PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 205
Offentligt

Kontor for Erhvervsrettet Uddannelseslovgivning

Undervisningsministeriet

12. august 2014

Forslag

til

Lov om ændring af lov om produktionsskoler

(Ophævelse af revisionsbestemmelse m.v.)

§1

I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 23. maj 2012, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 12, stk. 3, 2. pkt.,

ændres "standser deres betalinger" til: "taget under rekonstruktionsbehandling".

§ 15, stk. 3, 1. pkt.,

ændres "§ 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer" til: "revisorlo-

ven".

Efter § 21 indsættes i

kapitel 7:

"§

21 a.

Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at ud-

øve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangs-

måden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder

om at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren."

§2

I lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov om produktionsskoler (Kompetencebevis m.v.) fore-

tages følgende ændring:

§ 3

ophæves.

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.2. Undervisningsministeriets undersøgelse og overvejelser i forbindelse med revisionsklausul

2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets baggrund

Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov om produktionsskoler blev der indført

en bestemmelse i § 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler, hvorefter en produktionsskole ved afslutnin-

gen af et produktionsskoleforløb og efter drøftelse med deltageren skal udstede et kompetencebevis,

der dokumenterer varighed og indhold af det konkrete forløb, og som dokumenterer de faglige kompe-

tencer, som deltageren har opnået under produktionsskoleforløbet.

Lovforslaget var foranlediget af en aftale som den daværende regering (Venstre og Det Konservative

Folkeparti) samt Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne

indgik den 7. juli 2011 om "En styrket indsats over for unge ledige". Aftalen tog sigte på at igangsætte

en række initiativer for at begrænse ungdomsarbejdsløshed og hjælpe unge under 30 år i uddannelse

eller job.

Ved § 3 i lov nr. 270 af 27. marts 2012 blev der fastsat bestemmelse om, at undervisningsministeren

fremsætter forslag om revision af den nævnte § 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler i folketingsåret

2014 - 15.

Som følge af revisionsbestemmelsen lod Undervisningsministeriet Rambøll Management Consulting

(Rambøll) gennemføre en evaluering af ordningen i perioden september 2012 til december 2013 for at

undersøge, om den nye ordning har den tilsigtede virkning, og på den måde tilvejebringe grundlag for

en viden, der kan indgå i den aftalte politiske drøftelse om kompetencebeviset.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af evalueringen foreslås det med nærværende lovforslag, at § 3 i lov nr. 270 af 27. marts

2012 om ændring af lov om produktionsskoler, der omhandler revision af § 2, stk. 8, i lov om produk-

tionsskoler, ophæves.

Samtidig foreslås foretaget tre ændringer af lov om produktionsskoler, som alle har karakter af lovtekni-

ske rettelse som følge af ændringer i anden lovgivning.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

I folketingsåret 2014 – 15 skal undervisningsministeren fremsætte forslag til Folketinget om revision af

§ 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler.

Lovens § 2, stk. 8, om kompetencebevis, og den nævnte bestemmelse om lovrevision blev indsat ved

lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov om produktionsskoler. Det fremgår af bemærkninger-

ne til nr. 4 i ændringsforslaget til lovforslaget, at undervisningsministeren senest i folketingsåret 2014-15

fremsætter forslag til revision af lovforslagets § 1, nr. 1, for Folketinget, med henblik på en vurdering af,

om den foreslåede ordning skal videreføres eller ændres.

Formålet med lovændringen i 2012 var at sikre, at der som altovervejende udgangspunkt skal udstedes

et kompetencebevis til deltageren ved afslutning af et produktionsskoleforløb.

Udarbejdelse af beviset sker efter drøftelse med skolen herom. Deltagere, som alene har gennemført et

produktionsskoleforløb med en varighed på mindre end tre måneder, har dog mulighed for at afstå fra

at modtage et kompetencebevis.

Kompetencebeviset skal dokumentere varigheden, indholdet og resultatet af det pågældende forløb,

herunder meritgivende kombinationsforløb og eventuel praktik. Meningen med dette er, at beviset skal

kunne forbedre den unges chancer for at få godskrevet sine realkompetencer i forbindelse med over-

gang til uddannelse eller beskæftigelse. Beviset skal også øge den unges muligheder for at indgå uddan-

nelsesaftale med en virksomhed om en erhvervsuddannelse.

Det følger af bemærkningerne til § 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler, at det er deltagernes faglige

kompetencer, som skal dokumenteres i kompetencebeviset. Årsagen hertil var - og er fortsat - at kom-

petencebeviset ikke må udvikle sig til at fungere som en (negativ) skudsmålsbog, men derimod et egent-

ligt kompetencebevis, der kan styrke den unges muligheder for efter et produktionsskoleforløb at få en

uddannelsesaftale med en virksomhed eller opnå en positiv vurdering af faktiske kompetencer i forhold

til uddannelse eller job.

For at styrke indholdet og kvaliteten af kompetencebeviset er undervisningsministeren i § 2, stk. 10, i

lov om produktionsskoler bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om fastsættelse af kompetencemål

i deltagerens forløbsplan til brug for udstedelsen af kompetencebeviset. Kompetencemålene skal være

udtryk for, hvilke kompetencer deltageren skal søge at opnå. Der kan være tale om både faglige mål og

mål, der styrker personlige og sociale kompetencer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kompetencebevis udformes i overensstemmelse med den formular, der indgår som bilag 1 til bekendt-

gørelsen om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoleforløb, jf. bekendtgørelse nr. 758 af 2. juli

2012.

Som det fremgår af formularen, skal der i kompetencebeviset angives de specifikt faglige kompetencer,

deltageren har opnået, herunder de eventuelt tilknyttede personlige og sociale kompetencer.

Som eksempel:

Deltageren kan

under vejledning

tilberede frokostretter og salater.

Deltageren kan

i samarbejde

med andre tilberede frokostretter og salater.

Deltageren kan

selvstændigt og i samarbejde

med andre tilberede frokostretter og salater.

Det kan af kompetencebeviset fx fremgå, at deltageren kan

"fremstille en salatbar på et kyndigt niveau, over-

holde hygiejneregler på rutineret niveau og opretholde personlig hygiejne på kompetent niveau".

Produktionsskolen kan derimod ikke alene angive, at en deltager kan "opretholde

personlig hygiejne på kompe-

tent niveau",

hvis det ikke har sammenhæng med de faglige kompetencer, som skal tilsigtes opnået med

forløbet.

Dermed kan det af kompetencebeviset fremgå hvilke sociale og personlige kompetencer, der er styrket,

når det beskrives i forbindelse med de faglige kompetencer, som deltageren har opnået.

2.2. Undervisningsministeriets undersøgelse og overvejelser i forbindelse med revisionsklausul

På baggrund af revisionsklausulen lod Undervisningsministeriet Rambøll Management Consulting

(Rambøll) gennemføre en evaluering af ordningen i perioden september 2012 til december 2013 for at

undersøge, om den nye ordning har den tilsigtede virkning, og på den måde at tilvejebringe grundlag

for en viden, der kan indgå i den politiske vurdering af effekterne af lovgivningen om kompetencebevi-

set.

Evalueringens konklusioner er baseret på spørgeskema- og interviewdata, der er indsamlet løbende

blandt ledere og medarbejdere på produktionsskolerne, blandt tidligere deltagere på produktionsskoler

og fra virksomheder og uddannelsessteder. Der er tillige anvendt data fra Indberetningsportalen og

Ungedatabasen. Indberetningsportalen blev etableret til formålet, så produktionsskolerne meget enkelt

kunne foretage en netbaseret indberetning af, hvor mange deltagere der ikke modtog et kompetencebe-

vis efter et produktionsskoleforløb og hvorfor. Ungedatabasen er et fælles datagrundlag mellem Under-

visningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet om uddannelses- og beskæftigelsesstatus for unge mel-

lem 15 og 30 år.

Det er Rambølls samlede vurdering, at:



Samtlige produktionsskoler udsteder kompetencebeviser, der lever op til lovgivningens ind-

holdsmæssige krav, når det gælder beskrivelsen af deltagernes faglige kompetencer.



Der er blandt ledere og medarbejdere forskellige opfattelser af, hvor stor vægt, der bør lægges

på beskrivelsen af deltagernes personlige og sociale kompetencer. En mindre andel af skolerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udarbejder i forbindelse med kompetencebeviset separate beskrivelser af deltagernes personlige

og sociale kompetencer, hvilket ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne om ordnin-

gen.



Evalueringen viser, at skolerne ikke fuldt ud er lykkedes med at udstede kompetencebeviser til

alle deltagere i overensstemmelse med lovens bestemmelser. Produktionsskolerne har via Ind-

beretningsportalen oplyst, at der blandt de elever, der har deltaget i produktionsskoleforløb i

perioden august 2012 - november 2013, var 1.602 deltagere, som ikke modtog kompetencebevis

efter et produktionsskoleforløb. Det fremgår af tal fra Ungedatabasen, at der i perioden for da-

taindsamlingen var 8.425 unge, der havde afsluttet et produktionsskoleforløb. Dette tal er imid-

lertid forbundet med en vis usikkerhed og må forventes at kunne være noget højere.

Hovedparten af de elever, der ikke har modtaget et kompetencebevis, har deltaget i korte forløb

med en varighed på mindre end tre måneder. I forhold til de korte forløb af en varighed på

mindre end tre måneder er det relativt få deltagere, der af egen drift fravælger kompetencebevi-

set. Der er indikationer af, at skolerne ikke konsekvent får informeret alle deltagere om, at de

har krav på at få udstedt et kompetencebevis. Cirka en fjerdel af de deltagere, der ikke har mod-

taget et kompetencebevis, har gennemført produktionsskoleforløb med en varighed på over tre

måneder. Når en mindre del af deltagerne på de lange produktionsskoleforløb ikke har modta-

get et kompetencebevis, skyldes det blandt andet, at en del deltagere afbryder skoleforløbet, før

det er planlagt at skulle slutte.

Den administrative implementering er forløbet relativt gnidningsfrit, og der er i løbet af det før-

ste halve år etableret et organisatorisk set-up, der sikrer en enkel administration af ordningen.

Ud fra en ressourcemæssig betragtning er konklusionen, at størstedelen af skolerne vurderer, at

ordningen ikke har medført et øget ressourceforbrug. Omtrent en tredjedel af skolerne vurderer

dog, at ordningen med kompetencebeviser har øget ressourceforbruget, og peger på, at den er

mere tidskrævende at administrere end den lokale praksis, der blev anvendt før indførelsen af

ordningen.

Produktionsskolerne er samlet set positive i deres vurdering af kompetencebevisets relevans og

anvendelighed. Dette billede bekræftes af deltagerne. Det er således ganske få, der aktivt takker

nej til beviset. Der er imidlertid stadig en meget stor andel - 9 ud af 10 deltagere - der ikke er

bevidste om, hvad de kan bruge beviset til. Kun få tidligere deltagere har konkrete erfaringer

med at anvende kompetencebeviset efter, at de har afsluttet produktionsskoleforløbet.

Produktionsskolerne oplever, at indførelsen af kompetencebeviser desuden har bidraget til at

skærpe arbejdet med forløbsplanerne. Hovedparten af de interviewede ledere og medarbejdere

vurderer, at skærpelsen af arbejdet med forløbsplanerne har bidraget til at styrke kvaliteten, for-

di forløbet i højere grad målrettes den enkeltes behov, samt hvordan læring og progression bli-

ver tydelig.

Der kan på baggrund af evalueringen kun drages forsigtige konklusioner om kompetencebevi-

sets betydning for de unges selvtillid og motivation til videre uddannelser. Evalueringen viser, at



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kompetencebeviset, når det bringes i spil og får en integreret plads i skolernes arbejde med for-

løbsplaner og synliggørelse af opnåede kompetencer, kan bidrage til at bringe de unges læring

og faglige progression endnu mere i fokus end tidligere. Skolerne vurderer, at dette til en vis

grad har en effekt på primært deltagernes faglige selvtillid og sekundært deres motivation for at

tage en ungdomsuddannelse.



Det konkluderes i evalueringen, at kompetencebeviserne i overensstemmelse med hensigten bi-

drager til at styrke en mere systematisk dokumentation af opnåede kompetencer. Evalueringen

viser imidlertid også, at kompetencebeviset endnu kun i enkeltstående tilfælde har haft en ef-

fekt, der rækker udover produktionsskolen, og dermed har påvirket virksomheder og uddannel-

sessteder. Der er blandt uddannelsesinstitutioner såvel som virksomheder et meget begrænset

kendskab til ordningen med kompetencebeviser, og det er derfor endnu for tidligt at vurdere,

om kompetencebeviset har potentiale til at styrke aftagernes anerkendelse af kompetencer op-

nået på produktionsskoler.

Samlet set viser evalueringen, at der både blandt produktionsskoler og virksomheder og uddannelses-

steder peges på, at det er uhensigtsmæssigt, hvis arbejdet med kompetencebeviset overvejende fokuse-

rer på deltagernes faglige kompetencer på bekostning af et fokus på deltagernes personlige og sociale

kompetencer. Aftagerne udtrykker entydigt, at de efterspørger et kompetencebevis, der vægter beskri-

velsen af deltagernes personlige og sociale kompetencer højt.

Undervisningsministeriet finder på baggrund af konklusionerne i Rambølls undersøgelse ikke, at der er

grund til at foretage indholdsmæssige ændringer i loven på nuværende tidspunkt.

Undervisningsministeriet vurderer dog, at der er behov for at vejlede produktionsskolerne vedrørende

beskrivelsen af deltagerens opnåede kompetencer og vil i samarbejde med Produktionsskoleforeningen

igangsætte udviklingsarbejdet med fokus på, hvorledes styrkede personlige og sociale kompetencer med

betydning for de faglige kompetencer kan beskrives i kompetencebeviset.

Aftalekredsen blev orienteret om evalueringen ved undervisningsministerens brev af 14. februar 2014,

og evalueringen blev offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside den 17. februar 2014.

Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve § 3, i lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov om produktionsskoler. De

gældende regler om kompetencebevis ændres således ikke.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. august 2014 til den 9. september 2014 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskoler, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Vejle-

derforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne,

Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske

Regioner, Danske SOSU-skoler, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolelederne i Dan-

mark, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forstanderkredsen for produktionsskoler og produktionshøj-

skoler, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Handelsskolernes

Lærerforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-

eningen af Produktionsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark, Lederne, Nationalt Center for

Kompetenceudvikling, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Er-

hvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet, Ungdomsskolefor-

eningen og UU Danmark.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Ingen

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for

borgerne

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at de tidligere regler om betalingsstandsning er

blevet ophævet, hvorefter begrebet "betalingsstandsning" er blevet erstattet af "rekonstruktionsbehand-

ling", jf. lov nr. 718 af 25. juni 2010.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 11 i den ophævede lov om statsautoriserede og

registrerede revisorer er afløst af revisorlovens § 24, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008.

Til nr. 3

Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truf-

fet af styrelser under Undervisningsministeriet ikke kan påklages til ministeriet. Hvis klageadgangen ikke

afskæres, kan der fastsættes regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager, herunder at en klage

først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere sagen med henblik på om afgørelsen skal ændres eller

klagen sendes videre til ministeriet med styrelsens udtalelse.

Bestemmelsen sikrer, at undervisningsministeren med henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyt-

telse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser på ministeriets område.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at afskære klageadgang, der i øvrigt følger af lovgivningen. Det

forventes, at bl.a. opgaver vedrørende tilsyn og administration af tilskud, herunder til specialundervis-

ning eller anden specialpædagogisk bistand, henlægges til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

Bestemmelsen indføres for at bringe produktionsskoleloven i overensstemmelse med den nyeste lov-

givningspraksis på Undervisningsministeriets område.

Til § 2

Til nr. 1

Lovrevisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov om produktionssko-

ler foreslås ophævet. Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 8, i lov om produktionsskoler om udstedelse

af kompetencebevis forventes opretholdt uændret.

Der henvises til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger i lovforslaget.

Til § 3

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Lovforslaget

§1

I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse

nr. 456 af 23. maj 2012, foretages følgende æn-

dringer:

§ 12. ---

§ 12, stk. 3, 2. pkt.,

ændres "standser deres

Stk. 2. ---

betalinger" til: "taget under rekonstruktionsbe-

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan for handling".

skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne

lov, de regler eller aftaler, jf. § 14, der er fastsat

eller indgået i henhold til loven, eller børne- og

undervisningsministerens påbud, jf. § 8, stk. 1,

tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt

eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt

eller delvis. Børne- og undervisningsministeren

kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde

for skoler, som begæres erklæret konkurs eller

standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er

fare for, at en skoles virksomhed må indstilles.

Stk. 4-6. ---

§ 15. ---

§ 15, stk. 3, 1. pkt.,

ændres "§ 11 i lov om

Stk. 2. ---

statsautoriserede og registrerede revisorer" til:

Stk. 3.

Bestyrelsen påser, at revisor opfylder be- "revisorloven".

stemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om

statsautoriserede og registrerede revisorer. Besty-

relsen må endvidere ikke antage en revisor, der

samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme

m.m., som institutionen anvender, eller for fonde,

selskaber, foreninger eller andre virksomheder,

der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet

er af uvæsentligt omfang. Børne- og under-

visningsministeren fastsætter regler om, hvornår

lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder

revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til

revision i henhold til denne lov eller regler fastsat

i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt

sine pligter som revisor, kan Børne- og under-

visningsministeren pålægge bestyrelsen inden for

en nærmere angiven frist at udpege en anden revi-

sor.

Stk. 4-6.---

Efter § 21 indsættes i

kapitel 7:

Gældende formulering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

"§

21 a.

Har undervisningsministeren bemyndiget

en styrelse under Undervisningsministeriet til at

udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt mi-

nisteren, kan ministeren fastsætte regler om frem-

gangsmåden ved og adgangen til at klage over

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigel-

sen, herunder om at afgørelser ikke kan indbrin-

ges for ministeren."

§2

I lov nr. 270 af 27. marts 2012 om ændring af lov

om produktionsskoler (Kompetencebevis m.v.)

foretages følgende ændring:

§ 3

ophæves.

§3

Børne- og undervisningsministeren fremsætter

forslag om revision af § 2, stk. 8, i lov om produk-

tionsskoler som affattes ved denne lovs § 1, nr. 1,

i folketingsåret 2014-15.

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.