1
10. september 2014
Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
(Finansiering af elevers ophold på kostafdelinger)
§1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 12. februar 2014, som
ændret ved § 4 i lov nr. 634 af 16. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
Efter kapitel 2 indsættes:
"Kapitel 2 a
Refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger
§ 5 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion for afholdte udgifter til de arbejdsgivere, der er
nævnt i § 2, og som har afholdt udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger
som led i en erhvervsuddannelse, jf. § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det er en betingelse, at
der mellem arbejdsgiver og elev er indgået en uddannelsesaftale i henhold til kapitel 7 i lov om er-
hvervsuddannelser.
Stk. 2.
I uddannelsesområder eller dele af et uddannelsesområde vil der kunne indgås kollektive over-
enskomster mellem uddannelsesområdets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer vedrørende af-
holdelse af udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som
led i en erhvervsuddannelse, jf. § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Hvis sådanne overenskom-
ster findes inden for uddannelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, skal de herom i overens-
komsten fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgivere inden for området.
Stk. 3.
Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om betingelser for
at modtage refusion, udbetaling af refusion og om administration af ordningen."
2.
I
§ 18, stk. 1, 1. pkt.
ændres "kapitel 3" til: " kapitel 2 a, 3".
3.
§ 18, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»I 2015 udgør bidraget 2.276 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og lønniveau. I 2016 udgør bidra-
get 2.213 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og lønniveau. Herefter udgør bidraget 2.231 kr. årligt
pr. fuldtidsbeskæftiget i 2015-pris- og lønniveau.«
§2
I lov nr. 634 af 16. juni 2014 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om ud-
dannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige
andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) foretages følgende ændringer: