PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 219
Offentligt

SFI NOTAT

INKLUSIONSPANELET

ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER MED

SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING

STATUSNOTAT 1

Af Mikkel Lynggaard og Mette Lausten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INKLUSIONSPANELET. ET FORSKNINGSPROJEKT OM INKLUSION AF ELEVER

MED SÆRLIGE BEHOV I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING – STATUSNOTAT 1

Afdelingsleder: Anne-Dorthe Hestbæk

Afdelingen for Børn og familie

Layout: Hedda Bank

Fotos: Ole Bo Jensen

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

Tlf. 33 48 08 00

[email protected]

www.sfi.dk

SFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

SFI-notater skal danne grundlag for en faglig diskussion. SFI-notater er foreløbige resultater, og

læseren bør derfor være opmærksom på, at de endelige resultater og fortolkninger fra projektet

vil kunne afvige fra notatet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BAGGRUND

Der er fra politisk side sat en ambitiøs

dagsorden om omstilling til øget inklusion

i folkeskolen. Omstillingen indebærer, at

flere elever med særlige behov fremover

skal

inkluderes

i den almindelige undervis-

ning i folkeskolen i stedet for at modtage

undervisning i segregerede undervis-

ningstilbud, fx på en specialskole eller i en

specialklasse.

De fleste kommuner og skoler har allerede

påbegyndt arbejdet med øget inklusion,

men befinder sig forskellige steder i omstil-

lingsprocessen. I nogle kommuner er man

stadig ved at færdiggøre arbejdet med

strategierne, mens man i andre kommuner

er i fuld gang med implementeringen (Ba-

viskar m.fl., 2014). Fælles for kommunerne

og skolernes arbejde med øget inklusion

er dog, at deres arbejde hviler på et ret

HVAD ER INKLUSION?

Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale

og faglige fællesskab, og det er centralt for at lære noget og for at udvikle sig. Alle

børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med andre børn og unge samt gode

relationer til lærere, pædagoger og andre professionelle på skolen.

Inklusionstankegangen betyder et perspektivskifte fra det enkelte barn til fokus på

det fælles.

Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

begrænset vidensgrundlag. Der foreligger

nemlig ikke særlig megen sikker viden om,

hvad kommuner og skoler positivt kan gøre

for at sikre en succesfuld omstilling til øget

inklusion.

Et forskningsprojekt kaldet ”Inklusionspa-

nelet” forsøger imidlertid at råde bod på

dette. Projektet har nemlig fokus på elever-

nes egen stemme og på elevernes opfat-

telse af den øgede inklusion i folkeskolen.

BAGGRUND FOR OMSTILLING TIL ØGET INKLUSION

Som led i opfyldelsen af den politiske målsætning om øget inklusion er specialun-

dervisning ved en lovændring afgrænset til at være undervisning i specialskoler og

specialklasser og undervisning i den almindelige undervisning, hvor eleven får støtte i

mindst 9 ugentlige timer.

Elevernes behov for støtte i mindre end 9 ugentlige timer skal opfyldes inden for ram-

merne af den almindelige undervisning ved brug af bl.a. undervisningsdifferentiering

og holddannelse og ved anvendelse af tolærerordninger og brug af undervisningsas-

sistenter efter kommunernes nærmere bestemmelse."

Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk

KOMMUNEAFTALEN MELLEM REGERINGEN OG KL

I forlængelse af lovændringen har regeringen og kommunerne fastlagt en række kon-

krete målsætninger for en succesfuld omstilling til øget inklusion.

De tre vigtigste målsætninger er:

• Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Konkret er

målet, at andelen af elever i den almindelige undervisning i 2015 er forøget fra 94,4

til 96 pct. af det samlede elevtal i folkeskolen.

• Elevernes faglige resultater skal forbedres, således at andelen af elever, der får 2

eller derunder i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse, skal

være reduceret i 2015 og reduceret yderligere frem mod 2018.

• Elevernes trivsel skal fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion.

Kilde: Undervisningsministeriets hjemmeside, www.uvm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INKLUSIONSPANELET

Inklusionspanelet er et forskningspro-

jekt om inklusion af elever med særlige

behov i den almindelige undervisning.

Forskningsprojektet, som er igangsat af

Undervisningsministeriet, består af et

”panel” af ca. 9.000 elever i 5. og 7. klasse

fordelt på mere end 400 skoleklasser fra

hele Danmark. Over en 3-årig periode –

fra 2014 til 2016 – følger forskerne bag

Inklusionspanelet elevernes skolegang tæt.

Via gentagne spørgeskemaundersøgelser

blandt både elever, skoleledere og lærere

såvel som en række interviews og koncen-

trationstest blandt eleverne er projektet

i stand til at belyse en række centrale

spørgsmål om inklusion.

med særlige behov i almenundervisningen.

Hovedformålet med projektet er at under-

søge og tilvejebringe viden om elevernes

egne oplever af inklusion – det gælder både

elever med og uden særlige behov.

For det andet

skal projektet undersøge ef-

fekten af to indsatser, som i andre lande har

vist sig at styrke inklusionen af elever med

særlige behov. Den første indsats, som skal

undersøges, er et kursus til lærerne, hvor

de opkvalificeres til fx at kunne håndtere

udadreagerende elever og andre elever

med særlige behov. Ved hjælp af data fra

Inklusionspanelet undersøges det bl.a.,

om kurset giver lærerne kompetencer, som

styrker inklusionseleverne og deres klasse-

kammeraters trivsel og læring. Den anden

indsats, som skal undersøges, er et såkaldt

mestringsstrategiforløb. Hensigten med

denne indsats er at give elever med særlige

behov og andre elever en række redskaber

til at håndtere en skoledag med mange

udfordringer.

For det tredje

er det et centralt formål med

FORMÅL MED

INKLUSIONSPANELET

Der er tre overordnede formål med

Inklusionspanelet.

For det første

skal forskningsprojektet sikre

en omfattende viden om inklusion af elever

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

projektet, at den indsamlede viden for-

midles videre til fagpersoner i og omkring

folkeskolen. Det er således forhåbningen,

at resultaterne fra projektet kan tjene til

inspiration for både politikere, kommuner

og skoler, som til daglig arbejder med at in-

kludere elever med særlige behov i almen-

undervisningen. Dette statusnotat udgør

første skridt i en sådan formidlingsproces.

FOKUS PÅ TRIVSEL OG

DELTAGELSE

Elevernes oplevelser af inklusion belyses på

to måder, idet vi både undersøger, hvordan

inklusion hænger sammen med elevernes

trivsel og deres deltagelse i skolen. Her

kigger vi for det første på, hvordan eleverne

i Inklusionspanelet

generelt

trives og del-

tager. I forlængelse heraf undersøger vi for

det andet, hvordan

specifikke elevgrupper

trives og deltager i skolen. Konkret fokuse-

rer vi på følgende elevgruppers skoletrivsel

og deltagelsesadfærd:

• Drenge og piger

• Elever i 5. og 7. klasse

• Elever, som modtager støtte i

undervisningen

• Klassekammerater til elever, som mod-

tager støtte

• Tilbageførte elever

• Klassekammerater til tilbageførte elever.

OM DETTE STATUSNOTAT

I dette statusnotat præsenteres centrale

resultater fra Inklusionspanelets første

spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 9.000

elever i 5. og 7. klasse. Via spørgeskemaun-

dersøgelsen, som blev gennemført i januar

2014, er hovedformålet med notatet at be-

lyse elevernes egne

oplevelser

af inklusion,

herunder både elever med særlige behov og

deres klassekammerater.

SFI’S SPØRGESKEMA OM INKLUSION

For at afdække elevernes subjektive oplevelser af inklusion trækker vi på tre overord-

nende typer af spørgsmål, som alle indgår i spørgeskemaet til eleverne.

For det første anvendes spørgsmål fra den såkaldte Strengths and Difficulties Questi-

onnaire (SDQ), som har til formål at undersøge elevernes socioemotionelle velfærd og

til at måle karakteren og graden af deres eventuelle særlige behov eller vanskelighe-

der i relation til skolen (Goodman & Scott, 1999).

For det andet anvendes udvalgte spørgsmål fra skolernes trivselsmåling fra Dansk

Center for Undervisningsmiljø (DCUM) til at afdække elevernes generelle trivsel.

For det tredje anvendes spørgsmål fra et af SFI’s tidligere spørgeskemaer om inklusi-

on, hvor et af formålene bl.a. var at undersøge elevernes subjektive følelse af inklusion

(Baviskar m.fl., 2014).

Anvendelsen af spørgsmål fra eksisterende og gennemtestede spørgeskemaer med-

virker til at sikre validiteten af de analyser, der gennemføres i Inklusionspanelet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HVORDAN TRIVES

ELEVERNE I SKOLEN?

Som det fremgår af kommuneaftalen

mellem regeringen og KL, er det en vigtig

politisk målsætning, at elevernes trivsel

fastholdes i takt med omstillingen til øget

inklusion. Derfor har vi i Inklusionspane-

let stillet eleverne en række spørgsmål

om, hvordan de trives i skolen. Dette notat

fokuserer på to former for elevtrivsel, idet

vi både undersøger, hvordan eleverne trives

individuelt

kollektivt.

Mens den individuelle trivsel – som nav-

net antyder – handler om elevernes egne

oplevelser af, hvordan de trives i skolen,

vedrører den kollektive trivsel elevernes

vurdering af, hvordan eleverne i klassen

trives som helhed.

SÅDAN MÅLES ELEVERNES

TRIVSEL

Elevernes trivsel måles ved hjælp af en

række spørgsmål, som oprindeligt indgår

i Dansk Center for Undervisningsmiljøs

såkaldte Trivselstermometer.

DCUM’S TRIVSELSTERMOMETER

Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, har udviklet og driver et såkaldt Trivsel-

stermometer. Termometeret er et elektronisk spørgeskemaværktøj, som er tiltænkt

undersøgelser af undervisningsmiljøet på skoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Spørgsmålene i termometeret afdækker både de fysiske, æstetiske og psykiske aspek-

ter af undervisningsmiljøet – set med elevernes øjne.

Trivselstermometeret er gratis og kan anvendes på alle skoler og klassetrin.

Kilde: DCUM’s hjemmeside,

www.dcum.dk/termometeret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi konstruerer et

indeks

for henholdsvis

individuel og kollektiv trivsel, der er baseret

på flere forskellige spørgsmålssvar, som

omhandler den samme trivselsdimension.

Hermed udgør de to indeks et samlet – og

mere robust – mål for den pågældende

trivselsform (se de enkelte spørgsmålsfor-

muleringer nedenfor). De to indeks måler

elevernes trivsel på en skala fra ”1” (lavest

mulige trivsel) til ”5” (højest mulige trivsel).

SPØRGSMÅL TIL MÅLING AF ELEVERNES TRIVSEL:

Individuel trivsel:

Er du glad for at gå i skole?

Svarmuligheder

1: Nej, aldrig; 2: Nej, ikke så tit; 3: Nogle gange;

4: Ja, for det meste; 5: Ja, altid

1: Nej, aldrig; 2: Nej, ikke så tit; 3: Nogle gange;

4: Ja, for det meste; 5: Ja, altid

1: Ja, meget tit; 2: Ja, tit; 3: Nogle gange;

4: Nej, sjældent; 5: Nej, aldrig

Er du glad for din klasse?

Tænker du nogen gange på at skifte skole?

Kollektiv trivsel:

Behandler I hinanden godt i klassen?

1: Nej, aldrig; 2: Nej, ikke så tit; 3: Nogle gange;

4: Ja, for det meste; 5: Ja, altid

1: Nej, aldrig; 2: Nej, ikke så tit; 3: Nogle gange;

4: Ja, tit; 5: Ja, altid

Hvis nogen i din klasse bliver mobbet,

gør de voksne så noget ved det?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER: ELEVERNES

GENERELLE TRIVSEL I SKOLEN

Den generelle trivsel blandt eleverne i

Inklusionspanelet er vist i figur 1. Af figuren

fremgår det, at eleverne både individuelt og

kollektivt trives godt i skolen. Langt stør-

stedelen af eleverne har nemlig en gen-

nemsnitlig score på enten 4 eller 5 på de to

indeks – i alt 82 pct. af eleverne på indekset

for individuel trivsel og 87 pct. af eleverne

på indekset for kollektiv trivsel. Mens hele

43 pct. af eleverne angiver den højest mu-

lige score på indekset for kollektiv trivsel,

er det en lidt lavere andel (31 pct.), som

placerer sig i denne kategori på indekset

for individuel trivsel. Denne forskel ændrer

imidlertid ikke på det generelle billede, at

eleverne samlet set har den opfattelse, at

de trives godt i skolen – både personligt og i

klassen som helhed.

Med dette generelle resultat in mente kig-

ger vi i næste afsnit nærmere på, hvordan

det ser ud med de forskellige elevgruppers

individuelle og kollektive skoletrivsel.

Figur 1. Elevernes individuelle og kollektive trivsel. Procent.

Note: Antal besvarelser: 8.075.

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 5. og 7. klasse (Inklusionspanelet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESULTATER: SPECIFIKKE

ELEVGRUPPERS SKOLETRIVSEL

Selvom eleverne generelt mener, at de

trives godt i skolen, finder vi imidlertid

en række forskelle imellem, hvor godt de

enkelte elevgrupper trives. Dette fremgår

af følgende to figurer, som viser de speci-

fikke elevgruppers score på indekset for

henholdsvis individuel trivsel (figur 2) og

kollektiv trivsel (figur 3).

Med hensyn til elevernes

køn

ses det af

figur 2, at der er forskel på, hvor godt dren-

gene og pigerne oplever deres individuelle

trivsel i skolen. Drengene angiver nemlig

en gennemsnitlig score, der med statistisk

sikkerhed er højere end pigernes. Samme

tendens gør sig gældende for elevernes kol-

lektive trivsel, jf. figur 3, men her er forskel-

lene mellem kønnene ikke statistisk sikre.

Figur 2. De enkelte elevgruppers gennemsnitlige score på indekset for individuel trivsel.

Note: Antal besvarelser: 8.075. * = p < 0,05; ** = p < 0,01; *** = p < 0,001

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 5. og 7. klasse (Inklusionspanelet).

HVAD ER STØTTE I UNDERVISNINGEN?

Ifølge folkeskoleloven skal børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan under-

støttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, tilbydes supplerende

undervisning eller anden faglig støtte.

Det er endvidere hensigten med loven, at disse elevers udvikling og læring i videst

muligt omfang finder sted i den almindelige undervisning. I Inklusionspanelet har vi

derfor spurgt eleverne, om de får ekstra støtte i undervisningen i klassen.

Resultaterne i figur 2, 3, 5 og 6 omfatter både elever, som enten permanent eller en-

gang imellem (fx i enkelte fag) modtager ekstra støtte i undervisningen i klassen. Til

gengæld er de elever, som modtager ekstra støtte uden for den almindelige klasseun-

dervisning, ikke med i analyserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad angår elevernes

klassetrin

viser

analyserne, at der ikke er nogen forskel på,

hvor godt eleverne i 5. og 7. klasse trives.

Eleverne trives nemlig, ifølge dem selv, lige

godt på begge klassetrin – individuelt såvel

som kollektivt. Dette resultat kunne tyde

på, at elevernes skoletrivsel er stabil over

tid og således hverken falder eller stiger, i

takt med at eleverne bliver ældre. Hvorvidt

dette faktisk er tilfældet på mellemtrinene

og i udskolingen, har vi mulighed for senere

at teste med data fra Inklusionspanelet,

fordi vi med panelet følger de samme

elevers skolegang tæt over en 3-årig

undersøgelsesperiode.

Ud over elevernes køn og klassetrin har vi

også undersøgt, hvordan det ser ud med

trivslen blandt de elever, som modtager

støtte

i undervisningen.

For både den individuelle og kollektive

trivsel viser analyserne, at gruppen af

elever, som modtager støtte i klasseunder-

visningen, med statistisk sikkerhed trives

dårligere i skolen end de elever, som ikke

modtager støtte. En mulig forklaring på

resultatet er, at støtteeleverne har nogle

vanskeligheder, som andre elever ikke mø-

der i skolen (hvad enten det drejer sig om

faglige, sociale eller praktiske vanskelighe-

der). Derfor er det også positivt, at skolerne

forsøger at hjælpe denne gruppe af elever

med ekstra støtte i undervisningen.

Selvom støtteelevernes skoletrivsel er

relativt

lavere i sammenligning med gruppen

af elever, som ikke modtager støtte, er det

vigtigt at være opmærksom på, at støtteele-

vernes score på de to indeks stadig er høj. Ud

fra

absolutte

standarter trives støtteeleverne

således, ifølge dem selv, ganske godt i skolen.

I forlængelse af undersøgelsen af støt-

teelevernes trivsel har vi også undersøgt,

hvordan

klassekammerater

til støtteelever

trives i skolen. Her viser analyserne af den

kollektive trivsel, jf. figur 3, at klassekam-

merater til støtteelever med statistisk

sikkerhed angiver en lavere trivsel end

elever i klasser, hvor der ikke er nogen

støtteelever. Fokuserer vi i stedet på den

individuelle trivsel, jf. figur 2, finder vi imid-

lertid ikke nogen statistisk sikker forskel

mellem klassekammerater til støtteelever

og elever i klasser uden støtteelever. Det

er imidlertid først muligt at give et mere

præcist svar på spørgsmålet om, hvorvidt

støtteeleverne påvirker klassekammera-

ternes trivsel, når vi har fulgt eleverne i

Inklusionspanelet gennem hele den 3-årige

undersøgelsesperiode.

Figur 3. De enkelte elevgruppers gennemsnitlige score på indekset for kollektiv trivsel.

Note: Antal besvarelser: 8.075. * = p < 0,05; ** = p < 0,01; *** = p < 0,001

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 5. og 7. klasse (Inklusionspanelet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den næstsidste elevgruppe, vi fokuserer på,

er de

tilbageførte elever.

Som det fremgår af figur 2 og 3, trives de

tilbageførte elever med statistisk sikkerhed

dårligere end elever, som ikke er tilbage-

førte fra et specialtilbud. Resultatet gælder

både de tilbageførte elevers oplevelse

af deres individuelle og kollektive trivsel.

Ligesom med hensyn til støtteeleverne er

det en mulig forklaring på de tilbageførte

elevers lavere grad af trivsel, at de tilbage-

førte elever har nogle vanskeligheder, som

andre elever ikke har. I denne forbindelse

er det også vigtigt at være opmærksom på,

at vi på baggrund af undersøgelsen ikke kan

vide, hvordan elevernes trivsel ville have

været, hvis de ikke var blevet ført tilbage til

almenundervisningen.

Den sidste elevgruppe, vi har kigget nær-

mere på, er

klassekammerater

til tilba-

geførte elever. Her viser analyserne med

statistisk sikkerhed, at klassekammera-

terne oplever en lidt dårligere individuel og

kollektiv trivsel sammenlignet med elever

i klasser uden tilbageførte elever, jf. figur

2 og 3. Som det fremgår af figurerne, er

klassekammeraternes score på de to indeks

dog fortsat meget høj. Ved at følge elever-

nes udvikling over tid bliver det et særligt

fokuspunkt for Inklusionspanelet at opnå

mere sikker viden om, hvordan det på en

række punkter går med de elever, som er

blevet tilbageført fra et segregeret tilbud

samt – i forlængelse heraf – at undersøge,

hvordan det går med de tilbageførte elevers

klassekammerater.

OM TILBAGEFØRTE ELEVER

Som led i omstillingen til øget inklusion er det en politisk målsætning, at andelen af

elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er konkret, at ande-

len af elever i den almindelige undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 til 96 pct. af det

samlede elevtal i folkeskolen.

Målsætningen betyder, at kommunerne i stigende omfang undlader at visitere elever

til specialskoler og specialklasser og i stedet etablerer et lokalt tilbud i almenunder-

visningen.

Derudover betyder målsætningen, at nogle elever tilbageføres fra segregerede under-

visningstilbud til tilbud i almenundervisningens regi. Det er denne gruppe af tilbage-

førte elever, som vi kigger nærmere på dette statusnotat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

HVORDAN GÅR DET MED

ELEVERNES FAGLIGE OG

SOCIALE DELTAGELSE?

I dette afsnit sætter vi fokus på, hvordan

det går med elevernes

deltagelse

i faglige

og sociale aktiviteter i og uden for skoleti-

den. Elevernes faglige og sociale deltagelse

kan siges at være et væsentligt pejlemærke

for en succesfuld inklusion. Deltagelses-

adfærden siger nemlig noget om, i hvilket

omfang eleverne helt konkret er en del af

udviklende og forpligtende fællesskaber –

ikke blot i skolen, men også i andre sociale

rum. Dette aspekt af inklusion er desuden

indeholdt i flere definitioner af inklusionsbe-

grebet (se fx Pedersen, 2012: s. 28).

SÅDAN MÅLES FAGLIG OG

SOCIAL DELTAGELSE

Parallelt til målingen af elevernes trivsel

måler vi elevernes deltagelse ved hjælp af

to indeks.

Det første indeks, som afdækker elevernes

faglige

deltagelse, er et samlet mål for

elevernes svar på fire spørgsmål om deres

deltagelse i henholdsvis klassediskussioner,

gruppearbejde og andre former for samar-

bejde med deres klassekammerater.

Det andet indeks måler elevernes delta-

gelse i en række

sociale

sammenhænge

både i og uden for skoletiden. Indekset er

SPØRGSMÅL TIL MÅLING AF ELEVERNES DELTAGELSE:

Faglig deltagelse:

Når jeg laver gruppearbejde med mine

klassekammerater, får jeg:

Svarmuligheder

1: Aldrig lov til at være med; 2: Ikke så tit lov til at være

med; 3: Nogle gange lov til at være med; 4: For det

meste lov til at være med; 5: Altid lov til at være med

1: Nej, aldrig; 2: Nej, ikke så tit; 3: Nogle gange;

4: Ja, for det meste; 5: Ja, altid

1: Nej, aldrig; 2: Nej, ikke så tit; 3: Nogle gange;

4: Ja, for det meste; 5: Ja, altid

1: Siger jeg aldrig noget; 2: Siger jeg ikke så tit noget;

3: Siger jeg nogle gange noget; 4: Siger jeg for det

meste noget; 5: Siger jeg altid noget

1: Nej, aldrig; 2: Nej, ikke så tit; 3: Nogle gange;

4: Ja, for det meste; 5: Ja, altid

1: Nej, aldrig; 2: Nej, ikke så tit; 3: Nogle gange;

4: Ja, for det meste; 5: Ja, altid

1: Nej, jeg deltager ikke i noget; 2: Nej, jeg deltager

sjældent; 3: Ja, jeg deltager en gang imellem;

4: Ja, jeg deltager ofte; 5: Ja, jeg deltager altid

Jeg rækker fingeren op, når læreren stiller

et spørgsmål, og jeg kender svaret?

Når vi diskuterer ting i timerne, deltager

jeg?

Når jeg skal samarbejde med mine

klassekammerater i skolen:

Social deltagelse:

Er du sammen med de andre fra klassen i

frikvartererne?

Er du sammen med dine klassekammera-

ter uden for skoletiden?

Deltager du, når der er sociale arrange-

menter på skolen? Det kan fx være klasse-

fester eller skovtur med forældre

eller andre arrangementer, hvor hele

klassen er inviteret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sammensat af tre spørgsmål, som om-

handler elevernes deltagelse i henholdsvis

sociale arrangementer på skolen, hvorvidt

de er sammen med andre fra klassen i

frikvartererne, samt om de er sammen med

klassekammerater uden for skoletiden. De

konkrete spørgsmålsformuleringer fremgår

af boksen på side 13. De to indeks måler

elevernes deltagelseshyppighed på en skala

fra ”1” (deltager aldrig) til ”5” (deltager

altid).

med dette afsnit at belyse, i hvilket omfang

de enkelte elevgrupper deltager fagligt og

socialt.

Hvad angår elevernes

køn,

viser analyserne

med statistisk sikkerhed, at drengene hyp-

pigere end pigerne svarer, at de deltager

i faglige aktiviteter i skolen, jf. figur 5. I

modsætning hertil ses det af figur 6, at der

ikke er forskel på drengenes og pigernes

egne oplevelser af, hvor hyppigt de deltager

i sociale arrangementer. Med en gennem-

snitlig score på over 4,1 deltager drengene

og pigerne nemlig, ifølge dem selv, lige så

ofte i sociale aktiviteter.

Med hensyn til elevernes

klassetrin

ses

det af figur 5, at der ikke er forskel på, hvor

aktivt eleverne i 5. og 7. klasse deltager

rent fagligt. Til gengæld fremgår det af

figur 6, at eleverne i 5. klasse med statistisk

sikkerhed oplever, at de hyppigere deltager

i sociale arrangementer end 7.-klasses-

eleverne. Senere i Inklusionspanelet – når

vi har fulgt de samme elevers udvikling over

en årrække – vil forskellene mellem de to

klassetrins sociale deltagelse blive under-

søgt nærmere. Til den tid kan vi nemlig med

større sikkerhed undersøge, om forskellene

”blot” var udtryk for et øjebliksbillede, eller

om elevernes sociale deltagelse faktisk

RESULTATER: ELEVERNES

GENERELLE DELTAGELSE

Den generelle faglige og sociale deltagelse

blandt eleverne er vist i figur 4. Af figuren

ses det, at eleverne i Inklusionspanelet ge-

nerelt oplever, at de deltager hyppigt i både

faglige og sociale aktiviteter. Ligesom med

hensyn til elevernes trivsel (jf. figur 1) har

langt størstedelen af eleverne nemlig en

gennemsnitlig score på enten 4 eller 5 på

de to indeks for deltagelse – i alt 82 pct. af

eleverne på indekset for faglige deltagelse

og 83 pct. af eleverne på indekset for social

deltagelse.

RESULTATER: SPECIFIKKE

ELEVGRUPPERS DELTAGELSE

I forlængelse af resultaterne for elevernes

generelle deltagelsesadfærd er formålet

Figur 4. Elevernes faglige og sociale deltagelse. Procent.

Note: Antal besvarelser: 8.075.

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 5. og 7. klasse (Inklusionspanelet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

falder, i takt med at eleverne bliver ældre.

Foruden elevernes køn og klassetrin har

vi også undersøgt, hvordan det går med

den faglige og sociale deltagelse blandt de

elever, som modtager

støtte

i undervisnin-

gen. Her viser analyserne, at støtteeleverne

med statistisk sikkerhed oplever, at de både

fagligt og socialt deltager sjældnere end

elever, som ikke modtager støtte i undervis-

ningen, jf. figur 5 og 6.

For at omstillingen til øget inklusion bliver

vellykket, er det imidlertid ikke tilstræk-

keligt at sikre, at de inkluderede elever

Figur 5. De enkelte elevgruppers gennemsnitlige score på indekset for faglig deltagelse.

Note: Antal besvarelser: 8.075. * = p < 0,05; ** = p < 0,01; *** = p < 0,001

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 5. og 7. klasse (Inklusionspanelet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

klarer sig godt rent fagligt og socialt i

almenundervisningen. Det er nemlig også et

væsentligt succeskriterie, at eleverne med

særlige behov hverken har en negativ effekt

på klassekammeraternes faglige niveau

eller deres sociale velfærd i bred forstand,

jf. aftalen mellem Regeringen og KL om

øget inklusion. Derfor undersøger vi også

i Inklusionspanelet, hvordan det går med

den faglige og sociale deltagelse blandt

klassekammerater

til elever, som modtager

støtte i undervisningen. Her viser analy-

serne, at klassekammerater til støtteelever

med statistisk sikkerhed deltager lige så

hyppigt som elever i klasser uden støtte-

elever. Resultatet gælder både elevernes

deltagelse i faglige og sociale aktiviteter, jf.

figur 5 og 6. På baggrund af første dataind-

samling blandt eleverne i Inklusionspanelet

ser det således ikke ud til, at støtteelever-

nes (lavere) deltagelsesfrekvens har nogen

betydning for, hvor ofte deres klassekam-

merater deltager i både faglige og sociale

arrangementer.

Endelig har vi også undersøgt, i hvilket

omfang de

tilbageførte

elever deltager

i faglige og sociale aktiviteter i og uden

for skoletiden. Parallelt til de tilbageførte

elevers trivsel viser analyserne, at denne

elevgruppe med statistisk sikkerhed både

deltager sjældnere rent fagligt og socialt

end elever, som ikke er tilbageført.

Afslutningsvist har vi også undersøgt,

hvordan det går med deltagelsen blandt de

tilbageførte elevers

klassekammerater.

Her

viser analyserne, at de tilbageførte ele-

vers klassekammerater hverken deltager

hyppigere eller sjældnere i de undersøgte

faglige aktiviteter end elever i klasser uden

tilbageførte elever, jf. figur 5. Derimod tyder

analyserne på, at klassekammerater til

tilbageførte elever deltager lidt sjældnere i

sociale arrangementer sammenlignet med

elever i klasser uden tilbageførte elever, jf.

figur 6.

Figur 6. De enkelte elevgruppers gennemsnitlige score på indekset for social deltagelse.

Note: Antal besvarelser: 8.075. * = p < 0,05; ** = p < 0,01; *** = p < 0,001

Kilde: SFI’s spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 5. og 7. klasse (Inklusionspanelet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SAMMENFATNING

Resultaterne i dette statusnotat giver et af

de første pejlemærker for, hvordan det går

med omstillingen til øget inklusion – set

med elevernes egne øjne.

Analyserne af de knap 9.000 elever i Inklu-

sionspanelet giver anledning til én overord-

net konklusion: Det går generelt godt med

elevernes trivsel og deltagelse i skolen.

Langt de fleste elever har en klar opfat-

telse af, at de både individuelt og kollektivt

trives rigtigt godt i skolen. Resultatet er

helt centralt i forhold til den igangværende

omstilling til øget inklusion – dels fordi det

høje trivselsniveau vidner om et stærkt

fundament for at inkludere flere elever med

særlige behov i den almindelige under-

visning, dels fordi det er en vigtig politisk

målsætning, at elevernes trivsel fastholdes

i takt med omstillingen til øget inklusion.

Tilsvarende viser analyserne af elevernes

deltagelsesadfærd, at eleverne generelt

deltager hyppigt i både faglige og – i særlig

grad – sociale aktiviteter. Dette viser, at ele-

verne er en del af en række udviklende og

forpligtende fællesskaber – både på skolen

og i andre sociale sammenhænge.

Alt i alt kan elevernes høje grad af trivsel

og hyppige deltagelse siges at udgøre et

vigtigt skridt på vejen til, at inklusionen af

elever med særlige behov i almenundervis-

ningen bliver en succes. Men resultaterne

vidner også om, at der er et stykke vej

endnu, før målet er nået. Analyserne viser

nemlig, at enkelte af de undersøgte elev-

grupper – specielt gruppen af tilbageførte

elever og de elever, som modtager støtte

i undervisningen – i lidt mindre grad trives

og deltager i skolen. Resultaterne er dog

hverken udtryk for mistrivsel eller mangel

på deltagelse blandt de undersøgte grup-

per. Dette fremgår af samtlige elevgruppers

høje gennemsnitlige score på indeksene for

trivsel og deltagelse.

Forskellene mellem grupperne er dog med

til at tydeliggøre, at der stadig er udfor-

dringer forbundet med at sikre alle elevers

trivsel og deltagelse. Det er ikke nogen

selvfølge, at eleverne fungerer både fagligt

og socialt, og det kan være nødvendigt at

tage udfordringen op med specielle tiltag i

klassen for at fastholde og styrke elevernes

trivsel og deltagelse.

Resultaterne afføder således den hoved-

pointe, at både lærere og skoleledere bør

være særligt opmærksomme på at sikre

elevernes trivsel og deltagelse i de klasser,

hvor elever modtager støtte i undervisnin-

gen eller er blevet tilbageført fra et segre-

geret undervisningstilbud.

Med udgangspunkt i resultaterne fra dette

statusnotat fortsætter vi i Inklusionspane-

let med at følge elevernes skolegang tæt.

Formålet hermed er bl.a. at sikre en omfat-

tende viden om inklusion af elever med

særlige behov i den almindelige undervis-

ning – set med elevernes egne øjne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

APPENDIKS

Sådan er skolerne i Inklusionspanelet

udvalgt:

Udvælgelsen af skolerne i Inklusionspane-

let blev baseret på to kriterier. Halvdelen af

skolerne skulle udvælges tilfældigt, mens

den anden halvdel skulle udvælges blandt

kommuner med mange inkluderede ele-

ver i den almindelige undervisning. Denne

udvælgelse tilgodeser dels behovet for

at kunne generalisere resultaterne, dels

behovet for at få et vist antal af elever med

særlige behov med i panelet. Efter udvæl-

gelsen af skolerne blev det ved lodtræk-

ning besluttet, om skolerne skulle deltage

med eleverne i enten 5. eller 7. klassetrin.

Enkelte skoler har dog valgt at deltage med

eleverne i begge klassetrin.

Dette statusnotat bygger på besvarelser fra

i alt 8.075 elever, herunder: 4.067 drenge,

4.008 piger, 4.019 elever i 5. klasse, 4.056

elever i 7. klasse, 2.056 støtteelever, 4.607

klassekammerater til støtteelever, 122

tilbageførte elever og 1.749 klassekamme-

rater til tilbageførte elever.

LITTERATURLISTE

Baviskar, Siddhartha, Camilla Brørup Dys-

segård, Niels Egelund, Mette Lausten &

Mikkel Lynggaard (2014).

Dokumentations-

projektet: Kommunernes omstilling til øget

inklusion pr. marts 2014.

København: In-

stitut for Uddannelse og Pædagogik (DPU),

Aarhus Universitet.

Goodman, Robert & Stephen Scott (1999).

Comparing the Strengths and Difficul-

ties Questionnaire and the Child Behavior

Checklist: Is small beautiful?

Journal of

Abnormal Child Psycology,

27, 17-24.

Pedersen, Erik (2012).

Inklusion – Fra skole

til samfund.

Frederiksberg, Frydenlund.