BUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 54: Materiale til foretræde d. 26/11-13, fra FOA

FOA er i forbindelse med regeringens udspil til en reform af erhvervsud-dannelserne blevet præsenteret for et forslag til ennormalisering af social-og sundhedsuddannelsen og den pædagogiskeassistentuddannelse, som vifinder helt i modstrid med reformens overordnede intentioner. Vi har tidli-gere skrevet til alle udvalgets medlemmer om de udfordringer, som FOAser med reformudspillet.Vi har nu anmodet om foretræde for udvalget med henblik på at uddybearvores synspunkter.FOA er bekymret for, at en reform lægge så snævre rammer om de er-læggerhvervsrettede velfærdsuddannelser, at især social og sundhedsuddannel-social-sens trin 1 til social- og sundhedshjælper ikke længere vil kunne leve op tilsundhedshjælperarbejdsmarkedets krav til kvalificeret arbejdskraft.Uddannelsesgaranti og flere praktikpladser på det private område var in-deholdt i den aftale, som regeringen indgik med Venstre,Dansk Folkepartiog Enhedslisten i november 2012. På det offentligeomnoffentligeområde rummede afta-len en hensigt om, at staten, regionerne ogkommunerne som offentlige ar-ar-bejdsgivere skal leve op til forpligtelsen om et tilvejebringe et højtantalpraktikpladser.FOA er derfor forundret over, at regeringen i reformudspilletngenførst vil drøfte en alternativ styring af optaget ogden nuværende dimensio-dimensio-nering af sosu-området i slutningen af 2015. Vi er bekymredefor, om detkan betyde en deregulering af både dimensioneringog optagelsesprocedoptagelsesprocedu-rer på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuassistentud-dannelse.Vi har nedenfor uddybet de væsentligste problemproblemer, som FOA ser i refor-men, og som vi håber, at Folketinget og regeringen vil overveje i forhand-lingerne om reformen af erhvervsuddannelserne.Vi ser frem til at kunne uddybe vores synspunkter for udvalget ved forerfore-trædet den 26. november.Med venlig hilsen

Gode grunde til at uddannelsen som social – og sundhedshjælperddannelsenikke skal være kortere efter en eudkkeeud-reformJasmin har lige afsluttet folkeskolen og vil gerne være social og sund-social-hedshjælper, måske læse videre til social og sundhedsassistent og deref-social-ter sygeplejerske. Hun vil imidlertid gerne blive helt sikker i sit valg og lidtmere moden, inden hun påbegynde sin uddannelse. Derfor får Jasmin etpåbegynderrengøringsjob på et plejehjem i et halvt år, inden hun går i gang med sinuddannelse.Før reformen består Jasmins uddannelse til social og sundhedshjælper afsocial-20 ugers grundforløb og derefter 1 år og 2 måneders hovedforløb. Hendeshovedforløb.samlede uddannelsestid er på 20 måneder.Efter reformen vil Jasmins uddannelse være 4½ måned kortere. Hendesuddannelse vil bestå af 10 ugers grundforløb og 1 år og 2 ugers hovedfohovedfor-løb - en samlet uddannelsestid på 1 år og 3½ måned.Før reformen vil Jasmin få 44 ugers skoleundervisning.Efter reformen må hun nøjes med 27 uger. Det er 17 uger eller 38 % mimin-dre skoleundervisning, end hvis hun var startet før reformen. Det er dehelt samme faglige mål, som Jasmin skal nå i uddannelsen, uanset om hunuansetbegynder før eller efter reformen.Voksne kan efter de eksisterende regler få godskrevet grundforløbet.3.889elever over 17 år påbegyndte imidlertid i 2012 grundforløbet. Ca20002000af dissefik derefter en praktikplads og kunne fortsætte på social- og sund-hedshjælperuddannelsen. Grundforløbet gav eleverne de faglige niveauer in.fx dansk, naturfag, social- og sundhedskendskab, IT, konflikthåndtering, 1.hjælp mv., som er nødvendige for at kunne gennemføre den efterfølgendeuddannelse.De faglige mål må sænkes helt i modstrid med de øgede krav tilgemedarbejdernes faglighed i plejesektoren.Når den disponible undervisningstid reduceres med 38 % for en meget stordel af eleverne, så må uddannelsens faglige mål sænkes, også selvom dethelt er i modstrid med udviklingen inden for hele plejesektoren.tridRehabilitering, udlagte patienter, flere borgere med kroniske lidelser ogehabilitering,demens øger behovet for kompetencer og nødvendiggør stadigt højere fag-fag-lighed hos medarbejderne.89 % af landets ældrechefer mene ikke, at personalet kan opnå de nød-andetsmenervendige kompetencer med en afkortet uddannelse. 96 % mener desuden,at behovet for efteruddannelse vil være stigende. Ældrecheferne tegner etentydigt billede af en ældresektor, hvor borgerne får stadigt mere kokom-plekse plejebehov. Det kalder på et personale, der får mere og ikke mindregrunduddannelse.Derfor ansøgte det faglige udvalg PASS i 2011 om 3Derforugers forlængelse af den nuværende skoleundervisning, men fik afslag.

Den ubrudte uddannelsesvej fra social og sundhedshjælperuddan-social-n-nelsen over social- og sundhedsassistentuddannelse til en vidervidere-gående uddannelse er i fare.Social- og sundhedsuddannelsen er den erhvervsuddannelse, der giver ad-sengang til flest videregående uddannelser. 3 år og 7 måneders social ogsocial-sundhedsuddannelse løfter eleverne fra folkeskolens 9.klasse til et niveaumed 3 gymnasiale niveauer og adgang til 13 videregående uddannelser –og selvfølgelig en autoriseret sundhedsuddannelse, der baner vejen for enbred vifte af jobmuligheder.Hvis der slækkes på målene for uddannelsen til social og sundhedshjæl-rsocial-per, så vil man skulle vælge mellem enten at afskære social- og sundheds-s-hjælperne den direkte adgang til uddannelsen som social- og sundhedsas-sistent eller at sænke det faglige niveau i uddanneuddannelsen til social- og sund-hedsassistent. Hvis man vælger at sænke niveauet i assistentuddannelsen,så bringes både autorisation og adgang til de videregående uddannelser ifare. Og så vil det i øvrigt være helt i modstrid med sektorens behov forsundhedskompetencer.En væsentlig afkortning af undervisningundervisningstiden truer social- ogsundhedshjælperuddannelsens store integrationsmæssige succes.uddannelsens22 % af de, der optages på social og sundhedsuddannelsen har anden et-social-nisk baggrund end dansk. Deres gennemførelsesprocent er lidt højere endde etnisk danske elever.Skoleundervisningen giver mange etniske elever tiden og det faglige rumtil at tilegne dansk kultur, dansk fag og hvervdagssprog, IT i en jobrettetfag-sammenhæng mv. – alle de faglige elemente der er forudsætningen forelementer,at få en fast tilknytning til det danske arbejdsmarked og deltage aktivt idet demokratiske samfund.En væsentlig afkortning af undervisningstidenvil presse og true denne ubetingede integrationssucces.FOA vil foreslå én af følgende to løsninger for fremtidens social oglgendesocial-sundhedshjælper- uddannelse:

Det skal være muligt at påbegynde uddannelsen direkte på hovedforløbet,hvis man har relevant erhvervs og uddannelseserfaring, som kan merite-erhvervs-res ved en realkompetencevurdering.Centrale aftaler om praktikpladser i kommuner og regioner er nød-entralevendige for en reel uddannelsesuddannelsesgarantiRegeringen har i sit udspil til en reform af erhvervsuddannelserne bebudeten mulig alternativ styring af sosusosu-området frem mod udløbet af treparts-aftalen i 2015. Det er trepartsaftalen, som indtil 2016 reelt regulerer uud-buddet af praktikpladser på social og sundhedsuddannelsenog den pæda-social-gogiske assistentuddannelse.Lov om erhvervsuddannelser § 43, stk. 4 forpligter kommuner og regionertil at stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, som er godkendttikpladsertil at udbyde social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assassi-stentuddannelse i regionen. Antallet skal modsvare behovet for færdigufærdigud-dannede. I praksis giver bestemmelserne i loven ingen ggaranti for det nød-d-vendige antal praktikpladser. Derfor valgte den daværende regering atindgå en mere forpligtende aftale i 2007.FOA mener, at der set i lyset af aftalens meget positive effekt på antallet af,praktikpladser snarest muligt bør indgås nye aftaler i stil med Trepartsafta-a-len i 2007.Centrale aftaler sikrer, at der er et åbent udbud af praktikpladser.Trepartsaftalen fra 2007 har skabt et åbent og gennemsigtigt udbud afpraktikpladser, som både unge og voksne kan søge. Tidligere gik vejen tilsocial- og sundhedsuddannelsen eller den pædagogiske assistentuddannel-assistentuddannel-se over enten et ufaglært job i sektoren eller socialforvaltningen og bbi-standskontoret. Udbuddet af praktikpladser var et lukket system, somlangt fra alle kunne søge. Især de unge blev taberne i dette uigennemsigti-i-ge system. Først med Trepartsaftalens centrale og langsigtede plan for aan-tallet uddannelsespladser fordelt på kommuner og regioner er social ogsocial-sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse blevet rre-elle uddannelsestilbud til de unge.sestilbudDer er behov for centrale og langsigtede aftaler med kommuner ogregioner, hvis antallet af uddannelsespladser skal fastholdes påsamme høje niveau som tidligere.Erhvervsrettet uddannelse er ikke en kerneopgave for kommunerne. Der ermange eksempler på, at kommuner over året har sparet uddannelsesplauddannelsesplad-ser vækaf her- og nu økonomiske årsager. Det er sket, selvom der bådehar været mangel på kvalificeret arbejdskraft og et massivt fokus på uud-dannelse af unge og voksne i Folketinget. UdUden centrale aftaler om prak-tikpladser risikerer man, at der lige som før 2007 både bliver stor mangelpå kvalificeret arbejdskraft og samtidig en relativ lille uddannelsesaktiviteti kommunerne, primært subsidieret gennem beskæftigelsespolitiske tiltag.Prisen bliver uddannelsesgarantien for de unge.isenFOA vil foreslå,at regeringen og Folketinget i umiddelbar forbindelse med,en reform af erhvervsuddannelserne drøfter i hvilken form principperne ogdrøfter,de positive resultater fra Trepartsaftalen i 2007 kan videvidereføres, så derfastholdes et centralt fastsat antal praktikpladser både på social og sund-social-hedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse og alle øvrigefaglige områder inden for den offentlige velfærd og service.