Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 205
Offentligt
Kontor for Erhvervsrettet Uddannelseslovgivning
Undervisningsministeriet
12. august 2014
Forslag
til
Lov om ændring af lov om produktionsskoler
(Ophævelse af revisionsbestemmelse m.v.)
§1
I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 23. maj 2012, foretages følgende ændrin-
ger:
1.
I
§ 12, stk. 3, 2. pkt.,
ændres "standser deres betalinger" til: "taget under rekonstruktionsbehandling".
2.
I
§ 15, stk. 3, 1. pkt.,
ændres "§ 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer" til: "revisorlo-
ven".
3.
Efter § 21 indsættes i
kapitel 7:
21 a.
Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at ud-
øve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangs-
måden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder
om at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren."
§2
I lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov om produktionsskoler (Kompetencebevis m.v.) fore-
tages følgende ændring:
1.
§ 3
ophæves.
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.2. Undervisningsministeriets undersøgelse og overvejelser i forbindelse med revisionsklausul
2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets baggrund
Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov om produktionsskoler blev der indført
en bestemmelse i § 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler, hvorefter en produktionsskole ved afslutnin-
gen af et produktionsskoleforløb og efter drøftelse med deltageren skal udstede et kompetencebevis,
der dokumenterer varighed og indhold af det konkrete forløb, og som dokumenterer de faglige kompe-
tencer, som deltageren har opnået under produktionsskoleforløbet.
Lovforslaget var foranlediget af en aftale som den daværende regering (Venstre og Det Konservative
Folkeparti) samt Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne
indgik den 7. juli 2011 om "En styrket indsats over for unge ledige". Aftalen tog sigte på at igangsætte
en række initiativer for at begrænse ungdomsarbejdsløshed og hjælpe unge under 30 år i uddannelse
eller job.
Ved § 3 i lov nr. 270 af 27. marts 2012 blev der fastsat bestemmelse om, at undervisningsministeren
fremsætter forslag om revision af den nævnte § 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler i folketingsåret
2014 - 15.
Som følge af revisionsbestemmelsen lod Undervisningsministeriet Rambøll Management Consulting
(Rambøll) gennemføre en evaluering af ordningen i perioden september 2012 til december 2013 for at
undersøge, om den nye ordning har den tilsigtede virkning, og på den måde tilvejebringe grundlag for
en viden, der kan indgå i den aftalte politiske drøftelse om kompetencebeviset.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
På baggrund af evalueringen foreslås det med nærværende lovforslag, at § 3 i lov nr. 270 af 27. marts
2012 om ændring af lov om produktionsskoler, der omhandler revision af § 2, stk. 8, i lov om produk-
tionsskoler, ophæves.
Samtidig foreslås foretaget tre ændringer af lov om produktionsskoler, som alle har karakter af lovtekni-
ske rettelse som følge af ændringer i anden lovgivning.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
I folketingsåret 2014 – 15 skal undervisningsministeren fremsætte forslag til Folketinget om revision af
§ 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler.
Lovens § 2, stk. 8, om kompetencebevis, og den nævnte bestemmelse om lovrevision blev indsat ved
lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov om produktionsskoler. Det fremgår af bemærkninger-
ne til nr. 4 i ændringsforslaget til lovforslaget, at undervisningsministeren senest i folketingsåret 2014-15
fremsætter forslag til revision af lovforslagets § 1, nr. 1, for Folketinget, med henblik på en vurdering af,
om den foreslåede ordning skal videreføres eller ændres.
Formålet med lovændringen i 2012 var at sikre, at der som altovervejende udgangspunkt skal udstedes
et kompetencebevis til deltageren ved afslutning af et produktionsskoleforløb.
Udarbejdelse af beviset sker efter drøftelse med skolen herom. Deltagere, som alene har gennemført et
produktionsskoleforløb med en varighed på mindre end tre måneder, har dog mulighed for at afstå fra
at modtage et kompetencebevis.
Kompetencebeviset skal dokumentere varigheden, indholdet og resultatet af det pågældende forløb,
herunder meritgivende kombinationsforløb og eventuel praktik. Meningen med dette er, at beviset skal
kunne forbedre den unges chancer for at få godskrevet sine realkompetencer i forbindelse med over-
gang til uddannelse eller beskæftigelse. Beviset skal også øge den unges muligheder for at indgå uddan-
nelsesaftale med en virksomhed om en erhvervsuddannelse.
Det følger af bemærkningerne til § 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler, at det er deltagernes faglige
kompetencer, som skal dokumenteres i kompetencebeviset. Årsagen hertil var - og er fortsat - at kom-
petencebeviset ikke må udvikle sig til at fungere som en (negativ) skudsmålsbog, men derimod et egent-
ligt kompetencebevis, der kan styrke den unges muligheder for efter et produktionsskoleforløb at få en
uddannelsesaftale med en virksomhed eller opnå en positiv vurdering af faktiske kompetencer i forhold
til uddannelse eller job.
For at styrke indholdet og kvaliteten af kompetencebeviset er undervisningsministeren i § 2, stk. 10, i
lov om produktionsskoler bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om fastsættelse af kompetencemål
i deltagerens forløbsplan til brug for udstedelsen af kompetencebeviset. Kompetencemålene skal være
udtryk for, hvilke kompetencer deltageren skal søge at opnå. Der kan være tale om både faglige mål og
mål, der styrker personlige og sociale kompetencer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kompetencebevis udformes i overensstemmelse med den formular, der indgår som bilag 1 til bekendt-
gørelsen om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoleforløb, jf. bekendtgørelse nr. 758 af 2. juli
2012.
Som det fremgår af formularen, skal der i kompetencebeviset angives de specifikt faglige kompetencer,
deltageren har opnået, herunder de eventuelt tilknyttede personlige og sociale kompetencer.
Som eksempel:
Deltageren kan
under vejledning
tilberede frokostretter og salater.
Deltageren kan
i samarbejde
med andre tilberede frokostretter og salater.
Deltageren kan
selvstændigt og i samarbejde
med andre tilberede frokostretter og salater.
Det kan af kompetencebeviset fx fremgå, at deltageren kan
"fremstille en salatbar på et kyndigt niveau, over-
holde hygiejneregler på rutineret niveau og opretholde personlig hygiejne på kompetent niveau".
Produktionsskolen kan derimod ikke alene angive, at en deltager kan "opretholde
personlig hygiejne på kompe-
tent niveau",
hvis det ikke har sammenhæng med de faglige kompetencer, som skal tilsigtes opnået med
forløbet.
Dermed kan det af kompetencebeviset fremgå hvilke sociale og personlige kompetencer, der er styrket,
når det beskrives i forbindelse med de faglige kompetencer, som deltageren har opnået.
2.2. Undervisningsministeriets undersøgelse og overvejelser i forbindelse med revisionsklausul
På baggrund af revisionsklausulen lod Undervisningsministeriet Rambøll Management Consulting
(Rambøll) gennemføre en evaluering af ordningen i perioden september 2012 til december 2013 for at
undersøge, om den nye ordning har den tilsigtede virkning, og på den måde at tilvejebringe grundlag
for en viden, der kan indgå i den politiske vurdering af effekterne af lovgivningen om kompetencebevi-
set.
Evalueringens konklusioner er baseret på spørgeskema- og interviewdata, der er indsamlet løbende
blandt ledere og medarbejdere på produktionsskolerne, blandt tidligere deltagere på produktionsskoler
og fra virksomheder og uddannelsessteder. Der er tillige anvendt data fra Indberetningsportalen og
Ungedatabasen. Indberetningsportalen blev etableret til formålet, så produktionsskolerne meget enkelt
kunne foretage en netbaseret indberetning af, hvor mange deltagere der ikke modtog et kompetencebe-
vis efter et produktionsskoleforløb og hvorfor. Ungedatabasen er et fælles datagrundlag mellem Under-
visningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet om uddannelses- og beskæftigelsesstatus for unge mel-
lem 15 og 30 år.
Det er Rambølls samlede vurdering, at:
Samtlige produktionsskoler udsteder kompetencebeviser, der lever op til lovgivningens ind-
holdsmæssige krav, når det gælder beskrivelsen af deltagernes faglige kompetencer.
Der er blandt ledere og medarbejdere forskellige opfattelser af, hvor stor vægt, der bør lægges
på beskrivelsen af deltagernes personlige og sociale kompetencer. En mindre andel af skolerne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udarbejder i forbindelse med kompetencebeviset separate beskrivelser af deltagernes personlige
og sociale kompetencer, hvilket ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne om ordnin-
gen.
Evalueringen viser, at skolerne ikke fuldt ud er lykkedes med at udstede kompetencebeviser til
alle deltagere i overensstemmelse med lovens bestemmelser. Produktionsskolerne har via Ind-
beretningsportalen oplyst, at der blandt de elever, der har deltaget i produktionsskoleforløb i
perioden august 2012 - november 2013, var 1.602 deltagere, som ikke modtog kompetencebevis
efter et produktionsskoleforløb. Det fremgår af tal fra Ungedatabasen, at der i perioden for da-
taindsamlingen var 8.425 unge, der havde afsluttet et produktionsskoleforløb. Dette tal er imid-
lertid forbundet med en vis usikkerhed og må forventes at kunne være noget højere.
Hovedparten af de elever, der ikke har modtaget et kompetencebevis, har deltaget i korte forløb
med en varighed på mindre end tre måneder. I forhold til de korte forløb af en varighed på
mindre end tre måneder er det relativt få deltagere, der af egen drift fravælger kompetencebevi-
set. Der er indikationer af, at skolerne ikke konsekvent får informeret alle deltagere om, at de
har krav på at få udstedt et kompetencebevis. Cirka en fjerdel af de deltagere, der ikke har mod-
taget et kompetencebevis, har gennemført produktionsskoleforløb med en varighed på over tre
måneder. Når en mindre del af deltagerne på de lange produktionsskoleforløb ikke har modta-
get et kompetencebevis, skyldes det blandt andet, at en del deltagere afbryder skoleforløbet, før
det er planlagt at skulle slutte.
Den administrative implementering er forløbet relativt gnidningsfrit, og der er i løbet af det før-
ste halve år etableret et organisatorisk set-up, der sikrer en enkel administration af ordningen.
Ud fra en ressourcemæssig betragtning er konklusionen, at størstedelen af skolerne vurderer, at
ordningen ikke har medført et øget ressourceforbrug. Omtrent en tredjedel af skolerne vurderer
dog, at ordningen med kompetencebeviser har øget ressourceforbruget, og peger på, at den er
mere tidskrævende at administrere end den lokale praksis, der blev anvendt før indførelsen af
ordningen.
Produktionsskolerne er samlet set positive i deres vurdering af kompetencebevisets relevans og
anvendelighed. Dette billede bekræftes af deltagerne. Det er således ganske få, der aktivt takker
nej til beviset. Der er imidlertid stadig en meget stor andel - 9 ud af 10 deltagere - der ikke er
bevidste om, hvad de kan bruge beviset til. Kun få tidligere deltagere har konkrete erfaringer
med at anvende kompetencebeviset efter, at de har afsluttet produktionsskoleforløbet.
Produktionsskolerne oplever, at indførelsen af kompetencebeviser desuden har bidraget til at
skærpe arbejdet med forløbsplanerne. Hovedparten af de interviewede ledere og medarbejdere
vurderer, at skærpelsen af arbejdet med forløbsplanerne har bidraget til at styrke kvaliteten, for-
di forløbet i højere grad målrettes den enkeltes behov, samt hvordan læring og progression bli-
ver tydelig.
Der kan på baggrund af evalueringen kun drages forsigtige konklusioner om kompetencebevi-
sets betydning for de unges selvtillid og motivation til videre uddannelser. Evalueringen viser, at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kompetencebeviset, når det bringes i spil og får en integreret plads i skolernes arbejde med for-
løbsplaner og synliggørelse af opnåede kompetencer, kan bidrage til at bringe de unges læring
og faglige progression endnu mere i fokus end tidligere. Skolerne vurderer, at dette til en vis
grad har en effekt på primært deltagernes faglige selvtillid og sekundært deres motivation for at
tage en ungdomsuddannelse.
Det konkluderes i evalueringen, at kompetencebeviserne i overensstemmelse med hensigten bi-
drager til at styrke en mere systematisk dokumentation af opnåede kompetencer. Evalueringen
viser imidlertid også, at kompetencebeviset endnu kun i enkeltstående tilfælde har haft en ef-
fekt, der rækker udover produktionsskolen, og dermed har påvirket virksomheder og uddannel-
sessteder. Der er blandt uddannelsesinstitutioner såvel som virksomheder et meget begrænset
kendskab til ordningen med kompetencebeviser, og det er derfor endnu for tidligt at vurdere,
om kompetencebeviset har potentiale til at styrke aftagernes anerkendelse af kompetencer op-
nået på produktionsskoler.
Samlet set viser evalueringen, at der både blandt produktionsskoler og virksomheder og uddannelses-
steder peges på, at det er uhensigtsmæssigt, hvis arbejdet med kompetencebeviset overvejende fokuse-
rer på deltagernes faglige kompetencer på bekostning af et fokus på deltagernes personlige og sociale
kompetencer. Aftagerne udtrykker entydigt, at de efterspørger et kompetencebevis, der vægter beskri-
velsen af deltagernes personlige og sociale kompetencer højt.
Undervisningsministeriet finder på baggrund af konklusionerne i Rambølls undersøgelse ikke, at der er
grund til at foretage indholdsmæssige ændringer i loven på nuværende tidspunkt.
Undervisningsministeriet vurderer dog, at der er behov for at vejlede produktionsskolerne vedrørende
beskrivelsen af deltagerens opnåede kompetencer og vil i samarbejde med Produktionsskoleforeningen
igangsætte udviklingsarbejdet med fokus på, hvorledes styrkede personlige og sociale kompetencer med
betydning for de faglige kompetencer kan beskrives i kompetencebeviset.
Aftalekredsen blev orienteret om evalueringen ved undervisningsministerens brev af 14. februar 2014,
og evalueringen blev offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside den 17. februar 2014.
Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve § 3, i lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov om produktionsskoler. De
gældende regler om kompetencebevis ændres således ikke.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391288_0007.png
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. august 2014 til den 9. september 2014 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Vejle-
derforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne,
Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske
Regioner, Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolelederne i Dan-
mark, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forstanderkredsen for produktionsskoler og produktionshøj-
skoler, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Handelsskolernes
Lærerforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-
eningen af Produktionsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark, Lederne, Nationalt Center for
Kompetenceudvikling, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Er-
hvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet, Ungdomsskolefor-
eningen og UU Danmark.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at de tidligere regler om betalingsstandsning er
blevet ophævet, hvorefter begrebet "betalingsstandsning" er blevet erstattet af "rekonstruktionsbehand-
ling", jf. lov nr. 718 af 25. juni 2010.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 11 i den ophævede lov om statsautoriserede og
registrerede revisorer er afløst af revisorlovens § 24, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008.
Til nr. 3
Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truf-
fet af styrelser under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet. Hvis klageadgangen ikke
afskæres, kan der fastsættes regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder at en klage
først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på om afgørelsen skal ændres eller
klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse.
Bestemmelsen sikrer, at undervisningsministeren med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyt-
telse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser på ministeriets område.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen. Det
forventes, at bl.a. opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud, herunder til specialundervis-
ning eller anden specialpædagogisk bistand, henlægges til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.
Bestemmelsen indføres for at bringe produktionsskoleloven i overensstemmelse med den nyeste lov-
givningspraksis på Undervisningsministeriets område.
Til § 2
Til nr. 1
Lovrevisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov om produktionssko-
ler foreslås ophævet. Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler om udstedelse
af kompetencebevis forventes opretholdt uændret.
Der henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.
Til § 3
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2015.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391288_0009.png
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lovforslaget
§1
I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse
nr. 456 af 23. maj 2012, foretages følgende æn-
dringer:
§ 12. ---
1.
I
§ 12, stk. 3, 2. pkt.,
ændres "standser deres
Stk. 2. ---
betalinger" til: "taget under rekonstruktionsbe-
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan for handling".
skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne
lov, de regler eller aftaler, jf. § 14, der er fastsat
eller indgået i henhold til loven, eller børne- og
undervisningsministerens påbud, jf. § 8, stk. 1,
tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt
eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt
eller delvis. Børne- og undervisningsministeren
kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde
for skoler, som begæres erklæret konkurs eller
standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er
fare for, at en skoles virksomhed må indstilles.
Stk. 4-6. ---
§ 15. ---
2.
I
§ 15, stk. 3, 1. pkt.,
ændres "§ 11 i lov om
Stk. 2. ---
statsautoriserede og registrerede revisorer" til:
Stk. 3.
Bestyrelsen påser, at revisor opfylder be- "revisorloven".
stemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om
statsautoriserede og registrerede revisorer. Besty-
relsen må endvidere ikke antage en revisor, der
samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme
m.m., som institutionen anvender, eller for fonde,
selskaber, foreninger eller andre virksomheder,
der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet
er af uvæsentligt omfang. Børne- og under-
visningsministeren fastsætter regler om, hvornår
lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder
revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til
revision i henhold til denne lov eller regler fastsat
i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt
sine pligter som revisor, kan Børne- og under-
visningsministeren pålægge bestyrelsen inden for
en nærmere angiven frist at udpege en anden revi-
sor.
Stk. 4-6.---
3.
Efter § 21 indsættes i
kapitel 7:
Gældende formulering
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391288_0010.png
21 a.
Har undervisningsministeren bemyndiget
en styrelse under Undervisningsministeriet til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt mi-
nisteren, kan ministeren fastsætte regler om frem-
gangsmåden ved og adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigel-
sen, herunder om at afgørelser ikke kan indbrin-
ges for ministeren."
§2
I lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov
om produktionsskoler (Kompetencebevis m.v.)
foretages følgende ændring:
1.
§ 3
ophæves.
§3
Børne- og undervisningsministeren fremsætter
forslag om revision af § 2, stk. 8, i lov om produk-
tionsskoler som affattes ved denne lovs § 1, nr. 1,
i folketingsåret 2014-15.
§3
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.