PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 214
Offentligt

ORT

APP

ÅRS

2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet for Socialt Udsatte

Rådet for Socialt Udsatte er talerør for socialt udsatte mennesker. Her

tænkes især på hjemløse, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, men-

nesker med sindslidelse, mennesker i prostitution, mennesker ramt

af fattigdom eller andre store og sammensatte sociale problemer, der

er forbundet med eller kan føre til social udsathed.

Rådets opgaver er:

• At være i dialog med socialt udsatte mennesker

• At indsamle og formidle viden på området

• At udarbejde en årlig rapport om socialt udsattes situation og i

den forbindelse komme med forslag til forbedrede indsatser

• At følge indsatserne for socialt udsatte, herunder i forhold

til regeringens sociale 2020-mål og andre initiativer over for

målgruppen

Læs mere om Rådets opgaver i kommissoriet bagerst i årsrapporten.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet for Socialt Udsatte består af:

Jann Sjursen (formand)

Generalsekretær for Caritas Danmark

E-mail: [email protected]

Nina Brünés

Socialsygeplejerske, faglig konsulent i Region Hovedstaden

E-mail: [email protected]

Cliff Kaltoft

Sekretariatschef i Landsforeningen af Væresteder (LVS)

E-mail: [email protected]

Hanne Thomsen

Formand for Missionen blandt Hjemløse, sekretariatsleder

for Sekstanten, Det Boligsociale Fællessekretariat i Slagelse

E-mail: [email protected]

Henrik Thiesen

Hjemløselæge i Københavns Kommune

E-mail: [email protected]

Karl Bach Jensen

Konsulent i Landsforeningen af nuværende og

tidligere psykiatribrugere (LAP)

E-mail: [email protected]

Flora Ghosh

Centerchef i Center LivaRehab

E-mail: [email protected]

Ole Skou

Hjemløsejurist i SAND og bestyrelsesformand i Hus Forbi

E-mail: [email protected]

Mille Schiermacher

Projektleder i Det Grønlandske Hus i København

E-mail: [email protected]

Robert Olsen*

Forstander på Kofoeds Skole og formand for Socialpolitisk

Forening

E-mail: [email protected]

Knud Kristensen*

Formand for SIND – Landsforeningen for mental sundhed

E-mail: [email protected]

Anja Plesner Bloch*

Formand for og medstifter af Brugernes Akademi

E-mail: [email protected]

Bjarne Lenau Henriksen**

Fængselspræst og pensioneret chef for Kirkens Korshær

Jens Erik Rasmussen**

Frivillig projektleder og forhenværende generalsekretær i

Blå Kors Danmark, formand for TUBA

Joan Münch**

Programchef i Frelsens Hær

* Medlem fra januar 2014

** Medlem til og med december 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord......................................................................................................................................................................................... 8

1. Socialt udsattes situation....................................................................................................................................11

2. Udsatte grønlændere i Danmark ...................................................................................................................24

3. Reformer med alvorlige konsekvenser ......................................................................................................30

4. Stigning i foranstaltningsdomme skal vendes......................................................................................38

5. Sociale 2020-mål er for uambitiøse .............................................................................................................44

6. Udsatte unge i Danmark og vores nabolande ......................................................................................50

7. Økonomisk fattigdom marginaliserer.........................................................................................................54

8. Oversigt over forslag .............................................................................................................................................60

9. Rådets udadrettede aktiviteter siden juni 2013 ...................................................................................64

10. Summary in English of the 2014 Annual Report .................................................................................74

11. Kommissorium for Rådet for Socialt Udsatte .........................................................................................84

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

„Hvad

vil de mig?”

spørger en kontanthjælps-

modtager, som skal til møde med „dem på

kommunen”. Tager de min kontanthjælp,

skal jeg endnu engang i en aktivering, som

jeg ikke kan klare, har jeg fået for meget i

boligsikring? Citatet er udtryk for en bekym-

ring og ikke for en forventning om noget

godt. Social udsattes mangel på tillid til, at

for eksempel jobcentret eller socialforvalt-

ningen vil dem noget godt, er en af de helt

store udfordringer, som skal overvindes, for

at samfundets hjælp for alvor bliver til gavn.

Socialt udsatte har utallige erfaringer med

det offentlige – med mange forskellige

instanser og mange forskellige myndigheder

gennem lang tid. Mange har givet op, de

tror ikke længere på systemerne. Det samme

kan desværre også gælde fra det offentliges

side - der kan man også have givet op over

for socialt udsatte, der har været i systemet i

mange år.

Der kan være mange forklaringer på kløften

mellem socialt udsatte, der skal have hjælp,

og ansatte i jobcenter, socialforvaltning, mis-

brugscenter, sundhedsvæsen og andre, som

skal hjælpe. Men sikkert er det, at den over-

ordnede politiske debat har betydning for

både socialt udsattes selvopfattelse og for de

professionelles opfattelse af socialt udsatte.

Og den overordnede debat har i mange år

reduceret spørgsmålet om, hvorfor menne-

sker modtager kontanthjælp, sygedagpenge,

førtidspension eller andre indkomstoverførs-

ler, til et spørgsmål om manglende økonomi-

ske incitamenter til at arbejde – og ikke til et

spørgsmål om sygdom, psykiske vanskelig-

heder, mangel på arbejdspladser eller mere

diffuse psykiske og sociale problemer, der

måske dulmes med et misbrug. Debatten

har som konsekvens, at modtagerne føler sig

marginaliserede og skammer sig.

Kontanthjælpen

lav nok: En nylig under-

søgelse fra Trygfonden viste, at fire ud af ti

kontanthjælpsmodtagere i 2013 undlod af

købe ordineret medicin, fordi de ikke havde

råd – så hvor meget lavere skal kontanthjæl-

pen være? Niveauet for uddannelseshjælp til

unge under 30 år er i dag så lavt, at konse-

kvensen formentlig bliver stigende hjemløs-

hed blandt unge.

„Man

har fået en underlig holdning til kon-

tanthjælpsmodtagere. Alle er per definition

halvdovne. De fleste af dem, jeg kender, vil

gerne arbejde,

” siger en anden kontant-

hjælpsmodtager. Når modtageren med ringe

selvtillid og selvagtelse møder op hos en

sagsbehandler, der også er præget af den

offentlige debat om Dovne-Robert, så kan

ingen undre sig over, at resultaterne bliver

fejlslagne.

Reformerne af førtidspension og kon-

tanthjælp har ambitionerne om at hjælpe

mennesker til hel eller delvis selvforsørgelse,

uden at al vægten lægges på økonomiske

incitamenter. Men praksis halter desværre

bagefter. Førtidspensionsreformens succes

måles på, om antallet af nytilkendelser falder.

Det gør de, men meget tyder på, at det er

fordi, kommunerne siger nej til førtidspen-

sion – og ikke fordi, at der kommer gang i de

initiativer, som skal komme i stedet, nemlig

rehabilitering, ressourceforløb og lignende.

Kontanthjælpsreformen har ambitionen om

en helhedsorienteret indsats, blandt andet

ved hjælp af en koordinerende sagsbehand-

ler, men hvordan nås det i de kommuner,

hvor en sagsbehandler skal koordinere 100

sager eller 500? Der er lang vej igen.

Regeringen lancerede i efteråret 2013 sociale

2020-mål. Der er mål for både udsatte børn

og unge og udsatte voksne. Rådet for Socialt

Udsatte anerkender, at regeringen har sat

indsatsen for socialt udsatte på dagsorde-

nen. Men Rådet kritiserer samtidig, at der

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med lanceringen ikke er blevet afsat midler

til at nå målene. Det underbygger den sta-

digt mere udbredte opfattelse af, at socialt

udsatte bare kan tage sig sammen – der er

givet nok til området, synes at være holdnin-

gen. Når planer og mål præsenteres på andre

områder, så følger der ellers midler med,

sådan som det var tilfældet med for eksem-

pel reformen af erhvervsuddannelserne (3,6

milliarder kroner frem til 2020) og et løft af

ældreområdet (én milliard kroner om året

varigt) for slet ikke at nævne regeringens

vækstpakke.

De udsatte har selvfølgelig satspuljen – „de

fattiges finanslov”. Den har været slunken i

årevis, men blev ganske overraskende tilført

nye midler, da ministerierne „fandt” uventede

tilbageførte midler fra tidligere år. Regerin-

gen og satspuljepartierne var dog ikke sene

til at sende stort set alle de nye midler efter

psykiatrien, heraf langt det meste til den

behandlende psykiatri. Det harmonerer ikke

med flere af Folketingets social- og psykiatri-

ordføreres ambitioner om, at psykiatrien skal

finansieres af den store finanslov. Rådet for

Socialt Udsatte er helt enig i behovet for flere

ressourcer til psykiatrien, men det ser ud til

at ske på bekostning af andre presserende

områder, som satspuljen normalt har finan-

sieret – for eksempel indsatsen for hjemløse,

misbrugere og værestedsområdet.

Rådet for Socialt Udsatte har i det forgangne

år arbejdet for, at indsatsen for socialt ud-

satte bliver prioriteret, og at solidaritet og et

fællesskab for alle fortsat er repræsenteret

i debatten om socialt udsatte. Det vil Rådet

fortsætte med fremover. Tak til rådsmedlem-

merne for jeres bidrag til dette, for jeres store

engagement og kompetente faglighed.

Rådet er gået ind i en ny rådsperiode, og det

har betydet, at vi har sagt farvel til tre råds-

medlemmer. En særlig tak skal derfor lyde til

Joan Münch, Jens Erik Rasmussen og Bjarne

Lenau Henriksen for jeres vigtige indsats.

Samtidig byder Rådet velkommen til tre nye

medlemmer: Anja Bloch, Robert Olsen og

Knud Kristensen. Afslutningsvis skal lyde en

tak til sekretariatet for god og effektiv betje-

ning. Og endelig en stor tak til alle Rådets

mange samarbejdspartnere.

God læselyst!

Jann Sjursen

Formand for Rådet for Socialt Udsatte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialt udsattes situation

Forud for Folketingets åbning i 2013 offent-

liggjorde regeringen sine sociale 2020-mål

under titlen „Alle skal med”. Det betyder, at

der nu også er mål på området for socialt

udsatte, ligesom der længe har været mål for

beskæftigelses– og uddannelsesområdet.

Rådet ser det som positivt, at regeringen

formulerer mål for indsatsen over for socialt

udsatte, da det udtrykker en ambition om

at ville forbedre indsatsen. Rådet undrer sig

imidlertid over, at mens store ambitioner

på de fleste andre politikområder følges af

investeringer, så var der i starten ikke afsat en

krone til de sociale 2020-mål. Kun på psykia-

triområdet er der siden – i juni 2014 – politisk

aftalt at tilføre penge ved en delaftale om

satspuljen for 2015.

Den manglende investering i udsatteområ-

det generelt er en stor udfordring, som Rådet

tog op ved at afholde et stormøde om må-

lene med deltagelse af brugerorganisationer,

sociale organisationer, praktikere og frivillige.

Det kan du læse mere om i kapitel 5. Rådet

vil også fremover arbejde med målene og

har blandt andet i år sat gang i undersøgel-

ser, der giver en stemme til socialt udsatte

borgere på de relevante områder.

Forud for stormødet fik Rådet Epinion til at

lave en undersøgelse af den danske befolk-

nings holdninger til socialt udsatte. Den viste

blandt andet, at syv ud af ti danskere mener,

at social udsathed er et problem i Danmark.

Godt hver anden mener, at indsatsen over

for socialt udsatte ikke prioriteres tilstrække-

ligt. En anden holdningsundersøgelse, som

Altinget offentliggjorde i maj 2014, viste, at

lidt mere end hver anden dansker mener, at

forholdene for svage og udsatte er blevet

værre under den siddende regering. Der er

altså en god grobund for at få indsatsen for

socialt udsatte højere op på den politiske

dagsorden.

Siden afslutningen af årsrapporten 2013 har

der været to ministerskift på socialminister-

posten. Først overtog Annette Vilhelmsen

(SF) posten som social- og integrationsmi-

nister fra Karen Hækkerup (S) i august 2013.

Annette Vilhelmsen sad på posten frem til, at

SF trådte ud af regeringen i januar 2014. I for-

bindelse med regeringsomdannelsen skete

der også en flytning af ministerområder, så

den nuværende socialminister Manu Sareen

(R) er minister for børn, ligestilling, integra-

tion og sociale forhold.

Brugernes Bazar kunne i 2013 holde 10 års

jubilæum. Basaren blev samme år for alvor

landskendt, da den dengang nytiltrådte

socialminister Annette Vilhelmsen her lovede

1 million kroner til projektet „Stemmer på

Kanten”. Beklageligvis har sagen om bevillin-

gen fjernet meget af ministerens og medier-

nes opmærksomhed fra det socialpolitiske

indhold.

Årsrapporten 2014 tegner en socialpolitisk

status set med Rådet for Socialt Udsattes

øjne. Rapporten er struktureret sådan, at

dette indledende kapitel beskriver hoved-

træk i udviklingen på hele området for

socialt udsatte – belyst med centrale tal,

hvor det er muligt. Herefter kommer selv-

stændige, uddybende kapitler om de emner,

som Rådet i særlig grad har arbejdet med

siden sommeren 2013: Udsatte grønlændere,

reformerne af kontanthjælp, førtidspension

og fleksjob, foranstaltningsdomme til psykisk

syge, de sociale 2020-mål, udsatte unge og

fattigdom. I de fleste kapitler er der konkrete

forslag til forbedringer af indsatsen på de

pågældende områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation

Der er fortsat

fattigdomsproblemer i Danmark

Økonomisk fattigdom

et problem i

Danmark, og antallet af økonomisk fattige i

Danmark er steget over en periode på 10-15

år. Umiddelbart ser det dog ud til, at kurven

er knækket. Der er nemlig ifølge regeringens

første fattigdomsredegørelse, som blev præ-

senteret i foråret 2014, sket et fald fra 2011

til 2012 i antallet af langvarigt fattige – det

vil sige mennesker, som lever i fattigdom i

mere end tre år. Det er positivt, men ændrer

ikke på, at fattigdom stadig er et problem

i Danmark. Desuden må man ikke glemme

de mere end 100.000 mennesker, som lever i

fattigdom i mindre end tre år. Og endelig har

vi endnu ikke set konsekvenserne af regerin-

gens reformer af blandt andet kontanthjælp

og førtidspension, som ifølge regeringens

egne beregninger forventes at skabe flere

nye fattige.

Læs mere om fattigdom i kapitel 7.

Reformerne – rene besparelser?

Socialt udsatte vil gerne have magt over

eget liv og vil gerne arbejde eller uddanne

sig. Det viser en interviewundersøgelse,

som Rådet har lavet i 2014, og som du kan

læse mere om i kapitel 3. Problemet er bare,

at meget tyder på, at socialt udsatte ikke

modtager de rehabiliterende og helheds-

orienterede tiltag, som ellers skulle hjælpe

dem tættere på arbejdsmarkedet. Antallet af

nytilkendte førtidspensioner falder stejlt fra

2012-2013, men uden en bare tilnærmelses-

vis tilsvarende stigning i ressourceforløb og

lignende indsatser.

Aftalen fra juni 2014 om en reform af

beskæftigelsesindsatsen for de dagpenge-

forsikrede ledige indeholder en aftale om

omlægning af reglerne for kommunernes

refusion af udgifter til blandt andet dag-

penge, kontanthjælp og førtidspension. Det

betyder, at jo længere tid en person er på

en ydelse, jo mindre refusion får kommu-

nen. Det bliver altså „dyrere” for kommunen,

når en borger er på en forsørgelsesydelse

i længere tid. Det vil give kommunerne en

tilskyndelse til hurtigt at hjælpe ledige til at

blive selvforsørgende. Det er positivt. Men

i forhold til de borgere, som skal have en

langvarig og omfattende rehabilitering eller

revalidering, eller borgere, som ikke kan

komme i selvforsørgelse på grund af mang-

lende arbejdsevne og derfor bør have til-

kendt førtidspension, vil de rigtige indsatser

eller ydelser være meget dyre for kommune-

kassen, når statsrefusionen bliver meget lav.

Socialt udsatte kan derfor blive „efterladt” på

kontanthjælp uden at få de indsatser, som

er en del af reformerne. I den forbindelse er

det værd at nævne, at aftalen om refusions-

omlægningen er budgetteret til at give en

besparelse på 2,1 milliarder kroner.

Tallene på området tegner som nævnt et

billede af store ændringer i forhold til tilde-

lingen af overførselsindkomster. Allerede fra

2010 er antallet af nytilkendelser af førtids-

pension faldet, og efter, at førtidspensionsre-

formen trådte i kraft ved indgangen til 2013,

er antallet at nytilkendelser faldet til cirka en

tredjedel af det hidtidige niveau. Det lave an-

tal kan skyldes en langsom indkøring af helt

nye sagsbehandlingsprocedurer. Men set i

lyset af, at der er gået mere end et år med

reformen, tyder det på, at det faldende antal

nytilkendelser er en tendens, der er kommet

for at blive. Antallet for første kvartal 2014 er

under en fjerdedel af antallet for hele 2013.

Tabel 1.1 Antal økonomisk fattige

Antal økonomisk fattige

I alt

Børn (2-17 år)

1999

16.200

3.700

2011

42.200

10.700

2012

39.200

7.900

Kilde: „Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter”, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2014 og

„En dansk fattigdomsgrænse”, Ekspertudvalget om Fattigdom, 2013

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.2 Antal nytilkendelser af førtidspension og personer, der begynder i ressourceforløb mv.

Nytilkendelser af førtidspension

Ressourceforløb

Fleksjob

Revalidering

Forrevalidering

Ledighedsydelse

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Note: Tallene er for ”Personer påbegyndt forløb” i perioden.

Kilde: www.jobindsats.dk

2010

17.152

11.769

7.124

2.084

19.357

108.568

2011

15.969

11.534

5.786

1.769

18.997

113.632

2012

14.621

12.911

5.160

1.307

17.770

117.219

2013

5.714

2.154

11.922

4.616

1.209

19.909

119.761

1. kvt. 2014

1.083

1.275

4.463

1.287

276

6.307

20.580

52.096

Hvad får socialt udsatte så, når de ikke

får tilkendt førtidspension? Én mulighed

er som nævnt ressourceforløb, som er en

central del af reformen. Men der blev i 2013

alene påbegyndt 2.150 ressourceforløb. Det

kompenserer langt fra for faldet på omkring

10.000 tilkendelser af førtidspension fra 2011

og 2013. I første kvartal 2014 er der dog

påbegyndt 1.275 ressourceforløb, så tallet er

langsomt stigende.

Fleksjob er en anden mulighed til de, der

ikke længere kan få førtidspension. Tallene

viser dog, at der ikke er tilkendt markant

flere fleksjob i 2013 end i de foregående år,

ligesom niveauet for ledighedsydelser (til

fleksjobbere, der ikke har et job) er nogen-

lunde uændret. Tal for de seneste måneder af

2013 og de første måneder af 2014 viser dog

en stigning i antallet af fleksjobbere.

Det har været fremme, at de såkaldte mi-

nifleksjob er en succes. En analyse lavet for

Beskæftigelsesministeriet viste, at mere end

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation

hvert andet nye fleksjob var med et timetal på under 10 timer. Om

minifleksjobbene erstatter de tidligere fleksjob, der havde et højere

timetal, eller om de forøger det samlede antal fleksjob, vil vise sig

med tiden.

De traditionelle rehabiliterende indsatser som revalidering og for-

revalidering bliver ikke brugt i højere grad end tidligere. Tallene for

første kvartal 2014 - altså en fjerdedel af året 2014 - ligger på niveau

med tallene for en fjerdedel af 2013.

Antallet af nye kontanthjælpsmodtagere er derimod stigende, så der

i 2013 var næsten 120.000 nye kontanthjælpsmodtagere. Det er en

stigning på cirka 11.000 sammenholdt med 2010. Fra første kvartal

2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft, hvilket betyder, at alle

unge under 30 er re-visiteret efter de nye regler til uddannelseshjælp

mv. Det er derfor ikke muligt at sammenligne første kvartal 2014

med de tidligere år. Men samlet stiger antallet af personer, der i løbet

af året modtager kontanthjælp, med knap 30.000 personer fra 2010

til 2013.

Tabel 1.3 Antal personer, der modtager kontanthjælp i løbet af året

2010

Kontanthjælp – bruttoledige – alle

Kilde: www.jobindsats.dk

2011

195.822

2012

206.260

2013

217.087

187.895

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår, sker der store ændringer

af hele området for overførselsindkomster i

disse år. Men der er endnu ikke lavet spe-

cifikke analyser af, hvad der præcist sker

med de mange, der ikke får tilkendt hverken

førtidspension eller nogen af de rehabili-

terende indsatser. Er de i job, i uddannelse,

på kontanthjælp, forsørges de af familien

eller noget helt femte? Det haster med at

sætte gang i en grundig undersøgelse, for

tallene indtil nu tyder på, at det i hvert fald

er tvivlsomt, at de er i helhedsorienterede

rehabiliterende forløb.

I kapitel 3 kan du læse meget mere om

konsekvenserne af regeringens reformer af

kontanthjælp, førtidspension og fleksjob.

Færre penge til flere hjemløse

I 2013 blev den store satsning til 500 millio-

ner kroner, Hjemløsestrategien, afsluttet. Det

betød, at projekter og indsatser i de kommu-

ner, der havde været med i strategien, skulle

føres videre inden for kommunernes egne

økonomiske rammer – med risiko for, at den

infrastruktur og viden, som var bygget op i

kommunerne igennem projektperioden, ville

gå tabt. Der er udbudt en pulje på lidt under

10 millioner kroner, som skal understøtte

forankringen af indsatserne i Hjemløsestra-

tegien. Når der ikke satses mere på forank-

ringen, er der efter Rådets opfattelse fare

for, at erfaringerne ikke vinder tilstrækkeligt

fodfæste i kommunerne.

Til gengæld er Rådet positiv overfor, at

der samtidig i forlængelse af den sene-

ste satspuljeaftale er udbudt 52 millioner

kroner til en forebyggende og tidlig indsats

til unge hjemløse. Det er et vigtigt initiativ i

forhold til en meget alvorlig problemstilling,

og forhåbentlig giver forsøget i de delta-

gende kommuner ny viden om, hvordan

hjemløshed blandt unge kan forebygges og

afhjælpes.

Der er nemlig fortsat stort behov for at sætte

ind mod hjemløshed i Danmark. Udviklin-

gen i det samlede antal hjemløse har været

stigende siden 2009 – på trods af Hjemlø-

sestrategien. Antallet af gadesovere, som er

en ekstrem form for hjemløshed, er i 2013

det højeste i de år, hvor SFI - Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd har gennemført

tællingerne.

Tabel 1.4 Antal hjemløse

2007

SFI’s hjemløsetælling (uge 6)

– heraf overnatter på gaden eller lign.

– heraf herberg, forsorgshjem,

natvarmestuer

5.253

552

2.269

2009

4.998

506

2.307

2011

5.290

426

2.157

2013

5.801

595

2.364

Kilde: „Hjemløshed i Danmark, National kortlægning”, i årene 2007, 2009, 2011, 2013, SFI

– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation

Antallet af brugere af § 110-botilbud – også

kendt som forsorgshjem og herberger – lig-

ger nogenlunde konstant. Der bliver dog

flere brugere, som opholder sig længere tid

på botilbuddene. Samtidig melder mange

af botilbuddene om stor efterspørgsel fra en

stadigt mere belastet gruppe socialt udsatte,

som ofte har meget komplekse problemer

med blandt andet misbrug og psykisk

sygdom. Rådet har i 2013 haft og har fortsat

i 2014 stort fokus på, at det sikres, at disse

helt centrale lavtærskeltilbud fremover kan

imødekomme den store efterspørgsel. Helt

afgørende er det, at det såkaldte selvmø-

derprincip bevares, så der fortsat er åbne

tilbud for borgere, som i akut behov kan få

ophold dér uden en forudgående visitation

fra kommunen. Endelig er det afgørende, at

kvaliteten af den hjælp og støtte, som gives

til hjemløse på de midlertidige botilbud, er

høj. Derfor har Rådet i 2014 bedt SFI – Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd gen-

nemføre en brugerundersøgelse blandt bru-

gere af 110-boformer for at få mere viden om

deres oplevelse af kvaliteten af tilbuddene.

Analyser fra SFI – Det Nationale Forsknings-

center for Velfærd har peget på, at op mod

hver fjerde af de lejere, der sættes ud af

deres boliger, stadig er hjemløse et år efter.

Det er derfor glædeligt, at det er lykkedes at

knække kurven over antallet af udsættelser,

sådan at det i 2013 faldt for andet år i træk.

Tabel 1.5 Antal af brugere og deres samlede ophold på

110-botilbud efter opholds varighed og tid

2009

I alt

– heraf 120 dage-1 år

6.171

1.676

2010

6.214

1.690

2011

6.186

1.846

2012

6.157

2.131

2013

6.122

Note: Antallet af brugere for 2013 (6.122) er i alt, men ikke sorteret efter varighed

Kilde: Ankestyrelsens databank og „Brugere af botilbud efter servicelovens § 110”, årsstatistik for 2013,

Ankestyrelsen

Figur 1.1

Antal huslejesager med effektiv udsættelse af lejere 2007-2013

5000

4500

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: „Statistik for fogedsager - udsættelsessager for privat bolig 2007 - 2013”, Domstolsstyrelsen

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nye rettigheder til stofmisbrugere

Sundhedsstyrelsens seneste skøn over antal-

let af stofmisbrugere i Danmark er fra 2009

og anslår, at der er 33.000 personer i Dan-

mark med et stofmisbrug. Det er en stigning

på cirka 5.000 personer i forhold til skønnet

fra 2005. Cirka 13.000 personer vurderes at

være aktive injektionsmisbrugere. Antallet af

personer i behandling for deres stofmisbrug

har også været stigende siden 2009. Social-

styrelsen forventer at offentliggøre nye tal i

efteråret 2014.

stofmisbrugsindsats, også til at omfatte den

lægelige behandling.

Rådet er meget positiv over for lovændrin-

gerne og anbefalede selv i årsrapporten

fra 2013 at ligestille den lægelige stofmis-

brugsindsats med den sociale behandling.

Der bliver med satspuljeaftalen permanent

tilført seks millioner kroner årligt til at

indføre lovændringerne, men Rådet sætter

spørgsmålstegn ved, hvorvidt de tilførte

midler er tilstrækkelige til at imødekomme

udfordringen med den store lægemangel på

stofmisbrugsområdet.

Samtidig er regeringens såkaldte 10-punkts-

plan på det sociale stofmisbrugsområde

godt i gang. Beklageligvis blev et vigtigt ini-

tiativ i planen droppet – det var et lovforslag

om, at kommunerne forpligtes til at følge

op én, tre, seks og tolv måneder efter, at en

person har afsluttet stofmisbrugsbehand-

ling. I stedet blev der lavet en ændring, som

betyder, at der skal ske en opfølgning på

borgerens behandlingsplan efter én måned

og igen efter seks måneder. Det finder Rådet

positivt, om end det ikke er så ambitiøst som

det oprindelige lovforslag. Samtidig håber

Rådet, at 10-punktsplanens ændringer kom-

mer til at flugte med de nationale retnings-

linjer for social stofmisbrugsbehandling, som

er under udvikling.

Tabel 1.6 Antal stofmisbrugere i behandling

2009

Stofmisbrugere i behandling

– heraf substitution

Kilde: ’Narkotikasituationen i Danmark 2012’, Sundhedsstyrelsen

2010

14.600

7.850

2011

16.200

7.600

2012

13.700

7.750

I forbindelse med satspuljeaftalen for

2014 på sundhedsområdet var der poli-

tisk enighed om at forbedre indsatsen for

stofmisbrugere, som ønsker at komme i

behandling. Der er derfor indført en ret til

at få en lægesamtale inden for de første tre

dage efter, at en stofmisbruger har henvendt

sig til kommunen for at få lægelig eller social

stofmisbrugsbehandling. Der er også indført

en ret til at få en behandlingsplan senest 14

dage efter henvendelsen. Samtidig kommer

det frie valg, som før kun gjaldt den sociale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation

Et andet positivt element på stofmisbrugs-

området er et nyt lovforslag, som forpligter

kommunerne til at tilbyde anonym stof-

misbrugsbehandling til personer, der har et

behandlingskrævende misbrug, men som

ikke har øvrige sociale problemer.

Man kan se endnu en positiv udvikling på

området for stofmisbrug i forhold til narkore-

laterede dødsfald. Narkorelaterede dødsfald

har længe ligget meget højt i Danmark, men

i 2012 faldt antallet endelig. Antallet er dog

fortsat alt for højt.

Derimod er det utilfredsstillende, at be-

handlingsgarantien for social stofmisbrugs-

behandling på 14 dage, som har været

gældende siden 2003, ikke overholdes. Ifølge

de senest offentliggjorte tal var der i 2011

stadig 46 ud af landets 98 kommuner, der

overskred garantien i mere end hver tyvende

af sagerne. 22 kommuner oversked endda

garantien i mere end næsten hver syvende af

sagerne. Rigsrevisionen kritiserede dette i en

beretning fra januar 2012. Der er endnu ikke

kommet data fra 2012 og 2013, der viser, om

kommunerne er blevet bedre til at overholde

behandlingsgarantien.

Figur 1.2 Antal narkorelaterede dødsfald 2009-2012

300

250

200

150

100

2009

2010

2011

2012

Kilde: „Narkotikasituationen i Danmark 2013”, Sundhedsstyrelsen

Figur 1.3 Antal kommuner fordelt på overskridelser i nystartede

behandlingsforløb i % af antal nye anmodninger

2009

2010

2011

Antal

kommuner

Antal overskridelser af nye anmodninger:

under 5 %,

5 - 15 %,

over 15 %

Kilde: Stofmisbrugsdatabasen og Rådet for Socialt Udsattes egne beregninger.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er i de seneste år sket store fremskridt

i de skadesreducerende tiltag. Heroinbe-

handling og stofindtagelsesrum er velkendte

eksempler. Men det er indtrykket fra blandt

andet undersøgelser fra SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, at mange mis-

brugere i substitutionsbehandling oplever

den tilbudte substitutionsbehandling som

fastlåsende og utilstrækkelig. Rådet vil derfor

i den kommende tid tage emnet op, blandt

andet ved at høre brugere om deres oplevel-

ser af behandlingen.

handlingssystemet sig primært til misbruge-

re, som generelt set er socialt velfungerende.

Socialt udsatte med et alkoholmisbrug har

meget ofte behov for døgnbehandling som

led i en effektfuld behandling af misbruget.

Det er et af de områder, som kommunerne

har nedprioriteret, siden de i 2007 overtog

ansvaret for alkoholbehandlingen. I 2008 var

der ifølge Tilbudsportalen under Socialsty-

relsen godt 800 pladser til døgnbehandling

for alkoholmisbrug. Det tal var faldet til godt

500 i 2011 og til cirka 450 i 2014. Socialt

udsatte har i stigende grad vanskeligt ved at

få finansieret døgnbehandling af alkoholmis-

brug. De samme tendenser gør sig i øvrigt

gældende i forhold til behandlingen for

stofmisbrug.

Regeringen har ikke formuleret nogle so-

ciale 2020-mål i forhold til alkoholmisbrug.

Begrundelsen er, at de eksisterende data

for alkoholbehandlingen er så ringe, at der

ikke kan opstilles et socialt 2020-mål. Det

forekommer politisk uambitiøst at afvise

mål med henvisning til manglende tal, men

Rådet er enig i, at der mangler god statistik

for kommunernes indsats på området.

I kapitel 5 kan du læse mere om de sociale

2020-mål og Rådets input hertil.

Heller ingen 2020-mål for

prostitutionsområdet

SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd udgav i 2011 en rapport med en

kortlægning af prostitution i Danmark. I den

forbindelse blev det anslået, at der er godt

3.100 mennesker i prostitution i Danmark.

Den største gruppe vedrører klinikprostitu-

tion, som udgør cirka halvdelen. Gadeprosti-

tutionen blev vurderet til at udgøre cirka 600

personer. Disse tal svarer nogenlunde til de

senere års minimumsskøn fra Socialstyrelsen,

om end fordelingen mellem de forskellige

prostitutionsformer er lidt anderledes i sty-

relsens opgørelse.

Fire kommuner deltager i regeringens pro-

jekt Exit Prostitution, der skal få mennesker

ud af prostitution – København, Odense,

Århus og Ålborg. De har afsluttet projektets

pilotfase og er ved indgangen til 2014 gået i

gang med implementerings- og afslutnings-

fasen, som løber indtil december 2015. Der

er endnu ikke fremlagt tal for, hvor mange

forløb der er gennemført i kommunerne. Der

er heller ikke tilbagemeldinger om, hvor-

dan projektdeltagerne har oplevet den nye

indsats. Rådet ser frem til at se de foreløbige

resultater af projektet, når SFI – Det Nationa-

le Forskningscenter for Velfærd fremlægger

en midtvejsevaluering i slutningen af 2014.

Ingen 2020-mål på området

for alkoholmisbrug

Cirka 140.000 danskere er alkoholafhængige.

Langt de fleste er dog ikke socialt udsatte.

Socialt udsatte mennesker med et alkohol-

misbrug dækker over personer med sociale

og/eller psykiske vanskeligheder kombineret

med et skadeligt alkoholforbrug. Rådets un-

dersøgelse af social udsattes sundhed og sy-

gelighed – „SUSY Udsat 2012” – viste, at hver

sjette socialt udsatte havde et alkoholmis-

brug. Derudover viser hjemløsetællingerne,

at fire ud af ti hjemløse har et alkoholmisbrug.

Andre undersøgelser har vist, at kvaliteten i

alkoholbehandlingen varierer meget mellem

kommunerne, både hvad angår ressourcer,

fagsammensætning af personale og behand-

lingsmetoder. Ofte henvender alkoholbe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation

For så vidt angår regeringens 2020-mål, har

regeringen meldt ud, at den ville komme

med mål på prostitutionsområdet – det har

den stadig ikke gjort. Regeringens forklaring

er også her, at der ikke er et ordenligt data-

grundlag at lave mål ud fra. Regeringen har

derfor nedsat en arbejdsgruppe, som blandt

andet skal indsamle tal, så der kan blive

udarbejdet mål. Rådet hilser også på dette

område et bedre datagrundlag velkomment,

men det bør ikke forhindre, at der allerede

på nuværende tidspunkt opstilles delmål på

området.

I kapitel 5 kan du læse mere om de sociale

2020-mål og Rådets input hertil.

Godt med mere hjælp til

sindslidende

Der er bred enighed om, at psykiatrien

længe har haltet efter den sundhedsfaglige

indsats for somatiske patienter. Derfor ned-

satte regeringen i foråret 2012 et psykiatri-

udvalg, der i oktober 2013 præsenterede

forslag til bedre tilbud til sindslidende. Der

er på baggrund af rapporten allerede i juni

2014 indgået aftale blandt satspuljeparti-

erne om psykiatriområdet i satspuljeaftalen

for 2015, heraf 200 millioner kroner i 2015

og 300 millioner kroner fra 2016 og frem i

permanente driftsmidler til større kapacitet

og 700 millioner kroner til investeringer i

bygninger og fysiske rammer. I aftalen afsæt-

tes 200 millioner kroner til kompetenceløft af

personalet, herunder med fokus på særlige

kompetencer til nedbringelse af tvang, og 50

millioner kroner til tværfaglig indsats i bør-

ne- og ungdomspsykiatrien. Endelig er der

en reserve på 150 millioner kroner til senere

udmøntning. Ifølge regeringen skal midlerne

sikre en mere ligeværdig indsats, hvor men-

nesker med psykiske lidelser og pårørende

inddrages mere systematisk og oplever

sammenhæng i indsatsen, og hvor sygdoms-

behandlingen har høj kvalitet, herunder med

mindre brug af tvang. Regeringen har i den

forbindelse fastsat et socialt 2020-mål om en

væsentlig reduktion af anvendelse af tvang

i psykiatrien – som ellers har været stigende

over en årrække – og en halvering specifikt

i forhold til bæltefiksering, ligesom der nu

etableres forsøg med helt bæltefri afdelinger.

Tabel 1.7 Antal personer berørt af tvang sammenholdt med antal indlagte personer

2001

Indlagte personer

Personer berørt af tvang

Andel berørt af tvang i %

25.135

5.188

20,6

2003

25.322

5.115

20,2

2005

24.482

5.142

21,0

2007

24.113

5.176

21,5

2009

26.104

5.646

21,6

2011

25.859

5.870

22,7

2013

27.143

6.093

22,4

Kilde: „Opgørelse over anvendelse af tvang i psykiatrien 2001-2013”, Statens Serum Institut

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet foreslog i sin seneste årsrapport, at

Folketinget tager et opgør med brugen af

tvang i psykiatrien ved at vedtage konkrete

og ambitiøse måltal for reduktion af tvangs-

mæssige foranstaltninger frem mod 2020,

og at der afsættes midler til forsøg med

tvangsfri afdelinger. Rådet glæder sig over

satspuljeaftalen, der er et stort skridt i den

rigtige retning, og opfordrer regeringen og

satspuljepartierne til at inddrage nye meto-

der, herunder ikke mindst de gode erfaringer

fra Åben Dialog – en behandlingsmodel

fra Finland med fokus på tværfaglighed,

netværk og samtale. Det er Rådets vurdering,

at det vil kræve et langt, sejt træk at forbedre

forholdene for hjælpen til sindslidende,

blandt andet fordi en forandring visse steder

forudsætter en hel kulturændring.

Rådet har endvidere noteret sig, at det

fireårige forsøg med tvungen opfølgning

er blevet evalueret. Sundhedsstyrelsen har

vurderet, at der „ikke

kan konkluderes entydigt

i forhold til ordningens virkning, idet der er tale

om en ordning, som har vidtgående patient-

rettighedsmæssige implikationer.”

Rådet

tog afstand fra forsøget og ordningen med

tvungen opfølgning, da loven blev vedtaget,

og Rådet er fortsat imod ordningen.

I kapitel 4 kan du læse mere om psykiatri,

nemlig om stigende anvendelse af psykiatri-

ske foranstaltningsdomme.

Igen en slunken satspulje

Der blev ikke tilført nye midler til satspuljen i

2014. Der blev kun tilført såkaldte tilbageløb

i form af „gamle penge” fra projekter, der var

udløbet, ubrugte midler og omprioriteringer.

Samlet for satspuljeaftalen 2014-2017 blev

der fordelt 1,3 milliarder kroner og heraf var

en tredjedel omprioriteringer – altså midler,

der allerede én gang er blevet uddelt, men

nu flyttes til et andet formål.

Den største enkeltprioritering gik til en

opfølgning på regeringens psykiatriudvalgs

anbefalinger til psykiatriområdet: Psykiatrien

fik en tredjedel af satspuljemidlerne svarende

til 100 millioner kroner i hvert af de fire år. Der

er gode initiativer i opfølgningen. Men Rådet

Evaluering af ordningen med tvungen op-

følgning efter udskrivning. Sundhedsstyrelsen

28.05.2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 1 • Socialt udsattes situation

og andre aktører på området undrer sig dog

år efter år over, at det er satspuljen, der skal fi-

nansiere udbygningen af psykiatrien. For det

første sluger det en meget stor del af satspul-

jen, og for det andet er midlerne alligevel alt

for begrænsede til at kunne finansiere den

nødvendige udbygning af indsatsen.

Finansministeriet skønnede i april 2013 på

grundlag af forventninger til lave lønstignin-

ger, at der først i 2017 ville blive overført nye

midler til satspuljen. I maj 2014 annoncerede

finansministeren imidlertid, at satspuljen for

2015 tilføres et éngangsbeløb på 1,6 milliar-

der kroner og et varigt løft på 0,3 milliarder

kroner. Pengene stammer fra tidligere års ad-

ministrative fejl, hvor for eksempel ubrugte

satspuljemidler ikke er blevet ført tilbage til

puljen. Forhøjelsen er altså ikke udtryk for en

politisk vilje til at finansiere en større indsats

for socialt udsatte. Regeringen og aftalepar-

tierne har med aftalen om psykiatri fra juni

2014 allerede aftalt, at alle de 300 millioner

kroner i varige midler tilføres psykiatriom-

rådet, og 1,1 milliarder af engangsmidlerne

også tilføres psykiatrien.

Kommunernes budgetter for

udsatteområdet

Kommunernes besparelse på én milliard kro-

ner på de sociale indsatser til socialt udsatte

fra 2010-2012 er afløst af en lille stigning

på godt 150 millioner kroner fra 2012-2013.

Udgifterne i 2013 ligger godt 11 procent

under udgifterne i 2010, der er det år, hvor

udgifterne topper.

Udgifterne til § 110-botilbud og § 109-kvin-

dekrisecentre stiger med 13 procent fra

2010 til 2013. Det er udgifter, hvor der er

50 procent statsrefusion på kommunernes

udgifter. Udgifterne til misbrugsbehandling

er steget svagt fra 2012 til 2013, dog sådan at

udgifterne til stofmisbrugsbehandling falder

med knap 20 millioner kroner, mens udgifter

til alkoholbehandling stiger med godt 30

millioner kroner. Samlet ligger udgiften til

stofmisbrugsbehandling under niveauet fra

2007, da kommunerne overtog ansvarsom-

rådet, og udgiften er næsten 100 millioner

kroner under toppunktet i 2008 og 2009.

Læs mere om dette i notat om kommuner-

nes budgetter for udsatteområdet på www.

udsatte.dk under „Aktuelt” ved at søge på

temaet „Udsatteråd.”

Tabel 1.8. Offentlige nettodriftsudgifter til sociale indsatser til socialt udsatte

Mio. kr. 2014-priser

§ 110-boformer (forsorgshjem mv.) og § 109-kvindekrisecentre

Social behandling til stof- og alkoholmisbrugere

Varige og midlertidige botilbud til socialt udsatte (§107 og § 108)

Støtte- og kontaktpersoner til pers. med særlige sociale problemer, sindsli-

dende og misbrugere

Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud til socialt udsatte

I alt

Kilde: Danmarks Statistik, databank: Regk31 og Regk53, samt Rådets egne beregninger.

2010

899,1

1.272,8

4.541,0

230,4

608,1

7.551,4

2011

892,8

1.184,1

4.100,4

168,1

533,5

6.878,8

2012

959,4

1.198,4

3.744,8

175,9

461,7

6.540,1

2013

1.017,2

1.212,1

3.808,4

165,8

492,0

6.695,5

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den største post på budgettet er udgifterne

til varige og midlertidige botilbud – de så-

kaldte §§ 107- og 108-botilbud – der udgør

over halvdelen af kommunernes udgifter til

udsatte. Udgifterne falder frem til 2012 og

afløses af en mindre stigning i 2013. En del af

denne besparelse sker ved, at kommunerne

i højere grad placerer brugerne i almindelige

boliger med bostøtte. Der er et fald i antallet

af indskrevne i botilbud fra 5.500 personer i

2010 til 5.100 personer i 2012

. Udgifterne til

bostøtte til socialt udsatte kan ikke opgøres

separat.

Stigningen i udgifterne til støtte- og kontakt-

personordninger fra 2011 til 2012 er afløst af

et fald, så udgiften i dag er cirka 30 procent

under niveauet i 2010. Udgifterne til være-

steder, beskyttet beskæftigelse og lignende

er steget fra 2012 til 2013, så det nærmer sig

niveauet for 2011.

Samlet set er det fortsat Rådets opfattelse, at

indsatsen i mange kommuner ikke står mål

med de behov, som socialt udsatte har for

både bredde og kvalitet i tilbuddene. Res-

sourcerne er simpelthen for knappe.

Nye lokale udsatteråd er

klar til opgaven

År 2013 var kommunalvalgs-år, og det

betyder ikke kun, at kommunerne har fået

nye byråd, men også at der er kommet nye

medlemmer i udsatterådene i de kommuner,

som har sådan ét. Rådet for Socialt Udsatte

bød derfor mange nye ansigter velkommen

på det årligt tilbagevendende dialogmøde

mellem de lokale udsatteråd, som Rådet

afholdt i juni 2014. Her kunne Rådet med

glæde konstatere, at de mange nyoprettede

lokale udsatteråd har virkelyst og ser frem til

at kaste sig over deres vigtige arbejde som

socialt udsattes lokale talerør.

Rådet har mange gange i de foregående

år opfordret til, at det bliver lovpligtigt for

kommunerne at oprette lokale udsatteråd

– ligesom det allerede er en pligt at oprette

ældre- og handicapråd. Det er dog i 2014

stadig frivilligt for kommunerne, om de vil

oprette et udsatteråd – desværre. Men det

er glædeligt, at antallet af lokale udsatteråd

stiger støt år for år på trods af den mang-

lende lovpligt. Der findes nu 27 kommuner,

som har nedsat et udsatteråd eller er i gang

med at oprette ét, og 14 kommuner, som har

formuleret en udsattepolitik.

Kommuner med lokale udsatteråd

Oprettet i perioden 2007-2013:

Esbjerg, Fredericia, Frederiksberg, Haderslev,

Helsingør, Herning, Horsens, Høje-Taastrup,

København, Køge, Langeland, Holstebro, Nyborg,

Odense, Randers, Roskilde, Silkeborg, Slagelse,

Svendborg, Sønderborg, Vejle, Vesthimmerland,

Viborg, Aalborg, Aarhus

Næstved, Skive

Oprettes i 2014:

Kommuner med vedtaget udsattepolitik

Kilde: Statistiske Efterretninger, Sociale forhold,

sundhed og retsvæsen 2011:5 og 2013:3, Den

sociale ressourceopgørelse for voksenområdet,

2010 og 2012.

Vedtaget i perioden 2007-2013:

Fredericia, Frederiksberg, Guldborgsund, Hille-

rød, Holbæk , Kolding, Lyngby-Taarbæk, Nyborg,

Odense, Randers, Slagelse, Svendborg, Vejle,

Viborg ,Thisted

Haderslev, Sønderborg

Vedtaget i 2014:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 2 • Udsatte grønlændere i Danmark

Udsatte grønlændere i Danmark

”

I et fællesskab er der desværre ofte nogle,

der ufrivilligt står uden for. Det gælder også i

det rigsfællesskab, som Danmark og Grøn-

land indgår i. Selvom mange grønlændere,

der flytter til Danmark, klarer sig rigtig fint,

er der en forholdsvis stor andel, der kommer

til at leve en udsat tilværelse med hjemløs-

hed, misbrug, psykisk sygdom og arbejds-

løshed. For eksempel ved vi fra den seneste

hjemløsetælling i 2013, at gruppen med

grønlandsk baggrund udgør 26 procent af

de hjemløse borgere i Aalborg og 11 procent

i København. Tallene for Aarhus og Odense

er henholdsvis 8 og 9 procent. Det er en klar

overrepræsentation af hjemløse i forhold til

antallet af mennesker med grønlandsk bag-

grund i Danmark.

Også i forhold til andelen af hjemløse med

misbrug ligger borgere med grønlandsk

baggrund højt. 81 procent med grønlandsk

baggrund har et misbrug, mens det tilsva-

rende tal for danskere er 67 procent. Ser man

specifikt på, hvor mange hjemløse, der har et

Der er mange grønlændere, der ikke

er 100 procent på dansk. Derfor kan

vi og socialrådgiverne nemt misfor-

stå hinanden.”

– Aviaja, 44 år.

alkoholmisbrug, er tallet for grønlændere 70

procent, mens det for danskere uden grøn-

landsk baggrund er 38 procent. For hjemløse

med et hashmisbrug er tallet for grønlæn-

dere 49 procent, mens det for danskere uden

grønlandsk baggrund er 35 procent.

Alle citater i dette kapitel er fra Rådets undersø-

gelse „I Grønland er jeg for dansk, og i Dan-

mark er jeg ’bare’ grønlænder.”

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udsatte

grønlændere i Danmark

Grønlændere, der bor i Danmark, er

danske statsborgere, og derfor er de

ikke genstand for nogen selvstændig

registrering. Det er derfor svært at

vide, præcist hvor mange grønlæn-

dere, som er bosat i Danmark. Men

ifølge Danmarks Statistik boede der

per 1. januar 2012 14.877 personer

i Danmark, som er født i Grønland.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-

gration og Sociale Forhold skønner, at

der i Danmark er 1.000-1.500 socialt

udsatte grønlændere. Flere aktører på

området mener imidlertid, at der er

tale om op mod det dobbelte.

Rådets undersøgelse af

udsatte grønlændere

Andelen af grønlændere i Danmark, der lever

en udsat tilværelse, er klart større i forhold

til andelen af udsatte blandt danskere uden

grønlandsk baggrund. Derfor gennemførte

Rådet i efteråret 2013 en kvalitativ undersø-

gelse, som var baseret på 12 udsatte grøn-

lænderes livshistorier.

Med undersøgelsen ønskede Rådet at kaste

lys over årsagerne til udsatheden for derved

at kunne pege på nogle anbefalede indsat-

ser for målgruppen. Årsagerne til udsathe-

den kan der læses mere om i publikationen

„I Grønland er jeg for dansk, og i Danmark

er jeg ’bare’ grønlænder”, der udkom i

januar 2014.

Konference om udsatte

grønlændere blev til

konkrete anbefalinger

I marts 2014 afholdt Rådet en kon-

ference om udsatte grønlændere

i Danmark i Fællessalen på Christi-

ansborg. Formålet var at diskutere

udfordringerne for socialt udsatte

grønlændere i Danmark og få delta-

gernes input til forbedrede indsatser.

Til konferencen var der oplæg fra og

debat med Naalakkersuisut for Fami-

lier og Justitsvæsen i Grønland Martha

Lund Olsen (minister for det sociale

område i Grønland), socialminister

Manu Sareen, medlem af Folketinget

fra Enhedslisten Finn Sørensen samt

en række kommunale og frivillige

aktører. Rådet tog deltagernes forslag

til forbedrede indsatser med sig i

dets videre arbejde. Det har resulte-

ret i et brev med en række konkrete

anbefalinger til forbedrede indsatser

for udsatte grønlændere i Danmark,

som i maj måned 2014 blev sendt til

socialminister Manu Sareen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 2 • Udsatte grønlændere i Danmark

Rigsfællesskabet spænder ben

for god inklusion

Rigsfællesskabet betyder, at grønlændere har

dansk statsborgerskab og dermed adgang til

danske velfærdsydelser, når de opholder sig

i Danmark. Fra Rådets undersøgelse og aktø-

rer på området er det kendt, at grønlændere,

der ankommer til Danmark, ofte venter flere

måneder med at søge hjælp i det danske

hjælpesystem, og at de ofte har svært ved at

udnytte deres rettigheder. Da grønlændere

i kraft af at være en del af rigsfællesskabet

allerede er danske statsborgere og derfor

ikke får tilbudt et integrationsprogram som

de fleste flygtninge og indvandrere, der

kommer til Danmark, kommer det danske

statsborgerskab paradoksalt nok til at blive

en ulempe for dem, der har brug for hjælp.

eller potentielt udsatte grønlændere, der

flytter til Danmark, så der allerede kort efter

ankomsten til kommunen sættes ind med

forebyggende initiativer, hvis der er behov

for det. SFI – Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd er som en del af strategien ved at

gennemføre en undersøgelse, som skal be-

lyse de sociale udfordringer og begrænsnin-

ger, som nytilflyttede grønlændere oplever i

Danmark. Rådet håber sideløbende, at dets

undersøgelse „I Grønland er jeg for dansk, og

i Danmark er jeg ’bare’ grønlænder” kan give

viden til de involverede i strategien og til det

lokale arbejde med udsatte grønlændere.

Regeringens Strategi for Udsatte Grønlæn-

dere og deres Børn er imidlertid utilstræk-

kelig. Rådet mener, at kommunerne i langt

højere grad bør forpligtes til at prioritere

og målrette indsatsen for grønlænderne.

Udfordringen består ikke kun i at få kom-

munerne, som har ansvaret for en stor del

af de sociale og behandlingsrettede tilbud,

til at udvikle modeller for samarbejdet, men

også i at få udviklet tilbudsviften til denne

målgruppe. Også når de centrale puljemidler

udløber i 2016. Fra 2004-2008 blev der afsat

20 millioner kroner til indsatser for udsatte

grønlændere, og erfaringerne herfra viste,

at indsatsen mere eller mindre ophørte, da

puljemidlerne udløb. Der er ikke siden dette

initiativ føjet nye indsatser og metoder til

arbejdet med den grønlandske målgruppe.

Strategien for Udsatte Grønlændere og deres

Børn rummer heller ikke med de nuværende

initiativer elementer til at udvikle metoder,

men umiddelbart kun til at ændre de admini-

strative tilgange til arbejdet, for eksempel

samarbejdet mellem kommuner og civilsam-

fund. Rådet håber, at den viden, som Strate-

gien for Udsatte Grønlændere og deres Børn

fører med sig, får regering og Folketinget til

at overveje, om paletten af tilbud er tilstræk-

kelig, og at der tages det politiske initiativ til

at udvide den om nødvendigt.

Praktiske problemer med at flytte

inden for rigsfællesskabet

I maj 2014 vedtog et enstemmigt Folketing

et beslutningsforslag om at finde, fjerne

og forhindre grænsehindringer inden for

rigsfællesskabets grænser. I Rådets undersø-

gelse var der flere grønlændere, som havde

oplevet problemer med at blive frameldt det

grønlandske folkeregister og tilmeldt det

danske, hvilket har betydning for, om man

kan få sygesikringskort, bankkonto og Nem-

Id i Danmark. Også den korte frist for at få

godkendt et grønlandsk kørekort i Danmark

betyder, at mange ikke når at få det gjort

og derfor skal tage og betale for et helt nyt

kørekort i Danmark. Et manglende kørekort

kan blive en forhindring for beskæftigelse.

Helt enkelt er det desværre ikke, fordi Grøn-

land har hjemtaget mange områder, deri-

Regeringens strategi er

utilstrækkelig

Med regeringens Strategi for Udsatte

Grønlændere og deres Børn er der – efter

en periode uden særlig fokus på denne

gruppe – atter taget initiativ fra central side.

Der er med strategien afsat 13,4 millioner

kroner over fire år (2013-2016), og Rådet

hilser initiativet velkomment. Strategien skal

udvikle og afprøve modeller med brobyg-

ning mellem henholdsvis de private/frivillige

indsatser for målgruppen og den almene

sociale indsats i kommunen. Strategien sæt-

ter også fokus på modtagelsen af udsatte

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blandt hele det sociale område. Det betyder,

at Danmark og Grønland i forhold til de fleste

sociale indsatser har hver deres regelsæt.

Men forsøget bør gøres. Fra Rådet skal der

derfor lyde en opfordring til, at de relevante

ministre og beslutningstagere i både Grøn-

land og Danmark i samarbejde forsøger at

finde løsninger på problemerne, så menne-

sker ikke kommer unødigt i klemme.

Selvstyret i Grønland har for nylig udgivet en

pjece om de forhold, man skal være op-

mærksom på, når man skal flytte fra Grøn-

land til Danmark. Pjecen er på både dansk

og grønlandsk og findes på biblioteker, hos

læger, på kommunekontorer og lignende

i Grønland. Et initiativ, som Rådet hilser

velkomment. Med pjecen i hånden er der i

højere grad mulighed for at rejse og an-

komme til Danmark med en større viden om,

hvad der er vigtigt at være opmærksom på.

Det kan sikre en mere hensigtsmæssig start i

et nyt land.

”

Andre fra andre lande får en tilbudspakke: Her

kan du bo, her har du kontanthjælp. Men Dan-

mark og Grønland bliver set som det samme.

Hjælpen er gør-det-selv-agtig. Men mange

grønlændere er ikke gode til at udtrykke sig.”

– Lukas, 47 år

Lettere adgang til

vejledning og hjælp

Rådets undersøgelse viser, at en stor andel

af de interviewede grønlændere har haft en

hård opvækst præget af forældres misbrug,

seksuelle overgreb, omsorgssvigt og anbrin-

gelser udenfor hjemmet. Nogle levede allere-

de i Grønland en udsat tilværelse og kommer

til Danmark med denne bagage, men nogle

klarede sig fint med job, bolig og familie i

Grønland. For alt for mange betyder tilflyt-

ningen til Danmark et kulturchok, og de har

vanskeligt ved at få og/eller søge den hjælp,

de har behov for. Det skyldes blandt andet,

at mange ikke behersker det danske sprog

på et funktionelt niveau. Alligevel får en del

grønlændere ikke tilbudt sprogundervisning,

blandt andet fordi de sagsbehandlere, der

skal henvise til undervisningen, går ud fra,

at grønlændere behersker det danske sprog.

Af samme grund bruges der alt for sjældent

grønlandsk tolk ved vigtige samtaler med

sagsbehandleren. Derudover skyldes den

manglende hjælp også, at grønlændere som

nævnt ikke modtager nogen introduktion

til det danske system og dermed ikke ved,

hvilken hjælp de har ret til, og hvor de skal

henvende sig for at få den. Derfor er der be-

hov for, at potentielt udsatte grønlænderne

får et mere systematisk tilbud om hjælp, når

de ankommer.

Velkomstpakken skal justeres efter modtage-

rens behov, men der skal som udgangspunkt

være mulighed for at modtage tilbud om

afdækning af forsørgelsesmuligheder og

bolig, hjælp til jobsøgning eller afklaring af

uddannelsesmuligheder, danskundervisning

og oplysning om det danske samfund og

systemets indretning.

FORSLAG

Rådet foreslår, at grønlændere med

særlige sociale problemer, der flytter til

Danmark, får ret til en velkomstpakke

efter serviceloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 2 • Udsatte grønlændere i Danmark

Et pensionat kan tilbyde

råd og vejledning

Mange grønlændere flytter spontant til Dan-

mark uden at have fundet egen bopæl eller

planlagt forsørgelse. Derfor begynder mange

med at bo hos familie og venner. I en del til-

fælde har det netværk ikke viden og ressour-

cer til at hjælpe den nytilflyttede grønlænder

med at løse udfordringer og med at blive

selvstændigt etableret. Nogle søger derfor

selskab og hjælp i grønlandske fællesskaber,

hvor der drikkes og ryges meget hash, og en

del udvikler et misbrug – hvis de ikke havde

ét i forvejen. Når netværket er brugt op for

overnatningsmuligheder, bliver hjemløshed

og ophold på herberger den næste mulig-

hed.

”

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

Vi var ikke klar over, hvilke rettig-

heder vi havde. Derfor søgte vi ikke

om noget af det andet, vi kunne

have haft brug for hjælp til.”

– Adam, 60 år.

Der er mange, der tror, at man

bare lige kan komme.”

– Minik, 41 år.

Min mor var alkoholiker, jeg blev

nødt til at hjælpe mig selv.”

– Aqqaluk, 38 år.

Boligløsheden, som mange grønlændere be-

gynder tilværelsen i Danmark med, er med til

at eskalere deres sociale problemer. Som en

af grønlænderne fortalte i „I Grønland er jeg

for dansk, og i Danmark er jeg ’bare’ grøn-

lænder”, havde han penge på lommen ved

ankomst til Danmark. De kunne være brugt

på indskud til en lejlighed. I stedet blev de

brugt på at leve for de første otte måneder,

hvor han hverken havde lønindkomst eller

offentlig forsørgelse. Efter de otte måneder

havde han udviklet et alkoholmisbrug, og

penge og overnatningsmuligheder var brugt

op. Via en gadeplansmedarbejder fik han

kontanthjælp og en plads på et herberg.

Han bor nu i en udslusningslejlighed og har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilknyttet en støtte- og kontaktperson. Alt

dette – og udgifterne hertil – kunne være

undgået, hvis han fra starten havde fået

hjælp. Hans historie er paradoksal, når man

tænker på, at han i Grønland havde egen

bolig og et 30 års arbejdsliv bag sig.

Et pensionat vil kunne være med til at

forebygge unødige ophold på forsorgshjem,

misbrugsbehandling og andre sociale for-

anstaltninger. Et pensionat med kvalificeret

råd og vejledning vil også kunne forbedre

mulighederne for, at tilkomne grønlændere

kommer i uddannelse og/eller får udnyttet

deres muligheder for at arbejde.

Indsatserne bør tilpasses

målgruppen

De sociale og behandlingsrettede tilbud

bør udvikles, så udsatte grønlændere kan

få tilbud om hjælp på en måde, som de kan

profitere af. Det vil ofte kræve, at hjælpen

i større omfang, end det er tilfældet i dag,

tager højde for grønlænderes kulturelle og

sproglige baggrund og forudsætninger. Der

mangler for eksempel tilbud på grønlandsk

til at bearbejde traumer, omsorgssvigt og

seksuelle overgreb, ligesom der mangler

døgntilbud til behandling af misbrug på

grønlandsk. Sociale tilbud og behandling af

opsøgende karakter ville også være gavnligt

for gruppen af udsatte grønlændere. For at

fremme inklusionen er det vigtigt, at disse

tilbud ikke bliver udviklet som en parallelver-

den med grønlandske tilbud for grønlænde-

re, men at de så vidt muligt integreres i den

øvrige vifte af tilbud til udsatte borgere.

Hjælp til at rejse tilbage til Grønland

Nogle grønlændere i Danmark har brug for

vejledning til at komme tilbage til Grønland,

hvis livet i Danmark bliver for svært. Den

vejledning skal man give. Nogle har praktiske

forhindringer i form af udgifter til transport

til og i Grønland. Andre ved ikke, hvordan

de skal finde en bolig eller forsørge sig i

Grønland. For andre kan det (også) betyde

noget, at man rejste fra Grønland på grund

af en personlig konflikt, eller man kan være

bekymret for, om andre tænker, at man ikke

kunne klare sig i Danmark. Måden at vej-

lede disse mennesker på kan være ved at

give personlig støtte dels til reetablering af

kontakt og eventuelt mægling, dels i forhold

til den økonomiske barriere. Som reglerne

er lige nu, kan grønlændere i Danmark søge

en pulje i regi af Socialministeriet (puljen

er på i alt 400.000 kroner per år), hvorfra de

kan modtage økonomisk støtte til hjemrejse,

der imødekommer sociale hensyn, eller

som bidrager til at formidle kontakt mellem

Grønland og Danmark. Men fordi puljen er

begrænset, gives der fortrinsvist tilskud til

rejser i forbindelse med begravelse af eller

sygdom hos nærtstående.

FORSLAG

Rådet foreslår, at der oprettes et pensio-

nat fortrinsvis for nyankomne grønlæn-

dere/grønlændere med behov for social

hjælp, hvor de kan få råd og vejledning

til at blive etableret i Danmark.

FORSLAG

Rådet foreslår, at der udvikles tilbud af

social- og behandlingsmæssig karakter,

der tager højde for den kulturelle bag-

grund og de sproglige forudsætninger,

som grønlændere, der rejser til Dan-

mark, har.

FORSLAG

Rådet foreslår, at der afsættes ressour-

cer til vejledning, støtte og økonomisk

bistand til socialt udsatte grønlændere,

der ønsker at rejse tilbage til Grønland,

for at sikre dem en bæredygtig etable-

ring i Grønland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 3 • Reformer med alvorlige konsekvenser

Reformer med alvorlige konsekvenser

I disse år gøres der politisk en ihærdig ind-

sats for at øge arbejdsudbuddet, blandt

andet ved at indføre forskellige reformer, der

har betydning for beskæftigelsen. Det berø-

rer på mange måder socialt udsatte borgere.

Nogle af de mest omdiskuterede reformer

er reformerne af førtidspension og fleksjob

samt kontanthjælp.

interviewede, der efter eget udsagn har fået

et ressourceforløb, selvom de er på langvarig

forsørgelse i form af kontanthjælp og har

mange sammensatte problemer og dermed

kvalificerer sig til et ressourceforløb. Sam-

tidig bekymrer mange sig om, hvorvidt de

kan få pengene til at række til både bolig og

mad – det gælder særligt de unge under 30

år. Nogle føler sig direkte stressede og drøm-

mer om at få tilkendt en førtidspension. Det

skyldes ikke kun deres fysiske og psykiske

problemer, men også et ønske om at få ro til

at tackle en i forvejen svær tilværelse.

På baggrund af undersøgelsen har Rådet

oplistet fem udfordringer, som reformerne

i højere grad bør imødekomme. Den første

udfordring er, at det tager tid – nogle gange

lang tid – at vende en mangeårig dårlig

udvikling for socialt udsatte. Indsatsen skal

tage højde for og afsætte den ekstra tid til at

hjælpe med den store kompleksitet i udsatte

borgeres sociale problemer. Den anden

udfordring er den manglende sammen-

hæng mellem intentionerne i reformerne

og borgernes oplevelser af dem, som kan

føre til fornyet desillusion blandt udsatte.

Den tredje udfordring handler om, at det er

svært at få et godt møde mellem borger og

kommunal medarbejder – sådan ét forud-

sætter en kontinuitet, at borgeren oplever en

meningsfuldhed ved dét, som kræves af ham

eller hende, og en lydhørhed over for borge-

rens situation. Den fjerde udfordring er den

økonomiske fattigdom, der dræber borge-

rens motivation og kan lede til desperation.

Den femte er manglen på jobmuligheder for

socialt udsatte, hvor de kan arbejde eller stu-

dere på nedsat tid og under fleksible former.

Rådets kvalitative undersøgelse „Hvad vil de

mig?” findes på Rådets hjemmeside

www.udsatte.dk under „Publikationer”. I under-

søgelsen er der blandt andet fire portrætter af

socialt udsatte mennesker på kontanthjælp.

Citaterne i dette kapitel er fra Rådets

undersøgelse „Hvad vil de mig?”

Sådan oplever borgerne

reformerne

Som talerør for socialt udsatte mennesker

har Rådet i maj og juni 2014 foretaget en

kvalitativ undersøgelse af, hvordan reformer-

ne om førtidspension, fleksjob og kontant-

hjælp virker og opleves for de mest udsatte

borgere. Rådet har interviewet 17 socialt

udsatte borgere fra syv forskellige kommu-

ner. Undersøgelsen viser, at socialt udsatte

gerne vil være aktive medborgere og få en

uddannelse eller et arbejde – helt i tråd med

reformernes intentioner. Hovedparten synes,

at reformerne indeholder gode elementer,

som mange udsatte efterlyser. Men undersø-

gelsen viser desværre også, at få har mærket

en forskel på indsatsen, siden reformerne

trådte i kraft. Der er for eksempel ingen af de

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sådan oplever

socialrådgiverne reformerne

Også Dansk Socialrådgiverforening har i

foråret 2014 gennemført en undersøgelse

af reformerne blandt socialrådgivere på

jobcentre. Den viser, at reformerne rummer

et stort fagligt potentiale, som det dog er

svært at realisere – blandt andet på grund

af for få ressourcer og for mange sager per

sagsbehandler. Undersøgelsen viser blandt

andet, at ressourceforløbene rummer positi-

ve potentialer, men at de bruges for lidt – 53

procent af socialrådgiverne i undersøgelsen

mener, at deres kommune ikke har bevilget

det antal ressourceforløb, der var faglig

begrundelse for. Det skyldes blandt andet, at

det er et krav, at „alt andet skal være forsøgt”,

før man kan få et ressourceforløb. Under-

søgelsen viser også, at de koordinerende

sagsbehandlere kan drukne i sagsbunkerne

– nogle sidder med op til 100 sager. Desuden

kan socialrådgiverne også se de negative

konsekvenser af den lave uddannelseshjælp

– adskillige unge er allerede blevet sat ud af

deres bolig. Endelig mener socialrådgiverne,

at tilbuddene til de aktivitetsparate generelt

er for få og ikke gode nok. Der mangler især

udvikling af tilbud til borgere med omfat-

tende sociale problemer og med dobbelt-

diagnoser.

Beskæftigelsesminister

debatterede Rådets

undersøgelse

På Folkemødet på Bornholm i juni 2014

havde Rådet i samarbejde med Dansk

Socialrådgiverforening to debatter med

udgangspunkt i de to undersøgelser af

reformerne. I den ene debat deltog be-

skæftigelsesminister Mette Frederiksen

og medlem af KL’s Arbejdsmarkeds- og

Erhvervsudvalg, Steen Møller. I den an-

den debat deltog MF’erne Bent Bøgsted

(DF), Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og

Finn Sørensen (EL), Ministeren og repræ-

sentanterne fra forligspartierne bakkede

op om alle elementer i reformerne, men

afviste ikke, at der kan være behov for

justeringer i fremtiden, ligesom der

allerede er gennemført enkelte præcise-

ringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 3 • Reformer med alvorlige konsekvenser

Reformen af

førtidspension og fleksjob

–Førtidspension

Reformen af førtidspension og fleksjob

begynder at sætte sine tydelige aftryk.

Antallet af mennesker, der, siden reformen

trådte i kraft, har fået tilkendt førtidspen-

sion, er faldet kraftigt (se kapitel 1). Så indtil

videre har reformen opnået et af sine gyldne

formål: At spare penge. I hvert fald på kort

sigt. For samtidig er det centrale tiltag, som

skulle erstatte førtidspensionen, nemlig

ressourceforløbene, ikke blevet taget i brug i

tilsvarende omfang. Forudsætningen for re-

formen var, at der i 2013 skulle være iværksat

14.600 ressourceforløb – men det faktiske

tal blev kun 2.154. En konsekvens af den

manglende indsats og stærkt reducerede

muligheder for at få tilkendt førtidspension

kan blive, at mange socialt udsatte ender på

en mangeårig kontanthjælp, som ellers kun

var tiltænkt som en midlertidig ydelse.

Konsulentbureauet MPLOY har for Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering foreta-

get en evaluering af, hvor langt kommu-

nerne er nået med implementeringen af

førtidspensions- og fleksjobreformen. Ifølge

evalueringen er det indsatsen, der ligger

efter indstillingen/mødet i rehabiliterings-

teamet, der halter mest. Kommunerne har

altså problemer med at føre den individuelt

tilrettelagte, koordinerede og tværfaglige

indsats for borgeren ud i livet. Kommu-

nerne fortæller, at det er en forholdsvis

smal gruppe af borgere, der modtager

ressourceforløb: Cirka 60 procent er syge-

dagpengemodtagerne, 90 procent er over

30 år, og næsten 90 procent af målgruppen

har erhvervserfaring. Kommunerne fortæl-

ler, at deres begrundelse for at arbejde

med den smalle definition af målgruppen

blandt andet er usikkerhed omkring, hvad

en større målgruppe vil betyde for trækket

på ressourcerne. En anden begrundelse er

usikkerhed om, hvorvidt der reelt er mulig-

hed for at tilbyde målgruppen en tværfaglig

indsats. En tredje begrundelse er usikkerhed

omkring, hvilke resultater og effekter der

kan forventes af indsatsen.

Det er alarmerende, hvis den kommunale

indsats ikke lever op til intentionerne og

ikke bliver et reelt tilbud – også til de mest

udsatte. Mønsteret tyder på, at kommunerne

først og fremmest giver indsatser til de bor-

gere, hvor der er den største kortsigtede øko-

nomiske gevinst. En person, der modtager

sygedagpenge, og som ikke har været væk

fra arbejdsmarkedet i mange år, er alt andet

lige nemmere at få i arbejde eller uddannelse

end en socialt udsat borger, der har været på

kontanthjælp i årevis, er uden uddannelse og

har lille eller ingen erhvervserfaring.

Noget tyder på, at regeringen selv kan se

de utilsigtede konsekvenser af reformen:

Reglerne omkring, at „alt andet skal være

forsøgt”, før der iværksættes ressourcefor-

løb, har beskæftigelsesministeren allerede

præciseret i en ny vejledningstekst. Præci-

seringen indebærer, at alt ikke behøver være

afprøvet i praksis, men at kommunen skal

have vurderet relevans af alle muligheder.

Ministeren har også i et svar til et folketings-

medlem i december 2013 givet udtryk for, at

det vigtigste er, at ingen borgere kommer i

klemme og bliver overladt til sig selv uden

at få hjælp. Ministeren har derfor iværksat en

række tiltag med opkvalificering af medar-

bejdere, workshops, metodeudvikling og

praksisundersøgelse af Ankestyrelsen. Også

i aftalen om kommunernes økonomi for

2015 er regeringen og KL blevet enige om

løbende at drøfte opfølgningen på reformen

af førtidspension og fleksjob.

Aftalen om en ny refusionsmodel, hvor

kommunernes statsrefusion falder med

varigheden af forsørgelsesydelsen, kan

føre til, at hensyn til kommunekassen ved

eksempelvis tilkendelser af førtidspension

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

får en alt for dominerende plads i forhold til

borgerens behov.

Et andet problem med førtidspensionsrefor-

men er beskæftigelsesministerens styring af

kommunernes indsatser, der er fokuseret på

antallet af nytilkendte førtidspensioner. Det

kommer blandt andet til udtryk i ministerens

kontrakter med de fire regionale beskæfti-

gelsesråd. Måltallet knyttet til mål 2, „Bedre

og mere helhedsorienteret hjælp til ledige

på kanten af arbejdsmarkedet – færre perso-

ner på førtidspension”, er antallet af menne-

sker, der tilkendes førtidspension. Samlet var

måltallet for de fire beskæftigelsesråd højst

8.038 nytilkendte førtidspensioner i 2013.

Måltallet for 2014 er lidt højere, højest 10.815

nytilkendelser.

Kommunerne har mere end opfyldt målet i

2013. Antallet af nytilkendelser af førtidspen-

sion i 2013 var kun 5.700, altså langt under

måltallet på 8.038. Problemet er, at faldet i

antallet af nytilkendelser ikke er resultatet

af en aktiv indsats i kommunerne – den

var meget mindre end forudsat. Uden de

aktive indsatser bliver måltallet for antallet

af tilkendte førtidspensioner til en kvote. Det

er en udvikling, som Rådet vil advare meget

imod.

– Fleksjob

Med den nye reform skal fleksjob i højere

grad være et alternativ til førtidspension, så

en nedsat arbejdsevne ikke behøver at be-

tyde et farvel til arbejdsmarkedet. Reformen

betyder, at en person ikke kan fortsætte i et

fleksjob i samme virksomhed i umiddelbar

forlængelse af en ansættelse på normale

vilkår (de såkaldte fastholdelsesfleksjobs).

Reformen indfører også en ny mulighed i

form af såkaldte minifleksjob med et timetal

på under 10 timer ugentlig. Tal fra www.

jobindsats.dk indikerer, at der kommer flere

personer i fleksjob – i april 2014 var der

over 57.000 fuldtidspersoner i fleksjob. Det

er rekord. Der var til gengæld cirka 15.000

fuldtidspersoner på ledighedsydelser, hvilket

er det laveste tal længe. En lille undersøgelse

fra Discus i 2013 viser, at over halvdelen af

nye fleksjob er minifleksjob. Selv om antal-

let af fuldtidspersoner i fleksjob er stigende,

så var antallet af påbegyndte fleksjob i 2013

dog under niveauet i 2012.

Tabel 3.1 Mål for antal tilkendelser af førtidspension i de regionale

beskæftigelsesråd.

Region

Hovedstad & Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

I alt

2013

3.121

2.013

1.946

958

8.038

2014

4.259

2.756

2.650

1.150

10.815

Kilde: Kontrakter mellem de regionale beskæftigelsesråd og beskæftigelsesministeren for 2013 og 2014 fra rådenes

hjemmeside. Tallet for Syddanmark i 2013 er indhentet på direkte forespørgsel til beskæftigelsesrådet i Syddanmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 3 • Reformer med alvorlige konsekvenser

”

Hvis der er mulighed for det dér med, at man kun

skal have én sagsbehandler, så vil jeg blive glad.

For nu skriver vi femte måned, og jeg har allerede

haft seks forskellige siden januar.”

Mand, 42 år, kontanthjælpsmodtager

Det er jo ikke fedt at være presset økonomisk. Så får man ikke lyst til at

tage på arbejdsmarkedet, man får ikke lyst til at gøre en forskel, man

bliver ikke motiveret. Man får bare lyst til at trække dynen over hovedet

og glemme verden for en tid. Fordi man ikke råd til at leve.”

Mand, 27 år, kontanthjælpsmodtager

Jeg har altid været meget kritisk over systemet,

men efter det er blevet lavet om – og jeg tror

virkelig, jeg er havnet et heldigt sted – så er jeg

blevet motiveret til at starte skole.”

Kvinde, 22 år, kontanthjælpsmodtager

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reformen af kontanthjælp

Reformen af kontanthjælp er stadig meget

ny, og derfor er tallene for tiltagene for at

sikre alle enten uddannelse eller job først

for nylig begyndt at komme. De er langtfra

opmuntrende. Kommunerne har nemlig

meget varierende tal for, hvor mange unge

der eksempelvis visiteres til at være uddan-

nelses- eller aktivitetsparate. De 10 kom-

muner, der visiterer flest unge til at være

uddannelsesparate, visiterede i april 2014

57–70 procent af kontanthjælpsmodtagerne

under 30 år som uddannelsesparate. De 10

kommuner, der visiterede færrest unge til

at være uddannelsesparate, visiterede 20-

30 procent uddannelsesparate. Derfor har

beskæftigelsesministeren allerede fundet

det nødvendigt at tydeliggøre reglerne for

kommunerne.

Netop visitationen er et afgørende element

i kontanthjælpsreformen, da den kan få

betydning for, om unge placeres i den rigtige

gruppe og dermed får adgang til en ydelse

og en hjælp, der tager højde for deres even-

tuelle udfordringer. Hvis en socialt udsat ung

med komplekse problemer bliver placeret i

gruppen af uddannelsesparate, kan det få al-

vorlige konsekvenser i form af uddannelses-

frafald, hjemløshed og en forværring af den

unges problemer. Det centrale i reformen af

kontanthjælp er, at ingen skal overlades til

sig selv, men at alle skal modtage en indsats.

For eksempel skal socialt udsatte, som ikke

umiddelbart kan deltage i aktive tilbud, til at

begynde med have tildelt en mentor.

omfang, de var tænkt. En sådan fejltagelse

bør der allerede nu advares imod og tages

de nødvendige skridt for at forhindre. Derfor

bør der ikke blot foretages målinger på, om

de kvantitative mål opfyldes, men også af

hvordan brugerne oplever redskaberne.

Reformerne i sammenhæng

Rådet har gennem flere år efterspurgt

mange af de elementer, som reformerne

indeholder: Koordinerende sagsbehandler,

helhedsorienterede indsatser, rehabilitering,

tildeling af mentor og støtte til uddannelse.

Men det er nødvendigt at sikre, at reformer-

ne i kommunerne foldes ud og praktiseres i

overensstemmelse med de gode intentioner.

Desværre tyder de foreløbige evalueringer

og udmeldinger på, at den praktiske imple-

mentering i mange kommuner er et godt

stykke fra de politiske intentioner. Borgerne

bliver taberne. Dertil kommer risikoen for,

at de gode intentioner om nogle år droppes

med henvisning til den ringe effekt af koor-

dinerende sagsbehandlere og helhedsorien-

terede og individuelt orienterede løsninger,

selvom de initiativer i virkeligheden ikke

er blevet prøvet af på den måde og i det

FORSLAG

Rådet foreslår, at de berørte borgeres

oplevelse af reformerne af kontanthjælp,

førtidspension og fleksjob evalueres og

undersøges minimum en gang om året.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 3 • Reformer med alvorlige konsekvenser

FORSLAG

Justér aftalen om reformerne af

førtidspension og fleksjob

Alle ansøgningssager om førtidspension

skal i dag behandles af et såkaldt rehabilite-

ringsteam i kommunen. Regeringen og KL

er i deres aftale om kommunernes økonomi

for 2015 blevet enige om at afskaffe denne

ret for ansøgere, der „åbenlyst ikke opfylder

betingelserne for det”. Men det er ikke speci-

ficeret, hvem der afgør dette kriterium. Det

er derfor en meget uhensigtsmæssig regel,

og heldigvis har den fået regeringen til at

love at genoptage forliget med forligskred-

sen. Rådet opfordrer til, at den retssikker-

hedsmæssige fane holdes højt i tider, hvor

økonomi nærmest åbenlyst styrer tilkendel-

ser af førtidspensioner. Det er helt centralt,

at borgeren har en klagemulighed, og at der

føres en konstruktiv dialog om fremtiden,

når der gives afslag. Rådet opfordrer også

regeringen til at overveje, om andre aspekter

af forliget omkring reformen af førtidspen-

sion bør revideres, når forligskredsen al-

ligevel skal drøfte ændringer. Det gælder for

eksempel reglen om, at alt andet skal være

afprøvet, inden ressourceforløb kan tildeles,

eller en præcisering af koordinerende sags-

behandler. Rådet bidrager naturligvis gerne

til inspiration i den forbindelse.

Juridisk dødvande

Det er et stort problem, at borgerne ikke

kan gøre noget, hvis de ikke får de tilbud,

som de ellers har ret til. Det er for eksem-

pel ikke muligt at klage over et manglende

ressourceforløb eller over, at forvaltningen

beslutter, at en borger skal gennemgå

(endnu) et ressourceforløb og ikke indstilles

til førtidspension. I sådanne tilfælde vil det

kun være muligt at klage over indholdet af

ressourceforløbet – altså de konkrete tilbud,

som kommunen beslutter, at borgeren skal

tilbydes. Selvfølgelig har borgmesteren og

statsforvaltningen en forpligtelse til at sikre,

at loven bliver overholdt, men det er ikke

instanser, der naturligt vil tage sig af, om den

nære sagsbehandling giver fagligt korrekte

tilbud.

Men det handler også om, at borgere, der

ikke selv har ressourcerne til at sætte sig ind

i deres rettigheder, og som ikke har gen-

nemslagskraft til at argumentere for at få

dem opfyldt, får en mulighed for vejledning

og støtte, så de kan få den relevante hjælp. I

den sammenhæng spiller brugerorganisatio-

nerne en central rolle allerede i dag.

Rådet foreslår, at brugerorganisationer-

nes vejlednings- og bisidderfunktion

tilføres ressourcer, så de i højere grad

bliver i stand til at hjælpe socialt udsatte

i kontakten med det offentlige system.

Indberet uønskede følgevirkninger

Det kan være svært at forudse alle de følge-

virkninger, som så store reformer fører med

sig. For eksempel har det med det nuvæ-

rende regelsæt en betydning, om man er på

kontanthjælp eller førtidspension, hvis man

søger om at blive gældssaneret. Når færre

får førtidspension, får færre mulighed for at

blive gældssaneret. I sundhedssystemet er

der en pligt til at rapportere om utilsigtede

hændelser og bivirkninger af en behandling.

På samme måde kan det være gavnligt for

det sociale system at få kendskab til utilsig-

tede konsekvenser af reformerne for at få et

grundlag for at rette op på det.

FORSLAG

Rådet foreslår, at det gøres lovpligtigt for

kommunerne at indberette utilsigtede

konsekvenser af reformerne af kontant-

hjælp, førtidspension og fleksjob.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Alle bør kunne betale en bolig

Med kontanthjælpsreformen blev den sidste

fattigdomsydelse udvidet til også at gælde

unge mellem 25-29 år. Det er enormt svært

at klare sig på uddannelseshjælpen – som er

en ydelse på SU-niveau – når man ikke har

adgang til billig bolig, billigt lån og fritids-

job, som studerende har. I den erkendelse

har kommunerne fået lovgrundlag til at yde

midlertidig økonomisk støtte til husleje til

personer på uddannelseshjælp, som ikke kan

betale deres bolig, og som heller ikke har

mulighed for at finde en billigere bolig.

Reglen om midlertidig økonomisk støtte til

husleje er desværre begrænset til, at hjælpen

kun kan ydes i seks måneder, hvorefter den

unge atter risikerer at stå tilbage med et

boligproblem. Rådet har i tidligere sammen-

hænge anbefalet, at unge ikke bør modtage

en lavere ydelse, dels fordi fattigdom ikke

gavner nogen mennesker, dels fordi husleje

og mad ikke er billigere, bare fordi man er

ung. Hjemløsetællingen for 2013 viser en

markant stigning i antallet af unge hjemløse

– det er et problem, som skal tages meget

alvorligt.

FORSLAG

Rådet foreslår, at modtagere af uddan-

nelseshjælp får ret til et særligt boligtil-

læg, der sikrer, at de kan opretholde en

bolig.

”

De tror på mig. Det gør godt for

mig. For så vil jeg gerne lige vise,

at jeg kan. Hvad jeg magter og

formår.”

Mand, 38 år,

kontanthjælpsmodtager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 4 • Stigning i foranstaltningsdomme skal vendes

Stigning i foranstaltningsdomme skal vendes

Rådet for Socialt Udsatte har i lang tid været

opmærksom og set kritisk på stigningen i

antallet af foranstaltningsdomme til psykisk

syge mennesker. Siden 1990 har især antallet

af foranstaltningsdomme til personer, der

har været voldelige eller fremsat trusler mod

offentlig myndighed, været stigende. Fra

2000-2012 er der sket en firedobling af antal-

let af disse domme.

Rådet fik i 2006 Institut for Menneskeret-

tigheder (IMR) til at undersøge retsstillingen

(herunder typer af og længde på domme)

for psykisk syge kriminelle. Undersøgelsens

titel er „Brug af særforanstaltninger over for

psykisk syge kriminelle i et menneskeretligt

perspektiv.” Undersøgelsen viste, at der er

forskelle imellem størrelsen på sanktionsud-

målingen for kriminalitet begået af hen-

holdsvis en psykisk syg person og en person,

der ikke er psykisk syg – selv om de har

begået den samme lovovertrædelse (især

ved mindre lovovertrædelser som tyveri eller

simpel vold eller trusler om vold). Det vil

sige, at mennesker, der er psykisk syge, får en

hårdere sanktion, end de ville have fået, hvis

de ikke var psykisk syge. Det har i værste fald

betydet, at mindre alvorlige lovovertrædel-

ser, som normalt vil medføre bødestraf eller

en betinget dom for ikke-psykisk syge per-

Hvad er en foranstaltningsdom?

Ifølge straffelovens § 16 kan en person, der på

gerningstidspunktet var utilregnelig på grund

af psykisk sygdom eller mental retardering,

ikke straffes. I sådanne tilfælde kan retten

beslutte, at personen skal underkastes en for-

anstaltning. Foranstaltningen, der har til formål

at forebygge yderligere lovovertrædelser, kan

bestå i tilsyn, i ambulant behandling, i indlæg-

gelse på hospital eller i anbringelse i egnet

institution.

Figur 4.1 Antal foranstaltningsdomme

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

1981

1982

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde: „Udviklingen i domme til foranstaltning”. Justitsministeriets Forskningskontor.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

soner, i stedet har ført til en længerevarende

foranstaltningsdom, alene fordi personen er

psykisk syg.

IMR konkluderede, at denne uproportionali-

tet er i strid med menneskerettighederne.

Der er ikke siden taget initiativ til at rette

op på den uhensigtsmæssige forskelsbe-

handling, der samtidig bidrager til en større

mængde af foranstaltningsdomme. Der er

behov for at udvikle en model for at sikre

proportionalitet, således at hændelsen,

alvorligheden af denne og sanktionen er i

overensstemmelse med hinanden. Det bør

ikke være muligt for nogle mennesker at få

en foranstaltningsdom for en lovovertrædel-

se, der for andre normalt giver bødestraf eller

mindre. Ligeledes bør en psykisk syg person

ikke kunne få en foranstaltningsdom, der

er længere end den fængselsstraf, som en

ikke-psykisk syg person får for en tilsvarende

lovovertrædelse.

Straffelovens § 119

”Den, som med vold eller trussel om vold

overfalder nogen, hvem det påhviler

at handle i medfør af offentlig tjeneste

eller hverv, under udførelsen af tjenesten

eller hvervet eller i anledning af samme,

eller som på lige måde søger at hindre

en sådan person i at foretage en lovlig

tjenestehandling eller at tvinge ham til

at foretage en tjenestehandling, straffes

med bøde eller fængsel indtil 8 år.”

Rapport påpeger mulige årsager

til flere domme

For at blive klogere på, hvad der ligger bag

stigningen i antallet af foranstaltningsdom-

me – især hvad angår domme for vold og

trusler mod offentlig myndighed – har Rådet

fået Justitsministeriets Forskningskontor til

at foretage en registerbaseret undersøgelse.

Undersøgelsen „Udviklingen i domme til

foranstaltning” dokumenterer, at antallet af

domme for vold eller trusler mod offentligt

ansatte (straffelovens § 119) er firedoblet i

perioden fra 2000 til 2012.

Domme for denne type overtrædelser udgør

en fjerdedel af alle foranstaltninger i 2012.

Næsten tre fjerdedele af dommene for vold

eller trusler mod offentligt ansatte er givet til

personer i behandling i den regionale psykia-

tri – heraf cirka 40 procent under heldøgns-

indlæggelse og cirka 35 procent under

ambulant behandling. Rapporten viser altså,

at hovedparten af de episoder, som fører til

en dom for vold eller trusler mod offentligt

ansat, finder sted inden for psykiatriens egne

vægge, eller mens den dømte i øvrigt er i

psykiatrisk behandling. Det bør give anled-

ning til kritiske overvejelser om, hvilke ram-

mer psykiatrien arbejder inden for, og hvilke

metoder den gør brug af.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 4 • Stigning i foranstaltningsdomme skal vendes

Figur 4.2 Foranstaltningsdomme til psykisk syge for vold eller trusler mod offentligt ansatte, 2001-2012

100

2001

2002

2003 2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Heldøgnsbehandling

Anden psykiatrisk behandling

Ikke í behandling

Kilde: „Udviklingen i domme til foranstaltning”. Justitsministeriets Forskningskontor.

Rapporten viser desuden, at det blandt

heldøgnsindlagte og i lidt mindre grad

blandt ambulante patienter er behandlings-

og omsorgspersonale (læger, sygeplejersker

og især sosu-assistenter), der optræder som

ofre for de begåede forhold. Politi, sags-

behandlere og lignende offentligt ansatte

fylder også relativt meget i statistikken,

hyppigst for personer, der ikke er i psykiatrisk

behandling.

Rapporten konkluderer, at det er ret sand-

synligt, at noget af væksten i foranstalt-

ningsdomme skyldes en øget tilbøjelighed

til, at offentligt ansatte tolker aggressive

hændelser som vold, definerer voldsepiso-

der i arbejdslivet som kriminel vold, og at

de oftere anmelder denne vold. Det er en

tilbøjelighed, som kan være tilskyndet af

arbejdsgiver- og arbejdstagerforeninger og

en uberettiget opfattelse af, at en politian-

meldelse er nødvendig for at opnå eventuel

arbejdsskadeerstatning ved vold eller trusler

om vold. Væksten kan også ifølge rapporten

skyldes, at en anmeldelse og den efterføl-

gende dom til foranstaltning giver adgang

til at behandle en behandlingskrævende

patient.

En anden medvirkende årsag til væksten i

antallet af foranstaltningsdomme kan være

en lovændring fra 2000. Denne lovændring

gav mulighed for dels at fastsætte længste-

tider (maksimal længde af straf ) og dels at

stille nye krav om opfølgning og kontrol af

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4.1 Foranstaltningsdomme for vold eller trusler mod offentligt ansatte (til psykisk syge og

§ 69-målgruppen*)

Under heldøgnsindlæggelse

procent

Læge

Sygeplejerske mv.

Fysioterapeut mv.

Pædagogisk arbejde

Sosu mv.

Administration

Politi mv.

Transport

Andet

Ukendt

I alt (procent)

I alt (antal)

100

949

Under anden behandling

procent

100

507

Uden for psykiatrien

procent

100

553

Kilde: „Udviklingen i domme til foranstaltning”. Justitsministeriets Forskningskontor 2014.

*Se boks på side 43

foranstaltninger uden længstetid. Det kan

have betydet en øget tilbøjelighed til at

registrere lovovertrædelser, der er sket under

foranstaltningen, da det vil kunne have

betydning for det videre forløb af foranstalt-

ningen. Disse forklaringer dækker dog ikke

til fulde hele væksten i antallet af foranstalt-

ningsdomme. Under alle omstændigheder

bør den nærmest eksplosive stigning, som

en firedobling er, give anledning til over-

vejelser om, hvorvidt det er en ønsket og

konstruktiv udvikling.

Et område, der efter Rådets mening bør

kigges nærmere på, er hændelsesforløbet

op til selve lovovertrædelsen. Rapporten fra

Justitsministeriet viser nemlig, at halvdelen

af episoderne om vold eller trusler mod

offentligt ansatte for heldøgnsindlagte er

sket på selve indlæggelsesdagen. Skyldes

det omstændigheder op til indlæggelsen,

omstændigheder i forbindelse med indlæg-

gelsen eller noget helt tredje? Under alle

omstændigheder finder Rådet det paradok-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 4 • Stigning i foranstaltningsdomme skal vendes

salt, hvis en indlæggelse, der har til formål at

hjælpe den psykisk syge, i stedet medfører

episoder, der kan føre til retslig forfølgelse af

den syge.

Brug for nye metoder

og mere viden

Som Rådet beskrev i kapitlet om den såkald-

te afmagtspsykiatri i sin årsrapport fra 2012,

findes der tilgange som for eksempel „Åben

Dialog”, der, baseret på samtale, relationer

og netværk, kan nedbringe brugen af tvang

betragteligt. Også andre forsøgsprojekter

har med positiv effekt afprøvet metoder, der

kan bringe behandlingen i en mere kon-

struktiv retning. Men hvis der skal ændres på

den voldsomme stigning i foranstaltnings-

domme, er det vigtigt at få en mere komplet

forklaring på væksten end dén, som den

registerbaserede undersøgelser kan give. En

anden og mere kvalitativ tilgang er nødven-

dig. For at få et så fyldestgørende billede

som muligt, er det nødvendigt at inddrage

alle niveauer, deriblandt de (eks-)patienter,

der kan fortælle om deres personlige ople-

velse af en given hændelse.

Det er yderst vigtigt, at udviklingen ven-

des, således at antallet af domme og be-

handlingsdømte bringes ned. Selv om en

sammenligning mellem lande kan være

problematisk, er det alligevel tankevæk-

kende, at vores nabolande Norge og Finland

har et markant lavere niveau af foranstalt-

ningsdomme på mellem en tiendel og en

tyvendedel sammenlignet med Danmark. En

kedelig konsekvens af det høje tal i Danmark

er nemlig, at presset på både psykiatrien og

retspsykiatrien bliver skærpet betragteligt,

og at der uden yderligere ressourcetilførsel

bliver mindre plads og endnu færre res-

sourcer til at behandle de personer, der er

indlagt, eller som er indlagt under en foran-

staltning.

Retssikkerhed under

foranstaltningen

Når mennesker underkastes en dom, er

indlagt på en retspsykiatrisk- eller lukket

psykiatrisk afdeling og derfor frihedsbe-

røvet, bør retssikkerheden være i orden.

Hovedparten af de personer, der idømmes

en foranstaltning, får en dom til behand-

ling med mulighed for indlæggelse. Hvis

det for eksempel vurderes af lægen og

kriminalforsorgen, at patienten ikke følger

den forudsatte behandling, kan lægen i

samarbejde med kriminalforsorgen beslutte

at indlægge den foranstaltningsdømte,

hvilket typisk sker på en lukket psykiatrisk

eller en retspsykiatrisk afdeling. Der er ikke

i det nuværende regelsæt adgang til at

klage over denne frihedsberøvelse, men kun

over andre forhold efter lov om anvendelse

af tvang i psykiatrien. Derimod kan den

dømte hver sjette måned søge om at få hele

dommen ophævet. I vurderingen af denne

sag vil dommeren typisk lægge en udtalelse

fra overlægen til grund. Det kan betyde, at

borgeren oplever, at der ikke er mulighed

for en „second opinion”, og dermed en ringe

retssikkerhed. Det bør derfor undersøges,

hvordan retssikkerheden for personer, der

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

frihedsberøves på baggrund af en behand-

lingsdom, i højere grad kan styrkes.

Behov for politisk bevågenhed

Med afsæt i den viden, som blandt andet

Justitsministeriets rapport kommer med,

bør udviklingen betragtes fra en bred vinkel.

Man bør både se på psykiatriens og rets-

psykiatriens rammer, metoder og kulturelle

betydninger. Der bør med andre ord dan-

nes et ordentligt grundlag for at vende den

kedelige udvikling.

Som en del af regeringens langsigtede plan

for psykiatrien bliver der i 2014 nedsat en

faglig ekspertgruppe, der skal forsøge at

kortlægge årsagerne til udviklingen i antallet

af retspsykiatriske patienter og udviklingen

i indsatserne. Det er Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse, der med inddragelse af Ju-

stitsministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestil-

ling, Integration og Sociale forhold, Danske

Regioner og KL udarbejder et kommissorium

for arbejdet.

Rådet mener imidlertid, at der allerede på

nuværende tidspunkt er så meget viden om

området, at der er grundlag for at nedsætte

et ekspertudvalg, der skal udrede udviklin-

gen på området – med henblik på at stille

forslag til, hvordan udviklingen kan vendes.

En ekspertgruppe, der alene skal under-

søge udviklingen, er ikke vidtgående nok.

Ekspertudvalget bør særligt undersøge den

manglende proportionalitet i strafudmå-

lingen, samt hvad stigningen i foranstalt-

ningsdomme – især hvad angår domme

for vold mod offentlig myndighedsperson

– skyldes. Endelig bør ekspertudvalget også

undersøge, hvordan retssikkerheden under

foranstaltningen kan forbedres. Det er af

afgørende betydning, at ekspertisen blandt

(eks-)patienter og pårørende direkte inddra-

ges i udvalgsarbejdet.

FORSLAG

Rådet foreslår, at der nedsættes et

ekspertudvalg med en ekstern formand

og med repræsentation fra bruger- og

pårørendeorganisationer med henblik

på at stille forslag til, hvordan stigningen

i antallet af retspsykiatriske patienter

vendes.

Paragrafferne for foranstaltningsdomme

”§

68.

Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16, kan retten træffe bestemmelse

om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge

yderligere lovovertrædelser. Såfremt mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn,

bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk

behandling m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågældende skal

anbringes i hospital for sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske

handicap eller under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet

hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg. Anbringelse i forvaring kan ske under

de betingelser, der er nævnt i § 70.”

”§

69.

Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare handlings foretagelse i en tilstand,

der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funk-

tioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, kan retten, såfremt det findes

formålstjenligt, i stedet for at idømme straf træffe bestemmelse om foranstaltninger som

nævnt i § 68, 2. pkt.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 5 • Sociale 2020-mål er for uambitiøse

Sociale 2020-mål er for uambitiøse

Tilværelsen som socialt udsat kan være hård,

og livet for udsatte er ikke blevet nemmere

i kølvandet på den økonomiske krise, som

har ramt Danmark og det meste af verden.

Men alligevel har socialt udsattes sag i årevis

været så godt som usynlig på den politiske

dagsorden i Danmark.

I september 2013 præsenterede regeringen

udspillet „Alle skal med – Målsætninger for

de mest udsatte frem mod 2020”. Udspillet

betød et tiltrængt fornyet politisk fokus på

indsatsen over for gruppen af socialt udsatte.

I udspillet opstiller regeringen sociale 2020-

mål for socialt udsatte voksne på områderne:

Hjemløshed, voldsramte kvinder og stofmis-

brug. Derudover varslede regeringen mål på

områderne: Alkoholmisbrug, mennesker i

prostitution og mennesker med sindslidelse

(mål i forhold til sidstnævnte er sidenhen

blevet præsenteret og kan ses i tabel 5.1).

ønsket om at opstille sociale mål velkom-

ment, men også forholdt sig stærkt kritisk til

det faktum, at der med regeringsudspillet

hverken fulgte finansiering eller anvisning

på, hvordan målene skal nås. Det er en bety-

delig mangel ved udspillet, og man kan pas-

sende stille spørgsmålet, hvordan regeringen

så forestiller sig, udspillet konkret vil gøre en

forskel for de mennesker, det drejer sig om?

Mål uden midler

Med udspillet „Alle skal med” opstiller rege-

ringen altså konkrete mål for indsatsen for

socialt udsatte. Rådet har hilst udspillet og

Rådets stormøde om sociale 2020-mål resulterede i konkrete

anbefalinger til regeringen

For at bidrage konstruktivt og for at holde regeringen fast på, at regeringsudspillet „Alle skal med” bliver

fulgt til dørs, inviterede Rådet cirka 75 brugere, eksperter og interessenter fra primært civilsamfundet til

et stormøde om 2020-målene i november 2013.

Formålet med stormødet var at samle forslag til, hvordan regeringen når sine mål, samt at foreslå mål

for de områder, som regeringen endnu ikke havde formuleret mål for, eller som ikke umiddelbart var en

del af regeringens udspil.

Mødet resulterede i et katalog over idéer til mål og indsatser, som skal bidrage til, at målene realiseres.

Med inspiration fra kataloget formulerede Rådet derefter konkrete forslag til mål og indsatser, som

Rådet sendte til regeringen. Kataloget og Rådets brev til regeringen kan findes på Rådets hjemmeside.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet mener, at hvis regeringens

sociale 2020-mål skal gøre nogen for-

skel for socialt udsatte, så skal målene

som minimum følges systematisk

op. Det bør ske løbende og ved at

inddrage uafhængige eksperter og

interessenter. Der skal følges op på,

om udviklingen på de enkelte områ-

der er positiv, og om målene stadig

er de mest hensigtsmæssige. Rådet

påpeger i øvrigt, at konkrete måltal

aldrig må være det eneste styrings-

redskab i udviklingen af indsatserne

for socialt udsatte.

Regeringens mål er

ikke ambitiøse nok

I forlængelse af stormødet blandt de

sociale aktører om de sociale 2020-

mål (se boks på side 46) formulerede

Rådet som nævnt en række anbefa-

linger til ændrede eller supplerende

mål. Rådets forslag kan ses i tabel 5.1.

FORSLAG

Rådet foreslår, at regeringens sociale

2020-mål monitoreres systematisk og

løbende i form af minimum én årlig

redegørelse, som inddrager uafhængige

eksperter og interessenter, samt en årlig

statuskonference.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 5 • Sociale 2020-mål er for uambitiøse

Tabel 5.1 Sociale 2020-mål

Område

Hjemløshed

Regeringens mål

Antallet af hjemløse i Danmark reduceres med

mindst 25 procent, svarende til et niveau på højst

4.000 personer.

Andelen af borgere, der vender tilbage til et her-

berg eller et forsorgshjem inden for det første år

efter udskrivning til egen bolig, må højst udgøre 20

procent.

Mennesker

med

sindslidelse

Tvang i psykiatrien skal reduceres væsentligt og

halveres specifikt i forhold til bæltefiksering.

Rådet tager regeringens mål til efterretning, men mener, at det bør sup-

pleres med:

Overdødeligheden for mennesker med psykisk sygdom skal reduceres med

25 procent.

Andelen af mennesker ramt af psykiske lidelser med tilknytning til arbejds-

markedet eller i uddannelse skal fordobles.

Stofmisbrug

Andelen af borgere, som afslutter et behandlings-

forløb for stofmisbrug som stoffri eller med reduk-

tion i misbruget, øges til mindst 50 procent.

Antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres

og fastholdes på et niveau på højst 200 personer.

Det svarer til en reduktion på mindst 30 procent.

Alkohol-

misbrug

Mennesker i

prostitution

Narkorelaterede dødsfald skal være under 100 i 2020. (Antal i 2012: 210.)

Regeringens sociale 2020-mål på misbrugsområdet bør suppleres af mål

særskilt for socialt udsatte misbrugere. Det gælder både i forhold til stof-

og alkoholmisbrug. Mål kan være: 75 procent af gruppen af socialt udsatte

med et stof- og/eller alkoholmisbrug skal opleve, at de får et reelt tilbud

om en individuel og helhedsorienteret medicinsk og psykosocial behand-

lingsindsats med fokus på øget livskvalitet og personlig/social mestring.

(Indikator skal udvikles, og baseline indsamles.)

Se under „Stofmisbrug”.

Antallet af mennesker i prostitution skal reduceres til højst 2.000 personer.

Alle mennesker i prostitution, som har brug for hjælp, skal opleve, at der

eksisterer helhedsorienterede tilbud, der møder deres behov. (Indikator

skal udvikles, og baseline indsamles.)

Livskvaliteten for mennesker i prostitution, som ikke ønsker at forlade pro-

stitution, skal forbedres. (Indikator skal udvikles, og baseline indsamles.)

Fattigdom

De sociale 2020-mål bør suppleres med et mål om, at fattigdom halveres

frem mod 2020.

Rådets forslag

Rådet tager regeringens mål til efterretning.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indsatser som kan rykke noget

På Rådets stormøde om de sociale 2020-

mål blev mulige indsatser, som kan bidrage

til, at målene nås, drøftet i både faglige og

tværfaglige arbejdsgrupper over to dage.

Det kom der mange gode forslag ud af. I det

følgende er der fremhævet fire af dem, som

sammen med årsrapportens øvrige forslag

snarest muligt bør iværksættes af regeringen

og Folketinget:

– Etablér tilbud til udsatte

boligløse migranter

En problemstilling, som optog deltagerne

på stormødet, er det stigende antal socialt

udsatte blandt de migranter, som opholder

sig på gaden i danske byer. Viden om antallet

af boligløse migranter i Danmark er meget

mangelfuld, men Projekt Udenfor vurderede

i 2012, at der i løbet af et år alene i Køben-

havn opholder sig mindst 500 boligløse

migranter, og at hver femte af disse er særligt

sårbare med svære misbrugsproblemer, psy-

kiske lidelser og helbredsproblemer.

Mange udsatte boligløse migranter i Dan-

mark modtager ingen eller kun meget

sparsom hjælp fra primært frivillige tilbud,

selvom deres behov for hjælp ofte er mas-

sivt. Og der er da også bred enighed blandt

aktørerne på feltet om, at hjælpen til de sær-

ligt sårbare migranter er yderst mangelfuld,

og at det er en humanitær udfordring, som

den danske regering ikke kan blive ved med

at sidde overhørig. Der er akut behov for

hjælp til den mest udsatte gruppe blandt de

boligløse migranter, og den danske stat har

et ansvar for disse mennesker. Regeringen

bør derfor snarest muligt tage initiativ til at

sikre, at der etableres omsorgs- og behand-

lingstilbud til denne gruppe. Tilbuddene

kan eventuelt finansiereres af EU’s fond om

hjælp til de socialt dårligst stillede eller andre

europæiske socialfondsmidler.

FORSLAG

Rådet foreslår, at der etableres om-

sorgs- og behandlingstilbud til nødstedte

socialt udsatte boligløse migranter i of-

fentligt regi eller med offentlig finansiel

støtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 5 • Sociale 2020-mål er for uambitiøse

– Flere tilbud til voldsramte

kvinder med misbrug

Et kendetegn ved livet som socialt udsat er

ofte fraværet af gode, sunde relationer og

sociale netværk, som kan hjælpe og støtte.

Et udsat liv med for eksempel misbrug og

psykiske lidelser kan i stedet være præget af

dårlige relationer og i værste fald vold fra ens

partner eller andre nærtstående. De fleste af

ofrene for vold fra nærtstående er kvinder.

I regeringens udspil „Alle skal med” opstiller

regeringen et mål på området for voldsramte

kvinder. Det blev i den forbindelse fremhæ-

vet på Rådets stormøde, at der er behov for

mere fokus på voldsramte kvinder, som også

kæmper med misbrug af alkohol eller stoffer.

Denne gruppe falder ofte mellem to stole, da

de eksisterende tilbud til voldsramte kvinder

oftest ikke tillader, at beboerne er misbruge-

re. Det betyder, at en meget sårbar gruppe,

som reelt har ekstra stort behov for hjælp

og støtte, ikke modtager den. Der findes få

krisecentre, som tilbyder hjælp til gruppen,

men de modsvarer slet ikke behovet.

Manglen på tilbud til voldsramte kvinder

med misbrug er et stort svigt, som ikke bør

finde sted. Flere tilbud må derfor etableres.

FORSLAG

Rådet foreslår, at indsatsen for volds-

ramte kvinder med misbrug af alkohol

eller stoffer styrkes og udvides ved at

etablere flere kvindekrisecentre med

særlig ekspertise i at hjælpe denne

gruppe.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

– Udsatte borgere skal kunne

komme i kontakt med det offentlige

Hvis regeringen gerne vil skabe mærkbare

ændringer for socialt udsatte i Danmark, må

man fokusere på, hvordan kontakten er mel-

lem det offentlige og den enkelte borger. På

stormødet var der enighed om, at forbedrin-

ger her er stærkt påkrævede. De fleste ken-

der de utallige beretninger om, hvor utroligt

svært det er for en borger at navigere i

systemet og finde ud af, hos hvem og hvor

man skal henvende sig, når man har behov

for hjælp. Det ender alt for ofte i endeløse

viderestillinger i den kommunale forvaltning

og en følelse af håbløshed og opgivelse hos

borgeren.

Rådet har flere gange tidligere råbt vagt

i gevær og sagt: Sæt nu mennesket før

systemet. Der er behov for, at kontakten mel-

lem udsatte borgere og de relevante tilbud

genskabes. Det kan ske ved, at indsatsen

koordineres „fra neden” med udgangspunkt

i den enkelte borgers situation. Som det er

beskrevet i kapitel 3 om regeringens seneste

reformer på beskæftigelsesområdet, kan

Rådet fuldt ud bakke op om, at der er behov

for bedre koordinering af indsatserne. Der er

behov for, at socialt udsatte i højere grad kan

komme i kontakt med og i dialog med de

offentlige myndigheder.

Rådet mener, at det altid bør være muligt for

en socialt udsat borger at få fat i de myndig-

heder, som kan hjælpe ham eller hende. Det

kunne være i form af ét telefonnummer hos

kommunen, som den enkelte altid og uden

opkrævning kan ringe til, hvis han eller hun

har brug for akut hjælp i en udsat situation.

FORSLAG

Rådet foreslår, at der etableres en

forsøgsordning i regi af udvalgte kommu-

ner med et fritkaldsnummer til socialt

udsatte borgere, så de altid kan komme

i kontakt med relevante sociale myndig-

heder.

Et personligt ombud er en person, som den

enkelte udsatte kan få tilknyttet, og som

i samarbejde med borgeren skal sikre, at

forskellige myndigheders indsatser bliver

samordnet. I sammenligning med for eksem-

pel støtte- og kontaktpersonordningen er

der i et personligt ombud lagt endnu mere

vægt på rettighedsperspektivet. Det vil sige,

at det personlige ombud ikke alene har en

omsorgs- og støttefunktion, men også –

hvis borgeren ønsker det – kan indtage en

bisidderrolle i forbindelse med for eksempel

møder hos kommunen og andre, hvor om-

buddet bidrager til at sikre, at borgeren får,

hvad han eller hun har ret til. Det personlige

ombud aflønnes af borgerens kommune,

men agerer uafhængigt af denne for i samar-

bejde med borgeren at sikre, at han eller hun

får en hjælp, som er i overensstemmelse med

egne ønsker, behov og rettigheder.

– Lav forsøgsordning med

personligt ombud

Et andet redskab, som kan være med til at

sikre en koordinerende indsats i øjenhøjde

med den enkelte borger, er personligt

ombud. I Sverige har man en flerårig positiv

erfaring med personligt ombud, som er med

til at styrke den enkelte udsattes indflydelse

på sin egen situation og sit eget liv.

FORSLAG

Rådet foreslår, at der i et antal kom-

muner etableres en forsøgsordning med

personligt ombud for de pågældende

kommuners socialt udsatte voksne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 6 • Udsatte unge i Danmark og vores nabolande

Udsatte unge i Danmark og vores nabolande

Noget tyder på, at flere unge bliver socialt

udsatte. For eksempel ses der en stigning i

antallet af unge hjemløse i SFI’s hjemløsetæl-

ling fra 2013, og der er flere unge, som søger

hjælp til behandling af deres misbrug. Det

fik Rådet til sidste år at lave en undersøgelse,

der gav socialt udsatte unge en stemme i

debatten.

Resultaterne af undersøgelsen kan læses i

„Jeg føler mig som en tennisbold, der bliver

kastet frem og tilbage i systemet”– en kvali-

tativ undersøgelse af 30 udsatte unges møde

med det offentlige system og de tilbud om

hjælp, de får derfra. Udover fattigdom, hjem-

løshed eller misbrug var psykisk sårbarhed

noget, som mange af disse unge kæmpede

med.

For de unge, Rådet talte med, var uddan-

nelse og arbejde ikke en magisk løsning på

deres problemer og marginalisering. En an-

sættelseskontrakt i hånden eller en indskriv-

ning på en skole fjerner ikke den forhistorie

og de dybtliggende problemer, der ofte er

årsag til, at de unge til at starte med havde

svært ved at søge/gennemføre en uddan-

nelse eller job. Rådets undersøgelse viste,

at de unge i stedet har et stort ønske om at

få andre og mere hensigtsmæssige tilbud

om hjælp – for eksempel psykologhjælp,

misbrugsbehandling, mere fleksible uddan-

nelses- og arbejdsformer og bare dét at blive

mødt med respekt og værdighed.

Men alt, hvad der går forud for disse øn-

sker, ved vi for lidt om: Hvordan oplever og

håndterer de unge en ofte meget udfor-

drende hverdag? Hvad består den hverdag

af? Og hvad skal der ifølge de unge til for

at kunne komme ud af kontanthjælpssy-

stemet og opnå en forbedret livssituation?

Rådets undersøgelse var bare et lille skrab i

overfladen. Rådet har derfor bedt Center for

Ungdomsforskning (CeFU) lave en større og

mere omfattende undersøgelse, der skal give

et bedre billede af socialt udsatte unges liv,

overlevelsesstrategier og drømme. Under-

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

søgelsen blev sat i gang i efteråret 2013 og

forventes færdig i januar 2015. En stor del

af undersøgelsen kommer til at bygge på

interviews med unge fra hele landet. Derud-

over taler forskerne med professionelle og

andre ressourcepersoner, der har med unge

at gøre.

• Det strukturelle niveau

Det kan for eksempel være velfærdsmodeller

eller ansvarsfordeling mellem den offentlige

og frivillige sektor.

• Det institutionelle niveau

Her er der fokus på konkrete uddannelser,

men også beskæftigelsesfremmende tiltag,

aktiveringsprojekter, konkrete sociale tilbud,

herberger og lignende.

• Det kulturelle niveau

Her er der fokus på ungdomsfasen, overgan-

gen fra barn til voksen, hvor mange iden-

titetsvalg er intensiveret, og hvor de unge

både direkte og indirekte søger selvstændig-

hed og autonomi.

• Det relationelle niveau

På dette niveau er der fokus på de unges

relationer og netværk. Det drejer sig både

om de familiære relationer, men også om

andre netværk og de relationer, der knytter

sig hertil. Det centrale på dette niveau er de

relationer, som kan betegnes som „betyd-

ningsfulde voksne”.

Inspiration fra vores naboer

Som et led i Rådets fokus på udsatte danske

unge, og hvad der kan gøres for dem, har

Rådet også bedt CeFU om at finde inspi-

ration blandt vores europæiske naboer til,

hvad man kan gøre for udsatte unge. CeFU

har kigget på, hvilke indsatser, man i nordi-

ske og europæiske lande har benyttet for at

forbedre vilkårene for udsatte unge – indsat-

ser, man kunne overveje at bruge i Danmark.

For at få et billede af, hvor mange forskellige

indsatser, der findes, har CeFU udvalgt dem i

forhold til, hvilke niveauer de befinder sig på

– de forskellige niveauer har nemlig forskel-

lig indflydelse på unges liv. Niveauerne er

opdelt i:

• Det lokale niveau

Her stilles der skarpt på betydningen af den

unges nærmiljø og kontekst – for eksem-

pel hvilke uformelle grupperinger og/eller

organiseringer, den unge er tilknyttet. Det

kan være tilhøret til gaden, uddannelsesmiljø

eller byliv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 6 • Udsatte unge i Danmark og vores nabolande

Herunder er der eksempler på konkrete ind-

satser, som man kan overveje at gennemføre

i Danmark. Indsatserne hører hver især ind

under et af de nævnte niveauer:

Det strukturelle niveau:

Ungdomsgaranti for job og uddannelse i

Finland

I Finland er der vedtaget en såkaldt Ung-

domsgaranti. Den rummer en række ind-

satser, der skal garantere unge adgang til

uddannelse og beskæftigelse i Finland. 83,5

procent af alle unge jobsøgende i 2011 mod-

tog et tilbud senest tre måneder efter, at de

havde registreret sig som arbejdsløse.

Konkret betyder Ungdomsgarantien, at

der hurtigt bliver udarbejdet en personlig

plan for den unge. I forhold til udsatte unge

indeholder ungdomsgarantien også rehabi-

literingstiltag, opsøgende ungdomsarbejde

og værestedsaktiviteter. Ungdomsgarantien

betragtes af den finske regering som en af de

politiske spydspidser, og derfor er den blevet

en del af regeringsgrundlaget.

Det kulturelle niveau:

Norske projekter med udgangspunkt i

unges engagement

I Norge er der et samarbejdsprojekt mel-

lem Utekontakten i Alstahaug Kommune og

lokale frivillige organisationer, som opbygger

aktivitetskompetence hos unge, der er i ri-

siko for at udvikle sociale problemer. Projek-

tets omdrejningspunkt er at tale til de unges

engagement og deres interesser for konkrete

aktiviteter. Det sker ved at tilbyde de unge et

ungdomskulturelt fællesskab og miljø.

Strukturelt set er projekterne et resultat af et

samarbejde mellem den frivillige og offent-

lige sektor. Det unikke ved den frivillige sek-

tor er blandt andet, at de frivillige giver de

unge en oplevelse af engagement fra andre

udefra. Derudover oplever den frivillige en

øget ansvarsfølelse – både i forhold til at føle,

at man yder en indsats, men også til at føle,

at man bidrager til organisationens virke og

aktiviteter.

Forudsætningen for at deltage er, at den

unge træffer beslutningen om at deltage i en

given aktivitet eller frivillig organisation. Det

er denne proces, de offentlige myndigheder

skal hjælpe med at facilitere. Samarbejdet

kræver også et stærkt socialfagligt opfølg-

ningsarbejde fra den offentlige sektors side

for at sikre det offentlige-frivillige samarbej-

des succes som model for forebyggelse.

Det lokale niveau:

Lokale rådgivningsindsatser i Irland

I et distrikt i Kildare i Irland har man etableret

lokalt forankrede gratis rådgivningsindsat-

ser for udsatte 11-25-årige unge i området.

Formålet er at give et psykosocialt tilbud

til unge i problemer. Kildare Youth Services

(KYS), som indsatserne bliver kaldt, findes

otte steder i distriktet, hvorfra rådgivningen

foregår. Placeringen af hvert enkelt sted er

nøje udvalgt ud fra kriterier om, at det skal

være centralt placeret i lokalsamfundet og

have let adgang.

Ambitionen er at flytte tilbuddet derhen,

hvor de unge er, og hvor deres hverdagsliv

udspiller sig. Det skal på den måde øge til-

gængeligheden og de unges brug af tilbud-

det, når behovet er der – for mange unge ud-

gør netop spørgsmålet om tilgængelighed

en barriere. Et af projektets fordele er, at det

er lokalt initieret og integreret i andre insti-

tutioner og organisationer i området, hvilket

sikrer en høj grad af sammenhængskraft.

Det institutionelle niveau:

Fokus på positiv psykologi i Norge

I Norge repræsenterer Arbeitsinstituttet Bu-

skerud (AIB) et konkret læringssted for unge

16-24-årige, som har behov for et alternativt

tilbud til ordinære uddannelsesmuligheder.

AIB bygger på den danske produktionsskole-

model, som nordmændene har videreudvik-

let på ved blandt andet at gøre den delvist

kompetencegivende.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det centrale for AIB er, at de anvender en såkaldt „Appreciative

Inquiry” (AI) i arbejdet med de unge – positiv psykologi. Konkret

arbejdes der systematisk med anerkendelse på alle niveauer i institu-

tionen, hvilket vil sige i dialogen mellem de unge, fagpersoner, i un-

dervisningen, til møder, ved konfliktløsning og organisationsudvik-

ling og andet. Denne konsekvente brug af en konkret metode i den

samlede organisation er et af de interessante forhold ved AIB. Der er

i tiltaget fokus på uddannelsesdimensionen samtidigt med, at der

tages hensyn til de unges særlige situation, vilkår og udfordringer.

Set med danske øjne er tiltaget interessant, fordi det med et teoretisk

afsæt arbejder for, at de unge bliver uddannelsesparate.

Det relationelle niveau:

Ungdomsarbejde i England

Det er en alment kendt forståelse i arbejdet med udsatte unge, at det

betyder meget at udvikle relationer mellem unge og betydningsful-

de voksne. Man antager, at relationsarbejdet er centralt for at kunne

fremme nye udviklingsveje for de unge.

Et eksempel på sådan et relationsarbejde er ungdomsprogrammet

Fairbridge i England. Det er et individ- og gruppebaseret ungdoms-

arbejde rettet mod udsatte unge i alderen 13-25 år. Fairbridge

udbydes i 18 byer og lokalområder i England, Nordirland, Skotland

og Wales. Andre professionelle arbejder ofte med de unge på individ-

niveau alene, hvilket kan have den konsekvens, at det bliver en mere

sagsbehandlende tilgang. Det gruppebaserede ungdomsarbejde

har den fordel, at man kan arbejde med roller og relationer mellem

de unge, så de kan styrke deres sociale færdigheder og eksempelvis

blive bedre til at samarbejde med andre.

Hele afdækningen af typer af indsatser i Norden og andre europæiske

lande kan findes på Rådets hjemmeside på www. udsatte.dk ved at søge

på „Unge på kanten i Nordeuropa”.

Undersøgelser skal blive til

konkrete anbefalinger

Rådet vil med CeFUs undersøgelse forsøge

at afdække, hvilke initiativer, unge selv peger

på, kan hjælpe dem til at genvinde fodfæstet

i livet og samfundet. Det er helt centralt, at

Rådets senere anbefalinger til indsatser, der

bør iværksættes for socialt udsatte unge,

tager udgangspunkt i hovedpersonerne selv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 7 • Økonomisk fattigdom marginaliserer

Økonomisk fattigdom marginaliserer

Der findes mennesker i Danmark, som lever i

økonomisk fattigdom. Det er fattigdom, som

afskærer hele familier fra de muligheder, som

de fleste andre danskere har. Når mennesker

på grund af mangel på penge afstår fra at

spise tilstrækkeligt og sundt, købe medicin,

besøge deres familie eller på andre måder

deltage i samfundslivet, bliver vejen tilbage

til fællesskabet meget længere. Og det er

med disse afsavn, at den egentlige marginali-

sering opstår. Ikke alene har fattigdom nogle

konkrete materielle og sociale negative

konsekvenser, den piller ofte også håbet fra

mennesker. Et liv i fattigdom er simpelthen

dårligere at leve.

Fattigdommen i Danmark er steget i de

seneste 10-15 år, og regeringen har erklæ-

ret, at det er en udvikling, som skal vendes.

Regeringens første fattigdomsredegørelse

fra maj 2014 viser da også et lille fald i antal-

let af fattige fra 2011-2012. Kurven ser ud til

at være knækket. Det er positivt. Men der

findes stadigvæk lidt under 40.000 langvarigt

fattige i Danmark – det vil sige mennesker,

som lever i fattigdom i tre år eller mere. Det

er 40.000 for mange. Cirka 8.000 af dem er

børn. Dertil kommer de mennesker, som

lever i fattigdom i færre end tre år.

Uddrag af Folketingets vedtagelse V 17 om en

fattigdomsgrænse

Folketinget, herunder regeringspartierne, vedtog i februar 2014 blandt

andet:

• At regeringens målsætning er at mindske fattigdom og ulighed, og

at der som led heri er fastlagt en fattigdomsgrænse. Folketinget og

regeringen konstaterer også, at fattigdommen i Danmark er vokset

gennem de seneste 10-15 år.

• At regeringen i 2014 vil tage initiativ til en drøftelse af, hvordan man

kan nedbringe antallet af fattige frem mod 2020.

• At regeringen vil foretage årlige fattigdomsredegørelser, og at det

danner baggrund for en årlig status og drøftelse i Folketinget, der

også skal inddrage uafhængige organisationers og eksperters vur-

deringer. Redegørelsen skal blandt andet indeholde en vurdering

af konsekvenserne af, hvordan relevant lovgivning påvirker udviklin-

gen i fattigdom.

(Regeringens første fattigdomsredegørelse kom som særlige kapitler i

„Familiernes økonomi - fordeling, fattigdom og incitamenter”, maj 2014.)

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reformer kan skabe op til

10.000 flere nye fattige

Konsekvenserne af regeringens omfattende

reformer på blandt andet beskæftigelsesom-

rådet kan ikke måles i fattigdomsstatistikken

endnu. Den nyeste opgørelse over antal fat-

tige danskere er fra 2012, og den viser derfor

ikke konsekvenserne af eksempelvis refor-

merne af kontanthjælp og førtidspension,

som er gennemført i henholdsvis 2013 og

2014. Men selvom man ikke endnu kender

antallet af nye fattige som følge af refor-

merne, er udsigterne ifølge regeringen selv

alarmerende: Regeringen vurderer i dens

første fattigdomsredegørelse fra maj 2014,

at konsekvensen af henholdsvis kontant-

hjælps-, førtidspensions- og skattereformen

kan blive op til 10.000 flere fattige.

Det er udsigter, som Rådet finder overor-

dentligt problematiske. Det klinger noget

hult, når regeringen erklærer, at den vil

bekæmpe fattigdom og ulighed – mens den

samtidig gennemfører reformer, som ifølge

regeringens egne beregninger med altover-

vejende sandsynlighed vil have negative

konsekvenser for antallet af fattige.

I kapitel 3 kan du læse mere om Rådets

synspunkter i forhold til regeringens beskæf-

tigelsesreformer.

Tabel 7.1 Risiko for flere fattige som følge af regeringens reformer

Øget antal fattige personer som følge af

Kontanthjælpsreformen

Førtidspensions- og fleksjobreformen

Skattereformen

Kilde: „Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter”, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2014

0-1.900

0-2.900

5.800

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 7 • Økonomisk fattigdom marginaliserer

Kontanthjælpsmodtagere er

i større risiko for at

blive fattige

I regeringens første fattigdomsrede-

gørelse, „Familiernes økonomi 2014”,

er der blandt andet beregninger på,

hvor meget større risiko for fattigdom

den enkelte er i som følge af at være

på forskellige offentlige ydelser sam-

menlignet med en ”standardperson”*. I

redegørelsen fremgår det, at en borger

på kontanthjælp har 20 gange så stor

risiko for at ende i fattigdom. Desuden er

enlige i dobbelt så stor risiko for at ende

i fattigdom.

Kilde: „Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom

og incitamenter”, Økonomi- og Indenrigsministeriet,

2014

*En ”standardperson” er i denne sammenhæng en

40-49-årig beskæftiget kvinde med dansk herkomst

og en grundskoleuddannelse, som bor i en ejerbolig

i Region Hovedstaden som del af par-familie uden

børn.

Fattigdomsredegørelsen er et godt

redskab – men for ensidig

Rådet hilser regeringens første fattigdomsre-

degørelse velkommen. Den – og de kom-

mende års redegørelser – er gode redskaber

til at følge udviklingen i fattigdom i Danmark

og til at holde regeringen fast på dens erklæ-

ringer om, at fattigdom skal bekæmpes.

Redegørelsen i sin nuværende form bærer

ikke overraskende præg af at være udarbej-

det af regeringens egne embedsmænd. Sam-

tidig har redegørelsen for ensidigt og unuan-

ceret fokus på, at økonomiske incitamenter

til at tage arbejde er den primære løsning på

fattigdomsproblemerne i Danmark. Rådet

mener, at det er en forsimplet tilgang til

spørgsmålet om fattigdomsbekæmpelse og

en negligering af fattigdommens ofte meget

komplekse karakterer og årsager.

Folketinget har allerede vedtaget, at de

årligt tilbagevendende fattigdomsredegø-

relser skal danne afsæt for en årlig drøftelse

og status i Folketinget, hvor uafhængige

organisationers og eksperters vurderinger

også skal inddrages. Rådet ser frem til den

første af disse drøftelser, som skal finde sted

i 2014, og mener samtidig, at det vil tjene til

fattigdomsbekæmpelsens fordel, hvis også

selve fattigdomsredegørelsen fremover blev

udarbejdet i samarbejde med uafhængige

parter.

FORSLAG

Rådet foreslår, at regeringens fattig-

domsredegørelser fremover udarbejdes

i samarbejde med uafhængige eksperter

og interessenter og indeholder deres

policy-vurderinger og anbefalinger.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sociale problemer kan føre til økonomisk fattigdom

Unge (18-29 år):

•

Der kan være sammenhæng mellem sociale problemer og økonomisk fattigdom. Det

viser regeringens første fattigdomsredegørelse, som følgende eksempler er taget fra:

Hver fjerde fattig ung har været anbragt som barn (det samme gælder hver tyvende

af alle danskere)

Fire ud af ti fattige unge har en psykiatrisk diagnose (det samme gælder én ud af ti for

alle danskere)

Ni ud af ti fattige unge har ikke gennemført en ungdomsuddannelse (det samme

gælder fire ud af ti for alle danskere)

Voksne (30-64 år):

•

Hver tredje fattig voksen tilhører ”socialgruppen”* (mod færre end hver tyvende for

alle danskere)

Én ud af tyve fattige voksne har været i behandling for et stofmisbrug (det samme

gælder for mindre end én ud af hundrede for alle danskere)

*Socialgruppen udgøres som udgangspunkt af personer, der ikke er arbejdsmarkedsparate og har modtaget of-

fentlige forsørgelsesydelser i mindst 80 procent af tiden de seneste tre år.

Kilde: „Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter”, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 7 • Økonomisk fattigdom marginaliserer

Fremlæg en strategi for

bekæmpelse af fattigdom

En redegørelse i sig selv bekæmper naturlig-

vis ikke fattigdom – ligesom en fattigdoms-

grænse heller ikke gør. Der skal konkrete

initiativer til. Rådet mener derfor, at det

haster med at få fastsat en ambitiøs målsæt-

ning om at bekæmpe fattigdom. Rådet har

derfor foreslået, at regeringen gør det til et

af sine sociale 2020-mål, at fattigdommen i

Danmark skal være halveret i år 2020.

Derudover mener Rådet, at det også haster

med at få udarbejdet en samlet strategi for

bekæmpelse af fattigdom. Strategien bør

udarbejdes i samarbejde med uafhængige

eksperter og interessenter.

FORSLAG

Rådet foreslår, at regeringen senest me-

dio 2015 præsenterer en dansk strategi

for bekæmpelse af fattigdom.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En dansk strategi for bekæmpelse af fattig-

dom bør tage afsæt i at skabe både de rette

rammer, som understøtter fattige i at komme

ud af deres økonomiske knibe, og de rette

indsatser, som hjælper folk videre ved hjælp

af positive incitamenter, hvor det enkelte

menneskes ressourcer kommer i spil. Mere

„pisk” i form af beskårede offentlige ydelser

eller økonomiske sanktioner får ikke socialt

udsatte mennesker til at tage kampen op

med udfordringerne i deres liv og få vendt

skuden. Hvis det var „pisk”, der skulle til, ville

socialt udsatte allerede for længst være kom-

met ud af deres udsathed.

De rette rammer, som en fattigdomsstrategi

bør fremme, kan blandt andet indeholde for-

bedrede og mere målrettede muligheder for

boligstøtte, særligt til enlige, øget adgang til

billige boliger og udvidede muligheder for at

opnå gældssanering, også af offentlig gæld.

De rette indsatser kan bestå af proaktive, op-

søgende sociale tilbud i kommunerne, som

tager afsæt i en erkendelse af, at en tidlig,

tværgående og helhedsorienteret indsats,

som måske er forholdsvis dyr på kort sigt,

kan betale sig på længere sigt, både menne-

skeligt og økonomisk.

Med inspiration fra gældseftergivelsesord-

ninger i Norge og England har Rådet igang-

sat et arbejde med at kigge på de danske

regler for gældssanering og gældseftergi-

velse. Mange har længe efterlyst en ordning

med gældssanering for fattige. Arbejdet vil

omfatte en beskrivelse af de danske ord-

ninger, og med inspiration blandt andet fra

udlandet vil det lede frem til forslag til, hvor-

dan regelsæt og forvaltning af regelsæt kan

ændres, så fattige herunder også langvarige

modtagere af kontanthjælp kan se en vej ud

af gælden. Der vil også indgå forslag til fore-

byggelse af de meget vanskelige situationer.

Lær af internationale erfaringer

Flere europæiske lande har allerede præsenteret strategier for bekæmpelse af fattigdom.

Der er derfor gode erfaringer at hente i udlandet i forbindelse med udarbejdelsen af en

strategi for bekæmpelse af fattigdom i Danmark.

Rådet har finansieret en analyse af strategier og forslag til bekæmpelse af fattigdom i

seks lande: Norge, Storbritannien, Frankrig, Irland, Tyskland og Sverige. Eksempler på

tiltag i andre landes strategier for bekæmpelse af fattigdom er: Øgede muligheder for

gældssanering, målrettet boligstøtte, fremme af øgede jobmuligheder for socialt udsatte

i form af socialøkonomiske virksomheder, øget adgang til sundhedsydelser for fattige og

mulighed for at få stillet huslejegaranti.

Analysen er udarbejdet af CASA – Center for Alternativ Samfundsanalyse og kan findes

på Rådets hjemmeside www.udsatte.dk under „Publikationer.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 8 • Oversigt over forslag

Oversigt over forslag

FORSLAG

Rådet foreslår, at grønlændere med

særlige sociale problemer, der flytter

til Danmark, får ret til en velkomst-

pakke efter serviceloven.

Rådet foreslår, at der udvikles tilbud

af social- og behandlingsmæssig

karakter, der tager højde for den

kulturelle baggrund og de sproglige

forudsætninger, som grønlændere,

der rejser til Danmark, har.

FORSLAG FORSLAG

Rådet foreslår, at der oprettes et

pensionat fortrinsvis for nyankomne

grønlændere/grønlændere med

behov for social hjælp, hvor de kan få

råd og vejledning til at blive etable-

ret i Danmark.

Rådet foreslår, at der afsættes res-

sourcer til vejledning, støtte og

økonomisk bistand til socialt udsatte

grønlændere, der ønsker at rejse til-

bage til Grønland, for at sikre dem en

bæredygtig etablering i Grønland.

2. UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORSLAG FORSLAG

Rådet foreslår, at de berørte borgeres

oplevelse af reformerne af kontant-

hjælp, førtidspension og fleksjob

evalueres og undersøges minimum

en gang om året.

Rådet foreslår, at det gøres lovplig-

tigt for kommunerne at indberette

utilsigtede konsekvenser af refor-

merne af kontanthjælp, førtidspen-

sion og fleksjob.

FORSLAG

Rådet foreslår, at brugerorganisatio-

nernes vejlednings- og bisidderfunk-

tion tilføres ressourcer, så de i højere

grad bliver i stand til at hjælpe socialt

udsatte i kontakten med det offent-

lige system.

FORSLAG

Rådet foreslår, at modtagere af ud-

dannelseshjælp får ret til et særligt

boligtillæg, der sikrer, at de kan

opretholde en bolig.

3. REFORMER MED ALVORLIGE KONSEKVENSER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 8 • Oversigt over forslag

FORSLAG

Rådet foreslår, at der nedsættes

et ekspertudvalg med en ekstern

formand og med repræsentation fra

bruger- og pårørendeorganisationer

med henblik på at stille forslag til,

hvordan stigningen i antallet af rets-

psykiatriske patienter vendes.

FORSLAG

Rådet foreslår, at regeringens sociale

2020-mål monitoreres systematisk og

løbende i form af minimum én årlig

redegørelse, som inddrager uafhæn-

gige eksperter og interessenter, samt

en årlig statuskonference.

FORSLAG

Rådet foreslår, at der etableres

omsorgs- og behandlingstilbud til

nødstedte socialt udsatte boligløse

migranter i offentligt regi eller med

offentlig finansiel støtte.

4. STIGNING I FORANSTALTNINGS-

DOMME SKAL VENDES

5. SOCIALE 2020-MÅL ER FOR UAM

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FORSLAG

Rådet foreslår, at indsatsen for

voldsramte kvinder med misbrug

af alkohol eller stoffer styrkes og

udvides ved at etablere flere kvinde-

krisecentre med særlig ekspertise i at

hjælpe denne gruppe.

FORSLAG

Rådet foreslår, at der etableres en

forsøgsordning i regi af udvalgte

kommuner med et fritkaldsnummer

til socialt udsatte borgere, så de altid

kan komme i kontakt med relevante

sociale myndigheder.

FORSLAG

Rådet foreslår, at regeringens fattig-

domsredegørelser fremover udar-

bejdes i samarbejde med uafhæn-

gige eksperter og interessenter og

indeholder deres policy-vurderinger

og anbefalinger.

FORSLAG

Rådet foreslår, at der i et antal

kommuner etableres en forsøgs-

ordning med personligt ombud for

de pågældende kommuners socialt

udsatte voksne.

For at se Rådets supplerende

eller nye forslag til regeringens

sociale 2020-mål, se kapitel 5.

FORSLAG

Rådet foreslår, at regeringen senest

medio 2015 præsenterer en dansk

strategi for bekæmpelse af fattig-

dom.

MBITIØSE

7. ØKONOMISK FATTIGDOM

MARGINALISERER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter siden juni 2013

Rådets udadrettede aktiviteter siden juni 2013

Brugernes Bazar 2013

I 2013 kunne Brugernes Bazar fejre 10 års

jubilæum. Temaet var „Ung og udsat”, og

som de foregående år lagde Kongens Have i

Odense rammerne for dagen, der med mere

end 1.300 gæster slog tidligere års rekorder i

besøgende. Den daværende nyslåede social-

minister Annette Vilhelmsen åbnede basaren

sammen med blandt andre Rådets formand

Jann Sjursen og Steen Moestrup fra LAP.

Debatten startede i det store hovedtelt, hvor

der ved hvert af de mange borde blev dis-

kuteret problemstillinger for udsatte unge.

Efter borddiskussionerne kunne deltagerne

rette spørgsmålene til paneldeltagerne Karin

Nødgaard (DF), Anne Baastrup (SF), Thomas

Larsen (repræsentant for unge-gruppen)

og Eyvind Vesselbo (V). Herefter fortsatte

debatterne med politikerne og hinanden

ude i organisationernes enkelte stande. De

unge artister fra Cirkus Tværs underholdte til

frokosten, og bagefter tog sanger Bryan Rice

over, inden Baggårdsbandet spillede op til

dans.

Brugernes Bazar blev holdt af Rådet for Socialt

Udsatte i samarbejde med SVID (Sammen-

slutningen af Værestedsbrugere i Danmark),

SAND (De Hjemløses Landsorganisation), LAP

(Landsforeningen af nuværende og tidligere

psykiatribrugere) og Brugerforeningen for

Aktive Stofbrugere.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Topmøde for lokale udsatteråd

Hvordan ser fremtiden ud for landets lokale udsatteråd? Det var

spørgsmålet, som Rådet for Socialt Udsatte og Vejle Udsatteråd hav-

de inviteret landets lokale udsatteråd til topmøde for at få besvaret.

Repræsentanter for 22 af landets i alt 27 udsatteråd mødte op i Spin-

derihallerne i Vejle onsdag den 4. september 2013. På mødet delte

rådene erfaringer og forslag med hinanden om sammensætning af

rådene (for eksempel embedsmænd vs. borgere), rådenes indflydelse

og deres fremtid. Medieforsker Aske Kammer præsenterede sin un-

dersøgelse af de lokale udsatteråds betydning for mediedækningen

af udsatteområdet.

grønlænder.” Undersøgelsen handler om det paradoks, at fordi grøn-

lændere indgår i rigsfællesskabet og er danske statsborgere, bliver

de ikke automatisk tilbudt hjælp til at få en bolig, lære det danske

sprog og få indsigt i danske samfundsforhold. Det skubber mange ud

i en udsat tilværelse. Folketingspolitiker Flemming Møller Mortensen

(S), medlem af Grønlandsudvalget, kom med bud på om og hvad

man fra politisk side kan gøre ved de ømme punkter. Rådsmedlem

Robert Olsen, forstander på Kofoeds Skole, fortalte om problemstil-

lingen set med en praktikers øjne. Offentliggørelsen blev dækket af

både danske og grønlandske medier.

Stormøde om sociale 2020-mål

Den 21.-22. november 2013 var Rådet vært for et stormøde om rege-

ringens sociale 2020-mål på Menstrup Kro ved Næstved. Deltagerne

talte 75 brugere, eksperter og praktikere på området for socialt ud-

satte voksne. Formålet var at udarbejde forslag til, hvordan de sociale

2020-mål kan nås, samt at opstille mål for de områder, hvor regerin-

gen ikke havde opstillet mål. Deltagere blev delt op i fem grupper,

der skulle finde mål for fem forskellige områder: Fattigdom, hjemløs-

hed, sindslidende, misbrug og prostitution. Bagefter samledes alle

deltagere til en „basar”, hvor alle kunne komme med kommentarer

og gode råd til de grupper, de ikke selv havde deltaget i. Daværende

socialminister Annette Vilhelmsen besøgte også stormødet. Efter

stormødet blev forslagene givet videre til regeringen og socialmini-

steren.

Konference om udsatte grønlændere

160 deltagere fyldte Fællessalen på Christiansborg 5. marts 2014 til

Rådets konference om udsatte grønlændere. Deltagerne talte både

politikere, praktikere og fagpersoner. Formålet var at finde forslag til,

hvordan man forbedrer vilkårene for udsatte grønlændere i Dan-

mark – og til dels om man fra grønlandsk side kan gøre noget. Derfor

deltog den grønlandske minister for Familie og Justitsvæsen, Martha

Lund Olsen, også. Rådets formand Jann Sjursen bød velkommen

med opfordringen om, at projekterne i de indsatser, der bliver en del

af regeringens nye Strategi for Udsatte Grønlændere og deres Børn,

ikke stopper, når strategien stopper. Martha Lund Olsen efterlyste

integrationshjælp til grønlændere, der kommer til Danmark. Da

socialminister Manu Sareen tog over, vedkendte han sig, at der i

mange år ikke er blevet gjort nok for at hjælpe udsatte grønlændere i

Danmark. Han ville gerne være med til at sørge for, at erfaringerne fra

strategien i 2016 bliver bredt ud til hele landet. Efter frokost var der

oplæg fra forskellige eksperter og fagpersoner. Rådet tog deltager-

nes forslag til forbedrede vilkår for grønlændere med i dets videre

arbejde, og de blev brugt til at formulere konkrete forslag til regering

og Folketing.

Offentliggørelse af undersøgelse om

udsatte grønlændere

Det grønlandske værested Naapiffik ved Kofoeds Skole i Køben-

havn lagde 27. januar 2014 lokaler til Rådets offentliggørelse af dets

undersøgelse „I Grønland er jeg for dansk, og i Danmark er jeg ’bare’

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter siden juni 2013

Møde med lokale udsatteråd 2014

Der deltog både udsatteråd med mange år på bagen, helt nye råd og

råd, der stadig var i oprettelsesfasen, da Rådet var vært ved det årlige

møde for landets lokale udsatteråd. I alt deltog 50 rådsmedlemmer

fra 17 af landets lokale udsatteråd på mødet i Odense den 4. juni

2014. Christian Bjerre, generalsekretær i Blå Kors, der arbejder med

alkoholmisbrugere, holdt oplæg om alkoholbehandlingen i kommu-

nerne. Senere på dagen holdt Ole Kjærgaard, Rådets sekretariatschef,

oplæg om, hvordan rådene får indflydelse på kommunernes økono-

mi. Efter begge oplæg fik deltagerne mulighed for at udveksle egne

erfaringer med temaerne og give hinanden gode råd med på vejen.

Folkemøde på Bornholm 2014

For tredje år i træk var Rådet med til Folkemøde på Bornholm, denne

gang fra 13.-14. juni. Her præsenterede Rådet dets nye undersøgelse

af, hvordan 17 socialt udsatte borgere oplever konsekvenserne af

blandt andet kontanthjælps- og førtidspensionsreformen (læs mere

i kapitel 3 om reformer.) Undersøgelsen var udgangspunkt for to

debatter, som Rådet havde arrangeret i samarbejde med Dansk So-

cialrådgiverforening, der også havde lavet en undersøgelse. Beskæf-

tigelsesminister Mette Frederiksen (S) og Steen Møller (K), rådmand

og medlem af KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, debatterede i

den første debat undersøgelsens resultater og svarede på publikums

spørgsmål. Til den anden debat var det folketingspolitikernes tur;

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Finn Sørensen (EL) og Bent Bøgsted

(DF.) Rådet havde også sin egen debat om, hvordan danskerne ser

på socialt udsatte. Udgangspunktet for debatten var Rådets hold-

ningsundersøgelse fra efteråret 2013 om samme emne. Derudover

deltog flere af Rådets medlemmer i en lang række andre debatter på

Folkemødet.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådsmøder

I det forgangne år har vi til vores

rådsmøder blandt andre haft besøg af:

• Manu Sareen, socialminister

• Astrid Krag, daværende sundhedsminister

• Johan Reimann, direktør for Kriminalforsorgen

• Line Barfod, medlem af daværende Udvalg for

Socialøkonomiske Virksomheder

Deltagelse i

følgegrupper og udvalg

I det forgangne år har Rådet haft repræsentanter i:

• Følgegruppen om Projekt styrket indsats på væresteder

(Socialstyrelsen)

• Følgegruppen om Stofmisbrugspakken (Socialstyrelsen)

• Arbejdsgruppen til udarbejdelse af nationale retningslinjer

for den sociale stofmisbrugsbehandling (Socialstyrelsen)

• Ekspertgruppen om Projekt udgående og rummelig

stofmisbrugsbehandling (Socialstyrelsen)

• Følgegruppen om nomadefamilier (Huset Zornig)

• Følgegruppen til projektet for udbredelse og implementering

af Hjemløsestrategiens resultater (Socialstyrelsen)

• Følgegruppen til projektet Exit Prostitution (Socialstyrelsen)

• Følgegruppen på grønlænderstrategien (Socialstyrelsen)

• Menneskerettighedsrådet (Institut for Menneskerettigheder)

• Referencegruppen vedrørende revision af TB-vejledning

(Sundhedsstyrelsen)

• Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien

(Udenrigsministeriet)

• Uddannelsesudvalget på Professionshøjskolen Metropol

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter siden juni 2013

Debatindlæg, kronikker mv.

Mange af Rådets medlemmer deltager i den offentlige debat som oftest

med baggrund i deres arbejde eller foreningsvirke. Synspunkterne vil

ofte være sammenfaldende med Rådets. Rådets formand har på Rådets

vegne udtalt sig og skrevet indlæg til en lang række dagblade og maga-

siner i årets løb.

25. juni 2014:

„Byforskønnelse eller klapjagt?” Kristeligt Dagblad

Formand Jann Sjursen skrev i dette debatindlæg om klapjagten på

hjemløse i byens gader.

13. juni 2014:

„Solidariteten er gået fløjten i debatten”, Kristeligt Dagblad

I debatten om velfærdssamfund, konkurrencestat og reformer af de

sociale ordninger, forsvinder respekten let for de mange mennesker,

der ikke kan arbejde, skrev formand Jann Sjursen.

11. juni 2014:

„Den nødvendige kritik(er)”, Social Politik

Er der plads til en kritisk, saglig og faglig socialpolitisk debat i Dan-

mark? Det spørgsmål prøvede formand Jann Sjursen at besvare i

denne klumme i Socialpolitisk Forenings magasin.

10. juni 2014:

„De sociale reformer skal på værksted”, magasinet Hjemløs

Der er store mangler ved tidens reformer, skrev formand Jann Sjursen

i denne klumme til magasinet „Hjemløs”, som er Missionen blandt

Hjemløses magasin.

25. april 2014:

„Det skader aldrig at lytte til borgeren”, Socialpædagogen

Formand Jann Sjursen understregede, hvor vigtigt det er at inddrage

og lytte til borgere, der eksempelvis er i stofbehandling.

11. april 2014:

„Afmagtspsykiatri”, Politiken

Formand Jann Sjursen reagerede i dette læserbrev på et debatind-

læg, hvor afsenderne skrev, at andelen af patienter, som får en dom

for vold eller trusler mod ansatte, ikke er steget siden 2000. Jann Sjur-

sen præciserede, at tal fra Danmarks Statistik viser det helt modsatte.

18. marts 2014:

„Når forargelse driver socialpolitikken”, Politiken

Man kan ikke – som Politiken gjorde i en artikel – bare sammenligne

en almindelig løn med den samlede ydelse, en kontanthjælpsmodta-

ger får. Sådan skrev formand Jann Sjursen i dette debatindlæg.

7. marts 2014:

„Lukkede puljer”, Kristeligt Dagblad

Vent med at træffe hurtige beslutninger om, hvordan ansøgninger

til puljer i ministerierne skal foregå – for ingen af de hidtidige måder

har fungeret optimalt. Sådan skrev formand Jann Sjursen i et debat-

indlæg.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. marts 2014:

„Hjælpen til udsatte grønlændere

er alt for dårlig”, Politiken

Debatindlæg af formand Jann Sjursen

om (den manglende) indsats for ud-

satte grønlændere i Danmark.

3. marts 2014:

„Tilståelsessag: Myndigheder krænker dobbeltbelastede

borgeres rettigheder”, Jyllands-Posten

Det er ulovligt, når behandlere på psykiatriske udrednings- og

behandlingssteder afviser mennesker med psykiske problemer med

det krav, at de først skal være stoffri, skrev formand Jann Sjursen i et

debatindlæg.

31. januar 2014:

„Undersøgelse om udsatte unge skal vise, hvordan de

bedre kan hjælpes”, www.en-af-os.dk

Vi har brug for at vide meget mere om udsatte unge og om, hvad

der kan hjælpe dem. Derfor har Rådet sat gang i en undersøgelse om

udsatte unge, skrev formand Jann Sjursen i en klumme.

30. januar 2014:

„En faldskærm der ikke folder sig ud”, Altinget.dk

Kontanthjælpsreformens positive elementer om helhedsorienterede

indsatser, koordinerende sagsbehandlere og mentorer til særligt ud-

satte kontanthjælpsmodtagere ikke er noget værd, hvis de ikke om-

sættes til virkelighed, skrev formand Jann Sjursen i et debatindlæg.

29. januar 2014:

„Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor”,

Kristeligt Dagblad

Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre

hjælp til at integrere sig i Danmark end andre indvandrere, selvom

mange grønlændere har mindst lige så meget brug for hjælpen.

Dette paradoks skrev formand Jann Sjursen om i en kronik.

17. januar 2014:

„Det er urealistisk at uddanne sig uden tag over

hovedet”, Altinget.dk

Med den nye, lave uddannelseshjælp risikerer man at skubbe unge

langt væk fra i stedet for mod uddannelse, fordi de unge risikerer at

blive hjemløse. Sådan skrev formand Jann Sjursen i et indlæg.

6. november 2013:

„Det er lige så vigtigt at høre udsattes stemmer

MELLEM valgene”, Politiken

En stemme er ikke kun et kryds i en stemmeboks, men også den

stemme, der bliver hørt mellem valgene i en dialog mellem borger

og beslutningstager. Sådan en dialog kan lokale udsatteråd skabe,

skrev formand Jann Sjursen i et debatindlæg.

10. oktober 2013:

„2020-mål: Høje ambitioner – hvor er investeringerne?”,

Altinget.dk

Regeringens 2020-mål på stofmisbrug om, at 50 procent af afslut-

tede behandlingsforløb skal ende med stoffrihed eller reduktion i

stofbrug, er et ambitiøst mål. Det kan dog vise sig helt urealistisk,

hvis der ikke samtidig investeres i området, skrev formand Jann Sjur-

sen i et debatindlæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter siden juni 2013

27. september 2013:

„Sociale 2020-mål: Intet afkast uden investering”, Altinget.dk

Hvis man vil nå regeringens sociale 2020-mål, behøver man blandt

andet viden om, hvad der skal til, og hvordan man laver de nødven-

dige indsatser, og penge, der muliggør indsatserne. Sådan skrev

formand Jann Sjursen i et indlæg.

24. september 2013:

„Derfor er en fattigdomsgrænse relevant – også i Danmark”,

Kristeligt Dagblad

Denne kronik af formand Jann Sjursen kom dels som opfølgning

på regeringens præsentation af dens sociale 2020-mål, dels som et

modsvar på den kritik, der havde været af den nye fattigdomsgrænse

og af begrebet fattigdom i Danmark generelt.

30. august 2013:

„Brug vores viden om hjemløshed”, Politiken

Der har aldrig været så meget viden om hjemløshed som nu. Stat og

kommune, brug den i kampen mod hjemløshed, opfordrede for-

mand Jann Sjursen i denne analyse.

12. juni 2013:

„Lille land med behov for stor strategi”, Altinget.dk

I Danmark er der store forskelle på den hjælp, som socialt udsatte

borgere modtager. Derfor er der brug for en stor, national strategi

for udviklingen af indsatsen for socialt udsatte. Sådan skrev formand

Jann Sjursen i et debatindlæg.

Pressemeddelelser

13. juni 2014: „Socialt udsatte er motiverede – men er systemet

det også?”

En undersøgelse fra Rådet om borgernes oplevelser af beskæftigel-

sesreformerne viste, at kun få har oplevet ændringer i indsatserne,

efter reformerne trådte i kraft.

21. maj 2014: „Afskaffelse af fattigdomsydelserne har givet færre

fattige”

Regeringens første fattigdomsredegørelse viste, at antallet af fattige i

Danmark er faldet.

13. maj 2014: „Nye satspuljepenge falder på et knastørt sted”

Rådet tog positivt imod regeringens nyhed om, at den vil tilføre

satspuljen flere penge.

7. maj 2014: „Rådet sender Manu Sareen anbefalinger til bedre

indsatser for udsatte grønlændere”

Rådet sendte en række anbefalinger til socialminister Manu Sareen

om, hvordan tilflyttende grønlændere bedre kan hjælpes, så de ikke

ender i en udsat tilværelse i Danmark.

30. april 2014: „Fire gange så mange psykisk syge dømmes til en

foranstaltning for vold og trusler mod ansatte”

En rapport fra Rådet dokumenterede, at der er sket en markant stig-

ning i antallet af foranstaltningsdomme til psykisk syge – særligt som

følge af vold og trusler mod offentligt ansatte.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28. januar 2014: „Paradoks: Grønlænderes danske statsborger-

skab spænder ben for vellykket integration”

Rådet offentliggjorde en undersøgelse om udsatte grønlændere, der

præsenterede et paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfælles-

skabet og er danske statsborgere, bliver de ikke automatisk tilbudt

hjælp til at få en bolig, lære det danske sprog og få indsigt i danske

samfundsforhold.

28. november 2013: „Positivt med satspuljepenge til unge hjem-

løse og psykisk syge, men puljen er for lille”

Satspuljepartierne havde aftalt at give 72,5 millioner kroner over fire

år til en ny Hjemløsestrategi. Formand Jann Sjursen glædede sig,

men konstaterede også, at beløbet er mindre end de ubrugte midler,

der blev tilbage af den gamle hjemløsestrategi.

20. november 2013: „Undersøgelse: Danskere efterlyser bedre

indsatser for socialt udsatte”

50 procent af befolkningen mener, at indsatsen ikke prioriteres godt

nok, når de offentlige midler fordeles. Det viste en holdningsunder-

søgelse, som Epinion havde lavet for Rådet.

4. oktober 2013:

„Nu venter psykiatrien på regeringen”

Rapporten fra regeringens Psykiatriudvalg, som denne dag blev of-

fentliggjort, satte fingeren på mange ømme punkter, som regeringen

ifølge Rådet burde komme med konkrete bud på, hvordan kan løses.

13. september 2013:

„Regeringens sociale 2020-mål nås ikke uden investering”

„Det er altid godt, når en regering sætter sig klare mål. Midlerne skal

imidlertid også være der.” Sådan sagde formand Jann Sjursen oven

på regeringens offentliggørelse af dens sociale 2020-mål.

29. august 2013:

„Værsgo, regering – input til de sociale 2020-mål”

I Rådets årsrapport for 2013 kom Rådet med input til regeringens

sociale 2020-mål.

23. august 2013:

„Flere hjemløse – det kræver handling”

Antallet af hjemløse i Danmark stiger stadig, kunne man læse i SFI’s

kortlægning af hjemløshed. Formand Jann Sjursen opfordrede til en

forstærket indsats.

7. juni 2013:

„Tre gange så mange fattige på 11 år – lav en samlet strategi

mod fattigdom”

Antallet af langvarigt fattige danskere er tredoblet på bare 11 år. Rå-

det anbefalede regeringen at udarbejde en strategi til bekæmpelse

af fattigdom, som indeholder ambitiøse mål og konkrete initiativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 9 • Rådets udadrettede aktiviteter siden juni 2013

Publikationer

„Hvad vil de mig?”, juni 2014

Rådets kvalitative undersøgelse af, hvordan udsatte borgere oplever

reformerne af kontanthjælp og førtidspension.

„Jo mere syg – jo mere udsat”, maj 2014

En letlæst pjece med udvalgte tal fra Rådets undersøgelser om

socialt udsattes sundhed, sygdom, dødelighed og brug af sundheds-

væsenet, som Rådet har fået lavet de seneste år.

„I Grønland er jeg for dansk, og i Danmark er jeg ’bare’

grønlænder”, januar 2014

Rådets undersøgelse af udfordringerne for socialt udsatte grønlæn-

dere, der bor i Danmark.

„Årsrapport 2013”, august 2013

Årsrapporten 2013 afspejler Rådets arbejde fra sommeren 2012 til

sommeren 2013.

Høringssvar

27. juni 2014:

Der skal være personlig hjælp til NemID

Det skal være muligt at tale med en person, som kan guide, og der

skal være et hotline-nummer, hvor man kan få hjælp. Det skrev Rådet

i et svar til høring om genudbud af NemID.

23. juni 2014:

Positivt med koordinerende indsatsplaner

Rådet bifaldt initiativet med at styrke samarbejdet om indsatsen for

borgere med psykiske lidelser og samtidigt stofmisbrug eller alko-

holafhængighed.

8. april 2014:

Aktivitetstillæg til kontanthjælpsmodtagere under 30

I høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv

socialpolitik og aktiv beskæftigelsesindsats kunne Rådet tilslutte sig

præciseringen af, at også kontanthjælpsmodtagere under 30 år kan

få et aktivitetstillæg i de tilfælde, hvor personen har særligt kom-

plekse udfordringer.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. april 2014:

Midlertidig huslejehjælp til unge

I høring til et forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

(midlertidig huslejehjælp) mente Rådet, at det bør være en ret for

borgeren, at de får hjælp til huslejen, når den overstiger et beløb, der

ikke kan betales af uddannelseshjælpen.

27. marts 2014:

Nye regler om sygedagpenge

I høring om regeringens seneste reform på beskæftigelsesområdet –

sygedagpengereformen – bakkede Rådet op om flere gode elemen-

ter, herunder at der er fokus på helhedsorienterede og rehabiliteren-

de indsatser.

23. november 2013:

Kommunerne bør forpligtes til at følge op efter endt

stofmisbrugsbehandling

I høring om ændring af bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for

social behandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101, bemær-

kede Rådet, at det var beklageligt, at planen om et lovforslag, der

skulle give kommunerne pligt til at følge op efter endt stofmisbrugs-

behandling, alligevel ikke blev til noget.

4. november 2013:

Oplysning om stofindtagelse bør ikke være skræmmekampagne

Rådet fandt det positivt, at Sundhedsstyrelsen vil lave en forebyggel-

sespakke om stoffer og i den forbindelse udarbejde en publikation

om forebyggelse af stoffer til det kommunale sundhedsarbejde.

1. november 2013:

Ligestilling mellem psykiatriske og somatiske

patienters frie sygehusvalg

Rådet bakkede op om et lovforslag om, at psykiatriske patienter

fremadrettet frit kan vælge sygehus og få ret til hurtig udredning,

sådan som somatiske patienter har ret til det allerede.

26. september 2013:

Retningslinjer for tandpleje hilses velkommen

Rådet hilste nationale retningslinjer for fastlæggelse af intervaller

mellem undersøgelser i tandplejen velkommen. Rådet havde dog

gerne set, at det i stedet for hver 12. måned var hver 6. måned.

28. august 2013:

Pædagoguddannelsen specialiseres

– husk at undervise i menneskers psykosociale vanskeligheder

Rådet støttede, at den faglige fordybelse får bedre betingelser med

en ændring af pædagoguddannelsen.

12. august 2013:

Rådet siger ok til tilføjelse til vejledning om magtanvendelse

I høring til et udkast over ændring af vejledning om magtanvendelse

og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, vurde-

rede Rådet, at forslaget lå inden for de lovændringer, der fulgte med

tilføjelsen af servicelovens kapitel om fuldbyrdelse af strafferetlige

foranstaltninger.

22. juli 2013:

Socialt udsatte skal kunne fravælge digital post

Det er vigtigt, at socialt udsatte som for eksempel hjemløse, misbru-

gere og mennesker ramt af en sindslidelse er omfattet af muligheden

for at kunne fravælge offentlig digital post. Det skrev Rådet i et hø-

ringssvar til et udkast til bekendtgørelse om fritagelse for tilslutning

til offentlig digital post.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 10 • Summary in English of the 2014 Annual Report

English summary of the 2014 Annual Report

1. An overview of the situation

of socially marginalised people

In autumn 2013, the Danish Government

launched the national 2020 social inclusion

targets. The Council for Socially Marginalised

People (Rådet for Socialt Udsatte) acknowl-

edges that the Government, in doing so,

has put the work for socially marginalised

people on the agenda. But the Council also

criticises that with the launch of the 2020

targets, funds have not been allocated to

achieve these targets. This supports the ever

more widespread opinion that socially mar-

ginalised people should just pull themselves

together - that enough has been given to

the purpose, seems to be the attitude. The

Council has sent proposals to the Govern-

ment on how to achieve the targets specifi-

cally and has also proposed targets for those

areas for which the Government had not

formulated any.

This summary contains an introductory

chapter which generally describes develop-

ments in the entire area of socially marginal-

ised people in Denmark. Subsequently, there

are independent chapters about the issues

with which the Council has been working in

particular since summer 2013: Marginalised

Greenlanders, reforms of social assistance

and disability pension, precautionary meas-

ure rulings for mentally ill people, the 2020

social targets, marginalised young people

and poverty.

The reforms - pure expenditure

cuts?

An agreement from June 2014 on the reform

of employment initiatives for people claim-

ing unemployment benefits means, among

other effects, that the longer a person claims

benefits, the less the local authority will be

refunded. It will consequently become «more

expensive» for the local authority when a

citizen is on a relief benefit for a long period

of time. This will provide an incentive for

local authorities to quickly help unemployed

people become self-supporting. This is posi-

tive. But in relation to citizens who need to

have long-term and extensive rehabilitation

or job retraining, or citizens who cannot

become self-supporting because they are

incapable of work and therefore should

be awarded disability pension, the correct

initiatives or benefits will be very expensive

for the local government coffers. Therefore,

socially marginalised people can be «left» on

social security without receiving the initia-

tives that are part of the reforms.

After the disability pension reform became

effective at the beginning of 2013, the

number of new people who claimed pension

There is still poverty in Denmark

The number of financially poor people in

Denmark has increased over a period of

10-15 years. But, according to the Danish

Government’s first poverty report, which was

presented in spring 2014, a drop occurred

from 2011 to 2012 in the number of long-

term poor people - this means people who

live in poverty for more than three years. But

poverty is still a problem in Denmark. And

we have not yet seen the consequences of

the Government’s reforms of e.g. social assis-

tance and disability pension, which, accord-

ing to the Government’s own calculations,

can increase the number of poor people by

up to 10,000.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

benefits dropped to about one third of the

previous level. Unfortunately, it seems that

local authorities are saying no to awarding

citizens disability pension without starting

the rehabilitating and holistic initiatives the

citizens should be offered instead. One of

these initiatives is a ‘resource programme’.

But in 2013, only 2,150 people commenced

a resource programme and this far from

compensates for the drop in awarding about

10,000 people disability pension from 2011

to 2013. Specific analyses have not yet been

made of what happens to the many people

who are not offered either disability pension

or any of the retraining initiatives.

amount is so small that there is a danger that

the experience gained will come to nothing.

On the other hand, the Council is positive

that, in continuation of the recent agreement

on a special public pool of funds for disad-

vantaged groups, DKK 52 million has been

granted for a preventative and early effort for

homeless young people.

The development in the total number of

homeless people has been increasing since

2009 - in spite of the Homeless Strategy. Also

many of the sheltered residences (section

110 types of accommodation) report great

demand from an increasingly burdened

group of socially marginalised people who

have complex problems, e.g. abuse and

mental illness. The Council is very preoccu-

pied with the quality of the help and support

given to homeless people at the temporary

sheltered residences is high. Therefore, in

2014 the Council asked SFI - The Danish Na-

tional Centre for Social Research to conduct

a user survey among the users of temporary

sheltered residences in order to gain more

knowledge about their experience of the

quality in the programmes.

Less money for more homeless

In 2013 the Danish Homeless Strategy, the

major commitment of DKK 500 million, was

concluded. This meant that projects and

initiatives included in the strategy had to be

continued within the local authorities’ own

economic frameworks, with the risk that

the infrastructure and knowledge that had

accumulated in the local authorities over

the project period would be lost. A pool of

slightly less than DKK 10 million has been

granted, which will support the anchoring of

the initiatives in the Homeless Strategy. The

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 10 • Summary in English of the 2014 Annual Report

New rights for substance abusers

The Danish Health and Medicines Authority’s

latest estimate on the number of substance

abusers in Denmark is from 2009 and esti-

mates that there are 33,000 people in Den-

mark with a substance abuse problem. The

National Board of Social Services expects to

publish new figures on the number of abus-

ers undergoing treatment in autumn 2014.

With the special pool of public funds for

disadvantaged groups in the healthcare

area, the right to have a medico-therapeutic

interview was introduced within the first

three days after a substance abuser con-

tacted the local authority for medical or

social substance abuse treatment. The right

to be offered a treatment plan within 14 days

after the contact was also introduced. At the

same time the free choice, which previously

only applied to the social action in relation

to substance abuse, also came to include

the medical treatment. With the special pool

of public funds for disadvantaged groups

DKK 6 million per year will be permanently

added in order to implement the legislative

amendments. But the local authorities face

a challenge in solving the significant lack of

doctors on the substance abuse area.

Other positive things have happened in the

substance abuse area - for example, a new

bill which obligates local authorities to offer

anonymous substance abuse treatment to

persons with a treatment-demanding abuse,

but who do not have other social problems.

It is also positive that the number of drug-

related deaths finally dropped in 2012 after

many years of being very high in Denmark.

However, the figure is still too high.

It looks less positive for the 14-day treatment

guarantee for social substance abuse treat-

ment, which has applied since 2003. Accord-

ing to the latest published figures, in 2011

still 46 out of the 98 Danish local authorities

exceeded the guarantee in more than every

twentieth case.

The Council has initiated a process to hear

the users about their experience of the sub-

stitution treatment, which continues to be a

very significant part of the efforts.

In the past few years, great progress has

been made in the injury-reducing initiatives

such as heroin addiction treatment and drug

injection rooms.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

No 2020 targets within the area of

alcohol abuse

A survey on the health and rate of sickness

of socially marginalised people - ‘SUSY Udsat

2012’ - showed that every sixth marginalised

person suffered from alcohol abuse. Another

survey – ‘The homeless counts’ by SFI - The

Danish National Centre for Social Research

- show that four out of ten homeless people

suffer from alcohol abuse.

The official data for the treatment of alcohol

abuse is, however, so poor that the Govern-

ment has not yet formulated any 2020 social

targets within the area. Therefore, the Coun-

cil has proposed the following targets to the

Government: 75 percent of the group of so-

cially marginalised people with a substance

and/or alcohol abuse should experience that

they receive an actual offer of an individual

and holistic medical and psychosocial treat-

ment programme.

Aalborg. They have completed the project’s

pilot phase, and the beginning of 2014 saw

the beginning of the implementation and

completion phase, which will run until De-

cember 2015. The Council looks forward to

seeing the preliminary results of the project,

when SFI - The Danish National Centre for So-

cial Research presents a half-way evaluation

at the end of 2014.

As far as the Government’s 2020 targets are

concerned, the Government announced that

it would provide the targets for the prostitu-

tion area - this has still not been done. The

Government’s explanation is that there is no

proper data basis on which to create targets.

Therefore, the Council has proposed the

following targets to the Government: 1) The

number of people in prostitution should be

reduced to 2,000 persons at the most. 2) All

people in prostitution in need of assistance

should experience that holistic programmes

exist that meet their needs. 3) The qual-

ity of life for people in prostitution, who

do not wish to leave prostitution, must be

improved.

agreement was entered into, with the agree-

ment on the public pool of funds for disad-

vantaged groups 2015, regarding the area

of psychiatry. With the agreement a total of

DKK 2.2 billion will be added to psychiatry in

the period 2015-2018. According to the Gov-

ernment, the funds will ensure a more equal

effort, where people with mental illnesses

and their relatives will be more systemati-

cally involved and experience coherence in

the initiatives, and where medical treatment

is of a high quality, including with less use of

coercion. In this regard, the Government has

set out a 2020 social target on a significant

reduction in the use of coercion in psychia-

try and a halving, specifically, in relation

to physical restraint, just as trials are being

established with completely restraint-free

departments.

Once again, a diminished public

pool of funds

New funds have not been added to the

public pool in 2014. Only so-called run-backs

were added in the form of «old money» from

projects that had expired, unused funds and

reprioritisation.

The Danish Ministry of Finance initially

estimated that the wage development rate is

so weak that new funds will be transferred to

the public pool of funds only in 2017. How-

ever, in May 2014 the Minister of Finance

announced that the Government will add a

No 2020 targets for the prostitution

area either

SFI -The Danish National Centre for Social

Research estimated in 2011 that there are

just over 3,100 people in prostitution in

Denmark.

Four Danish local authorities participate in

the Government’s project, ‘Exit Prostitution’,

which is aimed at getting people out of pros-

titution - Copenhagen, Odense, Aarhus and

More help for the mentally ill was

needed

In spring 2012, the Danish Government es-

tablished a psychiatric committee which, in

October 2013, presented proposals for better

programmes for the mentally ill. On the

basis of the report, already in June 2014 an

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 10 • Summary in English of the 2014 Annual Report

one-off amount of DKK 1.6 billion to the pub-

lic pool of funds for disadvantaged groups

for 2015 and a permanent boost of DKK 0.3

billion. The Government and parties to the

agreement have decided that the extra funds

will, first and foremost, finance increased ef-

forts in the area of psychiatry from 2015 and

onwards.

The largest single prioritisation in the public

pool of funds for disadvantaged groups

for 2014 was also given to psychiatry for a

follow-up on the Government’s Psychiatry

Committee’s recommendations for the area

of psychiatry. Psychiatry was given one third

of the public pool funds corresponding to

DKK 100 million in each of the four years.

dropped up to 2012 and were replaced by a

small increase in 2013.

Local government expenses for section 110

types of accommodation for homeless peo-

ple and section 109 women’s crisis centres

increased by 13 percent from 2010 - 2013.

The costs of addiction treatment have also

increased slightly from 2012-2013. However,

the expenses for substance abuse treatment

dropped by almost DKK 20 million, while

expenses for alcoholism treatment increased

by almost DKK 30 million.

councils - in the same way as their current

duty to create councils for older and disa-

bled people. Unfortunately, this is still only

voluntary.

There are now 27 Danish local authorities

that have either established a marginalised

citizen council or are about to do so, and 14

local authorities have formulated a policy for

marginalised citizens.

New local marginalised citizen

councils ready for the task

2013 was the year of the local government

elections in Denmark, and not only does this

mean that the local authorities have new

town councils, but also that there are new

members in the marginalised citizen councils

in local authorities with such a council.

Consequently, the Council welcomed many

new faces to the annual recurring dialogue

meeting between the local marginalised

citizen councils, which the Council held in

June 2014.

The Council has repeatedly recommended

that it will be mandatory for local authori-

ties to establish local marginalised citizen

Local government budgets for

marginalised people

Local authorities’ cost-saving of DKK one bil-

lion from 2010 to 2012 on the social work for

the socially marginalised has been replaced

by a small increase of almost DKK 150 million

from 2012 to 2013.

Local authorities’ largest expense for social

work include the expenses for permanent

and temporary sheltered residences - the so-

called section 107 and section 108 sheltered

residences - which account for more than

half of local government expenses for the

socially marginalised. The expenses for this

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Marginalised Greenlanders in

Denmark

The Ministry of Children, Gender Equality,

Integration and Social Affairs estimates that

there are between 1,000 and 1,500 socially

marginalised Greenlanders in Denmark.

However, several stakeholders in the area

believe that more likely the figure is twice as

high

Being part of the realm means that Green-

landers have Danish citizenship and conse-

quently access to Danish welfare benefits

when they live in Denmark. But because

Greenlanders are Danish citizens and are

therefore not offered an integration pro-

gramme like most refugees and immigrants,

their citizenship is, paradoxically, a disadvan-

tage for those who need help. They do not

get to exercise their rights. This means that

many end up in a marginalised existence

with homelessness, abuse, mental illness and

unemployment. For example, there is a clear

over-representation of homeless people

in relation to the number of people with a

Greenlandic background in Denmark. And

81 percent of the homeless with a Green-

landic background have an abuse problem,

whereas the corresponding figure for Danes

is 67 percent.

In the past year, the Council has focused

on marginalised Greenlanders in Denmark.

In autumn 2013, the Council conducted a

qualitative survey which would shed light on

the reasons for Greenlanders’ marginalisation

in Denmark. And in March 2014 the Council

held a conference whose purpose was to

obtain the participants’ input for improved

initiatives. At the conference there were

presentations from and debates with the

Greenland Minister for Family and Justice,

Martha Lund Olsen, and the Danish Minister

for Children, Gender Equality, Integration

and Social Affairs, Manu Sareen. The Coun-

cil included the participants’ proposals for

improved initiatives in its further work. This

resulted in a letter with a number of specific

recommendations for improved initiatives

for marginalised Greenlanders in Denmark,

which the Council sent to the Danish Minis-

ter for Children, Gender Equality, Integration

and Social Affairs, Manu Sareen, in May.

The proposals included:

- Greenlanders with special social problems

who move to Denmark must have the right

to a welcome package according to the

Social Services Act. The welcome pack-

age needs to be adjusted according to the

recipient’s needs but, in principle, it must be

possible for the recipient to receive offers

to clarify support options and housing, help

for job seeking or clarification of education

possibilities, Danish language tuition and

information about Danish society and the

organisation of the system.

- A boarding house needs to be set up for

primarily newly arrived Greenlanders /

Greenlanders who need social help where

advice and guidance can be provided in

order to become established in Denmark.

- Social and treatment programmes need to

be developed that take into consideration

the cultural background and the language

situation which Greenlanders have when

they travel to Denmark.

With the Danish Government’s Strategy for

Marginalised Greenlanders and their Chil-

dren - after a period without special focus

on this group - once again the initiative has

been taken from centrally. With the strategy,

DKK 13.4 million has been allocated over a

four-year period (2013-2016). The Council

welcomes the initiative, but does not believe

it is sufficient. To a much greater extent, local

authorities should be obliged to prioritise

and target the work for Greenlanders; also

when the central public pool funds expire in

2016.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 10 • Summary in English of the 2014 Annual Report

3. Reforms with serious

consequences

In recent years, politicians have been ar-

dently trying to increase the supply of jobs

by, for example, introducing various reforms

that have an impact on employment. Some

of the most controversial are the reforms of

disability pension, supported employment

and social assistance.

For many years the Council has requested

many of the elements which the reforms

contain: Coordinating social workers, holistic

initiatives, rehabilitation, allocation of men-

tors and support for education. Unfortunate-

ly, the preliminary evaluations and state-

ments indicate that many local authorities

find it difficult to realise the good elements.

In May and June 2014 the Council con-

ducted a qualitative survey on how the

most marginalised citizens experience the

reforms. Few have noticed a real difference

in the initiatives since the reforms came into

force. At the same time, many are concerned,

especially young people under 30 years of

age, about whether they can manage on the

money for both housing and food.

The Danish Association of Social Workers

also conducted a survey of the reforms in

spring 2014 among social workers at job cen-

tres. This survey shows, for instance, that the

resource programmes are not used enough.

A few social workers are just given a new title

as “coordinating social workers” and must

then coordinate up to 100 cases simultane-

ously. At the People’s Meeting (“Folkemø-

det”) on Bornholm in June 2014, the Council

conducted two debates in cooperation with

the Danish Association of Social Workers

with the starting point in the two surveys.

Disability pension reform:

The prerequisite for the reform was that

14,600 resource programmes were to be

initiated in 2013, but the actual number was

just 2,154. The consultancy MPLOY’s evalua-

tion of the reform shows that local authori-

ties in particular have difficulty realising the

individually organised, coordinated and

cross-disciplinary initiatives for citizens.

Another problem with the disability pension

reform is the Danish Minister for Employ-

ment’s regulation of local government

initiatives, which are focused on a drastic

reduction in the number of newly awarded

disability pension benefits. The local authori-

ties have more than met the target for 2013.

The problem is that this is not the result of

individually organised, coordinated and

cross-disciplinary initiatives for citizens as

promised by the reform - the number of new

initiatives was much less than anticipated.

Social assistance reform:

The reform of social assistance (cash ben-

efits) is still very new, and that is why the

figures for the initiatives to ensure either an

education or job for everyone only recently

started to come in. They are far from encour-

aging. Local authorities have very different

figures on how many young people who are

referred are ready to undergo education or

job seeking activities. Therefore, the Ministry

for Employment has already found it neces-

sary to change and clarify the rules for the

local authorities. The referral is particularly

crucial as it can be of importance to whether

the marginalised young person gets access

to benefits and help that takes their chal-

lenges into account. If a marginalised young

person with complex issues is placed in a

group of youngsters ready for education, it

may result in a worsening of the young per-

son’s problems, dropping out of the educa-

tion programme and homelessness.

The Council proposes that users’ experience

of the reforms on social assistance, disability

penion and supported employment is evalu-

ated and checked at least once a year.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Increase in sentences to

treatment must be reversed

A sentence to treatment or placement can

be given to a person who, at the time of

the crime, was found not to be accountable

for his/her actions due to mental illness or

mental retardation. The sentence could be

supervision, outpatient treatment, admis-

sion to a hospital or placement in a suitable

institution. From 2000-2012 a quadrupling

of the number of these sentences occurred

for persons who have been violent or have

made threatening statements against a pub-

lic authority. To learn more about the reasons

behind the increase in the number of the

sentences, especially the rulings on violence

and threats against public authorities, the

Danish Ministry for Justice’s Research Office

has conducted a register-based survey for

the Council. The report shows that the ma-

jority of the incidents that lead to a ruling on

violence or threats against public employees,

take place within the walls of psychiatry or

while the offender is otherwise undergoing

psychiatric treatment. This should give rise to

critical considerations about which frame-

works psychiatry works within and which

methods it uses. The report concludes that

it is quite probable that part of the growth

in sentences to treatment or placement is

due to an increased propensity of public

employees to interpret aggressive incidents

as violence and that they report this violence

more frequently.

The report from the Ministry for Justice

shows, moreover, that half of the incidents of

violence or threats against public employees

for 24-hour admitted patients has occurred

on the actual day of admittance. As part of

the Danish Government’s long-term plan for

psychiatry a professional group of experts

will be established in 2014, which will try

to map the reasons for the growth in the

number of forensic psychiatric patients and

the development in the initiatives. However,

the Council believes that already at this point

there is so much knowledge of the area that

there is a basis for establishing an expert

committee to clarify the development in the

area with a view to providing proposals on

how the development can be turned.

5. Social 2020 targets are too

unambitious

In September 2013, the Danish Government

presented the 2020 social targets for margin-

alised adults in the areas of homelessness,

abused women and substance abuse. In

addition, the Government provided notice

on targets for the areas of alcohol abuse,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 2 • Udsatte grønlændere i Danmark

people in prostitution and people with

mental illness (since then the Government

has presented targets for the latter). The

Council has welcomed the initiative, but re-

serves criticism that neither financing for nor

instructions on how to achieve these targets

has been provided.

In order to contribute constructively, the

Council invited about 75 users, experts and

stakeholders from primarily civil society to

a public meeting in November 2013 on the

2020 targets. The aim of the meeting was

to invite suggestions as to how the Govern-

ment can achieve its targets and to suggest

targets for the areas for which the Govern-

ment had not yet formulated targets. With

inspiration from the meeting participants’

input, the Council subsequently formu-

lated specific suggestions for targets and

initiatives, which the Council presented to

the Government. In general, the Council

proposed that the Government’s 2020 social

targets should be monitored systematically

and on a regular basis in the form of at least

one annual report, involving independent

experts and stakeholders as well as an an-

nual status conference.

The Council’s proposals for the specific

areas are:

Poverty: The 2020 social targets should be

supplemented with a target of halving pov-

erty towards 2020.

Substance abuse and alcohol abuse:

1) Drug-related deaths must be less than

100 in 2020. 2) The Government’s target in

the area of abuse should be supplemented

by separate targets for socially marginalised

abusers, for both drug and alcohol abuse.

Targets could be: 75 percent of the group of

socially marginalised people with a sub-

stance and/or alcohol abuse must experi-

ence that they receive an actual offer of an

individual and holistic medical and psycho-

social treatment programme.

Homelessness: The Council will take note of

the Government’s targets.

People in prostitution: 1) The number of

people in prostitution should be reduced

to 2,000 persons at the most. 2) All people

in prostitution in need of assistance should

experience that holistic programmes exist

that meet their needs. 3) The quality of life

for people in prostitution, who do not want

to leave prostitution, must be improved.

People with mental illness: The Council be-

lieves that the Government’s target for this

area should be supplemented with: 1) Excess

mortality for people with mental illness must

be reduced by 25 percent. 2) The proportion

of people affected by psychological ailments

associated with the labour market or under-

going education must be doubled.

6. Marginalised young people in

Denmark and our neighbouring

countries

Something indicates that more young peo-

ple are becoming socially marginalised in

Denmark. For example, there is an increase

in the number of young homeless people in

SFI – The Danish National Centre for Social

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Research’s homeless count from 2013, and

there are more young people who apply for

help for the treatment of their abuse.

The Council has therefore asked The Danish

Centre for Youth Research to conduct a large

survey on the lives of socially marginalised

young people, their survival strategies and

dreams. The survey is set to start in the au-

tumn of 2013. A large part of the survey will

be based on interviews with young people

from all over the country. In addition, the

researchers will speak with professionals

and other resource persons who work with

young people. The survey is expected to be

completed in January 2015.

As part of the Council’s focus on what can

be done for marginalised young people, the

Council has also asked The Danish Centre for

Youth Research to find inspiration among

our European neighbours for what can be

done for marginalised young people. The

Danish Centre for Youth Research has looked

at the initiatives that have been used in

Nordic and European countries to improve

conditions for marginalised young people

- initiatives that could perhaps be used in

Denmark. The Danish Centre for Youth Re-

search has for instance looked at the experi-

ence gained from Finland, Norway, Ireland

and the UK.

As part of the Council’s focus on what can

be done for marginalised young people, the

Council has also asked The Danish Centre for

Youth Research to find inspiration among

our European neighbours for what can be

done for marginalised young people. The

Danish Centre for Youth Research has looked

at the initiatives that have been used in

Nordic and European countries to improve

conditions for marginalised young people

- initiatives that could perhaps be used in

Denmark. Among other things, the Dan-

ish Centre for Youth Research has looked at

experiences from Finland, Norway, Ireland

and the UK.

In February 2014, the Danish Parliament,

including the Government parties, adopted

various measures, including: 1) That the Gov-

ernment’s objective is to reduce poverty and

inequality and that a poverty line has been

established in this context; 2) that in 2014

the Government will take the initiative to a

discussion on how to reduce the number of

poor people up to 2020; 3) that the Govern-

ment will make annual poverty reports.

(The Government’s first poverty report was

published in May 2014.)

The consequences of the Government’s ex-

tensive reforms on e.g. the employment area

cannot be measured in the poverty statistics

yet. But in its first poverty report, the Govern-

ment assesses that the consequences of the

social assistance, disability pension and tax

reforms could be up to 10,000 more poor

people in Denmark.

Naturally, a report and a poverty line do not,

per se, combat poverty. The Council suggests

that the Government should present a Dan-

ish strategy to combat poverty.

7. Economic poverty

marginalises

Poverty in Denmark has increased in the past

10-15 years, and the Danish Government

has announced that this is a trend that must

be turned around. The Government’s first

poverty report from May 2014 shows a small

decrease from 2011 - 2012 in the number of

poor people. The curve seems to have been

broken. This is positive. But there are still

slightly below 40,000 long-term poor people

in Denmark - which means people who live

in poverty for three years or more. This is far

too many.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KAPITEL 11 • Kommissorium for Rådet for Socialt Udsatte

Kommissorium for Rådet for Socialt Udsatte

Rådets formål

Rådet for Socialt Udsatte skal fungere som

talerør for socialt udsatte. Samfundet har

en særlig forpligtelse til at sørge for, at

socialt udsatte kommer til orde, og Rådet for

Socialt Udsatte skal sikre, at socialt udsattes

synspunkter bliver hørt i den almindelige

samfundsdebat.

Rådet skal følge den sociale indsats for

udsatte borgere, formidle viden om området

og stille forslag til, hvordan indsatsen over

for socialt udsatte kan blive bedre, herunder i

forhold til forebyggelse af sociale problemer

og i forhold til udsatte borgeres muligheder

for at skabe et bedre liv for sig selv.

Ved socialt udsatte tænkes især på hjemløse,

stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, menne-

sker med sindslidelse, mennesker i prostituti-

on, mennesker ramt af fattigdom eller andre

store og sammensatte sociale problemer,

der er forbundet med eller kan føre til social

udsathed.

Rådets opgaver

Rådet har til opgave at tilrettelægge sit virke,

så det har en tæt og løbende dialog med so-

cialt udsatte. Derudover skal Rådet indsamle

viden på området og formidle viden til den

brede offentlighed.

Rådet skal udarbejde en årlig rapport om

socialt udsattes situation og i forbindelse

hermed komme med forslag til en forbedret

indsats, herunder forslag til civilsamfun-

dets inddragelse i opgaveløsningen. Rådet

forventes i denne henseende blandt andet

at have fokus på forebyggelse af sociale pro-

blemer og på udsatte borgeres muligheder

for selv at skabe sig en god tilværelse som en

integreret del af samfundet.

Rådet for Socialt Udsatte skal følge indsat-

sen for socialt udsatte, herunder i forhold

til regeringens særlige initiativer over for

målgruppen og de sociale 2020-mål.

Regeringen kan efter behov rådføre sig med

Rådet for Socialt Udsatte.

Rådets sammensætning og virke

Rådet for Socialt Udsatte er et uafhængigt

råd under Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold og bistås af

et sekretariat sekretariat i regi af Ministeriet

for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forhold.

Ministeren for børn, ligestilling, integration

og sociale forhold udpeger formanden og

medlemmerne.

Rådet for Socialt Udsatte består af 8-12

medlemmer.

Formanden og medlemmerne udpeges

personligt i kraft af deres særlige viden og

erfaring inden for områderne hjemløse, stof-

misbrugere, alkoholmisbrugere, mennesker

med sindslidelse, mennesker i prostitution

og mennesker ramt af fattigdom eller andre

store og sammensatte sociale problemer.

Rådet beskikkes for en fireårig periode, som

følger perioden for kommunal- og regions-

rådene.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medarbejdere i sekretariatet

Rådets mødeaktivitet

Rådet har holdt 2 rådsseminarer og 5

rådsmøder siden udgivelsen af

sidste årsrapport.

2013

Rådsseminar 17. og 18. september

Rådsmøde 31. oktober

Rådsmøde 3. december

2014

Rådsmøde 29. januar

Rådsseminar 19. og 20. marts

Rådsmøde 10. april

Rådsmøde 28. maj

Ole Kjærgaard, sekretariatschef

E-mail: [email protected]

Karina Find, politisk konsulent

E-mail: [email protected]

Nanna Mørch, politisk konsulent

E-mail: [email protected]

Kirsten Munk, politisk konsulent

E-mail: [email protected]

Christian Melsen, politisk konsulent

E-mail: [email protected]

Laura Gundorff Boesen,

kommunikationsmedarbejder

E-mail: [email protected]

Laura Katrine Telling Hansen,

studentermedhjælper

fra 15. april 2013 – 31. december 2013

Awaz Sindi, praktikant

fra 1. september 2013 – 31. januar 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kolofon

Oplag: 1.500

Fotografer:

Peter Elmholt (www.elmholt.dk):

Side 1, 6, 9, 10, 14, 17, 21, 24, 25, 28, 31, 34,

37, 39, 42, 45, 47, 48, 50, 53, 55, 57, 58, 75, 76,

78, 81, 82 og 87

Laura Gundorff Boesen:

Side 64, 66 og 67

Grafisk produktion og layout:

Line Kirketerp Koch (www.line-k.dk)

ISBN 978-87-7546-495-1 (online udgave)

ISBN 978-87-7546-496-8 (trykt udgave)

Årsrapporten kan bestilles gratis eller

downloades på www.udsatte.dk

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE • ÅRSRAPPORT 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet for Socialt Udsatte

Bredgade 25F, 4. sal

1260 København K

www.udsatte.dk

[email protected]