Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 226
Offentligt
1400721_0001.png
A
NALYSENOTAT
D. 18. september 2014
Undersøgelse af den kommunale budgetsituation på folke-
skoleområdet d. 15. september 2014
Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse undersøgt den kommunale bud-
getsituation den 15. september 2014 vedrørende forskellige aspekter af budgettet for 2015 på folke-
skoleområdet. Der er svar om 97 kommuner.
Det generelle serviceniveau i folkeskolen
Af figur 1 fremgår det, at det generelle serviceniveau i folkeskolen forventes at blive forringet i 41 pct.
af kommunerne til næste skoleår. Kun i tre pct. af kommunerne forventes det at blive forbedret.
Knap halvdelen af kommunernes serviceniveau vil være stort set uændret.
Figur 1: Hvordan forventer kredsen, at det generelle serviceniveau i folkeskolen – målt i kroner pr. elev i faste priser –
vil udvikle sig fra indeværende skoleår (2014/15) til næste skoleår (2015/16)?
Serviceniveauet vil blive forbedret
Serviceniveauet vil være stort set
uændret
Serviceniveauet vil blive forringet
Ved ikke
7%
41%
3%
48%
Kilde: Danmarks Lærerforening, september 2014
Note: n=97
Udviklingen i lærerstillinger
En tilsvarende udvikling gør sig gældende i forhold til udviklingen i antallet af lærerstillinger, hvilket
kan ses på figur 2. Her forventes der at blive færre lærerstillinger i 37 pct. af kommunerne, imod flere
lærerstillinger i seks pct.
Side 1 af 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400721_0002.png
Figur 2: Hvordan forventer kredsen, at antallet af lærerstillinger i kommunens folkeskoler vil udvikle sig fra indeværen-
de til næste skoleår?
Flere lærerstillinger
6%
Et stort set uændret antal lærerstillinger
47%
Færre lærerstillinger
37%
Ved ikke
9%
Kilde: Danmarks Lærerforening, september 2014
Note: n=97
I lidt mere end halvdelen af kommunernes foreløbige budgetter er der ingen signaler om andelen af
lærere i forhold til andet personale i den understøttende undervisning til næste skoleår. Af figur 3 ses
det, at der i en tredjedel af kommunerne lægges op til et stort set uændret andel, kun i to pct. lægges
op til en større lærerandel og kun i tre pct. lægges op til en lavere andel.
Figur 3: Er der i budgettet/budgetforliget/budgetudkastet signaler om andelen af lærere set i forhold til andet persona-
le i den understøttende undervisning i næste skoleår set i forhold til indeværende skoleår?
Ja, der lægges op til en større lærerandel
Ja, der lægges op til en stort set uændret
lærerandel
Ja, der lægges op til en lavere lærerandel
Nej, der er ingen signaler om andelen af lærere i
den understøttende undervisning
Ved ikke
8%
3%
2%
33%
54%
Kilde: Danmarks Lærerforening, september 2014
Note: n=97
Udviklingen i standarden på delområder
På figur 4 kan man se den forventede udvikling i standarden på ni delområder. Lærerarbejdspladser er
det område, hvorpå der forventes højere standard i flest kommuner (27 pct.), hvilket er en naturlig
følge af de velkendte mangler ved indeværende skoleårs begyndelse. Dernæst kommer skolebygnin-
gernes vedligeholdelsesstandard og it-udstyr til undervisningen, hvor der forventes en højere standard
i en femtedel af kommunerne. Værst ser det ud i forhold til forberedelse og efterbehandling af under-
visningen, hvor der forventes lavere standard i 42 pct. af kommunerne. På de resterende fem områder
forventes der også lavere standard i mange kommuner (mellem 16 og 35 pct.).
Side 2 af 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400721_0003.png
Figur 4: Udviklingen i standarden på udvalgte delområder
Lærerarbejdspladser på skolen
Skolebygningernes vedligeholdelsesstandard
IT-udstyr (til undervisningen)
Undervisningsmidler (ekskl. IT-udstyr)
3%
62%
63%
46%
52%
43%
Højere standard
Stort set uændret standard
34%
35%
42%
Lavere standard
27%
21%
20%
67%
21%
24%
64%
67%
60%
5%
16%
1%
8%
2%
10%
15%
13%
18%
11%
19%
13%
14%
Ved ikke
Skole/hjem samarbejdet
0%
Støtte til elever med særlige behov, der undervises i
2%
normalklassen
Vikardækning
1%
Specialpædagogisk indsats uden for normalklassen
0%
Forberedelse og efterbehandling af undervisningen
0%
Kilde: Danmarks Lærerforening, september 2014
Note: n=97
Skoler og klassestørrelser
For knap en fjerdedel af kommunerne forventes der at blive nedlagt eller sammenlagt skoler op til
næste skoleår (se figur 5), mens den gennemsnitlige klassekvotient forventes at stige for en tredjedel
af kommunerne (se figur 6). Kun for to pct. af kommunerne forventes en faldende klassekvotient.
Figur 5: Forventer kredsen, at der i kommunen vil blive nedlagt eller sammenlagt skoler op til næste skoleår?
23%
Ja
5%
72%
Nej
Ved ikke
Kilde: Danmarks Lærerforening, september 2014
Note: n=97
Side 3 af 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1400721_0004.png
Figur 6: Hvordan forventer kredsen, at antallet af elever i klasserne vil udvikle sig fra indeværende til næste skoleår?
Den gennemsnitlige klassekvotient
forventes at stige
Den gennemsnitlige klassekvotient
forventes at være stort set uændret
Den gennemsnitlige klassekvotient
forventes at falde
Ved ikke
2%
33%
59%
6%
Kilde: Danmarks Lærerforening, september 2014
Note: n=97
Ressourcer til skoleledelse og -administration
På figur 7 kan man se, at der for 85 pct. af kommunerne ikke forventes at blive tilført flere ressourcer
til skoleledelse til næste skoleår. Dette forventes blot hos 5 pct. af kommunerne.
Figur 7: Lægges der op til, at der skal tilføres flere ressourcer til skoleledelse i næste skoleår sammenlignet med inde-
værende skoleår?
5%
10%
85%
Ja
Nej
Ved ikke
Kilde: Danmarks Lærerforening, september 2014
Note: n=97
Tilsvarende forventes der kun flere ressourcer til skoleadministration i forvaltningen for 4 pct. af
kommunerne til næste skoleår. Dette kan ses på figur 8.
Figur 8: Lægges der op til, at der skal tilføres flere ressourcer til skoleadministration i forvaltningen i næste skoleår
sammenlignet med indeværende skoleår?
4%
Ja
13%
82%
Nej
Ved ikke
Kilde: Danmarks Lærerforening, september 2014
Note: n=97
Side 4 af 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Fakta om undersøgelsen
Danmarks Lærerforenings lokale lærerkredse har besvaret et spørgeskema om budgetsituationen den
15. september 2014 i de kommuner, som kredsen har ansvaret for og lokalt kendskab til. Der er svar
vedrørende 97 af de 98 kommuner, hvilket giver en svarprocent på 99 pct. Fire pct. af besvarelserne
er baseret på et vedtaget budget for 2015, 20 pct. er baseret på et budgetforlig, 36 pct. er baseret på et
budgetudspil under eller efter førstebehandlingen, 32 pct. er baseret på et budgetforslag fra Økono-
miudvalget før førstebehandlingen og 8 pct. er baseret på et andet grundlag. Der gøres opmærksom
på at billedet i et vist omfang kan ændre sig i takt med at der indgås budgetforlig i flere kommuner.
Ved hver figur i notatet er angivet et ”n”, som oplyser, hvor mange der har besvaret pågældende
spørgsmål. Da figurerne viser afrundede tal, kan der være tilfælde, hvor de viste procenter ikke sum-
mer til nøjagtigt 100 pct.
Side 5 af 5