BUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 35: Årsberetning 2012 fra Tvistighedsnævnet og Ankenævnet vedr. Praktikvirksomheder, fra undervisningsministeren

Formandens beretningI denne årsberetning omtaler vi 30 kendelser ud af de 43 kendelser, derblev afsagt af Tvistighedsnævnet i 2012. Endvidere er der omtalt tre ud-valgte afgørelser, som i løbet af året er truffet af Ankenævnet vedrørendePraktikvirksomheder. Herudover er der omtalt domme afsagt eller offent-liggjort i 2012 i de sager fra Tvistighedsnævnet, som har været indbragt fordomstolene.Der er i denne årsberetning også medtaget en enkelt dom fra Vestre Lands-ret, som ikke vedrører en elev, men som berører en af de centrale problem-stillinger, der har været forelagt Tvistighedsnævnet gennem årene, nemligspørgsmålet om betaling af elevens bidrag til pension. Vestre Landsret fast-slog i dom af 4. januar 2012, UfR2012.1521, at en overenskomstdækket virk-somhed ikke med frigørende virkning kunne betale lønmodtagerens pen-sionsbidrag direkte til den ansatte, og at virksomheden derfor skulle betalebidraget igen men denne gang til den ansattes pensionskonto.For Tvistighedsnævnet har sagerne navnlig drejet sig om, hvorvidt en elevpå en ikke-overenskomstdækket virksomhed kan kræve pensionsbidrag ind-betalt til en pensionsordning i medfør af erhvervsuddannelseslovens§ 55, stk. 2. Efter at Østre Landsret i en dom af 6. juni 2012 bl.a. afgjorde, atder ikke var hjemmel i erhvervsuddannelsesloven til i en sådan situationat pålægge arbejdsgiveren at indbetale pensionsbidraget til en pensionsord-ning, ændrede Tvistighedsnævnet sin mangeårige praksis, således at derherefter ikke længere blev givet elever medhold i krav på betaling af deresegen andel af pensionsbidraget. Efter denne praksisændring gav Proces-bevillingsnævnet tilladelse til at indbringe spørgsmålet for Højesteret, hvorsagen nu verserer.Et andet spørgsmål, som også er indbragt for Højesteret i 2012, er, om funk-tionæransatte elever har krav på erstatning for mistet uddannelsesgode

ved siden af den erstatning, der tilkendes en funktionæransat elev ef-ter funktionærlovens § 3. Østre Landsret afsagde den 19. juni 2012 dom ien sag, hvorefter der – i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets prak-sis – ikke tilkommer funktionæransatte elever en sådan erstatning eftererhvervsuddannelsesloven. Denne dom er nu anket. Mens sagen verserer forHøjesteret, har Tvistighedsnævnet flere gange efter begæring fra parterneudsat sager om dette spørgsmål til efter Højesterets dom.Den 1. juli 2012 trådte ændringen af erhvervsuddannelsesloven (lov nr. 210 af5. marts 2012) og den nye bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet (bek. nr. 729af 29. juni 2012) i kraft. Lovændringen har bl.a. betydet, at nævnet nu beståraf fem mod tidligere syv medlemmer. Bekendtgørelsen er nærmere omtalti sekretariatets afsnit i denne årsberetning, så på dette sted skal alene næv-nes, at Tvistighedsnævnet i 2012 har haft lejlighed til at behandle den førstesag på skriftligt grundlag (kendelse af 17. december 2012 i sag 39.2012), hvil-ket der nu er hjemmel til.Et af formålene med de nye regler har været at få sagerne hurtigere behand-let i Tvistighedsnævnet. Nævnets sagsbehandlingstid har i flere år været forlang. Det er et problem for alle involverede og ikke mindst for de elever, hvisuddannelsesaftale er ophævet, og som ikke kan komme videre i systemet,før der er truffet en afgørelse om ophævelsens berettigelse. Der er nu iværk-sat tiltag for at få kortere sagsbehandlingstider. Om det bliver en succesafhænger ikke kun af nævnets medlemmer og sekretariat, men forudsætterogså, at parterne – elever og virksomheder – og deres respektive organisa-tioner er indstillet på at medvirke hertil ved for eksempel at svare på skrift-lige indlæg i god tid og møde i nævnet med kortere varsel end normalt. Også er der lagt op til en styrkelse af de faglige udvalg, som i mange sager alle-rede i dag gør et stort arbejde for at få sagerne forligt på et tidligt stadium.Sekretariatet og jeg har på kurser i LO-regi holdt oplæg om arbejdet og sa-

gerne i Tvistighedsnævnet og har herved fået lejlighed til, også uden fornævnet, at hilse på mange af de engagerede medlemmer i de faglige organi-sationer, som beskæftiger sig med elevsager. Det har været meget inspire-rende for os, og baseret på vores indtryk herfra er jeg sikker på, at vi ved fæl-les hjælp nok skal få bragt sagsbehandlingstiderne ned.Afslutningsvis vil jeg takke Tvistighedsnævnets og Ankenævnets medlem-mer samt medlemmerne af det sekretariat, som Undervisningsministeriethar stillet til rådighed for nævnene, for et engageret, grundigt og veludførtarbejde. Ansvaret for sekretariatsbistanden er i 2012 blevet delt ud på flerehænder, hvilket har fungeret fint, og i det daglige udføres størstedelen afarbejdet af dygtige jurastuderende, som sørger for modtagelse og forbere-delse af sager for nævnet samt gennemførelse af nævnets møder.

Information fra sekretariatetTvistighedsnævnetNy bekendtgørelse omTvistighedsnævnetDen 1. juli 2012 trådte bekendt-gørelse nr. 729 af 29. juli 2012 omTvistighedsnævnet i kraft.Bekendtgørelsen gælder for sagerindbragt for nævnet efter dennedato og indeholder bl.a. nye skær-pede regler om omberammelse afmøder og en ny mulighed for skrift-lig behandling af visse sager.Formålet med bekendtgørelsen eroverordnet at effektivisere sagsbe-handlingen i nævnet.Bekendtgørelsen kan findes påwww.retsinformation.dk.Nye skærpede regler om omberammelseaf møderTvistighedsnævnet har i 2012, lige-som i 2011, oplevet, at et stort an-tal sager omberammes eller forligesfå dage inden mødet i nævnet. Fraden 1. juli 2012 er der i modsætningtil tidligere en frist på tre uger forparterne til at gøre indsigelse modmødetidspunktet, hvorefter tids-punktet alene kan ændres, hvis derforeligger særlige omstændigheder.Det gælder som udgangspunkt ogsåi tilfælde, hvor for eksempel proces-skrifter indgives umiddelbart indenmødet. Særlige omstændighederkan for eksempel være sygdom.Det er sekretariatets forventning,at de nye skærpede regler om ombe-rammelse af møder vil medvirke tilat nedbringe sagsbehandlingstideni nævnet. De nye regler om ombe-rammelse afhjælper dog ikke, at endel berammede sager bliver forligtumiddelbart inden mødet i nævnetog ikke kan erstattes af andre sager.Sekretariatet opfordrer i forlængelseheraf parterne til at forsøge at for-lige sagerne i så god tid, at andrebrugere af nævnet kan gøre brug afde aflyste tider. I den forbindelseanmoder sekretariatet om straks atfå besked herom, hvis der bliver ind-gået et forlig i sagen.Skriftlig behandling af visse sagerPer 1. juli 2012 er det blevet muligtat behandle visse af nævnets sagerskriftligt.Reglerne om skriftlig behandling afvisse sager er særligt tiltænkt kon-kurssager, hvor kurator har meddeltsekretariatet, at konkursboet ikkemøder op til mødet i nævnet.Den skriftlige procedure kan dogogså anvendes i andre tilfælde, hvorindklagede på forhånd har meddeltsekretariatet, at indklagede ikkemøder op til nævnsmødet.Nævnets formand afgør (efter udta-lelse fra klager), om sagen er egnettil skriftlig behandling. Dvs. om detaf hensyn til bevisførelsen er nød-vendigt, at klager og klagers even-tuelle vidner møder op i nævnet forat afgive forklaring, eller om sagenkan afgøres skriftligt på det forelig-gende grundlag.Tvistighedsnævnet har indtil viderebehandlet én sag efter den skriftligeprocedure.

Kurser om TvistighedsnævnetSekretariatet har sammen med for-manden holdt oplæg på eksternekurser om sekretariatets og nævnetsarbejde med henblik på at styrkesamarbejdet mellem sekretariatet,sagsbehandlerne og de faglige ud-valg.Sekretariatet takker i den forbin-delse Gert Svendsen, som er tid-ligere fast dommer i Tvistigheds-nævnet og pensioneret sekretær iDansk Metals uddannelsessekreta-riat, for hans store og frivillige ind-sats med at afholde kurserne og forat give sekretariatet en mulighed forat komme med et oplæg.Søgning efterTvistighedsnævnets kendelserSekretariatet har i 2012 modtagetmange henvendelser om Tvistig-hedsnævnets kendelser.Der går i gennemsnit cirka tre ugerfra mødet i nævnet, til der foreliggeren kendelse i sagen. Kendelsernebliver efterfølgende lagt ud påwww.retsinfo.dk.

førte sekretariatets arbejde til, at detfaglige udvalg og arbejdsgiver selvfandt en løsning på sagen.Sekretariatet benytter derfor lejlig-heden til at opfordre de faglige ud-valg til at have et øget fokus på sags-oplysning i det kommende år.Sekretariatets medarbejdereStud.jur. Maria-Cecilie Bolvig Bayforlod i 2012 Tvistighedsnævnetssekretariat for at overgå til andre op-gaver i Kvalitets- og Tilsynsstyrel-sen. Sekretariatet har været gladefor Maria-Cecilies altid kyndigehjælp og ønsker hende held og lykkemed sine nye opgaver.Sekretariatet takker ved samme lej-lighed stud.jur. Sibel Ajrulovska ogstud.jur. Sara Mæhl-Christensen forderes store indsats i dagligdagen ogkvalificeret hjælp med at effektivi-sere sagsgangene i sekretariatet.

Tvistighedsnævnets medlemmerog sekretariatFormandLandsdommer Tine VuustBeskikket i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015Medlemmer og stedfortrædereUdpeget af Dansk Arbejdsgiverforening:Advokat Tine Benedikte SkyumAdvokat Linda Rudolph Greisen(stedfortræder)Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm(stedfortræder)Udpeget af Landsorganisationen i Danmark:Advokat Ane Kristine LorentzenAdvokat Pernille Leidersdorff-Ernst(stedfortræder)Advokat Ulrik Mayland(stedfortræder)SekretariatetSekretariatsfunktionen varetages af:UndervisningsministerietKvalitets- og TilsynsstyrelsenTelefon: 33 92 38 41Al skriftlig henvendelse bedes sendt til:E-mail: [email protected]Koordinator Anja Kær kold, fuldmægtig Laura Kjærulf, fuldmægtig Lotte Greve,stud.jur. Sara Mæhl-Christensen og stud.jur. Sibel Ajrulovska.

1.Præsentation af TvistighedsnævnetTvistighedsnævnet blev oprettet i1989 i medfør af lov om erhvervs-uddannelser og er nedsat af under-visningsministeren, jf. erhvervs-uddannelseslovens § 64, stk. 11.Nævnets formål er at træffe afgø-relse i sager om tvistigheder mellemelever og praktikvirksomheder in-den for erhvervsuddannelserne, jf.§ 1 i bekendtgørelse om Tvistigheds-nævnet2. Det er en forudsætningfor indbringelse af sager for Tvistig-hedsnævnet, at sagen forinden harværet behandlet af det faglige ud-valg. Sagerne kan ikke indbringesfor domstolene, før de har været be-handlet i nævnet.Tvistighedsnævnets møder er of-fentlige, medmindre nævnet i denkonkrete sag beslutter det modsatte.En sag, der er indbragt for Tvistig-hedsnævnet, kan afsluttes ved, at 1)parterne indgår et udenretligt forliginden nævnsmødet, 2) parterne ind-går et indenretlig forlig på nævns-mødet eller ved 3) at nævnet træfferafgørelse i sagen ved kendelse.På mødet kan nævnet træffe afgø-relse om ophævelse af uddannelses-aftalen, om erstatning og om godt-gørelse til den skadelidte. Nævnetkan desuden afvise en sag, hvis detviser sig, at nævnet ikke er den rettemyndighed til at behandle sagen.Afgørelser truffet af nævnet kanindbringes for domstolene senestotte uger efter, at nævnet har truffetafgørelse i sagen.Nævnets afgørelser og forlig, derindgås på nævnsmødet, kan fuld-byrdes efter retsplejelovens3reglerom tvangsfuldbyrdelse af domme ogindenretlige forlig, jf. § 65, stk. 3, ilov om erhvervsuddannelser og § 24,stk. 5, i bekendtgørelse om Tvistig-hedsnævnet.Nævnet består af en formand, somer landsdommer og af to faste med-lemmer. De faste medlemmer be-skikkes efter indstilling fra DanskArbejdsgiverforening (DA) og Lands-organisationen i Danmark (LO).I hver sag tiltrædes nævnet des-uden af to medlemmer (de såkaldte§ 3-dommere), som udpeges af deforhandlingsberettigede organisa-tioner inden for det relevante er-hvervsområde, jf. § 64, stk. 1-2, ierhvervsuddannelsesloven og § 3i bekendtgørelse om Tvistigheds-nævnet. § 3-dommerne udpegesaf henholdsvis arbejdsgiver- og ar-bejdstagersiden og skal have en sær-lig indsigt i det arbejdsområde, somsagen vedrører.Nævnet betjenes af et sekretariat,der stilles til rådighed af undervis-ningsministeren. Sekretariatet erplaceret i Kvalitets- og Tilsynsstyrel-sen, der er en del af Undervisnings-ministeriet.Tvistighedsnævnet er et uafhængigtdomstolslignende forvaltningsor-gan. Nævnet er dermed ikke bun-det af instrukser om den enkeltesags behandling fra undervisnings-ministeren eller andre myndighe-der. Nævnet er dog en del af denoffentlige forvaltning, og er derforunderlagt almindelige forvaltnings-retlige regler ved sin behandlingaf sagerne, jf. § 4 i bekendtgørelseom Tvistighedsnævnet. Nævnet er

2.Beskrivelse af en typisk sag iTvistighedsnævnet– en kort introduktion• Opgave og love• Sagen indbringes• Krav til klagen• Sagens behandling• Sagens afgørelseOpgave og loveTvistighedsnævnets opgave er atbehandle sager, hvor en praktikvirk-somhed og en erhvervsuddannel-seselev er blevet uenige om elevenspraktikophold i virksomheden.Nævnets behandling af sagerne erbaseret på, at sagens parter selv mø-der op på mødet i nævnet. Oftest vilparterne dog være ledsaget af en re-præsentant, typisk en arbejdstager-eller arbejdsgiverforening eller enadvokat. Parterne kan dog ogsåvælge at møde op uden en repræsen-tant.Retsgrundlaget for nævnets behand-ling af sager er:• Erhvervsuddannelsesloven• Bekendtgørelse om Tvistigheds-nævnet• Forvaltningsloven.Sagen indbringesDet er et krav, at sagen skal væreforsøgt forligt af det faglige udvalg,inden Tvistighedsnævnet kan be-handle sagen.Det faglige udvalg kan imidlertid,jf. erhvervsuddannelseslovens § 41,stk. 3, delegere mæglingsopgaventil det lokale uddannelsesudvalg.Alle erhvervsskoler har et lokalt ud-dannelsesudvalg for hver uddan-nelse, som skolen udbyder.Krav til klagenKlagen skal være skriftlig og an-give, hvad parterne er uenige om(sagens genstand). De formelle kravtil klageskriftet fremgår i øvrigtaf bekendtgørelse om Tvistigheds-nævnet § 8, stk. 3-5.Sagens behandlingVed modtagelsen af sagen i Tvistig-hedsnævnets sekretariat gennem-går sekretariatet klageskriftet foreventuelle mangler. Er der manglerved klageskriftet, giver sekretaria-tet klager en frist til at rette op påmanglerne, jf. bekendtgørelse omTvistighedsnævnet § 9, stk. 2.Når klageskriftet opfylder kravenei bekendtgørelsens § 8, stk. 3-5, fårsagen et sagsnummer. Sagsnumme-ret oplyses ved efterfølgende hen-vendelser om sagen. Sekretariatetsender herefter klageskriftet medbilag i høring hos indklagede. Ind-klagede får i den forbindelse en fristpå minimum 4 uger til at sende sitsvar (svarskriftet) til sekretariatetog til klager. Kravene til svarskrif-tet fremgår af bekendtgørelsens § 11,stk. 3-4.For at sikre at indklagede modtagerklageskriftet, postforkynder sekre-

tariatet det på den adresse, som kla-ger har oplyst i klageskriftet. Post-forkyndelse betyder, at postbuddetafleverer klageskriftet på modtage-rens adresse mod kvittering.Der er ingen begrænsninger for,hvor mange gange parterne kanskrive til hinanden, men under nor-male omstændigheder er det kunnødvendigt med et klageskrift og etsvarskrift. Bemærk at alle proces-skrifter (med undtagelse af klage-skriftet), som parterne sender tilTvistighedsnævnets sekretariat,samtidig skal sendes til modpartenog til modpartens eventuelle repræ-sentant.Møde i nævnetNår klager og indklagede har haftmulighed for at skrive sammen omsagen, indkalder Tvistighedsnæv-nets sekretariat parterne til et mødei nævnet. Indkaldelsen er skrift-lig og indeholder oplysninger om,hvor og hvornår nævnet afholdermøde om sagen. Nævnets møderafholdes i Arbejdsmarkedets Hus iKøbenhavn.

Parterne har en frist på tre uger tilat gøre indsigelse mod mødetids-punktet, jf. bekendtgørelsen omTvistighedsnævnet § 16, stk. 2. Her-efter kan sagen kun udsættes, hvisder foreligger særlige grunde (for ek-sempel sygdom).Sekretariatet afsætter normalt 1-1 ½time pr. sag. I meget kompliceredesager eller sager med mange vidnerkan sekretariatet dog i visse tilfældeafsætte længere tid.Nævnsmødet ledes af formanden,som indleder mødet med at fastslå,hvem parterne er, og hvad sagendrejer sig om. Nævnets medlemmerkender allerede sagens dokumenter,og mødet drejer sig derfor alene omat høre parternes og eventuelle vid-ners forklaringer.Parter og vidner afhøres af partsre-præsentanterne efter anvisning franævnets formand. Nævnets øvrigemedlemmer og modparten har des-uden mulighed for at stille spørgs-mål.

Er en part ikke repræsenteret vedfor eksempel en arbejdsgiver- ellerarbejdstagerorganisation, afgi-ver parten selv partsforklaring ogafhører selv eventuelle vidner.Nævnets formand vil i den forbin-delse – i det omfang det viser signødvendigt – stille supplerendespørgsmål. De øvrige medlemmeraf nævnet og modparten har ogsåmulighed for at stille spørgsmål.Efter afhøringen har parterne ellerderes repræsentanter mulighed forat argumentere for deres synspunk-ter (procedure). Hvis et eller fleresynspunkter allerede er tilkende-givet på skrift, kan der henvises tildet processkrift, hvor synspunk-terne er fremført.Sagens afslutningEn sag ved Tvistighedsnævnet kanafsluttes på flere måder. Alle sagerkan altid tilbagekaldes. Det vil sige,at klageren trækker sin klage til-bage, hvilket afslutter sagen. Hvisindklagede har gjort modkrav gæl-dende, kan sagen dog ikke ensidigtafsluttes af klager.

Hvis parterne indgår forlig, før sa-gen behandles på et møde i nævnet,afsluttes sagen også. Det enestekrav i den forbindelse er, at Tvistig-hedsnævnets sekretariat straks fårbesked om, at der er indgået forlig isagen. Parterne har ikke pligt til atorientere nævnet om, hvad forligetgår ud på, men en kopi af forliget erdokumentation for, at begge parteranser sagen for afsluttet.Hvis klageren ikke møder op, bort-falder sagen. Møder indklagede ikkeop, bliver sagen afgjort på baggrundaf de oplysninger, som nævnet har(klageskrift og eventuelt svarskriftmv.).Når sagen har været behandlet inævnet, vil nævnets medlemmerofte efter at have voteret tilkende-give, hvordan sagen vil blive afgjort,og bede parterne om at overveje,om de vil indgå et forlig svarende tilnævnets tilkendegivelse.Hvis sagen ikke kan afsluttes vedet forlig indgået efter nævnets til-kendegivelse, vil nævnet udarbejde

En klage skal indeholde følgende• Oplysninger om sagens parter og eventuelle partsrepræsentanter(navne og adresser)• Beskrivelse af sagens indhold (hvad er parterne uenige om?)• Angivelse af klagerens påstand (hvad vil klager opnå med klagen?)• Oplysning om klagers erstatnings- eller godtgørelseskrav samtberegningsgrundlaget, dvs. hvordan klager har gjort kravet op(bemærk at klager skal gøre et økonomisk krav gældende)• Oplysninger om eventuelle vidner (navne og adresser – bemærk atparterne selv indkalder egne vidner)• Kopi af uddannelsesaftalen• Dokumentation for mæglingsforsøg• Andre relevante dokumenter• Datering og underskrift

en kendelse i sagen. Kendelsenindeholder en beskrivelse af sagenog en begrundelse for nævnets af-gørelse.Nævnets kendelser udsendes somregel to til tre uger efter nævnsmø-det med almindelig post til sagensparter. Har parterne brugt en repræ-sentant, sender sekretariatet ken-delsen til partsrepræsentanten.Nævnets kendelser kan indbringesfor domstolene senest otte uger efterafgørelsen i sagen.Skriftlig behandlingMeddeler indklagede sekretariatet,at indklagede ikke møder op tilnævnsmødet, kan nævnets formandpå baggrund af sagens omstæn-digheder og klagers bemærkningertræffe afgørelse om, at sagen skalafgøres ved skriftlig behandling,jf. erhvervsuddannelseslovens § 64,stk. 5, og bekendtgørelse om Tvistig-hedsnævnet § 12, stk. 3.

Afvisning/BortfaldKendelse af 19. december 2012 i sag 79.2011Mellem parterne var der indgåetuddannelsesaftale, hvorefter ele-ven skulle uddannes som kok. Ele-ven ophævede uddannelsesaftalenensidigt som følge af, at han havdemodtaget en skriftlig advarsel forpligtforsømmelse, som han fandtvar uberettiget. Han indbragte sa-gen for Tvistighedsnævnet med på-stand om efterbetaling af løn og fe-riepenge for bl.a. overtid, arbejdepå helligdag, ekstravagter og enprøvevagt. Virksomheden påstodbl.a. sagen afvist, fordi man somuorganiseret arbejdsgiver ikke aner-kendte nævnets sammensætning,og nedlagde subsidiært påstand omgodtgørelse for elevens uberetti-gede ophævelse af uddannelsesafta-len. Eleven påstod dette krav afvistmed henvisning til, at kravet ikke

havde været behandlet under mødeti det faglige udvalg, idet virksom-heden var udeblevet herfra. Tvis-tighedsnævnet udtalte, at nævneti den konkrete sag var sammensati medfør af erhvervsuddannelses-lovens § 64 og i overensstemmelsemed de i Højesterets dom (gengiveti UfR2008.1897) fastlagte kriterier,hvorfor virksomhedens afvisnings-påstand ikke blev taget til følge.I relation til elevens afvisnings-påstand bemærkede Tvistigheds-nævnet, at det efter loven er enbetingelse for indbringelse aftvistigheder for Tvistighedsnævnet,at der har været forsøgt tilvejebragtet forlig af det faglige udvalg, menat der i praksis ikke stilles krav om,at parterne giver møde i det fag-lige udvalg, eller at hver enkelt kravhar været genstand for forligsmæg-ling i det faglige udvalg, jf. Køben-havns Byrets dom af 25. maj 2011.På denne baggrund, og ud fra hen-synet til en hensigtsmæssig afvik-ling af sagerne og ressourceforbrug,fandt Tvistighedsnævnet, at der iden konkrete sag, hvor kravet omgodtgørelse var blevet rejst af virk-

somheden over for eleven indenmødet i det faglige udvalg, ikke vargrundlag for at afvise at behandlekravet. Tvistighedsnævnet fandt, atvirksomheden ikke groft havde mis-ligholdt uddannelsesaftalen ved atafgive en advarsel til eleven og hel-ler ikke havde accepteret, at uddan-nelsesaftalen blev ophævet, hvor-for der tilkendtes virksomhedenen godtgørelse for elevens uberet-tigede ophævelse af uddannelses-aftalen svarende til en halv månedsløn. Eleven fik i medfør af uddan-nelseslovens § 55, stk. 2, medhold isit krav om betaling af feriefridageog efterbetaling af løn mv., idetTvistighedsnævnet ikke fandt detbevist, at eleven skulle have accep-teret at arbejde gratis på den før-ste ”prøvevagt”, og at han i øvrigthavde udført arbejde som anført afham.

uddannelsesforholdet påbegynd-tes den 23. februar 2012, men dettevar streget over og ændret til den2. marts 2012. Baggrunden herforvar ifølge virksomheden, at elevenførst havde underskrevet uddan-nelsesaftalen den 2. marts 2012, ogat han indtil da var ansat som ti-melønnet medarbejder. Virksom-heden blev drevet i selskabsform,men var i uddannelsesaftalen an-ført som en personligt drevet virk-somhed. På lønsedlerne stod der etandet selskab som udbetaler af løn-nen. Eleven kom den 24. maj 2012til skade under en fodboldkamp,og uddannelsesaftalen blev den 26.maj 2012 ophævet ensidigt af virk-somheden med angivelse af, at op-hævelsen skete i prøvetiden. Elevenindbragte sagen for Tvistigheds-nævnet med påstand om virksom-hedens betaling af godtgørelse fortab af uddannelsesgode, men havdei klageskriftet angivet virksomhe-den som en personligt drevet virk-somhed. Tvistighedsnævnet be-mærkede, at der ikke fandtes nogenpersonligt ejet virksomhed med deti uddannelsesaftalen angivne navn,

og at uddannelsesaftalen derformåtte anses for indgået med selska-bet. Under hensyn til at virksom-heden selv havde skrevet forkert iuddannelsesaftalen og på ophævel-sesblanketten, blev sagen anset foranlagt mod selskabet, og virksom-hedens afvisningspåstand blev der-for ikke taget til følge. Tvistigheds-nævnet fandt det ikke godtgjort, atder var sket virksomhedsoverdra-gelse af elevens ansættelsesforholdtil det selskab, som stod anført pålønsedlerne. Efter bevisførelsen,herunder elevens forklaring sam-menholdt med, at elevens timelønfrem til den 2. marts 2012 svaredetil elevlønnen på uddannelsesom-rådet, og at der ikke var udarbej-det nogen ansættelseskontrakt forperioden indtil den 2. marts 2012,fandtes uddannelsesforholdet ioverensstemmelse med uddannel-sesaftalens oprindelige indhold atmåtte anses for påbegyndt den 22.februar 2012. Ophævelsen af uddan-nelsesaftalen skete således ikke iprøvetiden, og eleven fik tilkendt engodtgørelse på 30.000 kr.

Østre Landsret dom af 6. juni 2012 i sagB-2087-11Tvistighedsnævnet afsagde den20. januar 2010 i sag 48.2009 ken-delse (omtalt i Årsberetningen 2010)i en sag, der drejede sig om beta-ling af pensionsbidrag, fritvalgslønkonto, overarbejdsbetaling oggodtgørelse for mangelfuldt ansæt-telsesbevis. Virksomheden havdeikke indgået overenskomst. Kra-vene var - bortset fra kravet efteransættelsesbevisloven – opgjortpå baggrund af Industriens Funk-tionæroverenskomst. Tvistigheds-nævnet gav eleven medhold i dissekrav og fastsatte en godtgørelse ef-ter ansættelsesbevisloven på 10.000kr. Byretten frifandt virksomhedenfor krav om betaling af elevens bi-drag til pensionsordning og over-arbejdsbetaling og tilkendte elevengodtgørelse efter ansættelsesbevis-loven med 2.500 kr. Landsrettenkom i relation til overarbejdsbeta-ling, betaling til fritvalgs lønkontoog godtgørelse efter ansættelses-bevisloven til samme resultat somTvistighedsnævnet. Vedrørendespørgsmålet om pensionsbidrag be-

mærkede landsretten, at virksom-heden havde anerkendt, at elevenhavde krav på arbejdsgiverens andelaf pensionsbidraget, og at tvistenpå dette punkt således alene angik,om virksomheden også skulle betalehende et beløb svarende til lønmod-tagerandelen af pensionsbidraget.Herudover var der af virksomhedenrejst et spørgsmål om Tvistigheds-nævnets kompetence til at behandlede dele af kravet, som ikke specifikthavde været nævnt under det fag-lige udvalgs behandling af sagen. Aflandsrettens præmisser fremgår omde rejste spørgsmål følgende:”Det kan herom som ubestridt lægges tilgrund, at [virksomheden] begik en fejl vedlønudbetalingerne og undlod at foretageindeholdelse af lønmodtagerandelen, somderfor løbende er blevet udbetalt til [ele·ven]. Hendes krav om efterbetaling af detsåledes for meget udbetalte beløb er rejst forTvistighedsnævnet, hvis kompetence om be·talingskrav er begrænset til at træffe afgø·relse om erstatning, jf. § 65, stk. 1, i erhvervs·uddannelsesloven. Nærværende retssagangår prøvelse af nævnets afgørelse efter §65, stk. 4. Heraf må følge, at der kun kan gi·

ves [eleven] medhold i hendes krav, når dealmindelige betingelser for at yde erstatninger opfyldt.Da der kræves erstatning for et beløb, derallerede er blevet udbetalt til hende, har hunikke lidt et økonomisk tab, uanset at udbe·talingen er sket ved en fejl. Der kan derforikke gives hende medhold for denne postsvedkommende.Hvad dernæst angår posterne fritvalgs løn·kontobidrag, overarbejdsbetaling og godt·gørelse for utilstrækkeligt ansættelsesbevishar [virksomheden] bestridt nævnets kompe·tence med henvisning til, at disse poster ikkeforinden havde været indbragt som en tvistfor det faglige udvalg i overensstemmelsemed den lovbestemte fremgangsmåde efter§ 63, stk. 1 og 2, i erhvervsuddannelsesloven.Også efter bevisførelsen for landsretten mådet lægges til grund, at tvistigheden mellemparterne blev indbragt for det faglige udvalgog i det mindste har omfattet væsentligeposter som pensionsbidrag og overarbejds·betaling. Herefter tiltræder landsretten, atTvistighedsnævnet ikke har været afskåretfra som sket også at tage stilling til de her·med nært forbundne poster som fritvalgs

lønkontobidrag og godtgørelse for utilstræk·keligt ansættelsesbevis. Der skal derfor ogsåunder denne sag om prøvelse af nævnets af·gørelse tages stilling til, om alle disse kravbestår.[Virksomheden] har herefter ikke haft ind·vendinger mod kravet på 1.642,99 kr. vedrø·rende fritvalgs lønkontobidrag, der derfortages til følge.Med hensyn til kravet på 7.564,30 kr. for over·arbejde har [virksomheden] bestridt erstat·ningspligten med henvisning til, at denaftalte løn til [eleven] var højere end mind·stelønnen og således også omfattede beta·ling for overarbejde, som derfor ikke kan kræ·ves honoreret særskilt, jf. overenskomstens §11, stk. 5, og vilkåret herom i ansættelseskon·trakten.Efter det oplyste om [elevens] uddannelses·mæssige baggrund sammenholdt med, athendes månedsløn ubestridt androg 11.505kr., må det lægges til grund, at hun blev ind·placeret med en løn svarende til den over·enskomstmæssige mindsteløn for elevermed højere handelseksamen. Der kan der·for ikke gives [virksomheden] medhold i, atlønnen også indbefattede overarbejde. Det

følger dermed af § 56, stk. 1, i erhvervsuddan·nelsesloven sammenholdt med § 11, stk. 5, ioverenskomsten, at vilkåret herom i ansæt·telseskontrakten ikke har virkning efter sitindhold. Tvisten for landsretten angår her·efter, om overarbejde er forekommet, og om[eleven] i så fald har krav på erstatning med7.564,30 kr. som krævet eller kun med 5.000kr., som [virksomheden] har kunnet aner·kende. Landsretten finder ikke grundlag forat tilsidesætte det skøn, som Tvistigheds·nævnet på dette punkt har udøvet over over·arbejdets karakter og omfang og tilkendersåledes på dette punkt [eleven] 5.000 kr.Tilbage står posten, hvor [eleven] har kræ·vet 18.922,50 kr. for utilstrækkeligt ansættel·sesbevis. Ansættelseskontrakten indeholdtubestridt ukorrekte oplysninger om opsigel·sesvarsel og indeholdt endvidere efter detovenfor anførte ukorrekte oplysninger omadgangen til betaling for overarbejde. Dertilkommer derfor [eleven] en godtgørelse, derpassende kan fastsættes til 10.000 kr.”Procesbevillingsnævnet har med-delt tilladelse til indbringelse afspørgsmålet om virksomhedensbetaling af elevens bidrag til pen-

ansættelsesbevis. Virksomhedenpåstod frifindelse og nedlagde selv-stændig påstand om betaling af30.000 kroner for ulovlig udebli-velse. Eleven havde indgivet politi-anmeldelse i anledning af volden,men videre efterforskning i sagenvar blevet opgivet. Tvistigheds-nævnet fandt det ikke godtgjort,at elevens ophævelse af uddannel-sesaftalen havde været berettiget,og der tilkendtes virksomhedenen godtgørelse svarende til cirkaen halv måneds løn. Tvistigheds-nævnet bemærkede vedrørendekravet om godtgørelse efter ansæt-telsesbevisloven, at uddannelses-aftalen alene indeholdt en henvis-ning til en overenskomst mellemGLS-A og 3F uden specifikation af,hvilken overenskomst mellem deto parter der var den for uddannel-sesforholdet gældende. Det blevlagt til grund, at uddannelsesafta-len afspejlede indholdet af parter-nes aftale, men da denne stred modreglerne i overenskomsten, var ud-dannelsesaftalen vildledende, hvil-ket havde givet anledning til tvistnavnlig om ret til honorering af

Kendelse af 17. december 2012 i sag 78.2011Eleven, der efter uddannelsesafta-len skulle uddannes som kontor-elev, indbragte efter elevforholdetsafslutning sagen for Tvistigheds-nævnet med påstand om betalingaf pension, beløb til fritvalgskontoog godtgørelse for mangelfuldt an-sættelsesbevis. Virksomheden varuorganiseret og havde ikke indgåetoverenskomst. Det fremgik ikke afuddannelsesaftalen, hvilken over-enskomst der var gældende for ud-dannelsesforholdet. Virksomhe-den gjorde gældende, at den aftalteløn, som var større end mindsteløn-nen i henhold til overenskomsten,indeholdt en kompensation for, ateleven efter eget ønske ikke ind-trådte i virksomhedens pensions-

ordning, og at man vedrørende ud-dannelsesaftalen havde fulgt deråd, som man havde fået af jobcen-teret. Tvistighedsnævnet fandt, atdet ikke var godtgjort, at den aftalteløn tillige indeholdt pensionsbi-drag, men at der efter Østre Lands-rets dom af 6. juni 2012 i sag B-0287-11 og i overensstemmelse med denpraksisændring i Tvistighedsnæv-net, der var sket som følge heraf, jf.TN 73.2011, alene kunne gives ele-ven medhold i krav på betaling afvirksomhedens bidrag til pensions-ordning, som efter overenskomstenudgjorde 2/3 af det samlede pen-sionsbidrag. Elevens krav på beløbtil fritvalgskonto blev taget til følgei medfør af erhvervsuddannelseslo-vens § 55, stk. 2. Vedrørende godt-gørelse efter ansættelsesbevislovenudtalte Tvistighedsnævnet, at virk-somheden uanset rådgivningen frajobcenteret bar ansvaret for, at ud-dannelsesaftalen var mangelfuld.Da manglen havde haft konkret be-tydning for den opståede tvist oghavde indebåret risiko for betyde-lige løntab, fastsattes godtgørelsentil 10.000 kroner.

Kendelse af 16. november 2012 i sag 86.2011Eleven, der efter uddannelsesafta-len skulle uddannes som landmandmed husdyr, ophævede sin uddan-nelsesaftale og indbragte sagen forTvistighedsnævnet med påstandom betaling af bl.a. 10.000 kroner igodtgørelse i medfør af ansættelses-bevisloven. Af uddannelsesaftalenspunkt 8 fremgik om kollektiv over-enskomst: ”3F”. Eleven forklaredeunder sagens behandling i Tvistig-hedsnævnet, hvor virksomhedenikke gav møde, at virksomhedenhavde besluttet af økonomiske årsa-ger ikke at søge rådgivning om ud-fyldelse af uddannelsesaftalen hosen landbrugskonsulent, hvilket el-lers havde været på tale. Hun havdeikke talt med virksomheden om be-tydningen af punkt 8, og hun havdealdrig modtaget betaling for over-tid og forskudttid, ligesom der hel-ler ikke var udarbejdet faste arbejds-planer. Tvistighedsnævnet udtalte,at uddannelsesaftalen var man-gelfuld, idet det ikke var tilstræk-keligt præcist blot at angive denene overenskomstpart i den for ud-dannelsesforholdet gældende over-

Kendelse af 19. juni 2012 i sag 45.2011Mellem parterne var der indgået ud-dannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som frisør. Elevenophævede ensidigt uddannelsesaf-talen som følge af, at hun mente sigudsat for seksuel chikane fra denkvindelige frisørmesters side, ognedlagde ved sagens indbringelsefor Tvistighedsnævnet påstandom, at virksomheden skulle betalehende bl.a. 50.000 kroner i godtgø-relse for seksuel chikane efter lige-behandlingsloven, 50.000 kroner igodtgørelse for tab af uddannelses-gode og 10.000 kroner i godtgørelseefter ansættelsesbevisloven. Af ud-

dannelsesaftalens punkt 8 fremgik,at lønnen udgjorde den gældendemindstebetaling for elever i hen-hold til den for uddannelsesforhol-det gældende overenskomst, mendet var ikke anført hvilken kollektivoverenskomst, der var gældende foruddannelsesforholdet. Tvistigheds-nævnet fandt det efter bevisførelsenikke godtgjort, at der var forekom-met episoder vedrørende kys underjulefrokost og køb af sexlegetøj somforklaret af eleven, eller at arbejds-miljøet i salonen i øvrigt havde haften sådan karakter, at det indebar enovertrædelse af ligebehandlingslo-vens § 4. Elevens ophævelse af ud-dannelsesaftalen var derfor uberet-tiget, og virksomheden blev somfølge heraf frifundet for kravene omgodtgørelse efter erhvervsuddannel-sesloven og ligebehandlingsloven.Vedrørende godtgørelse efter ansæt-telsesbevisloven fandt Tvistigheds-nævnet, at uddannelsesaftalen ledaf en mangel, men at godtgørelsenunder hensyn til karakteren herafog til, at manglen nok havde givetrisiko for tab af lønbeløb, men ikkekonkret havde givet anledning til

Kendelse af 6. juni 2012 i sag 48.2011Uddannelsesaftalen, hvorefter ele-ven skulle uddannes som frisør,blev ensidigt ophævet af virksom-heden, fordi eleven havde nægtetat udføre vagtplaneret arbejde un-der sit skoleophold. Virksomhedenvar gennem sit medlemskab af Kri-stelig Arbejdsgiverforening omfat-tet af en overenskomst, som ikkeindeholdt begrænsninger i eleversarbejde under skoleophold, mensden for uddannelsesområdet gæl-dende overenskomst foreskrev, atelever ikke må arbejde under skole-ophold, medmindre der er givetdispensation og ydes løn herfor.Virksomheden indbragte sagen forTvistighedsnævnet med påstandom betaling af en måneds løn forelevens grove misligholdelse af ud-dannelsesaftalen. Eleven påstod påsin side godtgørelse for uberettigetophævelse af uddannelsesaftalenog en godtgørelse for mangelfuldt

ansættelsesbevis, idet uddannel-sesaftalen ikke indeholdt nogenoplysning om den for uddannelses-området gældende overenskomst,og idet et tillæg til uddannelsesafta-len i anledning af virksomhedsover-dragelse blev udstedt mere end fireuger efter, at virksomhedsoverdra-gelsen var sket. Tvistighedsnævnetfastsatte en godtgørelse for mangel-fuldt ansættelsesbevis til 5.000 kro-ner under hensyn til, at manglenhavde bevirket en risiko for tab afikke ubetydelige løndele, men ikkehavde haft konkret betydning forden foreliggende tvist og til en visgrad var undskyldelig. Vedrørendeophævelsen udtalte Tvistigheds-nævnet, at en virksomhed som ud-gangspunkt ikke er berettiget til en-sidigt at pålægge eleven at arbejdeunder skoleopholdet, men at detteefter erhvervsuddannelsesloven måforudsætte en konkret aftale medeleven, og at der ikke ved kollektivoverenskomst kan gøres indgreb ielevens ret til at modsætte sig ar-bejde under skoleopholdet. Det for-hold at eleven havde fået godskre-vet nogle timer på skolen, hvilket

komsten, at hvis der ikke forelå enarbejdstidsplan, skulle arbejdstimerudover 37 timer per uge aflønnessom overarbejde. Tvistighedsnæv-net fandt, at spørgsmålet om ar-bejdstidsplanlægning har en sådansammenhæng med lønnen, herun-der med overenskomstens bestem-melser om krav på overtidsbetaling,at arbejdsgiveren efter erhvervs-uddannelseslovens § 55, stk. 2, erforpligtet til at iagttage overens-komstens bestemmelser om plan-lægning af arbejdstiden. Da kravetom fast arbejdstidsplan for 16 ugerikke var overholdt, skulle arbejdstidudover 37 timer pr. uge honoreresmed overtidsbetaling. Vedrørendegodtgørelse efter ansættelsesbevis-loven udtalte Tvistighedsnævnet, atder dels manglede oplysninger omden for uddannelsesforholdet gæl-dende overenskomst, dels var anførtforhold i den udarbejdede ansæt-telseskontrakt, som stred mod er-hvervsuddannelsesloven, og godtgø-relsen blev herefter fastsat til 10.000kroner.

Kendelse af 10. maj 2012 i sag 71.2011Mellem parterne var der indgået af-tale om uddannelse af eleven somkok i en fire måneders periode.Uddannelsesaftalen blev efter toen halv måned ophævet ensidigtaf eleven, der indbragte sagen forTvistighedsnævnet med påstand ombetaling af løn mv. for bl.a. overar-bejde og ikke afholdte frokostpau-ser samt godtgørelse efter ansættel-sesbevisloven. Virksomheden, derikke havde indgået overenskomst,påstod afvisning af kravet på beta-ling for ikke afholdte frokostpau-ser, fordi det var for sent fremsat,og i øvrigt frifindelse. Tvistigheds-nævnet fandt ikke grundlag for atafvise kravet, men tilkendte i over-ensstemmelse med elevens opgø-relse af sin arbejdstid, eleven be-taling for overarbejde, dog medfradrag for frokostpauser, som ikkeskulle indregnes i den faktisk præ-sterede arbejdstid. Vedrørende godt-

over mødte rettidigt på arbejdet ogi skoleperioden. Den 18. maj 2010blev uddannelsesaftalen ophævetensidigt af virksomheden med denbegrundelse, at eleven ikke havdeydet den nødvendige indsats på deseneste to skoleperioder og vurde-redes ikke at være i stand til at gen-nemføre hele skoleforløbet. Ifølgeen erklæring fra skolen havde ele-ven i skoleforløb 2 haft 28 lektionersikke godkendt fravær og var mødtfor sent to gange, og i skoleforløb 3havde han haft otte lektioners god-kendt fravær og 13 lektioners ikkegodkendt fravær. Eleven afsluttededen 24. juni 2010 skoleforløb 3, somhan efter standpunktskarakterernemåtte anses for at have bestået.Under hensyn hertil fandt Tvistig-hedsnævnet, at virksomheden ikkehavde dokumenteret, at der forelåbristede forudsætninger eller an-dre forhold, som berettigede til enophævelse af uddannelsesaftalen,hvorfor der tilkendtes eleven engodtgørelse på 30.000 kroner. Ele-ven fik herudover tilkendt en godt-gørelse efter ansættelsesbevisloven,idet det ikke var anført, hvilken

Kendelse af 3. februar 2012 i sag 02.2011Mellem parterne blev der indgåetuddannelsesaftale, hvorefter elevenskulle gennemføre kontoruddan-nelsen med speciale i revision. Virk-somheden havde ikke indgået over-enskomst, og det fremgik ikke afuddannelsesaftalen, hvilken over-enskomst der var gældende for ud-dannelsesområdet. I tilknytning tiluddannelsesaftalen blev der endvi-dere underskrevet en ansættelses-kontrakt, hvoraf det bl.a. fremgik,at eleven var omfattet af en kunde-og konkurrenceklausul, at elevenkunne opsiges efter 120 sygedags-reglen i funktionærlovens § 5, stk.2, og at tvister i anledning af ansæt-

ven – opgjort på baggrund af Indu-striens Funktionæroverenskomst.Tvistighedsnævnet gav eleven med-hold i disse krav og fastsatte engodtgørelse efter ansættelsesbevis-loven på 10.000 kroner. Byrettenfrifandt virksomheden for krav ombetaling af elevens bidrag til pen-sionsordning og overarbejdsbeta-ling og tilkendte eleven godtgørelseefter ansættelsesbevisloven med2.500 kroner. Landsretten kom i re-lation til overarbejdsbetaling, beta-ling til fritvalgs lønkonto og godt-gørelse efter ansættelsesbevisloventil samme resultat som Tvistig-hedsnævnet. Vedrørende spørgs-målet om pensionsbidrag bemær-kede landsretten, at virksomhedenhavde anerkendt, at eleven havdekrav på arbejdsgiverens andel afpensionsbidraget, og at tvisten pådette punkt således alene angik, omvirksomheden også skulle betalehende et beløb svarende til lønmod-tagerandelen af pensionsbidraget.Herudover var der af virksomhedenrejst et spørgsmål om Tvistigheds-nævnets kompetence til at behandlede dele af kravet, som ikke specifikt

havde været nævnt under det fag-lige udvalgs behandling af sagen. Aflandsrettens præmisser fremgår omde rejste spørgsmål følgende:”Det kan herom som ubestridt lægges tilgrund, at [virksomheden] begik en fejl vedlønudbetalingerne og undlod at foretageindeholdelse af lønmodtagerandelen, somderfor løbende er blevet udbetalt til [eleven].Hendes krav om efterbetaling af det såledesfor meget udbetalte beløb er rejst for Tvistig·hedsnævnet, hvis kompetence om betalings·krav er begrænset til at træffe afgørelse omerstatning, jf. § 65, stk. 1, i erhvervsuddan·nelsesloven. Nærværende retssag angår prø·velse af nævnets afgørelse efter § 65, stk. 4.Heraf må følge, at der kun kan gives [eleven]medhold i hendes krav, når de almindeligebetingelser for at yde erstatning er opfyldt.Da der kræves erstatning for et beløb, der al·lerede er blevet udbetalt til hende, har hunikke lidt et økonomisk tab, uanset at udbeta·lingen er sket ved en fejl. Der kan derfor ikkegives hende medhold for denne posts ved·kommende.Hvad dernæst angår posterne fritvalgs løn·kontobidrag, overarbejdsbetaling og godt·

gørelse for utilstrækkeligt ansættelsesbevishar [virksomheden] bestridt nævnets kompe·tence med henvisning til, at disse poster ikkeforinden havde været indbragt som en tvistfor det faglige udvalg i overensstemmelsemed den lovbestemte fremgangsmåde efter§ 63, stk. 1 og 2, i erhvervsuddannelsesloven.Også efter bevisførelsen for landsretten mådet lægges til grund, at tvistigheden mellemparterne blev indbragt for det faglige udvalgog i det mindste har omfattet væsentligeposter som pensionsbidrag og overarbejds·betaling. Herefter tiltræder landsretten, atTvistighedsnævnet ikke har været afskåretfra som sket også at tage stilling til de her·med nært forbundne poster som fritvalgslønkontobidrag og godtgørelse for utilstræk·keligt ansættelsesbevis. Der skal derfor ogsåunder denne sag om prøvelse af nævnets af·gørelse tages stilling til, om alle disse kravbestår.[Virksomheden] har herefter ikke haft ind·vendinger mod kravet på 1.642,99 kr. vedrø·rende fritvalgs lønkontobidrag, der derfortages til følge.Med hensyn til kravet på 7.564,30 kr. foroverarbejde har [virksomheden] bestridt er·

statningspligten med henvisning til, at denaftalte løn til [eleven] var højere end mind·stelønnen og således også omfattede beta·ling for overarbejde, som derfor ikke kan kræ·ves honoreret særskilt, jf. overenskomstens§ 11, stk. 5, og vilkåret herom i ansættelses·kontrakten.Efter det oplyste om [elevens] uddannelses·mæssige baggrund sammenholdt med, athendes månedsløn ubestridt androg 11.505kr., må det lægges til grund, at hun blevindplaceret med en løn svarende til den over·enskomstmæssige mindsteløn for elevermed højere handelseksamen. Der kan der·for ikke gives [virksomheden] medhold i, atlønnen også indbefattede overarbejde. Detfølger dermed af § 56, stk. 1, i erhvervsuddan·nelsesloven sammenholdt med § 11, stk. 5, ioverenskomsten, at vilkåret herom i ansæt·telseskontrakten ikke har virkning efter sitindhold.Tvisten for landsretten angår herefter, omoverarbejde er forekommet, og om [eleven]i så fald har krav på erstatning med7.564,30 kr. som krævet eller kun med5.000 kr., som [virksomheden] har kunnetanerkende. Landsretten finder ikke grundlagfor at tilsidesætte det skøn, som Tvistigheds·

nævnet på dette punkt har udøvet over over·arbejdets karakter og omfang og tilkendersåledes på dette punkt [eleven] 5.000 kr.Tilbage står posten, hvor [eleven] har kræ·vet 18.922,50 kr. for utilstrækkeligt ansættel·sesbevis. Ansættelseskontrakten indeholdtubestridt ukorrekte oplysninger om opsigel·sesvarsel og indeholdt endvidere efter detovenfor anførte ukorrekte oplysninger omadgangen til betaling for overarbejde. Dertilkommer derfor [eleven] en godtgørelse, derpassende kan fastsættes til 10.000 kr.”Procesbevillingsnævnet har med-delt tilladelse til indbringelse afspørgsmålet om virksomhedensbetaling af elevens bidrag til pen-sionsordning for Højesteret. Detkan på dette sted nævnes, at VestreLandsret ved dom af 4. januar 2012,offentliggjort i Ugeskrift for Rets-væsen 2012, side 1521, har afgjort, aten overenskomstdækket virksom-hed ikke med frigørende virkningkunne betale lønmodtagerens pen-sionsbidrag til den ansatte (somikke var elev), og virksomheden blevderfor dømt til at indbetale det fuldepensionsbidrag til den pensions-

Dom afsagt af Retten i Sønderborg den26. april 2012 i sag BS C8-1828/2010Tvistighedsnævnet afsagde den20. august 2010 i sag 14.2009 ken-delse i en sag, der navnlig drejedesig om, hvorvidt arbejdsgiverensophævelse af uddannelsesaftaleni prøvetiden var i strid med ligebe-handlingsloven (omtalt i Årsberet-ningen 2010). Efter bevisførelsenfandt Tvistighedsnævnet, at ophæ-velsen ikke var begrundet i elevensgraviditet, og arbejdsgiveren blevderfor frifundet for krav om godt-gørelse efter ligebehandlingslo-ven. Retten i Sønderborg nåede tilsamme resultat som Tvistigheds-nævnet, idet man efter bevisførel-sen fandt, at virksomheden medtilstrækkelig sikkerhed havde godt-gjort, at afskedigelsen ikke var be-grundet i elevens graviditet. Retteni Sønderborg tilkendte endvidereeleven en godtgørelse på 2.500 kro-ner efter ansættelsesbevisloven,

Forlængelse af uddannelses·aftalen, EUL §§ 58 og 59Kendelse af 1. oktober 2012 i sag 40.2011Eleven, der var voksenelev og ifølgeuddannelsesaftalen skulle uddan-nes som social- og sundhedsassi-stent i perioden fra den 28. juli 2008til den 28. februar 2010, blev un-der uddannelsen gravid med ter-min den 16. februar 2010 og var sy-gemeldt i en længere periode pågrund af bækkenløsning. Hun ned-kom den 25. februar 2010. Hunhavde efter den for uddannelsesom-rådet gældende overenskomst rettil fuld løn under barsel i op til 26uger. Fra den 1. marts 2010 og restenaf barselsorloven modtog hun dag-penge. Ved et tillæg af 10. oktober2010 blev uddannelsesaftalen for-længet fra den 23. december 2010 tilden 30. juni 2011 med bemærkningom, at eleven havde barselsorlov iperioden fra den 9. oktober 2009 tilden 22. december 2010. Eleven ind-bragte sagen for Tvistighedsnævnetmed påstand om betaling af fuldløn i perioden fra den 1. marts tilden 22. december 2010, subsidiært

i en opsigelsesperiode på 3 måne-der, 35.000 kroner i godtgørelse fortab af uddannelsesgode og en godt-gørelse svarende til 12 månedersløn for overtrædelse af ligebehand-lingslovens § 9. Tvistighedsnævnetfandt det godtgjort, at der mellemparterne på et møde i oktober 2009var indgået aftale om forlængelse afuddannelsesaftalen, således at hununder sin barselsorlov også efter den28. februar 2010 skulle modtage lønfra kommunen efter overenskom-stens regler herom, og at eleven påbaggrund heraf og det underskrevnetillæg til uddannelsesaftalen havdeen berettiget forventning om, atuddannelsesaftalen var forlængeti hele fraværsperioden frem til den22. december 2010. Eleven havdederimod ikke krav på godtgørelsefor mistet uddannelsesgode eller forovertrædelse af ligebehandlings-loven. Tvistighedsnævnet fandtefter de foreliggende oplysningerikke grundlag for at bestemme, atder i lønkravet skulle ske modreg-ning med de dagpenge, som elevenhavde modtaget, idet risikoen for,at kommunen (ikke længere) var be-

sig udsat for seksuel chikane fra denkvindelige frisørmesters side, ognedlagde ved sagens indbringelsefor Tvistighedsnævnet påstandom, at virksomheden skulle betalehende bl.a. 50.000 kroner i godtgø-relse for seksuel chikane efter lige-behandlingsloven, 50.000 kroner igodtgørelse for tab af uddannelses-gode og 10.000 kroner i godtgørelseefter ansættelsesbevisloven. Af ud-dannelsesaftalens punkt 8 fremgik,at lønnen udgjorde den gældendemindstebetaling for elever i hen-hold til den for uddannelsesforhol-det gældende overenskomst, mendet var ikke anført hvilken kollektivoverenskomst, der var gældende foruddannelsesforholdet. Tvistigheds-nævnet fandt det efter bevisførelsenikke godtgjort, at der var forekom-met episoder vedrørende kys underjulefrokost og køb af sexlegetøj somforklaret af eleven, eller at arbejds-miljøet i salonen i øvrigt havde haften sådan karakter, at det indebar enovertrædelse af ligebehandlingslo-vens § 4. Elevens ophævelse af ud-dannelsesaftalen var derfor uberet-tiget, og virksomheden blev som

Østre Landsrets domaf 19. juni 2012 i sag B-3684-11Tvistighedsnævnet afsagde ken-delse den 27. juli 2011 i sag 70.2010(omtalt i Årsberetningen 2011), derdrejede sig om ophævelse af enuddannelsesaftale og om elevenhavde krav på godtgørelse for tabaf uddannelsesgode udover den er-statning, der tilkom hende efterfunktionærlovens § 3. Tvistigheds-nævnets afgørelse blev indbragtfor domstolene og henvist til ØstreLandsret i medfør af retsplejelovens§ 226, stk. 1. For landsretten forelåalene spørgsmålet om størrelsen afden erstatning/godtgørelse, der til-kom eleven i anledning af uddan-nelsesaftalens ophævelse. Lands-rettens flertal udtalte om dettespørgsmål følgende:”Højesteret anførte i dom af 1. oktober 2008(U.2009.97) bl.a., at det efter forarbej·derne til erhvervsuddannelseslovens § 56

er udgangspunktet, at der gælder sammeretsstilling med hensyn til arbejds· og an·sættelsesvilkår for elever som for andrearbejdstagere. Højesteret fandt, at erstat·ning efter funktionærlovens § 3 ikke var ufor·enelig med uddannelsens formål og tilkendtepå denne baggrund erstatning efter dennebestemmelse. Tvistighedsnævnet har her·efter i situationer som den foreliggende til·kendt erstatning efter funktionærlovens § 3.Erstatningernes størrelse svarer til niveaueti nærværende sag.[Eleven] er således som følge af den uberet·tigede ophævelse tilkendt erstatning i medføraf funktionærlovens § 3, stk. 2, 3. punktum,og i overensstemmelse med bestemmelsen,uden at [eleven] har skullet godtgøre sit tab.Erstatningen svarer til lønnen indtil fratræ·den med 3 måneders varsel. Vi finder, at derherved er taget hensyn til den forstyrrelse af[elevens] stilling og forhold, som den ube·rettigede ophævelse af hendes uddannelses·forløb må have medført. Vi bemærker herved,at der samtidig med ophævelsen af uddan·nelsesaftalen blev afgivet erklæring om, at[eleven] delvis havde gennemført sin praktik·uddannelse.

Vi finder ikke, at det forhold, at [eleven] eromfattet af funktionærloven, indebærer, athun i modsætning til andre elever under er·hvervsuddannelse, som ikke er omfattet affunktionærloven, ud over erstatning efterfunktionærlovens § 3 tillige har krav på er·statning efter erhvervsuddannelseslovens§ 65. Efter vores opfattelse følger en sådanretsstilling ikke af Højesterets dom af 1. ok·tober 2008 eller af erhvervsuddannelseslo·vens § 56 eller § 65. Vi finder heller ikke, at etsådant resultat skaber forøget risiko for, aten arbejdsgiver får fordel ved at misligholdeen indgået uopsigelig uddannelseskontrakt.Vi bemærker, at Tvistighedsnævnet ved fast·sættelsen af en erstatning kan tilkende er·statning ud over minimalerstatningen efteren sags konkrete omstændigheder. ”Sagen er anket til Højesteret, derventes at træffe afgørelse i januar2014.

ven ophævede uddannelsesaftalenensidigt som følge af, at han havdemodtaget en skriftlig advarsel forpligtforsømmelse, som han fandtvar uberettiget. Han indbragte sa-gen for Tvistighedsnævnet medpåstand om efterbetaling af lønog feriepenge for bl.a. overtid, ar-bejde på helligdag, ekstravagter ogen prøvevagt. Virksomheden påstodbl.a. sagen afvist, fordi man somuorganiseret arbejdsgiver ikke aner-kendte nævnets sammensætning,og nedlagde subsidiært påstand omgodtgørelse for elevens uberettigedeophævelse af uddannelsesaftalen.Eleven påstod dette krav afvist medhenvisning til, at kravet ikke havdeværet behandlet under mødet i detfaglige udvalg, idet virksomhedenvar udeblevet herfra. Tvistigheds-nævnet udtalte, at nævnet i denkonkrete sag var sammensat i med-før af erhvervsuddannelseslovens§ 64 og i overensstemmelse med dei Højesterets dom, gengivet i UfR2008.1897, fastlagte kriterier, hvor-for virksomhedens afvisningspå-stand ikke blev taget til følge. I re-lation til elevens afvisningspåstand

bemærkede Tvistighedsnævnet, atdet efter loven er en betingelse forindbringelse af tvistigheder forTvistighedsnævnet, at der har væretforsøgt tilvejebragt et forlig af detfaglige udvalg, men at der i praksisikke stilles krav om, at parterne gi-ver møde i det faglige udvalg, ellerat hver enkelt krav har været gen-stand for forligsmægling i det fag-lige udvalg, jf. Københavns Byretsdom af 25. maj 2011. På denne bag-grund og ud fra hensynet til en hen-sigtsmæssig afvikling af sagerne ogressourceforbrug fandt Tvistigheds-nævnet, at der i den konkrete sag,hvor kravet om godtgørelse var ble-vet rejst af virksomheden over foreleven inden mødet i det faglige ud-valg, ikke var grundlag for at afviseat behandle kravet. Tvistighedsnæv-net fandt, at virksomheden ikkegroft havde misligholdt uddannel-sesaftalen ved at afgive en advar-sel til eleven og heller ikke havdeaccepteret, at uddannelsesaftalenblev ophævet, hvorfor der tilkend-tes virksomheden en godtgørelse forelevens uberettigede ophævelse afuddannelsesaftalen, svarende til en

Østre Landsrets domaf 4. september 2012 i sag B-171-12En person, der var ansat som vok-senelev, rejste krav om erstatning,fordi hun mente, at hun var blevetaflønnet efter den forkerte overens-komst. Hun fandt, at spørgsmå-let om, hvilken overenskomst hunskulle aflønnes, var afhængigt afhendes individuelle arbejdsaftalemed arbejdsgiveren. Arbejdsgive-ren påstod på sin side sagen afvistfra Tvistighedsnævnet under hen-visning til, at lønspørgsmålet af-hang af en fortolkning af kontor- oglageroverenskomsten. Landsrettenstadfæstede Tvistighedsnævnets af-gørelse, hvorefter nævnet havde be-

nelsesaftalen som følge af seksuelchikane udøvet af den uddannel-sesansvarlige leder af virksomhe-den. Ifølge eleven havde lederendels fremsat verbale ytringer af sek-suel karakter over for hende, delsberørt hende på ballerne og tæt vedskridtet under en massageøvelse.Tvistighedsnævnet fandt det godt-gjort, at lederen havde udøvet sek-suel chikane. Nævnet bemærkede,at indehaveren af virksomheden tid-ligere havde drevet en anden virk-somhed og ved en tidligere afgørelsefra Tvistighedsnævnet var blevet på-lagt at betale 50.000 kroner til hveraf to elever, som havde været udsatfor seksuel chikane fra den sammeleder. Tvistighedsnævnet fandtpå den baggrund, at indehaveren,ved ansættelse af samme leder sombl.a. uddannelsesansvarlig i sin nyevirksomhed allerede fra elevafta-lernes begyndelse, burde have truf-fet foranstaltninger til imødegåelse

løn under barsel i op til 26 uger.Fra den 1. marts 2010 og resten afbarselsorloven modtog hun dag-penge. Ved et tillæg af 10. oktober2010 blev uddannelsesaftalen for-længet fra den 23. december 2010 tilden 30. juni 2011 med bemærkningom, at eleven havde barselsorlov iperioden fra den 9. oktober 2009 tilden 22. december 2010. Eleven ind-bragte sagen for Tvistighedsnævnetmed påstand om betaling af fuldløn i perioden fra den 1. marts tilden 22. december 2010, subsidiærti en opsigelsesperiode på tre måne-der, 35.000 kroner i godtgørelse fortab af uddannelsesgode og en godt-gørelse svarende til 12 månedersløn for overtrædelse af ligebehand-lingslovens § 9. Tvistighedsnævnetfandt det godtgjort, at der mellemparterne på et møde i oktober 2009var indgået aftale om forlængelse afuddannelsesaftalen, således at hununder sin barselsorlov også efter den28. februar 2010 skulle modtage lønfra kommunen efter overenskom-stens regler herom, og at eleven påbaggrund heraf og det underskrevnetillæg til uddannelsesaftalen havde

en berettiget forventning om, atuddannelsesaftalen var forlængeti hele fraværsperioden frem til den22. december 2010. Eleven havdederimod ikke krav på godtgørelsefor mistet uddannelsesgode eller forovertrædelse af ligebehandlings-loven. Tvistighedsnævnet fandtefter de foreliggende oplysningerikke grundlag for at bestemme, atder i lønkravet skulle ske modreg-ning med de dagpenge, som elevenhavde modtaget, idet risikoen for,at kommunen (ikke længere) var be-rettiget til dagpengerefusion, efteromstændighederne måtte påhvilekommunen. Kommunens påstandom frifindelse begrundet i et syns-punkt om, at kommunen efter over-enskomsten kun var forpligtet til atudbetale fuld løn under barsel i detomfang, kommunen modtog dag-pengerefusion, blev derfor ikke ta-get til følge.

ophævede ensidigt uddannelses-aftalen som følge af, at hun mentesig udsat for seksuel chikane fra denkvindelige frisørmesters side, ognedlagde ved sagens indbringelsefor Tvistighedsnævnet påstandom, at virksomheden skulle betalehende bl.a. 50.000 kroner i godtgø-relse for seksuel chikane efter lige-behandlingsloven, 50.000 kroner igodtgørelse for tab af uddannelses-gode og 10.000 kroner i godtgørelseefter ansættelsesbevisloven. Af ud-dannelsesaftalens punkt 8 fremgik,at lønnen udgjorde den gældendemindstebetaling for elever i hen-hold til den for uddannelsesforhol-det gældende overenskomst, mendet var ikke anført hvilken kollektivoverenskomst, der var gældende foruddannelsesforholdet. Tvistigheds-nævnet fandt det efter bevisførelsenikke godtgjort, at der var forekom-met episoder vedrørende kys underjulefrokost og køb af sexlegetøj somforklaret af eleven, eller at arbejds-miljøet i salonen i øvrigt havde haften sådan karakter, at det indebaren overtrædelse af ligebehandlings-lovens § 4. Elevens ophævelse af ud-

på grund af barsel. Virksomhedenskrev den 7. juni og den 1. juli 2010til eleven, at uddannelsesaftalenudløb den 31. juli 2010, og at elevenhurtigst muligt skulle aflevere fir-maets ejendele. Eleven svarede ikkepå disse henvendelser, men ind-bragte sagen med påstand om godt-gørelse efter erhvervsuddannelses-loven for uberettiget ophævelse afuddannelsesaftalen og godtgørelseefter ligebehandlingslovens § 9, jf.§ 4. Tvistighedsnævnet udtalte, atuddannelsesaftalen var udløbet ef-ter sit oprindelige indhold, da ele-ven ikke havde rettet henvendelsetil det faglige udvalg med anmod-ning om forlængelse af uddannel-sesaftalen efter erhvervsuddannel-seslovens § 58, stk. 3. Et sådantophør af uddannelsesaftalen kunneikke anses som en afskedigelse somomhandlet i ligebehandlingslovens§ 9 eller en ophævelse af uddannel-sesaftalen efter erhvervsuddannel-sesloven, hvorfor virksomhedenblev frifundet for de rejste krav.

Lønbegrebet, EUL § 55, stk. 2Kendelse af 20. december 2012 i sag 31.2012Eleven skulle ifølge uddannelses-aftalen uddannes som landmandmed speciale inden for husdyr. Ele-ven ophævede ensidigt uddannel-sesaftalen begrundet i arbejdsgive-rens voldelige opførsel og indbragtesagen for Tvistighedsnævnet medpåstand om godtgørelse for ophæ-velsen, refusion af skolehjembeta-ling og godtgørelse for mangelfuldtansættelsesbevis. Virksomhedenpåstod frifindelse og nedlagde selv-stændig påstand om betaling af30.000 kroner for ulovlig udebli-velse. Eleven havde indgivet politi-anmeldelse i anledning af volden,men videre efterforskning i sagenvar blevet opgivet. Tvistighedsnæv-net fandt det ikke godtgjort, at ele-vens ophævelse af uddannelsesaf-talen havde været berettiget, og dertilkendtes virksomheden en godt-

gørelse svarende til cirka en halvmåneds løn. Tvistighedsnævnetbemærkede vedrørende kravet omgodtgørelse efter ansættelsesbevis-loven, at uddannelsesaftalen aleneindeholdt en henvisning til en over-enskomst mellem GLS-A og 3F udenspecifikation af, hvilken overens-komst mellem de to parter der varden for uddannelsesforholdet gæl-dende. Det blev lagt til grund, atuddannelsesaftalen afspejlede ind-holdet af parternes aftale, men dadenne stred mod reglerne i over-enskomsten, var uddannelsesafta-len vildledende, hvilket havde givetanledning til tvist navnlig om rettil honorering af overarbejde. Dertilkendtes derfor eleven en godtgø-relse efter ansættelsesbevisloven på10.000 kroner. Eleven fik også re-funderet sine udlæg til skolehjem-betalingen, som virksomheden ef-ter overenskomsten havde væretforpligtet til at betale.

ven skulle uddannes som kok. Ele-ven ophævede uddannelsesaftalenensidigt som følge af, at han havdemodtaget en skriftlig advarsel forpligtforsømmelse, som han fandtvar uberettiget. Han indbragte sa-gen for Tvistighedsnævnet medpåstand om efterbetaling af lønog feriepenge for bl.a. overtid, ar-bejde på helligdag, ekstravagter ogen prøvevagt. Virksomheden påstodbl.a. sagen afvist, fordi man somuorganiseret arbejdsgiver ikke aner-kendte nævnets sammensætning,og nedlagde subsidiært påstand omgodtgørelse for elevens uberettigedeophævelse af uddannelsesaftalen.Eleven påstod dette krav afvist medhenvisning til, at kravet ikke havdeværet behandlet under mødet i detfaglige udvalg, idet virksomhedenvar udeblevet herfra. Tvistigheds-nævnet udtalte, at nævnet i denkonkrete sag var sammensat i med-før af erhvervsuddannelseslovens§ 64 og i overensstemmelse med dei Højesterets dom, gengivet i UfR2008.1897, fastlagte kriterier, hvor-for virksomhedens afvisningspå-stand ikke blev taget til følge. I re-

lation til elevens afvisningspåstandbemærkede Tvistighedsnævnet, atdet efter loven er en betingelse forindbringelse af tvistigheder forTvistighedsnævnet, at der har væretforsøgt tilvejebragt et forlig af detfaglige udvalg, men at der i praksisikke stilles krav om, at parterne gi-ver møde i det faglige udvalg, ellerat hver enkelt krav har været gen-stand for forligsmægling i det fag-lige udvalg, jf. Københavns Byretsdom af 25. maj 2011. På denne bag-grund og ud fra hensynet til en hen-sigtsmæssig afvikling af sagerne ogressourceforbrug fandt Tvistigheds-nævnet, at der i den konkrete sag,hvor kravet om godtgørelse var ble-vet rejst af virksomheden over foreleven inden mødet i det faglige ud-valg, ikke var grundlag for at afviseat behandle kravet. Tvistighedsnæv-net fandt, at virksomheden ikkegroft havde misligholdt uddannel-sesaftalen ved at afgive en advar-sel til eleven og heller ikke havdeaccepteret, at uddannelsesaftalenblev ophævet, hvorfor der tilkend-tes virksomheden en godtgørelse forelevens uberettigede ophævelse af

indeholdt en kompensation for, ateleven efter eget ønske ikke ind-trådte i virksomhedens pensions-ordning, og at man vedrørende ud-dannelsesaftalen havde fulgt deråd, som man havde fået af jobcen-teret. Tvistighedsnævnet fandt, atdet ikke var godtgjort, at den aftalteløn tillige indeholdt pensionsbi-drag, men at der efter Østre Lands-rets dom af 6. juni 2012 i sag B-0287-11 og i overensstemmelse med denpraksisændring i Tvistighedsnæv-net, der var sket som følge heraf, jf.TN 73.2011, alene kunne gives ele-ven medhold i krav på betaling afvirksomhedens bidrag til pensions-ordning, som efter overenskomstenudgjorde 2/3 af det samlede pen-sionsbidrag. Elevens krav på beløbtil fritvalgskonto blev taget til følgei medfør af erhvervsuddannelses-lovens § 55, stk. 2. Vedrørende godt-gørelse efter ansættelsesbevislovenudtalte Tvistighedsnævnet, at virk-somheden uanset rådgivningen frajobcenteret bar ansvaret for, at ud-dannelsesaftalen var mangelfuld.Da manglen havde haft konkret be-tydning for den opståede tvist og

Kendelse af 27. september 2012 i sag 73.2011Mellem parterne var der indgået enuddannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes inden for lager,forsendelse og administration.Knap et år efter uddannelsesforhol-dets begyndelse ophævede elevenuddannelsesaftalen som følge afmangelfuld oplæring og indbragteherefter sagen for Tvistigheds-nævnet med påstand om bl.a. beta-ling af 50.000 kroner for mistet ud-dannelsesgode, efterbetaling af løn,herunder pension og beløb til frit-valgskonto, samt løn i en tre måne-ders opsigelsesperiode efter funk-tionærlovens § 3. Virksomheden varuorganiseret og havde ikke tiltrådtden for uddannelsesområdet gæl-dende overenskomst. Tvistigheds-nævnet lagde efter bevisførelsen tilgrund, at eleven på ophævelsestids-punktet ikke havde modtaget no-gen uddannelse inden for kontor ogadministration, heller ikke selvom

det i et brev cirka to en halv månedforinden var tilkendegivet over forvirksomheden, at den manglendeoplæring ansås for en grov mislig-holdelse af uddannelsesaftalen.Herefter, og da den manglende op-læring ikke kunne lægges eleven tillast, ansås elevens ophævelse af ud-dannelsesaftalen for berettiget, oghun havde som følge heraf krav påbetaling af erstatning efter funktio-nærlovens § 3, hvorimod der efternævnets praksis og Østre Landsretsdom af 19. juni 2012 i sagen B-3684-11 ikke tillige tilkom hende godtgø-relse for mistet uddannelsesgode.Vedrørende spørgsmålet om efter-betaling af pension havde virksom-heden taget bekræftende til gen-mæle over for kravet om betaling afarbejdsgiverens andel af pensions-bidraget, hvorimod man havde på-stået frifindelse for betaling af løn-modtagerens pensionsbidrag.Tvistighedsnævnet udtalte hertil,at der efter resultatet af ØstreLandsrets dom af 6. juni 2012 i sagnr. B-0287-11 uanset nævnets hid-tidige praksis ikke kunne anses forat være hjemmel i erhvervsuddan-

Kendelse af 19. juni 2012 i sag 09.2011Mellem parterne var der indgået ud-dannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som kok. Virksom-heden var omfattet af RAF-2000overenskomsten, mens den for ud-dannelsesaftalen gældende over-enskomst var elevoverenskomstenfor hotel-, restaurant- og turist-erhvervet mellem 3F og Horesta.Arbejdstiden var tilrettelagt i over-ensstemmelse med RAF-2000 over-enskomsten, hvilket indebar en fra-vigelse af den turnusordning, derer fastlagt i elevoverenskomsten.Virksomheden ophævede efter cirkaet år uddannelsesaftalen med denbegrundelse, at eleven havde for-

tiet vigtige oplysninger om årsagentil sit fravær i prøvetiden og senerei uddannelsesforholdet. Virksom-heden anførte i den forbindelse, ateleven ved ansættelsen fortiede væ-sentlige oplysninger om, at hun ifolkeskolen havde været mobbet ogi 5.- 6. klasse havde skåret i sig selv,og at hendes psykiske tilstand optil ophævelsen sammenholdt medhendes store forbrug af smertestil-lende piller gjorde, at man ikke læn-gere kunne tage ansvaret for hendeunder arbejdet i køkkenet. Elevenindbragte sagen for Tvistigheds-nævnet med påstand om betaling afgodtgørelse for mistet uddannelses-gode og efterbetaling af løn, herun-der betaling for overtid og mistedeferiefridage, betaling for kost ogtransport under skoleophold og forsikkerhedssko. Tvistighedsnævnetfandt ikke, at eleven ved uddannel-sesforholdets begyndelse havde væ-ret forpligtet til at fortælle om sineoplevelser i folkeskolen, ligesomdet ikke fandtes godtgjort, at hen-des psykiske tilstand op til ophæ-velsen af uddannelsesaftalen beret-tigede virksomheden til at ophæve

denne. Hun fik derfor tilkendt engodtgørelse for mistet uddannel-sesgode med 30.000 kroner. Ved-rørende kravet på overtidsbetalingfandtes arbejdstidsplanlægningeni overensstemmelse med afgørelseni sag 46.2011 at burde ske efter denfor uddannelsesforholdet gældendeoverenskomsts bestemmelser omplanlægning af arbejdstiden, hvor-for eleven havde krav på overtids-betaling i det omfang, hun havdepræsteret arbejde udover 148 timeri en fire ugers turnus. Eleven fik påden baggrund medhold i sit krav påovertidsbetaling, jf. erhvervsuddan-nelseslovens § 55, stk. 2, tillige medøvrige efterbetalingskrav bortsetfra godtgørelse for transportudgif-ter, idet nævnet ikke fandt det godt-gjort, at hun havde afholdt udgiftertil transport, som ikke allerede varhonoreret af virksomheden.

gensidigt ophævet, indbragte ele-ven sagen for Tvistighedsnævnetmed påstand om betaling for bl.a.overtid og arbejde under skoleop-hold. Virksomheden, der ikke havdeindgået overenskomst, bestred kra-vene under henvisning til, at ele-ven ikke havde arbejdet mere endden turnus på 148 timer inden forfire uger, som fulgte af den overens-komst, der var gældende for uddan-nelsesområdet, ligesom man gjordegældende, at der mellem parternevar aftalt, at underskud af timer ilavsæsonen skulle arbejdes af i høj-sæsonen. Tvistighedsnævnet lagdeefter bevisførelsen for nævnet tilgrund, at eleven havde arbejdet detopgjorte antal timer, og fandt detikke bevist, at der var indgået aftaleom modregning af arbejdstimer,hvorfor der allerede af den grundikke skulle tages hensyn hertil.Tvistighedsnævnet fandt endvi-dere, at der efter overenskomstensammenholdt med erhvervsuddan-nelseslovens § 55, stk. 2, ved be-regning af overtid skulle tages ud-gangspunkt i en turnusordning på148 timer over 4 uger og tog på den

mer per uge, som kunne tilrettelæg-ges uge for uge, eller med 592 timerover 16 uger i fast plan. Det frem-gik endvidere af overenskomsten,at hvis der ikke forelå en arbejds-tidsplan, skulle arbejdstimer ud-over 37 timer per uge aflønnes somoverarbejde. Tvistighedsnævnetfandt, at spørgsmålet om arbejds-tidsplanlægning har en sådan sam-menhæng med lønnen, herundermed overenskomstens bestemmel-ser om krav på overtidsbetaling, atarbejdsgiveren efter erhvervsuddan-nelseslovens § 55, stk. 2, er forplig-tet til at iagttage overenskomstensbestemmelser om planlægning afarbejdstiden. Da kravet om fast ar-bejdstidsplan for 16 uger ikke varoverholdt, skulle arbejdstid udover37 timer per uge honoreres medovertidsbetaling. Vedrørende godt-gørelse efter ansættelsesbevislovenudtalte Tvistighedsnævnet, at derdels manglede oplysninger om denfor uddannelsesforholdet gældendeoverenskomst, dels var anført for-hold i den udarbejdede ansættelses-kontrakt, som stred mod erhvervs-uddannelsesloven, og godtgørelsen

Kendelse af 26. marts 2012 i sag 32.2011Parterne indgik uddannelsesaf-tale, hvorefter eleven skulle uddan-nes inden for landbrug med specialei husdyr. Landmanden ophævedeuddannelsesaftalen med den be-grundelse, at eleven havde omtaltlærepladsen negativt på Facebookog havde afleveret en ugyldig syge-melding. Tvistighedsnævnet fandtikke, at elevens ytringer på Face-book eller spørgsmålet om doku-mentation for sygdom kunnebegrunde en ophævelse af uddan-nelsesaftalen, og eleven fik på denbaggrund tilkendt en godtgørelsepå 30.000 kroner for den uberetti-gede ophævelse. Eleven fik endvi-dere medhold i et krav på tillæg forweekendarbejde, mens spørgsmålom betaling af tillæg for malke-arbejde blev afvist i medfør af er-hvervsuddannelseslovens § 65, stk.2.

Østre Landsret domaf 6. juni 2012 i sag B-2087-11Tvistighedsnævnet afsagde den20. januar 2010 i sag 48.2009 ken-delse (omtalt i Årsberetningen 2010)i en sag, der drejede sig om betalingaf pensionsbidrag, fritvalgs løn-konto, overarbejdsbetaling og godt-gørelse for mangelfuldt ansættel-sesbevis. Virksomheden havde ikkeindgået overenskomst. Kravene var- bortset fra kravet efter ansættel-sesbevisloven - opgjort på baggrundaf Industriens Funktionærover-enskomst. Tvistighedsnævnet gaveleven medhold i disse krav ogfastsatte en godtgørelse efter ansæt-telsesbevisloven på 10.000 kroner.Byretten frifandt virksomheden forkrav om betaling af elevens bidragtil pensionsordning og overarbejds-betaling og tilkendte eleven godt-gørelse efter ansættelsesbevislovenmed 2.500 kroner. Landsrettenkom i relation til overarbejdsbeta-ling, betaling til fritvalgs lønkontoog godtgørelse efter ansættelses-bevisloven til samme resultat somTvistighedsnævnet. Vedrørendespørgsmålet om pensionsbidrag be-

ves [eleven] medhold i hendes krav, når dealmindelige betingelser for at yde erstatninger opfyldt.Da der kræves erstatning for et beløb, derallerede er blevet udbetalt til hende, har hunikke lidt et økonomisk tab, uanset at udbeta·lingen er sket ved en fejl. Der kan derfor ikkegives hende medhold for denne posts ved·kommende.Hvad dernæst angår posterne fritvalgs løn·kontobidrag, overarbejdsbetaling og godt·gørelse for utilstrækkeligt ansættelsesbevishar [virksomheden] bestridt nævnets kompe·tence med henvisning til, at disse poster ikkeforinden havde været indbragt som en tvistfor det faglige udvalg i overensstemmelsemed den lovbestemte fremgangsmåde efter§ 63, stk. 1 og 2, i erhvervsuddannelsesloven.Også efter bevisførelsen for landsretten mådet lægges til grund, at tvistigheden mellemparterne blev indbragt for det faglige udvalgog i det mindste har omfattet væsentligeposter som pensionsbidrag og overarbejds·betaling. Herefter tiltræder landsretten, atTvistighedsnævnet ikke har været afskåretfra som sket også at tage stilling til de her·med nært forbundne poster som fritvalgslønkontobidrag og godtgørelse for utilstræk·

keligt ansættelsesbevis. Der skal derfor ogsåunder denne sag om prøvelse af nævnets af·gørelse tages stilling til, om alle disse kravbestår.[Virksomheden] har herefter ikke haft ind·vendinger mod kravet på 1.642,99 kroner ved·rørende fritvalgs lønkontobidrag, der derfortages til følge.Med hensyn til kravet på 7.564,30 kr. for over·arbejde har [virksomheden] bestridt erstat·ningspligten med henvisning til, at denaftalte løn til [eleven] var højere end mind·stelønnen og således også omfattede beta·ling for overarbejde, som derfor ikke kan kræ·ves honoreret særskilt, jf. overenskomstens§ 11, stk. 5, og vilkåret herom i ansættelses·kontrakten.Efter det oplyste om [elevens] uddannelses·mæssige baggrund sammenholdt med,at hendes månedsløn ubestridt androg11.505 kr., må det lægges til grund, at hunblev indplaceret med en løn svarende til denoverenskomstmæssige mindsteløn for elevermed højere handelseksamen. Der kan der·for ikke gives [virksomheden] medhold i, atlønnen også indbefattede overarbejde. Detfølger dermed af § 56, stk. 1, i erhvervsuddan·

nelsesloven sammenholdt med § 11, stk. 5, ioverenskomsten, at vilkåret herom i ansæt·telseskontrakten ikke har virkning efter sitindhold. Tvisten for landsretten angår her·efter, om overarbejde er forekommet, og om[eleven] i så fald har krav på erstatning med7.564,30 kr. som krævet eller kun med 5.000kr., som [virksomheden] har kunnet aner·kende. Landsretten finder ikke grundlag forat tilsidesætte det skøn, som Tvistigheds·nævnet på dette punkt har udøvet over over·arbejdets karakter og omfang og tilkendersåledes på dette punkt [eleven] 5.000 kr.Tilbage står posten, hvor [eleven] har kræ·vet 18.922,50 kr. for utilstrækkeligt ansættel·sesbevis. Ansættelseskontrakten indeholdtubestridt ukorrekte oplysninger om opsigel·sesvarsel og indeholdt endvidere efter detovenfor anførte ukorrekte oplysninger omadgangen til betaling for overarbejde. Dertilkommer derfor [eleven] en godtgørelse, derpassende kan fastsættes til 10.000 kr.”Procesbevillingsnævnet har med-delt tilladelse til indbringelse afspørgsmålet om virksomhedens be-taling af elevens bidrag til pensions-ordning for Højesteret. Det kan pådette sted nævnes, at Vestre Lands-ret ved dom af 4. januar 2012, of-

Kendelse af 16. november 2012 i sag 64.2011Eleven, der skulle uddannes somkok, begyndte at arbejde i virksom-heden den 23. februar 2012. I ud-dannelsesaftalen var det anført, atuddannelsesforholdet påbegynd-tes den 23. februar 2012, men dettevar streget over og ændret til den2. marts 2012. Baggrunden herforvar ifølge virksomheden, at elevenførst havde underskrevet uddannel-sesaftalen den 2. marts 2012, og athan indtil da var ansat som time-lønnet medarbejder. Virksomhedenblev drevet i selskabsform, men vari uddannelsesaftalen anført som enpersonligt drevet virksomhed. Pålønsedlerne stod der et andet sel-skab som udbetaler af lønnen. Ele-ven kom den 24. maj 2012 til skadeunder en fodboldkamp, og uddan-nelsesaftalen blev den 26. maj 2012ophævet ensidigt af virksomhe-den med angivelse af, at ophævel-sen skete i prøvetiden. Eleven ind-bragte sagen for Tvistighedsnævnet

med påstand om virksomhedensbetaling af godtgørelse for tab af ud-dannelsesgode, men havde i klage-skriftet angivet virksomheden somen personligt drevet virksomhed.Tvistighedsnævnet bemærkede, atder ikke fandtes nogen personligtejet virksomhed med det i uddan-nelsesaftalen angivne navn, og atuddannelsesaftalen derfor måtteanses for indgået med selskabet.Under hensyn til, at virksomhedenselv havde skrevet forkert i uddan-nelsesaftalen og på ophævelsesblan-ketten, blev sagen anset for anlagtmod selskabet, og virksomhedensafvisningspåstand blev derfor ikketaget til følge. Tvistighedsnævnetfandt det ikke godtgjort, at der varsket virksomhedsoverdragelse afelevens ansættelsesforhold til detselskab, som stod anført på lønsed-lerne. Efter bevisførelsen, herun-der elevens forklaring sammenholdtmed, at elevens timeløn frem tilden 2. marts 2012 svarede til elevløn-nen på uddannelsesområdet, og atder ikke var udarbejdet nogen an-sættelseskontrakt for perioden ind-til den 2. marts 2012, fandtes uddan-

Kendelse af 1. oktober 2012 i sag 40.2011Eleven, der var voksenelev og ifølgeuddannelsesaftalen skulle uddan-nes som social- og sundhedsassi-stent i perioden fra den 28. juli 2008til den 28. februar 2010, blev un-der uddannelsen gravid med ter-min den 16. februar 2010 og var sy-gemeldt i en længere periode pågrund af bækkenløsning. Hun ned-kom den 25. februar 2010. Hunhavde efter den for uddannelsesom-rådet gældende overenskomst rettil fuld løn under barsel i op til 26uger. Fra den 1. marts 2010 og restenaf barselsorloven modtog hun dag-penge. Ved et tillæg af 10. oktober2010 blev uddannelsesaftalen for-længet fra den 23. december 2010 tilden 30. juni 2011 med bemærkning

om, at eleven havde barselsorlov iperioden fra den 9. oktober 2009 tilden 22. december 2010. Eleven ind-bragte sagen for Tvistighedsnævnetmed påstand om betaling af fuldløn i perioden fra den 1. marts tilden 22. december 2010, subsidiærti en opsigelsesperiode på tre måne-der, 35.000 kroner i godtgørelse fortab af uddannelsesgode og en godt-gørelse svarende til 12 månedersløn for overtrædelse af ligebehand-lingslovens § 9. Tvistighedsnævnetfandt det godtgjort, at der mellemparterne på et møde i oktober 2009var indgået aftale om forlængelse afuddannelsesaftalen, således at hununder sin barselsorlov også efter den28. februar 2010 skulle modtage lønfra kommunen efter overenskom-stens regler herom, og at eleven påbaggrund heraf og det underskrevnetillæg til uddannelsesaftalen havdeen berettiget forventning om, atuddannelsesaftalen var forlænget

i hele fraværsperioden frem til den22. december 2010. Eleven havdederimod ikke krav på godtgørelsefor mistet uddannelsesgode eller forovertrædelse af ligebehandlings-loven. Tvistighedsnævnet fandtefter de foreliggende oplysningerikke grundlag for at bestemme, atder i lønkravet skulle ske modreg-ning med de dagpenge, som elevenhavde modtaget, idet risikoen for,at kommunen (ikke længere) var be-rettiget til dagpengerefusion, efteromstændighederne måtte påhvilekommunen. Kommunens påstandom frifindelse begrundet i et syns-punkt om, at kommunen efter over-enskomsten kun var forpligtet til atudbetale fuld løn under barsel i detomfang, kommunen modtog dag-pengerefusion, blev derfor ikke ta-get til følge.

Kendelse af 19. juni 2012 i sag 66.2011Mellem parterne var der indgået ud-dannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som skiltetekni-ker. Knap seks måneder efter ud-dannelsesforholdets begyndelseophævede arbejdsgiveren uddannel-sesaftalen som følge af elevens ude-blivelse. Eleven indbragte sagen forTvistighedsnævnet med påstand ombetaling af 60.000 kroner i godtgø-relse for mistet uddannelsesgode.Tvistighedsnævnet lagde ved afgø-relsen til grund, at eleven en aftenomkring klokken 22 via sms bad omfri dagen efter for at passe sin hest,men at denne anmodning bl.a. pågrund af det sene tidspunkt ikkeblev imødekommet, og at eleven påtrods heraf tog ud til sin hest dennæste dag om morgenen og derforikke mødte til sædvanlig tid klokken8.00. Efter at være blevet kontaktetomkring klokken 8.30 skrev elevenvia sms, at hun var på vej, men hun

Kendelse af 19. juni 2012 i sag 09.2011Mellem parterne var der indgåetuddannelsesaftale, hvorefter ele-ven skulle uddannes som kok. Virk-somheden var omfattet af RAF-2000 overenskomsten, mens denfor uddannelsesaftalen gældendeoverenskomst var elevoverenskom-sten for hotel-, restaurant- og tu-risterhvervet mellem 3F og Hore-sta. Arbejdstiden var tilrettelagt ioverensstemmelse med RAF-2000overenskomsten, hvilket indebar enfravigelse af den turnusordning, derer fastlagt i elevoverenskomsten.Virksomheden ophævede efter cirka1 år uddannelsesaftalen med denbegrundelse, at eleven havde for-tiet vigtige oplysninger om årsagentil sit fravær i prøvetiden og senerei uddannelsesforholdet. Virksom-heden anførte i den forbindelse, at

eleven ved ansættelsen fortiede væ-sentlige oplysninger om, at hun ifolkeskolen havde været mobbet ogi 5.- 6. klasse havde skåret i sig selv,og at hendes psykiske tilstand optil ophævelsen sammenholdt medhendes store forbrug af smertestil-lende piller gjorde, at man ikke læn-gere kunne tage ansvaret for hendeunder arbejdet i køkkenet. Elevenindbragte sagen for Tvistigheds-nævnet med påstand om betaling afgodtgørelse for mistet uddannelses-gode og efterbetaling af løn, herun-der betaling for overtid og mistedeferiefridage, betaling for kost ogtransport under skoleophold og forsikkerhedssko. Tvistighedsnævnetfandt ikke, at eleven ved uddannel-sesforholdets begyndelse havde væ-ret forpligtet til at fortælle om sineoplevelser i folkeskolen, ligesomdet ikke fandtes godtgjort, at hen-des psykiske tilstand op til ophæ-velsen af uddannelsesaftalen beret-tigede virksomheden til at ophævedenne. Hun fik derfor tilkendt engodtgørelse for mistet uddannel-sesgode med 30.000 kroner. Ved-rørende kravet på overtidsbetaling

fandtes arbejdstidsplanlægningeni overensstemmelse med afgørelseni sag 46.2011 at burde ske efter denfor uddannelsesforholdet gældendeoverenskomsts bestemmelser omplanlægning af arbejdstiden, hvor-for eleven havde krav på overtids-betaling i det omfang, hun havdepræsteret arbejde udover 148 timeri en 4 ugers turnus. Eleven fik påden baggrund medhold i sit krav påovertidsbetaling, jf. erhvervsuddan-nelseslovens § 55, stk. 2, tillige medøvrige efterbetalingskrav bortsetfra godtgørelse for transportudgif-ter, idet nævnet ikke fandt det godt-gjort, at hun havde afholdt udgiftertil transport, som ikke allerede varhonoreret af virksomheden.

en overenskomst, som ikke inde-holdt begrænsninger i elevers ar-bejde under skoleophold, mens denfor uddannelsesområdet gældendeoverenskomst foreskrev, at eleverikke må arbejde under skoleophold,medmindre der er givet dispensa-tion og ydes løn herfor. Virksomhe-den indbragte sagen for Tvistigheds-nævnet med påstand om betalingaf en måneds løn for elevens grovemisligholdelse af uddannelsesafta-len. Eleven påstod på sin side godt-gørelse for uberettiget ophævelse afuddannelsesaftalen og en godtgø-relse for mangelfuldt ansættelses-bevis, idet uddannelsesaftalen ikkeindeholdt nogen oplysning om denfor uddannelsesområdet gældendeoverenskomst, og idet et tillæg tiluddannelsesaftalen i anledning afvirksomhedsoverdragelse blev ud-stedt mere end fire uger efter, atvirksomhedsoverdragelsen var sket.Tvistighedsnævnet fastsatte engodtgørelse for mangelfuldt ansæt-telsesbevis til 5.000 kroner underhensyn til, at manglen havde be-virket en risiko for tab af ikke ube-tydelige løndele, men ikke havde

haft konkret betydning for den fore-liggende tvist og til en vis grad varundskyldelig. Vedrørende ophævel-sen udtalte Tvistighedsnævnet,at en virksomhed som udgangs-punkt ikke er berettiget til ensidigtat pålægge eleven at arbejde un-der skoleopholdet, men at dette ef-ter erhvervsuddannelsesloven måforudsætte en konkret aftale medeleven, og at der ikke ved kollek-tiv overenskomst kan gøres ind-greb i elevens ret til at modsættesig arbejde under skoleopholdet.Det forhold, at eleven havde fåetgodskrevet nogle timer på skolen,hvilket virksomheden først var ble-vet bekendt med efter ophævelsen,kunne ikke medføre et andet resul-tat. Tvistighedsnævnet fandt på denbaggrund, at virksomhedens ophæ-velse af uddannelsesaftalen var ube-rettiget og tilkendte eleven en godt-gørelse på 30.000 kroner.

den som følge af påstået illoyal ad-færd, manglende samarbejdsevnerog gentagne brud på virksomhedensrygepolitik. Tvistighedsnævnetfandt det ikke godtgjort, at elevenhavde misligholdt sin uddannelses-aftale på en måde, som berettigedevirksomheden til at ophæve ud-dannelsesaftalen, ligesom en op-sigelse under de givne omstændig-heder heller ikke ville have væretrimeligt begrundet. Eleven fik somfølge heraf tilkendt bl.a. erstatningi medfør af funktionærlovens § 3 oggodtgørelse svarende til halvandenmåneds løn efter funktionærlovens§ 2 b. Virksomheden blev derimodfrifundet for elevens krav om beta-ling af godtgørelse for tab af uddan-nelsesgode efter erhvervsuddannel-sesloven.

sen negativt på Facebook og havdeafleveret en ugyldig sygemelding.Tvistighedsnævnet fandt ikke, atelevens ytringer på Facebook ellerspørgsmålet om dokumentation forsygdom kunne begrunde en ophæ-velse af uddannelsesaftalen, og ele-ven fik på den baggrund tilkendten godtgørelse på 30.000 kroner forden uberettigede ophævelse. Ele-ven fik endvidere medhold i et kravpå tillæg for weekendarbejde, mensspørgsmål om betaling af tillæg formalkearbejde blev afvist i medføraf erhvervsuddannelseslovens § 65,stk. 2.1.2 EUL § 61, stk. 2, bristedeeller urigtige forudsætningerKendelse af 29. oktober 2012 i sag 06.2012Mellem parterne var der indgået enuddannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som godschauf-før. Cirka otte måneder efter ud-dannelsens begyndelse fik eleven enskriftlig opfordring til et møde omforløbet af hans ansættelse på bag-grund af, at han inden for de sidstetre måneder at havde lavet en skade

på trailer og lift, kørt fast to gangeog fået en parkeringsbøde. Virksom-heden ophævede 13 dage senere ud-dannelsesaftalen. Eleven indbragtesagen for Tvistighedsnævnet medkrav om godtgørelse for uberettigetophævelse af uddannelsesaftalen.Tvistighedsnævnet gav eleven med-hold heri, idet nævnet lagde vægtpå, at eleven umiddelbart efter er-hvervelsen af stort kørekort var ble-vet sat til at køre sættevogne og påtidspunktet for de af virksomhedenomtalte episoder måtte anses for atvære urutineret. Tvistighedsnæv-net lagde endvidere vægt på ska-dernes karakter og omfang og påelevens forklaring om baggrundenherfor samt på, at der ikke forud forophævelsen var meddelt eleven enegentlig advarsel, som kunne haveskærpet hans opmærksomhed i desituationer, hvor han efter virksom-hedens opfattelse udviste mang-lende dømmekraft, og at der hellerikke var iværksat en plan til imøde-gåelse af lignende episoder.

Kendelse af 27. marts 2012 i sag 20.2011Ifølge uddannelsesaftalen skulleeleven uddannes som murer meduddannelsesperiode fra den 2. ja-nuar 2008 til den 30. september2011. Murermesteren, som indtilden 1. januar 2010 havde drevet virk-somheden personligt, overdrog per1. januar 2010 sine aktiviteter til etanpartsselskab og ophævede den31. januar 2010 uddannelsesafta-len ensidigt med den begrundelse,at han indstillede aktiviteterne isin personligt drevne virksomhed.Tvistighedsnævnet fandt, at elevensrettigheder og pligter i henhold tiluddannelsesaftalen var overgået tilanpartsselskabet pr. 1. januar 2010,og at selskabet derfor hæftede forbetaling af godtgørelse for mistetuddannelsesgode. Herudover skulleselskabet betale en godtgørelse på10.000 kroner efter ansættelsesbe-visloven, idet uddannelsesaftalenikke indeholdt oplysning om denfor uddannelsesområdet gældendeoverenskomst, ligesom der ikke varudarbejdet et tillæg i anledning afarbejdsgiverskiftet den 1. januar2010, hvilket havde givet anledning

Kendelse af 17. februar 2012 i sag 41.2011Eleven, der skulle uddannes somautomontør, fik under et skoleop-hold lavet en tatovering over det eneøre. Under et møde krævede virk-somheden, at eleven lod sit hår gro,således at tatoveringen blev dækket,hvilket krav eleven ikke ville efter-komme, hvorefter uddannelsesaf-talen blev ophævet. Tvistigheds-nævnet udtalte, at et forbud modat bære tatoveringer i hovedet kanvære rimeligt begrundet i virksom-hedens drift, men fandt det i detkonkrete tilfælde, hvor synlige ta-toveringer hos de ansatte var al-mindeligt accepteret, og hvor ho-vedtatoveringen ikke signaleredetilhørsforhold til en bestemt gruppei samfundet og ville kunne dæk-kes af en hue, ikke godtgjort, at op-hævelsen var berettiget. Eleven fikderfor tilkendt en godtgørelse på30.000 kroner.

Kendelse af 17. februar 2012 i sag 08.2011Eleven, der skulle uddannes somelektriker med speciale i bygnings-automatik fra den 5. maj 2008 tilden 4. november 2011, modtog den23. oktober 2009 en skriftlig advarselmed henstilling om, at han frem-over mødte rettidigt på arbejdet ogi skoleperioden. Den 18. maj 2010blev uddannelsesaftalen ophævetensidigt af virksomheden med denbegrundelse, at eleven ikke havdeydet den nødvendige indsats på deseneste to skoleperioder og vurde-redes ikke at være i stand til at gen-nemføre hele skoleforløbet. Ifølgeen erklæring fra skolen havde ele-ven i skoleforløb 2 haft 28 lektionersikke godkendt fravær og var mødtfor sent to gange, og i skoleforløb3 havde han haft 8 lektioners god-kendt fravær og 13 lektioners ikkegodkendt fravær. Eleven afsluttededen 24. juni 2010 skoleforløb 3, somhan efter standpunktskaraktererne

måtte anses for at have bestået. Un-der hensyn hertil fandt Tvistigheds-nævnet, at virksomheden ikkehavde dokumenteret, at der forelåbristede forudsætninger eller an-dre forhold, som berettigede til enophævelse af uddannelsesaftalen,hvorfor der tilkendtes eleven engodtgørelse på 30.000 kroner. Ele-ven fik herudover tilkendt en godt-gørelse efter ansættelsesbevisloven,idet det ikke var anført, hvilkenoverenskomst der var gældende foruddannelsesforholdet, hvilket ikkevar undskyldeligt og indebar risikofor betydelige løntab. Under hensyntil, at virksomheden igennem heleansættelsesforholdet havde fulgtoverenskomsten, og at forholdet al-drig havde været påtalt over for virk-somheden, blev godtgørelsen fast-sat til 2.500 kroner.

27. juni 2010. På grund af gravidi-teten gik eleven ikke op til svende-prøve, og skolen anmodede derforpå elevens vegne virksomheden omat underskrive en aftale om for-længelse af uddannelsesaftalenpå grund af barsel. Virksomhedenskrev den 7. juni og den 1. juli 2010til eleven, at uddannelsesaftalenudløb den 31. juli 2010, og at elevenhurtigst muligt skulle aflevere fir-maets ejendele. Eleven svarede ikkepå disse henvendelser, men ind-bragte sagen med påstand om godt-gørelse efter erhvervsuddannelses-loven for uberettiget ophævelse afuddannelsesaftalen og godtgørelseefter ligebehandlingslovens § 9,jf. § 4. Tvistighedsnævnet udtalte,at uddannelsesaftalen var udløbetefter sit oprindelige indhold, da ele-ven ikke havde rettet henvendelsetil det faglige udvalg med anmod-ning om forlængelse af uddannel-sesaftalen efter erhvervsuddan-nelseslovens § 58, stk. 3. Et sådantophør af uddannelsesaftalen kunneikke anses som en afskedigelse somomhandlet i ligebehandlingslovens§ 9, eller en ophævelse af uddan-

Højesterets dom af 12. oktober 2011,offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen2012, side 216Mellem parterne var der indgået af-tale om, at eleven skulle uddannessom frisørelev, men da salonens in-dehaver ikke var uddannet som fri-sør, blev uddannelsesaftalen ind-gået med dispensation på vilkår, atvirksomheden skulle have en ansatfrisør med frisøruddannelse. Frisø-ren opsagde imidlertid sin stilling,og indehaveren lukkede salonenog ophævede uddannelsesaftalenmed eleven. Tvistighedsnævnet af-sagde kendelse af 14. april 2008 i sag64.2007 (omtalt i Årsberetningen2008), hvorefter eleven blev tilkendterstatning for uberettiget ophævelseaf uddannelsesaftalen. Byretten oglandsretten fandt, at virksomhe-dens ophævelse var berettiget, atdet var en kendelig forudsætning foreleven, at der var ansat en uddannetfrisør i salonen, at det ikke kunne

bebrejdes virksomheden, at frisø-ren havde afsluttet ansættelsen,og at virksomheden havde gjort,hvad der var muligt for at forsøgeat sikre, at eleven kunne fortsættei en uddannelsesaftale. Højesterettiltrådte, at det var en væsentlig ogkendelig forudsætning for både ele-ven og virksomheden, at der var an-sat en faglært frisør i salonen, menfandt at virksomheden var nærmesttil at bære risikoen for, at uddan-nelsesaftalen ikke kunne opfyldes.Højesteret henviste til, at virksom-heden indgik uddannelsesaftalenmed dispensation, da indehaverenikke selv var frisøruddannet, og atvirksomheden var ansvarlig for, atder som fastsat i dispensationen varansat en frisør med frisøruddan-nelse i salonen. Der forelå derforikke en bristet forudsætning, derefter erhvervsuddannelsesloven §61, stk. 2, gav virksomheden ret tilat ophæve uddannelsesaftalen. Ele-ven var herefter berettiget til erstat-ning, som i overensstemmelse medTvistighedsnævnets afgørelse og påbaggrund af nævnets praksis pas-sende kunne fastsættes til 30.000 kr.

2. Elevens ensidige ophævelse2.1 EUL § 61, stk. 1, væsentligmisligholdelseKendelse af 20. december 2012 i sag 31.2012Eleven skulle ifølge uddannelses-aftalen uddannes som landmandmed speciale inden for husdyr. Ele-ven ophævede ensidigt uddannel-sesaftalen begrundet i arbejdsgive-rens voldelige opførsel og indbragtesagen for Tvistighedsnævnet medpåstand om godtgørelse for ophæ-velsen, refusion af skolehjembeta-ling og godtgørelse for mangelfuldtansættelsesbevis. Virksomhedenpåstod frifindelse og nedlagde selv-stændig påstand om betaling af30.000 kroner for ulovlig udebli-velse. Eleven havde indgivet politi-anmeldelse i anledning af volden,men videre efterforskning i sagenvar blevet opgivet. Tvistigheds-nævnet fandt det ikke godtgjort,at elevens ophævelse af uddannel-sesaftalen havde været berettiget,og der tilkendtes virksomhedenen godtgørelse svarende til cirkaen halv måneds løn. Tvistigheds-

nævnet bemærkede vedrørendekravet om godtgørelse efter ansæt-telsesbevisloven, at uddannelses-aftalen alene indeholdt en henvis-ning til en overenskomst mellemGLS-A og 3F uden specifikation af,hvilken overenskomst mellem deto parter der var den for uddannel-sesforholdet gældende. Det blevlagt til grund, at uddannelsesafta-len afspejlede indholdet af parter-nes aftale, men da denne stred modreglerne i overenskomsten, var ud-dannelsesaftalen vildledende, hvil-ket havde givet anledning til tvistnavnlig om ret til honorering afoverarbejde. Der tilkendtes derforeleven en godtgørelse efter ansæt-telsesbevisloven på 10.000 kroner.Eleven fik også refunderet sine ud-læg til skolehjembetalingen, somvirksomheden efter overenskom-sten havde været forpligtet til at be-tale.

Kendelse af 19. juni 2012 i sag 45.2011Mellem parterne var der indgåetuddannelsesaftale, hvorefter ele-ven skulle uddannes som frisør.Eleven ophævede ensidigt uddan-nelsesaftalen som følge af, at hunmente sig udsat for seksuel chi-kane fra den kvindelige frisørme-sters side, og nedlagde ved sagensindbringelse for Tvistighedsnæv-net påstand om, at virksomhedenskulle betale hende bl.a. 50.000kroner i godtgørelse for seksuel chi-kane efter ligebehandlingsloven,50.000 kroner i godtgørelse for tabaf uddannelsesgode og 10.000 kro-ner i godtgørelse efter ansættel-sesbevisloven. Af uddannelsesaf-

talens punkt 8 fremgik, at lønnenudgjorde den gældende mindstebe-taling for elever i henhold til denfor uddannelsesforholdet gældendeoverenskomst, men det var ikkeanført hvilken kollektiv overens-komst, der var gældende for uddan-nelsesforholdet. Tvistighedsnævnetfandt det efter bevisførelsen ikkegodtgjort, at der var forekommetepisoder vedrørende kys under ju-lefrokost og køb af sexlegetøj somforklaret af eleven, eller at arbejds-miljøet i salonen i øvrigt havdehaft en sådan karakter, at det inde-bar en overtrædelse af ligebehand-lingslovens § 4. Elevens ophævelseaf uddannelsesaftalen var derforuberettiget, og virksomheden blevsom følge heraf frifundet for kra-vene om godtgørelse efter erhvervs-uddannelsesloven og ligebehand-lingsloven. Vedrørende godtgørelseefter ansættelsesbevisloven fandtTvistighedsnævnet, at uddannel-sesaftalen led af en mangel, menat godtgørelsen under hensyn tilkarakteren heraf og til, at mang-len nok havde givet risiko for tab aflønbeløb, men ikke konkret havde

Kendelse af 26. marts 2012 i sag 18.2011Eleven, der skulle uddannes somsalgsassistent, ophævede uddannel-sesaftalen som følge af en episode,hvor indehaveren af butikken efterelevens opfattelse havde opført sigvoldeligt over for ham. Tvistigheds-nævnet fandt ophævelsen berettigetog tilkendte eleven erstatning sva-rende til tre måneders løn i medføraf funktionærlovens § 3 samt godt-gørelse efter funktionærlovens § 2bsvarende til halvanden måneds løn.Eleven fik ikke medhold i et kravom betaling af godtgørelse efter er-hvervsuddannelsesloven for tab afuddannelsesgode.2.2 EUL § 61, stk. 2, bristedeeller urigtige forudsætningerKendelse af 27. september 2012 i sag 73.2011Mellem parterne var der indgået enuddannelsesaftale, hvorefter ele-ven skulle uddannes inden for la-

ger, forsendelse og administration.Knap et år efter uddannelsesforhol-dets begyndelse ophævede elevenuddannelsesaftalen som følge afmangelfuld oplæring og indbragteherefter sagen for Tvistighedsnæv-net med påstand om bl.a. betalingaf 50.000 kroner for mistet uddan-nelsesgode, efterbetaling af løn,herunder pension og beløb til frit-valgskonto, samt løn i en tre måne-ders opsigelsesperiode efter funk-tionærlovens § 3. Virksomheden varuorganiseret og havde ikke tiltrådtden for uddannelsesområdet gæl-dende overenskomst. Tvistigheds-nævnet lagde efter bevisførelsen tilgrund, at eleven på ophævelsestids-punktet ikke havde modtaget no-gen uddannelse inden for kontor ogadministration, heller ikke selvomdet i et brev cirka to en halv månedforinden var tilkendegivet over forvirksomheden, at den manglendeoplæring ansås for en grov mislig-holdelse af uddannelsesaftalen.Herefter, og da den manglende op-læring ikke kunne lægges eleven tillast, ansås elevens ophævelse af ud-dannelsesaftalen for berettiget, og

hun havde som følge heraf krav påbetaling af erstatning efter funktio-nærlovens § 3, hvorimod der efternævnets praksis og Østre Landsretsdom af 19. juni 2012 i sagen B-3684-11 ikke tillige tilkom hende godtgø-relse for mistet uddannelsesgode.Vedrørende spørgsmålet om efterbe-taling af pension havde virksomhe-den taget bekræftende til genmæleover for kravet om betaling af ar-bejdsgiverens andel af pensions-bidraget, hvorimod man havde på-stået frifindelse for betaling af løn-modtagerens pensionsbidrag.Tvistighedsnævnet udtalte hertil, atder efter resultatet af Østre Lands-rets dom af 6. juni 2012 i sag nr.B-0287-11 uanset nævnets hidtidigepraksis ikke kunne anses for at værehjemmel i erhvervsuddannelseslo-vens § 55, stk. 2, eller § 65 til at til-kende eleven erstatning for mang-lende indbetaling af elevens andelaf pensionsbidraget til en pensions-ordning efter overenskomstensregler. Virksomheden blev derforfrifundet for denne del af efterbe-talingskravet, mens efterbetalings-kravet i øvrigt blev taget til følge.

3. EUL § 61, stk. 3,reklamationsfrist 1 månedKendelse af 17. februar 2012 i sag 42.2011Virksomheden, der havde indgåetuddannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som gastronom/cater, ophævede uddannelsesafta-len med den begrundelse, at elevenikke var påbegyndt sit arbejde ef-ter ferien den 30. august 2010 somplanlagt, og at han på grund af flyt-ning ikke længere ville kunne vare-tage sin stilling. Ophævelsesblan-ketten angav, at ophævelsen sketemed virkning fra den 31. august2010. Den var underskrevet af virk-somheden den 29. september 2010og registreret modtaget hos Hotel-og Restaurantskolen den 6. oktober2010. Tvistighedsnævnet lagde tilgrund, at meddelelsen om ophævel-sen ikke var kommet frem til elevenfør i begyndelsen af oktober må-ned og dermed ikke inden den i er-hvervsuddannelseslovens § 61, stk.3, nævnte frist, hvorfor ophævelsenallerede af den grund var uberetti-get. Eleven fik under hensyn til, athan var voksenlærling, tilkendt en

godtgørelse på 50.000 kroner og lønmv. for september.4. Gensidig ophævelseKendelse af 17. september 2012 i sag 83.2011Mellem parterne var der indgået ud-dannelsesaftale, hvorefter elevenskulle uddannes som tømrer i tidenfra den 18. januar 2010 til den 22.marts 2013. Eleven blev af virksom-heden udlånt til at udføre arbejde isine forældres virksomhed i perio-den fra oktober til december 2010.På grund af en tvist mellem hansforældre og virksomheden om beta-ling af fakturaer for denne periodeopstod der et løntilgodehavende foreleven. Dette spørgsmål blev be-handlet på et møde den 22. juni 2011i det lokale uddannelsesudvalg,hvor der blev indgået aftale om, ateleven skulle fortsætte som udsta-tioneret i forældrenes virksomhedi op til tre måneder, til han havdefundet en anden læreplads, hvoref-ter uddannelsesaftalen skulle op-hæves gensidigt, og at det var enbetingelse for arbejdsgiverens udbe-taling af løn til eleven, at hans for-

ældre betalte de udstedte fakturaer.Dette skete imidlertid ikke, hvorforeleven ikke fik udbetalt løn. Elevenindbragte herefter sagen for Tvistig-hedsnævnet med påstand om beta-ling af løn for oktober til december2010 og fra et tidspunkt i maj 2011 tiludgangen af uge 48 2011, hvor ele-ven indgik en ny uddannelsesaf-tale. Eleven gjorde til støtte herforgældende, at den indgåede aftaleaf 22. juni 2011 var i strid med er-hvervsuddannelsesloven og der-for ikke var bindende for ham.Tvistighedsnævnet udtalte, at enarbejdsgiver ved indgåelse af en ud-dannelsesaftale forpligter sig tilbl.a. at sørge for, at eleven får ud-betalt mindst den løn, der er fastsatved kollektiv overenskomst indenfor uddannelsesområdet, jf. er-hvervsuddannelseslovens § 55, stk.2, og at arbejdsgiveren, så længe ud-dannelsesforholdet består, ikke kanfrigøre sig fra denne forpligtelse vedsom i denne sag at indgå aftale medeleven om, at lønudbetalingen erbetinget af elevens forældres beta-ling af fakturaer. Den indgåede af-tale af 22. juni 2011 måtte forstås så-

OverenskomstfortolkningKendelse af 26. marts 2012 i sag 32.2011Parterne indgik uddannelsesaftale,hvorefter eleven skulle uddannes in-den for landbrug med speciale i hus-dyr. Landmanden ophævede uddan-nelsesaftalen med den begrundelse,at eleven havde omtalt læreplad-sen negativt på Facebook og havdeafleveret en ugyldig sygemelding.Tvistighedsnævnet fandt ikke, atelevens ytringer på Facebook ellerspørgsmålet om dokumentation forsygdom kunne begrunde en ophæ-velse af uddannelsesaftalen, og ele-ven fik på den baggrund tilkendten godtgørelse på 30.000 kroner forden uberettigede ophævelse. Ele-ven fik endvidere medhold i et kravpå tillæg for weekendarbejde, mensspørgsmål om betaling af tillæg for

Kendelse af 3. februar 2012 i sag 84.2010Mellem parterne var der indgåetuddannelsesaftale, hvorefter ele-ven skulle uddannes som dyrepas-ser med en uddannelsesperiode fraden 1. november 2005 til den 4. juni2006. Uddannelsesperioden blev vedto efterfølgende uddannelsesafta-ler forlænget fra den 5. juni til den10. december 2006 og fra den 11. de-cember 2006 til den 31. oktober 2007.Eleven gjorde gældende, at hun vedden seneste forlængelse opfyldte be-tingelserne for aflønning som vok-senelev efter den for uddannelses-området gældende overenskomst.Tvistighedsnævnet udtalte, at afgø-relsen heraf beroede på en fortolk-ning af Jordbrugsoverenskomstens§ 25, stk. 3, litra k, 3. punkt, somikke burde foretages af Tvistigheds-nævnet, hvorfor sagen blev afvist imedfør af Erhvervsuddannelseslo-vens § 65, stk. 2.

Prøvetid, EUL § 60, stk. 2Kendelse af 16. november 2012 i sag 64.2011Eleven, der skulle uddannes somkok, begyndte at arbejde i virksom-heden den 23. februar 2012. I ud-dannelsesaftalen var det anført, atuddannelsesforholdet påbegynd-tes den 23. februar 2012, men dettevar streget over og ændret til den2. marts 2012. Baggrunden herforvar ifølge virksomheden, at elevenførst havde underskrevet uddannel-sesaftalen den 2. marts 2012, og athan indtil da var ansat som time-lønnet medarbejder. Virksomhedenblev drevet i selskabsform, men vari uddannelsesaftalen anført som enpersonligt drevet virksomhed. Pålønsedlerne stod der et andet sel-skab som udbetaler af lønnen. Ele-ven kom den 24. maj 2012 til skadeunder en fodboldkamp, og uddan-

nelsesaftalen blev den 26. maj 2012ophævet ensidigt af virksomhe-den med angivelse af, at ophævel-sen skete i prøvetiden. Eleven ind-bragte sagen for Tvistighedsnævnetmed påstand om virksomhedensbetaling af godtgørelse for tab af ud-dannelsesgode, men havde i klage-skriftet angivet virksomheden somen personligt drevet virksomhed.Tvistighedsnævnet bemærkede, atder ikke fandtes nogen personligtejet virksomhed med det i uddan-nelsesaftalen angivne navn, og atuddannelsesaftalen derfor måtteanses for indgået med selskabet.Under hensyn til, at virksomhedenselv havde skrevet forkert i uddan-nelsesaftalen og på ophævelsesblan-ketten, blev sagen anset for anlagtmod selskabet, og virksomhedensafvisningspåstand blev derfor ikketaget til følge. Tvistighedsnævnetfandt det ikke godtgjort, at der varsket virksomhedsoverdragelse afelevens ansættelsesforhold til detselskab, som stod anført på lønsed-lerne. Efter bevisførelsen, herun-der elevens forklaring sammenholdtmed, at elevens timeløn frem til den

len skulle uddannes som kontor-elev, indbragte efter elevforholdetsafslutning sagen for Tvistigheds-nævnet med påstand om betalingaf pension, beløb til fritvalgskontoog godtgørelse for mangelfuldt an-sættelsesbevis. Virksomheden varuorganiseret og havde ikke indgåetoverenskomst. Det fremgik ikke afuddannelsesaftalen, hvilken over-enskomst der var gældende for ud-dannelsesforholdet. Virksomhedengjorde gældende, at den aftalte løn,som var større end mindstelønnen ihenhold til overenskomsten, inde-holdt en kompensation for, at ele-ven efter eget ønske ikke indtrådtei virksomhedens pensions-ordning, og at man vedrørende ud-dannelsesaftalen havde fulgt deråd, som man havde fået af jobcen-teret. Tvistighedsnævnet fandt, atdet ikke var godtgjort, at den aftalteløn tillige indeholdt pensionsbi-drag, men at der efter Østre Lands-rets dom af 6. juni 2012 i sag B-0287-11 og i overensstemmelse med denpraksisændring i Tvistighedsnæv-net, der var sket som følge heraf, jf.TN 73.2011, alene kunne gives ele-

ven medhold i krav på betaling afvirksomhedens bidrag til pensions-ordning, som efter overenskomstenudgjorde 2/3 af det samlede pensi-onsbidrag. Elevens krav på beløb tilfritvalgskonto blev taget til følgei medfør af erhvervsuddannelses-lovens § 55, stk. 2. Vedrørende godt-gørelse efter ansættelsesbevislovenudtalte Tvistighedsnævnet, at virk-somheden uanset rådgivningen frajobcenteret bar ansvaret for, at ud-dannelsesaftalen var mangelfuld.Da manglen havde haft konkret be-tydning for den opståede tvist oghavde indebåret risiko for betyde-lige løntab, fastsattes godtgørelsentil 10.000 kr.

nævnet med påstand om bl.a. be-taling af 50.000 kroner for mistetuddannelsesgode, efterbetaling afløn, herunder pension og beløb tilfritvalgskonto, samt løn i en 3 må-neders opsigelsesperiode efter funk-tionærlovens § 3. Virksomheden varuorganiseret og havde ikke tiltrådtden for uddannelsesområdet gæl-dende overenskomst. Tvistigheds-nævnet lagde efter bevisførelsen tilgrund, at eleven på ophævelsestids-punktet ikke havde modtaget nogenuddannelse inden for kontor og ad-ministration, heller ikke selvomdet i et brev cirka to en halv månedforinden var tilkendegivet over forvirksomheden, at den manglendeoplæring ansås for en grov mislig-holdelse af uddannelsesaftalen.Herefter, og da den manglende op-læring ikke kunne lægges eleven tillast, ansås elevens ophævelse af ud-dannelsesaftalen for berettiget, oghun havde som følge heraf krav påbetaling af erstatning efter funk-tionærlovens § 3, hvorimod der efternævnets praksis og Østre Landsretsdom af 19. juni 2012 i sagen B-3684-11 ikke tillige tilkom hende godtgø-

relse for mistet uddannelsesgode.Vedrørende spørgsmålet om efter-betaling af pension havde virksom-heden taget bekræftende til gen-mæle over for kravet om betaling afarbejdsgiverens andel af pensions-bidraget, hvorimod man havdepåstået frifindelse for betaling aflønmodtagerens pensionsbidrag.Tvistighedsnævnet udtalte hertil, atder efter resultatet af Østre Lands-rets dom af 6. juni 2012 i sag nr.B-0287-11 uanset nævnets hidtidigepraksis ikke kunne anses for at værehjemmel i erhvervsuddannelses-lovens § 55, stk. 2, eller § 65 til at til-kende eleven erstatning for mang-lende indbetaling af elevens andelaf pensionsbidraget til en pensions-ordning efter overenskomstensregler. Virksomheden blev derforfrifundet for denne del af efterbe-talingskravet, mens efterbetalings-kravet i øvrigt blev taget til følge.

den fra den 18. januar 2010 til den22. marts 2013. Eleven blev af virk-somheden udlånt til at udføre ar-bejde i sine forældres virksomhedi perioden fra oktober til decem-ber 2010. På grund af en tvist mel-lem hans forældre og virksomhedenom betaling af fakturaer for denneperiode opstod der et løntilgode-havende for eleven. Dette spørgs-mål blev behandlet på et møde den22. juni 2011 i det lokale uddannel-sesudvalg, hvor der blev indgået af-tale om, at eleven skulle fortsættesom udstationeret i forældrenesvirksomhed i op til tre måneder, tilhan havde fundet en anden lære-plads, hvorefter uddannelsesafta-len skulle ophæves gensidigt, og atdet var en betingelse for arbejdsgi-verens udbetaling af løn til eleven,at hans forældre betalte de udstedtefakturaer. Dette skete imidlertidikke, hvorfor eleven ikke fik udbe-talt løn. Eleven indbragte hereftersagen for Tvistighedsnævnet medpåstand om betaling af løn for okto-ber til december 2010 og fra et tids-punkt i maj 2011 til udgangen af uge48 2011, hvor eleven indgik en ny

uddannelsesaftale. Eleven gjordetil støtte herfor gældende, at denindgåede aftale af 22. juni 2011 vari strid med erhvervsuddannelseslo-ven og derfor ikke var bindende forham. Tvistighedsnævnet udtalte, aten arbejdsgiver ved indgåelse af enuddannelsesaftale forpligter sig tilbl.a. at sørge for, at eleven får ud-betalt mindst den løn, der er fastsatved kollektiv overenskomst indenfor uddannelsesområdet, jf. er-hvervsuddannelseslovens § 55, stk.2, og at arbejdsgiveren, så længe ud-dannelsesforholdet består, ikke kanfrigøre sig fra denne forpligtelse vedsom i denne sag at indgå aftale medeleven om, at lønudbetalingen erbetinget af elevens forældres beta-ling af fakturaer. Den indgåede af-tale af 22. juni 2011 måtte forstås så-ledes, at uddannelsesaftalen skulleophøre efter gensidig ophævelse se-nest tre måneder efter den 22. juni2011, og eleven fik derfor alene med-hold i lønkravet frem til 21. septem-ber 2011.

Kendelse af 3. september 2012 i sag 28.2011Eleven, der skulle uddannes somfrisør, dumpede til svendeprøvenog fortsatte efter aftale mellem par-terne med at arbejde i frisørsalonentil elevløn, indtil hun halvandenmåned senere gik til en ny svende-prøve, som hun bestod. Sagen forTvistighedsnævnet vedrørte spørgs-målet om, hvorvidt eleven i denmellemliggende periode havde kravpå at blive aflønnet med svendeløn.Tvistighedsnævnet udtalte, at derhverken efter erhvervsuddannelses-loven eller indholdet af parternesoverenskomst bestod en pligt forvirksomheden til betale svendeløn ien sådan situation, og at der hellerikke i tilknytning hertil var opståeten bindende kutyme om betaling afsvendeløn, uanset om der var nogetat bebrejde salonen. Herefter, og daeleven heller ikke kunne gøre erstat-ningskrav gældende, blev salonenfrifundet for kravet om betaling afsvendeløn.

lende piller gjorde, at man ikke læn-gere kunne tage ansvaret for hendeunder arbejdet i køkkenet. Elevenindbragte sagen for Tvistigheds-nævnet med påstand om betaling afgodtgørelse for mistet uddannelses-gode og efterbetaling af løn, herun-der betaling for overtid og mistedeferiefridage, betaling for kost ogtransport under skoleophold og forsikkerhedssko. Tvistighedsnævnetfandt ikke, at eleven ved uddannel-sesforholdets begyndelse havde væ-ret forpligtet til at fortælle om sineoplevelser i folkeskolen, ligesomdet ikke fandtes godtgjort, at hen-des psykiske tilstand op til ophæ-velsen af uddannelsesaftalen beret-tigede virksomheden til at ophævedenne. Hun fik derfor tilkendt engodtgørelse for mistet uddannel-sesgode med 30.000 kroner. Ved-rørende kravet på overtidsbetalingfandtes arbejdstidsplanlægningeni overensstemmelse med afgørelseni sag 46.2011 at burde ske efter denfor uddannelsesforholdet gældendeoverenskomsts bestemmelser omplanlægning af arbejdstiden, hvor-for eleven havde krav på overtids-

området, ligesom man gjorde gæl-dende, at der mellem parterne varaftalt, at underskud af timer i lavsæ-sonen skulle arbejdes af i højsæso-nen. Tvistighedsnævnet lagde efterbevisførelsen for nævnet til grund,at eleven havde arbejdet det opgjorteantal timer, og fandt det ikke bevist,at der var indgået aftale om mod-regning af arbejdstimer, hvorfor derallerede af den grund ikke skulletages hensyn hertil. Tvistigheds-nævnet fandt endvidere, at der ef-ter overenskomsten sammenholdtmed erhvervsuddannelseslovens §55, stk. 2, ved beregning af overtidskulle tages udgangspunkt i en tur-nusordning på 148 timer over 4 ugerog tog på den baggrund elevens kravpå overtidsbetaling til følge. Vedrø-rende betaling for arbejde under sko-leophold udtalte Tvistighedsnævnet,at det af hovedbekendtgørelsens § 56fremgår, at skoleundervisning skalgennemføres som fuldtidsunder-visning, der modsvarer en fuldtids-beskæftigelse på arbejdsmarkedet,hvorfor eleven havde krav på løn forde to dage, hvor hun arbejdede un-der skoleophold.

Kendelse af 14. maj 2012 i sag 46.2011Efter afslutning af sin uddannelseinden for tekstil rejste eleven kravom bl.a. overtidsbetaling og godt-gørelse for mangelfuldt ansættel-sesbevis. Virksomheden havde ikkeindgået overenskomst. Det frem-gik af en ansættelseskontrakt, somvar udarbejdet i tilknytning til ud-dannelsesaftalen, at arbejdstidenvar 37,5 timer om ugen, men at dermåtte påregnes ekstra timer vedjulehandel, udsalg og ferieafløs-ning. I henhold til den for uddan-nelsesområdet gældende overens-komst var den normale arbejdstid37 timer per uge, som kunne tilret-telægges uge for uge, eller med 592timer over 16 uger i fast plan. Detfremgik endvidere af overenskom-sten, at hvis der ikke forelå en ar-bejdstidsplan, skulle arbejdstimerudover 37 timer per uge aflønnessom overarbejde. Tvistighedsnæv-net fandt, at spørgsmålet om ar-bejdstidsplanlægning har en sådansammenhæng med lønnen, herun-der med overenskomstens bestem-melser om krav på overtidsbetaling,

at arbejdsgiveren efter erhvervs-uddannelseslovens § 55, stk. 2, erforpligtet til at iagttage overens-komstens bestemmelser om plan-lægning af arbejdstiden. Da kravetom fast arbejdstidsplan for 16 ugerikke var overholdt, skulle arbejdstidudover 37 timer per uge honoreresmed overtidsbetaling. Vedrørendegodtgørelse efter ansættelsesbevis-loven udtalte Tvistighedsnævnet, atder dels manglede oplysninger omden for uddannelsesforholdet gæl-dende overenskomst, dels var anførtforhold i den udarbejdede ansæt-telseskontrakt, som stred mod er-hvervsuddannelsesloven, og godtgø-relsen blev herefter fastsat til 10.000kroner.

bejde og ikke afholdte frokostpau-ser samt godtgørelse efter ansættel-sesbevisloven. Virksomheden, derikke havde indgået overenskomst,påstod afvisning af kravet på beta-ling for ikke afholdte frokostpau-ser, fordi det var for sent fremsat,og i øvrigt frifindelse. Tvistigheds-nævnet fandt ikke grundlag for atafvise kravet, men tilkendte i over-ensstemmelse med elevens opgø-relse af sin arbejdstid, eleven be-taling for overarbejde, dog medfradrag for frokostpauser, som ikkeskulle indregnes i den faktisk præ-sterede arbejdstid. Vedrørende godt-gørelse efter ansættelsesbevislovenblev denne fastsat til 5.000 kronerunder hensyn til, at manglen havdeindebåret risiko for tab af løndele,men ikke haft væsentlig betydningfor den opståede tvist.

vene var – bortset fra kravet efteransættelsesbevisloven – opgjort påbaggrund af Industriens Funktio-næroverenskomst. Tvistighedsnæv-net gav eleven medhold i disse kravog fastsatte en godtgørelse efter an-sættelsesbevisloven på 10.000 kro-ner. Byretten frifandt virksomhe-den for krav om betaling af elevensbidrag til pensionsordning og over-arbejdsbetaling og tilkendte ele-ven godtgørelse efter ansættelses-bevisloven med 2.500 kroner.Landsretten kom i relation til over-arbejdsbetaling, betaling til frit-valgs lønkonto og godtgørelse efteransættelsesbevisloven til samme re-sultat som Tvistighedsnævnet. Ved-rørende spørgsmålet om pensions-bidrag bemærkede landsretten, atvirksomheden havde anerkendt, ateleven havde krav på arbejdsgive-rens andel af pensionsbidraget, ogat tvisten på dette punkt såledesalene angik, om virksomheden ogsåskulle betale hende et beløb sva-rende til lønmodtagerandelen afpensionsbidraget. Herudover varder af virksomheden rejst et spørgs-mål om Tvistighedsnævnets kom-

petence til at behandle de dele afkravet, som ikke specifikt havdeværet nævnt under det faglige ud-valgs behandling af sagen. Af lands-rettens præmisser fremgår om derejste spørgsmål følgende:”Det kan herom som ubestridt lægges tilgrund, at [virksomheden] begik en fejl vedlønudbetalingerne og undlod at foretageindeholdelse af lønmodtagerandelen, somderfor løbende er blevet udbetalt til [eleven].Hendes krav om efterbetaling af det såledesfor meget udbetalte beløb er rejst for Tvistig·hedsnævnet, hvis kompetence om betalings·krav er begrænset til at træffe afgørelse omerstatning, jf. § 65, stk. 1, i erhvervsuddan·nelsesloven. Nærværende retssag angår prø·velse af nævnets afgørelse efter § 65, stk. 4.Heraf må følge, at der kun kan gives [eleven]medhold i hendes krav, når de almindeligebetingelser for at yde erstatning er opfyldt.Da der kræves erstatning for et beløb, derallerede er blevet udbetalt til hende, har hunikke lidt et økonomisk tab, uanset at udbeta·lingen er sket ved en fejl. Der kan derfor ikkegives hende medhold for denne posts ved·kommende.

Hvad dernæst angår posterne fritvalgs løn·kontobidrag, overarbejdsbetaling og godt·gørelse for utilstrækkeligt ansættelsesbevishar [virksomheden] bestridt nævnets kompe·tence med henvisning til, at disse poster ikkeforinden havde været indbragt som en tvistfor det faglige udvalg i overensstemmelsemed den lovbestemte fremgangsmåde efter§ 63, stk. 1 og 2, i erhvervsuddannelsesloven.Også efter bevisførelsen for landsretten mådet lægges til grund, at tvistigheden mellemparterne blev indbragt for det faglige udvalgog i det mindste har omfattet væsentligeposter som pensionsbidrag og overarbejds·betaling. Herefter tiltræder landsretten, atTvistighedsnævnet ikke har været afskåretfra som sket også at tage stilling til de her·med nært forbundne poster som fritvalgslønkontobidrag og godtgørelse for utilstræk·keligt ansættelsesbevis. Der skal derfor ogsåunder denne sag om prøvelse af nævnetsafgørelse tages stilling til, om alle disse kravbestår.[Virksomheden] har herefter ikke haft ind·vendinger mod kravet på 1.642,99 kr. vedrø·rende fritvalgs lønkontobidrag, der derfortages til følge.

Med hensyn til kravet på 7.564,30 kr. for over·arbejde har [virksomheden] bestridt erstat·ningspligten med henvisning til, at denaftalte løn til [eleven] var højere end mind·stelønnen og således også omfattede beta·ling for overarbejde, som derfor ikke kan kræ·ves honoreret særskilt, jf. overenskomstens§ 11, stk. 5, og vilkåret herom i ansættelses·kontrakten.Efter det oplyste om [elevens] uddannelses·mæssige baggrund sammenholdt med,at hendes månedsløn ubestridt androg11.505 kr., må det lægges til grund, at hunblev indplaceret med en løn svarende til denoverenskomstmæssige mindsteløn for elevermed højere handelseksamen. Der kan der·for ikke gives [virksomheden] medhold i, atlønnen også indbefattede overarbejde. Detfølger dermed af § 56, stk. 1, i erhvervsud·dannelsesloven sammenholdt med § 11, stk.5, i overenskomsten, at vilkåret herom i an·sættelseskontrakten ikke har virkning eftersit indhold. Tvisten for landsretten angårherefter, om overarbejde er forekommet, ogom [eleven] i så fald har krav på erstatningmed 7.564,30 kr. som krævet eller kun med5.000 kr., som [virksomheden] har kunnetanerkende. Landsretten finder ikke grundlagfor at tilsidesætte det skøn, som Tvistigheds·

nævnet på dette punkt har udøvet over over·arbejdets karakter og omfang og tilkendersåledes på dette punkt [eleven] 5.000 kr.Tilbage står posten, hvor [eleven] har kræ·vet 18.922,50 kr. for utilstrækkeligt ansættel·sesbevis. Ansættelseskontrakten indeholdtubestridt ukorrekte oplysninger om opsigel·sesvarsel og indeholdt endvidere efter detovenfor anførte ukorrekte oplysninger omadgangen til betaling for overarbejde. Dertilkommer derfor [eleven] en godtgørelse, derpassende kan fastsættes til 10.000 kr.”Procesbevillingsnævnet har med-delt tilladelse til indbringelse afspørgsmålet om virksomhedensbetaling af elevens bidrag til pen-sionsordning for Højesteret. Detkan på dette sted nævnes, at VestreLandsret ved dom af 4. januar 2012,offentliggjort i Ugeskrift for Rets-væsen 2012, side 1521, har afgjort,at en overenskomstdækket virk-somhed ikke med frigørende virk-ning kunne betale lønmodtagerenspensionsbidrag til den ansatte (somikke var elev), og virksomheden blevderfor dømt til at indbetale det fuldepensionsbidrag til den pensions-

først havde underskrevet uddannel-sesaftalen den 2. marts 2012, og athan indtil da var ansat som time-lønnet medarbejder. Virksomhedenblev drevet i selskabsform, men vari uddannelsesaftalen anført som enpersonligt drevet virksomhed. Pålønsedlerne stod der et andet sel-skab som udbetaler af lønnen. Ele-ven kom den 24. maj 2012 til skadeunder en fodboldkamp, og uddan-nelsesaftalen blev den 26. maj 2012ophævet ensidigt af virksomhedenmed angivelse af, at ophævelsenskete i prøvetiden. Eleven indbragtesagen for Tvistighedsnævnet medpåstand om virksomhedens beta-ling af godtgørelse for tab af uddan-nelsesgode, men havde i klageskrif-tet angivet virksomheden som enpersonligt drevet virksomhed.Tvistighedsnævnet bemærkede, atder ikke fandtes nogen personligtejet virksomhed med det i uddan-nelsesaftalen angivne navn, og atuddannelsesaftalen derfor måtteanses for indgået med selskabet.Under hensyn til, at virksomhedenselv havde skrevet forkert i uddan-nelsesaftalen og på ophævelsesblan-

ketten, blev sagen anset for anlagtmod selskabet, og virksomhedensafvisningspåstand blev derfor ikketaget til følge. Tvistighedsnævnetfandt det ikke godtgjort, at der varsket virksomhedsoverdragelse afelevens ansættelsesforhold til detselskab, som stod anført på lønsed-lerne. Efter bevisførelsen, herun-der elevens forklaring sammenholdtmed, at elevens timeløn frem til den2. marts 2012 svarede til elevlønnenpå uddannelsesområdet, og at derikke var udarbejdet nogen ansættel-seskontrakt for perioden indtil den2. marts 2012, fandtes uddannelses-forholdet i overensstemmelse meduddannelsesaftalens oprindeligeindhold at måtte anses for påbe-gyndt den 22. februar 2012. Ophæ-velsen af uddannelsesaftalen sketesåledes ikke i prøvetiden, og elevenfik tilkendt en godtgørelse på 30.000kroner.

nuar 2008 til den 30. september2011. Murermesteren, som indtilden 1. januar 2010 havde drevet virk-somheden personligt, overdrog per1. januar 2010 sine aktiviteter til etanpartsselskab og ophævede den31. januar 2010 uddannelsesafta-len ensidigt med den begrundelse,at han indstillede aktiviteterne isin personligt drevne virksomhed.Tvistighedsnævnet fandt, at elevensrettigheder og pligter i henhold tiluddannelsesaftalen var overgået tilanpartsselskabet pr. 1. januar 2010,og at selskabet derfor hæftede forbetaling af godtgørelse for mistetuddannelsesgode. Herudover skulleselskabet betale en godtgørelse på10.000 kroner efter ansættelsesbe-visloven, idet uddannelsesaftalenikke indeholdt oplysning om denfor uddannelsesområdet gældendeoverenskomst, ligesom der ikke varudarbejdet et tillæg i anledning afarbejdsgiverskiftet den 1. januar2010, hvilket havde givet anledningtil tvist og indebåret risiko for tab afbetydelige lønbeløb.

Tvistighedsnævnet afholdt i 2012 ialt 18 nævnsmøder.I 2012 var den gennemsnitligesagsbehandlingstid 10,3 måne-der (313 dage) for sager afsluttetpå et nævnsmøde i året. Der giki gennemsnit 17 dage fra nævns-mødet og til der forelå en kendelsei sagen.Det bemærkes, at sagsbehand-lingstiden i årsberetningen for 2012i modsætning til tidligere år er ud-regnet med udgangspunkt i de sa-ger, der blev afsluttet på et nævns-møde i 2012. Opgørelsen adskillersig dermed fra tidligere års opgø-relser, hvor sagsbehandlingstidenblev opgjort på baggrund af sager,som var modtaget af nævnet i be-retningsåret og afsluttet på tids-punktet for udgivelsen af årsberet-ningen.

Medlemmerog sekretariatFormandLandsdommer Tine VuustBeskikket i perioden 1. januar 2012 til 31. december 2015MedlemmerUdpeget af Dansk Arbejdsgiverforening:Chefkonsulent Simon Neergaard-HolmUdpeget af Landsorganisationen i Danmark:Faglig sekretær Bendt EgelundUdpeget af KL og Danske Regioner i forening:Direktør Kenneth Kristensen, Københavns Kommune, Sundheds- og OmsorgsforvaltningenUdpeget af Finansministeriet:Kontorchef Klaus Matthiesen, PersonalestyrelsenSekretariatSekretariatsfunktionen varetages af:UndervisningsministerietKvalitets- og TilsynsstyrelsenTelefon: 33 92 38 41Al skriftlig henvendelse bedes sendt til:E-mail: [email protected]Koordinator Anja kær Kold, fuldmægtig Laura Kjærulf, fuldmægtig Lotte Greve,fuldmægtig Søren W. Nissen, stud.jur. Sara Mæhl-Christensen, og stud.jur. Sibel Ajrulovska.

1.Præsentation af Ankenævnetvedrørende PraktikvirksomhederAnkenævnet vedrørende Praktikvirk-somheder er nedsat af undervisnings-ministeren, jf.§ 47, stk. 2, i lov om er-hvervsuddannelser.4Nævnet træffer afgørelse i sager, hvordet faglige udvalg ikke fuldt ud harimødekommet en virksomheds an-søgning om at blive godkendt sompraktiksted efter § 46, stk. 1, i lov omerhvervsuddannelser, jf. lovens § 47,stk. 1, og § 1, stk. 1, i bekendtgørelseom Ankenævnet vedrørende Praktik-virksomheder.5Ankenævnets prøvelse omfatter båderetlige spørgsmål og det faglige ud-valgs skøn i sagen. Ankenævnet kani den forbindelse tilsidesætte det fag-lige udvalgs afgørelse og sætte sinegen afgørelse i stedet eller tilbagevisesagen til fornyet behandling i udval-get.Ankenævnets afgørelser kan indbrin-ges for domstolene.Nævnet betjenes af et sekretariat, somstilles til rådighed af undervisnings-ministeren.Ankenævnet består af i alt fem med-lemmer. Nævnets formand, som erlandsdommer og fire andre medlem-mer som beskikkes efter indstillingfra Dansk Arbejdsgiverforening (DA),Landsorganisationen i Danmark (LO),Kommunernes Landsforening (KL) ogDanske Regioner samt Finansministe-riet, jf. § 47, stk. 2, i lov om erhvervs-uddannelser.Ankenævnet vedrørende Praktikvirk-somheder er et uafhængigt domstols-lignende forvaltningsorgan. Nævneter derfor ikke er bundet af instruk-ser om de enkelte sagers afgørelse fraundervisningsministeren eller andremyndigheder. Ankenævnet er dog endel af den offentlige forvaltning ogdermed underlagt almindelige for-valtningsretlige regler for behandlingaf sager. Ankenævnet er omfattet afFolketingets Ombudsmands kompe-tence.Efter fast praksis behandles ankenæv-nets sager alene på skriftligt grund-lag. Der er imidlertid, jf. § 4, stk. 1og 2, i bekendtgørelse om Ankenæv-net vedrørende Praktikvirksomhe-der mulighed for, at ankenævnet kanbehandle sagerne på skriftligt grund-lag ved mundtlig forhandling mellemnævnets medlemmer.Ankenævnet betjenes af et sekreta-riat, der er placeret i Undervisnings-ministeriet, Kvalitets- og Tilsynssty-relsen.De nærmere regler for ankenævnetsog sekretariatets fremgangsmåde vedbehandlingen af en klagesag fremgåraf bekendtgørelse om Ankenævnetvedrørende Praktikvirksomheder.

2.Beskrivelse af en typisk sag i Ankenævnetvedrørende PraktikviksomhederSagen indbringesAnkenævnet vedrørende Praktik-virksomheder behandler klager fravirksomheder, hvor det faglige ud-valg helt eller delvist ikke har god-kendt virksomheden som praktik-sted. Klagen kan både indgives afvirksomheden selv eller af den fag-lige organisation, som virksomhe-den er medlem af.Krav til klagenKlagen skal være skriftlig og skalindeholde oplysninger om, hvilketfagligt udvalg, der har truffet afgø-relse i sagen, og hvordan klager øn-sker sagen afgjort. Relevante doku-menter skal vedlægges i kopi.Sagens behandlingVed modtagelsen i nævnets sekreta-riat får sagen et sagsnummer. Sags-nummeret bedes oplyst ved efterføl-gende henvendelser om sagen.Sekretariatet sender herefter klageni høring hos det relevante fagligeudvalg. Udvalget får typisk en fristpå to uger til at komme med en ud-talelse i sagen.Det faglige udvalg sender sin udta-lelse om sagen til sekretariatet medkopi til klager. Klager har i den for-bindelse mulighed for at kommemed bemærkninger til udtalelsen.Når nævnet har tilstrækkelig medoplysninger til at behandle sagen,sender sekretariatet sagen til næv-nets medlemmer til skriftlig afgø-relse. Nævnet træffer afgørelse efterstemmeflertal.Afgørelsen indeholder en beskrivelseaf sagen og nævnets begrundelse forafgørelsen.Nævnets afgørelser sendes til klagermed anbefalet brev. Samtidig sen-des en kopi af afgørelsen med postentil det pågældende faglige udvalg.Relevante love• Lov om erhvervsuddannelser medsenere ændringer, jf. lovbekendt-gørelse nr. 439 af 29. april 2013.• Bekendtgørelse om Ankenævnetvedrørende Praktikvirksomheder,jf. bekendtgørelse nr. 1517 af 13.december 2007.

3.Praksis06.2012, afgørelse af 25. oktober 2012Sagen drejede sig om godkendelseaf en virksomhed som praktikvirk-somhed for to elever til uddannelsenmed specialet It-supporter. Metalin-dustriens Uddannelsesudvalg havdealene godkendt virksomheden sompraktikvirksomhed for elever på ud-dannelsen Frontline PC-supporter,idet man ikke fandt, at der var til-strækkeligt med opgaver inden forserverteknologi og netværk til, atder kunne opnås godkendelse tilden fulde uddannelse. Ankenævnethjemviste sagen til fornyet behand-ling ved det faglige udvalg, idet derikke var foretaget en vurdering af,om en begrænset eller betinget god-kendelse via en supplerende ud-dannelsesaftale kunne etableres påskole eller i anden virksomhed, jf.§ 5, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr.26 af 15. januar 1991, og idet afgørel-sen ikke var ledsaget af en begrun-delse og vejledning til virksomhe-den om, hvilket foranstaltningervirksomheden skulle gennemførefor at blive godkendt, jf. bekendtgø-relsens § 5, stk. 5.sen ikke var ledsaget af en begrun-delse og vejledning til virksomhe-den om, hvilke foranstaltningervirksomheden skulle gennemførefor at blive godkendt, jf. bekendt-gørelsens § 5, stk. 5.

04.2012, afgørelse af 25. oktober 2012Sagen drejede sig om godkendelseaf virksomheden som praktikpladsfor elever i landbrugsuddannelsen,landbrugsassistent (trin 1) og land-mand, planter. Det faglige Uddan-nelsesudvalg for Jordbrug havde af-slået at give en sådan godkendelsemed den begrundelse, at gårdenunder besigtigelsen fremstod mednedslidte bygninger og produktions-apparat, og at den mangelfulde ved-ligeholdelse påvirkede det fysiske ogpsykiske arbejdsmiljø. Ankenævnethjemviste sagen til fornyet behand-ling ved det faglige udvalg, idet derved afgørelsen ikke var taget stillingtil, om en begrænset eller betingetgodkendelse via en supplerende ud-dannelsesaftale kunne etableres påskole eller i anden virksomhed, jf.§ 5, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr.26 af 15. januar 1991, og idet afgørel-

11.2011, afgørelse af 8. februar 2012Sagen drejede sig om en afgørelsefra Det faglige Udvalg for Detailhan-delsuddannelser af 15. juni 2011 omafslag på godkendelse af en burger-kæde som praktikvirksomhed forDetailhandelsuddannelsens speciale”salgsassistent uden profil”. Afsla-get var givet med den begrundelse,at der ikke var tale om en egentligdetailhandel, og at der ikke kunneske en faglig forsvarlig uddannelseinden for alle de funktioner, derskulle indgå i uddannelsen. Anke-nævnet hjemviste sagen til fornyetbehandling i det faglige udvalg,idet udvalget ikke havde redegjortfor, hvilke konkrete opgaver virk-somheden ikke ville kunne tilbyde

elever for at opnå målene på salgs-assistentuddannelsen. Ankenæv-net lagde i den forbindelse vægt påkarakteren af opgaverne, som virk-somheden kunne tilbyde, og ikkeden branche, som virksomheden vari. Det faglige udvalg blev pålagt atvurdere, om virksomheden kunnegives en begrænset godkendelse påbetingelse af, at der kunne opnåssupplerende aftale med skole elleranden virksomhed efter retnings-linjer fastlagt af udvalget for der-med at sikre et tilstrækkeligt højtfagligt niveau inden for alle områ-der af uddannelsen som salgsassi-stent, jf. § 5, stk. 3 i bekendtgørelsenr. 26 af 15. januar 1991.

4.StatistikAnkenævnet vedrørendePraktikvirksomheder modtog i2012 i alt syv sager, hvilket er etfald på syv sager svarende til50 procent i forhold til 2011.Af de syv sager blev fire sagerbehandlet i nævnet. I en af defire sager blev det faglige ud-valgs afgørelse tilsidesat afnævnet, mens de øvrige tre sa-ger blev hjemvist til fornyet be-handling i det faglige udvalg.Den gennemsnitlige sagsbe-handlingstid for sager behand-let af nævnet i 2012 var tre enhalv måned. Til sammenlig-ning var sagsbehandlingstideni 2010 og 2011 henholdsvis3,6 og tre måneder.Figur 1. Sager modtaget i Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Årsberetning 2012 fraTvistighedsnævnet og Ankenævnetvedrørende PraktikvirksomhederTvistighedsnævnet er nedsat i medfør af erhvervsuddannelsesloven ogbehandler sager vedrørende uenigheder af forskellig karakter mellemelever og deres arbejdsgiver.Årsberetning 2012 indeholder en præsentation af Tvistighedsnævnet ogen fortegnelse over nævnets faste medlemmer og de ansatte i sekretaria-tet. Der er en beskrivelse af en typisk sag fra indbringelse af klageskrifttil mundtlig forhandling i Tvistighedsnævnet og sagens afgørelse.Derudover indeholder årsberetningen omtale af udvalgte kendelser i 2012og statistiske oplysninger om kendelserne.Årsberetningen indeholder også en præsentation af Ankenævnet ved-rørende Praktikvirksomheder og afgørelser truffet af ankenævnet.Undervisningsministeriet