Indhold68101214161820222426283032343638KoRt IntRoduKtIon tIl eRhveRvsuddannelseRnefoRmgIvnIngen af eRhveRvsuddannelseRnevalg af eRhveRvsuddannelse – hvoRnåR?aldeR hos eleveRne ved staRt og slutnIng af uddannelseelevbestanden på eRhveRvsuddannelseRnebegRænsnIngeR I adgangen tIl eRhveRvsuddannelseRnefaglIgt nIveau hos eleveR på eRhveRvsuddannelseRnefoRbeRedende åRnIveaueR I eRhveRvsuddannelseRneveKslen mellem pRaKtIK og sKoledet pRaKtIKpladsopsøgende aRbejdepRaKtIKpladssItuatIonenhandlIng på pRaKtIKpladsudfoRdRIngenalteRnatIveR tIl én uddannelsesaftale med en vIRKsomhedsKolepRaKtIK veRsus vIRKsomhedspRaKtIKhvem betaleR eleveRnes løn?en uddannelsesmæssIg blIndgyde

IndlednIngDe danske erhvervsuddannelser er i disse år un-der hårdt politisk pres. De oplever blandt andeten drastisk faldende søgning blandt grundskolensafgangselever. Mange erhvervsuddannelseseleverhar problemer med at finde en praktikplads, kvalite-ten af undervisningen kritiseres, og det samme gørelevernes kompe-tencer. Desuden har nyuddan-nede under den økonomiske krise haft svært vedat finde arbejde – særligt de elever, som ”blot” harværet i skolepraktik1.Hvis udviklingen fortsætter som i dag, kommer vi iDanmark til at mangle godt 30.000 faglærte i 2020.Det skyldes dels, at efterspørgslen efter faglærtfrem for ufaglært arbejdskraft stiger, og dels at ud-buddet af faglærte falder2.Efter som dygtige faglærte er en nøglefaktor hosbåde danske produktionsvirksomheder, i service-og detail-sektoren samt i det offentlige, hvor de ifremtiden er afgørende for bedre og mere effektiveoffentlige ydelser, er det tvingende nødvendigt, atdet danske samfund tager livtag med de problemer,som plager erhvervsskolesektoren.Der foregår i dag en del arbejde og initiativer bådepå de enkelte uddannelser og skoler såvel som po-litisk. Blandt andet arbejder regeringens erhvervs-uddannelsesudvalg i foråret 2013 på at blive enigeom en model, der kan medvirke til at løfte kvalitetenpå erhvervsskolerne betragteligt.Kun i mindre omfang bliver udenlandske erfaringerinddraget i debatten. Med denne rapport forsøgervi derfor at få et bedre internationalt overblik og bil-lede af sammenlignelige forhold på erhvervsuddan-nelser i fem europæiske lande.Vi har bedt analysefirmaet New Insight lave eninternational sammenligning blandt lande, hvor manligesom i Danmark veksler mellem teori og praksispå erhvervsuddannelserne. Det gør man i Schweiz,Tyskland, Holland og Østrig.Vi sammenligner blandt andet rammerne for er-hvervsuddannelse, alder ved start og afslutning,hvornår man vælger en erhvervsuddannelse, ad-gangsbegrænsning, fagligt niveau og flere andreforhold.Undersøgelsen giver en relevant indsigt i, hvordanbilledet ser ud på erhvervsuddannelsesområdet iandre lande.Den viser blandt andet, at man i Danmark er megetældre, når man begynder og afslutter en erhvervs-uddannelse. At andelen af unge, der vælger enerhvervsuddannelse i forhold til andre ungdomsud-dannelser, er højere i de fire andre lande. Samt atman i de andre lande langt tidligere bliver sporet indpå et praktisk, erhvervsuddannelsesmæssigt spor.Med andre ord har erhvervsuddannelserne iSchweiz, Tyskland, Holland og Østrig enten etbedre image, der får flere til at starte, eller også harman en mere effektiv adgangsbegrænsning til deøvrige ungdomsuddannelser.DEAs internationale analyse føjer ny viden til deneksisterende viden om erhvervsuddannelserneog deres udfordringer. Det er viden, som er værdat tage med i overvejelserne, når politikerne i denkommende tid skal forbedre vilkårene for det er-hvervsuddannelsessystem, som både private ogoffentlige virksomheder er dybt afhængige af for ifremtiden at kunne øge værdiskabelsen og dermedstyrke forudsætningerne for det danske velfærds-samfund.5

KoRt IntRoduKtIon tIl eRhveRvsuddannelseRnedanmarkErhvervsuddannelserne i Danmark er opdelt i etgrundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet erorganiseret i 12 faglige indgange, hvor elevernevælger én. Hver indgang introducerer en rækkefagligt beslægtede erhvervsuddannelser, hvorafeleven skal vælge én, som følges på hovedforløbet.Der findes i alt 109 forskellige erhvervsuddannelseri Danmark.De 12 indgange dækker de tekniske og merkantilefagområder, uddannelser inden for sundhed, om-sorg og pædagogik samt uddannelserne inden forlandbrug1.hollandI Holland er erhvervsuddannelsessystemet delt i toretninger:BeroepsOpleidende Leerweg(BOL) ogBeroepsbegeLeidende Leerweg(BLL)2. BOL er enskoleorienteret retning, hvor praktikperioderne erkorte, BLL er en praksisorienteret retning, hvor virk-somhedspraktikken udgør størstedelen af uddan-nelsen. De to forskellige retninger giver dog sammeafgangsbevis3.Der findes 237 erhvervsuddannelser i Holland. Er-hvervsuddannelserne er fordelt på fire overordnedesektorer: landbrug og grønt arbejde, teknologi,økonomi/service samt sundhed/velfærd4schweizDer findes flere end 230 forskellige erhvervsuddan-nelser i Schweiz. I Schweiz er ansvaret for uddan-nelsessystemet hos kantonerne. Det gør uddannel-sessystemet meget komplekst, da praksis varierermellem kantonerne.1 Ministeriet for Børn og Undervisning, Uddannelsesguiden.dkt2 Oxford Research (2010) Internationale udfordringer for vek-seluddannelsessystemet5 Bundesinstitut für Berufsbildung, http://www2.bibb.de/tools/aab/aabgrupp.php6 CEDEFOP (2012) Germany, VET in Europe – country report

tysklandI Tyskland udbydes der i alt 349 erhvervsuddan-nelser fordelt på 35 Berufsgruppen, der dækkeruddannelser inden for teknik, merkantil, service,landbrug samt sundhed og omsorg5.Idet lovgivning, organisering og styring af erhvervs-uddannelserne er delt mellem de enkelte Bun-desländer og de nationale myndigheder, er udbud-det af erhvervsuddannelser relativt komplekst, ogderfor kan der være variation mellem de uddannel-ser, som bliver udbudt i landet6.østrigI Østrig findes 242 forskellige vekseluddannelser.Eleverne starter på et obligatorisk introducerende år(PolytechnischeSchule),hvor de skal vælge mel-lem forskellige retninger som fx metal, træ, service,merkantil mv.

foRmgIvnIngen af eRhveRvsuddannelseRnedanmarkI Danmark er det Ministeriet for Børn og Under-visning, der med input fra de faglige udvalg forerhvervsuddannelser tilrettelægger uddannelsernesform og indhold.De faglige udvalg består af repræsentanter forarbejdsmarkedets parter, der bestemmer erhvervs-uddannelsernes struktur, varighed og mål samtfastsætter uddannelsesordninger for de enkelteerhvervsuddannelser1. Partsstyret skal sikre, at dekompetencer arbejdsmarkedet har brug for bliverudbudt på erhvervsuddannelserne.hollandI Holland er det Ministeriet for uddannelse, kultur ogvidenskab, der sammen med Ministeriet for øko-nomi, landbrug og innovation er ansvarlig for lovgiv-ningen for erhvervsuddannelserne2.Ansvaret for uddannelsesstruktur, kvalifikationerog opbygning er placeret hos 17 såkaldte ekspert-centre (Centres of Expertise) og de enkelte ud-dannelsesinstitutioner. Ekspertcentrene består afarbejdsmarkedets parter og repræsentanter fra ud-dannelsesinstitutionerne. Ekspertcentrene har ogsåtil opgave at godkende virksomheder til praktik ogføre kontrol med de eksisterende praktikpladser.Generelt er det centrenes opgave at bygge bro mel-lem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet3.schweizAnsvaret for tilrettelæggelsen af indholdet i de er-hvervsrettede uddannelser varetages af BBT – Bun-desamt für Bildung und Technologie, der som denøverste myndighed er ansvarlig for forordningen1 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr. 510 af 19.maj 20103 Oxford Research (2010) Internationale udfordringer for vek-seluddannelserne

for erhvervsuddannelserne, den såkaldte Berufs-bildungsverordnungen. Forordningen er udarbejdetsom en trepartsaftale mellem staten, kantonerneog arbejdsmarkedets parter. Denne trepartsaftaleindebærer aftaler og rammebetingelserne for bådeden praktiske og den skolebaserede del af under-visningsforløbet. Det er kantonerne, der har ansva-ret for implementeringen af forordninger, ligesomerhvervsskolerne refererer til kantonerne4.tysklandBundesministerium für Bildung und Forschung,BMBF, har det overordnede ansvar for strategien forerhvervsuddannelserne, de overordnede retningslin-jer og endelig godkendelse af de individuelle aftalermellem de forskellige Ländern og industrien5.De enkelte delstater (Bundesländer) har ifølge for-fatningen eget ansvar for uddannelsessystemerne.En sammenslutning på tværs af delstaterne (KMK)har til opgave at sikre ensartethed i de udbudteerhvervsuddannelser.Delstaterne er ligeledes ansvarlig for komiteer forde enkelte erhvervsuddannelser, hvor arbejdsmar-kedets parter er ligeligt repræsenteret. Arbejds-markedets parter har til opgave at udvikle erhvervs-uddannelser, så de imødekommer erhvervslivetsefterspørgsel efter kompetencer. Parterne gårherefter sammen med delstatens regering for i fæl-lesskab at aftale implementeringen6.

valg af eRhveRvsuddannelse – hvoRnåR?For Holland, Schweiz, Tyskland og Østrig gælderdet, at valget om en erhvervsuddannelse træffeslangt tidligere end i Danmark. Mens vi i Danmarkhar en enhedsskole, hvor eleverne følges ad frabørnehaveklasse til 9. klasse, så sporer eleverne ide andre lande tidligere ind på hvilken uddannelse,de vil have.hollandEfter 8. klasse vælger eleverne i Holland mellemtre forskellige uddannelsesretninger: VMBO, HAVOeller VWO. VMBO varer fire år og forbereder til enerhvervsuddannelse. HAVO og VWO starter beggemed et basisforløb på tre år og derefter vælges enaf fire studieretninger. HAVO varer i alt fem år ogforbereder til videregående uddannelse a la dendanske professionsbachelor. VWO varer i alt seks årog forbereder til universitet. Det er muligt at skifteretning efter det treårige basisforløb til en erhvervs-uddannelse1.schweizI Schweiz er ansvaret for uddannelsessystemet lagtud til de enkelte kantoner. Derfor varierer uddan-nelsesudbuddet og strukturen heri fra kanton tilkanton. Grundskolen i Schweiz er delt i en Primär-stufe, som varer de første fire til seks skoleår, ogSekundärstufe, som varer de resterende tre til femår – afhængigt af kanton. Sekundärstufe er struktu-reret på flere forskellige måder i Schweiz, størstede-len af kantonerne udbyder en Sekundärstufe, hvoreleverne inddeles i op til fire niveauer, der variererover formen: Gymnasium, der forbereder til gym-nasiet, Sekundarschule, grundskole på avanceretniveau, Realschule, grundskole på generelt niveauog Kleinklasse, som er undervisning til svagereelever. Sekundarschule og Realschule fører beggetil en erhvervsuddannelse2.1 CEDEFOP (2012) Netherlands, VET in Europe – CountryreportSchweiz und im Fürstentum Liechtenstein3 CEDEFOP (2012) Germany, VET in Europe – Country report4 CEDEFOP (2012) Austria, VET in Europe – Country report

tysklandI Tyskland har eleverne efter fire års skolegang toorienteringsår, hvor de med hjælp og supervisionfra skolen vælger, om de vil fortsætte i Hauptschule,som er den mindst boglige skolevej, Realschule,en mere boglig retning, Gymnasium, der fortsætterover i ungdomsuddannelsen Gymnasiale Oberstufeog kvalificerer til videregående uddannelse, ellerGesamtschule, som er en kombination af de tre før-ste. For alle retninger gælder det, at de kvalificerereleverne til at starte på en erhvervsuddannelse3.østrigI Østrig vælger eleverne efter det fjerde skoleårmellem Hauptschule, den praktiske vej, eller AHS-Unterstufe, som er den boglige vej. Begge giveradgang til en erhvervsuddannelse, og begge retnin-ger varer fire år4.

tabel 2: segregering inden erhvervsuddannelsendanmarkhvornår?hvilke retnin-ger?Nej-hollandschweiztysklandøstrigJa, efter 8. klasse Ja, efter 6. klasse Ja, efter 6. klasse Ja, efter 4. klasse(alder: 12 år)(alder: 13 år)(alder: 12 år)(alder: 10 år)VMBO:Den prak-Kleinklasse:Spe-tiske vejci-alundervisningtil svagere eleverHAVO:Den bog-lige vejRealschule:Denmindre bogligeVWO:Den aka-vejdemiske vejSekundarschule:Den mere bogligevejGymnasium:Denakademiske vejHauptschule:Den mindst bog-lige vejRealschule:Enmere boglig vejGesamtschule:En kombinationaf de øvrige treGymnasium:Denakademiske vejHauptschule:Den praktiske vejAHS-Unterstufe:Den boglige vej

aldeR hos eleveRne ved staRt og slutnIng afuddannelsedanmarkI Danmark skal man have afsluttet grundskolen ogfyldt 15 år for at begynde på en erhvervsuddannel-se. Gennemsnitsalderen blandt elever, der begynderpå en erhvervsskole var i 2011 21,8 år. Det er nogethøjere end gennemsnitsalderen for dem, som forla-der folkeskolen.Selvom en erhvervsuddannelse i Danmark typisktager mellem tre og fire år, så er gennemsnitsalde-ren for nyudklækkede svende 28,1 år. Forskellenmellem gennemsnitalderen ved starten af en er-hvervsuddannelse og slutningen på en erhvervsud-dannelse er mere end seks år1.hollandI Holland kan man begynde på en erhvervsuddan-nelse, når man har afsluttet sin ungdomsuddan-nelse – i en alder af 16 år. Gennemsnitsalderen vedstarten på en erhvervsuddannelse er 18,6 år for denskoleorienterede retning, BOL, og 27,7 år for denpraksisorienterede retning, BLL, der i høj grad væl-ges af ældre, ufaglærte med erhvervserfaring. Gen-nemsnitsalderen ved starten på BLL er den eneste,som er højere end i Danmark. Vi har ikke oplysnin-ger for gennemsnitsalderen ved afslutningen af enerhvervsuddannelse i Holland2.schweizI Schweiz kan eleverne begynde på en erhvervsud-dannelse efter grundskolen, når de er 15 år gamle.Gennemsnitsalderen for elever, der starter på enerhvervsuddannelse var i 2009 17,8 år. Vi har ikkeoplysninger for gennemsnitsalderen ved afslutnin-gen af en erhvervsuddannelse i Schweiz3.1 Ugebrevet A4 (2013) Voksne indtager erhvervsskolerne, 14.marts 2013

tysklandI Tyskland kan man begynde på en erhvervsuddan-nelse, når man har færdiggjort grundskolen og er15 år gammel. Gennemsnitsalderen for dem somstarter på en erhvervsuddannelse var i 2010 19,8 år.I Tyskland er eleverne i gennemsnit 21,9 år, nårde færdiggør deres erhvervsuddannelse – lige sågamle, som danskerne i gennemsnit er, når de be-gynder4.østrigI Østrig kan man begynde på en erhvervsuddan-nelse efter grundskolen, når man er 14 år gammel.Eleverne er i gennemsnit 15,5 år, når de starter påen erhvervsuddannelse, og de er i gennemsnit 19,5år, når de færdiggør deres erhvervsuddannelse. Detbetyder, at eleverne i Østrig i gennemsnit er to åryngre, når de bliver færdige med deres erhvervsud-dannelse, end danskerne er, når de begynder5.

Kilder: (DK) LOs beregninger på UNI•Cs data. Ugebrevet A4 (2013) Voksne indtager erhvervsskolerne, 14. marts 2013; (NL) Mini-stry of science and education, Holland, Key figures 2007-2011, Education, Culture and Science (CH) Tresch, Sarah & CharlotteZubler (2009) Schullaufbahnen quer durch die Volksschule, Lehrmittelverlag des cantons Aargau (GE) Datenreport zum Berufsbild-ungsbericht 2012, Bundesinstitut für Berufsbildung, BIBB (AT) Bildung in Zahlen 2010/11 – Schlüsselindikatoren und AnalysenNote: Tal fra (DK) 2011, (NL) 2011, (CH) 2006, (GE) 2010, (AT) 2009. I Østrig kan man begynde en erhvervsuddannelse som 14-årig, i Holland som 16-årig og i de øvrige lande som 15-årig.

elevbestanden på eRhveRvsuddannelseRneFigur 1 viser Eurostats opgørelse af bestanden afelever på erhvervsuddannelserne i forhold til be-standen på ungdomsuddannelserne – erhvervsud-dannelser og gymnasier samlet1.danmarkI Danmark er andelen af erhvervsskoleelever i for-hold til gymnasieelever faldet i perioden fra 1998til 2010. Særligt var faldet stort i starten af 00’erne.Andelen har været nogenlunde stabil fra 2004 til2010. I 2010 var der 132.031 elever på erhvervsud-dannelserne ud af i alt 284.030, som var i gang meden ungdomsuddannelse.hollandI Holland har andelen af erhvervsskoleelever iforhold til gymnasieelever været nogenlunde stabili hele perioden. I 2010 var der 493.406 elever påerhvervsuddannelserne ud af i alt 736.470, som vari gang med en ungdomsuddannelse.schweizI Schweiz har andelen af erhvervsskoleelever i for-hold til gymnasieelever været nogenlunde stabil fra2002 til 2010, som er den periode, vi har data for.I 2011 var der 207.151 elever på erhvervsuddan-nelserne ud af i alt 318.093, som var i gang med enungdomsuddannelse.tysklandI Tyskland er andelen af erhvervsskoleelever i for-hold til gymnasieelever faldet i perioden fra 1998 til2010. Andelen er faldet stødt over hele perioden. I2011 var der 1.324.277 elever på erhvervsuddan-nelserne ud af i alt 2.725.758, som var i gang meden ungdomsuddannelse.østrigI Østrig har andelen af erhvervsskoleelever i for-hold til gymnasieelever været nogenlunde stabili hele perioden. I 2011 var der 263.759 elever påerhvervsuddannelserne ud af i alt 374.830, som vari gang med en ungdomsuddannelse.figur 1: elevbestand på erhvervsuddannelser i forhold til ungdomsuddannelser samlet75%70%65%60%55%50%45%1998

begRænsnIngeR I adgangen tIleRhveRvsuddannelseRnedanmarkI Danmark har alle, der har gennemført grundsko-len, adgang til erhvervsuddannelserne. Adgang iumiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse forud-sætter dog, at eleven har de faglige, personlige ogsociale forudsætninger, der er nødvendige for atgennemføre en erhvervsuddannelse1.Adgang til hovedforløbet kræver, at eleven harbestået grundforløbet, og at eleven har indgåeten uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed.På mange uddannelser er det muligt at starte påhovedforløbet i en skolepraktik2. Nogle uddannel-ser har pga. fagenes popularitet indført adgangs-begrænsninger i optaget på skolepraktik. Og fåuddannelser kræver en virksomhedsaftale, fordiskolepraktik ikke er mulig3.hollandI Holland har alle, der har gennemført grundskolenadgang til en erhvervsuddannelse, at grundskolener gennemført. Eleverne skal selv finde en praktik-plads på den praksisorienterede retning BLL. Mendet er ikke noget krav, at eleverne har fundet enpraktikplads, inden de starter, idet der er mulighedfor at fortsætte den skoleorienterede retning BOL,hvis de ikke har fundet en praktikplads inden for detførste år. På BOL er det skolen, der er ansvarlig forat finde praktikpladser til eleverne4.schweizFor at blive optaget på en erhvervsuddannelse iSchweiz skal eleverne have gennemført den obli-1 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr. 510 af 19.maj 20102 Ministeriet for Børn og Undervisning (2011) Erhvervsuddan-nelserne – fakta og muligheder

gatoriske grundskole. I Schweiz skal de unge ogsåselv finde en praktikplads. Såfremt eleverne ikkekan finde en praktikplads, er det muligt at starte påindustrikurser, hvis indhold ligner den danske skole-praktik eller tage et brobygningsår5.tysklandErhvervsuddannelserne er åbne for alle, der harbestået grundskolen eller har gennemført et års er-hvervsforberedende uddannelse. Eleverne skal selvfinde en praktikplads, hvilket betyder, at udbuddetaf praktikpladser kan virke som en adgangsbe-grænsende mekanisme. De elever, der ikke kanfinde en læreplads, kan dog tage den praktiske delaf uddannelsen som en skolepraktik6.østrigNår grundskolen er færdiggjort, er det muligt at be-gynde på en erhvervsuddannelse. Det er et krav, atele-verne selv har fundet en praktikplads, inden destarter på uddannelsen. Hvis de unge ikke har enpraktik-plads, har de mulighed for at starte i praktikpå et praktikpladscenter. De bliver således JASG-lærlinge (Jugendausbildungssicherungsgesetz) oghar mulighed for at tage hele uddannelsen på prak-tikpladscenteret. Det tilstræbes dog, at elevernefinder en læreplads7.

faglIgt nIveau hos eleveR påeRhveRvsuddannelseRnedanmarkMange af eleverne på de danske erhvervsuddannel-ser er kommet af sted fra grundskolen med dårligekaraktergennemsnit i folkeskolens afgangsprøve.41,9 procent af dem, som søgte en erhvervsuddan-nelse i 2012, opnåede ved afgangsprøven sammesommer et gennemsnit under fire1.holland-schweizUndersøgelser i Schweiz viser, at der er en klarsammenhæng mellem elevernes resultat i PISA-undersøgelserne, og niveauet af den erhvervsud-dannelse eleven opnår. Blandt dem, som klarer sigdårligst vælger flere en erhvervsuddannelse.Desuden er der en signifikant sammenhæng mellemforældrenes socio-økonomiske status og elevernesvalg af uddannelse. Kommer forældrene fra detnederste socio-økonomiske kvartil, er der 77 pct.større chance for, at deres barn bliver optaget på enerhvervsuddannelse2.tysklandI Tyskland er der opmærksomhed på, at den tidligesegregering i grundskolen bidrager til, at der sværtat undslippe en tidlig negativ selektering af ele-verne. Segregeringen betyder, at det i et vist om-fang er de bogligt svage elever, der kommer ind påerhvervsuddannelserne3.Desuden er der også i Tyskland lavet undersøgelser,der viser, at den enkelte elevs resultater og fasthol-delsesgrad i uddannelsessystemet er tæt koblet tilforældrenes socio-økonomiske status4.østrig-

foRbeRedende åRdanmarkI Danmark kan man efter 9. klasse fortsætte i 10.klasse, hvis man ikke er afklaret omkring sit ud-dannelsesvalg eller ønsker at forbedre sine almenekompetencer. 10. klasse er ikke målrettet erhvervs-uddannelserne, men det er muligt at afprøve for-skellige erhvervsuddannelser i brobygningsforløb.For dem, som ikke er klar til at begynde på enerhvervsuddannelse, er erhvervsgrunduddannelse,EGU, en mulighed. Det tager to år og forudsæt-ter, at man har færdiggjort 9. klasse. Uddannelsenveksler ligesom en erhvervsuddannelse mellemskoleforløb og praktik – med meget vægt på prak-tikken1.hollandI Holland bliver eleverne forberedt til erhvervsud-dannelserne i den sidste del af grundskolens prak-tiske retning, VMBO. Her vælger eleverne indenforhvilken sektor de vil uddannes: teknologi, omsorgog velfærd, økonomi og landbrug). Desuden vælgerde et af fire faglige niveauer gradueret fra et megetpraktisk niveau til et meget bogligt niveau2.schweizI Schweiz er der et afklarende brobygningsår til deelever, som har brug for at blive afklaret. I 2009 be-nyttede 14,6 pct. sig af brobygningsåret, der som et10. skoleår giver mulighed for at tage forberedendekurser eller at tage ophold i udlandet. Brobygnings-året giver ikke merit på erhvervsuddannelserne3.tysklandI Tyskland findes der to forskellige slags forbere-dende basisår, inden eleverne starter på en praktiskerhvervsuddannelse. Der findes et erhvervsfor-beredende år (BerufsVorbereitungsJahr,BVJ),derkan gennemføres inden eleverne starter på uddan-nelsen. Det erhvervsforberedende år skal udvikleelevernes modenhed og give dem centrale fagligekompetencer, der sigter mod en erhvervsuddan-nelse. Tilbuddet er et alternativ til 10. klasse.Den anden mulighed for unge, der vil i gang med envekseluddannelse, er at tage et år med en erhvervs-grunduddannelse (BerufsGrundbildungsJahr,BGJ),der er et valgfrit år, der gennemføres som en del afden teoretiske del af vekseluddannelsen. Tilbud-det er rettet mod de elever, der ikke har fundet enpraktikplads, der er droppet ud af grundskolen ogfor elever, der har brug for grundlæggende færdig-heder4.østrigEfter 8. skoleår skal de unge, inden de starter på enerhvervsuddannelse, tage et obligatorisk forbere-dende skoleår (PolytechnischeSchule).Året funge-rer som en introduktion til erhvervsuddannelserne,og eleverne kan vælge mellem forskellige retningersom fx metal, træ, service, merkantil mv. Det for-beredende år er tilrettelagt som en kombination afpraktisk undervisning, almendannende fag og kortepraktikker i virksomhederne5.tabel 5: forberedende årdanmark1 Ministeriet for Børn og Undervisning, Uddannelsesguiden.dk2 Luijkx, Ruud & Manon de Heus (2008) The educational sy-stem of the Netherlandst4 OECD (2010) Learning for Jobs, OECD Reviews of VocationalEducation and Training, Germany5 CEDEFOP (2012) Austria, VET in Europe – Country report

nIveaueR I eRhveRvsuddannelseRnedanmarkI Danmark er erhvervsuddannelserne delt i etgrundforløb og et hovedforløb. På nogle erhvervs-uddannelser er hovedforløbet inddelt i trin: et, toeller tre trin. Trinene fungerer som afstigningsmulig-heder, så både den stærke og den svagere elev harmulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse.Trinene ligger i forlængelse af hinanden, så det ermuligt at stoppe efter et trin, fortsætte eller stoppe,for så senere at vende tilbage. Trin et tager mellemet og to år, trin to mellem tre og fire år og trin tre optil fem et halvt år1.Andre erhvervsuddannelser er ikke inddelt i trin,som f.eks. tømreruddannelsen. Den tager mellemtre et halvt år og fire år, hvilket svarer til trin to på deuddannelser, der er trininddelt.hollandI Holland kan erhvervsuddannelserne opnås på fireforskellige niveauer:••••Niveau 1: Assistentopleiding – uddannelse påassistentniveau, varer ½-1 årNiveau 2: Basisberoepsopleiding – oplæring påbasisniveau, varer 2-3 årNiveau 3: Vakopleiding – professionelt niveau,varer 3-4 årNiveau 4: Middenkaderopleiding – middle-ma-nagement uddannelse, varer 4 årschweizErhvervsuddannelserne i Schweiz er også delt i trin– to styk, hvor det laveste trin giver adgang til dethøjere. Det lave trin er en toårig uddannelse, EBA,der er på ISCED-niveau 3C. Uddannelse på detteniveau er rettet mod praktisk orienterede elever.Forløbet giver erhvervskompetence3. Det højere triner en tre til fireårig uddannelse, EFZ, på ISCED-ni-veau 3B og 3A. Uddannelse på dette niveau er ret-tet mod en specifik stilling på arbejdsmarkedet oggiver mulighed for at fortsætte på et videregåendeerhvervsuddannelsesniveau, der også er tilrettelagtsom en vekseluddannelse.tysklandOgså i Tyskland er det muligt at tage erhvervsud-dannelser på flere niveauer. Den typiske erhvervs-uddannelse varer tre år og afsluttes med det, dersvarer til et svendebrev. Alternativt findes der entoårig erhvervsuddannelse, der sigter mod bogligtsvagere elever4.østrigForløbet på en vekseluddannelse er opdelt således,at de to første år består af et basismodul, som giverkompetencer på tværs af brancher, og derefter føl-ger et hovedmodul på et år, som giver beskæftigel-sesspecifikke kompetencer. Forløbet kan afsluttesmed et specialmodul af mellem et halvt og et heltårs varighed5.figur 2: Illustration af erhvervsuddannelserne i de udvalgte lande

veKslen mellem pRaKtIK og sKoledanmarkHovedforløbet på en erhvervsuddannelse i Dan-mark består af blokke af kortere skoleperioder påen erhvervsskole og længere praktikperioder hos envirksomhed.hollandPå den skoleorienterede BOL gennemføres topraktikforløb om året af 5-6 ugers varighed. På denpraksisorienterede BLL er elever i praktik fire dageom ugen og en dag på skole1.schweizI Schweiz findes der som udgangspunkt to forskel-lige modeller for vekslen mellem skole- og praktik-forløb. En standardmodel, hvor eleven er 1-2 dageom ugen på en erhvervsskole og de resterende 2-3dage om ugen i praktikvirksomheden. En sliding-scale model, hvor eleven i starten af uddannelsenbruger flest dage på erhvervsskolen og færre i prak-tikvirksomheden. Men løbende vender fordelingen,og eleven bruger til sidst flest dage i praktikvirk-somheden om ugen2.Desuden findes der et alternativ, som er en blokmo-del a la den opbygning, vi har i Danmark. Her veks-ler uddannelsen mellem perioder i skole og perioderi praktik. Desuden deltager eleverne i industrikurseraf flere ugers varighed3.tabel 7: oversigt over vekslen mellem praktik og skoleforløb

danmark

blokforløb1 Oxford Research (2010) Internationale udfordringer for vek-seluddannelserne2 Schweizerische Eidgenossenschaft (2012) Vocational andProfessional Education and Training in Switzerland4 CEDEFOP (2012) Germany, VET in Europe – Country report

tysklandPå de erhvervsrettede vekseluddannelser i Tysklander eleverne 1-2 dage om ugen på en erhvervsskoleog de resterende 3-4 dage foregår i en praktikvirk-somhed4.østrigErhvervsuddannelserne er tilrettelagt således, at 80procent af tiden tilbringes i en virksomhed, mensde resterende 20 procent bruges på en erhvervs-skole5. Tilrettelæggelsen af praktikken er op tilden virksomhed, der har oprettet praktikstillingen.Virksomheden kan vælge mellem to modeller, entenat eleven er i skolen en dag om ugen og fire dageom ugen i virksomheden eller en blokmodel, hvoreleven er på skole i mindst otte uger efterfulgt afflere uger i praktikvirksomheden6.

det pRaKtIKpladsopsøgende aRbejdedanmarkI Danmark er det de enkelte skoler og praktik-pladscentrene på skolerne, som har ansvaret fordet praktikpladsopsøgende arbejde1.hollandDet er de 17 ekspertcentre for erhvervsuddannel-serne (Centres of expertise), der har ansvaret fordet praktikpladsopsøgende arbejde. Centrene sam-arbejder med virksomhederne og forsøger gennemen aktiv opsøgende indsats at lede eleverne hen ide ledige praktikpladser2.schweizDe statslige myndigheder (Federal Office for Profes-sional Education and Technology (OPET)) fungerersom formidler af praktikpladser, tilskynder til op-rettelsen af praktikpladser og vejleder unge udenpraktikpladser. Arbejdet foregår i samarbejde medde enkelte kantoner, der via større regionalt kend-skab bidrager til at matche udbud og efterspørgselefter praktikpladser3.De praktikpladssøgende modtager hjælp fra de 26kantonale erhvervsuddannelseskontorer, der er an-svarlige for opslag, promovering af uddannelserne,uddannelsesvejledning af de unge og den opsø-gende kontakt til virksomhederne4.tysklandArbejdsgiverorganisationerne, arbejdstagerorgani-sationer, staten og de enkelte bundesländer har ettæt samarbejde om udviklingen af praktikpladser.Arbejdsgiverne, der er organiseret i kamre, har tilopgave at rådgive virksomhederne om mulighederfor at tage en lærling for på den måde at stimulereen efterspørgsel, og ikke mindst at gennemføre detpraktikpladsopsøgende arbejde5.østrigDet er som udgangspunkt Public EmploymentService Austria (AMS), der har ansvaret for fordelin-gen af elever på praktikvirksomhederne. Elevernefår hjælp til at finde en praktikplads af de regionalepraktikpladskontorer, der er en del af de regionalearbejdsgiverforeninger (Wirtschaftskammer Öster-reichs). Det er de regionale arbejdsgiverforeninger,der er ansvarlige for det praktikpladsopsøgendearbejde, ligesom de gennemfører uddannelsesvej-ledning for de unge. Sammen med den føderale ar-bejdsgiverforening har de udviklet en fælles nationalonline platform, hvor praktikpladssøgende kan findepraktikpladser6.

pRaKtIKpladssItuatIonendanmarkI februar 2013 stod 5.281 erhvervsskoleelever udenpraktikplads i en virksomhed. Yderligere 5.773elever havde ikke fået en uddannelsesaftale med envirksomhed, men var i stedet begyndt i en skole-praktik1. Niveauet af praktikpladssøgende elever harsamlet set ligget omkring 9-10.000 de seneste år.Manglen på praktikpladser er ikke jævnt fordelt.Inden for nogle indgange er det særligt svært atfinde en praktikplads. Det gælder inden for medie-produktion, bil, fly og transportmidler samt strøm,styring og it2. Og i københavnsområdet er det oftestvanskeligere at finde praktikplads end i provinsen3.På andre indgange og i andre geografiske områdermangler virksomheder i stedet elever.hollandDet hollandske erhvervsuddannelsessystem ermeget fleksibelt over for konjunkturudsving, idet etevt. lavere udbud af praktikpladser ikke har de storekonsekvenser for tilgangen til erhvervsuddannel-serne: Da en del af de elever, der ikke kan finde enpraktikplads, absorberes gennem muligheden for atskifte fra den praksisorienterede BLL til den skole-orienterede BOL. Hér er det skolen, der har ansva-ret for at finde en praktikplads til eleverne4.En opgørelse fra COLO (sammenslutningen af eks-pertcentrene) viser, at det i december 2012 kun varinden for ganske få erhvervsuddannelsesretninger,at det var vanskeligt at finde praktikpladser. Dettegælder fx inden for transport og logistics, byggeud-dannelserne, modeuddannelserne samt velfærds-1 UNI•Cs praktiksplads database5 Vocational education and labour marked (2012) SBB Barome-ter of practice placements and apprenticeship, december 20126 Swissinfo.ch (2011) Employers face first-ever apprenticeshortage, 22. juni 2011

og plejeuddannelserne5.schweizI Schweiz er man i den særlige situation, at antalletaf udbudte praktikpladser overstiger tilgangen tilerhvervsuddannelserne. I alt blev der i 2011 ud-budt 92.000 lærerpladser, hvoraf 85.000 blev besat.Udviklingen er sket til trods for, at en større del afen ungdomsårgang vælger at tage en erhvervsud-dannelse6.Der kan dog opstå strukturelle problemer på marke-det for praktikpladser, der betyder, at udbuddet afpraktikpladserne ikke matcher de unges efterspørg-sel. Dette kan skyldes, at praktikpladserne befindersig i et ”forkert” geografisk område eller i en ”for-kert” branche. Derfor findes der ved udgangen af2013 7.500 unge uden praktikplads, der i løbet af2012 havde søgt en praktikplads7.

tysklandI Tyskland indgik 570.140 unge i 2011 en uddan-nelsesaftale, mens 646.880 efterspurgte en. Dervar altså 76.740 elever, der ikke fik en praktikplads.Desuden viser opgørelsen, at der blev udbudt599.829 uddannelsespladser, og næsten 30.000uddannelsespladser blev således ikke besat. Derfindes altså mismatch-problemer på markedet forpraktikpladser, og problemerne skyldes særligt geo-grafiske uligheder i antallet af efterspurgte praktik-pladser8.østrigI Østrig oplevede man i starten af 00’erne, at efter-spørgslen på praktikpladser overgik udbuddet afpladser. Dengang satte man en række initiativer igang, som skulle vende billedet. I den sidste halvdelaf 00’erne er antallet af praktikpladser steget9.

handlIng på pRaKtIKpladsudfoRdRIngendanmarkGennem de seneste år har der været øget fokus påpraktikpladssituationen i Danmark, og Ministerietfor Børn og Undervisning har i regi af FoU-program-met støttet projekter, der har undersøgt mulighederfor, hvordan skolerne kan skabe flere praktikpladserved at indgå i tættere dialog med virksomhederne.Fx har Københavns Tekniske Skole gennemførtprojektet ”Virksomhedspartnere i skolepraktikken”,der havde til formål at generere flere fleksible ud-dannelsesaftaler til eleverne på tømreruddannelsengennem tæt dialog med virksomhederne1.Desuden har Erhvervsuddannelsesudvalget, derblev nedsat af regeringen i august 2012, bl.a. tilformål at undersøge, hvordan der kan findes lang-sigtede, holdbare løsninger på praktikpladssituatio-nen. Udvalget består af arbejdsmarkedets parter ogudsendte i oktober 2012 sine første anbefalinger2.Her blev det bl.a. foreslået, at der oprettes prak-tikcentre. Praktikcentrene skal fungere som koor-dinerende enheder på erhvervsskolerne og får tilansvar at sikre den samlede uddannelse for elever,der ikke kan få en ordinær uddannelsesaftale meden virksomhed. Centrene skal sammensætte et heltforløb bestående af praktikuddannelse i virksomhe-der og praktikuddannelse på centeret (skoleaftale).Centrene skal fremme udnyttelsen af den samledepraktikpladskapacitet i virksomhederne gennempraktikpladsopsøgende arbejde og øge kvali-teten iskolepraktikundervisningen.holland-schweizStaten (Federal Office for Professional Educationand Technology, OPET) forsøger at imødekommeudfordringen gennem finansiering af praktikvirk-somhedsnetværk (Lehrbetriebsverbünde), ved athjælpe de svageste elever med at finde en praktik-plads (Case Management Programme) gennem enhåndholdt indsats og ved at gennemføre en prak-tikpladsopsøgende indsats gennem såkaldte ”VETpromotors”. Dette sker i samarbejde med kanto-nerne3.tyskland-østrigDa man i starten af 00’erne oplevede, at efter-spørgslen på praktikpladser overgik udbuddet afpladser, gav den østrigske statsminister en prak-tikpladsgaranti og satte en række foranstaltninger igang4.•Tilskud til virksomheder, der tager flere prak-tikanter end det tidligere år, tager praktikanterfor første gang eller tager praktikanter efter enperiode uden praktikanterAnsættelse af praktikpladsopsøgende medar-bejdereOprettelsen af praktikfaciliteter uden for virk-somhederne til de elever, der har svært ved atgennemføre en praktik (fx specialskoler ellerforlængede praktikophold)

alteRnatIveR tIl én uddannelsesaftale med envIRKsomheddanmarkDe elever, der ikke har indgået en uddannelsesaf-tale med en virksomhed, kan i stedet starte i sko-lepraktik1. Det er muligt at tage en hel erhvervsud-dannelse i skolepraktik, men det er også muligt atindgå en restaftale med en virksomhed undervejs iuddannelsen, så den resterende del af praktikkengennemføres hos en virksomhed. Alternativt kander indgås delaftaler, hvor en virksomhed forpligtersig til at have eleven i en del af elevens uddannelse.Endelig er det også muligt at tage en erhvervsud-dannelse gennem ordningen Ny Mesterlære, somer den mest praksisrettede vej til en erhvervsud-dannelse. Her springer eleven grundforløbet påerhvervsskolen over2.hollandI Holland er alternativet til virksomhedspraktikkenden skoleorienteredeBOL. BOLretter sig primærtmod unge, der kommer direkte fra grundskolen. Herforegår en større del af uddannelsen på skolen, ogpraktikdelen udgør mellem 20 og 59 procent af ud-dannelsen og er tilrettelagt i to praktikforløb om åretaf 5-6 ugers varighed3.schweizI enkelte tilfælde går to eller flere virksomhedersammen for at tilbyde praktikophold som moduler.Det sker for at kunne tage flere elever ind på sam-me tid, eller fordi mindre virksomheder har begræn-set kapacitet til at tage elever.Hvis eleverne ikke kan finde en praktikplads, er detmuligt at starte på industrikurser, hvis indhold lignerden danske skolepraktik4.1 På enkelte uddannelser er skolepraktik ikke muligt2 uvm.dk (2011) Ny mesterlære3 Oxford Research (2010) Internationale udfordringer for vek-seluddannelserne

tysklandMindre virksomheder, der kan have svært ved atleve op til kravene, der er beskrevet i uddannelses-planen, har mulighed for at gå sammen i en uddan-nelsesalliance (Ausbildungsverbünde) med andrevirksomheder. Således deles uddannelsesansvaretmed flere virksomheder, og eleverne kan tage et el-ler flere moduler af uddannelsen gennem en uddan-nelsesaftale med flere virksomheder5.De elever, der ikke kan finde en læreplads, kan tageden praktiske del af uddannelsen som en skole-praktik6.østrigFor at sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser erdet muligt for virksomhederne at indgå i praktikal-liancer, der gør det muligt for dem at gå sammenmed andre virksomheder om uddannelsen af eneller flere elever. Alliancerne kan være mere ellermindre formaliserede og organiserede7.Hvis de unge ikke har en praktikplads, har de mulig-hed for at starte i praktik på et praktikpladscenter.De bliver således JASG-lærlinge (JugendAusbil-dungsSicherungsGesetz)og har mulighed for attage hele uddannelsen på praktikpladscenteret. Dettilstræbes dog, at eleverne finder en læreplads8.tabel 8: alternativer til virksomhedspraktikkendanmarkskolepraktikEducation and Training, Switzerland5 Bundesinstitut for berufsforschung, http://www.bibb.de/de/wlk9715.htm

sKolepRaKtIK veRsus vIRKsomhedspRaKtIKdanmarkSkolepraktikken gør det muligt at gennemføre sinerhvervsuddannelse, selvom man ikke har fundet enpraktikplads. Og skolepraktikken er nødvendig forat kunne uddanne de faglærte, som arbejdsmarke-det efterspørger og for at kunne stille praktikpladsertil rådighed for alle de erhvervsskoleelever, som erinteresserede.Men skolepraktikken står i skyggen af virksomheds-praktikken. Elever med en skolepraktik i bagagenhar nemlig væsentlig sværere ved at finde arbejdemed et svendebrev i hånden end de af deres sko-lekammerater, som fik en uddannelsesaftale. I 2010var beskæftigelsesgraden blandt nyuddannede fraen skolepraktik 53 procent, for dem, som havdeværet i virksomhedspraktik, var den 78 procent1.hollandI Holland kan man tage en erhvervsuddannelse afto forskellige retninger: en skolebaseret retning,hvor man er i kortere praktikforløb arrangeret aferhvervsskolen og en praktisk baseret retning, hvorman en stor del af uddannelsen er i praktik hos envirksomhed. Og man kan tage en erhvervsuddan-nelse på fire forskellige niveauer (se ovenfor).Som udgangspunkt synes det hollandske systemsmidigt, når elever, der ikke kan finde praktikpladskan skifte fra den BLL til BOL. Men den skoleret-tede vej har sin bagside – i hvert fald, hvis mantager en uddannelse på et af de to laveste niveauer.Her synes det særligt svært at finde beskæftigelseefterfølgende.

hvem betaleR eleveRnes løn?danmarkVed indgåelse af ordinær uddannelsesaftale betalervirksomhederne for elevløn i hele uddannelses-perioden, mens elever i skolepraktik modtager enskolepraktikydelse, der udbetales af erhvervssko-len1. Skolepraktikydelsen er væsentlig lavere endelevlønnen, der fastsættes i de gældende overens-komster.Virksomhederne i Danmark bliver delvis kompense-ret for at tage elever gennem tilskuds- og refusions-ordninger. Virksomhederne får refunderet elevernesløn, når eleverne er på skoleophold. Endvidere fårvirksomhederne et løntilskud (præmie) svarende tilgennemsnitligt tre måneders løn.Alle offentlige og private arbejdsgivere, der betalertil ATP, er omfattet af reglerne om betaling til Ar-bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. ArbejdsgivernesUddannelsesbidrag er en selvejende institution, derhar til formål at administrere refusions- og tilskuds-ordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornød-ne antal praktikpladser for uddannelsessøgende.Indtægter gennem opkrævning af arbejdsgiverbi-drag og udgifter fastsættes af Folketinget. Takster-ne for lønrefusion fastsættes i de årlige finansloveefter indstilling fra bestyrelsen af ArbejdsgivernesUddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelses-bidrag yder præmie og bonus til ar-bejdstagerne forde elever, der indgås uddannelsesaftale med2.hollandPå den praksisorienterede BLL modtager elevernepraktikløn, mens eleverne på den skoleorienteredeBOL, ikke modtager løn, når de er i praktik.Virksomheder, der tilbyder praktikpladser, stårselv for finansieringen af eleverne, men modtager1 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser nr. 510 af 19.maj 20102 Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-drag nr. 160 af 28. februar 2011

en uddannelsesmæssIg blIndgydedanmarkDet er i princippet muligt at læse videre efter enerhvervsuddannelse, men kun få vælger det. Ta-bel 10 viser, hvor mange af dem, som fuldførte enerhvervsuddannelse i 2008, der 27 måneder se-nere var i gang med en uddannelse. Kun to og fireprocent var i gang med henholdsvis en kort og enmellemlang videregående uddannelse. Interessanter det, at der er flere, som vælger at begynde påendnu en erhvervsuddannelse end at læse videre.hollandI Holland lægger erhvervsuddannelserne i vidudstrækning op til, at eleverne læser videre efterendt erhvervsuddannelse. Når eleverne har afsluttetniveau fire, er der mulighed for at fortsætte på denvidere uddannelse, HBO (HigherProfessional Edu-cation),der giver en bachelorgrad. Uddannelserneer tilrettelagt med en stor grad af praksisnær under-visning, og de fleste retninger indeholder virksom-hedspraktik1.56 pct. med den skoleorienterede BOL, og 29 pct.af de erhvervsuddannede med den praksisoriente-rede BLL læste videre i 20102. Begge retninger læg-ger altså i høj grad op til, at de færdiguddannedelæser videre.schweizFor nyuddannede med særligt gode teoretiskekvalifikationer er det muligt at få tildelt det såkaldteThe Federal Vocational Baccalaureate (FVB), dergiver direkte mulighed for optagelse på et Univer-sity of Applied Sciences. Herfra er der mulighed foroptagelse på et af de kantonale universiteter ellerinstitutter for teknologi. I 2010 var der 12,8 pct. af1 CEDEFOP (2012) Netherlands, VET in Europe – Countryreport

en årgang, der fik tildelt FVB3.I Schweiz er erhvervsuddannelserne tæt kobletmed den praksisrettede videregående uddannelseHöhere Berufsbildung. Den videregående uddannel-se har til formål at udvikle de erhvervsuddannedesteoretiske indsigt og give dem kvalifikationer indenfor specialistjob og ledelse4.tysklandI Tyskland er der flere muligheder for videre uddan-nelse efter endt erhvervsuddannelse. Uddannelses-udbuddet og mulighederne for videre uddannelsevarierer mellem de enkelte bundesländer. Vejen tilvidereuddannelse for de erhvervsuddannede gårgennem en Fachschule eller et Fachakademie, derkan sidestilles med de danske erhvervsakademier5.Men der er relativt få, der vælger at læse videreefter endt erhvervsuddannelse – og man har påforbundsniveau stort fokus på, at flere skal tage vi-dere uddannelse. Dette skal ske gennem yderligerevejledning omkring mulighederne for videre uddan-nelse6.

væKst gennem vIden

DEA er en politisk uafhængig tænketank, der arbejderfor, at Danmark øger sin værdiskabelse og vækst samttiltrækker internationale virksomheder gennem viden omuddannelse, forskning og innovation.Tænketanken DEA kæmper grundlæggende for, at flereunge får en uddannelse, der efterspørges, at forskningbliver omsat til innovation i private og offentligevirksomheder, og at Danmark er et attraktivt land forvidenbaserede virksomheder.DEA vil nå sine mål gennem:•••Analyser og undersøgelser, der styrker DEA s dags-ordenInvolvering af virksomheder, uddannelsesinstitutio-ner og organisationer via partnerskaber og projekterUdfordring af vanetænkning og bidrag til løsning afsamfundsudfordringer