Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 3
Offentligt
RegeringenLODA
Reform af erhvervsuddannelserne2. oktober 2013Danmark har en lang tradition for gode erhvervsuddannelser, der gennem mereend 100 år har leveret veluddannede og kvalificerede faglærte til industri, byggeri,handel og service i både den offentlige og private sektor. Uddannelserne bygger påen direkte involvering af arbejdsmarkedets parter, som er begrundet i vekselud-dannelsesprincippet, der er internationalt anerkendt, og som indebærer, at uddan-nelserne er relevante, og at eleverne tidligt kommer i berøring med arbejdsmarke-det via en lønnet praktikplads. Det sikrer en tæt kobling mellem teori i skoleun-dervisningen og praksis på arbejdspladsen, hvilket understøtter faglig udviklinghos både elev, virksomhed og skole. Uddannelserne faglige relevans og elevernestidlige tilknytning til arbejdsmarkedet betyder også, at de generelt har let ved atfinde beskæftigelse efter endt uddannelse. Undervejs lærer de at begå sig på en ar-bejdsplads, og samtidig matcher det, de har lært i skolen, i høj grad efterspørgslenpå arbejdsmarkedet.Veluddannet faglært arbejdskraft er samtidig en væsentlig forudsætning for atfastholde og udvikle produktionsarbejdspladser i Danmark – og udgør dermed enhjørnesten for fremtidens vækst og velstand.Erhvervsuddannelserne står imidlertid over for væsentlige udfordringer. Stadigfærre grundskoleelever vælger en erhvervsuddannelse. Frem til 2006 valgte ca. 30pct. at tage en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. I år har kun 19 pct.tilmeldt sig en erhvervsuddannelse. Samtidig fuldfører kun godt halvdelen af deelever, der påbegynder et grundforløb, senere et hovedforløb. Endelig har nogleelever vanskeligt ved at finde en praktikplads i en virksomhed.På den baggrund finder regeringen, DA og LO, at der er behov for grundlæggen-de ændringer og forbedringer af erhvervsuddannelserne. Målet er bedre og stærke-re erhvervsuddannelser, som væsentligt flere unge end i dag vælger direkte efter 9.eller 10. klasse, og at markant flere fuldfører en påbegyndt erhvervsuddannelse.Samtidig er det målet generelt at løfte det faglige niveau på erhvervsuddannelser-ne, således at fremtidens faglærte får de kompetencer, der er nødvendige på etglobalt arbejdsmarked.Regeringen, DA og LO er enige om, at fremtidens erhvervsuddannelser bør byggepå følgende elementer, som er afspejlet i regeringens udspil til en reform af er-hvervsuddannelserne:Tydelige krav til eleverne:Elever, der optages på erhvervsuddannelserne, skalvære fagligt kvalificerede, motiverede og uddannelsesparate. Som ud-gangspunkt bør elever, der ønsker optagelse på en erhvervsuddannelse,fremover som minimum have opnået karakteren 02 i dansk og matematik.Dette gælder dog ikke, hvis de allerede har en praktikplads og dermed afen arbejdsgiver er vurderet parate til at gennemføre en erhvervsuddannel-se. Samtidig skal de faglige udvalg på de enkelte erhvervsuddannelser have
Side 2 af 3
bedre mulighed for at fastsætte krav, som eleverne skal leve op til vedovergang fra grundforløb til hovedforløb. Endelig skal grundforløbsprø-ven, som eleverne aflægger efter grundforløbet, fremover som udgangs-punkt være bestået.En uddannelsesvej for alle unge:Ansøgere til erhvervsuddannelserne, der ikkelever op til adgangskravet, skal have mulighed for at opkvalificere sig fxvia en erhvervsrettet 10. klasse og øvrige forberedende uddannelser. Sam-tidig skal der være klare, alternative uddannelsesveje for de elever, der ikkekan opfylde adgangskravene og derfor ikke kan komme ind på en er-hvervsuddannelse. Det skal ruste eleverne til at opnå en varig tilknytningtil arbejdsmarkedet.Et overskueligt valg for de yngste elever:De 108 nuværende forskellige erhvervs-uddannelser understøtter faglig fordybelse og et højt niveau. Men for un-ge, der kommer direkte fra grundskolen, kan de mange muligheder virkeovervældende. For disse elever skal et nyt styrket grundforløb med ens va-righed for samtlige erhvervsuddannelser give mulighed for at prøve for-skellige beslægtede uddannelser af og først lidt senere i grundforløbet væl-ge én af de 108 erhvervsuddannelser. Det nye grundforløb giver mulighedfor et højere fagligt niveau, fokus på almene kompetencer og et egentligtungdomsuddannelsesmiljø. En klar forudsætning er, at det faglige slutni-veau i de enkelte erhvervsuddannelser og det faglige niveau for de nuvæ-rende grundforløb forbliver på mindst samme niveau som i dag.En målrettet vej for de unge elever:Der skal etableres en målrettet vej for deunge, der ikke kommer direkte fra grundskolen. Det skal sikre, at elevernekan erhverve de samme kompetencer som de elever, der kommer direktefra grundskolen, og nå uddannelsernes kompetencemål.Målrettet vej for de voksne:Der skal etableres en målrettet vej til en erhvervs-uddannelse for de voksne, der typisk allerede har erhvervs- eller uddannel-seserfaring. I dag får denne gruppe elever ofte længere uddannelsesforløb,end deres erfaringer og kompetencer tilsiger. De voksne skal fremover ha-ve krav på en mere målrettet vej til en erhvervsuddannelse uden, at der gi-ves køb på kvaliteten og niveauet i uddannelsen.Øget kvalitet i uddannelserne:Erhvervsskolerne skal tilbyde undervisning, derudfordrer og udvikler elever på alle niveauer. Samtidig skal erhvervsud-dannelserne være mere attraktive, og frafaldet skal nedbringes. Eleverneskal først og fremmest modtage mere og bedre undervisning og instrukti-on fra lærerne, end de gør i dag, så de kan blive så dygtige som muligt. Er-hvervsskolerne har ansvaret for, at eleverne kan nå uddannelsernes kom-petencemål, og skal derfor sætte ind med den nødvendige støtte og vej-ledning til de elever, der har behov. Omvendt skal eleverne mødes medforventninger og tydelige konsekvenser, hvis de ikke lever op til uddannel-sens og undervisningens krav. Endelig skal lærernes kompetencer løftes til
Side 3 af 3
et højere pædagogisk og fagligt niveau, der matcher ambitionerne for er-hvervsuddannelserne.Bedre muligheder for de dygtigste:Også de dygtigste elever i grundskolen skalhave lyst til at vælge en erhvervsuddannelse. Det vil højne det faglige ni-veau og samtidig sikre virksomhederne endnu dygtigere medarbejdere, derkan drive fremtidens innovation og udvikling af nye produkter. Derforskal skolerne arbejde systematisk med at udvikle særlige talentspor, lige-som eux – hvor eleverne oparbejder både erhvervs- og studiekompetence– skal udbredes til alle relevante uddannelser. Og der skal være et klart vi-dereuddannelsesperspektiv, så erhvervsuddannelserne i højere grad bliveren trædesten for dem, der senere ønsker at læse videre.Flere praktikpladser og en reel uddannelsesgaranti:Løbende oprettelse af nyepraktikpladser er afgørende for, at eleverne kan gennemføre deres er-hvervsuddannelse, og at erhvervsuddannelserne kan fortsætte som veksel-uddannelser. Praktikpladser er et fælles ansvar, som arbejdsmarkedets par-ter, virksomheder, elever og skoler skal løfte hver deres del af. På bag-grund af anbefalinger fra Erhvervsuddannelsesudvalget, hvor bl.a. DA ogLO var repræsenteret, indgik et bredt politisk flertal en finanslovsaftale,der styrkede uddannelsesgarantien, bl.a. ved oprettelsen af praktikcentrepå erhvervsskolerne, som skal hjælpe eleverne med at finde en praktik-plads og samtidig sikre skolepraktik af høj kvalitet.Denne garanti videreføres i en reel uddannelsesgaranti, som sikrer, at ele-ver, som optages på en erhvervsuddannelse med mulighed for skoleprak-tik, kan fuldføre uddannelsen, hvis de ikke kan finde en almindelig prak-tikplads. For uddannelser med mulighed for skolepraktik, hvor særlige be-skæftigelseshensyn taler for det, fastsættes adgangsbegrænsning.
I forbindelse med en reform af erhvervsuddannelserne vil det være relevant at sepå en bedre prioritering af de ressourcer, der i dag anvendes i sektoren. Det skalblandt andet ses i sammenhæng med, at ressourcer, der i dag er bruges til elevermed fx mange omvalg, frafald og unødigt lange uddannelsesforløb for bl.a. voks-ne elever, kan frigøres og målrettes forbedringer på bl.a. erhvervsskolerne.Det er samtidig både muligt og en forudsætning at lave en ambitiøs reform påområdet, som ikke indebærer stigninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag(AUB) eller forøger underskuddet i AUB. Det lægges i øvrigt til grund, at bidragettil AUB i de kommende år vil udvikle sig som forudsat i finanslovsaftale omBedreerhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgarantifra 2013.
