BUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 36: Henvendelse af 31/10-2013 fra AMU Nordjylland om materiale til foretræde d. 5/11-2013 om erhvervsuddannelsesreform og voksen- og efteruddannelsesindsatsen

AMU – Et arbejdsmarkedspolitisk redskab under presEfter fem år i finanskrisens skygge spores i øjeblikket forsigtig optimisme i forhold til et opsving idansk økonomi. – Inden for visse grene af industrien, i byggeriet og energisektoren foretages ikkeubetydelige ansættelser. Med de rigtige politiske prioriteringer giver det begyndende opsving mulig-hed for at beskæftige et større antal kortuddannede ikke mindst i forhold til de store infrastruktur-projekter.Det er indiskutabelt, at alle grupper på arbejdsmarkedet skal løftes kompetencemæssigt, hvis krave-ne til kvalifikationer løbende skal kunne matches og produktiviteten samt konkurrenceevnen for-stærkes. Regeringen har taget en række initiativer til styrkelse af de videregående uddannelser og vilnu – endelig – også tage fat på en reform af erhvervsuddannelserne. Men for de mange voksne kort-uddannede på arbejdsmarkedet er det svært at få øje på en politisk opprioritering af deres kompe-tenceudvikling, så de får bedre mulighed for at fastholde og komme ind på et arbejdsmarked, derogså beskæftigelsesmæssigt presses af udenlandsk arbejdskraft. I stedet for en opprioritering må dekortuddannede se på, at AMU-aktiviteten er i frit faldArbejdsmarkedsuddannelserne, som er møntet på de voksne ufaglærte og faglærte, har helt fra etab-leringen været tænkt som et arbejdsmarkedspolitisk redskab. – Et middel, der skal medvirke til atomstille arbejdskraften kompetencemæssigt, når bl.a. strukturelle ændringer betinger dette. Ved enhurtig og målrettet uddannelsesindsats muliggør systemet, at kortuddannede kan vedligeholde dereskvalifikationer eller erhverve nye. Målgruppen bliver dermed i stand til at udføre nye arbejdsopgaveri et eksisterende job, når jobindholdet ændres som følge at ny teknologi, materialer, udstyr, organi-seringsformer og certifikatkrav - eller indtage nye job og nye funktioner i andre brancheområder.AMU’s opbygning sikrer, at der kan uddannes såvel i bredden som niveaumæssigt. Behovet for bådebrede, men også stærkt specialiserede kompetencer kan således tilgodeses. Systemet er endvidereindrettet, så det er muligt at opnå en fuld faglært status, hvad mange voksne benytter sig af. Hermedbliver der tale om et uddannelsesmæssigt løft, der rækker ud over kursusaktiviteter blot til opfyldelseaf akutte behov.Det er i stor udstrækning AMU-programmet, der aktuelt kan medvirke til, at der er kvalificeret ar-bejdskraft til de sektorer, hvor der er fremgang. Det er derfor afgørende, at det system, der kan sikrefaglig og personlig kompetenceudvikling og dermed den fleksibilitet, der modsvarer arbejdsmarke-dets varierende behov, geares til fortsat at have den funktion. F.eks. når Siemens, Bladt m.fl. aktueltstår overfor at skulle udvide deres arbejdsstyrke betydeligt på grund af vækst og nye markedsande-le.

Sammenhæng mellem rammer og aktivitet – konjunkturer og uddannelsesforbrugAt rammevilkårene er afgørende for at understøtte en politisk ambition om mere AMU-uddannelsetil de kortuddannede bekræftes af erfaringerne fra 00’erne, hvor en trepartsaftale udløste 1 mia. i2008 til 2010 til en styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse af kortuddannede. Mid-lerne skulle finansiere en større aktivitet svarende til knap 10.000 årselever i perioden 2008-2010,herunder følgende forbedrede rammevilkår:Justeringen af undervisningstaksterne på AMU på 30 mio. kr. fra 2007 videreført i perioden2008 til 2011Takstforhøjelse på 80 mio. kr. i perioden 2008 til 2010 til at styrke uddannelsesinstitutioner-nes vilkårLov om VEU-centre med henblik på institutionelt fokus på opgaveløsningen samt bedre res-sourceudnyttelse

De styrkede rammevilkår fik den tilsigtede effekt. I perioden 2007-2010 var der tale om en stigningfra knap 10.000 årselever på AMU i 2007 til godt 15.000 årselever i 2009, som omtrent blev opret-holdt henover 2010. - Et resultat, den daværende regering og parterne udtrykte tilfredshed med iforhold til at tackle de nye udfordringer.Den nuværende AMU-aktivitet er ca. på niveau med aktiviteten i 2006, og det er svært at argumente-re for, at krisen og de krav, der stilles til virksomhedernes og især de kortuddannede medarbejderesomstillingsevne og kompetencer, er blevet mindre i dag som følge af krisen! - Ifølge Undervisnings-ministeriet skal forklaringen på de seneste års store aktivitetsfald søges i ”de politiske beslutningerom ændringer i de økonomiske rammevilkår for udbud af AMU.”Den negative prioritering af AMU i forbindelse med Genopretningspakken fra 2010 og finanslov2011 førte til følgende forringelser:Nedsættelse af satserne på VEU- godtgørelse, befordring samt kost og logiFuld deltagerbetaling for personer med en videregående uddannelseTakstnedsættelser samt forhøjet deltagerbetalingPrisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse for nyledige – senere ophævet (2012), mens derfra 2. halvår 2013 er indført en karensperiode på 4 månederStrammere effektiviseringskrav til uddannelsesinstitutionerne

Det dramatiske fald i AMU-aktiviteten skyldes således i alt overvejende grad, at de økonomiske vilkårfor at planlægge og gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser er blevet markant forringet både for devirksomheder og medarbejdere, der kan se nødvendigheden af at blive dygtigere, og for de uddan-nelsesinstitutioner, der skal udbyde og gennemføre uddannelserne.På landets erhvervsskoler kæmpes i øjeblikket en umulig kamp for at få økonomien på AMU-uddannelserne til at hænge sammen. Nogle steder hersker der hos de ansvarlige bestyrelser usik-kerhed om det økonomisk forsvarlige i, at selvejende institutioner vedbliver at prioritere et uddan-nelsesprogram, der giver underskud.

Foreningen af forstandereog direktører ved AMU-centreneDet nuværende aktivitetsfald i AMU omfatter både beskæftigede og ledige, men rammer især ufag-lærte og aktiviteten inden for den private sektor. Krisen har bevirket, at mange virksomheder kun harsin kernearbejdskraft tilbage, hvorfor det mange steder er vanskeligt at gennemføre uddannelsesak-tiviteter. Der udvises tilbageholdenhed i forhold til nyansættelser samt etablering af jobrotation pådet private område. Opfordringer og pres fra faglige repræsentanter er ligeledes sat på stand by. -Nedprioritering af uddannelse som aktiveringsredskab i beskæftigelsespolitikken har medført, atudgifterne til uddannelsesaktivering ved jobcentrene de seneste to år er faldet 20%, hvilket naturlig-vis slår igennem på AMU. Risikoen for, at AMU i en ikke så fjern fremtid udfases, er stor.Ofte har der kunnet konstateres et hensigtsmæssigt sammenfald mellem konjunkturer og AMU-aktivitet på den måde, at lavkonjunktur har medført et øget uddannelsesforbrug og omvendt i enhøjkonjunktur. Det viser bl.a. årene 2008-2010. Men forskellige politiske indgreb, har brudt denne”rytme”.

Forventninger til en kommende beskæftigelsesreform og Vækstplan DKBeskæftigelsesministeren har adskillige gange slået til lyd for, at en kommende beskæftigelsesre-form skal gøre op med meningsløs aktivering og i stedet sikre, at ledige er bedre stillet kompetence-mæssigt, når de kommer i job igen. – Beskæftigelsesreformen giver sammen med den mia., der eromtalt i Vækstplan DK, som i 2014 – 17 skal udmøntes i forhold til en styrket voksen- og efteruddan-nelsesindsats forhåbninger om tiltag, der vender det nuværende aktivitetsfald.Ved flere henvendelser til Undervisningsministeren om konsekvenserne af det nuværende finans-lovsforslag i forhold til taksforringelserne på den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, harministeren i sine svar henvist til Vækstplanen, men har også meddelt, at der ikke har kunnet udmel-des noget konkret om en evt. udmøntning på AMU-området. – I forbindelse med brevvekslingen eren anvendelse af store uforbrugte midler på EVE-bevillingen til en genopretning af AMU-taksterneblevet foreslået, men afvist.

Konsekvenser af manglende politisk handlingSkal et kommende økonomisk opsving udnyttes og en stigende efterspørgsel efter kvalifikationerimødekommes, er det afgørende, at AMU-udbuddet er tunet til formålet. Konsekvenserne af mang-lende politisk handling, som kan optimere udbuddet og stimulere efterspørgslen, er skitseret neden-for.Det bliver sværere for de kortuddannede, hvoraf de ufaglærte p.t. kun tegner sig for 30% afden samlede uddannelsesaktivitet på AMU, at fastholde beskæftigelse på et udsat arbejds-marked. Risikoen for marginalisering øgesKonkurrenceevnen stækkes da virksomhederne får en mindre produktiv arbejdskraftManglende mulighed for at få kvalificerede medarbejdere vil betyde øget rekruttering afudenlandsk arbejdskraft, som ud over at fortrænge dansk arbejdskraft, bl.a. vurderes at ind-virke negativt på skatteprovenuetAktivitetsfald sammen med underskudsgivende takster influerer negativt på uddannelsesin-stitutionernes økonomi. Skolerne overvejer prioriteringen af AMU-programmet – og produk-

Løsningsmuligheder:Tilvejebringelse af rammevilkår, der sikrer, at uddannelsesinstitutionernes udbud kvalitativtog kvantitativt er ajourført behovene såvel aktuelt som mere langsigtetHer og nu bør der gives et tilskud til genopretning af AMU-taksterne, så det sikres, at efter-spørgslen efter arbejdskraft til bl.a. infrastrukturprojekterne kan imødekommes. - Ifølge LeoLarsen udvalget forventes et kommende behov svarende til 8.- 20.000 mandår ca. 10 år fremi tiden - ca. 40% heraf forventes at udgøres af ufaglærte. – Der bliver behov for medarbejde-re på alle niveauer. Det vil derfor være nødvendigt at opkvalificere beskæftigede i sektoren,samt op-/ omkvalificere ledige, der kan rekrutteres til området. – Manglende kanalisering afmidler til skolerne NU, vil betyde at AMU-udbuddet er neddroslet, når der for alvor kommergang i bygge-/ og anlægsaktiviteterneSideløbende med et tilskud kan foretages et taksteftersyn, så AMU-taksametrene fremadret-tet gøres omkostningsnæreForbedrede rammevilkår i forhold til tilbageførelse af VEU- og befordringsgodtgørelse, tilskudtil kost og logi, samt almindelig deltagerbetaling for personer med en videregående uddan-nelse til niveauet fra før 2011 ville påvirke efterspørgslen positivt og dermed sikre et merebalanceret arbejdsmarked. – I forhold til deltagere med videregående uddannelse, er det le-dersegmentet, der ikke længere frekventere de organisatoriske uddannelser. Det har denforstærkende negative effekt, at medarbejderne også udebliver. Det er således ofte et sam-let team, der anvender kurserne.Mulighed for at ledige kortuddannede kan gennemføre målrettede opkvalificeringsforløb iforhold til behovene i de respektive arbejdskraftoplande via 6 ugers selvvalgt eller en udvidetvarighed. Trækket kan for nemheds skyld ske via EVE-bevillingen med en efterfølgende ud-ligning mellem UVM og BM. - En Rambøll-rapport fra 2011 viser, at netop kortuddannede,der har anvendt ordningen, nogle måneder herefter oplever en forstærket tilknytning til ar-bejdsmarkedet.