Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 49
Offentligt
1301310_0001.png
1301310_0002.png
1301310_0003.png
1301310_0004.png
1301310_0005.png
1301310_0006.png
1301310_0007.png
1301310_0008.png
1301310_0009.png
1301310_0010.png
1301310_0011.png
1301310_0012.png
1301310_0013.png
1301310_0014.png
1301310_0015.png
Undervisningsministeriet14. november 2013

Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 25. november 2013

Uddannelse

Punkt 1: Effektivt lederskab i uddannelse- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat(s. 2)Punkt 2: Den globale dimension af videregående uddannelse- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat(s. 5)Punkt. 3: Åbne uddannelsesressourcer og digital læring- KOM-dokument foreligger ikke- politisk debat- nyt notat(s. 9)

Ungdom

Punkt 4: Rådskonklusioner om øget social inklusion af unge uden beskæftigelse og uddannelse(NEETs)- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat(s.11)Punkt 5: EU-arbejdsplaner for ungdomsområdet- KOM-dokument foreligger ikke- politisk debat- nyt notat(s.14)
1

Punkt 1: Effektivt lederskab i uddannelse

- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat

1. Resumé:

Rådskonklusionerne har til formål at understøtte udviklingen af effektivt skolelederskab af en højkvalitet. Fokus er på skoleledelsen indenfor grundskolerne, ungdomsuddannelserne og voksenuddannelserne. Detunderstreges, at skoleledelse hører under medlemsstaterne kompetenceområde, og at der skal tages hensyn til deforskellige modeller for institutionel og lokal autonomi. Indenfor disse rammer opfordres medlemsstaterne til atunderstøtte udviklingen af effektiv og ansvarlig autonomi for både uddannelsesinstitutioner og skoleledere, at gøreskoledelse til en mere attraktiv karrierevej og at fremme udviklingen af innovative tilgange til skolelederskab.Medlemsstaterne og Kommissionen vil i fællesskab arbejde for at gøre brug af relevante muligheder under Eras-mus+ og Socialfonden med henblik på at understøtte udviklingen af effektivt skolederskab.

2. Baggrund

Baggrunden for udkastet er anerkendelsen af, at skoleledere og lederskab i uddannelse generelter en forudsætning for udviklingen af uddannelserne og uddannelsesinstitutioner. Det er særligtvigtigt, at skabe gunstige rammer for udøvelsen af lederskabet herunder sikre den rette balancemellem faglige, pædagogiske og administrative kompetencer og opgaver. Rådskonklusionerneligger i forlængelse af et sæt rådskonklusioner vedtaget i 2009 om den faglige udvikling af lærereog skoleledere, hvori det blev anerkendt, at effektivt skolelederskab er en væsentlig faktor i ud-viklingen af læringsmiljøer. I Kommissionens meddelelse ”Nytænkning på uddannelsesområ-det” fra november 2012 og i de efterfølgende rådskonklusioner om samme emne, vedtaget afRådet i februar 2013, understreges også behovet for at styrke den faglige udvikling af lærerpro-fessionen, herunder også skoleledere.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne omhandler ledelse indenfor grundskolen, ungdomsuddannelserne og vok-senuddannelserne. Skoleledelse hører udelukkende under medlemsstaternes kompetenceområ-de, og i rådskonklusionerne nævnes en række indsatsområder, som medlemsstaterne opfordrestil at prioritere. Det omfatter støtte til udviklingen af nye måder, hvorpå effektiv og ansvarligautonomi af uddannelsesinstitutioner og undervisere kan udvikles. Både institutioner og ledereskal have en vis autonomi, som giver dem frihed til at prioritere pædagogiske tilgange og alloke-re lokale ressourcer. En klar definition af roller og ansvarsfordeling for skoleledere skal gøre detnemmere at udøve ledelsen. Medlemsstaterne bør indsamle viden om effektivt og succesfuldtskolelederskab herunder særligt, hvordan der skabes den rette balance mellem fleksibilitet, au-tonomi og ansvarlighed.Medlemsstaterne opfordres også til at gøre det mere attraktivt at forfølge en karriere indenforskolelederskab. Det kan blandt andet ske ved at fremme en større professionalisme indenforskoleledelse samt give skoleledere bedre muligheder for at fokusere på undervisning og læringfremfor rent administrative opgaver. Indsatser tidligt i undervisernes karriereforløb kan ogsåbidrage til, at tiltrække og udvikle kompetente ledere. Det gælder fx oplæring i ledelse, støttetidligt i karrieren og løbende faglig udvikling herunder, tværsektoralt samarbejde med relevanteinteressenter, samt fremme af fleksible læringsmiljøer og muligheder for gensidig læring.
2
Endelig opfordres medlemsstaterne til at fremme innovative tilgange til skolelederskab. Detomfatter blandt andet anvendelsen af hensigtsmæssige kvalitetssikringskriterier, når fremtidigeledere udvælges, anerkendelse og fremme aflederskabspotentiale blandt de ansatte og at givedem den rette opmuntring til at forfølge en ledelseskarriere, hvis de har de fornødne kompe-tencer. Det omfatter også anvendelsen af ikt og åbne uddannelsesressourcer som både pædago-giske og administrative redskaber.I rådskonklusionerne inviteres medlemsstaterne og Kommissionen også til i fællesskab at for-følge en række tiltag. Det omfatter anvendelsen af den åbne koordinationsmetode til at fremmeudbredelsen af god praksis indenfor skoleledelse og sikre en tilbagemelding til det politiske ni-veau, hvor dette er relevant. Det omfatter også fremme af samarbejde og partnerskaber omeffektiv innovation i lederskab herunder tværsektoralt samarbejde mellem skoler, videregåendeuddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutionerne blandt andet ved brug af EU-midler under Erasmus+ og Socialfonden. I forlængelse heraf lægges også op til indsatser i regiaf de muligheder som gives i Erasmus+ nøgleaktionen om strategiske partnerskaber såsom fxsamarbejde mellem skoleledere og interessenter samt lokalsamfund. Med støtte fra Erasmus+lægges også op til at udnytte de muligheder, som stilles til rådighed af eTwinning og andre lig-nende platforme. Endelig lægges der op til, at medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskabsøger at fremme forskning om effektivt skolelederskab og sikre distribution af relevante resulta-ter.Rådskonklusionerne skal bidrage til at understøtte medlemsstaternes indsatser for at sikre effek-tivt lederskab i uddannelserne. Fokus er særligt på værdien af innovative tilgange til lederskabog behovet for at ledere på uddannelsesinstitutioner får plads til at prioritere den pædagogiskeledelse. Herunder nødvendigheden af at professionalisere og understøtte skoleledernes kompe-tencer og udviklingsmuligheder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.Medlemsstaternes kompetence på uddan-nelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den 5.november. Følgende bemærkninger blev modtaget.DA:”Generelt finder DA at det er vigtigt at fokusere på at ledelse af uddannelsesinstitutionernebliver effektiv og målrettet udvikling af uddannelserne såvel den administrative, pædagogiske og3
kvalitative ledelse. Udvikling af ledelseskulturen på uddannelsesinstitutionerne er en væsentligforudsætning for at kvaliteten i uddannelserne kan hæves og bringes i takt med de behov forstærke og kvalitative uddannelser, som virksomhederne efterspørger og som vil være en væsent-lig forudsætning, hvis Europa skal kunne øge vækst og beskæftigelse. Med de mange reformeraf uddannelsessystemerne i EU vil der skulle sættes stadig stærkere fokus på ledelse, da det eren forudsætning for en fornuftig implementering på uddannelsesinstitutionerne.Derfor er det også vigtigt:At der tilbydes lederne en nødvendig efteruddannelse og mere professionalisme, så dekan matche de stadig stigende krav i sektoren til udvikling, til administration og pædago-gisk ledelseAt der indenfor EU skabes en kultur for udveksling af god praksis for skoleledelse. Det-te kan understøttes af uddannelsesprogrammerne Erasmus + og Socialfonden”Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS):”I forbindelse med effektivt lederskab i uddannelsernefinder vi det vigtigt at pointere, at såvel den ikke-formelle som den formelle voksenuddannelsebør inddrages, nar der her tales omskoleledelse inden for grundskolerne, ungdomsuddannelser-ne og voksenuddannelserne.”Danske Studerendes Fællesråd (DSF): ”Danske Studerendes Fællesråd (DSF) vil gerne opfordretil, at rådet også lægger vægt på demokrati i ledelsen af uddannelser. Demokrati og inddragelseaf medarbejdere og elever mv. er uhyre vigtigt for, at de beslutninger, der træffes på uddannel-sesstederne, også afspejler de forhold, som medarbejdere og elever oplever. Det er desuden etvigtigt redskab for at opnå ansvarlighed i ledelsen.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Udkastet understøtter ambitionerne iaftalen ”Et fagligt løft af folkeskolen”, som også har fokus på at fremme lederskab i skolenherunder særligt at skabe den rette balance mellem ledernes pædagogiske og administrative op-gaver. Det er desuden positivt, at udkastet har fokus på at understøtte ledelsesudviklingen afskoleledere. Det er vigtigt, at det i rådskonklusionerne understreges, at relevante tiltag skal skeindenfor de forskellige nationale rammer, som eksisterer i de enkelte medlemsstater.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4

Punkt 2: Den globale dimension af videregående uddannelse

- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat

1. Resumé:

Rådskonklusionerne har til formål at fremme internationaliseringen af Europas videregåendeuddannelser. Rådskonklusionerne nævner en række områder, hvor medlemsstaterne bør styrke deres indsats. Detomfatter internationalisering af videregående uddannelser med fokus på studenter- og undervisermobilitet, inter-nationalisering af undervisningen herunder curricula samt etablering af strategisk samarbejder med institutioner itredjelande. Rådskonklusionerne indeholder desuden en række indsatser fra Kommissionens side, herunderfremme af muligheder under Erasmus+ og Horizon 2020 samt en indsats for at øge EU’s videregående uddan-nelsers attraktivitet overfor resten af verden.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i de videregående uddannelsers rolle som både driv-kræfter i økonomisk vækst og i udviklingen af engagerede borgere. En styrkelse af de videregå-ende uddannelser er desuden en forudsætning for, at understøtte Europas evner indenforforskning og innovation. Samtidig skal det i højere grad sikres, at uddannelserne giver de fær-diguddannede den rette kombination af de færdigheder, som efterspørges af arbejdsmarkedet.En styrket international dimension i uddannelserne kan bidrage til at styrke de færdiguddanne-des position på det globale arbejdsmarked.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne skal bidrage til at fremme internationaliseringen af Europas videregåendeuddannelser. Rådskonklusionerne skal understøtte medlemsstaternes strategier for internationa-lisering af de videregående uddannelser. I den forbindelse bør medlemsstaterne have fokus påmobilitet for studerende og undervisere, internationalisering af curricula og digital læring samtstrategisk samarbejde, partnerskaber og kapacitetsopbygning. Medlemsstaterne opfordres end-videre til at fremme gensidig mobilitet mellem Europa og tredjelande for både studerende ogundervisere. Det omfatter blandt andet fremme af anerkendelsen af grader og kvalifikationer, etstyrket fokus på læringsudbytte og et bedre samspil mellem eksisterende europæiske reference-rammer- og redskaber såsom ECTS og den europæiske kvalifikationsramme.Medlemsstaterne opfordres også til at fremme internationalisering ’hjemme’ således, at interna-tionaliseringen også er til gavn for de studerende, som ikke har mulighed for eller ønsker at væ-re mobile. Det indebærer forbedrede muligheder for sprogtilegnelse, brug af international onli-ne læring og effektiv brug af underviseres internationale erfaringer. Endelige opfordres med-lemsstaterne til, at fremme etableringen af partnerskaber både indenfor og udenfor Europa forat styrke uddannelsesinstitutionernes kapacitet indenfor uddannelse, forskning og innovation.Kommissionen vil i henhold til rådskonklusionerne understøtte medlemsstaternes og uddannel-sesinstitutionernes bestræbelser på at udvikle internationaliseringsstrategier herunder særligt demuligheder, som gives i regi af Erasmus+ og Horizon 2020. Det gælder fx støtte til mobilitet tilog fra tredjelande og støtte til udviklingen af fællesgrader samt strategiske partnerskaber mellemvideregående uddannelsesinstitutioner.
5
I samarbejde med medlemsstaterne vil Kommissionen arbejde for at øge de europæiske videre-gående uddannelsers attraktivitet i forhold til resten af verden. Det omfatter forbedret kvalitetog transparens og styrkede muligheder for at sammenligne kvalifikationer. Desuden omfatterdet implementeringen afU-Multirank,der er et redskab, som skal øge gennemsigtigheden ogsammenligneligheden mellem videregående uddannelsesinstitutioner. Endelig vil Kommissio-nen fremme samarbejde om innovation såvel som udviklingen mellem videregående uddannel-sesinstitutioner i EU og tredjelande. Det omfatter bilaterale og multilaterale policy dialoger medrelevante parter og fremme af det europæiske institut for teknologi (EIT) og dets tilhørendevidens- og innovations fællesskaber (KIC).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.Medlemsstaternes kompetence på uddan-nelsesområdet, jf. TEUF art. 165 og art. 166,respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Rådskonklusionerne blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den 5.november.Følgende bemærkninger blev modtaget.Aarhus Universitet: ” Memoet ”Conclusions on the global dimension of European higher edu-cation” indeholder mange gode og relevante tanker om internationalisering, som Aarhus Uni-versitet til fulde kan tilslutte sig. Samtidig kan universitetet med glæde notere sig, at der er storoverensstemmelse med principperne i memoet og den danske regerings handlingsplan for in-ternationalisering, ”Øget indsigt gennem globalt udsyn” for så vidt angår studentermobilitet.Fra en dansk synsvinkel har Aarhus Universitet imidlertid følgende bemærkninger og betænke-lighed vedrørende de i memoet fremsatte målsætninger og initiativer:Adgang for borgere fra tredjelande til forskning og uddannelseMemoet nævner flere steder behovet for tiltrækning af internationalt talent fra tredjelande tilsåvel uddannelse som forskning og erhverv. Dette er en målsætning, som Aarhus Universitetstøtter varmt. Danske Universiteter oplever imidlertid en række barrierer for rekruttering ogfastholdelse af studerende og især forskere, som små adresseres, før målsætninger fra notatetkan opfyldes.Uddannelsesministeren, erhvervs- og vækstministeren, økonomi- og indenrigsministeren, be-skæftigelsesministeren og handels- og investeringsministeren modtog i den forbindelse d. 16.maj 2013 et brev fra Consortium for Global Talent og Danske Universiteter, hvori en rækkebarrierer for rekruttering og fastholdelse af international arbejdskraft blev beskrevet. Fjernelse6
af de identificerede barrierer vil i høj grad medvirke til at gøre Danmark til en attraktiv destina-tion for internationale studerende og forskere.Etablering af double og joint degreesI Danmark er studentermobilitet i multialteralt samarbejde om udbud af full-degree program-mer omfattet af kravet om økonomisk balance i udvekslingen. I forbindelse med kandidatud-dannelser under Erasmus Mundus-programmet blev der imidlertid gennemført en udredning,som viste, at gensidighed og balance i studentermobiliteten i praksis er realiserbar i internatio-nale uddannelsessamarbejder omdoubleogjoint degrees.For double og joint degrees uden forErasmus Mundus-labellen gælder kravet om gensidighed og balance i studenterudvekslingentrods udredningens anbefalinger imidlertid fortsat. Etablering af væsentlig flere joint og doubledegrees med danske universiteter som deltagere forudsætter en harmonisering af regelsættet påområdet, således at gradsgivende internationalt uddannelsessamarbejde undtages princippet omgensidighed og økonomisk balance.Problem i forhold til opholdstilladelse for studerende på Erasmus Mundus MasteruddannelserFor nuværende oplever studerende fra tredjelande problemer med opholdstilladelser i tilknyt-ning til optagelse på Erasmus Mundus Masteruddannelser Global Journalism på Aarhus Uni-versitet, som tiltrækker mange dygtige studerende fra tredjelande. De studerende tilbringer deførste to semestre på Aarhus Universitet og går derefter videre til specialisering i England,Tyskland, Holland eller Spanien. Danske myndigheder giver opholdstilladelse fra september tilog med juni (hvor eksamen afholdes), mens den næste uddannelsesdestination giver opholdstil-ladelse fx en måned før studiestart – typisk første august. Den studerende står således udenopholdsgrundlag i Europa i juli måned, hvor de for nuværende tvinges til at vende tilbage tilderes hjemland for derefter 3 uger senere at rejse retur til Europa. Det er dyrt for de studerendeog efterlader et indtryk af ufleksibilitet og et usammenhængende Europa”Danske Studerendes Fællesråd (DSF): ”Danske Studerendes Fællesråd (DSF) mener, at dergodt kunne være mere fokus på at opfordre medlemslandene til at støtte mobilitet for stude-rende økonomisk – f.eks. i form af ’portable grants’, stipendier og ingen brugerbetaling. Derbør generelt være et øget fokus på adgang til mobilitet og de barrierer, der er herfor, for mangestuderende. For at åbne uddannelserne op for studerende fra 3. lande bør man især se på deøkonomiske forhold, der gør sig gældende – f.eks. meget høj brugerbetaling, der kræves af dissestuderende i mange europæiske lande. Derudover er fokus meget på strategiske partnerskabermed private interessenter, hvor vi gerne ser, at partnerskaber indgås med andre interessenter ogmed faglige formål for øje og ikke udelukkende med økonomi og mulig fremtidig beskæftigelsefor øje.”FTF:”I udkastet til Rådskonklusioner indgår en skelnen mellem "higher education" og "tertiaryvocational education". Termen "higher education" omfatter normalt alle former for videregå-ende uddannelse - såvel den professions- og erhvervsrettede som den akademiske. Det undrerderfor umiddelbart, hvorfor der anvendes to begreber. Det kan skabe en uklarhed i teksten omrækkeviden af "higher education", og FTF vil derfor foreslå at det præciseres, at når begrebet"higher education" anvendes omfatter det alle typer af videregående uddannelse.
7
I udkast til Rådskonklusioner indgår en anbefaling om at fremme partnerskaber, hvilket FTFkan støtte. Under 4 i) indskrænkes partnerskaber til at omfatte samarbejde med arbejdsgivere.Det er utilstrækkeligt. FTF foreslår, at anbefalingen af partnerskaber ses bredere, herunder om-fatter de faglige organisationer.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Udkastet ligger i forlængelse af regerin-gens handlingsplan ”Øget indsigt gennem globalt udsyn”, der skal understøtte, at flere stude-rende kommer på studieophold i udlandet, at de internationale læringsmiljøer styrkes, og at destuderende opnår bedre fremmedsprogskompetencer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
8

Punkt 3: Åbne uddannelsesressourcer og digital læring

- KOM-dokument foreligger ikke- politisk debat- nyt notat

1. Baggrund

Baggrunden for diskussionsoplægget er, at udviklingen indenfor informations- og kommunika-tionsteknologi giver helt nye muligheder og udfordringer, når det gælder undervisning og læ-ringsformer. Diskussionsoplægget tager delvist afsæt i Kommissionens meddelelse ”Åbning afuddannelsessektoren: Innovativ undervisning og læring for alle ved hjælp af nye teknologier ogåbne uddannelsesressourcer” fra september 2013.

2. Formål og indhold

Formålet med diskussionsoplægget er, at initiere en drøftelse om udbredelsen af åbne uddan-nelsesressourcer af høj kvalitet. Udviklingen inden for informations- og kommunikationstekno-logi stiller helt nye muligheder til rådighed, når det gælder undervisning og læring. Udviklingengiver ikke kun adgang til nye mængder af information, men åbner også op for nye former forlæringsmetoder. Det giver i særdeleshed nye muligheder for undervisning og læring på tværs affysiske grænser. Det er vigtigt, at der både i medlemsstaterne og på EU-plan gøres en indsatsfor at sikre, at der bedst muligt drages nytte af disse nye muligheder. Samtidig er det ligeså vig-tigt, at der tages højde for de udfordringer, som udviklingen også giver. Det gælder fx balancenmellem at kombinere nye og mere traditionelle undervisningsformer, anerkendelsen af kvalifi-kationer og kompetencer opnået via åbne uddannelsesressourcer, og hvordan der kan sikresbred og lige adgang til disse ressourcer. Et særligt fokus i diskussionsoplægget er desuden desåkaldteMassive Open Online Courses (MOOCs)�som findes på det videregående uddannelsesom-råde, og som giver nye muligheder for en udbredelse af adgangen til uddannelse.I diskussionsoplægget anmodes ministrene om at dele deres nationale tilgang til og erfaring medåbne uddannelsesressourcer herunder særligt med fokus på kvalitetssikring og anerkendelse affærdigheder og kompetencer opnået via åbne uddannelsesressourcer. Desuden opfordres mini-strene til at indikere,hvor de mener, at tiltag på EU-niveau kan understøtte udbredelsen og kva-liteten af åbne uddannelsesressourcer.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da det litauiske formandskab alene er an-svarligt for diskussionsoplægget.

5. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

Diskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser.
9

7. Høring

Diskussionsoplægget har ikke været sendt i høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at deltage i debatten.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil deltage aktivt i debatten og fremhæve danske indsatser for at udbrede åbne ud-dannelsesressourcer og digital læring af høj kvalitet.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10

Punkt4: Rådskonklusioner om øget social inklusion af unge uden beskæftigelse og ud-

dannelse (NEETs)

- KOM-dokument foreligger ikke- rådskonklusioner- nyt notat

1. Resumé:

Det litauiske formandskab ønsker med rådskonklusionerne at sætte fokus på en fælles indsatsfor social inklusion af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEETs).

2. Baggrund

Det nuværende trio-samarbejde på ungdomsområdet mellem Irland, Litauen og Grækenlandhar som fælles overskrift for deres indsats sat ”Social inklusion af unge.” Inden for denne ram-me har det litauiske formandskab valgt at sætte fokus på øget social inklusion af unge, der hver-ken er i beskæftigelse eller under uddannelse – de såkaldte NEETs (”Not in Employment,Education or Training”).

3. Formål og indhold

I rådskonklusionerne slås det fast, at unge europæiske NEETs udgør en særlig risikogruppe iden nuværende stramme økonomiske situation. Derfor er en særlig og koordineret indsatsmøntet på dem nødvendig, både af hensyn til de unge selv, men også for samfundet som hel-hed, for hvem de udgør en positiv og vigtig ressource.På denne baggrund opfordres medlemsstaterne og Kommissionen i fællesskab til at:Iværksætte passende nationale, regionale eller lokale strategier eller programmer, meddet formål at øge den sociale integration af unge NEETsFremme unges adgang til relevante og billige tilbud af høj kvalitet på uddannelses-, bo-lig-, sundheds- og socialområdet.Fremme og investere i unges frivillige arbejde gennem en styrkelse af tværsektorielt sam-arbejde blandt relevante parter på ungdomsområdetSørge for tilbud om vejledning af høj kvalitet af unge inden for alle relevante områderStyrke ungdomsorganisationernes arbejde som et middel til at fremme unges aktivemedborgerskab og øge den sociale inklusion af NEETsSørge for etablering af nationale systemer for validering af ikke-formel og uformel læringsenest med udgangen af 2018, hvor det er relevantSørge for ekstra støtte til unge med særlige behovImplementere det kommende Erasmus+-program som støtteinstrument for at unge kanopnå de nødvendige sociale og personlige kompetencer og færdigheder og ligeledesmedvirke til at styrke mobiliteten og beskæftigelsesegnetheden blandt ungeImplementere Rådets anbefaling om etablering af en ”Unge-garanti” især via partner-skaber på arbejdsmarkedet og ved brug af EU’s egne programmer, hvor det er relevantFremme unges kreativitet og innovationsevne som led i en succesfuld indtræden på ar-bejdsmarkedet.Fjerne barrierer og forskellige former for diskrimination, fx på grund af alder eller køn,for at fremme mulighederne for rekruttering af unge til arbejdsmarkedet11
Involvere alle relevante parter på det ungdomspolitiske område i at oprette og imple-menterer relevante politikker, inklusiv etablering af en Ungdomsgaranti, og samtidig ad-visere herom.Bidrage til at EURES implementeres som et paneuropæisk beskæftigelses- og rekrutte-ringsinstrument i forhold til behovene på arbejdsmarkedet i de enkelte medlemslande,inklusiv lærlinge- og trainee-jobs, hvor det er relevant.Endvidere opfodres Europa-Kommissionen til atSikre at der i fremtidige EU-programmer for unge som fx Erasmus+ også tages hensyntil unge med særlige behov, specielt unge NEETsFremme dialogen mellem relevante parter på ungdomsområdet med fokus på NEETsFortsætte med at monitorere udviklingen med hensyn til etableringen og implementerin-gen af Unge-Garantien i medlemslandene bl.a. via kontakt til Rådets beskæftigelsesud-valg.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på ung-domsområdet jf. TEUF art. 165 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse mv. den 5. november2013. Følgende bemærkninger blev modtaget.DA:”DA finder, at det er vigtigt at hjælpe unge som er i en svær situation. Men ungegarantienløser ikke de langsigtede udfordringer for at få unge i beskæftigelse. Mismatches mellem ungeog ledige jobs forekommer i flere europæiske lande. Den bedste måde, at sikre at unge kommeri beskæftigelse er, at give dem en uddannelse, som er rettet mod arbejdsmarke-det.Vekseluddannelse (eller work-based learning), hvor unge veksler mellem at være i praktik oguddannelse er en succesfuld tilgang til at rette uddannelsen mod arbejdsmarkedet. DA er positi-ve overfor ’alliancen’. Den politiske dagorden omkring vekseluddannelse er slået igennem i EU,næste skridt er nu kvantitativt at måle effekterne af de politiske beslutninger. Herunder om flereeuropæiske lande implementerer vekseluddannelse og sammenligning af vekseluddannelsernesperformance.Derudover er DA meget positive overfor mobilitetsmulighederne i ERASMUS+og EURES. Der er vigtigt, at unge har mulighed for at søge praktik og job i andre europæiskelande.”
12
Danske Studerendes Fællesråd (DSF): ”Danske Studerendes Fællesråd (DSF) bifalder, at mansætter fokus på unges inklusion. Det er vigtigt i dette arbejde at inddrage alle relevante parter oginteressenter, så man sikrer en holistisk og relevant indsats i arbejdet med at udvikle ungeskompetencer og hjælpe dem til uddannelse og/eller beskæftigelse. Der er ikke to sager, der erens, når det kommer til unge, der står uden for uddannelse og beskæftigelse, og det bør ind-gå/tages hensyn til i rådets anbefalinger til medlemslandene.”FTF: ”FTF er enig i, at det er helt centralt at sætte fokus på gruppen af unge, der hverken er ibeskæftigelse eller under uddannelse. Den aktuelle meget høje ungdomsledighed udgør enkæmpe udfordring i Europa. Den kan ikke alene løses gennem uddannelses- og integrationsini-tiativer, men sådanne initiativer vil være afgørende for at stille de unge bedst muligt i en fornyetpositiv økonomisk udvikling. Det europæiske samarbejde kan medvirke til, at medlemslandeneprioriterer indsatsen, men det er afgørende at de enkelte lande faktisk handler. Desværre er detikke altid tilfældet. Mange medlemslande har valgt at gennemføre offentlige nedskæringer ikkemindst på uddannelsesområdet. Udkastet til Rådskonklusioner peger på vigtige initiativer, mende skal modsvares af en reel prioritering i de enkelte EU-medlemslande.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Medlemslandene er enige om, at dennuværende situation med høj ungdomsarbejdsløshed i Europa gør en særlig fælles indsats nød-vendig for de unge, der hverken er i job eller under uddannelse. Et eksempel på dette er dedanske tværsektorielle såkaldte ”Unge-pakker.”

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
13

Punkt 5: EU-arbejdsplaner for ungdomsområdet

- KOM-dokument foreligger ikke- politisk debat- nyt notat

1. Resumé:

Formandskabet ønsker en debat om indførelse af fleksible arbejdsplaner som nyt instrument i det europæiskesamarbejde på ungdomsområdet og om, hvilke hovedudfordringer for unge planerne kan medvirke til at løse.

2. Baggrund

Det europæiske samarbejde på ungdomsområdet foregår inden for rammerne af en niårig stra-tegi for årene 2010 til 2018 inklusive, opdelt i tre treårige arbejdscyklus. Her er opstillet fællesmål, otte indsatsområder og realistiske værktøjer til implementering og opfølgning. Inden forhver treårige cyklus fastlægges arbejdet i to 18-måneders perioder med hver sin fælles overskriftfor de tre lande, der indgår i trio-samarbejdet i den periode. Hvert land fastlægger så selv natio-nale prioriteter inden for deres trio-samarbejde.På baggrund af en vedtagelse under det irske formandskab ønsker det litauiske formandskab nuen debat om muligheden for at indføre særlige arbejdsplaner som instrument for en mere effek-tiv og flerstrenget indsats på ungdomsområdet ligesom man har på kultur- og sportsområdet.

3. Formål og indhold

Den nuværende stramme økonomiske situation med den høje ungdomsarbejdsløshed gør enmere fleksibel og hurtig indsats nødvendig inden for mere begrænsede og målrettede områder.Formålet med arbejdsplanerne er at give mulighed for en sådan indsats og derigennem at med-virke til, at medlemsstaterne igangsætter flere initiativer særligt rettet mod de unge, der er udenuddannelse og beskæftigelse, de såkaldte NEETs.På den baggrund inviteres ministrene derfor til at diskutere følgende spørgsmål:Hvad er de største udfordringer for unge, som de enkelte medlemslande står over for?Hvilke af disse udfordringer bør være tema for et europæisk samarbejde inden for ram-merne af en kommende arbejdsplan?Hvordan kan en kommende arbejdsplan bidrage til et øget europæisk samarbejde påtværs af sektorer og på den måde styrke ungdomspolitikkens rolle?

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på ung-domsområdet jf. TEUF art. 165 respekteres fuldt ud.

6. Gældende dansk ret

Diskussionsoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

14
Diskussionsoplægget medfører i sig selv ingen konsekvenser.

8. Høring

Diskussionsoplægget har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at bidrage til den politiske debat om arbejdsplaner som in-strument for det ungdomspolitiske samarbejde i Europa og om hovedudfordringerne for sam-arbejdet i dag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at ungdomsarbejdsløsheden og faren for social marginalisering og eksklusionaf unge fortsat er en stor udfordring i mange europæiske lande. Regeringen er på den baggrundenig med formandskabet i, at det kan være nyttigt at drøfteindførelsen af arbejdsplaner som etfleksibelt og målrettet instrument for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
15