BUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 40: Indbydelse til KL’s Børnetopmøde 2014 På livet løs!

På livet løs!KL har hermed fornøjelsen af at invitere til Børnetopmøde2014: På livet løs!KL´s Børnetopmøde er den første mulighed efter kom-munalvalget for at politikerne på børneområdet mødes.Børne- og ungeområdet står midt i en reformtid. BarnetsReform, udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud,folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesudspillet be-tyder store forandringer i kommunernes arbejde på hele0-18 års området. De politiske opgaver forandrer sig itakt med reformerne, og tydelige mål, resultatstyring ogopfølgning er vigtigere i dag end nogensinde.Vi skal have livsduelige, glade og nysgerrige børn ogunge, der har mod på livet og lyst til at lære. Det skylder vibørnene og de unge.KL inviterer denne gang til børne- og ungetopmøde, hvorvi sætter fokus på at løfte barren for alle børn og unge, såde får lige muligheder i livet.Kom og vær med når vi drøfter børne- og ungeområdetpå livet løs!Vi ses til Børnetopmøde 2014.

10.00Åbning af Børnetopmøde 2014Elever fra Aalborg Kulturskole10.10Børn på livet løsJane Findahl, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg10.25Fremtidens samfund tilhører vores børnDet som i dag fremstår som en fjern og anderledes fremtid, bliver til vores børns hverdag og nutid. Danmarks ud-fordring bliver i de kommende år at give reelle og visionære bud på, hvordan vi skal indrette et samfund, som givervores børn optimale og fremtidssikrede muligheder. Det gøres ikke ved at klynge sig til gamle vaner og modeller.Der er behov for nye bud og fortolkninger på fremtidens fællesskab, sammenhængskraft, økonomi og politik.Carsten Beck, forskningschef, Instituttet for Fremtidsforskning10.55Sådan får alle børn lige muligheder i livetHvad kan vi gøre for, at alle børn klarer sig bedre? Og hvilke investeringer skal der til for at reducere antallet afbørn og unge, der mislykkes tidligt i skolen? Forskning fra Sverige viser, at netop skolegang er alfa og omega, hvisudsatte børn skal have samme chancer som andre børn. Hvordan når vi målet om, at alle børn uanset baggrundskal have lige muligheder for et godt liv som voksne?Bo Vinnerljung, professor ved Institutionen för socialt arbete, Stockholms Universitet11.25Sammen er vi stærkeAlle børn og unge har brug for de bedst mulige opvækstvilkår som grundlag for et godt barneliv og en meningsfuldvoksentilværelse. Dagtilbud, skole, fritidsliv og kulturliv er alle elementer i det gode børneliv. Fælles mål for helebørne- og ungeområdet er afgørende. Hvordan skaber vi politiske mål på tværs af ministerierne, så det skaberhelhed og sammenhæng i alle børn og unges liv? Og hvordan skaber vi en hverdag med trivsel, udvikling og læ-ring – så børn lykkes?Anette Vilhelmsen, social, børne- og integrationsministerChristine Antorini, undervisningsministerMarianne Jelved, kulturminister12.00FrokostBesøg standene

413.30Aktuelt på børneområdetSidste nyt på børne- og ungeområdet – om folkeskolereformen og andre politiske temaer. Indholdet i punktetholdes åbent for at sikre aktualiteten.13.55Forudsætningerne for at lykkes sammenFå gevinsten ved at vende blikket mod kerneopgaven! Reformerne på børneområdet skal ses som ramme og ret-ning for udvikling af kerneopgaven. Men udviklingen sker ikke af sig selv. Hvis der arbejdes meget mere opmærk-somt og offensivt med kerneopgaven, kan potentialer og ressourcer bringes aktivt i spil. Det handler om fokus påbarnets perspektiv frem for traditionens forskrifter.Anders Seneca, direktør i Dogmekompagniet14.15PauseBesøg standene14.40TemamøderVælg ét ud af de 9 temamøder – se side 6-915.55PauseBesøg standene16.15Smag på livet!Claus Meyer fortæller sin personlige historie fraopvæksten på Falster, hvor maden og tilværelsenikke var noget at skrive hjem om. Vendepunktetblev et ophold i Frankrig. Det er fortællingen om,hvad der gjorde en forskel for Claus, og hvordandet har skabt hans livsmission om at forandredanskernes madkultur. Og til at hjælpe andre, derhar brug for en hånd.Claus Meyer, cand. merc. int., adjungeret professorved KVL og gastronomisk iværksætter16.45Tak for nu og på gensyn i aften19.30FestmiddagMoonjam og Danseorkestret underholder i løbet afaftenen med deres største hits01.00Festen slutter

Fredag den 31. januar 20149.00GodmorgenJane Findahl, formand for KL’s Børne- og KulturudvalgSæt kompetencerne friHvordan sikrer vi gennem vores ledelse de bedst mulige rammer for arbejdet med børn og unge? Hvordan skabervi så meget motivation, gejst og lyst, at børnene og de unge kan mærke vores indsats? Hvordan får vi passionenfor vækst, udvikling og trivsel til at brænde igennem? Det handler om at frisætte de menneskelige kompetencer,om tillidsledelse og værdibaseret ledelse i praksis.Alfred Josefsen, direktør i Alfred AS og tidligere direktør for IrmaPower of pre-school – om kvalitet i dagtilbud(Oplægget foregår på engelsk)Vi bliver mere og mere bevidste om dagtilbuddenes værdi. Det store engelske forskningsprojekt EPPSE (EffectivePre-school, Primary and Secondary Education Project) har fulgt over 3.000 børn fra dagtilbudsalderen og op gen-nem uddannelsessystemet. Resultaterne viser, at dagtilbud af høj kvalitet har en væsentlig betydning for, hvordanbørn klarer sig senere i livet. Hvad betyder den tidlige indsats og hvad skaber god kvalitet i dagtilbud?Brenda Taggart, Principal Investigator/Research Co-ordinator, Institute of Education, University of London

10.20PauseBesøg standene10.50Sundhed skaber bedre læring og øget trivselSundhed har markant betydning for børn og unges læring, og god sundhed øger generelt trivslen hos børn ogunge. Danmark indtager kun en 23. plads på OECD’s liste over børn og unges sundhed. Det er ikke tilfredsstil-lende, når vi ved, at sundhed har så stor og positiv betydning! Hvor er det, de danske børn og unge halter efter påsundhedsfronten, og hvilke veje skal vi gå for at forbedre sundhedstilstanden?Bjørn E. Holstein, professor, Statens Institut for Folkesundhed11.20Spræng normalitetsbegrebetHvad sker der med ungerne, når grænserne for det normale bliver mere og mere snævre? Vi risikerer at hægteden smalle nørd, vildbassen og enspænderen af, uden at deres ressourcer og særlige evner har en chance for atkomme i spil. I et skabende fællesskab kan vi finde nye veje til vækst for hele viften af unger, og med de forandrin-ger, som ligger foran os på børneområdet, har vi en unik mulighed for at gøre noget helt andet, end vi plejer.Peter Bastian, musiker og forfatter11.50Afslutning på Børnetopmøde 201412.00Frokostsandwich to go

Temamøder kl. 14.40-15.55 – Vælg ét ud af følgende ni temamøderTemamøde 1Ny politiker på børneområdet – grib pejlemærkerne!Som ny politiker på børneområdet står du overfor en række muligheder og udfordringer. Hvad skal byrådets vision værefor det samlede børneområde fra 0-18 år? Esbjerg Kommune vil gå i spidsen for omstilling og fornyelse og de fokusererpå science lige fra dagtilbud til ungdomsuddannelser. Gentofte Kommune har politisk besluttet at sætte fokus på alle børnog unges progression, både læringsmæssigt, socialt og sundhedsmæssigt. Roskilde Kommune insisterer på helhed ogsammenhæng, så børn og unge inkluderes i samspil med civilsamfundet og med fokus på, at børn og unge skal i uddan-nelse og job.Formanden for udvalget for Børn og Familie, Esbjerg Kommune,Formanden for Forebyggelses- og Socialudvalget, Roskilde KommuneFormanden for Børne- og Skoleudvalget, Gentofte KommuneTemamøde 2Sæt forældrene i spilForældreansvaret er sat på dagsordenen med BarnetsReform, folkeskolereformen og udviklingsprogrammetFremtidens Dagtilbud. Så hvordan sætter vi forældrene ispil? Forskning viser, hvilke indsatser i samarbejdet medforældrene, der har effekt, når alle børn skal lære, trivesog udvikle sig. Aarhus Kommune ser forældresamarbej-det som en del af kommunens kerneydelse på børne- ogungeområdet. Der er opstillet effektmål for forældresam-arbejde på tværs af hele børne- og ungeområdet, somgensidigt forpligter forældre og institutioners ansvar forbørns trivsel, læring og udvikling.Medlem af kommunalbestyrelsen, Aarhus KommuneDennis Møller Hansen, sektionsleder, Aarhus KommuneSøren Serritzlew, professor, Aarhus Universitet

7Temamøde 3Den digitale fremtid – fra strategi til resultaterDigitalisering er en stor del af børn og unges dagligdag nu og i fremtiden. Hvordan kan vi skabe effektive digitale lærings-miljøer, der tilgodeser trivsel og faglighed i en digital hverdag? Og hvordan kan kommunalbestyrelsen understøtte endigital strategi, der skaber resultater? Et kig ind i fremtiden tegner et billede af de digitale hovedudfordringer, som liggerforan os. Silkeborg Kommunes sammenhængende it-strategi tager afsæt i at styrke og effektivisere læringsrummet i bådedagtilbud og skole. Det skal skabe læring og trivsel på 0-18 års området.Carsten Bech, forskningschef, Instituttet for fremtidsforskningMedlem af kommunalbestyrelsen, Silkeborg kommuneHuno Kjærsgaard Jensen, skolechef, Silkeborg KommuneTemamøde 4Luk tilbuddene op - invitér omverdenen indReformerne på børneområdet stiller krav om at åbne kommunernes tilbud og institutioner op og inddrage frivillige, for-eninger, erhvervsliv mm. Hvilken betydning har det for den politiske opgave i kommunen? Og hvordan gør man i praksis?Gentofte Kommune har indgået et partnerskab med Ældresagen om at få aktive ældre ud i kommunens daginstitutioner ogskoler. Lemvig Kommune har indgået et nyskabende samarbejde med den lokale idrætsforening om at drive et fritidstilbudtil børn i 0-4. klasse. Idrætsforeningen tilbyder også valgfag til udskolingen som en del af et forbedret skoletilbud.Morten B. Sivertsen, strategisk koordinator på børne- og skoleområdet, Gentofte KommuneElsebeth Lassen, dagtilbudsleder, Gentofte KommuneMette Thomsen, akademisk medarbejder, Lemvig KommuneTemamøde 5Læring for livet – det starter i dagtilbuddetGrundlaget for børns fremtid bliver skabt, mens de er små. Hvilken betydning har det for børns læring gennem livet, atder sættes politiske mål for arbejdet i dagtilbud? Og hvad kan vi lære, når vi kobler erfaringer med at sætte mål for børnslæring med international forskning? Danmarks Evalueringsinstitut har konkrete eksempler på, hvordan der i udlandet arbej-des med mål for børnenes læring, læringsmiljøer og opfølgning på effekten af pædagogisk arbejde. Et dansk eksempel erEgedal Kommune, der med politiske mål understøtter udviklings- og læringsmiljøer med inddragelse af digitale medier.Anne Kjær Olsen, områdechef i EVA (Danmarks Evalueringsinstitut)Ulla Krag, afdelingsleder for dagtilbud, Egedal KommuneKim Byrding, pædagogisk it-konsulent, Egedal Kommune

8Temamøde 6Investér i det, der virkerForskning viser, at der findes indsatser for udsatte børn, der virker – både i dagtilbuddene og for børn og familier i udsattepositioner. Hvordan sikrer vi, at det vi gør også har en effekt? Herning Kommune investerer i evidensbaserede familiepro-grammer for at forebygge, at børn, unge og deres familier ender i alvorlige problemer – det giver resultater, både men-neskeligt og økonomisk. Det store forskningsprojekt VIDA (Vidensbaseret Indsats i Dagtilbud) undersøger, om målrettedeindsatser i dagtilbuddene og i forældresamarbejdet kan fremme alle børns sociale læring og trivsel. Randers Kommune harsom projektkommune i VIDA understøttet, at der sker fornyelse af praksis i daginstitutionerne.Bente Jensen, professor, Ph.d. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus UniversitetDorte Brøns, børnechef, Randers KommunePreben Siggaard, centerchef, Center for Børn og Forebyggelse, Herning KommuneUdvalgsmedlem i Børne- og Familieudvalget, Herning KommuneTemamøde 7Turbo på trivselTrivsel har stor betydning for børns udvikling og læring og kan fremmes på mange måder. Kan politiske mål og mere bevæ-gelse i børns hverdag være nogle af svarene på, hvordan vi skaber bedre trivsel? Der er sammenhæng mellem bevægelse,læring og trivsel uanset alder. Allerede i dagpleje og daginstitutioner kan børns trivsel og læring fremmes via målrettetarbejde med motorik og bevægelse. Odense Kommune har politisk fastlagt effektmål for trivsel, og samtidig arbejder kom-munen allerede nu med en længere og mere motiverende skoledag.Medlem af Kommunalbestyrelsen, Odense KommunePoul Anthoniussen, skolechef, Odense KommuneNanett Borre, motorik konsulent og forfatterTemamøde 8Vis de unge vejen til en erhvervsuddannelseDe ældste folkeskoleelevers viden om erhvervsuddannelserne skal øges. Det arbejder flere kommuner, erhvervsskoler ogUU-centre sammen om i projektet Young Skills. Hvilke koncepter for tværfaglig undervisning kan udvikle elevernes kend-skab til uddannelser, erhverv og arbejdsmarked? I projektet benytter man blandt andet rollemodeller fra erhvervsuddannel-serne, der besøger folkeskoler. Der arbejdes med nye koncepter for håndværkskonkurrencer for at øge prestigen omkringerhvervsuddannelserne og med nye metoder i samarbejdet med forældre i forhold til unges valg af uddannelse.Flemming Olsen, børne- og kulturdirektør, Herlev KommuneAllan Jørgensen, centerleder i UU Center SydCarsten Bott, skoleleder, Gladsaxe Kommune

9Temamøde 9:Bryd grænsen – arbejd på tværsFremskudte indsatser og nedbrydning af sektorgrænser handler om at hjælpe og skabe bedre løsninger for udsatte børn ideres nærmiljø. Er det investeringen værd? Og undgår vi dermed at børn skubbes ud af fællesskabet? Københavns Kom-mune har i flere år arbejdet med socialrådgivere på skoler og dagtilbud. De sidste nye resultater fra indsatsen foreligger nu.Kolding Kommune har i projekt Den trygge vej vist, at kommune og region har fået hul igennem sektorgrænsen og opnåetresultater for både familien, barnet og de mange fagpersoner, der er omkring det enkelte barn.Socialborgmesteren, Københavns KommuneAne K. Christensen, kontorchef i Mål- og rammekontoret for børn og familier, Københavns KommuneMedlem af kommunalbestyrelsen, Kolding KommuneBruno Nielsen, chefpsykolog og Ole Daugaard, souschef, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Kolding Kommune

Praktiske oplysningerStedTidspunktAalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg.Start:Torsdag den 30. januar 2014 kl. 10.00. Morgenbrød og kaffe fra kl. 8.00.Slut:Fredag den 31. januar 2014 kl. 12.00. Frokostsandwich to go.3.895 kr. + moms for konferencen, inkl. festmiddag, uden hotel og transport.På www.kl.dk/btm2014. Tilmelding er bindende pr. 17. december 2013,svarende til 100% af konferencegebyret efter tilmeldingsfristen.Deltagerne vil blive tilmeldt i den rækkefølge, tilmeldingerne modtages.Hotelværelser kan også bestilles via formular på www.kl.dk/btm2014Enkeltværelser, priser fra kr. 630 kr.-1.195 kr.Dobbeltværelser, priser fra 830 kr.-1.395 kr.Tjek ind fra kl. 14.00. Værelserne reserveres efter først til mølle princippet.TransportFlybilletter kan bestilles via formular på www.kl.dk/btm2014Følgende flyafgange/priser er reserveret til Børnetopmødets deltagere indtil 15. november 2013:SAS:Pris t/r kr. 1.895Norwegian:Pris t/r kr. 1.895København/Aalborg den 30. januar 2014 kl. 7.20-8.05Aalborg/København den 31. januar 2014 kl. 13.30-14.10København/Aalborg den 30. januar 2014 kl. 7.35-8.20Aalborg/København den 31. januar 2014 kl. 15.30-16.15

Deadline for bestilling er den 15. november 2013. Bestilling efter deadline er med forbehold forledig kapacitet og pris. Ændringer/annullering efter den 22. november 2013 er forbundet medomkostninger. Dog kan navneændring foretages uden beregning til og med den 18. december2013. Der arrangeres gratis fælles bustransport, der passer med ovenstående flyafgange.Information omkonferencenFagligt indhold:Konsulent Lene Tetzlaff-Petersen, [email protected], tlf. 3370 3776Konsulent Sandra Høj Eriksen, [email protected], tlf. 3370 3185Praktiske oplysninger:Chefsekretær Lone Hesberg Kristensen, [email protected], tlf. 3370 3872