægges således, at den internationale dimension ind-går”.Det synes derfor naturligt, at der også på dette felt finder en afklaringsted Taler vi om inddragelse af international forskningslitteratur, studieop-hold mm, og hvilken rolle skal internationalisering spille i vurderingskriteri-er i forbindelse med mundtlig og skriftlig eksamen? Også her forestår en ar-bejdsopgave i forbindelse med LU13Bacheloreksamen(Antal prøver 50):KarakterAntal%Gennemsnit 7,19Igen i år er der megen ros til bachelorprojektet som uddannelsens samlen-de enhed (slutmål) Når det er sagt, er der stadig plads til forbedringer Fle-re censorer indberetter, at det er et problem, at man i stigende omfang ikke-320400256902328946217 278724,2107520 8127721 4Stud.360100

anvender både en faglærer fra det pågældende linjefag og en faglærer frade pædagogiske fag ved eksaminationen, ligesom man ikke sørger for somprincip, at eksaminator og censor har hver sin baggrund I nogle tilfælde harder heller ikke været lagt tilstrækkeligt med pauser indStuderende mangler bedre viden om det at anstille og anvende mindre sy-stematiske undersøgelser Det er uhensigtsmæssigt, at bekendtgørelsenbruger verbet ”indsamle” om empiri Det får mange studerende til at brugeen masse energi på kvantitet frem for kvalitet Flere udtrykker bekymring for,at bachelorprojektet i LU13 ikke er tilknyttet et linjefagDet tværfaglige forekommer naturligt i bachelorprojektet, men samtidig fin-der flere, er det i mange tilfælde stadig er overordentlig svært med reeltværfaglighed mellem linjefag og de pædagogiske fagFor få af opgaverne inddrager resultater af forsknings-, forsøgs- og udvik-lingsarbejder En del af de studerendes litteraturlister indeholder for mangetitler, der har karakter af grundbøger og introduktioner Mange studerendekommer derfor til at referere teori, de kun kender fra grundbøger Det er ikketilstrækkeligt til et bachelorstudiumDer anvendes i stigende grad scanning af de studerendes opgaver, og enstuderende er således blevet bortvist på grund af plagieringDer har været problemer med niveauet og formalia i reeksaminer, bl a hvoren institution har tilladt en opgave, der er 16,64 % for kort Tilsyneladendefår enkelte studerende lov til at gå til reeksamen uden at have modtaget vej-ledningKommentarAntallet af studerende der ikke består bachelorprojektet er en del stigende,hvilket kan skyldes, at kravene til undersøgelseskompetence samt inddra-gelse af forskningsbaseret litteratur er blevet skærpet Det beskrives somgodt med et kvarters samtale inden hver bacheloreksamen, hvilket måske

Dansk som andetsprogFie HøyrupDer er i denne eksamensperiode afholdt 44 prøver fordelt på 29 prøver i lin-jefaget dansk som andetsprog og 15 prøver i dansk som andetsprog ba-chelor Der er tilsvarende indsendt censorrapporter fra censorerne for 27prøver i linjefaget og 15 censorrapporter i bachelor, hvilket er aldeles til-fredsstillendeDer foreligger karakterindberetninger på 168 studerende ved den mundtligeeksamen og på 151 studerende ved den skriftlige eksamen, mens der er ind-berettet karakter på 46 bachelorstuderende i dansk som andetsprogAntalstud.151168

Uddannelsens kvalitetCensorerne finder, at faget er af høj kvalitet Tilbagemeldingerne drejer sig iår hovedsageligt om, at faget ikke eksisterer som selvstændigt linjefag i denny læreruddannelse (LU13)En censor skriver, at uddannelsen i dansk som andetsprog er tilfredsstillen-de og føjer til, at det: ”…derfor er meningsløst, at dansk som andetsprogikke er et undervisningsfag i den nye læreruddannelse”En anden censorskriver: ”Jegkan i den grad frygte for uddannelsens samlede kvalitet, nårdette fag indgår i andre sammenhænge, bliver mindre og ikke får de dybde-gående analyser, som skønnes nødvendigt fremover”

Der peges endvidere på, at faget har afgørende betydning for kvaliteten ipraksisfeltet Det er udmærket, at fagområdet dansk som andetsprog blivernoget alle studerende kender til i den ny læreruddannelse gennem et basis-modul, men linjefaget uddanner eksperter i dansk som andetsprog til folke-skolen, og disse forsvinder med den ny læreruddannelse En censor fra af-tagerområdet skriver: ”Folkeskolenhar i den grad brug for den ekspertiseet linjefag giver”

Årets tema 1. Aspekter af tværfaglighedCensorerne finder, at faget dansk som andetsprog på tilfredsstillende visinddrager tværfaglighed Flere censorer vurderer, at dansk som andetsprogi sit fundament er baseret på tværfaglighed både på det teoretiske plan ogpå det didaktiske niveau En censor skriver: ”Dansksom andetsprog træk-ker på tværfaglighed. Det forbinder det kognitive, såvel som det sociokultu-relle”Desuden har fagets fokus på dansk som andetsprog i skolens øvrigefag en tværfaglig dimension: ”Dansksom andetsprog, har en tværfaglig di-mension, da den ser på sproglig udvikling i alle skolens fag, og det vurdererde forskellige undervisningsmetoders mulighed for sprogudvikling”Enkeltecensorer fremhæver fagets måde at knytte an til praksis i andre fag på, ogen censor fremhæver praksiseksempler fra eksamen ”inspirerende”: ”Rig-tigt gode praksisideer til hvordan dansk som andetsprog kan fungere somdimension også ift. andre fag i skolen”

En anden censor skriver:”Ærgerligt at dette fag lukkes og slukkes- det errigtigt dygtige studerende, der kommer ud i praksis med centrale kompe-tencer”.Det bemærkes endvidere:”Eftersom dansk som andetsprog udgårsom undervisningsfag i den nye læreruddannelse, er der spildte ord på Bal-le-Lars at skrive supplerende bemærkninger om eksempelvis forbedringer ifaget dansk som andetsprog. Endnu en gang blev jeg som censor bekræfteti, hvor kompetent undervisningen i linjefaget faktisk har været, og hvor nød-vendig denne kompetence er for de studerende i deres møde med skolen.(..)Derfor kan jeg kun udtrykke en fortvivlelse over, at faget kun fik cirka ti årslevetid i dansk læreruddannelse”.

Årets tema 2. Aspekter af internationaliseringDer er tilfredshed med inddragelsen af aspekter af internationalisering bådei uddannelsen og ved eksamen En censor påpeger, at internationaliseringer en del af fagets diskurs ”f eks qua tværsproglighed og interkulturalitet”Supplerende bemærkningerDe supplerende bemærkninger fra censorerne drejer sig hovedsageligt omlinjefagets nedlæggelse F eks skriver en censor: ”Detkan ikke sige for ofte,at det er bedrøveligt, at faget dansk som andetsprog mister status som et

Desuden er der i nogle tilfælde ikke overensstemmelse mellem omfang afopgaver ved allokeringen og den reelle opgavetildeling: ”Atder ved en ad-ministrationsfejl var oplyst otte og ikke det rigtige antal (to) eksaminandervar årsag til, at jeg overhovedet tænkte på at acceptere censuropgaven”.Endvidere skriver en anden censor: ”Skuffende,at der angives fem eksa-minander på allokeringsskrivelsen, og der så kun kommerénbachelorop-gave”Der er generel tilfredshed med prøveformen og kvaliteten af uddannelsenMen også i forbindelse med bachelorprøven i dansk som andetsprog ud-trykkes bekymring over nedlæggelsen af linjefaget og de mulige konse-kvenser heraf En censor kommenterer således:”Linjefaget dansk som an-detsprog har siden dets oprettelse vist sig som et helt nødvendigt bidrag tillærerstuderendes forståelse af læreropgaven i folkeskolens sproglige ogkulturelle kompleksitet. Det må derfor blive en væsentlig opgave fremoverat have fokus på, om - eller hvordan - læreruddannelsen også fremover,hvor linjefaget udgår, kan lykkes med at sikre, at også kommende lærer-studerende får mulighed for at tilegne sig den nødvendige indsigt og kom-petence til at undervise i en sprogligt og kulturelt kompleks folkeskole. Ogat have fokus på, at der ikke med den nye læreruddannelse reelt vil ske en’udtynding’ af såvel professionshøjskoleundervisernes som de studerendeskompetencer inden for området”

Karsten GramkowÅrets talmateriale og de indsendte censorrapporter dækker dels reeksa-men i eftersommeren 2012, dels den ordinære sommereksamen 2013, alt ialt fra 1 september 2012 til 31 august 2013 Bachelorprøverne har dels fun-det sted i de samme terminer, dels på andre tidspunkter i den mellemliggen-de periodeIndberetningerne giver heller ikke i år mulighed for at skelne mellem tal frareeksamen og ordinær eksamenstermin, og tallet for antal eksaminer ind-befatter en del reeksaminer med ganske få studerende Af denne grund gi-ver antallet af eksaminer i perioden – ca 100 i engelsk – et lidt misvisendebillede; der afholdes reeksamen de fleste steder, og derfor er antallet af or-dinære holdeksaminer væsentlig lavere end 100Det anvendte svar- og talmateriale er desværre også i år mangelfuldt Delser der enkelte censorer, der ikke har indrapporteret noget, dels manglernogle karakterer fra sommereksamen stadig pr 1/9På trods af mange opfordringer fra censorformandskabet er det endnu ikkelykkedes for sekretariatet at generere et helt troværdigt talmateriale; der ersåledes stadig ikke mulighed for at se, hvorledes studerende, der undlader atgå op til eksamen trods tilmelding, påvirker statistikken (gennemsnittet bli-ver naturligvis lavere, når den samlede karakterværdi deles ud på flere enddem, der faktisk har været oppe til eksamen) Stikprøver taget på tallene påforskellige datoer viser, at f eks angivelsen af antallet af prøver varierer –dette er endnu en usikkerhedsfaktor ved talmaterialet, som dog næppe ryk-ker afgørende ved de overordnede resultater og konklusioner Svarprocen-ten fra censorerne ligger på mellem 80 og 90 – dette er ganske pænt, nårman tager i betragtning, at nogle censorer sikkert finder, at en problemløsreeksamen med en eller to studerende ikke nødvendigvis kalder på en rap-portering

Censorkorpset og allokeringDer har i beskikkelsesperioden været beskikket i alt 60 censorer til engelsklinjefag og 55 til engelsk bachelor Et par stykker er faldet fra i periodenDer har været afholdt ca 26 bachelorprøver og ca 100 linjefagseksaminerDer har været et dertil svarende antal allokeringer af censorer, hvoraf langtde fleste (men ikke alle) har fungeret som censor ved både mundtlig ogskriftlig linjefagseksamen for samme hold Mere end halvdelen af censorer-ne har ikke været allokeret i perioden, mens næsten en tredjedel har haftfire eller flere allokeringer Dette er udtryk for en praksis, der kun vanske-ligt kan leve op til målet om, at alle censorer allokeres mindst én gang hvertandet årFordelingen mellem interne og eksterne censorer er stadig skæv – ca 39 %interne og ca 61 % eksterne, og der er en tendens til, at ældre censorer al-lokeres mere end yngre, også mere end aldersfordelingen i korpset tilsigerNæsten tre fjerdedele af alle allokeringer sker til censorer over 50 årOvennævnte forhold, der er tegn på, at det bliver vanskeligere og vanskeli-gere for internt ansatte at finde tid til at være censorer på grund af øget presfra egne eksaminer, bør være årsag til, at eksamensadministrationerne ta-ger hensyn til dette ved planlægningen af eksamen

Eksamensforløbet, samarbejdet og gennemførelsen af eksamenSom tidligere år der stor tilfredshed med gennemførelsen af eksamen ogde tilsendte oplysninger Omkring 90 – 95 % af censorindberetningerne an-giver, at disse forhold har været ’tilfredsstillende’, som er højeste svarkate-gori i svarskemaetDisse forhold går igen i de enkelte besvarelser fra censorerne, hvor derdog synes at være færre end tidligere, der tilkendegiver noget herom – det-te skyldes sikkert, at der allerede er givet udtryk via skematiske besvarel-ser Dog bruges udtryk som ’tryg atmosfære’, ’fint samspil’, ’god stemning’Der er generel tilfredshed med professionsrettetheden og relevansen af ek-samensformer og – indhold Enkelte censorer påpeger dog, at man på nog-le læreruddannelser har svært ved at finde en eksamensform, der potentieltafspejler hele CKF-en Denne problemstilling er ikke ny, men hænger sik-kert sammen med den overordnede nedskæring af eksaminationstiden, derfandt sted for nogle år siden – der er tid til færre deldiscipliner Genindførel-sen af mulighederne for gruppeeksamen vil muligvis kunne rette op på det-te forhold Heri ligger et muligt fokuspunkt for de kommende års rapporter!Prøveformen opleves alligevel af de fleste censorer som dækkende ogadækvat, selv om der er kritik af fagets eksamen for at være et eksempel pået overdrevent metodefokus i læreruddannelsen og på ’irrelevant vidensin-dustri’ på bekostning af kernefagligheden Eksamen kritiseres af nogle forikke i tilstrækkelig grad at afprøve de studerende sproglige viden; således

Linjefaget engelsk, karakterfordeling og prøvegrundlagDer har også i år været en kraftig stigning i antallet af studerende, der harværet til eksamen; i alt har 757 været til mundtlig og 667 til skriftlig eksamenDisse to tal er ganske forskellige, og dette forhold kan ikke umiddelbart for-klares Som nævnt i indledningen giver talmaterialet ikke mulighed for attrænge længere ned i årsagerne til dette misforhold, om end det skønsmæs-sigt næppe har den store indflydelse på det overordnede billedeKaraktergennemsnittene var 6,2 for skriftlig og 7,4 for mundtlig – i begge til-fælde er der tale om en mindre, men signifikant, stigningKaraktererne fordeler sig således:

skriver en censor:”… (det er nødvendigt at afprøve), hvad den studerendeved om sproget selv – ikke blot om sprogindlæring og sprogdidaktik og in-terkulturel kompetence. Hvis de ikke har viden om sproget selv, nytter dethele ikke noget i den sidste ende.”Begrebet ’faglighed’ tages op af flere censorer, fordi man opfatter, at fa-get flytter sig i en forkert retning, jf ovenstående En anden censor skriverom bekendtgørelsens rolle heri:”Jeg må dog sige, at bekendtgørelsen ef-ter min mening lægger for meget vægt på luftige begreber som interkultu-relle kompetencer i stedet for at fokusere på det ’rugbrødsarbejde’ i formaf skriftlighed, grammatik og vocabulary, der skal til for at få gode engelsk-kundskaber.”I hvert fald én læreruddannelse har et treårigt forløb for engelsk, og detteopleves af den allokerede censor som meget positivt og som medvirkendetil et højt sprogligt niveauMed hensyn til censurbetingelserne er der flere, der udtrykker, at den korteforberedelsestid er et problem, og ligeledes er der flere censorer, der tilken-degiver, at ni eksaminationer om dagen, som det praktiseres nogle steder,ganske enkelt er for mange til, at det nødvendige eksaminations- og censur-niveau kan opretholdes

De centralt stillede skriftlige opgaverCensorernes indtryk af det skriftlige opgavesæt til sommereksamen 2013(’Divided Societies’) er mere differentieret end tidligere år Der er mangeroser (’teksterne var virkelig gode’), men også en ganske nuanceret kritikfra en del censorer, der mener, at teksterne i sættet overordnet var temme-lig gamle, og en del tilkendegiver, at dette gav nogle studerende problemer,der kunne være misvisende i forhold til deres kunnen, dels i forhold til mu-ligheden for at sætte sig ind i de ældre historiske problemstillinger, dels for-di genrekravene i opgavesættet (specielt A-opgaven) for nogle har virketupræcise En del af problemet var tidsfæstelsen af de ældre tekster sam-menholdt med usikkerhed om besvarelsens tid – dette kunne jf en del cen-sorers rapport have været løst ved hjælp af korte forklarende tekster ellertidsmæssige præciseringer Alligevel er der ifølge censorerne (og det sti-gende karakterniveau!) mange gode besvarelserDen metasproglige C-opgave, der var ny sidste år, får stadig rosende ordmed på vejenDer er nogen kritik af, at svarskemaet til censorrapportering ikke passer tilbåde mundtlig og skriftlig eksamen – der er plads til en del forbedringer idette skema

Årets temaer: tværfaglighed og internationaliseringFor engelskfagets vedkommende har disse temaer ikke forekommet man-ge censorer voldsomt relevante, og der er derfor ikke mange bemærkningerherom Dog angiver nogle, at engelskfaget jo i sig selv handler om interna-tionalisering, og at spørgsmålet derfor virker overflødigt Der er nogen for-virring blandt bachelorcensorerne om, hvordan man forholder sig til temaeri bacheloreksamensøjemed – temaerne opleves som irrelevante for bache-loropgaven, der jo pr definition er tværfaglig i forhold til læreruddannelsensfag Enkelte nævner, at litteraturopgivelserne vidner om internationalt ud-syn, men generelt synes det som om, temaerne drejer sig mere om lærerud-dannelsen som helhed end om det enkelte fag

Censorerne har, ligesom det var tilfældet sidste år, overvejende ros til oversfor årets bachelorprojekter og –eksamen, og bemærkningerne til afvikling,indhold, relevans og professionsrettethed er stort set de samme Bachelor-prøven har fundet en god og hensigtsmæssig form, og det øgede krav til em-piri i den seneste udgave af prøven har resulteret i relevante og professi-onsrettede overvejelser hos de studerendeDen indbyggede tværfaglighed mellem det pædagogiske hovedområde oget fagfag (engelsk) fungerer godt, og censorerne oplever, at eksamen fun-gerer fint med både en pæd/psyk-censor og en fagfaglig censor Hvor der ienkelte tilfælde kun har været en eksaminator, opfattes det som et problemI lighed med tidligere år skriver nogle censorer, at der gives for lidt tid til atforberede eksamination af bachelorprojekterne Projekterne er for lange iforhold til de 60 minutter, der gives censor til forberedelse

EksamensforløbI linjefaget fransk består censorkorpset af syv censorer fordelt med fireeksterne og tre interne, heraf fem kvinder og to mænd Aldersmæssigt til-hører tre censorer gruppen af 60-70 årige og fire censorer aldersgruppen50-60 Der har i perioden 1 september 2012 til 31 august 2013 udelukkendeværet anvendt eksterne censorer, heraf også i ad hoc allokeringer I relati-on til bachelorprojektet består censorkorpset af seks censorer fordelt medtre eksterne og tre interne, heraf fire kvinder og to mænd Aldersmæssigttilhører to censorer gruppen af 60-70 årige og fire censorer aldersgruppen50-60 Der har i perioden 1 september 2012 til 31 august 2013 kun været an-vendt eksterne censorerDer har udelukkende været afholdt prøver i linjefaget fransk på Lærerud-dannelsen Zahle, Professionshøjskolen UCC, fordelt på bachelor med femstuderende i maj måned, mundtlig prøve i juni med 16 studerende, skriftligprøve i juni måned med 18 studerende og syge/reeksamen i august måned,fordelt med en bachelorstuderende og en mundtlig prøve Således bestodseks studerende bachelorprojektet med afsæt i linjefaget fransk, 18 stude-rende bestod den skriftlige prøve og 17 studerende den mundtlige prøveKaraktermæssigt fordeler de tre prøver sig således:Bachelor: fem studerende:

Årets tema 2: Aspekter af internationaliseringSkriftlig prøve: 18 studerendeVurderes som ’tilfredsstillende’ hvad angår de mundtlige og skriftlige prøvermed fokus på temaarbejder i et internationaliseringsperspektiv i selve fagetog i et grundskoleperspektiv og ’inspirerende’ hvad angår bachelorprojek-terne, hvor internationalisering markeres som et aspekt, der i sig selv indgåri alle sprogfagene og specifikt ’frankofonien’ i franskfaget

Opsamling/anbefalinger fra censorformanden for linjefaget franskAt blive professionsfagligt kvalificeret til såvel sit fag som det komplekse ar-bejde som folkeskolelærer kræver tid til fordybelse i såvel faglige som tvær-faglige områder Med den nye læreruddannelse ser jeg muligheder for såvelfaglig fordybelse som større faglige horisonter i forbindelse med samarbej-de med nationale og internationale institutioner Med folkeskolereformenser jeg fremmedsprogene få en meget større faglig fylde med et internatio-naliseringsperspektiv for øje Det hilser jeg velkommen

Der har været nogenlunde samme antal bacheloreksaminer i fysik-kemisom i 2012 med nogenlunde samme karaktergennemsnit Antallet af prøverved bacheloreksamen i fysik-kemi er opgjort til 14Forholdet mellem antallet af interne og eksterne censorer har været 60% / 40 % og for bacheloreksamen 70 % / 30 %, som nogenlunde afspejlercensorkorpsets sammensætning Det har imidlertid været tydeligt for migi de tilfælde, hvor jeg har måttet påsætte censorer manuelt, at de internecensorer har været meget belastede af arbejde på deres tjenestesteder oghar haft svært ved at påtage sig de censoropgaver, de egentligt gerne vil-le Jeg har talt med alle de interne og de fleste eksterne censorer i løbet afåret Der er generel villighed til at påtage sig opgaverne hos begge grup-per Men de interne har sværere og sværere ved at få deres censur indreg-net i årsnormen Det betyder en ringere aflønning og mere arbejde i eksa-mensperioderne til skade for diversiteten i censorudnyttelsen til trods for, atalle er enige om, at det er nyttigt og inspirerende både kollegialt og fagligt atkomme ud og se, hvad andre laver

Poul KristensenDer har været afholdt 13 prøveforløb i linjefaget geografi i perioden 1 sep-tember 2012 til 31 august 2013 Der er indberettet karakterer for 174 stude-rende Sidste år var der 17 prøveforløb med 161 studerende Det er glæde-ligt, at der er en mindre stigning i antallet af studerende på trods af, at derhar været færre prøveforløb På en del læreruddannelsessteder udbydes/oprettes geografi ikke hvert år, hvilket kan være årsag til svingninger i an-tallet af studerende, der går til prøve i faget Går vi tilbage til 2010-2011 gik199 studerende til eksamen i geografiDet er et problem, at der er så få studerende, der uddannes i faget, isærnår der stilles krav om, at alle elever i folkeskolen så vidt muligt skal under-vises af lærere med eksamen i undervisningsfagene Ifølge de nyeste tal fraUndervisningsministeriet (Nyhedsbrev d 06 09 2013) er det kun 66 % af ti-merne i geografi, der læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kvalifi-kationer

Karaktergennemsnittet er 7,53, hvilket er en stigning i forhold til 2011-12,hvor gennemsnittet lå på 6,83 Stigningen er så markant, at det tyder på, atdet ikke er helt tilfældigt Hvorvidt det kan skyldes de ændrede adgangskrav,nye prøveformer eller andre forhold, står foreløbigt hen i det uvisse Un-der alle omstændigheder vil det være interessant at få undersøgt nærmereDer har været anvendt 13 censorer til prøverne, heraf otte interne og fem fraaftagerinstitutioner Det svarer til, at halvdelen af de beskikkede censorerer blevet brugt ved årets eksaminer Fordelingen mellem anvendte interneeller eksterne censorer svarer til fordelingen i censorkorpsetBlandt de allokerede censorer og i censorkorpset som sådan er der er klarovervægt af mandlige censorer over 50 år7879

Eksamensforløbet i linjefaget og uddannelsens kvalitetDer er kun godt 80 % der har afleveret censorrapport Det er for lidt! Der ergenerel tilfredshed med prøvernes forløb i forhold til bekendtgørelsen ogstudieordningen En censor gør opmærksom på, at nogle studerende gør forlidt ud af det fagteoretiske under prøven En anden mener, at det skriftligeprodukt bør vurderes, og at læsning af opgaverne bør honoreresJeg mener, at den nye læreruddannelse fra 2013 vil medvirke til at løse pro-blemerne, idet der fremover stilles krav om opfyldelse af kompetencemål,hvor det skriftlige produkt indgår som del af bedømmelsen I øvrigt fasthol-des lodtrækningselementet ved prøvenOgså i år bliver der gjort opmærksom på, at 45 minutter er for kort tid til ek-saminationenDer udtrykkes tilfredshed med samspillet mellem studerende, eksaminatorog censor blandt samtlige censorer Det udtrykkes bl a med kommentarersom”gode faglige dialoger”, ”en dialogbaseret eksamensform af høj fag-lig kvalitet. Rum for faglighed, fagdidaktik og taksonomisk progression i denstuderendes præstationer”, ”fint konstruktivt samarbejde med eksaminatori behagelig atmosfære” og ”eksamen forløb i en særdeles fin atmosfære”.Selv et par småkiks med fremsendelse af forkerte opgaver og lignende øde-lægger ikke det overordnede indtryk af, at det at være censor i geografi eren spændende og positiv arbejdsopgaveAlle censorer vurderer uddannelsens kvalitet som tilfredsstillende En en-kelt censor påpeger, at linjefaget bør læses over to år for at forbedre denfag-faglige fordybelse

Jens Aage PoulsenNærværende censorberetning bygger på 32 censorrapporter for eksamen ilinjefaget og 18 rapporter fra bachelorprojektet i tiden fra 1 september 2012til 31 august 2013 For linjefaget dækker de omkring 82 % af periodens afvik-lede eksaminer, og for bachelorprojektet ca 78 %Hvis man ser på aldersfordelingen har ca 44 % af de medvirkende censo-rer været over 60 år, mens kun 3 % har været under 40 år, hvilket er ”nogetældre” end fordelingen af de beskikkede censorer 66 % af censorerne harværet interne, hvilket er en større andel end tidligere Forklaringen er anta-gelig, at mange censorer selv er eksaminatorer i perioden – og flere lærer-uddannelser accepterer ikke indregning af arbejdstid til censurDet har i eksamensperioden maj-juni været problemer med at finde censo-rer til et par prøver – og massive problemer til re- og sygeeksamen i august,som har nødvendiggjort ad hoc beskikkelser 58 % af censorerne er ikkeblevet allokeret til en prøver, mens 17 har været allokeret til to og deroverIfølge indberetningerne har 607 studerende været til prøve i linjefaget mod523 i 2012-13 Stigningen må tilskrives, at langt de fleste prøver har væretafslutningen på (standard)forsøgsordningen med historie som 0,6 årsværkKaraktergennemsnittet er 7,12, hvilket er en anelse lavere end i 2012, hvordet var på 7,20

BemærkningerDe fleste vurderer samspillet mellem studerende/ eksaminator/ censor / ad-ministration / censorformandskab og sekretariat som tilfredsstillende Derer dog enkelte bemærkninger om flytning af tidspunkt, manglende oriente-ring vedrørende antal studerende mv , kritik af, at der indgår to studiepro-dukter i eksamen samt uklarhed i studieordningen om, hvordan prøven skalafvikles Desuden er der en markant kritik af muligheder for bredde og dyb-de i den ordning, hvor de studerende selv vælger og udarbejder deres eksa-mensprodukt Et principielt kritikpunkt er, at enkelte udbudssteder gør pro-dukter m m tilgængelige digitaltHovedparten af censorerne vurderer den faglige kvalitet som tilfredsstillen-de Der er enkelte bemærkninger i forhold til mangler vedrørende såvel detfagfaglige som historiedidaktiske

HjemkundskabAnne-Dorte JensenDenne rapport dækker perioden fra 1 september 2012 til 31 august 2013Der har været afholdt 12 linjefagsprøver og 11 bachelorprøver i hjemkund-skab Prøverne har dels været ordinære prøver og dels sygeeksamen Derer skrevet censorrapporter til 75 % af linjefagsprøverne og 100 % til bache-lorprøverne Der skal afleveres censorrapport, også hvis det blot drejer sigom én studerende til prøve, så alt kommer med i statistikkenDer er 25 beskikkede censorer i linjefaget, hvoraf 14 (56 %) er interne cen-sorer og 11 (44 %) er eksterne Der er 21 kvinder og fire mænd Aldersforde-lingen blandt de medvirkende censorer er, at 4 % er mellem 30-40 år, 20 % ermellem 40-50, 36 % er mellem 50-60 år og 4 % er 70+Der er 29 beskikkede censorer til bachelorprøven, hvoraf 17 (58,6 %) er in-terne og 12 (41,4 %) er eksterne Der er 23 kvinder og seks mænd Aldersfor-delingen blandt de medvirkende censorer er 3,4 % mellem 30-40 år, 17,2 %mellem 40-50 år, 41,4 % mellem 50-60 år og 37,9 % mellem 60-70 årI perioden har der været allokeret 52,6 % interne og 47,4 % eksterne censo-rer Aldersfordelingen blandt de allokerede censorer svarer til fordelingenblandt alle de bekikkede Med henblik på ny beskikkelse i 2014, hvor en fjer-dedel af censorkorpset efter reglerne skal udskiftes, vil det være hensigts-mæssigt at satse på beskikkelse af yngre personer for at få en større spred-ning i aldersfordelingenAfstanden for censor til eksaminationsstedet på dette års allokeringer vi-ser, at det er prioriteret at finde en censor så tæt på eksaminationsstedetsom muligt 39,1 % af censorerne findes i en afstand under 50 km og 13 %har under 100 km til eksaminationsstedet Kun 4,3 % af censorerne har mel-lem 250-300 km Dette betyder, at der ikke udveksles censorer fra landsdeltil landsdel i særlig stor grad Dette er uheldigt med hensyn til en ensartetbedømmelse af de studerende og af hensyn til at være inspirerende for hin-andenDet ser ud til, at antallet af censorer fint dækker behovet for censur I dennetermin har der kun været problemer med at dække censur, når der blot harværet en studerende til prøve Det er ikke rimeligt, at censor kun får beta-

Linjefaget hjemkundskab – bemærkninger fra censorrapporterne3533,7104100”De skriftlige opgaver burde tælle med i bedømmelsen”.”Generelt er hjemkundskab et tværfagligt fag, med elementer fra både na-turvidenskab, samfundsfag, samfundsvidenskab og humaniora, samtidig erder mange virksomhedsformer i spil. Det giver mulighed for at tilgodese demange aspekter af faget.””Internationalisering er ikke direkte i spil, kun indirekte gennem den an-vendte danske litteratur, som i nogen grad bygger på anden internationallitteratur.””Det var generelt dygtige studerende, der præsterede gode resultater”.”Jeg blev allokeret med få dages varsel på grund af sygdom hos den op-rindeligt allokerede censor. Desværre blev DE KORTE SKRIFTLIGE OPLÆG,som jeg skulle have tilsendt fra den oprindeligt allokerede censor, sendttil en forkert modtager. Det betød, at jeg først til den første eksamensdagmåtte orientere mig i en papirkopi af eksaminators eksemplar. Mit forslager derfor, at de studerende også afleverer en elektronisk kopi af DE KOR-TE SKRIFTLIGE OPLÆG, som kan bruges, når den oprindelige censor bli-ver syg.”

Bachelorprøven i hjemkundskab – bemærkninger fra censorerne”Samspillet fungerede fint. Den store kunst ved en sådan bacheloreksamenmed to eksaminatorer – er jo især, at de indbyrdes spiller godt sammen. Detskete til fulde. Og en enkelt eksaminand nævnte, at vi alle havde været me-get behagelige undervejs.””Det er ikke tilfredsstillende, at der kun er en af to tilknyttede eksaminato-rer med til eksamen ad gangen. Det er helt urimeligt, at den studerende skalsidde uden en henholdsvis fagfaglig- eller pædagogiskfaglig kendt personi en eksamenssituation, samt at det sætter censor i rollen som garant forkonsistens. Det er jo mennesker vi taler om og ikke regneark.””Bacheloropgaven styrker den studerendes pædagogiske, didaktiske/ fag-didaktiske og faglige tilgang til professionen. Dette styrkes gennem den stu-derendes indsamling og analyse af empiri.””Bacheloreksamen i læreruddannelsener jo en ”dobbelt-faglig eksamen”,hvor et linjefag og det pædagogiske fagområde skal behandles hver forsig og skal spille sammen Derudover har hjemkundskab jo i sig selv ettværfagligt tilsnit Da flertalletaf opgaverne handlede om sundhedsbegre-bet og formidling af sundhed, kom man automatisk rundt i en betydelig bu-ket af forskellige relevante fag.””Der var oplagte muligheder for en bred tværfaglighed, men den studeren-de skulle hjælpes godt på vej for at se dem.””Man kan ikke sige, at her var tale om en international/ global eksamensop-levelse; men i få relevante sammenhænge blev der trukket paralleller til in-ternational forskning.””Der tænkes meget lidt i de baner (internationalisering red.) Brug af uden-landsk litteratur anvendes, men sjældent.””Bachelorrapporten kom aldrig frem med posten, til trods for jeg ringede igod tid for at høre, hvornår jeg kunne forvente den. Det betød, at den blevscannet ind og sendt pr. mail dagen før eksamen. Det er naturligvis util-fredsstillende, da man ikke kan forvente, at der lige præcis er tid til læsningdagen før. Det var yderst vanskeligt at få kontakt til administrationen. Alletelefoner er tilsyneladende mobile, og sekretærerne havde slukket dem ind-til kl.10.00, hvorefter man – hvis man var ihærdig - kunne komme igennem.”

OpsummeringEksamensforløbet er ifølge censorrapporterne tilfredsstillende vurderet udfra eksamensforløb og set i lyset af bekendtgørelsen og studieordningen Inogle tilfælde beskrives eksamensforløbene inspirerendeDer har været et tilfredsstillende samspil mellem studerende / eksamina-tor / censor/ administration / censorformandsskab og sekretariat ved 76,5 %af eksamensforløbene Men som det fremgår af flere censorcitater, har derogså været flere frustrerende oplevelserDen samlede vurdering af kvaliteten af eksamen har mest været tilfredsstil-lende og i enkelte tilfælde inspirerendeMed hensyn til årets tema om tværfaglighed er der en stor grad af tilfreds-hed, men der er ifølge censorerne også god plads til forbedringerÅrets andet tema, internationalisering, forholder det sig anderledes medCensorerne ønsker sig, at dette tema får en større betydning i uddannelsenaf hjemkundskabslærere En censor foreslår, at der afholdes kursus i emnetinternationalisering

Torben VandetGrundlaget for denne beretning er 30 censorrapporter fra linjefaget idræt og26 rapporter fra bacheloreksamen i idræt i den forløbne periode, der dækker1 september 2012 til 31 august 2013Censorrapporterne omhandler den nye læreruddannelse fra 2007, hvoridræt dels er et stort linjefag med 1,2 årsværk, dels et reduceret linjefagmed 0,6 årsværk, der afhængig af uddannelsessted kan være organiseretover to eller fire semestreSet i forhold til sidste års rapport har der i år været to temaer, hvor cen-sorerne er blevet bedt om at vurdere, dels hvordan tværfaglighed kommertil udtryk i grundlaget for eksamen eller i selve eksamenssituationen, delshvordan aspekter af internationalisering også kommer til udtryk i forbindel-se med eksamenUd over dette har censorerne haft valmulighederne utilfredsstillende, til-fredsstillende og inspirerende til rådighed i deres bedømmelse af de enkel-te spørgsmålOpgaverne i forbindelse med censur har været fordelt sådan, at i linjefagetidræt har 17 interne og 13 eksterne censorer varetaget opgaverne, mensbachelorcensuren i idræt har fordelt sig på 11 interne og 15 eksterne cen-sorerKaraktergennemsnit ved linjefagseksamen er 7,88, hvilket er højere end sid-ste års 6,99, og det bygger på i alt 469 studerendeKarakterfordeling ved linjefagseksamen:KaraktererAntal stud-3000802234757144101431276

Vurdering af det samlede eksamensforløb.I dette års censorrapporter diskuteres uddannelsens kvalitet i forhold til ud-dannelsens varighed, hvor det er forskelligt om uddannelsen til idrætslærerforegår over to eller fire semestre Flere censorrapporter giver udtryk for,at det er rart at se, at den etårige uddannelse også kan leve op til de kvali-tetskrav, der ligger i bekendtgørelsen, og som en censor skriver:”Jeg hav-de været spændt på den et-årige linjeuddannelse, men kunne slappe af vedat opleve engagerede og dygtige studerende i såvel det praktiske som detteoretiske.”Andre censorrapporter anbefaler dog linjefagsforløbet afviklet over to stu-dieår, så den enkelte studerende får faget langt mere ”under huden ”I sidste års censorrapport blev det påpeget, at de skriftlige oplæg havdefået mindre betydning i forhold til at udvikle de studerendes faglighed, bl afordi opgaverne i form af de lodtrukne studieprodukter ikke skulle tælle medi den samlede bedømmelseI år peges der igen på, at den skriftlige dimension i faget som helhed børstyrkes, og at mundtlige oplæg på baggrund af studieprodukter og praksisskal være skarpere og i højere grad inddrage teori Dette kommer til udtryki en censorrapport på følgende måde:”En linjefagsstuderende skal kunneitalesætte sin praksis, så det bliver forståeligt og tydeligt, når det drejer sigom legitimering af egen praksis/faglighed.”Ligeledes bør det det overvejes, hvordan den mundtlige del, som oplevesmeget presset, kan styrkes i eksamenssituationen, så det giver den stude-rende mere tid til den mundtlige eksamen og dermed mulighed for at de-monstrere andre kompetenceniveauerEndelig kan det bemærkes, at over 90 % af censorerne samlet set vurde-rer uddannelsens kvalitet som værende tilfredsstillende eller inspirerende

Aspekter af tværfaglighed og internationaliseringI dette års censorrapporter er kommentarerne i forbindelse med tværfaglig-hed og internationalisering i prøverne meget forskelligartede, og de flesterapporter vurderer prøvernes indhold og aspekter af tværfaglighed og inter-nationalisering som værende tilfredsstillende og inspirerende uden at kon-kretisere nærmere, hvorfor de vurderer, som de gørI censorberetningerne gives der således eksempler på tværfaglige pro-blemstillinger fra folkeskolen og samarbejdet mellem læreruddannelsensfagområder Internationalisering har censorerne mødt i forbindelse medinddragelse af praktikperioder i udlandet, henvisninger til internationale re-ferencer, litteratur og forskellige undersøgelser samt inddragelse af cur-riculum fra andre lande i forbindelse med andre nationaliteter af studeren-de, der gik op til en dansk idrætseksamenDet skal dog bemærkes, at 20 % af censorerne vurderer det internationaleaspekt som utilfredsstillende, fordi de slet ikke har oplevet elementer af in-ternationalisering i prøverne

AfrundingI forbindelse med udviklingen af prøveformer til den ny læreruddannelseLU13 kommer prøven nu til at bestå af to delprøver Den første delprøve erudelukkende en praktisk prøve, hvor den studerende skal demonstrere alsi-dige bevægelsesfærdigheder og kompetencer i forbindelse med en kreativog differentieret udviklet idrætspraksisDen anden delprøve er en mundtlig prøve, hvor den studerende ud fra enpræsentationsportfolio vælger en idrætsfaglig problemstilling, som dannerudgangspunkt for den mundtlige prøveHver delprøve skal bestås, for at undervisningsfaget er bestået, og densamlede karakter fastsættes som et gennemsnit af de to delkaraktererDet bliver spændende at følge, hvordan erfaringer og anbefalinger fra desidste års censorrapporter herunder navnlig i forbindelse med at styrke fa-gets skriftlige dimension kan matche de nye prøveformer, der nu er færdi-gudviklet og tages i brug i LU13

I forhold til det internationale bemærkes det også, at en større del af cen-sorerne (27,8 %) finder det internationale aspekt i prøverne utilfredsstillen-de og dette sammenholdt med, at lige så mange censorer slet ikke svarerpå spørgsmålet, kunne tyde på et behov for præcisering af, hvad der menesmed internationalisering i de forskellige dele af prøverneProfessionsbacheloropgavernes længde er i lighed med sidste år et tema,der også bliver taget op igen, hvor censorerne mener, at opgavernes øge-de længde ikke tilsvarende har givet opgaverne mere kvalitet, og hvor detanbefales at skrive opgaver, der ligger tættere på 25 sider end på 35 siderEndvidere bliver det igen fremhævet, at opgavernes omfang passer megetdårligt sammen med arbejdstiden på en time til at læse og vurdere opga-ven.”Én time til læsning af 35 sider samt 10 siders bilag er utilstrækkelig.”

Uddannelsens kvalitetLigesom sidste år er vurderingen i de fleste censorrapporter, at uddannel-sens kvalitet ligger på et tilfredsstillende niveau, og at der generelt er godebestræbelser på at analysere empiri og bringe teorien i spil i forhold til prak-sis Kvaliteten omtales i en rapport på følgende måde:”Jeg ser genereltnogle gode opgaver, hvor alle vinkler på de forskellige emner bliver sat ispil.”Dog fremgår det også af dette års rapporter, at der stadigvæk bør arbejdespå at udvikle de studerende i forhold til undersøgelseskompetencer, herun-der inddragelse af empiri, samt i højere grad at inddrage undervisning i vi-denskabsteori og metode, for at opgaverne kan leve op til kravet om brug afvidenskabelig forskningsmetodeMed hensyn til dette års tema om tværfaglighed, så falder vurderingen fracensorerne kun i kategorierne tilfredsstillende og inspirerende, og kom-mentarerne går i flere retninger - fra gode tværfaglige ideer og tanker, spe-cielt i opgaver om sundhed - til de studerendes villighed til at udvikle fagetsindre tværfaglighed som f eks æstetiske læreprocesser, IT og inklusion, ogendelig en opfordring til at prioritere professionernes fremtidige tværfagli-ge samarbejde, der ikke kommer til udtryk i opgaverne

Kristendomskundskab/ Livsoplysning/Medborgerskab (KLM)Lakshmi SigurdssonDer er afholdt 131 prøver i KLM for i alt 2 819 studerende Der er modtaget123 censorrapporter, så det følgende bygger på en bevarelsesprocent på93,9 % Det har både i eksamensperioden maj-juni og til syge- og reeksameni august i nogle tilfælde været svært at få censorer Det var således nødven-digt med i alt syv ad hoc beskikkelser denne termin Hele 48,6 % (i alt 61) afcensorerne er ikke blevet allokeret i år, mens 5,7 % (i alt syv censorer) harværet allokeret til fem prøver eller derover Prøverne fordeler sig på 33,9 %interne og 66,1 % eksterne censorer Det viser en forskydning i forhold tilden generelle fordeling i KLM med 53,7 % interne og 46,3 % eksterne censo-rer Nogle af de udfordringer, der har været med allokering til prøverne, kanderfor skyldes, at interne censorer ikke i tilstrækkelig grad har haft mulig-hed for at påtage sig censur Det må anbefales institutionerne at sikre de in-terne censorer gode rammer for at deltage i censorarbejdetÅrets karaktergennemsnit for KLM er på 6,94 og er dermed højere end i2012, hvor det lå på 6,2 Karakterfordelingen for 2013 fremgår af skemaetherunder

Samarbejdet mellem studerende / eksaminator / censor /administration / censorformandskab og sekretariatSamarbejdet vurderes gennemgående som tilfredsstillende, især selve ek-samenssituationen, der ofte beskrives som positiv og fagligt inspirerendeDer er dog også enkelte eksempler på, at der har været problemer i sam-arbejdet mellem eksaminator og censor Samarbejdet med det administra-tive niveau vurderes ligeledes positivt, men her er der også eksempler påkritiske kommentarer Disse gælder dels censorernes arbejdsvilkår, f eksændringer af eksamensplaner i sidste øjeblik, som fører til større pausereller kortere eksamensdage (uden kompensation), dels uklarhed i procedu-rer omkring reeksamination eller utilstrækkelig information inden eksamen

tilfælde fører det til en skævvridning af faget, som må siges at være på kantmed bekendtgørelsens indholdsbestemmelser Men generelt giver censor-rapporterne indtryk af, at KLM fremstår som et fag,der ”klæder de stude-rende på til at reflektere over, perspektivere og møde pædagogiske opgaverog etiske problemstillinger ”både ud fra et idéhistorisk overblik og i relationtil sociale og interkulturelle udfordringer og religionsmøder i skolen

Årets tema 1: Aspekter af tværfaglighedStørsteparten af censorerne ser KLM som et fag, der indeholder gode mu-ligheder for tværfaglighed, som også kommer til udtryk i eksamenssituatio-nen 74,6 % svarer tilfredsstillende, mens 7,9 % svarer inspirerende og kun2,4 % svarer utilfredsstillende I de skriftlige uddybninger peges der på, atder ligger en tværfaglighed implicit i faget, og at mange eksamenspræsta-tioner formår at forbinde” et idéhistorisk præg, en religionsfaglig tematikog en vinkel ind i skolen”,ligesom det nævnes, at især de bedste studeren-de formår at trække relevante tråde mellem forskellige fagområder i eksa-menssituationen

Uddannelsens kvalitetDen overvejende del af censorerne vurderer uddannelsens kvalitet som til-fredsstillende (74,8 %) eller inspirerende (9,4 %), mens en mindre del (4,7 %)markerer utilfredsstillende De positive vurderinger formuleres f eks hos enekstern censor, der skriver:”Jeg er ny censor og underviser ikke selv i faget, men har arbejdet teoretiskog i praksisfeltet med flere af fagets fagområder, og det var afgjort inspire-rende for mig at få indblik i, hvordan der undervises i faget. I min vurderinger pensum meget vel sammensat og befordrer både teoretisk indsigt og re-fleksion over betydningen for lærergerningen.”De kritiske kommentarer til uddannelsens kvalitet har især fokus på mang-lende inddragelse af væsentlige områder i faget Det handler i et tilfældeom, at”medborgerskab slet ikke har været inddraget i undervisningen”og iet andet om, at”det religionsfaglige er tæt på at være fraværende”I begge

Årets tema 2: Aspekter af internationaliseringKLM bliver i de fleste censorrapporter beskrevet som et fag, der”i høj gradskuer ud over Danmarks grænser”,idet globaliseringens betydning for sko-len og begrebet verdensborgerskab ofte kommer til udtryk i eksamenssitua-tionen Også fagets fokus på menneskerettigheder og europæisk idéhistorienævnes som elementer, der rummer aspekter af internationalisering, lige-som der er eksempler på sammenligninger mellem uddannelsespolitik ogskoleformer i internationalt perspektiv Samlet betyder det, at 64,3 % vurde-rer aspekter af internationalisering i faget som tilfredsstillende, 6,3 % sominspirerende, mens 4 % markerer utilfredsstillende Svarene her afspejlernok, at der kan være store forskelle i prioritering af de internationale aspek-ter i arbejdet med KLM

Andre perspektiverAfslutningsvis kan det være værd at fremdrage nogle kommentarer fra åretscensorrapporter vedrørende eksamen og ny læreruddannelse Flere stederhar benyttet sig af muligheden for gruppeeksamen Når gruppen er velfun-gerende bidrager det til et fagligt løft, men flere censorer peger på, at detkan være udfordrende at skulle give forskellige karakterer efter en grup-peeksamination Det fremhæves desuden, at den individuelle vurdering ersværere at foretage, når de skriftlige oplæg ikke indgår i bedømmelsenDe forskellige eksamensformer i KLM får nogle censorer til at anbefale be-stemte modeller, f eks helt uden skriftligt oplæg eller med et mere klart fo-kus i problemformuleringer til de skriftlige opgaverMed den nye læreruddannelse får vi én eksamensform for hele landet, hvorde udfordringer, censorerne peger på, formentlig er løst I hvert fald er derklare krav til fokus i problemformulering, og den skriftlige opgave tæller medi bedømmelsen Men den ny læreruddannelse vækker også bekymring for,at KLM vil blive reduceret i omfang, og at dets betydning som dannelsesfagdermed svækkes Det er en bekymring, som afspejler, at censorerne vur-derer KLM i sin hidtidige form som et centralt fag, der yder et vigtigt bidragtil refleksion over lærerprofessionens vilkår og praksis På trods af fagetskompleksitet, har det, som en censor skriver, vist sig at fungere”fornemtog være helt centralt for grundpiller i folkeskolen som demokrati, kulturarv,medborgerskab, værdier og tankedybde.”

KvalitetLangt de fleste skriver om tilfredsstillende kvalitet i uddannelsen; en censorpåpeger dog, at eksamensformen ikke er optimal valid, hvis de studerendekan vælge at fokusere på deres eksamensopgave og ikke er bredt oriente-ret i hele eksamensgrundlagetEn anden skriver:”Der mangler mere fokus på multireligiøsitet, religionsfænomenologi og ge-nerelt de indiske religioner, som i større og større grad også påvirker dan-skeres tankeunivers.”En tredje skriver, at på trods af bekendtgørelsen for faget, så er det netopinspirerende:”Jeg er, som det er fremgået af tidligere rapporter, kritisk overfor dele af fa-get kristendomskundskab/religion, nemlig det uforholdsmæssigt store fokuspå kristendom i form af den luthersk-evangeliske kirke og ikke mindst det in-direkte forkyndende livsfilosofiske dannelsesprojekt, som er centralt i fageti dets nuværende form. Jeg ser frem til, at faget skifter navn til religion, ogat faget indholdsmæssigt kommer til at fokusere på en komparativ og histo-risk-kritisk tilgang. Men når det er sagt, så mener jeg, at underviserne påNN formår at balancere og vægte fagets indhold på en måde, så det ikke, påtrods af bekendtgørelsen, bliver indirekte forkyndende, men tager højde for,at religion i Danmark for længst er ophørt med at være ensidigt lutheransk,at dansk kulturarv er uhyre sammensat, og at vi faktisk lever i en globalise-ret og mangfoldig verden.(….) Når det så er sagt, mener jeg, at den måde,den nuværende ordning rent praktisk/undervisningsmæssigt administrerespå NN, hos NN, i høj grad tager højde for sådanne forhold. De studerendeer opmærksomme på misforholdet og inddrager i alle dele af faget andre re-ligioner og ikke-religiøse livsorienteringer.”

Samspillet mellem studerende / eksaminator / censor /administration / censorformandskab og sekretariat?Overordnet tilfredsstillende, 26,3 % synes ligefrem det er inspirerendeEn censor skriver:”Samspillet mellem underviserne, NN og NN, og de studerende fungere-de glimrende – der var et godt samspil, og mange af de studerende gavefterfølgende udtryk for, at de havde haft stort udbytte af undervisningen.Samspillet eksaminatorer/censor var glimrende. Begge eksaminatorer vartil stede ved samtlige eksaminer. Det er første gang jeg har prøvet det. Efter-som kemien mellem os alle tre fungerede fint, og de faglige tilgange ikke låfjernt fra hinanden, var det en meget inspirerende og også sjov og underhol-

Årets tema 1: TværfaglighedTilfredsstillende og inspirerende”Der var flere, som inddrog litterære metoder fra danskfaget, en enkelt frageografi (i forbindelse med helligsteder og hellige byer) og nogle anvendteikonografiske analyser og andre metoder og teorier fra billedkunst og kunst-historie. Ikke mindst det sidste gav sig i et par tilfælde udtryk i meget selv-stændige bidrag til forståelsen af religiøs kunst. Samfundsfag blev også ind-draget i et par eksaminationer.”

Årets tema 2: InternationaliseringInspirerende”De studerende var generelt meget globalt orienterede. To studerende hav-de været på 1/2 års ophold i Korea og inddrog sammenligninger mellem sko-le/uddannelse i Korea og Danmark. Holdet havde desuden været på studie-rejse til Israel, hvor især opholdet i Jerusalem havde gjort stort indtryk ogblev inddraget i adskillige synopser og samtaler.Bl.a. i forhold til euro-islam, islamisk mystik og etik/forholdet religion og na-tur, f.eks. i forhold til buddhismen.”

MatematikArne MogensenI perioden 1 september 2012 - 31 august 2013 har der været i alt 63 mundt-lige og 56 skriftlige prøveforløb i linjefaget matematik, og der er indberet-tet karakterer fra 82 % af dem Antallet af studerende er næsten det sammesom sidste år, men det skriftlige karaktergennemsnit klart højere - og næ-sten tilbage på ”normal” De gennemsnitlige karakterer er både i mundtligog skriftlig prøve lidt lavere på mellemtrin/sluttrin end på begynder/mellem-trin I alt er der anvendt 39 censorer (22 interne og 17 eksterne) af de 89 be-skikkedeKarakterMundtlig i %Skriftlig i %-3010061302917419267232810251312195Gn.snit7,35,1I alt869833

Eksamensforløbet i linjefaget og uddannelsens kvalitetBåde mundtlig og skriftlig prøve vurderes af censorerne som passende ori-enteret mod fagets formål og CKF Der er gode muligheder for eksaminatorog censor til at vurdere både de studerendes fag-faglige og deres didakti-ske kompetencer, og næsten alle censorer giver udtryk for et tilfredsstillen-de eksamensforløb Men ”deter absolut bedst, når de studerende magterat trække en rød tråd fra det faglige og fagdidaktiske til praksis og bruge te-orierne i tilknytning til praksis”Et sted havde de studerende hele tre døgns forberedelse til et ud af sekskendte eksamensspørgsmål Det resulterede i mange meget overbevisendeeksaminationer, hvor de studerende havde lejlighed til både at demonstre-re fagligt og fagdidaktisk overblik og evnede at indgå i dialog med både ek-saminator og censor Men tre dages forberedelse til det lodtrukne spørgs-mål synes for meget

Flere censorer nævner gode mundtlige præsentationer med brug af IT Ogsået af de skriftlige opgavesæt var meget IT-orienteret, bl a med en glimrendeartikel om CAS i undervisningenEn del censorer roser den fagdidaktiske indsigt, de studerende erhverversig Mange studerende har omfattende kendskab til nye didaktiske teori-dannelser og erfaringer, herunder nogle beskrevet på engelsk Men flerecensorer efterlyser en tilsvarende matematikfaglig indsigt En censor skri-ver f eks ”detvar gode opgaver i år, men man bliver jo lidt rystet over, atmange har så svært ved det”Der er stor forskel på karakterniveauerne ved mundtlig og skriftlig prøve forde samme studerende, selvom der i begge prøver er en integrering af detfagdidaktiske og det fagfaglige De fagfaglige prøvekrav vurderes som ”ikkefor høje” af flere censorer, men mange studerende har alligevel særdelesvanskeligt ved f eks deduktiv bevisførelse, når det så indgår i de skriftligeprøver

Årets tema 1: Aspekter af tværfaglighedInternationalisering er ikke eksplicit i mål og CKF for matematikfaget i læ-reruddannelsen, men i studieordninger er det medtaget Et af årets skriftligeopgavesæt behandlede også et samfundsrelateret spørgsmål med karakteraf tværfaglighed Og i den mundtlige prøvesituation var der efter i hvert falden censors mening gode muligheder for tværfaglighed gennem de undervis-ningsforløb, de studerende havde forberedtDer er naturligvis en tværfaglighed mellem linjefaget og de pædagogiskefag i uddannelsen, men ellers er der ikke mange censorer, der vurderer detsom hensigten i bestemmelserne for matematik ”Jegopdagede ikke, hvor-ledes tværfaglighed indgik i eksamen og grundlag”.Flere censorer svarer, at de generelt anser de studerende for rustet til atmedvirke i tværfaglige sammenhæng Et sted havde de studerende arbej-det en del med IBSE (Inquiry Based Science Education), som er en tilgangtil undervisning, der kan anvendes i flere fag Et andet sted trak en enkeltstuderende spørgsmålet tværfaglighed og matematik og ”leveredeet stærktinspirerende og selvstændigt oplæg, der gik i kødet på matematiks egen op-levelse af nærmest at være tværfaglig i sig selv”

AnbefalingerEn censor foreslår mere inspirerende prøveformer, hvor den studerendef eks præsenterer fem minutters video fra egen undervisning og i den kon-tekst drøfter teori og praksisDet anbefales- at eksperimentere med den mundtlige prøveform, gerne i retningaf prøveformer fra undervisningsfaget matematik i den nyelæreruddannelse- at forvente, at de studerende selv arbejder mere i dybden medmatematisk ræsonnement- om muligt at øge kvaliteten i studieprodukter og abstracts; og evtbegrænse omfanget

Årets tema 2: Aspekter af internationaliseringInternationalisering er ikke eksplicit i mål og CKF for matematikfaget i læ-reruddannelsen, men i studieordninger er det medtaget Og matematikkensforsknings- og anvendelsesmæssige aspekter er i dag et globalt anliggen-de, der smitter af på udviklingen af undervisningen i faget i mange landeDerfor er det naturligvis relevant at tilskynde de studerende til at være åbnefor inspiration fra udenlandske kilderSamtidig må der være opmærksomhed på kulturelle forskelle i bl a fag- oglæringssyn, der f eks kan forklare væsentlige forskelle i undervisningstra-ditioner

Bedømmelsen er forløbet tilfredsstillende med passende forsvar fra de stu-derende og et godt samarbejde mellem eksaminator(er) og censor De stu-derendes faglige niveau er i almindelighed fundet højt i både den skriftligeopgave og i den mundtlige prøve En censor fandt opgaverne godt gennem-arbejdede og de fleste med både relevant almen teori (pædagogisk, didak-tisk, psykologisk, sociologisk) og fagspecifik/matematikfaglig og fagdidak-tisk teori I varierende omfang demonstreres undersøgelseskompetencepassende gennem empiriske undersøgelser Derimod efterlyses (stadig)formidlingskompetence på et højere niveau

Materiel designBolette Kremmer HansenDer har i perioden været afholdt seks prøver i linjefaget Ifølge karaktersta-tistikken har 81 studerende været eksamineret i linjefaget Dette er et på-faldende lavt antal dimittender i forhold til sidste års 109 studerende, mensamsvarende med 2011, hvor der blev uddannet 80 studerendeTil sammenligning uddannede man i den tidligere læreruddannelse 450 stu-derende i sløjd og håndarbejde i 2007 Der er grund til at have opmærksom-hed på, om det svindende antal af dimittender opfylder behovet for undervi-sere i det nye fag håndværk og designI faget er der beskikket 25 censorer, heraf 76 % interne og 24 % eksterne Afdisse er 16 % mellem 40 og 50 år, 44 % mellem 50 og 60, og 40 % mellem 60og 70 år Til årets 14 prøver har der været allokeret 10 censorer, syv censo-rer har deltaget ved en prøve, to censorer ved to prøver og en enkelt censorved tre prøver 20 censorer er tilbudt prøve, men ikke allokeret i perioden Afde allokerede censorer har 58 % været interne og 42 % eksterneEksamensforløbet i linjefaget og uddannelsens kvalitetKarakter%Gennemsnit 7,73Karaktergennemsnittet er i år på 7,73, hvilket er en smule lavere end sidsteårs 8,07 I sidste års beretning bemærkede jeg, at flere censorer på den eneside gav udtryk for, at det var vanskeligt for de studerende at opnå kompe-tencer til at undervise i både sløjd og håndarbejde, men at dette tilsynela-dende ikke havde indflydelse på karaktererne Dette års censorrapportergiver ikke noget bud på konkretiseringer af de studerendes styrker og svag-heder og hvordan præstationerne vægtes-0300022,5424,7732,11022,21218,5

Censorerne vurderer det samlede eksamensforløb som tilfredsstillende Enenkelt uddyber:”Eksamensformen, hvor de studerende i en udstilling doku-menterer en undersøgende og eksperimenterende designproces og et lod-trukket didaktisk undervisningsforløb, fungerer rigtig godt og viser en bred-de i den studerendes kompetencer”En anden censor bemærker, at det havde været en fordel”at modtage en”læsevejledning” før eksamen med angivelse af, hvordan de studerendehar haft mulighed for at vælge problemstillinger og i hvilke temaer.Desuden hvilket oplæg/rammer/tema der er givet i forbindelse med denpraktiske opgave”Samspillet mellem studerende, eksaminator og censor beskriver de flestesom tilfredsstillende, enkelte betegner endog samspillet som inspirerendeFagmiljøet omkring materiel design har også det forgangne år haft den ud-fordring, at faget ikke findes i folkeskolen, og selv om der nu er udkast til læ-seplan for håndværk og design, er der endnu ikke endelig afklaring omkring,hvilket fagindhold, de studerende på længere sigt skal ud at undervise iDe fleste er derfor søgende overfor, hvordan faget materiel design udmøn-tes bedst muligtEn enkelt nævner, at der er for lidt tid til, at de studerende kan tilegne sigforudsætninger til at undervise i både sløjd og håndarbejde, dette kommersærligt til udtryk, når linjefaget er tilrettelagt over et enkelt studieårEn anden nævner, at mange studerende har godt fat i det fagoverskridendei faget, og en tredje siger:”Det var en fornøjelse at møde så mange dygti-ge og engagerede MD-studerende. Det lover godt for fremtiden”hvilket jegtolker som en indkredsning af det nye fags identitetTil opbygning heraf nævnes også vigtigheden af begge faglæreres (sløjd ogtekstil) medvirken ved eksamenEndelig fremhæves det som særligt inspirerende, når studerende inddragerskæve og kreative tilgange til at arbejde med det kulturelle og samfunds-mæssige dimension

Årets tema 1: Aspekter af tværfaglighedCensorerne vurderer, at tværfaglighed inddrages på en tilfredsstillendemåde Dog er der kun en enkelt, som beskriver hvordan, og da er det i tvær-fagligt samarbejde med andre skolefag, som inddrages i de studerendes di-daktiske projekterEn anden censor nævner, at det tværfaglige er tilstede, men at det ikke bli-ver teoretisk udfoldetDe få udsagn gør det vanskeligt at konkludere noget omkring tværfaglighed

Årets tema 2: Aspekter af internationaliseringDer er overvejende tilfredshed med inddragelse af internationalisering i ek-saminationerne En censor uddyber, at det internationale indgår”i linjefa-get i faglig og fagdidaktisk litteratur og inspirationskilder/materiel kultur”.En anden svarer, at det internationale ikke var synligt Igen er det nok etspørgsmål om, hvordan spørgsmålet forståsDe kvalitative udsagn i censorrapporterne er få og ikke samstemmende, ogderfor afholder jeg mig fra at give anbefalinger på vegne heraf Blot skal detbemærkes, at det bliver mere meningsfuldt for såvel studerende, eksamina-tor og censor at gennemføre eksamen i linjefaget, når der bliver overens-stemmelse mellem faget i folkeskolen og på læreruddannelsen

Eksamensforløb og uddannelsens kvalitet beskrives af de fem censorer somtilfredsstillende Kun nævner en enkelt censor, at de tildelte 60 minutter erfor lidt tid til at nå at læse opgaver på 25-35 sider, hvilket er en problematik,som har været nævnt gennem flere årEn censor skriver omkring kvaliteten i uddannelsen:”I læreruddannelsensbachelorprojekter kan det videnskabsteoretiske afsæt være manglende.Det er ikke kun ved denne prøve at de studerende ikke fik fremlagt sammen-hæng mellem videnskabsteoretiske afsæt og valg af metoder. Hvis lærer-uddannelsen skal kvalificere til akademisk uddannelsen, bør der være fo-kus på dette”.Og en anden:”Der er problemer med det store stofområde i faget, hvorder forventes en meget bred tilgang og kendskab til både det teoretiske ogpraktiske arbejde. De studerende har vanskeligt ved at indarbejde aspekterfra hele området”Begge udtalelser kan betragtes som generelle for hele læreruddannelsen,men de kan måske også ses i sammenhæng med sidste års udtalelser om,at det er en særlig udfordring at skrive bachelorprojekt i et fag, hvor der erminimalt med udviklingsarbejder og forskningDer er overvejende tilfredshed med tværfaglighed i bachelorprojekterne,og dette forstås som både tværfaglighed mellem skolefag og tværfaglighedmellem pædagogik og materiel designPrøver i materiel design er ganske få Årets dimittender i linjefaget bestårhovedsagelig af to hold studerende fra VIA/Læreruddannelsen i Aarhus, ethold fra UCC/Blaagaard og et hold fra Metropol De øvrige læreruddannel-sessteder enten fravælger at udbyde faget eller gør det kun hvert 2 årBachelorprojekt i materiel design er i år gennemført af 17 studerende fraVIA, syv fra Blaagaard, tre fra Metropol, to fra Aalborg og to fra HaderslevMulighederne for at få materiel design er meget ulige på læreruddannelser-ne i landet, ligesom også struktur og kvaliteten af faglokaler er meget for-skellige

Generelle betragtningerSom censorformand for musik ser jeg et positivt signal i årets talmaterialeAntallet af dimittender i linjefaget er 201 og i bachelor 66 Dette er en for-øgelse i forhold til den nedgang, der gennem de sidste år har været i antal-let af musikuddannede lærere Sidste år var tallene henholdsvis 146 og 50Når man oven i købet tager i betragtning, at ca 25 % af eksaminerne ikke erindberettet, synes jeg, det er en rigtig god udvikling i en tid, hvor musikfagetigen er i centrum i debatten - dels på grund af meget drastiske nedskærin-ger i faget i LU13, og dels på grund af den store mangel på uddannede mu-siklærere i folkeskolenJeg synes, det er et stort problem, at så mange eksamensadministrationerog censorer ikke får afleveret statistik- og censorrapporter Konklusionernemå derfor efter min mening tages med en smule forbehold I sidste års rap-port skrev jeg, at der var meget få uddybende kommentarer i censorrappor-terne Heldigvis er der mange flere kvalitative udsagn i årets beretningerEn generel opsamling af kommentarerne, viser disse centrale temaer:- Stort set alle censorer påpeger, at der er sat alt for lidt tid af til atarbejde med de studerendes håndværksmæssige færdigheder isang og klaver i uddannelsen Dette gør sig specielt gældende, hvoruddannelsen afvikles over et 1-årigt forløb Flere skriver, at fagetikke hænger sammen, hvis denne del af musiklæreruddannelsen ikkeforegår på et kvalificeret niveau

Flere uddannelsessteder har sparet dele af eller hele den individuelledel af musikfaget væk Flere påpeger, at det er tvivlsomt, om destuderende kan leve op til de krav, der forventeligt og lovmæssigtstilles til en folkeskolelærer, der skal undervise i musikEksaminationslængde i forhold til de discipliner, de studerende skaleksamineres i ”Der var 50 minutter til eksamination og votering,hvilket er urimelig stramt”En censor skriver ”Der er alt for meget uhonoreret forberedelse iforhold til skriftlige opgaver, partiturlæsning mv ”I forbindelse med reduceret eksaminationstid er sangdisciplinen fleresteder afløst frem for afprøvet Flere censorer påpeger det uheldigei denne prioritering, idet sang er en central disciplin i udøvelse afmusikfaget

Censorerne giver udtryk for, at eksamen i musikfaget omfatter mange en-keltdiscipliner, og at det er svært at få alle facetterne med, når eksaminati-onstiden er 45 minutter inkl votering Det giver et urimeligt tidspres På enenkelt uddannelsesinstitution er eksaminationstiden dog 60 min Heldigvisser vi, at der i LU13 er vedtaget, at eksaminationstiden alle steder skal være60 minKaraktererne er faldet, er det mon her man kan se en sammenhæng mellemden manglende individuelle undervisning? Sidste år var gennemsnittet 8,4,i år er den på 7,9Et gennemgående tema, som nævnes hvert år, er honorering af forberedel-sen til eksamen, hvor der ikke medgives tid til læsning af opgaver/synopsersamt udvælgelse af eksamensopgaver til de studerende En problematik,der forstærkes af de eksterne censorer, der ikke har en omregningsfaktori deres honorering En enkelt censor påpeger, at eksaminationen er tilret-telagt således, at den afsatte tid bruges til eksamen, og at vortering og ka-raktergivning sker efter tidsrammens udløb Det er ikke en ordentlig mådeat afvikle eksamen på Der må være overensstemmelse mellem den afsattetid og det faktiske tidsforbrug En censor skriver, at allokeringen lød på tredage, men i praksis kunne eksamen afvikles på en dag

Det anbefales:-At uddannelsesstederne lever op til bekendtgørelsens formulering om,at musikfaget indeholder individuel undervisning (sang, instrumentog klaver) Dette for at sikre, at de studerende får en kvalificeretuddannelse, der lever op til eksamenskraveneAt der indføres arbejdstid til forberedelse af eksamen herunderlæsning af synopser/opgaverAt der arbejdes på ensartede honoreringsforhold for interne ogeksterne censorerAt uddannelsesstederne arbejder for, at eksaminations- ogvoteringstider overholdes

Året censorrapporter i bachelor er præget af afkrydsning i rubrikken ”til-fredsstillende” uden yderligere kommentarer Det påpeges i et par rappor-ter, at det er uhensigtsmæssigt, at der kun er en eksaminator Dette betyderi visse tilfælde, at eksaminator og censor begge repræsenterer linjefageteller den pædagogiske vinkelSom minimum burde det være et krav, at eksaminator og censor repræsen-terer hver deres perspektivEn censor fremhæver positivt, at uddannelsesstedet har afsat 15 minutterpr eksamination til formøde mellem eksaminatorer og censor

Der har været afholdt 33 prøver, og der er indberettet karakter på i alt 373studerende i perioden 1 september 2012 – 31 august 2013 Der har i år væ-ret en fordeling af censuropgaver med 57 % til interne og 43 % eksternecensorer, hvilket stort set afspejler korpsets sammensætningKarakterAntal%Gennemsnit 7,28Der har været en nedgang i såvel antallet af prøver i faget som i antallet stu-derende, der har været til prøve i faget, i forhold til 2012 Til gengæld har ka-raktergennemsnittet været stigende de sidste år: Fra 5,9 i 2011 til 6,7 i 2012og i 2013 er gennemsnittet på 7,28, hvilket er over landsgennemsnittet forlæreruddannelsen som helhed på 7,14 Årsagen til stigningen kan være etudtryk for at natur/teknik-linjefaget (LU07) har fundet sit eget niveau, og atpræstationerne ikke længere bliver sammenlignet med præstationerne i lin-jefaget (LU98) Linjefaget (LU98) lå oftest sidst i uddannelsesforløbet, hvorde studerendes modenhed, praksiskendskab og pædagogisk/didaktiskekundskaber var større, og de studerendes samlede præstation til prøvenfølgeligt også fremstod mere overbevisende end tilfældet er i dag, hvor lin-jefaget typisk udprøves efter blot 10 måneders undervisning på læreruddan-nelsen – et forhold flere censorer har bemærket og kritiseret i en årrække-310,300256,702277,246818,279324,9108422,5127520,1I alt373100

de tilfredshed med samarbejdet under eksamen Angående uddannelsenskvalitet, er der kritik af, at mange studerendes faglige præstationer repræ-senterer en for smal udgave af faget Det er problematisk, idet natur/teknik-faget netop har en meget stor faglig spændvidde Dette forhold ses som enkonsekvens af, at linjefaget de fleste steder under LU07 er ét-årigt og liggeri starten af uddannelsen”Hvis man ikke har et fagligt niveau, der er højere end hos dem man skal un-dervise, så kan man ikke undervise”(citatfra censor)

Fordelingen af censorer er 57 % interne og 43 % eksterne censorer – sammefordeling som for linjefaget og afspejler censorkorpsets sammensætningKarakterAntal%Gennemsnit 7,64Billedet er det samme som for 2012: Et meget lille antal studerende skriverbachelorprojekt i natur/teknik i forhold til tidligere under (LU98) 2012 varførste år de studerende skrev bachelorprojekt under LU07 ordningen År-sagen til det lave antal af bachelorprojekter i faget kan, som det nævnes iårsberetningen fra 2012, være, at linjefaget oftest udbydes i starten af læ-reruddannelsen, og de fleste studerende vælger at skrive deres bachelor-projekter i tilknytning til de fag, der udbydes på 3 – 4 årgangKaraktergennemsnittet steg i 2012 og karaktergennemsnittet har for 2013holdt dette gode niveau, der også i år er højere end gennemsnittet for læ-reruddannelsen genereltCensorerne udtrykker samstemmende tilfredshed med eksamensforløbeneomkring professionsbachelorprojektet og samarbejdet ved prøvenBachelorprojekterne ligger på et højt niveau, og det vidner om god vejledning-300,00027,10227,14310,77828,610725,012621,4I alt28100

Eksamensforløbet og uddannelsens kvalitetCensorerne udtrykker generelt tilfredshed med eksamensforløbet og ud-dannelsens kvalitetDe gennemgående kommentarer angår igen i år psykologifagets omfang ogplacering Flere censorer peger på et for lille timetal i forhold til fagets mu-ligheder Samtidig bemærkes det af flere, at psykologiundervisning alene på1 årgang ikke er hensigtsmæssigt i forhold til at kunne reflektere over oganvende psykologi

En enkelt prøveform bliver igen i år udsat for kritik Det drejer sig om prøve-formen, hvor der indgår en samtale om den studerendes skriftlige opgavekombineret med et lodtrukket spørgsmål, der kan handle om et helt andettema Censor beskriver det som en opdelt eksamen og anbefaler, at lod-trækningselementet relateres til de studerendes skriftlige opgaverEn anden censor forholder sig kritisk til en form, hvor de studerendes skrift-lige opgaver og dispositioner blev for styrende for eksamen, på en måde, såbredden i faget ikke blev udprøvetSamtidig peger flere censorer på, at når faget i studieordningen inddeles itemaer, bliver de studerendes oplæg lidt for smalle og ensartedeIgen i år anbefales det af flere, at den skriftlige opgave indgår i bedømmel-sen, og at der gives tid til læsningEn censor rejser desuden en principiel problemstilling, hvor vedkommendeanfører, at det i eksaminators votering ikke kun var mål og CKF for faget, derindgik i vurderingen, men samtidig også særlige forhold for de studerendeeller holdet Det er vigtigt at holde fast i, at kvaliteten skal vurderes i forholdtil de mål, der er for faget og ikke særlige forhold ved de studerendes studi-etilbud eller studiesituation Samtidig er der et par censorer, der forholdersig til ”pensum” for eksamen Der er ikke noget pensum i læreruddannel-sen, men netop mål og CKFI forhold til samarbejdet om eksamen er der stort set kun positive tilbage-meldinger Og flere fremhæver, at eksaminator var faglig velfunderet og en-gageret og på den baggrund inspirerendeEn enkelt censor gør opmærksom på, at der var for stor uoverensstemmelsemellem censors og eksaminators udspil i voteringenIgen i år rejses den problemstilling, at censorbestillingen er på flere dageend den faktiske eksamen, og en enkelt mener, at der var indlagt for man-ge pauser

Årets tema 1: Aspekter af tværfaglighedI censorenes tilbagemelding rejser der sig to temaerFor det første forholdet mellem de pædagogiske fag, hvor flere vurderer, atdet er hensigtsmæssigt, at der trækkes på eller relateres til pædagogik elleralmen didaktik Omvendt er der også flere, der gør opmærksom på, at det ervigtigt at holde fast i psykologien som fag – også i forhold til anvendelses-aspektet, så det ikke bliver til pædagogik Som en censor skriver, er det vig-tigt, at de studerende får forståelse for, hvordan de forskellige pædagogiskefag supplerer hinanden med forskellige forklaringsmodellerPå baggrund af censorernes tilbagemeldinger, er det min vurdering, at dettebliver en særlig udfordring fremadrettet i forhold til LU13, hvor videnskabs-fagene er opløst og smeltet sammen i et fælles fagområde Det er vigtigt, atde studerende bliver bevidste om, hvad det er for en videnskabelig grund,de står på og dermed den viden og de metoder, de enkelte videnskabsområ-der kan bidrage med i forhold til at leve op til kompetencemåleneFor det andet peger flere censorer på, at de studerende inddrog eller re-laterede til deres linjefag, og at dette bidrog til en øget kvalitet i eksamenEn enkelt fremhæver faget praktik, som har et meget væsentligt tværfagligtpotentiale, som også blev anvendt i eksamenssituationen Mange censo-rer har nok ikke tænkt tværfaglighed på denne måde, men det er min erfa-ring, at dette er hyppigt forekommende ved psykologieksamen i lærerud-dannelsen

Årets tema 2: Aspekter af internationaliseringDer gives ikke entydige tilbagemeldinger på dette Mange finder det til-fredsstillende uden at kommentere, og nogle finder det utilfredsstillendestort set også uden at kommentereEn enkelt censor beretter, at internationalisering forekom hyppigere somemne i år, mens et par stykker efterlyser et internationalt perspektiv på psy-kologieksamen Der er eksempler på, at udlandsophold eller anden bag-grund end dansk, virker befordrende for at inddrage et internationalt per-spektivDet anbefales:- at der ved bestillinger af censur gøres tydeligt opmærksom på hvilkekonditioner, der gælder for den pågældende eksamen, og hvornåralle vigtige informationer vedrørende afvikling af eksamen senester tilgængelige og i hvilken form Dette er en tilbagevendendeproblemstilling- at den studerendes opgave indgår i bedømmelsen, og at censoraflønnes i forhold til læsemængden- at det overvejes, om det er rimeligt at tilføre censor den ekstraarbejdsopgave at finde og printe opgaver fra nettet- at psykologifaget eller psykologifaglige perspektiver gives bedreplads i uddannelsen og at faget ikke afsluttes efter 1 år Disseforhold skal medtænkes i forhold til det nye fagområde pædagogik oglærerfaglighed i LU13

StatistikKorpset af beskikkede censorer i faget pædagogik består af 209 personer97 er kvinder (46,4 %) og 112 er mænd (53,6 %) 124 af censorerne er inter-ne (59,3 %), medens 85 er eksterne (40,7 %) I prøveperioden fra 1 septem-ber 2012 til 31 august 2013 har 56 (26,8 %) af censorerne været allokeret tilmindst en prøve, mens 153 (73,2 %) af censorerne ikke har været allokerettil nogen prøveDer har i perioden fra 1 september 2012 til 31 august 2013 været afholdt 85prøver med beskikket censor i pædagogik Der er indkommet 85 censorrap-porter Beretningen hviler således på censorrapporter fra 100 % af alle prø-ver afholdt med beskikket censor1 610 studerende har været til prøve Gennemsnitskarakteren ved årets prø-ver var på 7,16 Karaktererne fordeler sig som vist i følgende skema:

Summerende vurdering af faget pædagogikLangt hovedparten af censorerne tilkendegiver, at årets prøver er forløbettilfredsstillende Hele 89,5 % vurderer samspillet mellem studerende, ek-saminator, censor, administration, censorformandskab og sekretariat somtilfredsstillende Mindst tilfredshed er der med udfoldelsen af det interna-tionale aspekt Kun 71,8 % tilkendegiver tilfredshed Generelt er det dog, atunder 5 % af censorerne tilkendegiver, at prøver er forløbet decideret util-fredsstillende, når de bliver bedt om at forholde sig til en række spørgsmåli censorrapportenDer afholdes færre og færre prøver med beskikket censor Det er udtryk for,at stadigt flere udbydere vælger at gøre brug af muligheden for intern cen-sur i to af tre pædagogiske fag, dvs censur med en censor, som de selv ud-peger Der kan være mange gode grunde til, at de disponerer sådan Detøkonomiske aspekt vejer uden tvivl tungt; men ønsket om videndeling mel-lem forskellige udbudssteder inden for en professionshøjskole spiller sik-kert også en rolleSet fra en censorformandsposition har det flere konsekvenser En af konse-kvenserne er, at der opstår et misforhold mellem antallet af beskikkede cen-sorer og de censuropgaver, der udbydes Kun 26,8 % af de beskikkede cen-sorer har i år været allokeret til mindst én prøve Det problem lader sig snildtløse i næste beskikkelsesrundeEn anden konsekvens er, at kvalitetssikringen af faget bliver mindre fintma-sket Muligvis er det censorer, som er beskikkede, der allokeres til prøver-ne; men eftersom de ikke formulerer censorrapporter, der kommer censor-formanden i hænde, er det svært at vide Tilbage står derfor en lidt tungereopgave: At kvalitetssikre fag og prøver med intern censur?Selvom langt de fleste censorer udtrykker, at prøverne er forløbet tilfreds-stillende, rummer deres vurderinger af kvaliteten i faget pædagogik pågrundlag af prøveforløbene også i 2013 en nuanceret redegørelse for enrække systemfejl i 2006-læreruddannelsen og en række uhensigtsmæssig-heder knyttet til selve prøveforløbene Det, mange censorer løbende har

iagttaget og vurderet som problematisk, er misforholdet mellem ambitioner-ne og rammebetingelserne, faget udfolder sig underDer er et betydeligt misforhold mellem ambitionerne, som de er formuleret ibekendtgørelsen, og rammebetingelserne Det betyder eksempelvis, at dettværfaglige samarbejde mellem linjefag, pædagogik og praktik kun udfoldesmangelfuldt, og at forholdet mellem uddannelse og professionel praksis istigende grad forstås instrumenteltDe studerendes fokus er mere på, at noget virker end på kritiske analyser ogdiskussioner Det tager tid at tilegne sig skarpe pædagogiske begreber ogræsonnementer, der kan understøtte de studerende i at identificere og for-holde sig kritisk konstruktivt til pædagogiske problemstillinger

Organiseringen af prøveforløbenerummer også mange udfordringer Lodtrækningselementet i tilknytningtil prøveforløbene synes mod hensigten at svække såvel bredde som dyb-de Additionen af problemstillinger eller temaer, som de studerende træk-ker lod imellem, udgør ikke nødvendigvis et helt pædagogikfag For en delstuderende er det svært at finde konturerne af faget Det lykkes dem ikkeat udfolde faget eksemplarisk i arbejdet med et bestemt tema eller en be-stemt problemstilling Nogle censorer antyder, at der i visse prøveforløb erså mange bindinger, at de spænder ben for de studerendes muligheder forat fordybe sigTid er en anden faktor, som beskæftiger mange censorer Nogle mener, atdet er svært at tilvejebringe et retvisende bedømmelsesgrundlag på ca 20minutter Særlig svært er det, når de studerendes skriftlige oplæg til prøvenikke tæller med i vurderingen af præstationenNogle udbydere søger at give faget pædagogik mere fylde ved at lade destuderende studere det sammen med faget almen didaktik, og det afspej-ler sig naturligvis i prøveformen De fleste censorer, som har medvirket vedsameksaminer mellem pædagogik og almen didaktik, er meget tilfredse meddenne prøveform, selvom den også rummer udfordringer Det er vigtigt atholde en fornuftig balance mellem fagene

Honorering af læsningen. . .af korte, skriftlige oplæg eller rettere: den manglende honorering af kor-te, skriftlige oplæg, optager mange censorer og da ikke mindst dem, der op-lever, at læsningen honoreres hos én udbyder, men ikke hos en andenEn række andre problemer i tilknytning til afholdelse af prøverne har ogsåcensorernes opmærksomhed Nogle bemærker, at de bruger alt for megettid på at orientere sig på hjemmesider for at finde studieordninger mv ellermed at udpakke og printe oplæg, som de får tilsendt elektronisk

Sammenhængen mellem fagets kvantitative tyngde og de studerendes læ-ringsudbytte optager flere censorer ”Erder for lidt tid/mulighed … for atfordybe sig i en pædagogisk problemstilling, som bliver grundigt undersøgt?… Jeg kunne konstatere, at en del af opgaverne var skrevet over sammelæst: 3 positioner (eller tekster) holdt op imod hinanden til sammenligningeller diskussion. Som jeg ser det, bliver det på den måde ikke problemstil-lingen, som skal undersøges, men teksterne/litteraturen, der er i centrum”Det er svært for mange studerende at tilegne sig fagets begreber og ræ-sonnementer, når studiet af faget ligger tidligt i uddannelsesforløbet De harproblemer med at forholde sig undersøgende til praktisk-pædagogiske pro-blemstillinger ”Destuderendes faglige niveau var generelt lavt. Største-delen af de studerende udviste en grundlæggende mangel på elementæreakademiske forudsætninger og færdigheder og nogle ligefrem en foragt forteori og teoretisk refleksion over pædagogisk praksis”.Det åbenbare misforhold mellem ambitionsniveau og rammebetingelser kanmuligvis decimeres ved at lægge pædagogikfaget sidst i uddannelsesfor-løbet

Vurdering af det samlede eksamensforløbSom ovenfor skrevet er der generel tilfredshed med prøveforløbene oggrundlaget for prøverne Af rapporterne fremgår det, at studieindholdet ersåvel ambitiøst som omfattende, selvom det ofte kun delvist dækker fagetscentrale kundskabs- og færdighedsområder Samlæsning af pædagogik ogalmen didaktik giver volumenEfter de fleste censorers vurdering er det et godt initiativ; men det løser ikkealle problemer Flere vurderer, at nogle studerende kan have svært ved atfinde konturerne af de fag, der indgår i en sameksamen En censor skriver:”Undervisningi fagene er beskrevet i en forsøgsordning, som under dæk-ke af selvstændige arbejdsformer og laboratorieforløb reducerer undervis-ningen til selvstændigt arbejde. Desuden er undervisningen beskrevet udfra praktiske tematikker. Tilsammen gør denne ordning det ganske vanske-ligt for de studerende at forstå, hvad der kræves. Når eksamen ydermereafvikles som sameksamen mellem pædagogik og almen didaktik, og holde-ne sammensættes ud fra valg af linjevalg, så lader man de studerende helti stikken. Det var gennemgående, at de studerende havde haft svært vedat overskue fagenes indhold og kompleksitet. En del faldt helt tilbage på atgennemgå og fokusere på specifikke fagdidaktiskemetoder”

Samspillet mellem studerende, eksaminator, censor, administration,censorformandskab og sekretariat?Langt de fleste censorer vurderer, at samspillet mellem studerende, cen-sor og eksaminator fungerer fornemt Administrationen af eksamen funge-rer tilfredsstillendeHonoreringen af de forskellige opgaver er derimod en kilde til betydelig util-fredshed Nogle censorer er meget opmærksomme på sammenhængenmellem censoropgavens omfang og honoreringen for at løse den ”Semina-riet aflønner ikke for læsning af det skriftlige oplæg til eksamen på fem sider.Oplægget skal imidlertid bedømmes, og bedømmelsen indgår i den samle-de bedømmelse. Man regner åbenbart med, at censors engagement er såstort, at der ydes et stykke gratisarbejde her”

Misforholdet bliver ikke mindre af, at mange censorer må slås med proble-mer i tilknytning til elektronisk fremsendte opgaver Det ser ud til, at elek-troniske fremsendelser af skriftlige oplæg, projektrapporter og opgaver vol-der en del problemer for nogle censorer og sluger en mængde tid for dem”Den papirløse eksamination gik helt i kage. Jeg modtog de studerendesoplæg via vedhæftninger på en mail. I oversigten kunne eksaminandensnavn ikke ses i alle tilfælde, hvilket betød, at jeg ikke kunne forberede migpå den kommende dags eksaminationer.I eksaminationssituationen måtte jeg da (efter at have fundet ud af hvad fi-len var navngivet) bruge opmærksomhed på at lede efter den og åbne den.Det tog ligeledes opmærksomhed at skimme igennem, hvad eksaminandenhavde forberedt, samtidig med at jeg skulle deltage i eksaminationen”.

Årets tema 1: Aspekter af tværfaglighedDet volder mange censorer problemer at forstå spørgsmålet En censorskriver:”Hvis jeg skal svare på det, skal spørgsmålet være mere konkreti-seret. Jeg er ikke sikker på, hvad der hentydes til. Eksamensgrundlaget harda globalisering, det senmoderne, verdensborger og multikulturalitet med,så der er da nogle aspekter”.En anden censor formulerer sig sådan:”Der er tale om en monofaglig eksa-men i pædagogik, hvorfor spørgsmålet forekommer mig at være noget un-derligt. I henseende til pædagogikkens fagområde var grundlaget fint”.Flere censorer konstaterer, at tværfagligheden er nævnt i prøvegrundlaget,og mange af dem kan også identificere tværligheden i de studerendes pro-blemstillinger De fleste har imidlertid iagttaget, at der i eksamenssituati-onen ikke var aspekter af tværfaglighed Eksaminator lagde eksempelvisvægt på, at her taler vi pædagogik - det er ikke didaktikMange censorer forstår faget pædagogik som en hybrid, der i sig selv rum-mer aspekter af mange forskellige fag: Faget pædagogik inviterer i sig selvtil tværfaglighed såvel mod psykologien som mod sociologien, juraen og po-litik som fag Tværfaglighed brugt bevidst fagligt virker ikke så fremtræden-de, men er heller ikke nødvendig på grund af substansen i faget pædagogik,der i sig selv er tværfaglig

Vurdering af uddannelsens kvalitet og forslag til forbedringerOgså i år ser en række censorer med bekymring på udviklingen af kvaliteteni faget pædagogik De studerende har svært ved at leve op til de meget am-bitiøse læringsmål ”Fagetsbredde stemmer ikke overens med de studeren-des mulighed for at tilegne sig mål og CKF”,som en censor udtrykker detMange censorer forholder sig kritisk til de rammebetingelserne, pædago-gikfaget udfolder sig under i læreruddannelsen ”Eksamenafspejler med ty-delighed de begrænsede ressourcer, der er tildelt fagene almen didaktik ogpædagogik”.Ikke nok med at ressourcerne er små De anvendes ofte uhensigtsmæssigtEn placering af pædagogikfaget meget tidligt i uddannelsesforløbet mind-sker de studerendes muligheder for at opnå det optimale udbytte Jo tidli-gere faget placeres i uddannelsesforløbet, jo større er behovet for at væresammen med en underviser, der kan guide de studerende gennem studietaf pædagogik

gisk forskning og udviklingsarbejde, de studerende forholder sig til andrelandes (Kina, Finland, Canada eller/og Singapores) organisering af skole ogundervisning Flere og flere studerende er i praktik i udlandet Det tematise-res i deres opgaver ”Destuderendes reference til praktikophold i udlandetkaster et nyt lys over det danske uddannelsessystem”.Mange censorer har imidlertid svært ved at identificere mere ambitiøse, in-ternationale aspekter i grundlaget for prøven eller i selve prøvesituationen”Jegsynes egentlig ikke, det er utilfredsstillende, men det internationalevar kun til stede hos studerende, der havde været på studieophold i Sydafri-ka, og her på meget konkret niveau. I lyset af lærerlockout og forhandlingerom skolereform (som blev inddraget af mange studerende), synes jeg, det eren kvalitet, at de studerende har blik for at inddrage aktuelle nationale for-hold i deres overvejelser over pædagogikken”.

AnbefalingerDet er måske mindre påkrævende at komme med anbefalinger i år En delaf ”den gamle” læreruddannelses systemfejl er forhåbentlig rettet i den nyelæreruddannelse Der er blevet åbnet for gruppeeksamen, lodtrækningsele-mentet er blevet nedtonet, de pædagogiske fag har fået nyt indhold, nye for-mer og nye rammebetingelserDet giver imidlertid stadigvæk mening at anbefale:- At brugen af elektronisk fremsendte materialer til prøverne børovervejes grundigt- At sammenhængen mellem censoropgaven og honoreringen løbendemå vurderes- At kvalitetssikringen af prøver med intern censur overvejes

Aldersfordelingen blandt de medvirkende censorer viser, at 56 % har væretmellem 60 og 70 årAldersfordelingen mellem de allokerede censorer er mere skæv end det ertilfældet i hele censorkorpset 40 % har været interne og 60 % har væreteksterne censorer To faktorer kan være forklaring på disse forhold, nem-lig at censorer i beskæftigelse selv er optaget af eksamensafvikling i eksa-mensperioden, og at flere bliver nægtet indregning af arbejdstiden i deresårsnorm

EksamensforløbSamspillet mellem studerende, eksaminator, censor, administration, censor-formandsskab og sekretariat, samt uddannelsens kvalitet vurderes tilfreds-stillende ved både bacheloreksamen og linjefagseksamen - kun vedrørendelinjefagseksamen markerer en censor utilfredsstillende i forhold til eksa-mensforløb og samspilOver halvdelen mener prøveformen og lodtrækningsformen ved linjefagsek-samen har været tilfredsstillende, mens to angiver utilfredsstillende

og mange studerende havde visse vanskeligheder ved at diskutere udenformindmap’et. For så vidt eksamen skal forløbe som en samtale, der skal af-dække opfyldelse af fagets mål, er det er ikke nødvendigvis hensigtsmæs-sigt med en eksamensform, hvor den studerende medbringer meget deltal-jerede mindmaps i selve prøvesituationen. De skal jo ikke bedømmes på,om de har lavet gode mindmaps med mange relevante faglige perspekti-ver, men derimod om de i samtalen kan diskutere, analysere og bruge faget.Tilsvarende kan det synes mindre formålstjenstligt med de meget grundigemindmaps, når den studerende allerede har lavet en opgave på baggrundaf det lodtrukne studieprodukt, og når der samtidig er en særskilt forbere-delsestid på 45 minutter, hvor den studerende forholder sig til et lærerstil-let spørgsmål samt et bilag - og det er det, eksamen skal tage sit udgangs-punkt i”.Det er vigtigt at fastholde, at eksamen er en samtale, som censoren i oven-stående citat anfører”... prøveformen er spændende: Større vægt på det fagdidaktiske element- men med den følgevirkning, at det af og til kan være vanskeligt at bedøm-me den studerendes præstation og faglige niveau. Dog afhjælpes dette pro-blem af, at alle eksaminander skal redegøre for et fagligt begreb”.Denne tendens, som udtalelsen udtrykker, vil slå helt igennem i forbindelsemed prøver under den nye læreruddannelse”Det er endvidere dybt kritisabelt, at man iflg. de formelle regler, slipper afsted med en linjefagseksamen, hvor den skriftlige opgave er på fem sider ogikke tæller med ved bedømmelsen. ! Hvordan kan dette være ok set i lyset afstigende krav om høj faglighed i folkeskolen!!!”Det kan hertil bemærkes, at i den nye læreruddannelse skal den skriftligeopgave medbedømmes ved eksamensbedømmelsen”Da jeg accepterer at blive censor, er der ni eksaminander. På dagen er derfem - en udebliver og det ender med fire. Jeg ville ikke have meldt mig, hvisder kun var 4-5 eksaminander”.Problemet er særlig udtalt i forbindelse medreeksamination

Linjefaget samfundsfag - bemærkninger fra censorrapporterne”Ud over én problemstilling fra de studerendes side forelå der ikke nogetpå skrift til censor. Selv om et skriftligt produkt evt. i synopsis-form ikke ind-går i bedømmelsen, vurderes det dog, at det ville have støttet den stude-rendes mundtlige præsentation, hvis udgangspunktet for eksaminationenhavde været bedre/bredere funderet. Studieordningens bestemmelser påområdet: ”Den afsluttende eksamen er mundtlig og foregår med udgangs-punkt i et af studieprodukterne...”, støtter dette synspunkt.”Der bør være etskriftligt produkt i forbindelse med eksamen, og det bliver et krav i den nyeuddannelse”De studerende havde forud for prøven i samtlige tilfælde udarbejdet me-get detaljerede ”mindmaps” (plancher med udklip, grafer, modeller m.v.),som de medbragte i selve prøvesituationen. De virkede i de fleste tilfældemeget styrende og fungerende for de fleste studerende som dagsordner,

Hovedforklaringen herpå er, at uddannelsesstederne påfører alle med te-oretisk mulighed for at gå til eksamen på den eksamensliste, der allokerestil – og så viser det sig ved den endelige aflevering af eksamensopgaver, atmåske kun halvdelen reelt skal til eksamen Her bør uddannelsesstederneændre praksis!Nogle anfører, at empiri og forskning er inddraget, og nogle anfører, at derer et godt forhold mellem teori og praksisEn censor anfører, at de studerende har vanskeligt ved at inddrage pæda-gogiske og didaktiske teorier og begreber i fagdidaktiske sammenhængeNogle censorer anfører, at internationalisering er inddraget, mens andreanfører det modsatteDet hænger - som nogle også angiver - sammen med, at nogle samfunds-fagsemner er internationale i sin karakter, andre ikke

KonklusionDer udtrykkes tilfredshed med det faglige niveau, afvikling af eksamen ogprøveformer Der har været ganske få kritiske bemærkninger fra censorer-ne (se ovenfor) Den nye læreruddannelse vil ”løse” flere af de punkter, somer blevet kritiseret Ligeledes forventes der også at blive en større ensar-tethed i prøverne ved de enkelte uddannelsessteder Ved sammensætnin-gen af censorkorpset i forbindelse med den kommende beskikkelsesperio-de, bør der ses på aldersfordelingen i censorkorpset

BacheloreksamenEnkelte anfører, at kvaliteten er høj:”Imponerende højt fagligt niveau. Særdeles velskrevne opgaver der til fuldelever op til bekendtgørelsens krav. De studerende har samtidig vist en godevne til selvrefleksion”.”Generelt havde de studerende et højt fagligt niveau og var særdelesreflekteret med hensyn til lærerfaglig undersøgelseskompetence oglærerfaglig formidlingskompetence.”En censor har været ude for at få fremsendt en bacheloropgave på 52 sider,hvor der max må være 35 sider Uddannelsesstederne må sikre, at sidetal-let ikke overskridesDet gennemgående indtryk er, at bacheloreksamen er afviklet tilfredsstil-lende med flere eksaminer på et højt fagligt niveau, hvilket også afspejlersig i karaktergivningen

Indledning og interessante iagttagelser fra et metaperspektivDette års 1 058 eksaminer i specialpædagogik til og med den 31 august 2013har været varetaget af 83 beskikkede censorer i linjefaget og 97 beskikkedecensorer i bachelorprojektet, hvor løsningen af årets opgaver er opgjort påbl a følgende ’hardcore statistiske’ parametre:Vedrørende eksamen i linjefaget specialpædagogik:- 37 % af censorerne er allokeret til mindst en eksamen og 63 % er ikkeallokeret- Interne censorer er allokeret til 49 % og eksterne til 51 % afeksaminerne- Kvinder er allokeret til 70 % af eksaminerne og mænd er allokeret til 30 %Vedrørende eksamen i bachelorprojektet i specialpædagogik:- 30 % af censorerne er allokeret til mindst en eksamen og 70 % er ikkeallokeret- Interne censorer er allokeret til 57 % og eksterne til 42 % afeksaminerne- Kvinder er allokeret til 57 % af eksaminerne og mænd er allokeret til 42 %Med denne korte indledende statistik er der grund til at gøre sig nogle over-vejelser vedr :- At der tilsyneladende stadig er en forholdsvis stor gruppe censorer,der ikke allokeres til eksaminer overhovedet Hvilke faktorer, derligger bag dette, kan der ikke siges noget definitivt om, så det kunnevære interessant at undersøge selve allokeringsprocessen ogspecifikt ’allokeringstrafikken’ på nettet omkring det tidspunkt, hvoreksaminerne ’lægges ud’ af sekretariatet

At der faktisk er en lidt mindre ’skæv’ fordeling mellem interne ogeksterne censorer vedrørende bachelorprojektet til trods for, hvordander tales om dette på uddannelsesstederne, hvor ’fortællingen er, atder er så travlt i eksamensperioden ’derhjemme’, at der ikke bliver tidtil at være censor Så dette er, i hvert fald for eksamensåret 2013, enmyteAt der er tale om en markant større gruppe af kvinder allokeret tillinjedagseksaminerne end til bachelor, er evident, men hvad, der erbaggrunden herfor, kunne være interessant at få belyst

LinjefagetDenne eksamenstermin, der omfatter 774 prøver og 35 karakterindberet-ninger og 46 eksaminer, blev varetaget af 83 beskikkede censorer Karak-tergennemsnittet i linjefaget specialpædagogik er i dette eksamensår 7,82,hvor det i 2012 var 7,90 og 7,6 i 2011 I forhold til karaktergennemsnittet foralle årets eksaminer i læreruddannelsen, der ligger på 7,14, er gennemsnit-tet i de 774 linjefagsprøver 7,82 Karakterfordelingen fremgår af nedenstå-ende skema:Karakter%-fordeling-30,1004,80261414,0726,91026,01222,2

Mere informativt og perspektiverende er måske to kommentarer, der an-går faget generelt og relevant at nævne her indledningsvis for at indrammevæsentlige aspekter ved dette linjefags tilstedeværelse i læreruddannelsen– lidt endnu Vedrørende kvaliteten af de studerendes kompetencer er deren kort censorkommentar fra en ekstern bachelorcensor, blandt flere i øv-rigt, der begrunder det pænt høje karakterniveau, der er tale om i dette fag:”Halvdelen af de 27 bacheloropgaver er sammen med den mundlige præ-station vurderet til karakteren 10 eller 12. Meget dygtige studerende. Oplag-te emner som ”inklusionskonsulenter”.Et andet interessant perspektiv vedrører fagets aktuelle position, som atvære et fag i ’transition’, fra at være linjefag, til at blive noget andet, somendnu er uvist og nok med dereguleringen vil blive forskellig fra sted tilsted Men dette citat, igen fra en ekstern bachelorcensor, indrammer somen slags status meget fint situationen:”Linjefaget specialpædagogik har været en væsentlig tiltrængt fornyelse ilæreruddannelsen igennem de seneste år. Det er af,såvel undervisere,somstuderende blevet betragtet, som et særdeles praksisrelevant fag. Det måblive en vigtig opgave i forbindelse med den nye læreruddannelse, hvor lin-jefaget specialpædagogik udgår, da at have fokus på at sikre, at special-pædagogiske temaer fortsat bliver tilgodeset i tilstrækkeligt omfang i ud-dannelsen og ikke mere eller mindre forsvinder i det nye brede fagområdelærerens grundfaglighed”.

Eksamensforløb, samspil og kvalitetDer har igen i dette eksamensår været tale om en udbredt tilfredshed medoptakt og gennemførelse af eksamen på de forskellige uddannelsesstederDer har kun været meget få tilfælde, hvor der var sket misforståelser, ellerhvor der ikke klart nok var blevet gjort opmærksom på konditionerne for ek-samensforløbetI forhold til sekretariatets rolle er der ikke bemærkninger overhovedet i det-te års censorrapporterEn lille håndfuld kommentarer vedrører dog ’klassikeren’ blandt censorer-nes bemærkninger, der naturligvis vedrører det faktum, at der skal læsesskriftlige eksamensoplæg på op til fem sider, uden at der sker en honoreringheraf I årets censorrapporter er følgende citat meget rammende for fle-re andre og svarende til mange kommentarer gennem årene til netop den-ne problematik:

”I linjefaget specialpædagogik indgår den skriftlige opgave/synopsis a 6-8siders omfang i bedømmelsen, men der gives ikke nogen læsetid eller no-get honorar for forberedelsen. ”Læsningen indgår i censors forberedel-se”, hedder det sig. Hvilken forberedelse om jeg må spørge? Skal en cen-sor arbejde gratis. Af hensyn til og i respekt for de studerendes ofte retstore arbejde med opgaverne, læser jeg dem selvfølgelig - også af hensyntil bedømmelsen. Men det er virkelig højst ejendommeligt, at rektorkollegi-et (formoder jeg) værdsætter de studerendes (og censors) arbejde så lidt”.Vedrørende samspillet mellem eksaminator(er) og censor er der, som i detidligere eksamensterminer, generelt tale om en høj grad af tilfredshed Dersynes således at være en god kommunikation og godt samarbejde på ud-dannelsesstederne, idet censorerne helt overvejende er meget positive iforhold til de eksaminer, hvor der kan ske op til fire skift i antallet af eksami-natorer Mange censorer beretter således om en positiv stemning og et godtsamarbejde, og kun i få tilfælde antydes eksempelvis konflikter vedrørendekaraktergivning etc I disse situationer etableres der tilsyneladende løsnin-ger mellem parterne selvI forhold til spørgsmålet om kvalitet i uddannelsen, og dermed, hvordan den-ne afspejles i udprøvningen, er der en række interessante kommentarer, dermåske kan give anledning til refleksioner for måske især eksaminatorerneog dermed underviserne, og her gengives en række let bearbejdede rele-vante inspirerende udsagn:-Inklusion og flerprofessionelt samarbejde indgik som en vigtigt ognaturlig del af de studerendes mundtlighed til eksamen.-Der kan være en tendens til, at temaerne i opgaverne ligger for tætpå almenpædagogikken, men det må forklares med, at tiden er tilinklusion, og at specialpædagogikken derfor almengøres eller tænkesind i den almindelige undervisning.-Det har været positivt med inddragelse af lokale forskningsprojekter,således at teori bliver udfordret af den pædagogiske praksis ogdermed giver en vigtig kompleksitet i de studerendes arbejde.

De studerende har selv valgt emne indenfor CKF-erne ogstudieordningen. Det gav nogle meget gennemarbejdede projekter,hvor de studerende udviste et ejerskab, kendetegnet ved et højt fagligtniveau.Der var en fin sammenhæng mellem fagets faglige indhold, praktik, ogden studerendes egne refleksioner.Eksamensgrundlaget var meget alsidigt, og kom godt rundt i faget,med repræsentation af nyere litteratur, herunder tekster fra densocialpsykologiske litteratur og nyere didaktisk litteratur. Destuderendes refleksioner og argumentationer tog afsæt ’væk fra’ detindivid- orienterede perspektiv, og der var mange refleksioner over ogbud på, hvordan der i fremtiden kan inkluderes.Det var 4. års studerende, og holdet var blandet merit– oglærerstuderende,hvilket gav en god dynamik, og det kunne ses, atder havde været dannet studiegrupper, som en del af undervisningensorganisering på tværs af gruppen af studerende Det kunne haveværet frugtbart for nogle af disse grupper, at de havde haft mulighedenfor gruppeeksamen.Der var mange rigtig dygtige studerende, der virkelig havde fåettilegnet sig centrale kompetencer i faget.

Afsluttende generelle kommentarerSåvel litteraturhenvisninger, som emneområder, opleves af censorerne sombredt og alsidigt repræsenteret, dog synes der generelt at være brug for,at de studerende også kan håndtere en mere diskuterende, problematise-rende og kritisk vinkel Dette skal ligeledes ses i relation til, at der er megetpå spil for de studerende med reelt blot et kort mundtligt oplæg fulgt op afen maksimalt 30 minutters eksamensdrøftelse med censor og eksaminator

Dermed burde der være mulighed for en 12 siders opgave med mundtlig for-svar - således at de studerendes muligheder for at kunne udtrykke sig bådemundtlig og skriftligt ville blive sat i forhold til hinanden og dermed kunnetilgodeses i eksamenssituationen Med udgangspunkt i disse udvalgte kom-mentarer, et udpluk af mange flere, kan det siges at være ærgerligt, at lin-jefaget nu skal slås sammen med andre fag mv for at blive en lille del af etstørre fælles fag, idet det er uhyre vigtigt, at der uddannes lærere med storekompetencer inden for området Netop for at inklusionstanken ikke skal op-leves som en spareøvelse, men være udviklende for alle børn uanset særli-ge behov, er det vigtigt med dygtige lærere, der har en dybdegående teore-tisk baggrund for specialpædagogikFlughafenallee 20, 28199 Bremen, Tyskland

Eksamensforløb, samspil og kvalitetKommentarerne til eksaminerne i bachelorprojektet adskiller sig ikke næv-neværdigt fra de allerede fremførte kommentarer til linjefagseksamen Doger der med hensyn til kvalitet en række kommentarer, der vil blive fremhæ-vet her med henblik på, at disse kan føre til implementering i praksis i såvelundervisning som ved eksamen- En kommentar går igen i flere censorers kommentarer og dettevedrører det forhold, at der, i fagets undervisning og vægtningaf indholdselementer bør være en nøje afvejning af områdetinklusion, i forhold til specialpædagogikkens kerneområder såsomspecifikke læringsvanskeligheder, generelle læringsvanskeligheder,specialpædagogiske didaktikker og materialer- Denne forrige kommentar relaterer sig til én anden, der vedrørerrelevansen i, at de studerende i langt højere grad i uddannelsenfår trænet praktiske kompetencer, som eks at arbejde meddiagnosticerende tests, elevplaner mv , uden at der dog skal være etfor stort fokus på det fag-faglige som f eks læsevanskeligheder ogikke andet- Der synes også at være tale om en vis toning af dominerendeperspektiver i faget, idet f eks nogle censorer oplever, at psykologikan være for dominerende nogle steder og almenpædagogikdominerende andre steder, og under alle omstændigheder kan dervære grund til at være opmærksom på bredden i de studerendeslitteraturvalg, der så for øvrigt gerne måtte være mere præget aforiginallitteratur og ikke blot referende artikler af disse

BacheloreksamenBachelorprojektet i denne eksamenstermin omfatter 35 prøver med 27 ka-rakterindberetninger og vedrører 284 eksaminer, der blev varetaget af 97beskikkede censorer Karaktergennemsnittet i bacheloreksamen for spe-cialpædagogik er i dette eksamensår 7,97, mens det de foregående år varhenholdsvis 7,67 i 2012 og 7,4 i 2011 Karakterfordelingen fremgår af neden-stående skema Karaktergennemsnittet for alle eksaminer i bachelorprojek-ter i læreruddannelsen er på 7,14 i 2013 Karakterstigningen slår især igen-nem i forhold til karakteren 12, hvor der er tale om en stigning fra 21,4 % til24,6 % i antal af tildelte 12-taller I forhold til uddannelsen generelt er der gi-vet 17,1 % 12-taller, mens det i specialpædagogik altså er 24,6 %

Afsluttende generelle kommentarer24,6Disse kommentarer peger lige lukt ind i muligheder for at forbedre og udvik-le arbejdet i faget og dermed yderligere optimere kvaliteten i eksamenssitu-ationen Med den nye læreruddannelse og beskrivelsen af læringsmål i 10ECTS modulet ’inkluderende specialpædagogik’ er der faktisk sat meget fo-kus på, at det der arbejdes med og det der skal udprøves i høj grad kan af-spejles i de studerendes konkrete praktiske kompetencer Dog kan der med

Årets tema 1: Aspekter af tværfaglighedDet ene af årets temaer var formuleret således: ”Er der aspekter af tværfag-lighed, enten i grundlaget for eksamen eller i selve eksamenssituationen, oghvordan kommer det eventuelt til udtryk?”, og der var en række kommenta-rer hertil, der kan sammenfattes således:- Specialpædagogik er i følge sagens natur et tværfagligt fag, idet,der indgår en række forskellige discipliner i faget Den så at sigeindlejrede tværfaglighed, som faget specialpædagogik rummer, nemligpædagogik, didaktik, psykologi, sociologi, antropologi, special- ogalmen pædagogik mv , er i sig en garant for, at der arbejdes med fageti et tværfagligt multipelt vidensperspektiv- Flere censorer fremhævede ligeledes, at faget specialpædagogik ogsåinternt i forhold til andre linjefag, forholdt sig tværprofessionelt tilpædagogiske udfordringer i praksis

På et mere seriøst, men ligeså reelt plan, nævnes det, at internationaliserin-gen er slået igennem i kraft af netop undervisningens fokus på Salamanca-erklæringen og PISA-undersøgelserne, der netop spiller en vigtig rolle forforståelsen af de enkelte temaerDertil kommer, at flere studerende anskuer udfordringerne med de digitalemedier under en international og til tider global vinkelSåledes var der mellem de censorer, der besvarede disse spørgsmål, over-vejende tilfredshed (mellem 88 % og 68 %) med graden af tværfaglighed oginternationalisering i linjefaget specialpædagogikMen at der er plads til forbedringer, især på området for internationalise-ring, er der ingen tvivl om

Årets tema 2: Aspekter af internationaliseringDet andet afårets to temaer var formuleret som:”Er der aspekter af interna-tionalisering, enten i grundlaget for eksamen eller i selve eksamenssituatio-nen, og hvordan kommer det eventuelt til udtryk?” og der var en række kom-mentarer hertil, hvoraf flere var lettere humoristiske og sarkastiske, hvorforde med fordel kan gengives ucensureret her:- ”Internationalisering er en by i Rusland! På trods af det faktum,at de øvrige nordiske lande, især Norge, står stærkt på detspecialpædagogiske felt, inddrages erfaringer herfra kun yderstsjældent!”- ”Salamancaerklæringen er vist det nærmeste, man kommertil internationalisering i forbindelse med bacheloropgaver ispecialpædagogik”164165

Linjefag tyskI perioden fra den 1 september 2012 til 31 august 2013 har 14 censorer haftmindst en allokering Der har været anvendt seks interne og otte eksternecensorer, heraf også en ad hoc allokering Der er blevet bestilt censorer til34 prøver i linjefaget tysk, og der er afholdt prøver på seks ud af syv profes-sionshøjskoler, nærmere betegnet på 10 ud af 18 læreruddannelsesstederDer er blevet indsendt 19 censorrapporter i alt, hvilket betyder, at enkeltecensorer ikke har indsendt censorrapportDer foreligger karakterindberetninger på 175 studerende i den mundtlige og153 studerende i den skriftlige prøve Enkelte karakterindberetninger mang-lerAntallet af studerende, som har aflagt den mundtlige prøve, er kun faldet lidti forhold til forrige periode, fra 180 til 175 Faldet i antallet af studerende, somhar aflagt den skriftlige prøve, er på 14,5 %, fra 178 til 153, men den kan skyl-des manglende karakterindberetningerKaraktergennemsnittet er steget betydeligt over de sidste tre år, fra 2010/11,hvor den lå på 6,4 i mundtligt, til 7,4 i fjor og 8,13 i år Karaktergennemsnitteter ligeledes steget i det skriftlige fra 5,9 i 2010/11 til 7,01 i fjor og til 7,29 i årKarakterMundtligtSkriftligt-3000037021194284174335104622124439Gn.snit Stud. i alt8,137,29175153

EksamensforløbetDe fleste censorer anser eksamensforløbet, både mundtligt og skriftligt som’tilfredsstillende’ Der beklages fra flere sider først og fremmest reduktioneni tid til den mundtlige prøve En censor kritiserer, at det skriftlige oplæg tilden mundtlige prøve for flere studerendes vedkommende er ”sprogligtun-der al kritik”og forslår, at det korte skriftlige oplæg til den mundtlige prøveskal tælle med i bedømmelsen af den mundtlige præstation:”Fordelen vil være indlysende: Hvis man SKAL skrive et fornuftigt oplægbåde sprogligt og indholdsmæssigt, så giver dette den studerende mulighedfor – ja, det nærmest tvinger den studerende til – at overveje nøje, hvad manskriver, […] Man vil få en synergieffekt, der kan/vil smitte af på den mundt-lige fremlæggelse”.Enkelte censorer betegner de eksamensforløb, de har medvirket til, som ’in-spirerende’ Den ene censor fremhæver eksaminators/underviserens højefaglige og fagdidaktiske niveau, to andre roser en del studerendes formåenmed at demonstrere en teoretisk informeret og reflekteret praksis:”En del studerende præsenterede under eksaminationen egne undervis-ningsforløb, hvor de på eksemplarisk vis viste både teoretisk viden/indsigt ideres tema og anvendelsen af viden i praksis i tyskundervisning”.”Spændende med forskellige nye vinkler […]”.

”Et læringsforløb, især med et stærkt færdighedspræg som i et fremmed-sprogsfag, kan kun presses sammen til en vist punkt, så kan der ikke ma-ses mere ind i det og skabes mere progression. Jeg synes det er skamme-ligt overfor de kommende lærere, at man fra politisk hold på én gang skoserdem for at være dårlige rent fagligt, og så tilbyder dem en uddannelse afdenne karakter.”Censorens forslag til forbedring er”der skal flere timer og et længere for-løb til”.

Tema 1: Aspekter af tværfaglighedAlle censorer vurderer inddragelsen af tværfaglighed som tilfredsstillendeEnkelte censorer peger især på aspekter af tværfaglighed i forhold til ind-holdsområdet ’Interkulturelles Lernen’ og til den praktisk-musiske dimensi-on Enkelte censorer vurderer nogle eksamenserfaringer som ’inspireren-de’ og fremhæver den generelle bredde”[…] orientering fra kandidaternesside i de forskellige discipliner, som uddannelsen indeholder”;”fag sompsykologi, medievidenskab og lignende områder inddrages ganske naturligti eksaminationen, hvor der er særlig grund til det”

Tema 2: Aspekter af internationaliseringSamspilletSamspillet vurderes generelt som tilfredsstillende og enkelte steder som’inspirerende’ Når samarbejdet betegnes som ’inspirerende’ så stemmerbåde rammerne for eksaminationen og samspillet eksaminator-censor – ek-saminander imellemDer er tilfredshed med inddragelsen af aspekter af internationaliseringbåde i uddannelsen og i eksaminationen En censor påpeger netop at in-ternationalisering er en”af livsnerverne for fremmedsprog – også for andetfremmedsprog”og at den centralt stillede skriftlige prøve i år tematiseredeinternationaliseringen i opgaven”’Das Bild der Anderen’, et E-Mail projektfor begyndere i folkeskolen”Internationalisering kommer også til udtryk i de studerendes inddragelse afinternational faglitteratur, i eksemplerne de bruger under eksaminationen,samt i nye vinkler på interkulturalitet, som de studerende sætterEnkelte censorer fremhæver, at studerendes udlandsophold bragte auten-ticitet i eksamen, både med hensyn til studerendes didaktiske overvejelserog med hensyn til ”nye dimensioner til interkulturalitet”

BacheloreksamenDer er blevet afholdt 12 bachelorprøver, sekretariatet har modtaget 11 ka-rakterindberetninger og 11 censorrapporter Til bachelorprojektet har dermedvirket fem interne og fire eksterne censorerI alt 31 studerende har aflagt bachelorprøven i tysk, hvilket er en markantstigning forhold til årene før, hvor kurven faldt med ca 50 % på kun to år fra40 til 21Karaktergennemsnittet er også steget fra 7,43 til 8,10, hvilket er en karakterhøjere end karaktergennemsnittet overordnet på læreruddannelsenKarakterAntalProcent-300,00013,202412,9439,77516,1101032,312825,8Antal31100 %

Der er generelt tilfredshed både med prøveformen og kvalitetenEn censor skriver, at bacheloropgaven er en ”opgavetil at udvikle professi-onsrettetheden med, [hvor] praksis spiller en større rolle”end før Hendeserfaring er, at opgaven vinder i kvalitet,”som årene går”.Prøveformen giveranledning til ”udviklendesamtale og refleksion”.En anden censor omtaler rosende forhold omkring eksamen på et uddan-nelsessted, som indregner et kvarter pr eksamination ”tilat eksaminator ogcensor inden selve eksaminationen kan tale sig ind på opgaven”.Dette ermedvirkende til at højne kvaliteten i eksaminationen