Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 34
Offentligt
Aalborg, 29.10.2013PK/bha
Undervisningsminister Christine AntoriniUndervisningsministerietFrederiksholms Kanal 211220 København K
Kære Christine AntoriniVedr.Lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikskoleloven og forskelligeandre love (indførelse af længere, mere varieret skoledag, ny tidsunderstøttende undervisning,inddragelse af pædagoger i undervisningen, lempelse af holddannelsesreglerne m.v.) –her lovforslagets pkt. 34, hvor der efter §16 foreslås indsat §16a, stk. 3-5, om tilbud omlektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden.
I ovennævnte forslag til ændring af folkeskoleloven m.v., udkast af 21.08.2013, blev høringenafsluttet den 18.09.2013. Som supplement til høringssvarene vil vi fra SOPHIA hermed fremhævenogle problematikker i lovforslagets pkt. 34, ny §16a, stk. 3-5, om tilbud om lektiehjælp og fagligfordybelse inden for undervisningstiden. Jf. vores debathæfte ”Alle børns folkeskole”, kapitel 3,pkt.3.1.7.Indsnævret anvendelse af behovsbestemt lektiestøtte m.v.Bestemmelserne synes på alvorlig vis at svække den igennem flere år igangværende etablering ogudvikling af de såkaldte lektiecafeer. Disse cafeer kan i henhold til gældende lov, (§3,stk.3, omtilbud om undervisning i fritiden og §5, stk.6, om tilbud om supplerende undervisning)efter behov”holde åbent” alle hverdage 1 time dagligt både for elever i indskolingen og for elever på deefterfølgende årgange.Med lovforslagets bestemmelser i §16a, stk.4,pkt.1, reduceres skolernes mulighed til hhv. 2 og 3ugentlige timer, hvilket alvorligt svækker lektiecafeernes mulighed for at hjælpe elever medsærlige behov kontinuerligt i alle de fag, hvor behovene for lektiestøtte er konstateret. I lyset afSide 1 af 3
SOPHIA- tænketank for pædagogik og dannelse
”inklusionloven”s implementering vil bestemmelserne i stk.4,pkt.1 også være hæmmende foretablering af optimal støtte til inkluderede elever med massive støttebehov.Misforstået frivillighedsbegrebTilsvarende er det absolutte frivillighedsbegreb, hvor eleverne kan blive væk fra en mundtligtaftalt lektiestøtte – altså komme og gå, som det passer dem - i direkte modstrid med den praksis,der er udviklet på skolerne i henhold til gældende folkeskolelov. Her er der også somudgangspunkt naturligvis tale om frivillighed, men kun i det omfang, lærerne og/eller forældreneog/eller PPR indstiller eleven til lektiehjælp på lektiecafeen. I de tilfælde etableres der mellemforældre, skole og elev en aftale, som så er bindende for en given periode. (Søndermarkskolen,Vejle som eksempel).Optimal støtte til elever med markeret behov for lektiestøtte fratager dem muligheden for fulddeltagelse i timer med understøttende undervisning.Lovforslagets bestemmelser i §16a betyder endvidere, at elever, der vitterligt har brug forlektiehjælp hver dag, skal have en del af lektiehjælpen i de såkaldte understøttendeundervisningstimer, hvilket medfører, at de mister den undervisning, der foregår i deunderstøttende undervisningstimer, som resten af klassen deltager i.Konstruktiv formuleringDet havde været betydeligt bedre, om man kort og godt havde skrevet, at alle skoler har pligt til atetablere lektiecafeer eller anden form for lektiehjælp og mulighed for faglig fordybelse 1 timedaglig til elever med behov herfor. Styrken ved lektiecafeer o.l. er jo bl.a., at behovet for såkaldtfeed back støtte1på klassen mindskes.Manglende forslag om feltforskning i lektierEndelig er det ærgerligt, at der i den vejledende tekst til lovforslaget ikke er indføjetbemærkninger om behovet for feltforskning på området lektier, sådan som det i praksis angiveligter ved at udvikle sig på enkelte skoler. Der er megen forskning og mange teoretiske overvejelser,der peger på, at lektier er et levn fra udenadslære-skolen, og at begrebet derfor skal nydefineres –specielt med henblik på at få den tænkning, der ligger i lektiernes øvrige effekt indarbejdet i denordinære undervisningstid. Nytænkning om lektiebegrebet støder an mod den ovenfor nævntetradition med feedback-”undervisning”. Dermed besværliggøres eller forhindres en mere moderne1
Feedback støtte er den klassiske ”rette” metode, hvor læreren retter elevens lektiearbejde, som detforelægges på klassen eller i skriftlig form, hvorefter eleven skal rette de fejl, der er påvist. Denne metodehar den ulempe, at eleven naturligvis ikke hjemmefra ved, at der er fejl i løsningen af opgaverne, hvorforkorrektion heraf er svær.Side 2 af 3
SOPHIA- tænketank for pædagogik og dannelse
tænkning, hvor man arbejder med feed forward ”undervisning”/evaluerende korrektion, såledesat læreren er med som underviser i selve øveprocessen/”lektielæsningen” og derfor løbende kangribe ind, inden der begås fejl, der skal rettes.KonklusionAlt i alt kan det anbefales, at man frisætter skolerne, så de kan lave lektiecafeer, som de har gjort iadskillige år og lade dem udvikle sig hensigtsmæssigt. Det vil sige med fri mulighed for lektiestøtteop til 5 dage om ugen med 1 time dagligt som sidste lektion på dagen for den enkelte elev – samtmulighed for at etablere nævnte feltforskning med henblik på at udvikle og moderniserelektiebegrebet.SOPHIA stiller sig gerne til rådighed ved udarbejdelse af en plan for evaluering og forskning påområdet.Inspiration kan bl.a. hentes her:EVA’s seneste evalueringsrapport over læseudviklingen i 4.-6. klassetrin blandt nye og ældrelærere, bemærkninger om, at flere timer gør det ikke, betydningen af ro i klassen, små skolerbedre end større skoler og andre faktorer, der fremmer effekten af lærerens undervisning. Dettesom indlæg i debatten om en meget stor forskel i behovet for lektielæsning. Hattie og Gert Biestahar i øvrigt været inde på det samme og specifikt J. Schaefer i ”Skolen som Forskningsmiljø”.Herhjemme har Lektor Finn Held i årevis plæderet for kritisk analyse af lektiebegrebet og PPR,Aalborg Kommune har i firserne – i lighed med andre kommuner - lavet et kommunalt betaltudviklingsarbejde om ”lektieundervisning” med implicit anvendelse af ”feed forward” metoden –lokalt starten på etablering af lektiecafeer.Venlig hilsenSOPHIAPer KjeldsenLeder, cand.pæd.psych.
Side 3 af 3
