Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 44
Offentligt
TALEPAPIR
Samrådstale den 12. november 2013
Inden jeg går i gang med at besvare på det spørgsmål jeg har fået, så vil jegmeget gerne understrege, at jeg virkelig påskønner den opgave, som de tyskeorganisationer i Sønderjylland– herunder ikke mindst Skoleforeningerne –løseri forhold til børn og unge med mindretalsbaggrund. Og jeg er også rigtig gladfor, at jeg som formand for Kontaktudvalget for det Tyske mindretal i Dan-mark også jævnligt bliver orienteret om mindretallets arbejde og aktuelle ud-fordringer.Og det er også derfor, at både jeg og regeringen står 100 procent fast på, atmindretallet selvfølgelig skal have ordentlige forhold, og at vi skal leve op tilde forpligtelser i forhold til opgaverne her.Det spørgsmål, som Venstre har stillet mig er med reference til forsiden på DerNordschleswiger den 24. oktober her i år, hvor min korrespondance med for-manden for det tyske mindretal, Hinrich Jürgensen, er omtalt.Både regeringen og jeg anerkender selvfølgelig, at ”mindretallets skoler” op-fattes som ”folkeskolen for det tyske mindretal”, sådan som det er blevet for-muleret af den tidligere regering.
Og baggrunden for netop den formulering det er, at den slesvig-holstenske re-gering tilbage i 2010 meddelte, at man som led i konsolideringen af delstatensøkonomi ville reducere elevtilskuddet til det danske mindretals skoler fra 100procent til 85 procent af gennemsnitsudgiften i de offentlige skoler.Med rette medførte det reaktioner her i Danmark, fordi man hermed ensidigtramte mindretallets skoler, og dermed gik væk fra den ligestillingsmodel, derhar udviklet sig siden Bonn-København erklæringerne blev underskrevet i1955.Det var så også baggrunden for, at blev der nedsat en arbejdsgruppe med delta-gelse af en række danske og slesvig-holstenske ministerier og med forbundsre-geringen som observatør.
1
Arbejdsgruppens responsum det blev offentliggjort i 2010. Responsummet vi-ste, at vi i Danmark næsten ydede det samme i driftstilskud per elev til mindre-tallets skoler som til elever i folkeskolen, men ikke 100 procent det samme.Og derfor blev driftstilskuddet til mindretallets skoler hævet med 2,5 mio. kr. i2011 stigende til 4,6 mio. kr. i 2014 og frem sådan, at det følger udviklingen iudgiften per elev i folkeskolen.De tyske mindretalsskoler er altså bevillingsmæssigt ligestillet med danske fol-keskoler, for så vidt angår driftsudgiften.Den dansk-tyske arbejdsgruppe kom også ind på anlægstilskuddet.Og af responsummet fremgår det, ati Danmark modtager de tyske mindretals-skoler og de andre frie grundskoler et bygningstilskud til vedligeholdelse, re-novering og udvidelser af bygninger. Jeg kan oplyse, at bygningstilskuddet i2013 udgør ca. 2.000 kr. pr. elev.Kommunernes udgifter til anlæg inden for folkeskoleområdet indgår ikke i be-regningsgrundlaget, da de tyske mindretalsskoler og andre frie skoler i stedetfor får bygningstaxametertilskud.Derudover kan kommunerne yde frivillige tilskud til frie grundskoler, herunderdet tyske mindretals skoler.Frie grundskoler er selvejende og fungerer på private vilkår. Skolerne kan der-for optage realkreditlån i bygningerne for fx at gennemføre større renoverings-opgaver. Det betyder, at større byggerier kan finansieres ved fast forrentede re-alkreditlån, der som regel afdrages over 30 år.Anderledes er det med folkeskolens anlægsudgifter. Folkeskolen fungerer påkommunale vilkår og det betyder, at anlægsomkostningerne bogføres i det årde opstår. Anlægsomkostningerne i folkeskolen er derudover underlagt enoverordnet styring og prioritering af de samlede kommunale anlægsudgifter.De er blandt andet afhængige af de økonomiske konjunkturer, den demografi-ske udvikling og den kommunale forsyningspligt.De tyske mindretalsskoler anfører derfor, at de ikke har reel mulighed for at fi-nansiere større vedligeholdelses- og anlægsarbejder.Og det særlige problem for de tyske mindretalsskoler vil jeg naturligvis gerneundersøge til bunds og se, om der kan findes en løsning på det.Derfor har jeg også allerede tilbudt efter vores sidste møde i Kontaktudvalget,at den danske regering tager kontakt med de tyske myndigheder med henblik2
på at undersøge mulighederne for en løsning, der kan give skolerne mulighedfor at optage lån i bygningerne.Men det løser så ikke mindretallets udfordringer lige præcis her og nu, og der-for er regeringen også indstillet på at bidrage til en konstruktiv løsning alleredenu og her fra 2014.Regeringen har derfor meddelt det tyske mindretal, at der kan ydes et ekstraor-dinært anlægstilskud på 3 mio. kr. i 2014. Sammen med det beløb, som min-dretallet herudover i øvrigt får i bygningstaxameter, vil det betyde, at de tyskemindretalsskoler får forbedret mulighederne for at vedligeholde bygninger i2014.For at sikre en varig løsning vil jeg desuden igangsætte et analysearbejde i for-året med henblik på, at analysere området, herunder regler og vilkår for tilskudtil de tyske mindretalsskoler i relation til bygningsområdet, der ikke er blevetbelyst helt i bund i det responsum, der blev udarbejdet i 2010.Analysen sker for at tilvejebringe en varig løsning fra 2015, som sikrer ligestil-ling. Arbejdet igangsættes primo januar 2014 og afsluttes marts 2014.Jeg håber, at vi kan opnå bred enighed om, hvordan vi på bedst mulig mådesikrer, at vi lever op til vores forpligtelser.
3
