PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 210
Offentligt

Inklusion i dagtilbud

Kortlægning af arbejdet med inklusion

i daginstitutioner og dagpleje

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inklusion i dagtilbud

Kortlægning af arbejdet med inklusion

i daginstitutioner og dagpleje

Rapport

2014

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inklusion i dagtilbud

Trykt hos Rosendahls–Schultz Grafisk a/s

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

Bestilles hos:

Alle boghandlere

40,- kr. inkl. moms

ISBN 978-87-7958-773-1

Foto: Søren Svendsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forord

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

Resume

Indledning

Baggrund

Kortlægningens formål og fokusområder

Metode

Organisering af projektet

Rapportens opbygning

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.5.1

3.5.2

3.5.3

Systematisk inklusionsarbejde

Analyser af svar fra dagplejere og pædagoger

Analyser af svar fra daginstitutionslederne

Analyser af svar fra dagplejepædagogerne

Analyser af svar fra de pædagogiske konsulenter

Model for et systematisk inklusionsarbejde

Daginstitutionsområdet

Dagplejen

Begge områder

5.1

5.2

5.2.1

Vurdering af eksklusionsniveauet

Kompetenceudvikling om inklusion

Pædagogers, dagplejeres og daginstitutionslederes deltagelse i kompetenceudvikling

Kommunernes tilbud om kompetenceudvikling

Dagplejen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.2

5.2.3

Daginstitutionerne

Resursepersoner

6.1

6.2

6.3

Den kommunalt organiserede støtte

Daginstitutionerne

Dagplejen

Redskaber til arbejdet med inklusion

7.1

7.2

Kommunale rammer og retningslinjer

Daginstitutionerne

Dagplejen

8.1

8.2

8.2.1

Rammer og processer i dagtilbuddene

Daginstitutionerne

Dagplejen

Samarbejdet om inklusion i dagplejen

9.1

9.2

Pædagogisk praksis med børnene

Den almene praksis

Børn med særlige behov

11.1

11.2

Forældresamarbejde

Hindringer for inklusion

Inkluderende pædagogik

Ledelse og supervision

Litteratur

Appendiks

Appendiks A: Metodeappendiks

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Med denne kortlægning belyser Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) hvordan og i hvilket omfang

der arbejdes med inklusion i kommuner og dagtilbud. Kortlægningen sætter særligt fokus på den

systematiske praksis på området.

Indsatsen for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn har en central plads i forståelsen af den

pædagogiske opgave på dagtilbudsområdet. Mange kommuner og dagtilbud har gennem de se-

neste år sat fokus på inklusion.

Inklusion er en integreret del af den pædagogiske opgave. Derfor er det en udfordring at skabe

sig et overblik, der viser hvordan og i hvilket omfang kommuner og dagtilbud arbejder med inklu-

sion i praksis.

Jeg håber, at kortlægningen, ved at sætte fokus på systematisk praksis, vil styrke arbejdet med at

skabe inkluderende fællesskaber for alle børn i danske dagtilbud.

Mikkel Haarder

Direktør for EVA

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resume

Denne rapport formidler resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om inklusion på daginstitu-

tionsområdet og i dagplejen.

Gennem de seneste år har der i flere kommuner været arbejdet med inklusion, og flere aktører

har taget initiativ til at skabe viden om og understøtte inkluderende pædagogisk praksis. Inden

for forskningen har der blandt andet været fokus på at undersøge inklusions- og eksklusionspro-

cesser i dagtilbuddene og vurdere betydningen af indsatser, mens andre aktører har udviklet red-

skaber til inklusionsarbejdet.

Denne kortlægning har til formål at skabe et overblik over, hvordan og i hvilket omfang der ar-

bejdes med inklusion i kommuner og dagtilbud i Danmark, særligt med henblik på at belyse den

systematiske praksis på området.

Kortlægningen bygger på spørgeskemabesvarelser fra pædagoger, dagplejere, daginstitutionsle-

dere, pædagogiske konsulenter og dagplejepædagoger, som har forholdt sig til spørgsmål om

den pædagogiske praksis og de aktiviteter og processer, der skal sikre et fokus på inklusion i dag-

tilbuddene.

Rapporten henvender sig til ministerier, kommunale forvaltninger og andre, der ønsker et overblik

over arbejdet med inklusion på dagtilbudsområdet.

Her gennemgås de vigtigste resultater af undersøgelsen.

Systematisk vurdering hænger sammen med kompetenceudvikling, adgang til

fagpersoner og forældreinddragelse

Som nævnt er det et hovedfokus i undersøgelsen at belyse det systematiske inklusionsarbejde.

Det systematiske inklusionsarbejde er belyst ved at stille en række spørgsmål til praksis og ved ef-

terfølgende at analysere svarene ved hjælp af statistiske metoder.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De statistiske analyser viser, at der er en række signifikante sammenhænge mellem de svar, som

indikerer et bevidst og formaliseret arbejde med inklusion. De signifikante sammenhænge tyder

samlet set på, at kommuner og deres dagtilbud har en kultur mht. inklusionsarbejdet, som kan

være mere eller mindre systematisk. Den systematiske kultur kan for hele dagtilbudsområdet be-

skrives med nedenstående figur.

Figuren viser, at der er en sammenhæng mellem at have deltaget i kompetenceudvikling og at

arbejde systematisk med vurdering af risiko for eksklusion, fx at have det som fast punkt på mø-

der eller at benytte redskaber til vurderingen. Der er ligeledes en sammenhæng mellem systema-

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tisk vurdering og det at have adgang til fagpersoner med særlig viden om inklusion, ligesom der

er sammenhæng mellem systematisk vurdering og inddragelse af forældrene i inklusionsarbejdet.

Med andre ord har de dagtilbud, som arbejder systematisk med vurdering af risiko for eksklusion,

typisk også deltaget i kompetenceudvikling, og de har for det meste også adgang til samarbejde

med fagpersoner, ligesom de har tendens til at inddrage forældrene i arbejdet med at udvikle in-

kluderende fællesskaber.

Figuren viser også, at der er sammenhænge knyttet til at have et skriftligt grundlag for inklusi-

onsarbejdet. Dagtilbud med et skriftligt grundlag har ofte et samarbejde med forældrene, og

daginstitutionslederne/dagplejepædagogerne i disse daginstitutioner/dagplejer er mere tilbøjelige

til at svare, at de drøfter inklusion med deres medarbejdere/dagplejere.

De nævnte sammenhænge er belæg for, at de forskellige indikatorer optræder sammen, og ikke

belæg for en årsag-virknings-sammenhæng mellem indikatorerne. Fx er sammenhængen mellem

kompetenceudvikling og systematisk vurdering i dagtilbuddene ikke belæg for, at den systemati-

ske vurdering er en effekt af kompetenceudvikling.

Der er fokus på inklusion, men indikationer på, at eksklusion er et udbredt fænomen

Respondenterne svarer generelt positivt på de spørgsmål, der skal afdække, om der er fokus på

inklusion i kommuner og dagtilbud. Indsatsen for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og

undgå eksklusion har en vigtig plads i kommunernes og dagtilbuddenes arbejde for at udvikle

pædagogisk praksis.

Kortlægningen indikerer samtidig, at eksklusion er et udbredt fænomen i dagtilbuddene. For at

undersøge graden af eksklusion har EVA spurgt respondenter tæt på den pædagogiske praksis,

om der er børn i deres børnegruppe, som går glip af udviklingsmuligheder, fordi de sjældent del-

tager i fællesskaber med andre børn. 50 % af de adspurgte pædagoger vurderer, at det er tilfæl-

det. Færre dagplejere har den samme vurdering.

Inklusion står højt på kommunernes dagsorden

Inklusion i dagtilbud har stor bevågenhed i kommunerne. 98 % af de pædagogiske konsulenter

svarer, at inklusion har været et indsatsområde for alle daginstitutioner inden for de seneste tre

år, og det samme svarer 86 % af dagplejepædagogerne mht. dagplejen. Desuden svarer 83 % af

de pædagogiske konsulenter, at de har en strategi for inklusionsarbejdet på daginstitutionsområ-

det, og 14 % svarer, at den er under udvikling. 59 % af de pædagogiske konsulenter og 46 % af

dagplejepædagogerne svarer desuden, at kommunen har udarbejdet et grundlag, der beskriver,

hvad de forstår ved inkluderende pædagogik, og at de har som krav, at daginstitutioner-

ne/dagplejerne arbejder ud fra dette grundlag. Endelig svarer 52 % af de pædagogiske konsulen-

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter og 70 % af dagplejepædagogerne, at daginstitutionerne/dagplejerne forventes at arbejde

med inklusion i forbindelse med læreplansarbejdet.

Kommunernes fokus på inklusion ser ud til at have betydning for det formelle tilsyn. 89 % af de

pædagogiske konsulenter og 61 % af dagplejepædagogerne angiver, at inklusion er et fast

punkt ved tilsynet. Forklaringen på forskellen mellem områderne er formodentlig, at dagplejepæ-

dagogerne løbende har flere møder med dagplejerne, som kan gå under betegnelsen tilsyn, og at

inklusion ikke er et fast punkt, hver gang de holder møde.

En del pædagoger og dagplejere har ikke fået kompetenceudvikling

Opmærksomheden på inklusion er omsat til en indsats for kompetenceudvikling, men ikke nød-

vendigvis i et tilstrækkeligt omfang.

29 % af pædagogerne og 18 % af dagplejerne har ikke deltaget i et længere forløb om inklusion

inden for de seneste ti år eller kortvarige former for kompetenceudvikling om inklusion inden for

de seneste tre år (noget af dette kan forklares med kort anciennitet).

Ser man på resursepersoner, som må forventes at have et fagligt forspring i forhold til de andre

pædagoger og dagplejere, angiver 50 % af de pædagogiske konsulenter, som arbejder i en

kommune med en resursepersonordning for daginstitutionerne, at resursepersonerne tilbydes lø-

bende kompetenceudvikling i form af kurser og lignende, og 57 % angiver, at de tilbydes net-

værk. Tallet er lavere for dagplejens resursepersoner, men bør tages med forbehold, da 41 % af

dagplejepædagogerne angiver, at de ikke har kendskab til kommunens tilbud om kompetence-

udvikling til resursepersoner.

Kommunerne tilbyder støtte fra fagpersoner

Samarbejde med fagpersoner om inkluderende pædagogik er gængs praksis i kommunerne,

selvom det, på baggrund af kortlægningen, er svært at vurdere, om det opfylder behovet. 86 %

af pædagogerne angiver, at de har mulighed for at trække på Pædagogisk Psykologisk Rådgiv-

ning (PPR) eller sundhedsfagligt personale i forbindelse med arbejdet med inklusion, og 67 % af

denne gruppe har indgået i et konkret samarbejde med PPR eller sundhedsfagligt personale in-

den for de seneste tre år. Tilsvarende har 67 % ud af de 66 %, der angiver, at de kan trække på

en pædagogisk konsulent, i samme periode indgået i et konkret samarbejde med en pædagogisk

konsulent. Ud af den noget mindre gruppe, der har mulighed for at trække på en resurseperson i

egen institution, har 79 % indgået i et konkret samarbejde med resursepersonen inden for de

seneste tre år. I dagplejen er det primært dagplejepædagogen, som dagplejerne har mulighed for

at trække på. 83 % af de 95 % af dagplejerne, som angiver, at de har mulighed for at trække på

en dagplejepædagog, har indgået i et konkret samarbejde med dagplejepædagogen om inklusi-

on.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er fokus på inklusion i dagtilbuddene

Som det er tilfældet i kommunen, har inklusion stor bevågenhed i dagtilbuddene. Stort set alle

daginstitutionsledere svarer, at de har fokus på inklusion. 52 % af lederne svarer, at de har en

særlig organisering af opgaven, og 63 % svarer, at de har et nedskrevet grundlag for inklusions-

arbejdet. Hvad angår dagplejen, svarer 64 % af dagplejepædagogerne, at kommunen har et

nedskrevet grundlag.

Inklusion bliver drøftet i dagtilbuddene, både mellem daginstitutionsledere og medarbejdere,

daginstitutionsmedarbejderne imellem og mellem dagplejepædagoger og dagplejere. Langt den

største del af respondenterne svarer, at de i høj grad eller i nogen grad drøfter emner relateret til

inklusion, at de giver feedback til hinanden på samspillet med børnene i daginstitutionerne, og at

de drøfter den pædagogiske praksis i dagplejernes legestue.

Drøftelserne af inklusion mellem daginstitutionslederne/dagplejepædagogerne og deres medar-

bejdere/dagplejere hænger som nævnt sammen med et skriftligt grundlag for inklusionsarbejdet.

Vurderingen af eksklusion er uformel, men også systematisk

Dagtilbuddenes praksis for at vurdere risikoen for eksklusion i børnegrupperne er overvejende

uformel. 91 % af pædagogerne og 78 % af dagplejerne med tilknytning til en legestue angiver,

at eksklusion i høj grad eller i nogen grad er noget, de taler med kolleger om i dagligdagen. Sam-

tidig er der indikationer på en mere systematisk praksis. 51 % af pædagogerne og 43 % af dag-

plejerne med tilknytning til en legestue svarer, at de i høj grad eller i nogen grad bruger redska-

ber til vurderingen, og henholdsvis 52 % og 44 % svarer, at vurderingen i høj grad eller i nogen

grad er et fast punkt på deres møder.

Der er tegn på, at pædagoger og dagplejere arbejder inkluderende

Dagplejere og pædagoger svarer generelt positivt på de spørgsmål, som skal afdække, om deres

pædagogiske praksis er inkluderende. Kortlægningen viser, at det er en udbredt praksis i dagtil-

buddene at have fokus på regler for samvær, at give børnene mulighed for at lege med børn, de

ellers ikke leger med, og at støtte børn til at komme med i lege. Det er også en udbredt praksis at

give børn med særlige behov mulighed for at deltage i lege og aktiviteter med de øvrige børn og

at tilbyde dem meningsfulde aktiviteter.

Halvdelen af respondenterne oplever hindringer for inklusion

Trods de mange positive vurderinger af inklusionsarbejdet blandt respondenterne er der tilsynela-

dende plads til forbedring. 59 % af pædagogerne, 57 % af daginstitutionslederne, 53 % af de

pædagogiske konsulenter og 43 % af dagplejepædagogerne oplever hindringer for at udøve in-

kluderende pædagogik. Blandt dagplejerne oplever kun 12 % hindringer. Hindringerne er i det

følgende afsnit formuleret som udviklingsområder.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Respondenterne giver udtryk for, at der er behov for at se på de fysiske rammer og normeringen i

daginstitutionerne. Derudover kan en fremadrettet indsats for inklusion, ifølge respondenterne,

bestå af kompetenceudvikling af såvel daginstitutionsledere som pædagoger og dagplejere, mere

sparring og feedback blandt dagplejere og pædagoger samt frigørelse af tid og muligheder for

sparring til de daginstitutionsledere og dagplejepædagoger, som skal understøtte indsatsen.

Trods de positive vurderinger af det kommunale fokus på inklusion bliver der givet udtryk for, at

der mangler en overordnet strategi og retningslinjer fra kommunen. Endelig bliver der peget på,

at dagplejerne mangler muligheder for samarbejde med fagpersoner.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

2.1

Baggrund

Inklusionsbegrebet har en central plads i pædagogers og andre fagfolks forståelse af, hvad den

pædagogiske opgave i dagtilbud går ud på, og hvad der kendetegner god pædagogik.

Gennem de seneste år har der i flere kommuner været arbejdet målrettet med at udvikle en in-

kluderende pædagogisk praksis i dagtilbuddene. Det er sket blandt andet gennem efteruddan-

nelse i inklusion og gennem indførelse af organiseringer med resursepersoner. I nogle kommuner

er arbejdet en del af en samlet kommunal strategi; i andre er det de enkelte institutioner, der har

sat udvikling af en inkluderende pædagogik på dagsordenen.

Målet om inklusion afspejler både en økonomisk og en politisk-etisk dagsorden. Den økonomiske

dagsorden, som i højere grad er gældende på grundskoleområdet end på dagtilbudsområdet, er

at nedbringe udgifterne til specialtilbud og at anvende midlerne på andre måder. Den politisk-

etiske dagsorden er at udvikle fællesskaber, hvor udviklingsmuligheder og deltagelse er en ret-

tighed for den enkelte, og hvor mangfoldighed opfattes som en værdi for fællesskabet. I denne

forståelse er inklusion ikke kun rettet mod børn med særlige behov, men mod alle børn (jf. Mad-

sen, 2009).

Der er forskellige definitioner af inkluderende pædagogik, og det kan være en selvstændig un-

dersøgelse at afdække, hvilke forståelser forskellige aktører anvender og arbejder ud fra. I denne

undersøgelse forstås arbejdet med inklusion i dagtilbud som en understøttelse af, at flest mulige

børn får et tilbud i normalsystemet, samt at alle børn oplever sig som værdsatte deltagere i dag-

tilbuddets fællesskaber. Frem for at identificere børnenes mangler og eventuelt udskille dem til

særlige foranstaltninger har det inkluderende dagtilbud fokus på at modvirke eksklusionsproces-

ser og at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.

Der er i forskelligt regi udarbejdet materialer og igangsat processer til understøttelse af inklusi-

onsarbejdet på dagtilbudsområdet. Det er eksempelvis muligt for dagtilbud at blive inklusionscer-

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tificeret

, og der er udarbejdet forskellige redskaber og håndbøger, som institutionerne kan an-

vende på egen hånd.

I 2005 blev Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) etableret i et samarbejde

mellem Professionshøjskolen UCC og University College Syddanmark med støtte fra Under-

visningsministeriet. Centeret skaber og formidler viden i krydsfeltet mellem forskning og praksis.

På baggrund af daginstitutioners arbejde med inklusion i regi af NVIE peger Bent Madsen på, at

daginstitutioner, der i den pædagogiske praksis har fokus på arbejdet med inklusion, er kende-

tegnet ved, at:

• Inklusion er beskrevet som en fælles opgave for hele institutionen

• Pædagogikken afspejler den konkrete børnegruppe

• Det faglige fokus er på relationerne mellem barnet og den sociale kontekst

• Børnene har udviklet et socialt ansvar

• Det tværfaglige samarbejde er formaliseret

• Special- og almenpædagogikken er integreret

• Der er udviklet procedurer for samarbejde med forældre

• Der er dialog med lokalsamfund og omverden.

(Madsen, 2009).

Siden 2012 har kommuner kunnet få støtte til arbejdet med inklusion på dagtilbudsområdet fra

Undervisningsministeriets konsulentenhed Inklusionsudvikling, der dels tilbyder et spørgeskema,

der kan give en status for kommunens inklusionsarbejde, dels tilbyder rådgivning og sparring. In-

klusionsudvikling har p.t. indgået aftale med 20 kommuner om et flerårigt samarbejde tilpasset

den enkelte kommune.

Forskning i inklusion

Inklusion har også sat sit præg på forskningen. En søgning på nyere kvalitetsvurderet forskning

(Nordic Base of Early Childhood Education and Care, NB-ECEC, 2006-2012) viser, at 27 ud af 84

danske studier i større eller mindre omfang berører inklusion i danske dagtilbud.

Inklusionscertificering er gennemført i to daginstitutioner i Gentofte Kommune i et samarbejde med Professions-

højskolen UCC (http://www.ucc.dk/omucc/aktuelt/magasin/nr.4-inklusion/boernehavertileksamen.html)

Fx Booth, Tony og Ainscow, Mel (2007): Inkluderingshåndbogen – Udvikling af leg, læring og deltagelse i dagtil-

bud, BUPL,

Inklusionsspillet

(http://inklusionsspillet.dk/) og Clausen, Bo og Sørensen, Karen (2012):

Inklusion når

det lykkes

, Dafolo

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den nyere danske forskning viser, at inklusion er et emne, som det er værd at sætte fokus på,

dels fordi deltagelse i fællesskaber har betydning for børnene, dels fordi der i studierne er flere

eksempler på, at eksklusion er en udfordring i dagtilbuddene.

Et studie af børns perspektiver på deres hverdagsliv i dagtilbuddet viser, at legen med de andre

børn er det bedste ved at gå i dagtilbud, og at eksklusion fra leg hører til de værste oplevelser

(Kragh-Müller og Isbell, 2011). Et andet studie viser, at pædagogernes instruktive kommunikation

med børnene har tendens til at skubbe børnenes perspektiv og samarbejde i baggrunden og

modvirke et kollaborativt læringsmiljø (Svinth, 2012).

Ser man specifikt på minoritetsbørn, viser et studie, at inklusions- og eksklusionsprocesser relate-

ret til minoritetsbørn finder sted allerede i daginstitutionen i samspillet mellem pædagogerne og

børnene, mellem pædagogerne og forældrene og mellem børnene indbyrdes, og at minoritets-

børnene søger sammen i grupper som følge af en oplevet eksklusionsrisiko (Bundgaard og Gul-

løv, 2008).

Ser man på børn med autisme, viser et studie, at deres muligheder for at lære i børnefællesskaber

og indgå i relationer med børn uden autisme ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses med den pæda-

gogiske tilgang og de fysiske rammer i dagtilbuddene (Fisker, 2009).

Endelig viser forskningen i udsatte børn, at der er behov for at udvikle den pædagogiske tilgang

til denne gruppe i såvel dagplejen som daginstitutionerne (Jensen, 2007 og 2009).

Flere af studierne viser, at der ligger muligheder i at arbejde med konkrete indsatser for inklusion

i dagtilbud. Fx viser evalueringen af Fri for Mobberi, at børnene udviser større omsorg og mere

inkluderende adfærd som følge af projektet (Knudsen, Kampmann og Lindberg, 2008), og evalu-

eringen af Familiepladsprojektet, som er en mellemform mellem almen- og specialområdet, viser,

at børnene udvikler sig på en række områder, som har betydning for deres deltagelse og læ-

ringsmuligheder (Jensen, Brandi og Kragh, 2009).

2.2

Kortlægningens formål og fokusområder

Denne kortlægning har til formål at give et overblik over dagtilbudsområdets arbejde med inklu-

sion i Danmark, særligt med henblik på at belyse det systematiske inklusionsarbejde.

Kortlægningen belyser inklusionsarbejdet i kommuner, daginstitutioner og dagplejer.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad angår kommunerne, afdækkes deres anvendelse af efteruddannelse, udviklingsprojekter,

redskaber og politikker til understøttelse af dagtilbuddenes inklusionsarbejde samt organiseringen

af fagpersoner som støtte til udvikling af inkluderende pædagogik i dagtilbuddene.

Hvad angår dagtilbuddene, afdækkes deres anvendelse af efteruddannelse samt de interne pro-

cesser, som skal sikre et fokus på inklusion og udvikling af en inkluderende praksis. Desuden be-

lyses elementer af den pædagogiske praksis over for børnene.

Kortlægningen belyser endvidere, i hvilket omfang respondenterne tæt på den pædagogiske

praksis vurderer, at eksklusion af børn finder sted i daginstitutioner eller dagplejer.

Endelig giver kortlægningen et billede af, hvilke hindringer forskellige aktører oplever for udvik-

ling af inkluderende praksis.

Rapporten henvender sig til ministerier, kommunale forvaltninger og andre, som ønsker et over-

blik over inklusionsarbejdet på dagtilbudsområdet.

2.3

Metode

Kortlægningen baserer sig på spørgeskemadata fra fem respondentgrupper:

•

Pædagoger

•

Dagplejere

•

Daginstitutionsledere

•

Pædagogiske konsulenter

•

Dagplejepædagoger.

Metoden er valgt med henblik på at give et nationalt overblik.

Der er gennemført en totalundersøgelse blandt pædagogiske konsulenter og dagplejepædagoger

med en svarprocent på henholdsvis 54 og 52, en undersøgelse blandt en repræsentativ gruppe af

pædagoger og dagplejere med en svarprocent på henholdsvis 70 og 67 samt en undersøgelse

blandt en repræsentativ gruppe af daginstitutionsledere med en svarprocent på 51.

I metodeappendikset findes yderligere informationer om metoden.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4

Organisering af projektet

Kortlægningen er gennemført af specialkonsulenterne Nanna Høygaard Lindeberg og Andreas

Hougaard samt metodekonsulent Cecilie Juul Jørgensen og evalueringsmedarbejder Signe Neerup

Lassen.

Projektet har haft tilknyttet en følgegruppe bestående af:

•

Anny Zahlekjær, dagplejepædagog, Ballerup Kommune

•

Ann Chérie Fleron, leder, Jægersborg Vuggestue og Børnehave, Gentofte Kommune

•

Tina Marie Slott, koordinerende inklusionskonsulent, Brøndby Kommune

•

Ole Steen Nielsen, chefkonsulent og leder, Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion.

I udvælgelsen til følgegruppen blev der lagt vægt på, at gruppen tilsammen havde erfaringer med

såvel konkret understøttelse af arbejdet med inklusion i dagtilbud som forskning i og udviklings-

forløb om inklusion.

Følgegruppen har bidraget med input i forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaerne og

analysen af besvarelserne.

Besvarelserne fra pædagoger og dagplejere er indhentet af Danmarks Statistik.

2.5

Rapportens opbygning

Rapporten indeholder ud over denne indledning otte kapitler, kapitel 2-11, som beskriver resulta-

terne af spørgeskemaundersøgelserne. Resultaterne beskrives i tabeller, diagrammer og tekst.

Kapitel 3 viser en række sammenhænge og tendenser i forbindelse med systematisk praksis, som

er fundet via statistiske analyser af materialet. Analyserne går på tværs af temaerne i kapitel 4-11.

Kapitel 4 beskriver, hvordan aktører tæt på den pædagogiske praksis vurderer omfanget af eks-

klusion i deres daginstitution eller dagpleje.

Kapitel 5 sætter fokus på kompetenceudvikling i forbindelse med inklusion. Kapitlet beskriver dels

omfanget af kompetenceudvikling for pædagoger, daginstitutionsledere og dagplejere, dels om-

fanget af den kompetenceudvikling, der tilbydes af kommunerne, herunder tilbuddene til de pæ-

dagoger eller dagplejere, som er udpeget som resursepersoner.

Kapitel 6 handler om den kommunalt organiserede støtte til arbejdet med inklusion. Her beskri-

ves, hvilke fagpersoner daginstitutionerne og dagplejen har mulighed for at trække på, hvilke

fagpersoner de konkret har samarbejdet med, samt hvilke typer af støtte de har fået i den forbin-

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delse. Endelig beskriver kapitlet, i hvilket omfang kommunerne tilbyder redskaber til arbejdet med

inklusion.

Kapitel 7 beskriver de kommunale rammer og retningslinjer for arbejdet med inklusion, fx i hvilket

omfang inklusion indgår i kommunernes strategier og tilsyn.

Kapitel 8 giver et billede af, hvilke rammer og processer den enkelte daginstitution, dagpleje og

legestue benytter sig af for at sikre et fokus på inklusion i det pædagogiske arbejde, herunder fx

hvordan de reflekterer over børnenes deltagelsesmuligheder og vurderer risikoen for eksklusion.

Kapitel 9 undersøger den pædagogiske praksis med børnene med udgangspunkt i seks indikato-

rer for inkluderende pædagogik.

Kapitel 10 beskriver, i hvilket omfang forældrene inddrages i arbejdet med at udvikle inkluderen-

de fællesskaber.

Kapitel 11 giver et overblik over, hvilke hindringer for inkluderende pædagogisk praksis de for-

skellige respondentgrupper peger på.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Systematisk inklusionsarbejde

Et hovedfokus i kortlægningen er, som nævnt i indledningen, at belyse det systematiske arbejde

med inklusion i kommuner og dagtilbud. I dette kapitel fremlægger vi en statistisk analyse af re-

spondenternes svar, som belyser en række sammenhænge i forbindelse med systematisk inklusi-

onsarbejde. De præsenterede fund er, medmindre andet er anført, testet til at være signifikante.

Den samlede analyse viser, at de svar, som indikerer et systematisk arbejde med inklusion på såvel

kommunalt niveau som institutionsniveau, har tendens til at optræde i par eller klynger. Hvis re-

spondenten giver et svar, som indikerer systematik, giver respondenten typisk flere svar, der indi-

kerer det samme. Dette mønster tyder på, at der i kommuner og dagtilbud er en kultur for, hvor-

dan inklusionsarbejdet gribes an – man arbejder enten mere eller mindre systematisk med inklu-

sion. I de følgende afsnit gennemgår vi en række analyser af materialet, hvoraf hovedparten un-

derbygger, at kommuner og dagtilbud har en kultur for inklusionsarbejdet.

Analyserne indikerer, at der er sammenhæng mellem forskellige indikatorer for systematisk inklu-

sionsarbejde, og der er ikke belæg for, at nogle indikatorer er årsag til andre. Fx er en sammen-

hæng mellem kompetenceudvikling og systematisk vurdering i dagtilbuddene ikke et belæg for,

at systematisk vurdering er en effekt af kompetenceudvikling.

3.1

Analyser af svar fra dagplejere og pædagoger

Kompetenceudvikling hænger sammen med systematisk vurdering

Når man sammenholder spørgsmålene om kompetenceudvikling og vurdering af risikoen for eks-

klusion, viser det sig, at der for både dagplejere og pædagoger er en sammenhæng mellem at

have deltaget i kompetenceudvikling (af alle typer) og det at arbejde systematisk med vurdering

af risiko for eksklusion – enten ved, at de har det som et fast punkt på møder, eller ved at de be-

nytter skabeloner eller redskaber.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Systematisk vurdering hænger sammen med muligheden for at trække på fagpersoner

Der er ligeledes en sammenhæng mellem pædagogers og dagplejeres systematiske vurdering af

risiko for eksklusion og det at have adgang til og gøre brug af fagpersoner med særlig viden om

inklusion. Hvad angår de pædagogiske konsulenter fra kommunen og medarbejdere fra

PPR/sundhedsfagligt personale, er der en sammenhæng mellem pædagogers og dagplejeres sy-

stematiske vurdering og både det at have mulighed for at trække på deres viden og erfaring og

det konkret at samarbejde med dem. Hvad angår kollegaer udpeget som resursepersoner, pæda-

gogisk uddannede resursepersoner uden for daginstitutionerne eller dagplejerne samt pædago-

ger fra specialinstitutioner, er der en sammenhæng mellem pædagogernes og dagplejernes sy-

stematiske vurdering og det at have mulighed for et trække på deres viden og erfaring, men ikke

en sammenhæng mellem systematisk vurdering og det konkret at indgå i et samarbejde. Hvad

angår dagplejepædagoger, gælder det modsatte, idet der ikke er en sammenhæng mellem dag-

plejeres systematiske vurdering og muligheden for at trække på dem, men derimod mellem sy-

stematisk vurdering og det konkret at indgå i et samarbejde om inkluderende pædagogik. Resul-

tatet for dagplejepædagogerne hænger sandsynligvis sammen med, at muligheden for at trække

på en dagplejepædagog er en del af den almindelige organisering i dagplejen og derfor ikke viser

sig som et særligt forhold, hvorimod et konkret samarbejde om inkluderende pædagogik er min-

dre almindeligt. Et gennemgående træk for alle fagpersoner (på nær dagplejepædagogerne) er,

at muligheden for at trække på dem hænger sammen med systematisk vurdering af risiko for

eksklusion i daginstitutionerne og dagplejen. Dette resultat viser, at organisering på det kommu-

nale niveau, her organiseringen af fagpersoner med viden om inklusion, sameksisterer med en

praksis for systematisk vurdering på institutionsniveauet.

At have børn med særlige behov hænger sammen med systematisk vurdering

Hvis man ser på, hvad der kendetegner de pædagoger og dagplejere, som angiver, at de har

børn med særlige behov, viser det sig, at de arbejder mere systematisk med vurdering af risiko for

eksklusion. Denne sammenhæng kan skyldes, at dagtilbud, der har børn med særlige behov, i

højere grad har udviklet en praksis for systematisk vurdering. Forklaringen kan også være, at de

dagtilbud, der har udviklet en praksis for systematisk vurdering, i højere grad opdager børn med

særlige behov.

Systematisk vurdering hænger sammen med forældreinddragelse

Går man videre i analysen af systematisk vurdering, viser der sig en positiv sammenhæng mellem

systematisk vurdering og forældreinddragelse. De pædagoger og dagplejer, der angiver, at de

arbejder systematisk med vurdering af risiko for eksklusion, har tendens til at svare, at de inddra-

ger forældrene i arbejdet med inkluderende fællesskaber.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forældreinddragelse hænger sammen med nedskrevet grundlag

Endelig er forældreinddragelse knyttet sammen med det at have et nedskrevet grundlag for ar-

bejdet med inklusion.

Gruppering af dagplejere og pædagoger

Analysen af sammenhænge mellem svarene kan suppleres med en statistisk gruppering af dag-

plejernes og pædagogernes besvarelser (en metode, som ikke indebærer signifikanstest).

Den statistiske gruppering danner tre nogenlunde lige store grupper, hvor dagplejere og pæda-

goger er jævnt fordelt på de tre grupper. En af gruppernes svar på en række spørgsmål indikerer i

højere grad end de to andre gruppers svar et systematisk arbejde med inklusion i kommunen og

dagtilbuddet.

Konkret viser svarene, at gruppen i højere grad end de to andre grupper:

•

Arbejder systematisk med vurdering af risiko for eksklusion

•

Har et nedskrevet grundlag for arbejdet med inklusion

•

Inddrager forældrene i arbejdet med at skabe inkluderende fællesskaber og drøfter det på et

møde med forældrene

•

Har indgået i et konkret samarbejde med en pædagogisk konsulent og en medarbejder fra

PPR/sundhedsfagligt personale om inkluderende pædagogik

•

Har fået fire typer af støtte i forbindelse med deres samarbejde med fagpersoner – en type,

hvor fagpersonen deltager i arbejdet med børnegruppen og udvikler den pædagogiske prak-

sis sammen med pædagogen eller dagplejeren, en type, hvor fagpersonen observerer pæda-

gogen/dagplejeren og/eller børnegruppen og giver sparring, en type, hvor fagpersonen gen-

nemfører aktiviteter med de relevante børn, samt en type, hvor fagpersonen giver svar på

konkrete spørgsmål over telefonen eller ved en samtale

•

Har deltaget i et kortvarigt arrangement og et kortere forløb om inklusion.

Svarene viser desuden, at den samme gruppe i mindre grad end de to andre grupper oplever

hindringer for at udøve inkluderende pædagogik, og at færre børn i deres børnegruppe går glip

af udviklingsmuligheder, fordi de sjældent deltager i fællesskaber med andre børn.

Forskellen mellem grupperne kan ikke forklares med baggrundsvariable. Dog kan vi se, at alders-

integrerede institutioner figurerer hyppigere i den nævnte gruppe, hvis dagplejerne udelades af

modellen, men vi har ikke belæg for at vurdere, om forskellen mellem institutionstyperne er signi-

fikant.

Den statistiske gruppering underbygger, ligesom analysen af sammenhænge mellem svarene, at

indikatorer for systematisk praksis optræder sammen, her i en klynge af flere indikatorer.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2

Analyser af svar fra daginstitutionslederne

Hos daginstitutionslederne har vi fundet en række sammenhænge knyttet til det at have et ned-

skrevet grundlag for arbejdet med inklusion.

Nedskrevet grundlag hænger sammen med organisering

Analysen viser, at daginstitutioner, der har et nedskrevet grundlag, også har en særlig organise-

ring af inklusionsarbejdet, fx ved at de har inklusion som et fast punkt på mødet, benytter sig af

konkrete redskaber eller udpeger resursepersoner.

Drøftelse af inklusion hænger sammen med nedskrevet grundlag

Der er ligeledes en sammenhæng mellem et nedskrevet grundlag og lederens fokus på at drøfte

temaer om inklusion med sine medarbejdere. Ledere fra daginstitutioner med et nedskrevet

grundlag er mere tilbøjelige til at svare, at de drøfter med deres medarbejdere, om de giver alle

børn muligheder for at deltage i fællesskaber, og hvad det vil sige at arbejde inkluderende.

Nedskrevet grundlag hænger sammen med forældreinddragelse

Endelig er der en sammenhæng mellem et nedskrevet grundlag og inddragelse af forældre i in-

klusionsarbejdet. Et nedskrevet grundlag hænger tættere sammen med, om man drøfter inklusi-

on på forældremøder, end det hænger sammen med den generelle inddragelse af forældrene i

arbejdet med inkluderende fællesskaber.

Gruppering af daginstitutionslederne

Hvis man laver en statistisk gruppering af ledernes besvarelser (som ikke indebærer signifikans-

test), fremkommer mange af de samme resultater. Samtidig viser modellen, at lederne deler sig i

to lige store grupper, hvoraf den ene arbejder mere systematisk og den anden mindre systematisk

med inklusion.

3.3

Analyser af svar fra dagplejepædagogerne

Blandt dagplejepædagogerne er der som blandt daginstitutionslederne en række sammenhænge

knyttet til et nedskrevet grundlag for arbejdet med inklusion.

Nedskrevet grundlag hænger sammen med tilsyn og redskaber

Vi har hos dagplejepædagogerne fundet en sammenhæng mellem at have et nedskrevet grund-

lag for inklusion og at have et fokus på inklusion i forbindelse med tilsyn. Ligeledes har vi fundet

en sammenhæng mellem et nedskrevet grundlag og det, at kommunen giver eller informerer

dagplejerne om redskaber til arbejdet med inklusion.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kompetenceudvikling hænger sammen med nedskrevet grundlag

Hvad angår kompetenceudvikling, er der en sammenhæng mellem at have et nedskrevet grund-

lag og kommunens tilbud om kompetenceudvikling til dagplejerne og dagplejepædagogerne.

Sammenhængen gælder alle typer af kompetenceudvikling på nær de længerevarende forløb for

dagplejerne.

Nedskrevet grundlag hænger sammen med drøftelse af inklusion og evaluering

I kommuner med et nedskrevet grundlag for inklusion i dagplejen vurderer dagplejepædagogerne

i højere grad end i kommuner uden et nedskrevet grundlag, at de drøfter med dagplejerne, hvad

det vil sige at arbejde inkluderende, ligesom de i højere grad giver udtryk for, at dagplejerne eva-

luerer praksis med fokus på inklusion. Til gengæld er der ikke nogen sammenhæng mellem det at

have et nedskrevet grundlag og dagplejepædagogernes vurdering af, om de berører specifikke

emner inden for inklusion i deres samtaler med dagplejerne, herunder fx hvordan dagplejerne

kan tilgodese forskellige børns måde at deltage på.

Dagplejepædagogens oplevelse af hindringer for eget inklusionsarbejde hænger

sammen med nedskrevet grundlag

Hvad angår hindringer for arbejdet med inklusion, er der ingen sammenhæng mellem det at have

et nedskrevet grundlag og dagplejepædagogernes oplevelse af, om der er hindringer for dagple-

jernes inklusionsarbejde. Derimod er der en sammenhæng mellem det at have et nedskrevet

grundlag og dagplejepædagogernes oplevelse af selv at have hindringer for at kunne støtte dag-

plejerne i at udøve inkluderende pædagogik.

Involvering af dagplejerne hænger sammen med kompetenceudvikling og redskaber

Ud fra dagplejepædagogernes besvarelser er der også en positiv sammenhæng mellem det at in-

volvere dagplejere i udarbejdelsen af det nedskrevne grundlag og et kommunalt fokus både på at

tilbyde kompetenceudvikling til dagplejerne (de to længste typer af kompetenceudvikling) og på

at give eller informere dagplejerne om redskaber til arbejdet med inklusion.

Involvering af dagplejerne hænger sammen med evaluering

Endelig er der en sammenhæng mellem det at involvere dagplejerne i det nedskrevne grundlag

og dagplejernes fokus på at evaluere egen praksis i forbindelse med inklusion.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.4

Analyser af svar fra de pædagogiske konsulenter

Kompetenceudvikling af lederne hænger sammen med evaluering

I analysen af svarene fra de pædagogiske konsulenter har vi fundet en sammenhæng mellem det

at tilbyde lederne kompetenceudvikling (de to længste typer af kompetenceudvikling) og dagin-

stitutionernes fokus på evaluering af deres inklusionsarbejde, mens denne sammenhæng ikke

gælder det pædagogiske personales kompetenceudvikling.

3.5

Model for et systematisk inklusionsarbejde

Som nævnt viser den samlede analyse, at en række indikatorer for systematisk inklusionsarbejde

er indbyrdes forbundet og tilsammen kan beskrives som en kultur for systematisk inklusionsarbej-

de i dagtilbuddet og kommunen, som enten er stærk eller mindre stærk.

Nedenfor har vi illustreret det samlede sæt af kendetegn og forbindelserne imellem dem for hen-

holdsvis daginstitutionsområdet og dagplejen samt for begge områder. Illustrationerne for dagin-

stitutionsområdet og dagplejen uddybes med eksempler, som repræsenterer én mulig måde at

beskrive sammenhængene på.

3.5.1

Daginstitutionsområdet

Figuren for daginstitutionsområdet viser de sammenhænge, som er fundet i analyserne af pæda-

gogers, daginstitutionslederes og pædagogiske konsulenters besvarelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1

Sammenhænge på daginstitutionsområdet

Figuren viser, at systematisk vurdering i daginstitutionen hænger sammen med kompetenceud-

vikling (som desuden hænger sammen med evaluering af egen praksis), adgang til fagpersoner

og forældreinddragelse (som desuden hænger sammen med et skriftligt grundlag for inklusions-

arbejdet). Det skriftlige grundlag hænger sammen med en særlig organisering af arbejdet med

inklusion og lederens drøftelse af inklusion med sine medarbejdere.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et eksempel:

I en kommune, som i høj grad tilbyder kompetenceudvikling og adgang til fagpersoner med vi-

den om inklusion, vil man formodentlig se, at daginstitutionerne i høj grad arbejder systematisk

med vurdering af risiko for eksklusion og evaluerer deres praksis fra et inklusionsperspektiv. Hvis

daginstitutionerne i kommunen desuden har et skriftligt grundlag for inklusionsarbejdet (deres

eget eller kommunens), vil de formodentlig også have en særlig organisering af inklusionsarbej-

det, og lederen vil være tilbøjelig til at drøfte inklusion med sine medarbejdere. Endelig vil dagin-

stitutioner med et skriftligt grundlag formodentlig have et udviklet forældresamarbejde om inklu-

sion.

3.5.2

Dagplejen

Figuren for dagplejen viser de sammenhænge, som er fundet i analyserne af dagplejernes og

dagplejepædagogernes besvarelser.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 2

Sammenhænge i dagplejen

Figuren for dagplejen viser, at systematisk vurdering hos dagplejerne hænger sammen med kom-

petenceudvikling, adgang til fagpersoner og forældreinddragelse. Forældreinddragelse hænger

sammen med et skriftligt grundlag for inklusionsarbejdet, som derudover hænger sammen med

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fokus på inklusion i tilsyn, dagplejepædagogens drøftelse af inklusion med dagplejerne, redska-

ber til dagplejerne, evaluering af egen praksis og kompetenceudvikling. Involvering af dagplejerne

i udarbejdelsen af det skriftlige grundlag hænger sammen med kompetenceudvikling, evaluering

af egen praksis og redskaber til dagplejerne.

Et eksempel:

I en kommune, som har et skriftligt grundlag for inklusionsarbejdet i dagplejen, og som har invol-

veret dagplejerne i udarbejdelsen af grundlaget, vil der formodentlig være en kompetenceudvik-

lingsindsats, information om redskaber til dagplejerne og et fokus hos den enkelte dagplejer på

at evaluere egen praksis i forbindelse med inklusion. Derudover vil der i en kommune med et

skriftligt grundlag sandsynligvis være fokus på inklusion i det formelle tilsyn, og dagplejepæda-

gogerne vil være tilbøjelige til at drøfte inklusion med dagplejerne. Endelig vil der i en kommune,

hvor dagplejerne arbejder systematisk med vurdering af risiko for eksklusion i legestuen, formo-

dentlig også være mulighed for kompetenceudvikling og adgang til fagpersoner, og den enkelte

dagplejer vil sideløbende med den systematiske vurdering i legestuen have fokus på forældre-

samarbejdet om inklusion i egen dagpleje.

3.5.3

Begge områder

Den sidste figur viser de sammenhænge, der gælder både daginstitutionsområdet og dagplejen.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3

Sammenhænge på begge områder

Både på daginstitutionsområdet og i dagplejen gælder det, at systematisk vurdering af risikoen

for eksklusion hænger sammen med kompetenceudvikling, adgang til fagpersoner og forældre-

inddragelse. Forældreinddragelse hænger desuden sammen med et skriftligt grundlag for inklusi-

onsarbejdet, som igen hænger sammen med lederens/dagplejepædagogens drøftelser af inklusi-

on med sine medarbejdere/dagplejere.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vurdering af eksklusionsniveauet

En del af formålet med undersøgelsen er at opnå viden om, i hvilket omfang eksklusion finder

sted i dagtilbuddene. Som et mål for eksklusion har vi spurgt pædagoger, dagplejere og daginsti-

tutionsledere, om de har børn i deres daginstitution eller dagpleje, som går glip af udviklingsmu-

ligheder, fordi de sjældent deltager i fællesskaber med andre børn. Formuleringen af spørgsmålet

har til hensigt at isolere de tilfælde, hvor manglende deltagelse i fællesskaber er et problem og

ikke blot er udtryk for en deltagelsesform eller præference hos barnet.

Som det fremgår af figur 4 på næste side, vurderer halvdelen af pædagogerne (50 %), at der er

børn i deres børnegruppe, for hvem manglende deltagelse i fællesskaber er et problem. Det er

påfaldende, at 27 % af lederne vurderer det samme for hele daginstitutionen.

For dagplejernes vedkommende er tallet meget lavere end for pædagogernes. 19 % vurderer, at

der er børn i deres dagpleje, som går glip af udviklingsmuligheder pga. manglende deltagelse.

Tallet er også lavere end for pædagoger for 0-3-årige børn i daginstitutioner (40 %). Forklaringen

på forskellen kan være, at dagplejerne har bedre mulighed for at sikre børnenes deltagelse i små

grupper, og det forhold, at der i mindre børnegrupper må forventes at være færre tilfælde af

manglende deltagelse end i større børnegrupper.

Pædagoger for 3-6-årige vurderer i større omfang end pædagoger for 0-3-årige, at der er børn i

deres børnegruppe, som går glip af udviklingsmuligheder, fordi de sjældent deltager i fællesska-

ber med andre børn. Det gælder 55 % af pædagogerne i denne gruppe.

Det er svært på baggrund af tallene at vurdere, om eksklusionsniveauet er højt eller lavt, men

samlet set viser besvarelserne, at eksklusion er et fænomen, som ganske mange, især pædago-

ger, oplever i deres hverdag.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 4

Er der børn i din børnegruppe/dagpleje, som går glip af udviklingsmuligheder, fordi de

sjældent deltager i fællesskaber med andre børn?

Nej

50%

73%

27%

81%

19%

60%

40%

45%

55%

Pædagoger (n = 749)

Daginstitutionsledere

(n = 335)

Dagplejere (n = 786)

Pædagoger 0-3 årige

(n = 248)

Pædagoger 3-6 årige

(n = 500)

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelser blandt pædagoger, dagplejere og daginstitutionsledere.

Noter: Ja-kategorien er samlet af svarmulighederne ”Ja, et enkelt barn” og ”Ja, to eller flere børn”.

Spørgsmålet til pædagoger og dagplejere angår kun deres egen børnegruppe, hvorimod dagtilbudslederne forholder sig

til alle børnene i daginstitutionen.

Formuleringerne af spørgsmålene i figurerne og tabellerne kan være tilpasset af hensyn til formidlingen eller for

at dække spørgsmålene til flere respondentgrupper.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kompetenceudvikling om inklusion

Kompetenceudvikling kan have betydning for, hvordan og i hvilket omfang der arbejdes bevidst

med inklusion i dagtilbuddene. Dette kapitel viser, i hvilket omfang pædagoger, dagplejere og

daginstitutionsledere har deltaget i kompetenceudvikling om inklusion, samt i hvilket omfang

kommunerne har tilbudt kompetenceudvikling.

Kompetenceudvikling om inklusion er en bred kategori, som kan rumme mange typer af aktivite-

ter, hvor emnet inklusion indgår i større eller mindre omfang, implicit eller eksplicit. I spørgeske-

maerne har EVA (med få illustrerende eksempler) ladet det være op til respondenterne at vurdere,

om en given kompetenceudvikling har handlet om inklusion og derfor skulle nævnes i besvarel-

sen.

Hensigten med kapitlet er at give et (så vidt muligt) objektivt billede af aktivitetsniveauet, hvad

angår kompetenceudvikling. En vurdering af, om niveauet er tilstrækkeligt højt, indgår i kapitel

11 om hindringer for inklusion.

5.1

Pædagogers, dagplejeres og daginstitutionslederes

deltagelse i kompetenceudvikling

Figur 5 viser, hvilke forskellige typer af kompetenceudvikling om inklusion pædagoger, dagplejere

og daginstitutionsledere har deltaget i. Figuren viser, om de har deltaget i kortvarige arrangemen-

ter eller kortere forløb inden for de sidste tre år eller længere forløb inden for de sidste ti år.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5

Har du deltaget i et kortvarigt arrangement eller et kortere forløb om inklusion inden

for de seneste tre år eller et længere forløb om inklusion inden for de seneste ti år?

Længere forløb (4 dage - )

Kortere forløb (1-3 dage)

37%

55%

46%

28%

38%

60%

34%

51%

67%

Kortvarigt arrangement (- �½ dag)

Daginstitutionsledere

(n = 340)

Pædagoger

(n = 754-755)

Dagplejere

(n = 777-783)

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelser blandt daginstitutionsledere, pædagoger og dagplejere.

Som figuren viser, har over halvdelen af pædagogerne (60 %) og dagplejerne (67 %) deltaget i et

kortvarigt arrangement om inklusion inden for de sidste 3 år, mens det samme gælder under

halvdelen af daginstitutionslederne (46 %). For både pædagogerne og dagplejerne falder ande-

len af deltagere, jo længere kompetenceudvikling der er tale om. Således svarer 38 % af pæda-

gogerne, at de har deltaget i et kortere forløb om inklusion inden for de seneste tre år, og 28 %,

at de har deltaget i et længere forløb inden for de seneste ti år. For dagplejerne er de tilsvarende

tal 51 % og 34 %. Det er påfaldende, at andelen af dagplejere, der svarer, at de har deltaget i

kompetenceudvikling, er højere end andelen af pædagoger mht. alle tre typer. For daginstituti-

onslederne gælder det, at 55 % har deltaget i et kortere forløb om inklusion inden for tre år og

37 % i et længere forløb inden for ti år.

Undersøgelsen viser, at 29 % af pædagogerne og 18 % af dagplejerne ikke har deltaget i nogen

form for kompetenceudvikling om inklusion inden for de angivne tidsperioder, samt at 3 % af

lederne stort set ikke har berørt emnet i deres kompetenceudvikling inden for de sidste ti år. No-

get af den manglende deltagelse i kompetenceudvikling kan forklares med, at respondentens an-

ciennitet er kortere end tidsperioderne.

5.2

Kommunernes tilbud om kompetenceudvikling

Dette afsnit angår den nyeste kompetenceudvikling i kommunerne. Figurerne i afsnittet viser, i

hvilket omfang kommunerne har tilbudt kompetenceudvikling om inklusion til dagplejen og dag-

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

institutionerne inden for de sidste tre år. Omfanget af kompetenceudvikling er undersøgt ved at

spørge både til varigheden af aktiviteterne og til, hvor stor en andel af de forskellige medarbej-

dergrupper aktiviteterne har været rettet mod – om det er alle eller kun udvalgte, der har fået til-

buddet.

Afsnittet viser desuden, hvordan kommunen sikrer den løbende opdatering og udvikling af de

pædagoger eller dagplejere, som er udpeget som resursepersoner i forbindelse med arbejdet med

inklusion.

5.2.1

Dagplejen

Figur 6 viser kommunernes tilbud om kompetenceudvikling til dagplejerne. Dagplejepædagoger-

ne er blevet spurgt, om ”Alle dagplejere”, ”Udvalgte dagplejere” eller ”Ingen af dagplejerne” i

deres kommune er blevet tilbudt henholdsvis et kortvarigt arrangement, et kortere forløb og et

længere forløb.

Figur 6

Hvilke former for kompetenceudvikling om inklusion har kommunen tilbudt dagplejer-

ne indenfor de seneste tre år?

Alle dagplejere

Udvalgte dagplejere

Ingen af dagplejerne

63%

29%

27%

28%

45%

26%

17%

57%

Kortvarigt arrangement

(- �½ dag) (n = 240)

Kortere forløb

(1-3 dage) (n = 199)

Længere forløb

(4 dage -) (n = 189)

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt dagplejepædagoger.

Figur 7 viser de tilsvarende resultater for kommunernes tilbud om kompetenceudvikling til dag-

plejepædagogerne. Igen er det dagplejepædagogerne der har besvaret spørgsmålet.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 7

Hvilke former for kompetenceudvikling om inklusion har kommunen tilbudt dagpleje-

pædagogerne indenfor de seneste tre år?

Alle dagplejepædagoger

Udvalgte dagplejepædagoger

Ingen af dagplejepædagogerne

Kortvarigt arrangement

(- �½ dag) (n = 185)

60%

31%

49%

42%

46%

22%

32%

Kortere forløb

(1-3 dage) (n = 185)

Længere forløb

(4 dage -) (n = 223)

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt dagplejepædagoger.

Som det fremgår af den første figur, svarer 26 % af dagplejepædagogerne, at alle dagplejere i

deres kommune er blevet tilbudt et længere forløb om inklusion inden for de seneste tre år. Mht.

deres egen faggruppe svarer 46 %, at alle dagplejepædagoger i deres kommune er blevet tilbudt

et længere forløb. 27 % svarer, at alle dagplejere er blevet tilbudt et kortere forløb om inklusion,

mens 49 % svarer, at det samme gælder dagplejepædagogerne i deres kommune. 63 % af dag-

plejepædagogerne svarer, at alle dagplejere er blevet tilbudt et kortvarigt arrangement om inklu-

sion, hvor 60 % svarer det samme mht. dagplejepædagogerne.

Ifølge dagplejepædagogerne er der også kommuner, som har tilbudt kompetenceudvikling til en

udvalgt gruppe. 17 % angiver, at udvalgte dagplejere er blevet tilbudt et længere forløb om in-

klusion, 28 % angiver, at udvalgte dagplejere er blevet tilbudt et kortere forløb, og 8 % angiver,

at udvalgte dagplejere er blevet tilbudt et kortvarigt arrangement inden for de seneste tre år.

Mht. dagplejepædagogernes kompetenceudvikling svarer 22 %, at udvalgte dagplejepædagoger

er blevet tilbudt et længere forløb af deres kommune, 9 % svarer, at udvalgte dagplejepædago-

ger er blevet tilbudt et kortere forløb, og 9 % svarer, at udvalgte dagplejepædagoger er blevet

tilbudt et kortvarigt arrangement om inklusion inden for de seneste tre år.

14 % af dagplejepædagogerne angiver, at dagplejerne ikke er blevet tilbudt nogen form for

kompetenceudvikling om inklusion inden for de seneste tre år. 11 % angiver, at dagplejepæda-

gogerne heller ikke er blevet tilbudt kompetenceudvikling af deres kommune i denne periode.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.2

Daginstitutionerne

Figur 8 og 9 viser, i hvilket omfang kommunerne har tilbudt kompetenceudvikling til henholdsvis

det pædagogiske personale og lederne i daginstitutionerne. Spørgsmålene er stillet til de pæda-

gogiske konsulenter.

Figur 8

Hvilke former for kompetenceudvikling om inklusion har kommunen tilbudt det pæda-

gogiske personale i daginstitutionerne indenfor de seneste tre år?

Al pædagogisk personale

Udvalgt pædagogisk personale

Ingen af det pædagogiske personale

77%

18%

50%

38%

13%

35%

59%

Kortvarigt arrangement

(- �½ dag) (n = 57)

Kortere forløb

(1-3 dage) (n = 56)

Længere forløb

(4 dage -) (n = 94)

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt pædagogiske konsulenter.

Som figuren viser, svarer 35 % af de pædagogiske konsulenter, at alt det pædagogiske personale

i kommunens daginstitutioner er blevet tilbudt et længere forløb om inklusion inden for de sene-

ste tre år. 59 % angiver, at det kun gælder udvalgt pædagogisk personale. 50 % svarer, at alt

pædagogisk personale er blevet tilbudt et kortere forløb om inklusion, mens 38 % svarer, at det

kun er udvalgt pædagogisk personale, der har fået tilbudt denne form for kompetenceudvikling.

Endelig svarer 77 % af de pædagogiske konsulenter, at kommunen har tilbudt et kortvarigt ar-

rangement til alt pædagogisk personale, og 18 % svarer, at det kun gælder en udvalgt gruppe.

1 % af de pædagogiske konsulenter angiver, at det pædagogiske personale ikke er blevet tilbudt

nogen form for kompetenceudvikling om inklusion inden for de seneste tre år.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 9

Hvilke former for kompetenceudvikling om inklusion har kommunen tilbudt daginstitu-

tionslederne indenfor for de seneste tre år?

Alle institutionsledere

Udvalgte institutionsledere

Ingen af institutionslederne

85%

Kortvarigt arrangement

(- �½ dag) (n = 54)

Kortere forløb

(1-3 dage) (n = 65)

74%

12%

14%

Længere forløb

(4 dage -) (n = 67)

58%

27%

15%

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt pædagogiske konsulenter.

Som det fremgår af figuren, svarer 58 % af de pædagogiske konsulenter, at alle daginstitutions-

ledere er blevet tilbudt et længere forløb om inklusion. 27 % svarer, at det kun har været udvalg-

te daginstitutionsledere. 74 % angiver, at daginstitutionslederne i deres kommune er blevet til-

budt et kortere forløb, mens 12 % svarer, at det kun gælder en udvalgt gruppe. Mht. kortvarige

arrangementer om inklusion svarer 85 % af de pædagogiske konsulenter, at alle daginstitutions-

ledere er blevet tilbudt et sådant arrangement. 7 % angiver, at det kun har været tilbudt udvalg-

te daginstitutionsledere i deres kommune.

3 % af de pædagogiske konsulenter angiver, at daginstitutionslederne ikke er blevet tilbudt

kompetenceudvikling om inklusion inden for de seneste tre år.

5.2.3

Resursepersoner

Nogle kommuner har udpeget pædagoger eller dagplejere som resursepersoner i forbindelse med

arbejdet med inklusion på dagtilbudsområdet. Figur 10 viser, hvordan kommunerne sikrer den

løbende udvikling og opdatering for resursepersonerne.

De pædagogiske konsulenter har besvaret spørgsmålet mht. resursepersonerne i daginstitutio-

nerne, og dagplejepædagogerne har besvaret spørgsmålet mht. resursepersonerne i dagplejen.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 10

Hvordan sikrer kommunen den løbende udvikling/opdatering for dem, der er udpeget

som resursepersoner til arbejdet med inklusion?

Pædagogiske konsulenter (N = 103)

Dagplejepædagoger (N = 318)

Kommunen tilbyder med jævne mellemrum

resursepersonerne at deltage i kurser,

temamøder, workshops eller lign.

50%

31%

Resursepersonerne er organiserede i netværk,

hvor de har mulighed for videndeling og faglig

refleksion

57%

23%

Resursepersonerne indgår i et fast samarbejde

med PPR

24%

Resursepersonerne forventes selv at holde sig

opdaterede

23%

22%

Ved ikke

41%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelser blandt pædagogiske konsulenter og dagplejepædagoger.

Note: Svarkategorien ”Ved ikke” er kun blevet tilbudt dagplejepædagogerne.

Som figuren viser, angiver halvdelen af de pædagogiske konsulenter (50 %), at kommunen sikrer

den løbende opdatering/udvikling for daginstitutionernes resursepersoner ved at tilbyde dem kur-

ser, temamøder, workshops eller lignende. 31 % af dagplejepædagogerne svarer det samme

mht. dagplejens resursepersoner. Lidt over halvdelen af de pædagogiske konsulenter (57 %) sva-

rer, at daginstitutionernes resursepersoner indgår i netværk, mens 23 % af dagplejepædagoger-

ne svarer det samme mht. dagplejens resursepersoner. Hvad angår samarbejde med enheder i

kommunen, svarer 24 % af de pædagogiske konsulenter, at daginstitutionernes resursepersoner

har et fast samarbejde med PPR. Det tilsvarende tal for dagplejens resursepersoner er 8 %. Ende-

lig svarer ca. den samme andel af pædagogiske konsulenter og dagplejepædagoger (henholdsvis

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23 % og 22 %), at resursepersonerne forventes selv at holde sig opdaterede. Dette svar udeluk-

ker ikke, at kommunen tilbyder kompetenceudviklingsaktiviteter, netværk eller samarbejder.

Resultatet for dagplejens resursepersoner skal tages med forbehold, da 41 % af dagplejepæda-

gogerne ikke ved, hvordan kommunen sikrer kompetenceudvikling for denne gruppe.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den kommunalt organiserede støtte

Arbejdet med inklusion i dagtilbuddene er knyttet til den kommunalt organiserede støtte til ud-

vikling af inkluderende praksis. Dette kapitel belyser, hvilke fagpersoner med særlig viden om in-

klusion daginstitutionerne og dagplejen har mulighed for at trække på, samt hvilke former for

støtte de har fået i forbindelse med de konkrete samarbejder, de har indgået med fagpersonerne.

Desuden belyser kapitlet, i hvilket omfang kommunerne understøtter inklusionsarbejdet med red-

skaber.

6.1

Daginstitutionerne

Figur 11 viser, hvilke fagpersoner daginstitutionerne har mulighed for at trække på i forbindelse

med arbejdet med inklusion ifølge pædagogerne og de pædagogiske konsulenter. Procenttallet

angiver, hvor stor en andel af de pædagogiske konsulenter og pædagoger der har svaret, at dag-

institutionerne kan trække på den nævnte fagperson.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 11

Hvilke fagpersoner med særlig viden om inklusion har daginstitutionerne mulighed for

at trække på?

Pædagogiske konsulenter (n = 118)

Pædagoger (n = 753)

Kollega i egen daginstitution,

som er udpeget resurseperson

Pædagoguddannet

resurseperson, der ikke er ansat

i daginstitutionen

Medarbejdere fra PPR

(pædagogisk psykologisk

rådgivning) eller

sundhedsfagligt personale

Pædagogisk konsulent fra

kommunen

52%

41%

58%

44%

77%

86%

66%

Medarbejdere fra en

specialinstitution i kommunen

Daginstitutionerne har ikke

fagpersoner med særlig viden

om inklusion, de kan trække på

i deres pædagogiske arbejde

22%

18%

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelser blandt pædagoger og pædagogiske konsulenter.

Noter: Svarkategorien ”Daginstitutionerne har ikke fagpersoner med særlig viden om inklusion, de kan trække på i deres

pædagogiske arbejde” har kun været tilbudt de pædagogiske konsulenter.

Formuleringerne af svarmulighederne er taget fra de pædagogiske konsulenters spørgeskema.

Pædagogerne peger på PPR eller sundhedsfagligt personale som den mest udbredte mulighed for

at samarbejde med fagpersoner om inklusion (86 %). Dernæst kommer pædagogiske konsulen-

ter fra kommunen (66 %), pædagoguddannede resursepersoner i eller uden for institutionen

(henholdsvis 41 og 44 %) og endelig medarbejdere fra specialinstitutioner (18 %).

De pædagogiske konsulenters besvarelse angår tilgængelige fagpersoner for både medarbejdere

og ledere i daginstitutionerne og er derfor ikke direkte sammenlignelig med pædagogernes be-

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svarelse, som kun angår de tilgængelige fagpersonerne for deres egen gruppe. De pædagogiske

konsulenter peger på sig selv som den primære gruppe, daginstitutionerne kan trække på mht.

inklusion (86 %). Dernæst kommer PPR og sundhedsfagligt personale (77 %), pædagoguddan-

nede resursepersoner i eller uden for institutionen (henholdsvis 52 % og 58 %) og endelig med-

arbejdere fra specialinstitutioner (22 %).

Tabel 1 viser, hvilke fagpersoner med særlig viden om inklusion pædagogerne har haft et samar-

bejde med inden for de seneste tre år. Procenttallet er udtryk for, hvor stor en andel af de pæda-

goger, som har mulighed for at trække på fagpersonen, der har haft et konkret samarbejde.

Tabel 1

Hvis du tænker på de seneste tre år, hvilke fagpersoner har du så haft et konkret sam-

arbejde med for at få viden eller sparring om inkluderende pædagogik?

Antal

En kollega i daginstitution, som officielt er udpeget som resur-

seperson til arbejdet med inklusion? (n = 308)

En pædagoguddannet resurseperson, der ikke er ansat i institu-

tionen? (n = 329)

En medarbejder fra PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning)

eller sundhedsfagligt personale? (n = 644)

En pædagogisk konsulent fra kommunen? (n = 491)

En medarbejder fra en specialinstitution i kommunen? (n = 135)

159

431

183

244

Procent

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt pædagoger.

Note: Spørgsmålet om hver fagperson er kun blevet stillet til de pædagoger, som har angivet, at de har mulighed

for at trække på fagpersonen, og procentsatserne kan derfor ikke sammenlignes.

Opgørelsen over de konkrete samarbejder viser følgende:

Ud af de 41 % af pædagogerne, som har angivet, at de kan trække på en resurseperson i dagin-

stitutionen, har 79 % haft et konkret samarbejde med resursepersonen.

Ud af de 44 % af pædagogerne, som har angivet, at de kan trække på en pædagoguddannet

resurseperson uden for daginstitutionen, har 56 % haft et konkret samarbejde med denne fag-

person.

Ud af de 86 % af pædagogerne, som har angivet, at de kan trække på PPR eller sundhedsfagligt

personale, har 67 % haft et konkret samarbejde med denne gruppe.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ud af de 66 % af pædagogerne, som har angivet, at de kan trække på en pædagogisk konsulent

fra kommunen, har 32 % haft et konkret samarbejde med konsulenten.

Endelig viser tabellen, at ud af de 18 % af pædagogerne, som har angivet, at de kan trække på

en medarbejder fra en specialinstitution, har 27 % haft et konkret samarbejde.

Samlet set viser opgørelsen, at PPR og sundhedsfagligt personale er den primære samarbejds-

partner for pædagogerne mht. at få viden og sparring om inkluderende pædagogik.

Af figur 12 på næste side fremgår det, hvilke typer af støtte daginstitutionerne får af fagperso-

nerne i forbindelse med samarbejdet. Pædagogerne svarer på baggrund af deres konkrete sam-

arbejder med fagpersoner de seneste tre år, og de pædagogiske konsulenter svarer på baggrund

af deres generelle viden om støtteformerne for daginstitutionerne i kommunen.

Pædagogernes besvarelse viser, at der er en jævn fordeling mellem de forskellige typer. De to

mest anvendte former for støtte er, at fagpersonen gennemfører aktiviteter med de relevante

børn (43 %) eller svarer på konkrete spørgsmål (42 %). Den høje andel, der svarer, at fagperso-

nen gennemfører aktiviteter med de relevante børn, kan hænge sammen med, at daginstitutio-

nernes egne resursepersoner, som indgår i det daglige arbejde med børnene, er de mest brugte

fagpersoner i forbindelse med arbejdet med inklusion. Den mindst anvendte støtte er, at fagper-

sonen deltager i det pædagogiske arbejde og udvikler praksis med det pædagogiske personale

(34 %). I midtergruppen ligger to former for støtte, der indebærer sparring enten med eller uden

observation, som henholdsvis 39 % og 38 % af pædagogerne har fået i forbindelse med konkre-

te samarbejder.

De pædagogiske konsulenters billede af, hvilke støtteformer daginstitutionerne får i samarbejdet

med fagpersoner, ser noget anderledes ud end pædagogernes. Det markant højere procenttal

ved fire ud af de fem støtteformer, viser, at den enkelte pædagogiske konsulent typisk har sat

flere markeringer end den enkelte pædagog, hvilket indikerer, at denne gruppe oplever en brede-

re palet af støtteformer til arbejdet med inklusion end gruppen af pædagoger.

Ifølge de pædagogiske konsulenter er den mest udbredte metode, at fagpersonen observerer

personalet og/eller børnegruppen og giver sparring (82 %). Herefter, at fagpersonen gennemfø-

rer et sparringsforløb med personalet (75 %) eller svarer på konkrete spørgsmål (73 %). Dernæst,

at fagpersonen deltager i arbejdet med børnegruppen og udvikler den pædagogiske praksis med

personalet (59 %). Den mindst anvendte metode er ifølge de pædagogiske konsulenter, at fag-

personen gennemfører aktiviteter med børnene (43 %), hvilket er den mest anvendte metode

ifølge pædagogerne.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 12

Hvilke typer af støtte får daginstitutionerne som en del af deres samarbejde med fag-

personen/fagpersonerne?

Pædagoger (n = 723)

Pædagogiske konsulenter (N = 117)

Fagpersonen gennemfører

aktiviteter med de relevante børn

Fagpersonen giver svar på

konkrete spørgsmål over

telefonen eller ved en samtale

med personalet i daginstitutionen

Fagpersonen gennemfører et

sparringsforløb med personalet

over telefonen eller ved en række

møder

Fagpersonen observerer

personalet og/eller børnegruppen

og giver sparring

Fagpersonen deltager i arbejdet

med børnegruppen og udvikler

sammen med personalet den

pædagogiske praksis

Anden type støtte

11%

43%

42%

73%

38%

75%

39%

82%

34%

59%

Ved ikke

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelser blandt pædagoger og pædagogiske konsulenter.

Noter: Svarmuligheden ”Anden type støtte” er kun blevet tilbudt pædagogerne, mens svarmuligheden ”Ved ikke” kun er

blevet tilbudt de pædagogiske konsulenter. Formuleringerne af svarmulighederne er taget fra de pædagogiske konsulen-

ters spørgeskema.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6.2

Dagplejen

Figur 13 viser, hvilke fagpersoner dagplejerne har mulighed for at trække på ifølge dagplejerne

og dagplejepædagogerne.

Figur 13

Hvilke fagpersoner med særlig viden om inklusion har dagplejerne mulighed for at

trække på?

Dagplejere (n = 790)

Dagplejepædagoger (N = 353)

23%

14%

Kollega i min dagpleje, som officielt er udpeget som

ressourceperson til arbejdet med inklusion

Dagplejepædagog

95%

89%

Pædagoguddannet ressourceperson, der ikke er

ansat i dagplejen

Medarbejdere fra PPR (pædagogisk, psykolog

rådgivning) eller sundhedsfagligt personale

19%

12%

48%

33%

Pædagogisk konsulent fra kommunen

40%

18%

Medarbejder fra en specialinstitution i kommunen

Dagplejerne har ikke fagpersoner med særlig viden

om inklusion, de kan trække på i deres pædagogiske

arbejde

16%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100%

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelser blandt dagplejere og dagplejepædagoger.

Noter: Svarmuligheden ”Dagplejerne har ikke fagpersoner med særlig viden om inklusion, de kan trække på i deres pæ-

dagogiske arbejde” er kun blevet tilbudt dagplejepædagogerne. Formuleringerne af svarmulighederne er taget fra dag-

plejepædagogernes spørgeskema.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Muligheden for at trække på en dagplejepædagog i forbindelse med arbejdet med inklusion er

den mest udbredte i dagplejen. 95 % af dagplejerne angiver, at de har denne mulighed. Herefter

kommer PPR og sundhedsfagligt personale samt pædagogiske konsulenter fra kommunen, som

henholdsvis 48 % og 40 % af dagplejerne angiver som en mulighed. Endelig kommer samarbej-

det med resursepersoner blandt dagplejerne (23 %), pædagoguddannede resursepersoner, der

ikke er ansat i dagplejen (19 %), og medarbejdere fra specialinstitutioner (16 %), som færrest

dagplejere angiver som en mulighed.

Dagplejepædagogernes besvarelse bekræfter, at dagplejepædagogen er den mest udbredte mu-

lighed for samarbejde med en fagperson om inklusion. 89 % har markeret denne mulighed. Her-

efter er der et stort spring ned til medarbejdere fra PPR og sundhedsfagligt personale, som 33 %

af dagplejepædagogerne angiver som fagpersoner, dagplejerne har mulighed for at trække på.

De øvrige fagpersoner har under en femtedel af dagplejepædagogerne angivet som en mulighed.

Det gælder pædagogiske konsulenter fra kommunen (18 %), resursepersoner blandt dagplejerne

(14 %), pædagoguddannede resursepersoner, der ikke er ansat i dagplejen (12 %), og medar-

bejdere fra en specialinstitution i kommunen (3 %).

Den vigtigste forskel i forhold til dagplejernes besvarelse er, at procentdelen for de forskellige

fagpersoner i alle tilfælde er lavere blandt dagplejepædagogerne. Dette indikerer, at dagplejerne

oplever at have flere fagpersoner at trække på, end de har ifølge dagplejepædagogerne.

6 % af dagplejepædagogerne svarer, at dagplejerne ikke har fagpersoner med særlig viden om

inklusion, de kan trække på i deres pædagogiske arbejde.

Den næste tabel viser, hvilke fagpersoner dagplejerne konkret har samarbejdet med inden for de

seneste tre år. Procenttallet er udtryk for, hvor stor en andel af de dagplejere, som har mulighed

for at trække på fagpersonen, der har haft et konkret samarbejde.

Tabel 2

Hvis du tænker på de seneste tre år, hvilke fagpersoner har du så haft et konkret sam-

arbejde med for at få viden eller sparring om inkluderende pædagogik?

Antal

En kollega i dagplejen, som officielt er udpeget som resur-

seperson til arbejdet med inklusion? (n = 182)

Procent

fortsættes næste side …

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

… fortsat fra forrige side

Antal

En dagplejepædagog? (n =747)

En pædagoguddannet resurseperson, der ikke er ansat i

dagplejen? (n = 148)

En medarbejder fra PPR (pædagogisk-psykologisk rådgiv-

ning) eller sundhedsfagligt personale? (n = 378)

En pædagogisk konsulent fra kommunen? (n = 310)

En medarbejder fra en specialinstitution i kommunen? (n

= 127)

108

620

Procent

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt dagplejere.

Note: Spørgsmålet om hver fagperson er kun blevet stillet til de dagplejere, som har angivet, at de har mulighed

for at trække på fagpersonen, og procentsatserne kan derfor ikke sammenlignes.

Opgørelsen over de konkrete samarbejder viser følgende:

Ud af de 23 % af dagplejerne, som har angivet, at de kan trække på en kollega i dagplejen, som

er udpeget som resurseperson, har 46 % haft et samarbejde om inklusion med resursepersonen.

Ud af de 95 % af dagplejerne, som har angivet, at de kan trække på en dagplejepædagog, har

83 % haft et samarbejde med dagplejepædagogen.

Ud af de 19 % af dagplejerne, som har angivet, at de kan trække på en pædagoguddannet re-

surseperson uden for dagplejen, har 32 % haft et samarbejde med resursepersonen.

Ud af de 48 % af dagplejerne, som har angivet, at de kan trække på en medarbejder fra PPR eller

sundhedsfagligt personale, har 29 % haft et samarbejde med denne gruppe fagpersoner.

Ud af de 40 % af dagplejerne, som har angivet, at de kan trække på en pædagogisk konsulent

fra kommunen, har 23 % haft et samarbejde med denne fagperson.

Ud af de 16 % af dagplejerne, som har angivet, at de kan trække på en medarbejder fra en spe-

cialinstitution i kommunen, har 20 % haft et samarbejde med fagpersonen.

Samlet set viser opgørelsen, at dagplejepædagogen, som forventet, er den primære samarbejds-

partner for dagplejerne mht. at få viden og sparring om inkluderende pædagogik.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af figur 14 fremgår det, hvilke typer af støtte dagplejerne får af de fagpersoner, de har mulighed

for at trække på. Dagplejerne svarer på baggrund af deres konkrete samarbejder med fagperso-

ner de seneste tre år, og dagplejepædagogerne svarer på baggrund af deres generelle viden om

støtteformerne for dagplejerne i kommunen.

Figur 14

Hvilke typer af støtte får dagplejerne som en del af deres samarbejde med fagperso-

nen/fagpersonerne?

Dagplejepædagoger (N = 333)

Dagplejere (n = 771)

Fagpersonen gennemfører

aktiviteter med de relevante

børn

Fagpersonen giver svar på

konkrete spørgsmål over

telefonen eller ved en samtale

med dagplejeren

Fagpersonen gennemfører et

sparringsforløb med

dagplejeren over telefonen eller

ved en række møder

Fagpersonen observerer

dagplejeren og/eller

børnegruppen og giver

sparring

Fagpersonen deltager i arbejdet

med børnegruppen og udvikler

sammen med dagplejeren den

pædagogiske praksis

Ved ikke

22%

52%

64%

45%

55%

45%

82%

44%

49%

43%

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelser blandt dagplejere og pædagogiske konsulenter.

Noter: Svarmuligheden ”Ved ikke” er kun blevet tilbudt dagplejepædagogerne. Formuleringerne af svarmulighederne er

taget fra dagplejepædagogernes spørgeskema.

Samarbejdet med de forskellige fagpersoner har indbefattet forskellige typer af støtte til arbejdet

med inklusion. Ligesom hos pædagogerne (figur 12) viser dagplejernes besvarelse, at der er en

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

jævn fordeling mellem de forskellige typer. Den hyppigst anvendte metode er, ligesom hos pæ-

dagogerne, at fagpersonen gennemfører aktiviteter med de relevante børn (52 %). Sammenholdt

med den forrige tabel er det formodentlig i de fleste tilfælde en dagplejepædagog, der gennem-

fører aktiviteterne. Den mindst anvendte metode er, som hos pædagogerne, at fagpersonen del-

tager i arbejdet med børnegruppen og udvikler praksis med i dette tilfælde dagplejeren (43 %). I

midtergruppen er metoderne at give svar på konkrete spørgsmål (45 %), at gennemføre et spar-

ringsforløb (45 %) og at observere dagplejeren og/eller børnegruppen i kombination med spar-

ring (44 %).

Dagplejepædagogernes karakteristik af dagplejernes samarbejde med fagpersonerne er noget

anderledes end dagplejernes, idet de har angivet andre metoder som de mest anvendte. Den

mest anvendte metode er ifølge dagplejepædagogerne, at fagpersonen observerer og giver spar-

ring (82 %). Den mindst anvendte metode er at gennemføre aktiviteter med de relevante børn

(22 %), hvilket er i modsætning til dagplejernes vurdering. I midtergruppen er metoderne at give

svar på konkrete spørgsmål (64 %), at give sparring over telefonen eller ved en række møder (55

%) og at deltage i arbejdet med børnegruppen og udvikle den pædagogiske praksis med dagple-

jeren (49 %).

Som det også er tilfældet med pædagogerne og de pædagogiske konsulenter (figur 12), sætter

dagplejepædagogen (svarende til den pædagogiske konsulent på daginstitutionsområdet) flere

markeringer end dagplejeren (svarende til pædagogen på daginstitutionsområdet), hvilket indike-

rer, at den førstnævnte gruppe oplever at have flere mulige støtteformer i forbindelse med arbej-

det med inklusion end den sidstnævnte. Forskellen på dagplejerne og dagplejepædagogernes ka-

rakteristik af samarbejdet er dog mindre end forskellen mellem de pædagogiske konsulenter og

pædagogernes karakteristik.

Karakteristikken af støtteformerne i figur 14 er formodentlig dækkende for samarbejdet mellem

dagplejerne og dagplejepædagogerne, da dagplejepædagogerne er dagplejernes primære sam-

arbejdspartner (jf. figur 13 og tabel 2).

6.3

Redskaber til arbejdet med inklusion

Nogle kommuner understøtter inklusionsarbejdet med konkrete redskaber. Figur 15 viser, i hvilket

omfang henholdsvis de pædagogiske konsulenter og dagplejepædagogerne vurderer, at det er

tilfældet i deres kommune.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 15

Har kommunen givet og/eller informeret daginstitutionerne/dagplejerne om konkrete

redskaber til arbejdet med inklusion?

Ja, alle daginstitutioner

Ja, udvalgte daginstitutioner

Nej

61%

Dagplejepædagoger (N =

348)

13%

26%

82%

Pædagogiske

konsulenter (N = 114)

10%

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelser blandt dagplejepædagoger og pædagogiske konsulenter.

Figuren viser, at 82 % af de pædagogiske konsulenter og 61 % af dagplejepædagogerne mener,

at deres kommune har givet og/eller informeret alle henholdsvis daginstitutioner og dagplejer om

konkrete redskaber til arbejdet med inklusion. 8 % af de pædagogiske konsulenter og 26 % af

dagplejepædagogerne mener, at formidlingen af redskaber kun har været rettet mod udvalgte

daginstitutioner/dagplejer. Svarene fra de to grupper viser, at konkrete redskaber er formidlet

bredere inden for daginstitutionsområdet end inden for dagplejen. Endelig angiver 10 % af de

pædagogiske konsulenter og 13 % af dagplejepædagogerne, at arbejdet med inklusion ikke er

blevet understøttet af konkrete redskaber fra kommunens side.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommunale rammer og

retningslinjer

Dette kapitel giver et overblik over de kommunale rammer og retningslinjer for arbejdet med in-

klusion. Kapitlet belyser, i hvilket omfang inklusion indgår i kommunernes strategier og politikker,

hvilke eventuelle krav der stilles til daginstitutionernes og dagplejens inklusionsarbejde, samt i

hvilket omfang inklusion indgår som fokuspunkt i det kommunale tilsyn.

7.1

Daginstitutionerne

Stort set alle pædagogiske konsulenter (98 %) angiver, at inklusion har været et stort indsatsom-

råde for dagtilbudsområdet i deres kommune inden for de seneste tre år, og at kommunen har

udviklet (83 %) eller er i gang med at udvikle (14 %) en strategi for inklusion på dagtilbudsområ-

det.

I strategierne for inklusion på daginstitutionsområdet indgår der ifølge de pædagogiske konsu-

lenter nedskrevne målsætninger om børn med særlige behov. 81 % af de pædagogiske konsu-

lenter angiver, at deres kommune har en nedskrevet målsætning om, at børn så vidt muligt skal

gå i almene daginstitutioner, og 14 % angiver, at sådan en målsætning er under udarbejdelse.

65 % angiver desuden, at kommunen har en nedskrevet målsætning om, at børn med særlige

behov skal tilknyttes afdelinger/stuer, hvor de går sammen med de øvrige børn i daginstitutionen.

9 % angiver, at en sådan målsætning er under udarbejdelse.

Ud over strategien, indsatsområderne og målsætningerne har kommunerne eventuelt specifikke

krav til daginstitutionernes arbejde med inklusion. Tabel 3 viser, hvilke krav der vægtes højest.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Her vil vi bede dig om at markere det eller de udsagn, der beskriver kommunens even-

tuelle krav til daginstitutionernes arbejde med inklusion (N = 118).

Antal

Vi har i kommunen udarbejdet et grundlag, der beskriver, hvad vi for-

står ved inkluderende pædagogik, og vi har som krav, at daginstituti-

onerne arbejder efter dette grundlag

Vi har som krav, at daginstitutionerne selv har nedskrevet et grundlag

for arbejdet med inklusion (fx et papir, der beskriver værdier, forståel-

se af inklusion, hvordan de arbejder inkluderende eller lignende)

Vi har som krav, at daginstitutionerne arbejder med inklusion i forbin-

delse med læreplansarbejdet

Vi har som krav, at daginstitutionerne benytter redskaber, skabeloner

eller skemaer til arbejdet med inklusion

Det er primært op til daginstitutionerne selv, hvordan de arbejder med

inklusion

Total

219

186

Procent

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt pædagogiske konsulenter.

Som det fremgår af tabellen, svarer 59 % af de pædagogiske konsulenter, at daginstitutionerne

skal følge et kommunalt grundlag for inkluderende pædagogik. 52 % svarer, at inklusion skal

indgå i læreplansarbejdet. En mindre andel (31 %) stiller det som krav i deres kommune, at dag-

institutionerne skal have deres eget nedskrevne grundlag for arbejdet med inklusion, og 24 %

kræver, at daginstitutionerne skal benytte redskaber, skabeloner eller skemaer. 20 % af de pæ-

dagogiske konsulenter angiver, at det primært er op til institutionerne selv, hvordan de arbejder

med inklusion.

Det kommunale fokus på inklusion ser ud til at påvirke det formelle tilsyn i daginstitutionerne.

Ifølge 89 % af de pædagogiske konsulenter indebærer tilsynet et fast punkt om inklusion for alle

daginstitutioner. 3 % angiver, at det kun gælder udvalgte institutioner, og 9 % angiver, at inklu-

sion ikke er et fast punkt ved tilsynet.

7.2

Dagplejen

I dagplejen har inklusion ifølge 86 % af dagplejepædagogerne været et indsatsområde for alle

dagplejere inden for de seneste tre år. 4 % svarer, at indsatsområdet kun har været for udvalgte

dagplejere, og 11 % svarer, at inklusion ikke har været et indsatsområde i dagplejen de seneste

tre år.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4 viser, hvilke krav kommunerne eventuelt har til dagplejerne, og hvilke af disse der vægtes

højest.

Tabel 4

Her vil vi bede dig om at markere det eller de udsagn, der beskriver kommu-

nens/dagplejeledelsen eventuelle krav til dagplejernes arbejde med inklusion (N = 353)

Antal

Kommunen/dagplejeledelsen har udarbejdet et grundlag, der beskriver,

hvad de forstår ved inkluderende pædagogik, og de har som krav, at

dagplejerne arbejder efter dette grundlag.

Kommunen/dagplejeledelsen har som krav, at dagplejerne selv har ned-

skrevet et grundlag for arbejdet med inklusion (fx et papir, der beskriver

værdier, forståelse af inklusion, hvordan de arbejder inkluderende eller

lignende)

Kommunen/dagplejeledelsen har som krav, at dagplejerne arbejder med

inklusion i forbindelse med læreplansarbejdet

Kommunen/dagplejeledelsen har som krav, at dagplejerne benytter red-

skaber, skabeloner eller skemaer til arbejdet med inklusion

Det er primært op til dagplejerne selv, hvordan de arbejder med inklusi-

Total

601

170

107

247

164

Procent

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt dagplejepædagoger.

Som det fremgår af tabellen, er det mest udbredte krav ifølge dagplejepædagogerne, at dagple-

jerne skal arbejde med inklusion i forbindelse med læreplansarbejdet. 70 % af de adspurgte mar-

kerer dette krav, hvilket er en noget større andel end blandt de pædagogiske konsulenter på dag-

institutionsområdet. 46 % angiver, at kommunen har udarbejdet et grundlag om inkluderende

pædagogik, som det forventes, at dagplejerne følger, hvilket er en noget lavere andel end blandt

de pædagogiske konsulenter. Hvad angår anvendelsen af redskaber, skabeloner eller skemaer til

arbejdet med inklusion, svarer 30 %, at det er et krav til dagplejerne. 18 % svarer, at det primært

er op til dagplejerne selv, hvordan de vil arbejde med inklusion. En meget lille andel af dagpleje-

pædagogerne (5 %) angiver, at der stilles krav om, at dagplejerne har deres eget nedskrevne

grundlag.

Det kommunale fokus på inklusion i dagplejen ser ud til at påvirke det formelle tilsyn. 61 % af

dagplejepædagogerne svarer, at inklusion er et fast punkt i forbindelse med tilsynet hos dagple-

jerne, 7 % svarer, at dette kun gælder udvalgte dagplejere. Ca. en tredjedel af dagplejepædago-

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gerne (33 %) svarer, at der ikke indgår et fast punkt om inklusion i tilsynet. Forskellen mellem til-

synet i dagplejen og på daginstitutionsområdet hænger formodentlig sammen med, at besvarel-

sen for dagplejen dækker flere møder end for daginstitutionsområdet, og at inklusion derfor ikke

nødvendigvis er et fast punkt på alle møderne.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammer og processer i

dagtilbuddene

Dette kapitel er en beskrivelse af rammerne og processerne for arbejdet med inklusion i dagtil-

buddene. Kapitlet beskriver, hvordan og i hvilket omfang daginstitutionerne og dagplejen har fo-

kus på inklusion i deres organisering og indbyrdes samarbejde. Kapitlet udgør et vigtigt element i

kortlægningen af den systematiske praksis på området og er det primære datagrundlag for ana-

lysen i kapitel 3.

8.1

Daginstitutionerne

Tabel 5 viser, om daginstitutionerne har en særlig organisering omkring arbejdet med inklusion,

eller om opgaven varetages mere uformelt som en del af praksis.

Tabel 5

Her vil vi bede dig om at svare på, hvordan I forholder jer til inklusion i daginstitutionen

Antal

Inklusion er en opgave, som vi har en særlig organisering om-

kring (fx ved, at det er et fast punkt på møder, pædagogerne

anvender særlige redskaber, eller der er udpeget resurseper-

soner)

Vi har fokus på inklusion som en del af vores praksis, men vi

har ingen særlig organisering omkring inklusion

Vi forholder os ikke til inklusion i daginstitutionen

Total

339

100

161

175

Procent

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som tabellen viser, svarer ca. halvdelen af lederne (52 %), at de har en særlig organisering om-

kring arbejdet med inklusion, og ca. halvdelen (47 %) svarer, at de har fokus på inklusion på an-

den vis. Stort set ingen af lederne (1 %) svarer, at de ikke forholder sig til inklusion i daginstituti-

onen.

Figur 16 viser, i hvilket omfang daginstitutionerne har et skriftligt grundlag for inklusion.

Figur 16

Har din daginstitution et nedskrevet grundlag for arbejdet med inklusion?

Nej

Ved ikke

43%

Pædagoger (n = 755)

22%

35%

63%

Daginstitutionsledere

(n = 340)

37%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelser blandt pædagoger og daginstitutionsledere.

Note: Svarkategorien ”Ved ikke” er kun blevet tilbudt til pædagogerne.

Ca. en tredjedel af pædagogerne og lederne, henholdsvis 35 % og 37 %, svarer, at de ikke har

et skriftligt grundlag for arbejdet med inklusion i daginstitutionen. En væsentligt større andel af

lederne (63 %) sammenlignet med pædagogerne (43 %) svarer ja til, at de har et skriftligt grund-

lag. Forklaringen på denne forskel kan være, at lidt over en femtedel af pædagogerne (22 %) ik-

ke ved, om institutionen har et skriftligt grundlag for inklusionsarbejdet.

Daginstitutioner som har et skriftligt grundlag for arbejdet med inklusion, har generelt involveret

pædagogerne i udarbejdelsen af grundlaget. 56 % af pædagogerne og 66 % af lederne fra dag-

institutioner med et skriftligt grundlag svarer, at pædagogerne i høj grad har været involveret, og

henholdsvis 33 % og 28 % svarer, at de i nogen grad har været det. 7 % af pædagogerne og 6

% af lederne svarer, at de i mindre grad har været involveret, mens blot 3 % af pædagogerne

svarer, at de slet ikke har været det.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stort set alle daginstitutionslederne (90 %) svarer, at ledelsen i høj grad har været med til at ud-

arbejde grundlaget. De resterende 10 %, som svarer, at den i nogen grad har været med til at

udarbejde grundlaget, refererer formodentlig til grundlag udarbejdet på kommunalt niveau.

Udviklingen af en inkluderende pædagogisk praksis afhænger blandt andet af pædagogisk ledel-

se. Figur 17 viser, i hvilket omfang lederen drøfter emner relateret til inklusion med sine medar-

bejdere.

Figur 17

Lederens drøftelser af inklusion med sine medarbejdere

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I hvilken grad drøfter du

med dine medarbejdere,

hvad det vil sige at

arbejde inkluderende?

(n = 340)

69%

28%

I hvilken grad drøfter du

med dine medarbejdere,

om I giver alle børn

muligheder for at deltage

i fællesskaber? (n = 339)

78%

21%

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere.

Som det fremgår af figuren, vurderer lederne generelt, at de har fokus på inklusion i faglige drøf-

telser med deres medarbejdere. 69 % af lederne svarer, at de i høj grad drøfter, hvad det vil sige

at arbejde inkluderende, og 78 %, at de i høj grad drøfter, om daginstitutionen giver alle børn

muligheder for at deltage i fællesskaber. Henholdsvis 28 % og 21 % svarer, at de i nogen grad

drøfter de to emner. Stort set ingen af lederne (0 %) svarer i mindre grad eller slet ikke.

Figur 18 viser, hvordan og i hvilket omfang pædagogerne drøfter emner relateret til inklusion i

deres indbyrdes samarbejde.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 18

Pædagogernes drøftelser om inklusion

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Vi reflekterer over, om vi

er med til at skabe

hindringer for nogle af

børnenes deltagelses-

muligheder (n = 753)

52%

39%

Når vi planlægger

aktiviteter, drøfter vi,

hvordan vi kan tilgodese

forskellige børns måde at

deltage på (n = 755)

56%

38%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt pædagoger.

Som figuren viser, svarer 52 % og 56 % af pædagogerne, at de henholdsvis i høj grad reflekterer

over, om de er med til at skabe hindringer for nogle af børnenes deltagelsesmuligheder, og i høj

grad drøfter, hvordan de fremover kan tilgodese forskellige børns måde at deltage på, når de

planlægger aktiviteter. Henholdsvis 38 % og 39 % mener, at dette sker i nogen grad, og ganske

få svarer ”I mindre grad” eller ”Slet ikke”.

Ud over drøftelser blandt pædagogerne om inklusion viser undersøgelsen, om pædagogerne har

en kultur for at give hinanden feedback på samspillet med børnene. Spørgsmålene om dette em-

ne tager udgangspunkt i, at feedback ud over at være en generel forudsætning for udvikling af

praksis er en forudsætning for inkluderende pædagogik.

Pædagogernes svar på spørgsmålene om feedback fremgår af tabel 6.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 6

I hvilken grad giver du og dine nærmeste kolleger hinanden feedback på jeres samspil

med børnene?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

374

297

754

Procent

100

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt pædagoger.

Som det fremgår af tabellen, svarer 50 % af pædagogerne, at de i høj grad giver hinanden feed-

back på samspillet med børnene, og 39 %, at de i nogen grad gør det. 10 % svarer, at de i min-

dre grad giver feedback, og kun 1 %, at de slet ikke gør det.

Af de pædagoger, som angiver, at de og de nærmeste kolleger giver hinanden feedback (næsten

hele gruppen), svarer 47 %, at feedbacken i høj grad giver dem mulighed for at udvikle samspil-

let med børnene. 44 % svarer ”I nogen grad” og 9 % ”I mindre grad”.

En anden del af undersøgelsen belyser, hvordan pædagogerne vurderer, om der er børn, som er i

risiko for eksklusion. Figur 19 viser, hvilke former for vurdering, der er mest udbredt.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 19

I hvilken grad passer følgende udsagn på den måde, du og dine kolleger vurderer, om

der er børn, som er i risiko for at blive ekskluderet fra deltagelse i fællesskaber med an-

dre børn? Børns risiko for eksklusion er …

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

50%

41%

64%

28%

22%

29%

27%

22%

19%

33%

24%

38%

31%

Slet ikke

noget, vi taler med

hinanden om, når der er tid

til det i dagligdagen

(n = 754)

noget, vi taler om på vores

møder, når der er behov

for det (n = 754)

noget, vi arbejder

systematisk med at vurdere

ved hjælp af skemaer eller

andre redskaber (n = 753)

noget, vi arbejder

systematisk med, da det er

et fast punkt på vores

møder (n = 754)

primært noget, vi

reflekterer over hver især

(n = 749)

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt pædagoger.

Som figuren viser, har pædagogerne primært fokus på risiko for eksklusion i uformelle processer i

dagligdagen eller til formelle møder efter behov. Halvdelen af pædagogerne (50 %) svarer, at de

i høj grad taler med hinanden om eksklusion, når der er tid til det i dagligdagen, og 41 %, at de i

nogen grad gør det. 64 % svarer, at de i høj grad tager børns risiko for eksklusion op på møder,

når der er behov for det, og 28 %, at de i nogen grad gør det. Hvad angår de systematiske pro-

cesser, er svarene mere jævnt fordelt. 22 % af pædagogerne svarer, at de i høj grad arbejder sy-

stematisk via skemaer eller andre redskaber, 29 %, at de i nogen grad gør det, og 27 % og 22

% svarer, at de henholdsvis i mindre grad eller slet ikke gør det. En nogenlunde tilsvarende forde-

ling gælder det systematiske arbejde i forbindelse med møder. Her svarer 19 % af pædagogerne,

at risiko for eksklusion i børnegruppen i høj grad er et fast punkt på dagsordenen, 33 %, at det i

nogen grad er det, og 24 % svarer, at det henholdsvis i mindre grad eller slet ikke er et fast

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

punkt på dagsordenen. Endelig svarer 24 %, at børns risiko for eksklusion i høj grad er noget,

pædagogerne primært reflekterer over hver især, 38 % svarer, at det i nogen grad er tilfældet,

31 %, at det i mindre grad er tilfældet, og 7 %, at det slet ikke er tilfældet.

Evaluering

De interne rammer og processer for arbejdet med inklusion belyses også fra de pædagogiske

konsulenters perspektiv mht. evaluering. 34 % af de pædagogiske konsulenter vurderer, at dag-

institutionerne i høj grad har fokus på at evaluere deres praksis med henblik på at sikre udvikling

af en inkluderende pædagogik, over halvdelen (58 %) vurderer, at de i nogen grad har det, og 8

% vurderer, at daginstitutionerne i mindre grad har dette fokus.

8.2

Dagplejen

Figur 20 viser, om dagplejen i kommunerne ifølge dagplejerne og dagplejepædagogerne har et

skriftligt grundlag for inklusionsarbejdet.

Figur 20

Har dagplejen i din kommune et nedskrevet grundlag for arbejdet med inklusion?

Nej

Ved ikke

44%

Dagplejere (n = 788)

49%

64%

Dagplejepædagoger

(N = 349)

36%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelser blandt dagplejere og dagplejepædagoger.

Note: Svarmuligheden ”Ved ikke” er kun blevet tilbudt dagplejerne.

Som det fremgår af figuren, ved ca. halvdelen af dagplejerne (49 %) ikke, om dagplejen i deres

kommune har et nedskrevet grundlag for arbejdet med inklusion. Forklaringen på den høje andel

kan være, at spørgsmålet henviser til et skriftligt grundlag på kommunalt niveau. Den høje andel,

der svarer ”Ved ikke”, er formodentlig forklaringen på, at kun 44 % af dagplejerne svarer ja til,

at deres kommune har et skriftligt grundlag, hvor det samme gælder 64 % af dagplejepædago-

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gerne. 36 % af dagplejepædagogerne og 8 % af dagplejerne svarer, at dagplejen i deres kom-

mune ikke har et nedskrevet grundlag.

Dagplejerne og dagplejepædagogerne vurderer graden af involvering af dagplejerne i udarbejdel-

sen af det skriftlige grundlag forskelligt. Dagplejerne benytter overvejende svarmulighederne ”I

høj grad” og ”I nogen grad”, hvorimod dagplejepædagogerne overvejende svarer ”I mindre

grad” eller ”Slet ikke”. Således vurderer 27 % og 32 % af dagplejerne, at de henholdsvis i høj

grad og i nogen grad har været involveret i udarbejdelsen af det skriftlige grundlag, hvor det

samme kun gælder henholdsvis 10 % og 22 % af dagplejepædagogerne. 36 % og 31 % af

dagplejepædagogerne vurderer, at dagplejerne henholdsvis kun i mindre omfang eller slet ikke

har været involveret, hvor kun henholdsvis 14 % og 4 % af dagplejerne svarer det samme.

Hvad angår dagplejepædagogernes involvering i udarbejdelsen af det skriftlige grundlag, mener

40 % af dagplejepædagogerne, at de i høj grad har været involveret, og 30 %, at de i nogen

grad har været involveret. 15 % svarer, at de kun i mindre grad har været involveret, og 15 %, at

de slet ikke har været involveret i dette arbejde.

8.2.1

Samarbejdet om inklusion i dagplejen

Rammerne for samarbejdet om inklusion er noget anderledes i dagplejen end i daginstitutioner-

ne, idet dagplejerne hovedsageligt arbejder alene. Dog har de fleste dagplejere (95 %) mulighed

for at trække på en dagplejepædagog, og de fleste er tilknyttet en legestue, hvor de møder an-

dre dagplejere (3 % er ikke tilknyttet en legestue).

Samarbejdet i legestuen

Undersøgelsen af samarbejdet om inklusion i legestuen tager udgangspunkt i, at pædagogisk

faglige samtaler er en forudsætning for udvikling af en inkluderende pædagogik. Tabel 7 viser, i

hvilket omfang pædagogisk faglige samtaler finder sted.

Tabel 7

I hvilken grad taler du med de andre dagplejere i legestuen om jeres pædagogiske ar-

bejde med børnene?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

408

310

762

Procent

100

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt dagplejere.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af tabellen, angiver hovedparten af dagplejerne, at de i høj grad (54 %) eller i

nogen grad (41 %) taler med de andre dagplejere i legestuen om det pædagogiske arbejde. Kun

ganske få mener, at samtalerne kun i mindre grad finder sted (5 %) eller slet ikke finder sted (1

%).

Af de dagplejere, som angiver, at de har samtaler om det pædagogiske arbejde i legestuen (næ-

sten alle adspurgte dagplejere), svarer 49 %, at samtalerne i høj grad, og 45 %, at de i nogen

grad, giver mulighed for at udvikle samspillet med børnene. Ganske få mener, at samtalerne kun

i mindre grad (5 %) eller slet ikke (1 %) giver denne mulighed.

Et andet element i samarbejdet om inklusion i legestuen er dagplejernes praksis for at vurdere ri-

sikoen for eksklusion i børnegruppen. Figur 21 viser, hvordan vurderingen finder sted.

Figur 21

I hvilken grad passer følgende udsagn på den måde, du og de andre dagplejere i lege-

stuen vurderer, om der er børn, som er i risiko for at blive ekskluderet fra deltagelse i

fællesskab med andre børn? Børns risiko for eksklusion er …

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

38%

40%

Slet ikke

noget, vi taler med

hinanden om, når der er

tid til det i legestuen…

noget, vi taler om på

vores møder, når der er

behov for det (n = 411)

noget, vi taler om i

legestuen, når der er

behov for det (n = 347)

noget, vi arbejder

systematisk med at

vurdere ved hjælp af…

noget, vi arbejder

systematisk med, da det

er et fast punkt på…

primært noget, vi

reflekterer over hver især

(n = 757)

17%

12%

34%

51%

16%

18%

36%

43%

25%

26%

31%

16%

28%

25%

31%

40%

44%

12%

10%

20%

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt dagplejere.

30%

40%

50%

60%

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det også er tilfældet for pædagogerne i daginstitutionerne, er praksis for vurdering af risiko

for eksklusion i legestuen overvejende uformel. En del af forklaringen på den uformelle praksis er

formodentlig, at 46 % af dagplejerne ikke planlægger møder med andre dagplejere i legestuen.

38 % af dagplejerne svarer, at risikoen for eksklusion i høj grad er noget, dagplejerne taler med

hinanden om, når der er tid til det i legestuen, og 40 % svarer, at dette i nogen grad er tilfældet.

Af de dagplejere, som ikke holder faste møder med andre dagplejere, angiver 43 % og 36 %, at

de henholdsvis i høj grad eller i nogen grad taler med hinanden om eksklusion i legestuen, når

der er behov for det. Lidt under halvdelen af den samlede gruppe dagplejere (44 %) angiver, at

børns risiko for eksklusion i høj grad er noget, de primært reflekterer over hver især, og 40 %

angiver, at dette i nogen grad er tilfældet. Af de dagplejere, som holder møder med andre dag-

plejere i legestuen, svarer halvdelen (51 %), at de i høj grad tager eksklusion op på deres møder,

når der er behov for det, og 34 %, at de i nogen grad gør det. Væsentligt færre angiver, at de

arbejder systematisk med at vurdere risikoen for eksklusion ved at have det som fast punkt på de-

res møder. 16 % svarer, at de i høj grad har det som fast punkt på deres møder, 28 %, at de i

nogen grad har det, og 25 % og 31 %, at de henholdsvis i mindre grad eller slet ikke har det. Af

den samlede gruppe dagplejere angiver 18 % og 25 %, at de henholdsvis i høj grad eller i nogen

grad arbejder systematisk med at vurdere børns risiko for eksklusion ved hjælp af skemaer eller

andre redskaber. 26 % og 31 % svarer, at de henholdsvis i mindre grad eller slet ikke vurderer

risikoen for eksklusion på denne måde.

Samarbejdet med dagplejepædagogen

Som det fremgår af figur 13 og tabel 2, er dagplejepædagogen den primære fagperson, dagple-

jeren har mulighed for at trække på i forbindelse med arbejdet med inklusion. Undersøgelsen af

samarbejdet mellem dagplejeren og dagplejepædagogen belyser nogle af de samme temaer, som

er gennemgået i afsnittet om samarbejdet mellem pædagogerne og den pædagogiske ledelse i

daginstitutionerne.

De følgende tabeller og figurer har fokus på dagplejepædagogens og dagplejerens drøftelser om

inklusion. Tabel 8 viser dagplejepædagogernes vurdering af, om de drøfter med dagplejerne,

hvad det vil sige at arbejde inkluderende.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 8

I hvilken grad drøfter du med dagplejerne, hvad det vil sige at arbejde inkluderende?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Total

166

352

Procent

100

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt dagplejepædagoger.

Som det fremgår af tabellen, mener 47 % af dagplejepædagogerne, at de i høj grad drøfter med

dagplejeren, hvad det vil sige at arbejde inkluderende, og 47 % mener, at de i nogen grad har

denne drøftelse.

Nedenfor gennemgås dagplejernes og dagplejepædagogernes vurdering af, hvor meget andre

spørgsmål relateret til inkluderende pædagogik fylder i deres samarbejde.

Det første spørgsmål er, hvordan dagplejeren kan tilgodese forskellige børns måde at deltage på.

81 % af dagplejepædagogerne mener, at de i høj grad drøfter dette med dagplejeren, hvor 64

% af dagplejerne har den samme vurdering. De øvrige dagplejere og dagplejepædagoger mener,

med få undtagelser, at de i nogen grad drøfter dette emne.

Det andet spørgsmål er, om dagplejerens pædagogiske praksis er med til at skabe hindringer for

nogle af børnenes deltagelsesmuligheder. Dette spørgsmål er ifølge de to grupper mindre almin-

deligt at drøfte. 53 % af dagplejepædagogerne svarer, at denne drøftelse i høj grad finder sted,

og 30 % af dagplejerne svarer det samme. Ca. den samme andel af dagplejepædagogerne og

dagplejerne, henholdsvis 42 % og 43 %, svarer, at de i nogen grad drøfter hindringer for delta-

gelse. Stort set ingen af dagplejepædagogerne svarer, at drøftelserne i mindre grad eller slet ikke

finder sted, i modsætning til dagplejerne, hvor henholdsvis 17 % og 11 % har denne vurdering.

Endelig mener 49 % af dagplejepædagogerne og 41 % af dagplejerne, at de i høj grad drøfter,

om der er børn, som er i risiko for at blive ekskluderet fra deltagelse i fællesskaber. 42 % af dag-

plejepædagogerne og 38 % af dagplejerne mener, at de i nogen grad drøfter dette. 13 % af

dagplejerne og 8 % af dagplejepædagogerne svarer, at drøftelserne i mindre grad finder sted, og

kun dagplejerne (9 %) svarer, at de slet ikke drøfter børns risiko for eksklusion med deres dagple-

jepædagog.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af gennemgangen, vurderer dagplejepædagogerne generelt, at drøftelsen af de

udvalgte spørgsmål relateret til inkluderende pædagogik fylder mere i samarbejdet, end dagple-

jerne gør.

Evaluering

Ud over samarbejdet belyser undersøgelsen, i hvilken grad dagplejerne har fokus på at evaluere

deres praksis mht. inklusion. Hovedparten af dagplejepædagogerne (60 %) vurderer, at dagple-

jerne i nogen grad har fokus på at evaluere deres praksis med henblik på at sikre udviklingen af

en inkluderende pædagogik. 15 % mener, at dagplejerne i høj grad har fokus på det, 23 %, at

de i mindre grad har fokus på det, og stort set ingen (1 %), at de slet ikke har dette fokus.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pædagogisk praksis med børnene

Dette kapitel handler om den pædagogiske praksis i dagtilbuddene. Den danske litteratur om in-

klusion lægger vægt på, at inkluderende pædagogisk praksis retter sig mod såvel gruppen som

det enkelte barn. Inkluderende pædagogik handler både om at forebygge eksklusion i fællesska-

berne og om at støtte børn i risiko for eksklusion.

I kortlægningen af den pædagogiske praksis indgår seks indikatorer for inkluderende pædagogik.

Indikatorerne retter sig mod såvel den almene praksis for udvikling af inkluderende fællesskaber

som den specifikke praksis for inklusion af børn med særlige behov. Indikatorerne er udvalgt på

baggrund af litteratur og i samarbejde med projektets følgegruppe.

9.1

Den almene praksis

I gennemgangen af indikatorerne for den almene praksis har vi skelnet mellem 0-3-års-området

og 3-6-års-området samt mellem forskellige institutionstyper inden for 0-3-års-området for at vise

nogle forskelle mellem områderne og institutionstyperne.

Indikatorerne for inkluderende pædagogik i den almene praksis er:

•

Regler for samvær

•

Forskellige legerelationer

•

Støtte til at komme med i lege.

Figur 25, 26 og 27 viser, i hvilken grad grupperne har fokus på indikatorerne. Dagplejernes be-

svarelse angår den pædagogiske praksis i legestuen.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 25

Vi har fokus på at lære børnene regler for samvær, fx at få ordet efter tur og lytte til

hinanden

I høj grad

I nogen grad

25%

I mindre grad

70%

Slet ikke

Dagplejere (n = 762)

Vuggestuepædagoger (n =

156)

0-3 års pædagoger,

aldersintegreret institution (n

= 92)

3-6 års pædagoger, alle

institutionsformer (n = 504)

12%

23%

75%

87%

10 %

11%

88%

20 %

30 %

40 %

50 %

60 %

70 %

80 %

90 %

100 %

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt dagplejere og pædagoger.

Figur 26

Vi har fokus på at give børnene mulighed for at lege med børn, de ellers ikke leger med,

fx når vi sammensætter grupper

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

40%

37%

Slet ikke

Dagplejere (n = 759)

17%

Vuggestuepædagoger (n =

156)

0-3 års pædagoger,

aldersintegreret institution (n

= 92)

3-6 års pædagoger, alle

institutionsformer (n = 504)

40%

51%

39%

51%

10 %

20 %

30 %

35%

61%

40 %

50 %

60 %

70 %

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt dagplejere og pædagoger.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 27

Vi har fokus på at støtte et barn, der er lidt uden for gruppen, til at komme med i legen

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

80%

Dagplejere (n = 762)

17%

80%

19%

88%

11%

84%

16%

Vuggestuepædagoger (n =

156)

0-3 års pædagoger,

aldersintegreret institution (n

= 92)

3-6 års pædagoger, alle

institutionsformer (n = 504)

20 %

40 %

60 %

80 %

100 %

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt dagplejere og pædagoger.

Ser man på tværs af de tre figurer, er det overordnede mønster i besvarelserne på 0-3-års-

området, at andelen af positive svar er stigende fra dagplejere til vuggestuepædagoger og til 0-3-

års-pædagoger i aldersintegrerede institutioner, typisk med et lille spring mellem de to første

grupper, hvis svar ligner hinanden mere, og et større spring mellem de to sidste grupper.

Såvel dagplejere som vuggestuepædagoger og 0-3-års-pædagoger i integrerede institutioner an-

giver, at regler for samvær fylder i det pædagogiske arbejde med børnene. Stort set ingen svarer

”I mindre grad” eller ”Slet ikke”. Dog er der forskelle i andelen af positive svar. 70 % af dagple-

jerne angiver, at de i høj grad har fokus på at lære børnene regler for samvær, hvor det samme

gælder 75 % af vuggestuepædagogerne og 87 % af 0-3-års-pædagogerne i integrerede institu-

tioner.

På 3-6-års-området svarer 88 %, at de i høj grad har fokus på at lære børnene regler for samvær,

11 %, at de har det i nogen grad, og 1 %, at de i mindre grad har dette fokus – nogenlunde

samme fordeling, som gælder 0-3-års-pædagogerne i aldersintegrerede institutioner.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Svarene er mere jævnt fordelt på 0-3-års-området mht. at give børnene mulighed for at lege med

børn, de ellers ikke leger med (figur 26). Her svarer 40 % af både dagplejerne og vuggestuepæ-

dagogerne, at de i høj grad giver børnene denne mulighed. Også her er der et spring til 0-3-års-

pædagogerne i integrerede institutioner, hvor 51 % svarer ”I høj grad”. Vuggestuepædagogerne

har samlet set flere svar i de positive kategorier end dagplejerne, idet 51 % svarer ”I nogen

grad”, mens det samme gælder 37 % af dagplejerne. Derimod er der flere dagplejere, der svarer

”I mindre grad” (17 %) og ”Slet ikke” (6 %) i forhold til de to andre grupper, som begge har en

andel på henholdsvis 9 % og 1 % i de to svarkategorier.

På 3-6-års-området er svarene noget mere positive end på 0-3-års-området. Her svarer 61 %, at

de i høj grad har fokus på at give børnene mulighed for at lege med børn, de ellers ikke leger

med, 35 %, at de har det i nogen grad, og 3 %, at de i mindre grad har dette fokus.

Når det kommer til spørgsmålet, om der er fokus på at støtte børn i at komme med i lege, ligger

dagplejernes og vuggestuepædagogernes besvarelser på samme niveau. 80 % af dagplejerne og

vuggestuepædagogerne svarer, at de i høj grad har fokus på at støtte børn i at komme med i le-

ge, og henholdsvis 17 % og 19 % svarer, at det i nogen grad er tilfældet. Også her er der en for-

skel til 0-3-års-pædagogerne, hvor 88 % svarer ”I høj grad”, og 11 % svarer ”I nogen grad”.

På 3-6-års-området svarer 84 %, at de i høj grad har fokus på at støtte børn i at komme med i

lege, 16 %, at de har det i nogen grad, og 1 %, at de i mindre grad har dette fokus.

9.2

Børn med særlige behov

Ud over den almene praksis belyser kortlægningen den pædagogiske praksis vedrørende børn

med særlige behov. Børn med særlige behov er i spørgeskemaerne defineret som:

•

Børn, som har været igennem en udredning i PPR eller på anden vis er visiteret,

eller

•

Børn, som har været drøftet med PPR eller andre eksterne fagpersoner.

Indikatorerne for inkluderende praksis vedrørende børn med særlige behov er:

•

Opdeling i afdelinger eller stuer

•

Deltagelse med øvrige børn

•

Meningsfulde aktiviteter.

Den første indikator belyser den struktur i og indretning af daginstitutionen, som kan have be-

tydning for, om børn med særlige behov har mulighed for at deltage i lege og aktiviteter med de

øvrige børn. Da strukturen og indretningen ikke alene bestemmer mulighederne, lægger de sid-

ste to indikatorer op til en mere overordnet vurdering af, om børn med særlige behov har mulig-

hed for at deltage i fællesskaberne med de øvrige børn og i meningsfulde aktiviteter.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nedenfor gennemgås indikatorerne samlet for både daginstitutionerne og dagplejen. Kun de re-

spondenter, der har angivet, at de på nuværende tidspunkt har børn med særlige behov, har for-

holdt sig til indikatorerne.

Figur 28 belyser opdelingen i afdelinger/stuer i daginstitutioner.

Figur 28

Har I en afdeling/stue til børn med særlige behov?

Nej

Pædagoger (n = 661)

11%

89%

Daginstitutionsledere

(n = 307)

94%

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelse blandt pædagoger og daginstitutionsledere.

Som figuren viser, er det ikke en udbredt praksis at have en afdeling eller stue til børn med særli-

ge behov i daginstitutionerne. 11 % af pædagogerne og 6 % af daginstitutionslederne angiver,

at de har indrettet daginstitutionen på denne måde.

Figur 29 viser børn med særlige behovs muligheder for at deltage i lege og aktiviteter med de øv-

rige børn i daginstitutionen/dagplejen.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 29

I hvilken grad får børn med særlige behov mulighed for at deltage i lege og aktiviteter

med de øvrige børn?

I høj grad

I nogen grad

11%

I mindre grad

Slet ikke

86%

Pædagoger (n = 661)

94%

Daginstitutionsledere

(n = 312)

Dagplejere (egen dagpleje) (n = 174)

12%

83%

Dagplejere (legestue)

(n = 349)

17%

77%

Dagplejepædagoger

(N = 296)

17%

82%

10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelser blandt pædagoger, daginstitutionsledere, dagplejere og dagplejepædagoger.

Figuren viser, at spørgsmålet om børn med særlige behovs mulighed for at deltage i lege og akti-

viteter med de øvrige børn besvares positivt i daginstitutionerne og dagplejen. 86 % af pædago-

gerne og 94 % af daginstitutionslederne svarer, at de i høj grad har den mulighed. Det samme

svarer 82 % af dagplejepædagogerne, 83 % af dagplejerne med hensyn til egen dagpleje og 77

% af dagplejerne med hensyn til legestuen. De resterende besvarelser om deltagelsen i lege og

aktiviteter med de øvrige børn er hovedsageligt placeret i kategorien ”I nogen grad”. På daginsti-

tutionsområdet gælder det 11 % af pædagogerne og 5 % af daginstitutionslederne. I dagplejen

gælder det 17 % af dagplejepædagogerne samt 12 % dagplejerne med hensyn til egen dagpleje

og 17 % af dagplejerne med hensyn til legestuen.

Figur 30 viser, i hvilken grad der er fokus på at tilbyde meningsfulde aktiviteter til børn med sær-

lige behov.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 30

I hvilken grad har I fokus på at give børn med særlige behov mulighed for at deltage i

meningsfulde aktiviteter

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

79%

Pædagoger (n = 754)

20%

83%

Daginstitutionsledere

(n = 334)

16%

78%

Dagplejere (legestue)

(n = 762)

19%

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelser blandt pædagoger, daginstitutionsledere og dagplejere.

Note: Daginstitutionslederne havde mulighed for at svare ”Ved ikke”. 0 % valgte denne svarmulighed.

Figuren viser, at svarene på spørgsmålet om fokus på meningsfulde aktiviteter for børn med sær-

lige behov ligger på nogenlunde på samme niveau for de forskellige respondenter og i den posi-

tive ende af svarkategorierne. 79 % af pædagogerne, 83 % af daginstitutionslederne og 78 % af

dagplejerne med tilknytning til en legestue mener, at de i høj grad har fokus på at give børn med

særlige behov mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter. 20 % af pædagogerne, 16 %

af daginstitutionslederne og 19 % af dagplejerne med tilknytning til en legestue mener, at det i

nogen grad er tilfældet.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10 Forældresamarbejde

Inddragelsen af forældrene i arbejdet med inklusion kan have betydning for børnenes muligheder

for at deltage i fællesskaber. I dette kapitel belyses, i hvilket omfang forældrene inddrages i inklu-

sionsarbejdet.

Figur 31 giver et overordnet billede af forældreinddragelsen i daginstitutionerne og dagplejen.

Figur 31

I hvilken grad inddrager I forældrene i arbejdet med at skabe inkluderende

fællesskaber?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

44%

Slet ikke

Pædagoger (n = 752)

40%

13%

Daginstitutionsledere

(n = 338)

40%

50%

10%

Dagplejere (n = 787)

11%

34%

33%

22%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Kilde: EVA’s spørgeskemaundersøgelser blandt pædagoger, daginstitutionsledere og dagplejere.

Som figuren viser, ligger pædagogernes og daginstitutionsledernes besvarelser på nogenlunde

samme niveau. 44 % af pædagogerne og 40 % af lederne mener, at de i høj grad inddrager

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forældrene. 40 % af pædagogerne og 50 % af lederne svarer, at de i nogen grad gør det. Ande-

len, der svarer ”I mindre grad”, er henholdsvis 13 % for pædagogerne og 10 % for lederne.

Stort set ingen svarer, at de slet ikke samarbejder med forældrene om inklusion.

Dagplejernes besvarelse er mere jævnt fordelt. 34 % af dagplejerne svarer, at de i høj grad ind-

drager forældrene, 33 %, at de i nogen grad gør det, 22 %, at de i mindre grad gør det, og 11

%, at de slet ikke inddrager forældrene i arbejdet med inklusion.

Forældresamarbejdet i dagplejen bliver også belyst i kortlægningen af samarbejdet mellem dag-

plejeren og dagplejepædagogen. Denne del af kortlægningen viser, at dagplejerne i lidt højere

grad end dagplejepædagogerne mener, at forældreinddragelse berøres i deres samtaler. 35 % af

dagplejerne og 25 % af dagplejepædagogerne svarer, at de i høj grad drøfter, hvordan forældre-

ne kan inddrages i arbejdet med at skabe inkluderende fællesskaber. 40 % af dagplejepædago-

gerne og 34 % af dagplejerne svarer, at det i nogen grad er tilfældet, og 31 % af dagplejepæ-

dagogerne og 21 % af dagplejerne, at de i mindre grad drøfter det. Tendensen til, at dagplejerne

svarer mere positivt på spørgsmålet, modsvares af, at 10 % af dagplejerne mener, at inddragelse

af forældrene slet ikke indgår i deres samtaler, hvor dette kun gælder 4 % af dagplejepædago-

gerne.

Endelig belyses forældresamarbejdet i både daginstitutionerne og dagplejen ved at spørge, om

arbejdet med at sikre alle børns deltagelse i fællesskaber har været drøftet med forældrene på et

møde. Her svarer 59 % af daginstitutionslederne og 48 % af pædagogerne ja, og 52 % af pæ-

dagogerne og 41 % af daginstitutionslederne svarer nej. Andelen af dagplejere, der svarer ja er

meget lavere end andelen af pædagoger og daginstitutionsledere, selvom formuleringen af

spørgsmålet til dagplejerne kan dække såvel møder for alle forældre som møder for enkelte for-

ældre. 28 % af dagplejerne svarer ja og 72 % svarer nej til, at de har drøftet inklusion med for-

ældrene på et møde.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11 Hindringer for inklusion

Dette kapitel handler om, hvilke hindringer respondentgrupperne oplever for arbejdet med inklu-

sion. Respondenterne har forholdt sig til forskellige typer af hindringer, hvis de har svaret ja til, at

de oplever hindringer. I de næste afsnit gennemgår vi de oplevede hindringer for henholdsvis at

udøve inkluderende pædagogik og at understøtte arbejdet med inklusion som leder eller dagple-

jepædagog.

11.1

Inkluderende pædagogik

Opgørelsen over hindringer for inkluderende pædagogik bygger på svar fra de pædagoger (59

%), daginstitutionsledere (57 %), pædagogiske konsulenter (53 %), dagplejere (12 %) og dag-

plejepædagoger (43 %), der oplever hindringer for, at der kan udøves inkluderende pædagogik i

daginstitutionerne og i dagplejen. Andelen af dagplejere, der svarer ja til, at de oplever hindrin-

ger, er meget lavere end for de andre grupper.

Figur 32 viser pædagogernes, daginstitutionsledernes og de pædagogiske konsulenters oplevelse

af hindringer for udøvelse af inkluderende pædagogik i daginstitutionen. Procenttallet angiver,

hvor stor en andel af respondenterne, der har markeret den nævnte hindring.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 32

Hindringer for udøvelse af en inkluderende pædagogik i daginstitutionen

Pædagoger (n = 448)

Daginstitutionsledere (n = 194)

Pædagogiske konsulenter (N = 63)

Pædagogerne mangler viden

om børn med særlige behov,

herunder viden om pædagogisk

arbejde med børn med

diagnoser

Pædagogerne mangler viden

om og redskaber til

inkluderende

forældresamarbejde

Pædagogerne giver ikke

hinanden tilstrækkelig sparring

og feedback på deres praksis

Daginstitutionernes ledelse

understøtter ikke arbejdet med

inklusion tilstrækkeligt

Pædagogernes muligheder for

at trække på eksterne

fagpersoner er utilstrækkelige

22%

46%

32%

67%

37%

27%

70%

30%

28%

56%

41%

31%

21%

Normeringen i institutionen er

utilstrækkelig

95%

85%

52%

39%

Institutionens fysiske rammer

36%

49%

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelser blandt pædagoger, daginstitutionsledere og pædagogiske konsulenter.

Noter: Svarmuligheden ”Daginstitutionens ledelse understøtter ikke arbejdet med inklusion tilstrækkeligt” er ikke blevet

givet daginstitutionslederne.

Formuleringerne af svarmulighederne er taget fra de pædagogiske konsulenters og daginsti-

tutionsledernes spørgeskema.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af figuren, er de tre største hindringer for at udøve inkluderende pædagogik,

set med pædagogernes øjne, at normeringen i daginstitutionen er utilstrækkelig (95 %), mang-

lende viden om børn med særlige behov (46 %) og de fysiske rammer i institutionen (39 %). Set

med daginstitutionsledernes øjne er de tre største hindringer, at normeringen i daginstitutionen

er utilstrækkelig (85 %), institutionens fysiske rammer (36 %), og at pædagogerne mangler viden

om børn med særlige behov (32 %). De pædagogiske konsulenter peger på pædagogernes

manglende viden om og redskaber til inkluderende forældresamarbejde (70 %), manglende viden

om børn med særlige behov (67 %), og at pædagogerne ikke giver hinanden tilstrækkelig spar-

ring og feedback på deres praksis (56 %), som de tre største hindringer.

På den baggrund kan de primære udviklingsområder i daginstitutionerne identificeres som:

• Normering

• Fysiske rammer

• Viden om børn med særlige behov

• Viden om og redskaber til inkluderende forældresamarbejde

• Sparring og feedback mellem pædagogerne.

Figur 33 viser dagplejernes og dagplejepædagogernes oplevelse af hindringer for at udøve inklu-

derende pædagogik.

Punkterne står ikke i prioriteret rækkefølge. Dette gælder også de næste punktopstillinger.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 33

Hindringer for udøvelse af en inkluderende pædagogik i dagplejen

Dagplejere (n = 95)

Dagplejepædagoger (N = 152)

Dagplejerne mangler viden om

børn med særlige behov,

herunder viden om pædagogisk

arbejde med børn med diagnoser

Dagplejerne mangler viden om og

redskaber til inkluderende

forældresamarbejde

Dagplejerne i legestuen giver ikke

hinanden tilstrækkelig sparring

og feedback på deres praksis

Dagplejens ledelse understøtter

ikke arbejdet med inklusion

tilstrækkeligt

Dagplejepædagogen ikke

understøtter arbejdet med

inklusion tilstrækkeligt?

Dagplejernes muligheder for at

trække på eksterne fagpersoner

er utilstrækkelige

39%

46%

66%

45%

66%

67%

35%

18%

28%

40%

22%

Dagplejerne har for mange børn

35%

20%

40%

60%

80%

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelser blandt dagplejere og dagplejepædagoger.

Noter: Svarmuligheden ”Dagplejepædagogen understøtter ikke arbejdet med inklusion tilstrækkeligt” er ikke blevet givet

dagplejepædagogerne.

Svarformuleringerne er taget fra dagplejepædagogernes spørgeskema.

De tre største hindringer for at udøve inkluderende pædagogik er fra dagplejernes perspektiv

manglende viden om børn med særlige behov (46 %), manglende viden om og redskaber til in-

kluderende forældresamarbejde (45 %) og manglende muligheder for at trække på eksterne

fagpersoner (40 %). Fra dagplejepædagogernes perspektiv er de tre største hindringer, at dagple-

jerne i legestuen ikke giver hinanden tilstrækkelig sparring og feedback på deres praksis (67 %),

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

manglende viden om børn med særlige behov (66 %) og manglende viden om og redskaber til

forældresamarbejde (66 %).

De primære udviklingsområder i dagplejen kan på den baggrund identificeres som:

• Viden om børn med særlige behov

• Viden om og redskaber til inkluderende forældresamarbejde

• Muligheder for at trække på eksterne fagpersoner

• Sparring og feedback i legestuen.

11.2

Ledelse og supervision

Opgørelsen over hindringer for ledelse og supervision i forbindelse med inklusion bygger på svar

fra de daginstitutionsledere (33 %), pædagogiske konsulenter (33 %) og dagplejepædagoger (40

%), der oplever hindringer for, at lederne og dagplejepædagogerne kan understøtte henholdsvis

pædagogerne og dagplejerne i at udøve inkluderende pædagogik.

Figur 34 viser daginstitutionsledernes og de pædagogiske konsulenters oplevelse af hindringer

for, at daginstitutionslederen kan understøtte inklusionsarbejdet.

Figur 34

Hindringer for, at lederne kan understøtte pædagogerne i at udøve en inkluderende

pædagogik

Daginstitutionsledere (n = 123)

Pædagogiske konsulenter (N = 39)

Lederne mangler viden for at

kunne understøtte arbejdet med

inklusion

Lederne mangler sparring og

feedback på deres praksis

Lederne har for lidt tid til

pædagogisk ledelse af deres

medarbejdere

Lederne mangler en overordnet

kommunal strategi / retningslinjer

fra kommunen

20%

74%

21%

49%

76%

51%

20%

15%

20%

40%

60%

80%

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelser blandt daginstitutionsledere og pædagogiske konsulenter.

Note: Svarformuleringerne er taget fra de pædagogiske konsulenters spørgeskema.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som det fremgår af tabellerne, peger daginstitutionslederne på for lidt tid til pædagogisk ledelse

(76 %), for lidt sparring og feedback på ledelsespraksis (21 %) og manglende strategi og ret-

ningslinjer fra kommunen samt manglende viden (begge 20 %) som de største hindringer for at

kunne understøtte pædagogerne i at udøve inkluderende pædagogik. Hindringen vedrørende

manglende strategi og retningslinjer fra kommunen er interessant i sammenligning med afsnit

7.1, hvor det fremgår, at inklusion har stor kommunal bevågenhed. Mangel på strategi og ret-

ningslinjer for lederne indgår da heller ikke i de pædagogiske konsulenters vurdering af, hvilke

hindringer der er de primære. Det gør derimod ledernes manglende viden (74 %), for lidt tid til

pædagogisk ledelse (51 %) og manglende sparring og feedback på ledernes praksis (49 %).

De primære udviklingsområder mht. at understøtte inkluderende pædagogik som leder er ifølge

lederne og de pædagogiske konsulenter:

• Tid til pædagogisk ledelse

• Sparring og feedback på ledelsespraksis

• Viden til lederne

• Kommunal strategi og retningslinjer.

Tabel 9 viser dagplejepædagogernes oplevelse af hindringer for at understøtte inklusionsarbejdet

i dagplejerne.

Tabel 9

Angiv, hvilke hindringer du oplever for, at du kan understøtte dagplejerne i at udøve en

inkluderende pædagogik (N = 141)

Antal

Jeg mangler viden for at kunne understøtte arbejdet med inklusion

Jeg mangler sparring og feedback på min praksis som dagplejepæda-

gog

Jeg har for lidt tid til den enkelte dagplejer

Der mangler en overordnet kommunal strategi/retningslinjer fra

kommunen

Total

221

157

110

Procent

Kilde: EVA's spørgeskemaundersøgelse blandt dagplejepædagoger.

Dagplejepædagogerne deler daginstitutionsledernes opfattelse af, hvilken hindring der er den

største, næststørste og tredjestørste for at understøtte inkluderende pædagogik. Den største hin-

dring er manglende tid, her til den enkelte dagplejer (78 %), den næststørste er manglende spar-

ring og feedback, her til dagplejepædagogens praksis (30 %), og den tredjestørste er manglende

strategi og retningslinjer fra kommunen (26 %). At manglende strategi og retningslinjer skulle

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være en hindring, står i modsætning til, at kommunen ifølge en stor del af den samlede gruppe

dagplejepædagoger har fokus på inklusion i dagplejen (se afsnit 7.2).

De primære udviklingsområder mht. at understøtte inkluderende pædagogik i dagplejen er ifølge

dagplejepædagogerne:

• Tid til den enkelte dagplejer

• Sparring og feedback til dagplejepædagogen

• Kommunal strategi og retningslinjer.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12 Litteratur

Booth, T. og Ainscow, M. (2007

)

Inkluderingshåndbogen – Udvikling af leg, læring og deltagelse

i dagtilbud

, BUPL.

Bundgaard, H. og Gulløv, E. (2008):

Forskel og fællesskab: Minoritetsbørn i daginstitution

, Hans

Reitzels Forlag.

Clausen, B. og Sørensen, K. (2012):

Inklusion når det lykkes

, Dafolo.

Fisker, T.B. (2009):

Småbørn i interaktion: En undersøgelse af socialt udviklingspotentiale og mu-

ligheder for interaktion for småbørn med autisme i forskellige pædagogiske og organisatoriske

miljøer

, DPU, Aarhus Universitet.

Jensen, B. (2007): ”Kan daginstitutioner gøre en forskel? Erfaringer fra empirisk forskning og per-

spektiver for fremtiden”. I: Ploug, N.:

Social arv og social ulighed

(1. udgave, s. 68-99), Hans Reit-

zels Forlag.

Jensen, B. (2009):

Udsatte børn i dagplejen: en undersøgelse af viden, hverdagsliv og udviklings-

muligheder

, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

Jensen, B., Brandi, U. og Kragh, A. (2009):

Effekter af "Familiepladser og basispladser": udvikling

af mellemformer til udsatte børn i dagtilbud i Københavns Kommune 2007-2009

, Danmarks Pæ-

dagogiske Universitetsforlag.

Knudsen, R.K., Kampmann, J. og Lindberg, S. (2008).

Fri for Mobberi: Delrapport 1, 2 og 3

, Ros-

kilde Universitetscenter.

Kragh-Müller, G. og Isbell, R. (2011): “Children’s perspectives on their everyday lives in child care

in two cultures: Denmark and the United States”,

Early Childhood Education Journal

, 39, 17-27.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Madsen, B. I Pedersen, C. (red.) (2009):

Inklusionens pædagogik

, Hans Reitzels Forlag.

Svinth, L. (2012): “Children's collaborative encounters in pre-school”,

Early Child Development

and Care

, 2012, 1-16.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Appendiks A

Metodeappendiks

Spørgeskemaundersøgelsen

I efteråret 2013 udviklede projektgruppen fire spørgeskemaer om inklusion: et til pædagogiske

konsulenter, som primært afdækker det kommunale niveau på daginstitutionsområdet, et til dag-

institutionsledere, som primært afdækker ledelsesperspektivet, et til pædagoger og dagplejere

(med samme grundstamme af spørgsmål, men tilpasset de forskellige rammer for inklusionsar-

bejdet i henholdsvis daginstitutioner og dagpleje) samt et til dagplejepædagoger, som afdækker

en kombination af det kommunale niveau i dagplejen, og hvad der svarer til ledelsesperspektivet,

tilpasset dagplejepædagogens rolle som tilsynsførende og supervisor.

Spørgeskemaerne er kvalificeret via pilottestning og sparring med en følgegruppe. Skemaerne til

dagplejere og pædagoger er designet til oplæsning i telefonen (såfremt de ikke blev besvaret i

tilstrækkeligt omfang via PC), hvilket har medført konsekvensrettelser i de øvrige spørgeskemaer.

Projektgruppen vurderer, at kravet om, at skemaerne skulle være egnet til oplæsning, har med-

ført såvel skarpere formuleringer som tab af nuancer i de stillede spørgsmål.

Det er en generel udfordring ved undersøgelsen af inkluderende praksis og den valgte metode, at

der er et bredt fortolkningsrum mht., hvad inkluderende praksis er, og hvornår inkluderende

praksis understøttes. I spørgeskemaerne er det ved nogle af spørgsmålene op til respondenten at

fortolke, hvad ord som inklusion, eksklusion eller inkluderende praksis betyder. Ved andre

spørgsmål er der givet illustrerende eksempler eller defineret indikatorer, som sætter rammer for

inklusionsforståelsen.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt pædagogiske konsulenter

Spørgeskemaet blev pilottestet af fem pædagogiske konsulenter fra fem forskellige kommuner.

Pilottesterne var udvalgt med henblik på en geografisk spredning. Kommentarerne fra pilotteste-

ne blev brugt til at tilpasse skemaet og medførte konsekvensrettelser i de øvrige spørgeskemaer.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Informationer om de pædagogiske konsulenter blev indsamlet af en metodemedarbejder og en

evalueringsmedarbejder på EVA gennem oplysninger fra kommunernes hjemmesider samt ved

opringninger til de enkelte kommuner. Nogle kommuner oplyste, at stillingen som pædagogisk

konsulent ikke var besat på det givne tidspunkt, og enkelte kommuner oplyste, at der ikke var

ansat pædagogiske konsulenter i kommunen. Spørgeskemaet blev i alt udsendt til 219 pædago-

giske konsulenter i 89 kommuner 9. december 2013 med deadline for besvarelse 20. december

2013. Der blev herefter udsendt en rykker 9. januar 2014, hvor den endelige deadline blev fastsat

til 20. januar 2014.

I alt besvarede 119 pædagogiske konsulenter spørgeskemaet. Den endelige svarprocent for spør-

geskemaundersøgelsen blev 54.

Da kontaktoplysningerne på de pædagogiske konsulenter er indsamlet manuelt, er der ingen

baggrundsoplysninger at lave bortfaldsanalyse ud fra. Da undersøgelsen er en totalundersøgelse,

og da svarprocenten er tilpas høj, vurderes svarene at kunne belyse den kommunale praksis på

inklusionsområdet tilfredsstillende.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt dagplejepædagoger

Spørgeskemaet til dagplejepædagoger blev pilottestet af tre dagplejepædagoger fra forskellige

kommuner. Pilottesterne var udvalgt med henblik på en geografisk spredning. Kommentarerne

fra pilottestene blev brugt til at tilpasse skemaet og medførte konsekvensrettelser i de øvrige

spørgeskemaer.

Informationer om dagplejepædagogerne blev indsamlet af en metodemedarbejder og en evalue-

ringsmedarbejder på EVA gennem oplysninger fra kommunernes hjemmesider samt ved opring-

ninger til de enkelte kommuner. Spørgeskemaet blev i alt udsendt til 698 dagplejepædagoger i

97 kommuner 9. december 2013 med deadline for besvarelse 20. december 2013. Der blev her-

efter udsendt en rykker 9. januar 2014, hvor deadline blev rykket til den 20. januar 2014. Da

svarprocenten ved deadline 20. januar ikke var tilfredsstillende, blev der udsendt yderligere en

rykker, hvor den endelige deadline blev fastsat til 31. januar 2014.

I alt besvarede 353 dagplejepædagoger spørgeskemaet. 22 blev fjernet fra listen over dagpleje-

pædagoger, da de havde fratrådt deres stilling. Den endelige svarprocent for spørgeskemaunder-

søgelsen blev 52.

Da kontaktoplysningerne på dagplejepædagogerne er indsamlet manuelt, er der ingen bag-

grundsoplysninger at lave bortfaldsanalyse ud fra. Da undersøgelsen er en totalundersøgelse, og

da svarprocenten er tilpas høj, vurderes svarene at kunne belyse den kommunale praksis på inklu-

sionsområdet tilfredsstillende.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgeskemaundersøgelsen blandt daginstitutionsledere

Spørgeskemaet til institutionslederne blev pilottestet af fire institutionsledere fra forskellige kom-

muner. Pilottesterne var udvalgt med henblik på en geografisk spredning. Kommentarerne fra

pilottestene blev brugt til at tilpasse skemaet og medførte konsekvensrettelser i de øvrige spørge-

skemaer.

Der blev udtrukket en stikprøve på 700 institutionsledere fra kommunale og selvejende institutio-

ner. Stikprøven blev trukket tilfældigt fra institutionsregistret. Der blev udsendt et brev til institu-

tionslederne med oplysninger om undersøgelsen samt et link til et elektronisk spørgeskema 9.

december 2013 med deadline for besvarelse 20. december 2013. En påmindelse blev udsendt til

institutionerne 16. december med opfordring om at besvare spørgeskemaet inden deadline 20.

december 2013. Der blev herefter udsendt en rykker 9. januar 2014, hvor deadline blev rykket til

20. januar 2014.

Da der ved den endelige deadline var opnået en svarprocent på 30, besluttede projektgruppen at

gennemføre en telefonisk rykker blandt de institutionsledere, der endnu ikke havde besvaret

spørgeskemaet. Den telefoniske rykker blev gennemført i perioden 6. februar – 28. marts 2014 af

evalueringsmedarbejdere fra EVA. Institutionslederne blev opfordret til at besvare spørgeskemaet

i telefonen med evalueringsmedarbejderen eller at besvare det selvstændigt på et senere tids-

punkt. Telefonrykkeren gav derudover også oplysninger om institutioner, der eventuelt skulle

trækkes ud af stikprøven.

I alt besvarede 340 institutionsledere spørgeskemaet. 29 institutioner er fjernet fra stikprøven,

hvilket giver undersøgelsen en svarprocent på 51.

Institutionsdatabasen giver os oplysninger om blandt andet antallet af børn i daginstitutionerne,

institutionstype samt institutionernes ejerforhold. Der er på baggrund af disse oplysninger testet,

om der er en skævhed i bortfaldet i forhold til stikprøven. Tabel 10 viser fordelingerne i stikprø-

ven og blandt de indkomne svar på de tre variable.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 10

Bortfald blandt daginstitutionsledere

Stikprøve

(n = 671)

Antal børn

Op til 40 børn

41-80 børn

Over 80 børn

Institutionstype

Vuggestue

Børnehave

Aldersintegreret institution

Ejerforhold

Kommunal institution

Selvejende institution

543 (81 %)

128 (19 %)

267 (79 %)

73 (21 %)

410 (61 %)

218 (32 %)

43 (6 %)

213 (63 %)

109 (32 %)

18 (5 %)

155 (23 %)

348 (52 %)

168 (25 %)

71 (21 %)

178 (52 %)

91 (27 %)

Besvarelser

(n = 340)

Kilde: Oplysninger fra institutionsdatabasen.

Bortfaldsanalyserne viste ingen signifikant skævhed.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt dagplejere og pædagoger

Spørgeskemaet til dagplejere og pædagoger bestod af samme grundstamme af spørgsmål, men

tilpasset til den enkelte gruppe. Spørgeskemaet blev pilottestet blandt fire dagplejere og fire pæ-

dagoger. Kommentarerne fra pilottestene blev brugt til at tilpasse skemaet og medførte konse-

kvensrettelser i de øvrige spørgeskemaer.

Besvarelsen af spørgeskemaerne blev indhentet af Danmarks Statistik som elektronisk spørge-

skema og telefoninterview blandt et repræsentativt udtræk blandt de to grupper, 1.205 pæda-

goger og 1.215 dagplejere. Pædagogerne og dagplejerne fik tilsendt et brev med information om

undersøgelsen samt et link til det elektroniske spørgeskema. Den elektroniske gennemførelse af

spørgeskemaundersøgelsen skete i perioden 11. december 2013 – 21. januar 2014. Fra 3. januar

2014 blev det elektroniske spørgeskema suppleret med telefoninterview blandt de respondenter,

der ikke havde besvaret spørgeskemaet.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der blev sorteret 128 pædagoger fra i tre indledende screeningsspørgsmål i spørgeskemaet. Da

disse ikke har været en del af den gruppe, der skulle undersøges, trækkes de fra de 1.205 ud-

trukne pædagoger. 753 pædagoger svarede på spørgeskemaet, hvilket gav en svarprocent på 70.

På baggrund af de oplysninger, Danmarks Statistik har vedlagt data, er det muligt at se efter

skævhed i bortfaldet, alt efter hvilken form for institution pædagogerne tilhører, samt hvilken al-

dersgruppe de tilhører. Tabel 11 viser fordelingen på de to variable i stikprøven og blandt de ind-

komne svar.

Tabel 11

Bortfald blandt pædagoger

Stikprøve

(n = 1077)

Institutionstype

Vuggestue

Børnehave

Aldersintegreret institution

Alder

19-34 år

35-44 år

45-54 år

55-74 år

192 (18 %)

325 (30 %)

342 (32 %)

218 (20 %)

118 (16 %)

222 (29 %)

248 (33 %)

165 (22 %)

138 (13 %)

462 (43 %)

477 (44 %)

94 (12 %)

327 (43 %)

332 (44 %)

Besvarelser

(n = 753)

Kilde: Stikprøvedata fra Danmarks Statistik.

Bortfaldsanalyserne viste ingen signifikant skævhed.

Der blev sorteret 42 dagplejere fra i et indledende screeningsspørgsmål i spørgeskemaet. Da disse

ikke har været en del af den gruppe, der skulle undersøges, trækkes disse fra de 1.215 udtrukne

dagplejere. 790 pædagoger svarede på spørgeskemaet, hvilket gav en svarprocent på 67.

På baggrund af de oplysninger, Danmarks Statistik har vedlagt data, er det muligt at se efter

skævhed i bortfaldet, alt efter hvilken aldersgruppe dagplejerne tilhører. Tabel 12 viser fordelin-

gen i stikprøven og blandt de indkomne svar.

Inklusion i dagtilbud

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 12

Bortfald blandt dagplejere

Stikprøve

(n = 1173)

Alder

19-34 år

35-44 år

45-54 år

55-74 år

44 (4 %)

316 (27 %)

505 (43 %)

308 (26 %)

24 (3 %)

202 (26 %)

349 (44 %)

215 (27 %)

Besvarelser

(n = 790)

Kilde: Stikprøvedata fra Danmarks Statistik.

Bortfaldsanalysen viste ingen signifikant skævhed.

Den statistiske analyse

Den statistiske analyse (kapitel 3) er altovervejende baseret på krydstabeller. De sammenhænge,

der er fundet via krydstabellerne, er beskrevet i rapporten, hvis de er testet til at være statistisk

signifikante (niveau 0.05). Vi har ikke skelnet mellem stærkere og svagere signifikans i præsenta-

tionen af analyserne.

Ud over krydstabeller har vi anvendt en two-step-clusteranalyse til at gruppere respondenterne

efter en række kategorielle variable. I modellen for dagplejere og pædagoger er der 17 variable,

som grupperer sig i tre næsten lige store grupper. Kontrasten mellem grupperne har vi vurderet

som tilstrækkelig på trods af en homogen datastruktur. I modellen for daginstitutionslederne er

der syv variable, som grupperer sig i to lige store grupper. Clusteranalysen er rent deskriptiv og

indebærer ikke signifikanstest.

Danmarks Evalueringsinstitut

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 35 55 01 01

F 35 55 10 11

E [email protected]

H www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten

af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,

der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til

kommuner og ministerier.

Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser

– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.

ISBN: 978-87-7958-773-1