Erhvervsskolereform på udenlandskVi fylder de unge med mange ord om vigtigheden af at søge internationaleerfaringer allerede i skoletiden. De gældende regler er ikke tilstrækkelige til at lokkede unge udenlands. Desværre lægger regeringen blot op til at bevare status quo ien tid, hvor der er behov for at investere i de unges uddannelse – og lettepraktikpladssituationen.Svend Erik Hovmand, fhv. minister, formand for Femern Belt Development ogMichael Bang, adm.dir., CELF – Center for erhvervsrettede uddannelser Lolland FalsterBegge er desuden medlem af Femern Bælt Komiteen.To linjer. Det er hvad, der blev plads til i regeringens udspil til en ny erhvervsskolereformom de unges mulighed for at lægge deres praktik i udlandet. To linjer – hvis de ellerstolkes korrekt – betyder, at status quo bevares.Men hvis vi virkelig ønsker, at flere unge tager en del af deres uddannelse i udlandet, erdet ganske enkelt ikke nok at bevare de eksisterende regler. Tværtimod bør de ungesmuligheder for at lægge en del af deres uddannelser i udlandet styrkes. Vi skal hjælpe deunge og fjerne de barrierer, der i dag holder dem hjemme. Det er den udfordring,politikerne skal løse, når de sætter sig sammen for at forhandle erhvervsskole-reformenpå plads. Og vi taler om en win-win-situation, fordi vi i Danmark har mange ledigelærlinge, men for få praktikpladser. I Tyskland er det lige modsat.Mange barrierer vil forsvinde over tid, når først den faste forbindelse over Femern Bæltstår færdig. Det handler om sprog og den mentale barriere, som nærhed og hurtigtransport mellem Danmark og Tyskland vil reducere, som tiden går. Omvendt er der påarbejdsmarkedsområdet behov for, at både erhvervsskoler og politikerne træder ikarakter, så man overalt i regionen arbejder efter samme skatteregler og overenskomster.Jobcentrene på dansk side udvider i øjeblikket deres samarbejde med deres tyskekolleger. Erhvervsuddannelsescentret CELF i Nykøbing F. har i flere år samarbejdetdirekte med tyske skoler og er med støtte fra Undervisningsministeriet ved at etablere etlærlingekontor i Tyskland. En opgave, som de tyske arbejdsgiverorganisationer erinteresseret i at finde en løsning på. Hertil kommer CELFs, jobcentrenes og Femern BeltDevelopments indsats for at udvikle samarbejdet med det lokale erhvervsliv på beggesider af bæltet.I dag kan CELF tilbyde de unge i Region Sjælland at komme i praktik i tyske virksomheder.CELF har i samarbejde med Jobcentrene i Lolland og Guldborgsund Kommuner, samtHandwerkskammer, Industrie und Handelskammer og Bundesagentur für Arbeit i Lübeckgennemført et projektforløb med det formål at styrke netværk og samarbejde omerhvervsuddannelser og praktikpladser i virksomhederne i begge lande. Der blev undersøgtmuligheder for akkreditering og skabelse af fælles dansk-tysk uddannelsestilbud. Den

forstærkede fokus på udenlandsophold betyder også, at flere danske virksomheder overvejernu at lade deres lærlinge udstationere i Tyskland.Det er ikke en uoverkommelig opgave at fjerne barriererne. Besværligt, men ikkeuoverkommeligt. Nej, den store udfordring for de unge er på det økonomiske område.For en lærling, der ikke har fået en praktikplads hos en dansk arbejdsgiver, vil naturligviskun kunne påregne at modtage løn i praktikperioden på tysk niveau. Og det er markantlavere end, hvis han eller hun bliver hjemme. Den tyske lærlingeløn er beregnet ud fra enforudsætning om, at de unge bor hjemme – og ikke har de store leveomkostninger.Omvendt vil en lærling med dansk arbejdsgiver, der i løbet af uddannelsesforløbetudstationeres i Tyskland naturligvis være lønnet efter danske regler.En løsning kunne være et SU-lignende tilskud til de elever, der ellers kun vil have den’tyske’ løn at leve for. Måske en ordning som den de studerende ved længerevarendeuddannelser har stor glæde af: De kan nemlig tage SU med sig til udlandet. Desuden harde muligheden for at søge tilskud, der giver op mod€250 om måneden.

Interessen er til stede

Mange elever på erhvervsskolerne er endog meget interesseret i at rejse til udlandet for atfå den praktikplads, der giver de internationale erfaringer, som arbejdsmarkedet efterlyseri dag. Det giver muligheden for at søge job i begge lande, når uddannelsen er færdig. Detviser vores erfaringer efter byggeriet af broen til Sverige.Med andre ord: Interessen er til stede. De unge har indset, at det er et stort plus på deresCV, hvis de har læst og arbejdet i udlandet. Praktikpladserne er til stede i Tyskland.Faktisk er der – modsat forholdene i Danmark – stor mangel på lærlinge. Og de tyskearbejdsgivere er meget interesserede i at ansætte danske lærlinge.Både Nord-Tyskland og Region Sjælland rykker økonomisk og kulturelt tættere påhinanden i disse år. Eksempelvis udbyder både folke- og fagskoler i Nordtyskland dansksom fremmedsprog i skolen. Mere end 500 elever undervises i dag i dansk.Erhvervsuddannelsescentret CELF styrker også undervisningen i tysk, og kan samtidigregistrere en stigende interesse for at få lagt praktiktiden i Tyskland.Et tilskud til de elever, der efter endt skoleperiode rejser til Tyskland i praktik hos en tyskarbejdsgiver, vil stille alle lige. Og gøre det muligt for endnu flere at overveje etudenlandsophold på en seriøs måde.Det er en investering, vi er overbevist om, vil kunne betale sig at gøre. Ikke mindst hvis viønsker, at de unge skal kunne begå sig på et internationalt arbejdsmarked.