PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
BUU Alm.del Bilag 200
Offentligt

Inspiration til arbejdet med skolereformen

De første erfaringer med en længere og mere varieret skoledag

Indhold

Indledning

Erfaringer på tværs af skolernes projekter

Varieret og anvendelsesorienteret undervisning

Samarbejdet med eksterne – den åbne skole

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Motion og bevægelse

Musik i skoledagen

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Valgfag

Gode råd

Oversigt over kommuner og skoler, som har deltaget i projektet

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

De danske folkeskoler forbereder sig netop nu på at implementere den omfattende folkeskole-

reform, der træder i kraft i august 2014. Med reformen bliver skoledagen længere, og undervis-

ningen mere varieret. Reformen kalder dermed på nytænkning af undervisningens organisering,

indhold og rammer. Dette inspirationskatalog præsenterer erfaringer og gode råd fra 35 kom-

muner og 96 skoler, der hen over foråret 2014 har gennemført reformforberedende udviklings-

projekter.

I dette inspirationskatalog præsenterer EVA erfaringer fra

de reformforberedende udviklingsprojekter, som en

række kommuner og skoler har gennemført i foråret

2014. Formålet med kataloget er at formidle skolers og

kommuners erfaringer med at gøre folkeskolereformen

til virkelighed og virke som inspiration for andre skoler

og kommuner.

Skolerne og kommunerne har gjort erfaringer med,

hvordan man kan gennemføre understøttende og varie-

ret undervisning. De projekter og indsatser, som skolerne

har gennemført, falder overordnet inden for syv temaer,

som EVA præsenterer i dette katalog:



Varieret og anvendelsesorienteret undervisning



Samarbejdet med eksterne – den åbne skole



Samarbejdet mellem lærere og pædagoger



Motion og bevægelse



Musik i skoledagen



Lektiecafé og faglig fordybelse



Valgfag.

Inspirationskataloget indledes med en tværgående analy-

se af skolernes refleksioner over det arbejde, de har

igangsat: Hvad er de hver især blevet opmærksomme på

i deres arbejde med at afprøve dele af folkeskolerefor-

men? Hvilke udfordringer er de stødt på? Hvilke mulig-

heder og potentialer har de identificeret i arbejdet med

den længere og mere varierede skoledag?

96 skoler, midler til at gennemføre reformforberedende

udviklingsprojekter i foråret 2014. Udviklingsprojekterne

havde et dobbelt sigte: Dels skulle projekterne kvalificere

den enkelte skoles indsatser, dels skulle de deltagende

skoler gennemføre og evaluere deres indsatser med

henblik på at inspirere andre kommuner og skoler.

Bagerst i kataloget kan du finde en oversigt over de

kommuner og skoler, som har deltaget i udviklingspro-

jektet.

EVA’s rolle i projektet har været todelt. Dels har EVA

støttet skolerne i arbejdet med at gennemføre og evalue-

re deres projekter, dels har EVA set på tværs af skolernes

evalueringsrapporter og kan dermed formidle et tværgå-

ende billede af erfaringer med udviklingsprojekterne i

dette inspirationskatalog.

Processen for udviklingsprojekterne

I foråret 2014 deltog repræsentanter fra de 35 delta-

gende kommuner i to regionale seminarer, der blev

afholdt af EVA. På det første seminar fik kommuner og

skoler proceshjælp til at præcisere og forberede deres

konkrete projekter. Her formulerede kommunerne og

skolerne de mål, de havde for deres indsatser.

På det andet seminar fik skolerne hjælp til at indsamle

data og evaluere deres arbejde med indsatserne.

Ønsker du at benytte dig af de procesredskaber, som

kommunerne og skolerne arbejdede med, kan du finde

disse på

I perioden februar-maj 2014 arbejdede de deltagende

kommuner og skoler konkret med at gennemføre deres

respektive projekter, alt imens de holdt systematisk øje

med, hvad der opstod i processen: Hvilke udfordringer

Baggrund for udviklingsprojekterne

En række kommuner og skoler ansøgte i slutningen af

2013 Undervisningsministeriet om at blive demonstrati-

onskommuner for reformforberedende udviklingsprojek-

ter. Undervisningsministeriet udbød en pulje på 20 mio.

kr. til kommuner og skoler, der på forsøgsbasis ville

eksperimentere med elementer i en længere og mere

varieret skoledag. I alt modtog 35 kommuner, herunder

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

og muligheder viste sig i arbejdet med udviklingsprojek-

terne?

Skolernes arbejde med at samle systematisk op på de

projekter, de hver især har afprøvet, har resultereret i 75

evalueringsrapporter, som danner grundlag for dette

inspirationskatalog.

Kommunernes projekter har varieret i omfang og i

længde. Det betyder, at nogle af skolernes projekter fx

dækker over afgrænsede forløb på to uger, mens andre

skoler har afprøvet store dele af reformen i en længere

periode.

gerrighed omkring konkrete projekter, kan man således

orientere sig i disse med henblik på yderligere inspirati-

on. Af skolernes og kommunernes evalueringsrapporter

fremgår det også, hvem man kan kontakte for yderligere

information.

Dette katalog og uddybende information om projektet

kan hentes på Undervisningsministeriets og

Om inspirationskataloget

Dette inspirationskatalog skal ses som en tværgående

analyse af skolernes arbejde inden for syv reformrelevan-

te temaer. Ønsket er, at kataloget kan inspirere skolerne

og kommunerne i deres arbejde med at implementere

reformen.

I hvert kapitel kan du læse om de erfaringer skolerne har

gjort med de pågældende temaer. Skolerne har typisk

gjort erfaringer med flere forskellige temaer i reformen,

men nævnes ikke nødvendigvis under alle temaer.

Sammen med dette inspirationskatalog offentliggøres

også skolernes og kommunernes evalueringsrapporter.

Hvis læsningen af dette inspirationskatalog skaber nys-

Projektgruppen bag kataloget er:



Projektleder og evalueringskonsulent

Kristine Zacho Pedersen



Evalueringskonsulent Lena Bøttiger Andersen



Evalueringskonsulent Troels Barkholt-Spangsbo



Evalueringskonsulent Mikkel Wittenburg Petersen



Souschef Rikke Kirkeskov Sørup



Specialkonsulent Mia Lange



Pressechef Trine Borg Harrild.

God læselyst.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

FOLKESKOLEREFORM

Reformen i korte træk

Den danske folkeskole skal udvikles, så den bliver endnu

bedre. Det er intentionen bag aftalen om folkeskolerefor-

men, der træder i kraft i august 2014.

Parterne bag aftalen lægger vægt på, at den danske folke-

skole er blandt de bedste i verden til at udvikle eleverne til

aktive medborgere og til at give dem gode sociale kompe-

tencer. Folkeskolen fremmer elevernes evne til at forstå og

deltage i demokratiske processer og giver dem gode samar-

bejdsevner.

Men samtidig står folkeskolen over for en række udfordrin-

ger: Det faglige niveau i skolen er ikke tilstrækkeligt højt,

skolen løfter hverken de fagligt svageste eller de fagligt

stærkeste elever tilstrækkeligt, for mange elever forlader

folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikkompe-

tencer, og endelig har Danmark relativt få fagligt stærke

elever.

På den baggrund er parterne bag aftalen enige om, at

reformen skal fastholde og udvikle folkeskolens styrker og

faglighed ved at forfølge tre overordnede mål:



Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

dygtige, de kan.



Folkeskolen skal mindske betydningen af social bag-

grund i forhold til faglige resultater.



Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, bl.a.

gennem respekt for professionel viden og praksis.

I forlængelse af de overordnede mål har parterne formuleret

tre indsatsområder:



En længere og varieret skoledag med mere og bedre

undervisning og læring



Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere



Få og klare mål og regelforenklinger.

Inden for rammerne af de tre indsatsområder gennemføres

en lang række tiltag: fra øgede timetal i dansk og matema-

tik over forenkling af Fælles Mål og styrket skole-hjem-

samarbejde til fuld linjefagsdækning og efteruddannelse.

På baggrund af de konkrete udviklingsprojekter, som de 35

kommuner og 96 skoler har gennemført, har EVA identifice-

ret syv selvstændige temaer, som dette katalog præsenterer

erfaringerne fra. Herudover rummer kataloget en tværgå-

ende analyse, som præsenterer de erfaringer og gode råd,

der kan identificeres på tværs af de enkelte temaer.

INSPIRATIONSKATALOGETS TEMAER

Varieret og anvendelsesorienteret

undervisning

Varierede og anvendelsesorienterede undervisnings-

former skal udfordre alle elever og sikre, at alle elever

bliver så dygtige, som de kan. Samtidig skal en varieret

skoledag sikre, at alle elever, uanset social baggrund,

får et positivt udbytte af undervisningen.

Samarbejdet med eksterne – den åbne skole

Skolen skal fremover i højere grad åbne sig mod om-

verdenen og etablere meningsfulde samarbejder med

virksomheder, foreninger og fritidstilbud for at sikre en

varieret skoledag.

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Fremover skal lærere og pædagoger indgå i et tættere

samarbejde om elevernes undervisning og læring.

Motion og bevægelse

På alle klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et

omfang, der svarer til 45 minutter pr. dag. Det skal

fremme elevernes sundhed og understøtte deres moti-

vation og læring.

Musik i skoledagen

Med reformen øges det vejledende timetal i musik for

nogle klassetrin med en ugentlig lektion. Derudover

fokuserer reformen overordnet på at skabe en længere

og mere varieret skoledag, hvor de praktisk-musiske

fag kan spille en større rolle.

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Med en længere skoledag bliver der ekstra tid til faglig

fordybelse, hvor alle elever får faglige udfordringer og

støtte i løbet af skoledagen. Den faglige fordybelse og

lektiehjælpen skal målrettes på en sådan måde, at

alle

elever lærer mere.

Valgfag

Med folkeskolereformen får eleverne mere undervis-

ning og mere tid til valgfag. Der indføres obligatoriske

valgfag allerede fra 7. klasse med et vejledende timetal

på to timer om ugen.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erfaringer på tværs af skolernes projekter

Dette kapitel ser på tværs af skolers og kommuners erfaringer med deres reformforberedende

udviklingsprojekter. Kapitlet beskriver de potentialer og muligheder, skolerne ser i folkeskolere-

formen, men peger også på en række dilemmaer og svære balancer, som skolerne skal være

opmærksomme på i deres fremadrettede arbejde med at implementere folkeskolereformen.

Der er både begejstring og eftertænksomhed at spore,

når man læser på tværs af evalueringsrapporter fra

kommuner og skoler, der har deltaget i Undervisnings-

ministeriets reformforberedende udviklingsprojekter.

Flere kommuner og skoler refererer til engagerede og

begejstrede elever, lærere og ledere, der ser spændende

muligheder i folkeskolereformen. De refererer samtidig

til en række overvejelser over nogle af de dilemmaer og

svære balancer, de er stødt på i deres arbejde med at

eksperimentere med forskellige elementer i skolerefor-

men.

Dette kapitel fremhæver nogle af de opmærksomheds-

punkter, som kommuner og skoler har identificeret i

løbet af foråret 2014.

For det første fremhæver kapitlet nogle af de tværgåen-

de overordnede overvejelser og dilemmaer, som skolerne

formulerer, fx: Hvordan og hvornår understøtter variati-

on elevers læring? Hvordan får man udnyttet de nye

professionelle samarbejdsrelationer bedst muligt?

For det andet ser kapitlet særskilt på de kommuner, der

ikke blot har valgt at afprøve enkelte elementer i refor-

men, men har afprøvet reformen i sin helhed: Hvilke

erfaringer knytter der sig til forsøgene med at implemen-

tere hele reformen? Hvad skal skolerne være særligt

opmærksomme på?

Variation – hvordan og hvorfor?

En længere skoledag kalder på variation. Det er et bud-

skab, der gennemsyrer folkeskolereformen.

Ser man på tværs af de projekter, som skolerne har

gennemført i foråret 2014, går netop ordet ”variation”

igen i projektbeskrivelser og evalueringsrapporter: Nogle

skoler har bestræbt sig på at skabe variation i undervis-

ningen i de enkelte fag. Andre skoler har eksperimente-

ret med at skabe en varieret skoledag. Fælles for alle

skolerne er et ønske om, at variation skal bidrage til øget

læring – og at man ikke kommer til at skabe variation for

variationens skyld.

På de skoler, der har været særligt optaget af at skabe

variation i undervisningen i de enkelte fag, har lærerne fx

indlagt bevægelsesaktiviteter i danskundervisningen,

undervist i matematik på en motocrossbane og lavet

animationsfilm i historieundervisningen. Disse skoler har

haft særlig fokus på, hvordan de enkelte faglærere kan

skabe en ”varieret

undervisning”

ved at indlægge for-

skellige aktiviteter, der taler til elevernes forskellige kom-

petencer, interesser og potentialer. Du kan læse mere

om disse skolers indsatser i de tematiske kapitler i dette

katalog.

Andre skoler har eksperimenteret med at tilrettelægge

en ”varieret

skoledag”

i mere bred forstand. På disse

skoler har man ønsket, at eleverne oplever en skoledag,

der består af mere og andet end undervisning i fagene –

en skoledag, der lægger op til, at eleverne kan fordybe

sig i de ting, der interesserer dem. Der er bl.a. skoler, der

har tilbudt undervisning i brandslukning, skoler der har

kombineret lektielæsning med sportsaktiviteter og skoler

der har givet eleverne mulighed for at arbejde fokuseret

med tabeltræning og skrivetræning. Formålet for disse

skoler har været at skabe en skoledag, der motiverer og

inspirerer eleverne, og derigennem styrke deres generelle

Tværgående overvejelser og pointer

Uanset om skolerne og lærerne vælger at arbejde særligt

fokuseret med valgfag, bevægelse, musik, faglige fordy-

belse osv., vil de gøre erfaringer med og reflektere over,

hvordan man bedst kan tilrettelægge undervisningen

inden for de nye rammer.

I det følgende kan man læse om de erfaringer, de 96

skoler har gjort med dette, og om de opmærksomheds-

punkter det især har givet anledning til.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erfaringer på tværs af skolernes projekter

trivsel og skoleglæde. Også disse skolers indsatser er

beskrevet i katalogets tematiske kapitler.

Uanset hvordan skolerne har arbejdet med at skabe

variation, dukker et relevant spørgsmål op i evaluerings-

rapporter og i interviews: Hvad skal variation bidrage til?

Hvordan sikrer man, at man ikke kommer til at variere

for variationens skyld?

For flere skoler har det været en vigtig del af processen,

at formulere mål for de nye aktiviteter. Dette har været

med til at sikre en fælles forståelse af, hvad formålet

med aktiviteterne af – både for medarbejdere, men også

for eleverne selv samt for forældrene.

I Fredensborg Kommune har man haft særlig fokus på at

eleverne er blevet inddraget i målarbejdet. Her har ele-

verne ført logbøger over deres skoledag, og de har brugt

det som et redskab til at følge med i deres individuelle

læringsmål. Skolerne i Fredensborg Kommune vurderer,

at netop logbøgerne og de individuelle læringsmål har

styrket elevernes læreprocesser. Og samtidig ser de det

som en vigtig måde at synliggøre elevernes læring på.

Dels over for lærerne og eleverne selv, dels over for

forældrene.

Nye samarbejdsrelationer rummer spændende

muligheder, men kan også være vanskelige

Noget af det, der særligt fremhæves som positivt i sko-

lernes og kommunernes evalueringsrapporter, er de

muligheder, som de nye samarbejdsrelationer og samar-

bejder på tværs af fag giver. Samarbejdet med pædago-

gerne kan ifølge skolerne give bedre mulighed for at

styrke elevernes trivsel og inklusion.

Skolerne ser samarbejdet mellem lærere og pædagoger

som en mulighed for at skabe nogle andre læringsmiljø-

er, der kan tage højde for elevernes forskelligheder. Og

de ser det som en mulighed for at skabe en bedre be-

manding i undervisningen, hvilket ses som et vigtigt

parameter, når elever med særlige behov inkluderes i

undervisningen.

Samarbejdet med de eksterne samarbejdspartnere be-

skriver skolerne også som en oplagt mulighed for at

bringe ny viden ind i folkeskolen. Og ifølge skolerne

udvider de nye samarbejdsrelationer elevernes mulighe-

der for at arbejde med og udvikle nye færdigheder og

for at bringe deres viden i spil på nye måder. På nogle

skoler ses disse samarbejdsmuligheder som en del af

folkeskolereformens interessante potentiale.

Evalueringsrapporterne vidner dog også om, at det kræ-

ver et stort arbejde at skabe gode samarbejdsrelationer. I

nogle evalueringsrapporter kan man læse om samar-

bejdsrelationer, der har været komplicerede og mindre

udbytterige. På disse skoler har udfordringerne bl.a.

været, at man har haft et begrænset kendskab til hinan-

dens forskellige kompetencer. Man har ikke fået skabt

en klar rollefordeling og -afklaring, og man har ikke haft

en fælles planlægning og derfor heller ikke et fælles

billede af, hvor undervisningen har skullet bevæge sig

hen.

Når skolerne skal etablere nye samarbejdsrelationer med

både pædagoger og eksterne parter, er det derfor rele-

vant, at de har fokus på både rolleafklaring og fælles

planlægning.

Elever med særlige behov

En af de bekymringer, der er blevet formuleret i forlæn-

gelse af folkeskolereformen, er den betydning, som den

nye skoledag vil have for elever med særlige behov.

Udviklingsprojekterne viser, at skolerne har gjort forskel-

lige erfaringer med, hvordan elever med særlige behov

trives i den nye skoledag. Nogle skoler vurderer, at elever

med særlige behov trives i den nye struktur, mens andre

skoler oplever, at disse elever har vanskeligt ved at finde

sig til rette i den nye skoledag.

Naur-Sir Skole i Holstebro Kommune er en af de skoler,

der vurderer, at dens elever med særlige behov trives i

den nye skoledag. For skolen var det en glædelig overra-

skelse, da man i begyndelsen var både bekymret over og

skeptisk over for, hvordan bl.a. elever med særlige behov

ville håndtere en hverdag uden fagopdelt undervisning

og afgrænsede lektioner. Skolen oplevede dog, at ele-

verne reagerede positivt på en hverdag, der ikke rum-

mede en masse skift og brud, men i stedet bestod af ét

sammenhængende forløb. På denne måde skulle elever-

ne nemlig ikke konstant omstille sig til nye fag med nye

lærere og nye undervisningsstrukturer.

På andre skoler har man både set elever, der trives i de

nye rammer, men også elever, som har haft det vanske-

ligt. På Amager Fælled Skole i Københavns Kommune

oplevede man, at nogle elever med særlige behov havde

svært ved at finde sig til rette i en mere løst struktureret

skoledag uden tydelige afgrænsninger mellem fag og

lektioner. Her skulle lærerne hjælpe dem med selv at

opbygge en fast struktur for hverdagen, hvor de selv

planlagde pauser og alenetid.

Også på Herstedlund Skole i Albertslund Kommune

erfarede man, at nogle elever med særlige behov havde

vanskeligt ved at finde sig til rette i den nye skoledag.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erfaringer på tværs af skolernes projekter

Dette gjorde sig særligt gældende i de klasser, hvor

elever fra almenklasser og specialklasser var sammen.

Her oplevede lærerne en større grad af uro og manglen-

de koncentration blandt elever med særlige behov. Sær-

ligt var det udtalt, når undervisningen foregik uden for

det almindelige klasselokale og i nogle andre rammer

end dem, eleverne kendte. Fremover vil man på Hersted-

lund Skole derfor organisere undervisningen anderledes,

bl.a. ved at inddele eleverne i mindre hold.

Skolernes erfaringer viser altså, at der kan være behov

for at hjælpe nogle elever med at skabe nogle nye struk-

turer, hvis de kendte strukturer og rammer nedbrydes.

Samarbejdet med forældre

Hvordan folkeskolereformen kommer til at påvirke sam-

arbejdet med forældrene, er også noget, som har været

debatteret på skoler, i kommuner og i hjemmene. Nogle

skoler og forældre har ytret bekymring for, om det

fremover bliver vanskeligere at følge med i elevernes

skoledag. Særligt hvis eleverne fremover laver lektier i

skoletiden i stedet for i hjemmet.

Enkelte skoler haft særlig fokus på, hvilken betydning

reformen har for skole-hjem-samarbejdet, og hvordan

man fremover kan fastholde og evt. styrke samarbejdet.

Nogle skoler har igangsat projekter, der skal bidrage til

at styrke forældrenes rolle i elevernes forberedelse til

undervisningen. Andre skoler har gjort erfaringer med,

hvordan man får forældrene til at deltage aktivt i selve

skoledagen, bl.a. som gæstelærere.

Projekterne bærer forskellige erfaringer med sig.

På Erritsø Fællesskole i Fredericia Kommune har man

ønsket at give forældrene en meget fremtrædende rolle i

elevernes forberedelse til undervisningen. Dette er sket

gennem udviklingsprojektet Flipped classroom, hvor

eleverne fx præsenteres for et nyt stof ved at se en video

om dette hjemme. En væsentlig del af undervisningen er

således rykket fra skolen og hjem som en del af elevens

forberedelse til undervisningen. Projektet er etableret ud

fra en antagelse om, at man ved at inddrage forældrene

i elevernes forberedelse til undervisningen kan styrke

elevernes læringslyst. Forældrene har i projektperioden

været gennem undervisningsforløb, hvor de bl.a. er

blevet informeret om tankerne bag Flipped classroom,

hvor de selv har prøvet at anvende de apps, som elever-

ne har skullet bruge i forberedelsen til undervisningen. I

evalueringsrapporten understreger skolen, at man skal

være varsom med at tolke resultaterne efter kun en

måned. De overordnede erfaringer er dog positive. For-

ældrene oplever, at dialogen mellem skole og hjem er

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erfaringer på tværs af skolernes projekter

styrket, og de har lettere ved at følge med i den under-

visning, eleverne modtager.

På Aalbæk Skole i Frederikshavns Kommune og Tårnborg

Skole i Slagelse Kommune har man ønsket at gøre for-

ældrene aktive i elevernes skoledag. På begge skoler har

man ønsket at få forældrene til at deltage i skoledagen

som gæstelærere. Til de to projekter knytter der sig

forskellige erfaringer. På Aalbæk Skole havde man svært

ved at få forældrene til at deltage. Her skulle de deltage i

undervisningen i aktiviteter såsom volley og skak, men

det viste sig at være vanskeligt. Dels fordi forældrene

selv var på arbejde i det pågældende tidsrum, dels fordi

forældrene ikke ønskede at undervise i aktiviteter, de

ikke selv havde viden om.

På Tårnborg Skole havde man større succes med at ind-

drage forældrene som gæstelærere. Her deltog to for-

ældre i et undervisningsforløb om sundhed og madlav-

ning. Konkret varetog de hver især undervisningen i hhv.

marokkansk og tyrkisk madlavning. Skolen oplevede, at

forældrenes inddragelse var med til at øge elevernes

motivation i undervisningen, og samtidig vurderer sko-

len, at det var med til at styrke deres interesse for for-

skellige madkulturer.

Erfaringerne fra de to projekter vidner om, at det kan

være meningsfuldt at inddrage forældre som gæstelære-

re i undervisningen. Men det kræver, at forældrene føler

sig kompetente til at deltage i den konkrete undervis-

ning, og at det planlægges, således at det praktisk kan

lade sig gøre.

dig proces, hvor skolerne aktivt tager stilling til deres

nuværende praksis.

Naur-Sir Skole er én af de skoler, der har afprøvet hele

reformen i en otteugersperiode. I skolens evaluerings-

rapport fremgår det, at de indledte processen med at

lave en grundig analyse af, hvad der kendetegner skolen

og dens praksis.

NAUR-SIR SKOLE, HOLSTEBRO KOMMUNE

Skoleleder i evalueringsrapport

”For at skabe udvikling er det vigtigt at analysere det

værende – det, som allerede er – og få klarlagt, hvor vi

står nu, og hvor vi vil hen (…) Derfor startede vi med at

analysere det værende og tage stilling til, hvad vi øn-

skede at bevare, og hvad vi ønskede at udfordre. Denne

proces var med til at synliggøre, at der var meget, som

vi gjorde rigtig godt, og som vi ikke ville/måtte miste.”

På den pågældende skole bidrog denne proces, ifølge

evalueringsrapporten, til at skabe ro blandt skolens an-

satte: Det blev tydeligt for alle, at ”ikke al praksis var i

spil og til forhandling”.

På flere skoler er det en erfaring, at det har krævet me-

get energi for lærerne at planlægge nye aktiviteter og

skabe nogle nye strukturer og rammer for undervisnin-

gen. Der har derfor været behov for en grundig plan-

lægning og reformen kalder på gode samarbejdsrelatio-

ner, men også på en prioritering af, hvilke projekter og

indsatser man især vil prioritere. Dette er især en af de

læringspunkter som Amager Fælled Skole og Fredens-

borg Kommune fremhæver.

Balancen mellem variation og ”klassiske” strukturer

En konklusion, der går igen både på Naur-Sir Skole, på

Amager Fælled Skole og i Fredensborg Kommune, er, at

eleverne ser ud til at trives med den nye skoledag. Sko-

lerne oplever gennemgående, at eleverne motiveres af

de nye aktiviteter både i og uden for den fagopdelte

undervisning, og elever udtaler, at den længere skoledag

ikke føles så lang, som de havde frygtet. På Humlebæk

Skole i Fredensborg Kommune har man bl.a. samarbej-

det med Skov- og Naturstyrelsen og gennemført dele af

undervisningen i skoven. I evalueringsrapporten fra Fre-

densborg Kommune kan man både læse om en elev, der

fortæller, at det er lettere at lære matematik, når man er

ude i naturen, og om en elev, der synes, at undervisnin-

gen føles som et frikvarter.

Erfaringer med reformen i sin helhed

Flere skoler og kommuner har sat sig for at prøve kræf-

ter med reformen i sin helhed. Det er bl.a. tilfældet på

Naur-Sir Skole og Amager Fælled Skole samt i Fredens-

borg Kommune, der får en særlig opmærksomhed i

dette afsnit, fordi de anlægger et metaperspektiv på

erfaringerne med reformen. De interesserer sig ikke

alene for at afprøve forskellige elementer i reformen,

men har også blik for, hvad der sker i en skole, når man

fra den ene dag til den anden indfører en ny og omfat-

tende folkeskolereform.

Hold fast i det, der allerede virker

For nogle skoler har arbejdet med folkeskolereformen

været en anledning til at bryde med alle kendte og tradi-

tionelle strukturer: nye fag, nye samarbejdsrelationer, ny

hverdag.

For nogle af de deltagende skoler lyder et centralt bud-

skab, at de nye tiltag bør formuleres som led i en grun-

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erfaringer på tværs af skolernes projekter

AMAGER FÆLLED SKOLE, KØBENHAVNS

KOMMUNE

Evalueringsrapporterne vidner også om, at det for sko-

lerne er vigtigt at finde en passende balance mellem nye

aktiviteter og strukturer og traditionelle undervisnings-

former.

Fra nogle af de deltagende skoler i Fredensborg Kom-

mune lyder det, at nogle elever har efterspurgt den

”klassiske skoledag”. Især de bogligt stærke elever ud-

trykker bekymring for, om den nye skoledag med nye

strukturer og aktiviteter, giver det samme læringsudbytte

som den traditionelle skoledag. På Amager Fælled Skole

og i Fredensborg Kommune er der lærere, der bemær-

ker, at man let kan komme til at planlægge for mange

nye projekter, hvilket resulterer i, at lærerne kommer og

at undervisningen bliver for overfladisk og forvirrende for

eleverne. En konklusion hos skolerne er derfor, at det er

godt at variere skoledagen, men at man skal passe på

med ikke at igangsætte fir mange nye aktiviteter, da

dette kan virke udmattende for eleverne.

FREDENSBORG KOMMUNE

Skoleleder i evalueringsrapport

”Lærerne oplever, at det var en uge, som krævede en

ekstraordinær indsats. Derfor peger de på, at der næste

skoleår bliver et stort behov for, at tiden struktureres

godt. Det er vigtigt, at lærerne kan dele hinandens

forberedelse, hvis tiden skal slå til. Dette peger på et

behov for teamudvikling som understøttende for im-

plementeringen af folkeskolereformen.”

I evalueringsrapporterne kan man også læse om medar-

bejdere der ser nogle spændende potentialer i folkesko-

lereformen. På Amager Fælled Skole oplever lærerne, at

deres afprøvning af reformen gav mulighed for fordybel-

se, bl.a. på grund af en ny blokstruktur, der gav flere

sammenhængende timer i de enkelte fag, og fordi sko-

lens ringetider var afskaffet. Og på tværs af skolernes

forskellige indsatser kan man læse om lærere og pæda-

goger, der oplever at elevernes motivation styrkes, når

undervisningen og skoledagen består af bl.a. motion,

bevægelse og musiske aktiviteter.

For både elever og lærere ser den nye skoledag med nye

fag og nye læringsmiljøer således ud til at rumme et

spændende potentiale med hensyn til at øge elevernes

motivation og trivsel.

Elev i 8. klasse i evalueringsrapport

”Det er nemmere at lære matematik i det fri, end når

man sidder med en bog. Måske ved man ikke, hvad

man skal bruge matematikken til, når man sidder med

en bog, men det finder man ud af, når det foregår i

naturen og med rigtige opgaver.”

NAUR-SIR SKOLE I HOLSTEBRO KOMMUNE

Hele reformen afprøvet i otte uger

På Naur-Sir Skole har man inddraget stort set alle reformens

elementer i et otteugers udviklingsprojekt for 5. og 6. klas-

se. Temaet for projektet var 2. Verdenskrig – set med børns

øjne, og forløbet blev primært planlagt, gennemført og

evalueret af tre lærere og en pædagog.

I projektet samarbejdede man med Holstebro Musikskole og

Holstebro Ungdomsskole, man tilbød lektiehjælp og timer til

faglig fordybelse, lærere og pædagoger samarbejdede om

undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse, og

lærerne samarbejdede på tværs af faggrænser.

I perioden brød man med alle de klassiske strukturer, der

tidligere har kendetegnet skoledagen på Naur-Sir Skole.

Undervisningen foregik som ét sammenhængende projekt

– dvs. at lektioner, fag og ringetider var fjernet.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erfaringer på tværs af skolernes projekter

FREDENSBORG KOMMUNE

Reformens elementer afprøvet på forskellige skoler

I Fredensborg Kommune har samtlige skoler deltaget i

Undervisningsministeriets udviklingsprojekt. Det betyder, at i

alt 400 elever, 27 lærere og 18 pædagoger har afprøvet de

forskellige elementer i reformen. Hver skole har valgt sit

eget fokusområde, og på det kommunale plan har man

løbende fulgt processen og afsluttende fulgt op på de

enkelte skolers erfaringer. På denne baggrund har Fredens

borg Kommune fået et relevant indblik i både de enkelte

indsatsområder og i den nye skoledag som helhed.

Ønsker du at læse mere om projektet i Fredensborg Kom-

mune, kan du

besøge projektets hjemmeside.

SKOLER, DER HAR GJORT ERFARINGER MED REFORMEN I DENS HELHED

Fredensborg Kommune, samtlige skoler

har afprøvet alle reformens elementer på alle kommunens

skoler. Skolerne har hver især haft specifikke indsatsom-

råder, og kommunen har samlet op på alle erfaringer i én

samlet afrapportering.

Frederikshavn Kommune, Nordstjerneskolen

har inddraget størstedelen af reformens elementer for alle

klassetrin. Her har skolen bl.a. styrket samarbejdet mellem

lærere og pædagoger, haft øget fokus på motion og

bevægelse, afsat timer til faglig fordybelse og inddraget

musik i skoledagen.

Holstebro Kommune, Naur-Sir Skole

har inddraget størstedelen af reformens elementer i et

otteugers temaforløb for 5. og 6. klasse med titlen 2.

Verdenskrig – set med børns øjne.

Københavns Kommune, Amager Fælled Skole

har inddraget størstedelen af reformens elementer i én

uge for alle klassetrin. Skolen har bl.a. udvidet skoleda-

gen, haft særlig fokus på læringsmål, samarbejdet med

eksterne parter og haft øget fokus på motion og bevæ-

gelse.

Odense Kommune, Risingskolen

har gennemført i alt 17 forskellige projekter, som inde

holder elementer fra reformen.

Roskilde Kommune, Trekronerskolen

har inddraget størstedelen af reformens elementer i én

uge for 4.-6. klasse. Skolen har bl.a. udvidet skoledagen,

haft styrket samarbejde mellem lærere og pædagoger og

øget fokus på motion og bevægelse samt samarbejdet

med lokale idrætsforeninger.

Vejle Kommune, Gårslev Skole

har inddraget størstedelen af reformens elementer for

elever på 0.-6. klassetrin. Skolen har bl.a. haft styrket

samarbejde mellem lærere og pædagoger, suppleret den

fagopdelte undervisning med understøttende undervis-

ning, haft øget fokus på bevægelse, tilbudt lektiecafé og

øget timetallet.

Aalborg Kommune, Herningvej Skole

har inddraget størstedelen af reformens elementer i ca. to

måneder for alle klassetrin. Her har skolen bl.a. arbejdet

med varierede undervisningsformer, haft styrket samar-

bejde mellem lærere og pædagoger, haft øget fokus på

motion og bevægelse, samarbejdet med eksterne samar-

bejdspartnere og haft et øget timetal.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erfaringer på tværs af skolernes projekter

Introduktion til de syv temaer

Nedenfor kan du få et overblik over de erfaringer, du

kan læse om under katalogets syv temaer.

Varieret og anvendelsesorienteret undervisning

I dette kapitel kan du læse om anderledes undervis-

ningsaktiviteter, som skolerne oplever virker motiverende

på eleverne, og som måske især er med til at aktivere og

motivere elever, der normalt ville være mere tilbagehol-

dende af forskellige grunde. Du kan også læse om de

erfaringer, skolerne har gjort omkring organiseringen og

tilrettelæggelsen af disse aktiviteter.

Samarbejdet med eksterne – den åbne skole

Dette kapitel præsenterer erfaringer fra skoler, hvor

samarbejdet med eksterne parter har været medvirkende

til en større motivation og herigennem et større lærings-

udbytte blandt eleverne. Du kan også læse om skoler,

der har benyttet det eksterne samarbejde med fagfolk

med specialiseret viden som en slags efteruddannelse af

skolens lærere. Du kan herudover læse om skoler, der

benytter det eksterne samarbejde til at skabe en mere

varieret skoledag med hensyn til både indhold og læ-

ringsformer.

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger

I kapitlet beskrives skoler, hvor et styrket lærer-

pædagog-samarbejde har medvirket til øget trivsel hos

eleverne. Du kan også læse om skoler, hvor pædagoger

er med til at sikre en mere varieret og mere sammen-

hængende skoledag, bl.a. ved at varetage understøtten-

de undervisning som fx bevægelsesaktiviteter, lektiecafé

og valghold.

Motion og bevægelse

I dette kapitel kan du læse om skoler, der gennem for-

søg med motion og bevægelse har øget motivationen og

koncentrationen blandt eleverne samt skabt stærkere

sociale fællesskaber. Du kan læse om skoler, der har

arbejdet med at inddrage bevægelsesaktiviteterne i den

fagopdelte undervisning, og du kan læse om skoler, der

fx har indlagt bevægelsesbånd og voksenstyret bevægel-

se i frikvartererne.

Musik i skoledagen

Dette kapitel stiller skarpt på de projekter, der har styrket

den musiske dimension i skolen og i undervisningen.

Både som en selvstændig aktivitet og som en integreret

del i de øvrige fag. Du kan læse om skolernes erfaringer

med, hvordan de musiske aktiviteter kan styrke elevernes

læring og trivsel. Både musisk, men også hvad angår

elevernes generelle skolegang.

Lektiehjælp og faglig fordybelse

I dette kapitel præsenteres ni skolers erfaringer med

forskellige former for lektiehjælp og faglig fordybelse.

Du kan både læse om skoler, der har gennemført forsøg

med traditionelle lektiecaféer, og skoler, der har forsøgt

at nytænke konceptet.

Du kan også læse om skolernes erfaringer med, dels

hvordan de har arbejdet med at motivere eleverne til at

deltage i lektiecaféen, dels hvilket udbytte de oplever

eleverne har af tilbuddet.

Valgfag

I dette kapitel kan du læse om de erfaringer, nogle sko-

ler har gjort med at udbyde valgfag. Du kan bl.a. læse

om skoler, der har samarbejdet med ungdomsskoler og

idrætsforeninger. Du kan også finde inspiration til for-

skellige typer af valgfag, og du kan finde gode råd til,

hvad man især skal være opmærksom på, når man tilby-

der valgfag.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erfaringer på tværs af skolernes projekter

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Varieret og anvendelsesorienteret undervisning

Variation er en central del af folkeskolereformen. En længere skoledag skal ikke blot være ”me-

re af det samme”, men indeholde en mere varieret og anvendelsesorienteret undervisning. I

dette kapitel kan du læse om 25 skolers erfaringer med at skabe motivation og læringsparathed

gennem anderledes og mere anvendelsesorienterede undervisningsforløb.

Når skoleåret 2014-15 går i gang, skal eleverne tilbringe

flere timer i skolen. De ekstra timer skal dels bruges til

flere fagopdelte timer i især dansk og matematik, dels til

understøttende undervisning.

Det er et centralt element i reformen, at en længere

skoledag ikke bare skal være ”mere af det samme”.

Tværtimod skal eleverne opleve en mere varieret og

anvendelsesorienteret undervisning. Dette gælder både i

den fagopdelte undervisning og i den understøttende

undervisning.

Ambitionen om mere varieret og anvendelsesorienteret

undervisning dækker således bredt og en stor del af de

projekter, der indgår i inspirationsprogrammet indehol-

der varieret undervisning. Emnet berøres derfor også i

denne rapports øvrige kapitler.

I dette kapitel kan du læse om anderledes undervis-

ningsaktiviteter, som skolerne oplever virker motiverende

på eleverne, og som måske især er med til at aktivere og

motivere elever, der normalt ville være mere tilbagehol-

dende af forskellige grunde. Du kan også læse om de

erfaringer skolerne har gjort sig omkring organiseringen

og tilrettelæggelsen af disse aktiviteter.

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL ARBEJDE MED

VARIERET OG ANVENDELSESORIENTERET

UNDERVISNING



Tænk i tidsforbrug og tidsudstrækning. Der kan

opstå en vis træthed, hvis projektet varer mere end

fire-fem uger. Komprimerede forløb med tid til for-

dybelse kan derfor være at foretrække.

Sørg for at forberede projektet i god tid, og sørg

for at have alle relevante parter (ledelse, pædago-

ger, eksterne) med allerede i forberedelsen.

Det er vigtigt med en indledende forventningsaf-

stemning og rolleafklaring. Husk desuden tid til lø-

bende sparring og evaluering

Sørg for, at der er styr på teknologien.

I projekter, der indbefatter anvendelse af nyere

teknologi, er det vigtigt, at teknologien virker.

De involverede lærere skal have et vist kendskab til

den anvendte teknologi – også selvom der er ek-

sperter tilknyttet.

Autenticitet er vigtigt. I de gennemførte projekter

fremhæves det som en fordel, at eleverne har ar-

bejde med rigtigt værktøj og rigtigt software. Det

er med til at gøre dem stolte af de produkter, de

laver.



Understøttende og varieret undervisning

De projekter, skolerne har gennemført, og som præsen-

teres i dette kapitel, falder inden for to grupper. Den ene

gruppe indeholder eksempler på understøttende under-

visning. Det er projekter, hvor man ved siden af den

fagopdelte undervisning arbejder med anderledes aktivi-

teter på og uden for skolen. Et væsentligt formål med

disse aktiviteter har været at skabe motivation og gejst

blandt eleverne – i mange tilfælde drejer det sig om de

ældste elever.



INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Varieret og anvendelsesorienteret undervisning

Den anden type projekter er forløb i eller på tværs af fag,

hvor man har anvendt nye arbejdsformer eller teknologi-

er.

Projekter inden for den understøttende

undervisning

Den understøttende undervisning skal anvendes til aktivite-

ter, der enten har direkte sammenhæng med undervisnin-

gen i folkeskolens fag og obligatoriske emner eller sigter

mod at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompeten-

cer, alsidige udvikling, motivation og trivsel

Ryslinge Højskole – en slags naturfaglige lejrskoler for

elever i 6. klasse hhv. 8. klasse. Campene, der hver vare-

de tre dage, blev gennemført på tværs af flere skoler.

Derfor begyndte de med

icebreakers

– øvelser, hvor

eleverne lærte hinanden at kende, og dernæst fulgte

værksteder med teknologisk indhold (Lego Mindstorms)

hhv. naturvidenskabeligt indhold (lys/øjet). Sidst men

ikke mindst skulle eleverne formidle til hinanden, hvad

de havde lært. Det skete via en introduktion til

viden-

skabsteater

Projektet er båret af en antagelse om, at man ved at

nedbryde grænserne mellem klasserumsundervisning og

projektundervisning kan skabe et nyt og spændende

læringsmiljø, der får flere elever til at interessere sig for

naturfag.

På Paradisbakkeskolen og Hans Rømer Skolen i Born-

holms Regionskommune har man arbejdet med kortere

naturfaglige kurser for 6. og 7. årgang. Her foregik

undervisningen på skolen, men med inddragelse af en

vejleder fra NaturBornholm. På disse kurser trænede man

elevernes praktiske naturfaglige færdigheder, fx brug af

mikroskop og andre instrumenter. Baggrunden var en

oplevelse af, at den direkte instruktion fyldte for meget i

den fagopdelte undervisning og skabte for mange afbry-

delser og for megen uro.

Ved at udskille undervisningen i færdigheder ønskede

man at skabe ro til og bedre basis for en mere målrettet

videnbaseret undervisning i den traditionelle fagopdelte

naturfagsundervisning.

Et sidste eksempel på en skole, der har haft særlig fokus

på det naturfaglige, er Herstedlund Skole. Her har den

understøttende undervisning fundet sted tre timer om

ugen efter normal skoletid. Projektet varede seks uger og

rettede sig mod elever i 8. klasse. Den understøttende

undervisning var bygget op som fælles gennemgang af

naturvidenskabeligt stof efterfulgt af øvelser og eksperi-

menter og afsluttende refleksion (logbog). Over halvde-

len af eleverne har et andet modersmål end dansk. I

dette projekt var der derfor særlig fokus på sprogtræ-

ning og begrebsdannelse med inddragelse af dansk som

andetsprog-lærere. Desuden indgik en klubpædagog i

undervisningen.

Understøttende undervisning, der skal løse

konkrete udfordringer

Tre andre skoler har arbejdet med understøttende un-

dervisning. Der er her tale om understøttelse, der er

længere fra den fagopdelte undervisning, end det var

tilfældet med naturfagsprojekterne. I stedet har man set

den understøttende undervisning som en mulighed for

Skolernes projekter har i høj gad haft fokus på motivati-

on og på at ”fange” elever, der af forskellige grunde har

mistet motivationen for skole og undervisning. Skolerne

oplever, at det især et problem i de større klasser, og

skolernes projekter retter sig derfor især mod udskolin-

gen og til dels mellemtrinnet.

Fokus på naturfaglighed

I den understøttende undervisning har flere skoler haft

særlig fokus på naturvidenskab, og i skolernes evalue-

ringsrapporter kan man finde en række interessante

eksempler på, hvordan der i den understøttende under-

visning kan arbejdes med naturvidenskab. I alt 11 skoler

har arbejdet med understøttende naturfaglig undervis-

ning. Ud over at skolerne har ønsket, at den supplerende

undervisning skulle øge elevernes generelle motivation,

har man også været optaget af at gøre naturvidenskab

interessant for eleverne, for at eleverne skulle fatte inte-

resse for og blive bedre til naturvidenskab. Ofte er det en

målsætning, der er formuleret på kommunalt niveau.

I samtlige projekter er der arbejdet ud fra tilgangen

Inquiry Based Science Education (IBSE). I IBSE arbejder

man ud fra en opdagende og undersøgende frem-

gangsmåde, hvor eleverne selv gennemfører eksperimen-

ter, som skal udvikle deres kognitive kompetencer, så de

kan formulere en mulig forklaring på den overordnede

naturfaglige sammenhæng. Der er formuleret kompe-

tencemål for de forskellige faser i IBSE, som eleverne på

Fyn har selvevalueret i forhold til. Et element i IBSE, som

indgik både på Herstedlund Skole i Albertslund og på

skolerne i Fåborg-Midtfyn Kommune, var formidlings-

aspektet. Begge steder beskrives det i skolernes evalue-

ringsrapport som meget motiverende for eleverne, at de

skulle formidle det, de havde lært, til andre – nogle, de

ikke kendte. På Herstedlund Skole foregik formidlingen

vha. PowerPoint og oplæg for de yngre klasser. På Fyn

arbejdede man med teater.

Inden for IBSE-konceptet har skolerne sat forskellige

projekter i gang. På de otte skoler i Fåborg-Midtfyn

Kommune har man arbejdet med naturfaglige camps på

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Varieret og anvendelsesorienteret undervisning

MOU SKOLE I AALBORG KOMMUNE

Skoleskak for alle elever på 0.-8. klassetrin

På Mou skole gennemførte man et skakforløb i alle skolens

klasser til og med 8. klassetrin. Forløbet strakte sig over ca.

ti uger og i alt 21 lektioner. I indskolingen foregik en stor

del af forløbet på tværs af klasser og klassetrin, mens ele-

verne på mellemtrinnet og i udskolingen altovervejende

gennemførte forløbet klassevis.

Forløbet var inspireret af Dansk Skoleskak på følgende

punkter:



Tre deltagende lærere eller undervisningsassistenter

gennemførte skoleskaklæreruddannelsen hos Dansk

Skoleskak.



Skolen brugte undervisningsmaterialer fra Dansk Skole-

skak (primært fra materialet SKAK+MAT).



Skolen deltog i Skolernes Skakdag.

Baggrunden for forløbet var en oplevelse blandt lærere og

pædagoger af, at læringsmiljøet – især i indskolingen – er

præget af urolige elever og en jeg er mig selv nærmest-

holdning. Med skakforløbet ønskede man at styrke elever-

nes koncentrationsevne og deres sociale færdigheder. På

baggrund af dokumentation fra Dansk Skoleskak havde

man på skolen en antagelse om, at dette på længere sigt

ville bidrage til øget læring. Derudover ønskede man på

kort sigt at styrke elevernes matematikkompetencer og

deres sprogfærdigheder.

Samlet set vurderer lærerne på skolen, at målene om styr-

ket koncentrationsevne og bedre sociale færdigheder er

opnået. Desuden ser det ud til, at der er sket en umiddelbar

forbedring af nogle matematikkompetencer, men i mindre

grad af sprogfærdigheder. Den altovervejende erfaring er

dog, at udbyttet varierer meget eleverne imellem. Skolen

har erfaret, at især de fagligt svage elever profiterede af

forløbet – ikke mindst, når de spillede med fagligt stærke

elever. Skolen vurderer, at forløbet virker inkluderende.

Skolen vurderer på baggrund af forløbet, at skak er veleg-

net som understøttende aktivitet, og overvejer desuden at

indføre skak som valgfag fremover.

at komme nogle specifikke udfordringer, der knytter sig

til den specifikke skole, til livs.

Både på Tingkærskolen i Odense Kommune og på

Strandgårdskolen i Ishøj Kommune satte man med pro-

jekterne fokus på udskolingseleverne. Der var tale om 8.-

klasseselever, som man var bekymret for med hensyn til

fremtiden. På Tingkærskolen handlede bekymringen om,

at en gruppe velbegavede elever ikke præsterede i over-

ensstemmelse med deres evner. Derfor gennemførte

man over fire uger ugentlige målfastsættelsessamtaler

med disse elever med det formål at gøre eleverne bevid-

ste om, hvordan de kunne flytte sig og udnytte deres

potentiale.

På Strandgårdskolen handlede bekymringen i højere

grad om en gruppe elever fra uddannelsesfremmede

hjem, som var i risikogruppen for ikke at gennemføre en

ungdomsuddannelse. Man havde på skolen erfaring for,

at for mange elever – herunder elever fra uddannelses-

fremmede hjem – pr. automatik vælger gymnasiet. For at

åbne deres øjne for andre muligheder gennemførte

skolen et seksugers forløb i samarbejde med en nærlig-

gende teknisk skole, hvor 18 elever gennem seks uger fik

lov til at arbejde tre timer om ugen inden for tømrer- og

snedkerfaget. Målene var at skabe motivation og glæde

for skolegangen, afdække elevernes praktiske kompe-

tencer, skabe kultur for rettidig mødetid og på længere

sigt at gøre eleverne uddannelsesparate i forhold til at

vælge og gennemføre en passende ungdomsuddannel-

se. Forløbet udmærkede sig ved sin realisme, idet elever-

ne havde rigtigt arbejdstøj, rigtigt værktøj og en rigtig

skurvogn.

Erfaringer med den understøttende undervisning

Det går igen i næsten alle projekter, at elever, der til

daglig kan være tilbageholdende, blomstrer op i forbin-

delse med projekterne. Denne opblomstring kobles som

regel til individuelle succesoplevelser, dvs. situationer,

hvor den enkelte elev oplever at mestre noget nyt eller

udviser særlige kompetencer, som ikke er i fokus i den

traditionelle undervisning.

Strandgårdskolen beskriver, hvordan de har opnået de

opstillede mål, og fremhæver fx oplevelsen af en mar-

kant øget selvtillid blandt elever, der har opnået eller fået

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Varieret og anvendelsesorienteret undervisning

afdækket nye kompetencer inden for tømrerfaget –

typisk elever, der ikke markerer sig i den traditionelle

fagopdelte undervisning.

På Herstedlund Skole har man også oplevet et stort

udbytte. Konkret har skolen observeret, at især midter-

gruppen præsterer bedre fagligt efter projektet om

naturvidenskab og sprogtræning, og generelt oplever

lærerne en større interesse for naturvidenskab – konkret

udmøntet i, at flere elever ønsker at deltage på et kom-

munalt talenthold næste skoleår. Og tilsvarende vurderer

lærerne i de øvrige projekter, at eleverne er blevet mere

interesseret i naturfag og naturvidenskab, og eleverne

har også selv i forbindelse med projektevalueringen

vurderet, at de er blevet fagligt bedre.

På Herstedlund Skole beskriver lærerne flere udfordrin-

ger med manglende fremmøde og uro, end de øvrige

skoler gør. Erfaringen forklares bl.a. med, at projektti-

merne lå sent – efter den almindelige undervisning, og at

der blandt eleverne var en stor gruppe nyinkluderede

elever.

ske system og Universet. I arbejdet med animationerne

har de benyttet sig af forskellige programmer og apps.

Ønsker du at se de produkter, eleverne har lavet, kan du

besøge deres

hjemmeside.

Et andet eksempel på skoler, der har præsenteret elever-

ne for nye teknologier, er NOVAskolen i Vejle Kommune

og Kirsebærhavens Skole i Københavns Kommune. De

har begge været inspireret af FabLab-konceptet, der

arbejder med design og kreative processer med inddra-

gelse af nyeste teknologi. Begge skoler har samarbejdet

med lokale FabLabs.

På NOVAskolen indgik lederen af FabLab@School i et

forløb, hvor eleverne i en 5.-klasse inddrog fagene bil-

ledkunst og matematik i arbejdet med design. Eleverne i

en 5.-klasse arbejdede med opgaven Design en udsmyk-

ning til din klassekammerat, der fortæller om

hans/hendes personlighed. Eleverne arbejdede både med

beskrivelse af designet, skitsetegning og praktisk udfø-

relse af designet. I udførelsen indgik arbejde med digitale

programmeringsværktøjer. Projektet resulterede i forskel-

lige produkter, herunder sandblæste glasskåle og T-

shirts, som blev udstillet dels på skolen, dels i lokalsam-

fundet.

På Kirsebærhavens Skole var det alene lærerne, der var

på kursus hos FabLab, hvorefter de lavede deres eget

”minilab” i samarbejde med det lokale bibliotek. Her tog

man udgangspunkt i Minecraft, et spil, som de fleste

elever kendte i forvejen, og arbejdede endvidere med

tre-d-printere m.m. i arbejdet med at skabe en stop-

motion-film. Projektet involverede elever på tværs af

klassetrin og inddrog danskfaget, men forløbet lå om

eftermiddagen og var frivilligt, og de danskfaglige mål

var ikke fremherskende.

Flere skoler har benyttet lejligheden til at opkvalificere på

it-siden, hvilket også er en vigtig del af folkeskolerefor-

men. Konkret har flere skoler investeret i iPads til elever-

ne, og de involverede lærere og i nogle tilfælde pæda-

goger har deltaget i kompetenceudviklingsforløb.

Fokus på kreativitet og anvendelighed

Der er også skoler, som i deres projekter har haft fokus

på, hvordan de i undervisningen kan skabe kreativitet og

anvendelsesorientering – og hvordan dette kan under-

støtte variationen i den fagopdelte undervisning. Her har

skolerne haft fokus på anderledes arbejdsformer med

det formål at skabe øget motivation blandt eleverne – og

dermed også øget læring.

Projekter med fokus på variation i den

fagopdelte undervisning

De projekter, som forsøger at skabe variation i den fag-

opdelte undervisning, har haft som formål at øge elever-

nes motivation og engagement. Men i lige så høj grad

har skolerne været optaget af, at variationen i den enkel-

te lektion skal bidrage til at styrke elevernes koncentrati-

onsevne.

Fokus på nye teknologier

En del skoler ser tilsyneladende et spændende potentiale

i at anvende forskellige teknologier i undervisningen.

Skolernes evalueringsrapporter fortæller om skoler, der

har anvendt iPads, animationsteknikker, vinylcuttere, tre-

d-printere m.m. Skolerne ser de forskellige teknologier

som en mulighed for at skabe variation i den fagopdelte

undervisning. Herudover er det et centralt mål at udvikle

elevernes innovative og kreative kompetencer.

I Viborg Kommune har tre skoler gjort erfaringer med,

hvordan animationer kan være med til at variere under-

visningen i forskellige fag, fx dansk og fysik. Formålet var

at eleverne gennem brug af animation skulle tilegne sig

faglig viden om specifikke emner, opleve øget nysgerrig-

hed og virkelyst og udvide mulighederne for samarbejde,

kreativitet og sammenhold i relation til opgaveløsningen.

Projektet er gennemført i samarbejde med Center for

Animationspædagogik og har rettet sig mod elever i 5.-

7. klasse. I projektet har eleverne lavet animationsfilm

om faglige emner såsom dansk grammatik, det periodi-

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Varieret og anvendelsesorienteret undervisning

Et eksempel på dette ses på Herstedvester Skole i Al-

bertslund Kommune. Projektet var et samarbejde mellem

Herstedvester Skole og den lokale ungdomsklub Alberts-

lund Motorsports Center. Projektet rettede sig mod

samtlige elever i tre 8.-klasser, og det overordnede for-

mål var at bringe matematikken ud af klasseværelset og

bruge den på gokartbanen. Eleverne skulle ”finde opga-

verne” på banen og bagefter regne på dem på skolen.

Dermed blev der skabt en tydelig kobling mellem teori

og praksis.

Et andet eksempel med matematik blev gennemført på

Halgård Skole i Holstebro Kommune. Her var målgrup-

pen en 1.-klasse, der arbejdede med talforståelse. Målet

med projektet var at inddrage forskellige (kreative) læ-

ringsstile. Derfor arbejdede klassen med udformning af

store taltavler og tællesnore med perler.

Erfaringer med at skabe variation i den fagopdelte

undervisning

De skoler, der har arbejdet med at skabe variation i den

fagopdelte undervisning, vurderer gennemgående, at

projekterne har været succesfulde. Eleverne er blevet

meget optaget af de kreative og teknologiske processer

og har arbejdet meget engageret.

I de projekter, der har haft særlig fokus på at introducere

eleverne nye teknologier, vurderer man, at der på lang

sigt vil være basis for et større fagligt udbytte. Når ele-

verne (og lærerne) første gang skal anvende nye tekno-

logier, går der meget tid med tilegnelsen af disse tekno-

logier, men når først teknologien er kendt, vil den frem-

over kunne være et effektivt redskab i forbindelse med

læring. Skolerne er dog samtidig også opmærksomme

på, at det er vigtigt at anvende teknologierne, hvor de

giver mening, og ikke bare for teknologiens egen skyld.

Herudover er det essentielt – og for nogle måske banalt

– at teknologien virker. Således påpeger skolerne, at

dette er en opmærksomhed, der er vigtig at have.

På de skoler, der har haft en særlig fokus på kreativitet

og anvendelighed i undervisningen, vurderer man også,

at elevernes motivation øges. Skolerne har oplevet, at

eleverne blev engagerede gennem de nye og anderledes

undervisningsformer. Samtidig er der skoler, der bemær-

ker, at man med de mange nye aktiviteter ikke må

glemme fagene og deres faglighed. Dette ser man bl.a.

på Herstedvester Skole, hvor gokartkørslen i et vist om-

fang kom til at stå i vejen for arbejdet med matematik.

TÅRNBORG SKOLE I SLAGELSE KOMMUNE

Madkundskab – nytænkning af hjemkundskab

På Tårnborg Skole har man i et syvugers forløb med 6.

klasse afprøvet en varieret undervisning, der kunne indgå i

det nye fag madkundskab. Lærerne i hjemkundskab har

ledet projektet i tæt samarbejde med andre faglærere –

primært læreren i natur/teknik. Eleverne har ud over at lave

mad gennemført forsøg med hævemidler og gæringspro-

cesser.

I projektet har man inddraget både forældre som gæstelæ-

rere (mad fra Marokko og fra Tyrkiet) og eksperter i form af

en kok fra Meyers Madhus, der underviste eleverne. Desu-

den indgik elev til elev-læring, idet eleverne fra 6. klasse

besøgte skolens øvrige klasser og formidlede, hvad de

havde lært. I den forbindelse uddelte de hjemmebagte

kanelsnegle til alle elever.

Lærerne beskriver at have oplevet en synergieffekt ved, at

eleverne har beskæftiget sig med de samme ting på tværs

af fag og i både teori og praksis. De har oplevet, at eleverne

(også pigerne) er blevet fortrolige med fysik/kemi, og de

har oplevet et stort engagement.

Desuden har de oplevet en social styrke, idet klassen – i

modsætning til hvad der gælder for traditionel, holdopdelt

hjemkundskab – har været sammen. Skolen har dog også

erfaret, at det er vanskeligt for eleverne at koble teori og

praksis, og lærerne har undervejs i projektet måttet nedto-

ne det teoretiske element lidt. Noget af udfordringen

bunder blandt andet i en forforståelse blandt eleverne om,

at der bør laves mad hver gang. Denne forforståelse vil der

skulle arbejdes med.

I projektet har der været tid til fordybelse og ressourcer til

at inddrage eksterne undervisere. Skolen vurderer, at begge

dele er medvirkende til projektets succes. For at kunne

udnytte erfaringerne fremover uden den ekstra tilførsel af

ressourcer anbefaler skolen, at man samler undervisningen i

madkundskab på flere lektioner fordelt på færre dage

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Varieret og anvendelsesorienteret undervisning

Hvad har skolerne lært?

Med skolernes erfaringer følger også vigtig læring og

relevante opmærksomhedspunkter, som skoler kan

holde sig for øje i arbejdet med at planlægge en under-

støttende undervisning og skabe variation i den fagop-

delte undervisning.

Inddragelse af ekstern ekspertise kan være relevant

Med ganske få undtagelser har skolerne inddraget eks-

tern ekspertise i deres projekter i form af klubpædago-

ger, lærere fra tekniske skoler eller en lokal efterskole

eller ”eksperter” fra professionshøjskoler o.l. I langt de

fleste tilfælde har eleverne mødt de eksterne deltagere; i

enkelte tilfælde har de eksterne alene bidraget til opkva-

lificering af de deltagende lærere og/eller pædagoger.

Inden for projekternes rammer har det været et selv-

stændigt mål at afprøve samarbejdsrelationer med eks-

terne. Og erfaringerne er altovervejende gode. Der er

imidlertid forskel på, om de eksterne samarbejdspartnere

deltager som eksperter eller som ligeværdige projektdel-

tagere. I de projekter, hvor de deltager som eksperter,

og hvor deres primære rolle er at opkvalificere lærere og

pædagoger, er det væsentligste læringspunkt, at projek-

ternes succes afhænger af, at opkvalificeringen finder

sted i tide, og at den er tilstrækkelig. Fx understreger

Mou Skole i Aalborg Kommune, at successen afhænger

af, at i det mindste projektlederen har gennemført skole-

skaklæreruddannelsen, inden man igangsætter et skole-

skakprojekt. Med hensyn til it er det et centralt lærings-

punkt fra Viborg Kommune, at der skal være overens-

stemmelse mellem den software, som lærerne opkvalifi-

ceres inden for, og den software, der benyttes i projek-

tet.

Erfaringerne med at inddrage hele klasser er blandede.

På den ene side er der lærere, der oplever, at det styrker

samspillet i klassen, at alle elever er fælles om et projekt

og ikke mindst oplever hinanden i nye roller. Folkene bag

skoleskak på Mou Skole beskriver, at projektet som en

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Varieret og anvendelsesorienteret undervisning

ikke planlagt sideeffekt virkede inklusionsfremmende.

På den anden side har man på flere skoler oplevet, at det

kan være vanskeligt at inddrage hele klasser. For det

første kan det være svært at ramme og ikke mindst

fastholde alle elever i en klasse eller på en årgang i pro-

jekter, der i virkeligheden retter sig mod en begrænset

målgruppe. Især i projekter, der løber over længere tid,

har man oplevet en vis træthed blandt nogle elever.

For det andet er der nogle logistiske udfordringer, som

især opstår, hvis mange elever fx skal bruge it-udstyr

samtidig. Disse udfordringer overkommes i høj grad i de

projekter, hvor undervisningen finder sted uden for

matriklen. Et sådan sceneskift fremhæves endvidere i

nogle af evalueringsrapporterne som motivationsfrem-

mende. Samtidig er det naturligvis ofte forbundet med

omkostninger i form af både penge og transporttid.

Skolerne, der har gennemført pilotprojekterne, er derfor

opmærksomme på flere ting: Hvis projekterne fremover

skal gentages og indgå som et naturligt element i skole-

dagen, kan der være behov for at tænke i differentierede

tilbud eller i forskellige varianter af projekterne. Desuden

kan der være grund til at genoverveje projekternes

længde, da det kan være vanskeligt at fastholde motiva-

tionen og interessen i for lange projekter.

Produktkrav er motiverende – og tidskrævende

I næsten alle projekterne har man oplevet motiverede

elever. Det er forskelligt, om skolerne vurderer, at alle

eller blot nogle elever motiveres af projekterne.

En anden ting, der fremmer motivationen, er de afslut-

tende produkter, der går igen i mange af projekterne. I

de fleste projekter indgår et produkt i form af en film, en

udstilling, et oplæg eller andet. Ifølge evalueringsrappor-

terne virker det meget motiverende på eleverne, at der

er et produkt knyttet til projekterne, men lærerne vurde-

rer, at det er vigtigt, at det er et produkt, eleverne er

stolte af, så finish skal være i orden. Det har i flere pro-

jekter været svært at nå inden for den afsatte tid, og

man har måttet udvide timerammen. Det har krævet stor

fleksibilitet fra de øvrige lærere omkring klassen.

Mål og rammesætning er vigtigt

I alle projekterne har der været opmærksomhed på at

formulere og følge op på mål for det samlede projekt. I

nogle tilfælde har et væsentligt mål været formuleret

som det at afprøve og skabe erfaringer med elementer i

reformen, og det mål er i alle tilfælde nået. Derimod er

det forskelligt, hvor tydeligt der i projekterne er arbejdet

med mål på elevniveau.

I projekterne i og på tværs af fag er Fælles Mål en refe-

renceramme, og i de projekter, hvor man har evalueret

elevernes faglige udbytte, er vurderingen, at der har

fundet læring sted – hvorvidt denne læring er større eller

mindre end ved traditionelle forløb, har man ikke kunnet

evaluere.

I nogle projekter beskrives det, at man bevidst har ned-

tonet de faglige mål, bl.a. ud fra hensynet om, at der er

fokus på andre mere tværgående kompetencer, og ud

fra et ønske om, at eleverne skal tage ansvar og komme

på banen. På den anden side er der skoler, der selv vur-

derer, at der er et uopfyldt behov for læringsmål og mål

med de enkelte aktiviteter. Dette er især aktuelt i de

understøttende projekter, der ikke relaterer så direkte til

Fælles Mål. Erfaringen er, at det er gavnligt for eleverne

at kende og drøfte målene. Desuden har eleverne nem-

mere ved at reflektere over egen læring og progression,

hvis de kender målene.

I nogle projekter har man arbejdet med logbog eller

videodagbog, og erfaringerne med dette er delte. Det

kan netop hænge sammen med utydelige mål. Logbogs-

arbejdet er vanskeligt, hvis formålet med det er uklart.

Udgør logbogen et projektprodukt eller et evaluerings-

redskab eller begge dele? Desuden er det vanskeligt at

bruge logbogen hensigtsmæssigt, hvis læringsmålene er

uklare, for hvad skal man så reflektere over i logbogen?

De forskellige tilgange til det at arbejde med mål i pro-

jekterne afspejler et generelt dilemma om på ene side at

ville styre og målsætte stramt og på den anden side at

ville give eleverne ansvar gennem frihed. En vigtig erfa-

ring fra nogle af projekterne er imidlertid, at jo mere

frihed, des vigtigere er det også med mål og rammesæt-

ning.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Varieret og anvendelsesorienteret undervisning

SKOLER DER HAR GJORT SIG ERFARINGER MED VARIERET OG ANVENDELSESOREINTERET UNDERVISNING

Følgende skoler har gennemført projekter, der kan

inspirere til forskellige former for understøttende

undervisning:

Albertslund Kommune, Herstedlund Skole

har gennemført forløbet Sprogtræning, dansk som

2.sprog og naturfaglig forståelse for samtlige elever i to

8.-klasser.

Bornholms Regionskommune, Paradisbakkeskolen

og Hans Rømer Skolen

har gennemført et forløb om naturvidenskab i samarbejde

med NTS-centeret.

Fåborg-Midtfyn Kommune, Brahetrolleborg Skole,

Bøgebjergskolen, Carl Nielsen Skolen, Espe Skole,

Horne Skole, Nordagerskolen, Tingagerskolen, Tof-

tegårdsskolen

har gennemført naturvidenskabs-camps for hhv. udsko-

ling og mellemtrin i samarbejde med Ryslinge Efterskole.

Ishøj Kommune, Strandgårdskolen

har som led i et større projekt for alle 8.- og 9.-

klasseselever gennemført et tømrer-/snedkerforløb for 18

elever i samarbejde med Københavns Tekniske Skole.

Odense Kommune, Tingkærskolen

har gennemført et projekt om målfastsættelsessamtaler

med udvalgte elever i udskolingen.

Stuer Kommune, Thyholm Skole

har gennemført forskellige understøttende aktiviteter for

elever i o- - 3. klasse. Projektet er gennemført i et samar-

bejde mellem lærere og pædagoger.

Aalborg Kommune, Mou Skole

har gennemført et forløb med skydeundervisning for 16

udvalgte elever og et større forløb med skoleskak for

elever i indskolingen og på mellemtrinnet.

Vejle Kommune, Bredsten-Gadbjerg Skole

har gennemført et projekt, hvor coaching er blevet brugt

til at øge motivationen og involveringen i fysikundervis-

ningen blandt elever i 7.-9. klasse.

Følgende skoler har gennemført projekter med

fokus på varieret og anvendelsesorienteret under-

visning:

Albertslund Kommune, Herstedvester Skole

har gennemført et matematikprojekt for tre 8.-klasser i

samspil med den kommunale ungdomsklub Albertslund

Motorsports Center (AMC).

Holstebro Kommune, Halgård Skole

har gennemført et kreativt matematikprojekt omkring

taltilegnelse for en 1.-klasse med 24 elever.

Københavns Kommune, Kirsebærhavens Skole

har gennemført teknologibaserede FabLab-inspirerede

projektforløb i samspil med billedkunst og matematik

hhv. dansk. Forløbene omfattede elever på 3.-5. klasse-

trin.

Odense Kommune, Korup Skole

har gennemført et projekt med brug af iPads på 1.-2.

klassetrin samt i skolens heldagstilbud.

Randers Kommune, Hadsundsvejens Skole

har gennemført et forløb med dramatik- og improvisati-

onsøvelser i samspil med dansk i tre klasser på hhv. 1. 2.

og 6. klassetrin.

Slagelse Kommune, Antvorskov Skole

har gennemført et teknologiinspireret projekt på skolen

for 7. og 8. årgang.

Slagelse Kommune, Tårnborg Skole

har gennemført et projekt i en 6.-klasse med hjemkund-

skab i samspil med fysik. Med projektet ønskede man at

afprøve det nye fag madkundskab.

Vejle Kommune, NOVAskolen

har gennemført teknologibaserede FabLab-inspirerede

projektforløb i samspil med billedkunst og matematik

hhv. dansk. Forløbene omfattede elever på 3.-5. klasse-

trin.

Viborg Kommune, Møllehøjskolen, Skals Skole/SFO,

Vestervang Skole

har gennemført et syv uger langt projekt i produktionsla-

boratorier. Projektet blev gennemført i samarbejde med

Center for Animationspædagogik og omfattede elever fra

4.-6. årgang.

Stevns Kommune, Strøbyskolen, Hotherskolen og

Store Heddinge Skole

har gennemført et projekt om at udvikle rammerne for og

indholdet i skolernes udeskoleaktiviteter. Elever fra 3., 5.-

7.spjald, og 8. kl. har deltaget.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet med eksterne – den åbne skole

I dette kapitel præsenteres 12 skolers erfaringer med at åbne skolen for det omgivende sam-

fund. Med det udvidede samarbejde med det omgivende samfund ser de skoler, der har gjort

erfaringer med dette, en mulighed for at etablere nye læringsmiljøer, hvor eksterne parter kan

bidrage til at skabe en varieret og anderledes undervisning. Både i og uden for skolen.

Kommunerne forpligtes med folkeskolereformen til at

sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

idræts-, kultur- og foreningsliv. Folkeskolen og de kom-

munale musik-, kunst- og kulturskoler forpligtes også til

at indgå i et gensidigt samarbejde.

Reformen fremhæver både sociale og faglige grunde til

at styrke skolens samarbejde med det omgivende sam-

fund. Samarbejdet skal fremme den lokale sammen-

hængskraft og medvirke til, at eleverne stifter bekendt-

skab med det omgivende samfund og dets muligheder.

Samtidig skal samarbejdet bidrage til opfyldelsen af

folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obli-

gatoriske emner.

I dette kapitel kan du læse om de deltagende skolers

erfaringer med at samarbejde med eksterne parter og

om, hvilke udfordringer og gevinster de er stødt på i den

sammenhæng. Du kan læse om skoler, hvor samarbejdet

med eksterne parter har været medvirkende til en større

motivation og derigennem et større læringsudbytte

blandt eleverne. Og du kan læse om skoler, der har

benyttet det eksterne samarbejde med fagfolk som en

slags efteruddannelse af skolens lærere.

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL ÅBNE SKOLEN

OG SAMARBEJDE MED EKSTERNE PARTER



Samarbejdet skal planlægges i god tid og skal

styrkes gennem fælles forberedelse. Det er vigtigt

for at sikre et fælles fokus i undervisningen og fæl-

les forventninger.

Det er en fordel, at der i undervisningen er en

gennemgående person, som eleverne kender. Det

skaber tryghed for eleverne.

Flyt undervisningen ud af klasselokalet og ud i et

autentisk miljø. Det motiverer eleverne.

Find en balance mellem nye samarbejdspartnere og

nye undervisningsstrukturer og faste og kendte

rammer og gennemgående personale. For nogle

elever er det uvante vanskeligt at navigere i.

Det eksterne samarbejde giver lærerne en ny viden.

Overvej, hvordan denne viden kan formidles og de-

les på lærerværelset.



Skolernes samarbejde med eksterne parter

Samarbejdet mellem skoler og eksterne parter sker på

forskellige måder og ud fra forskellige begrundelser.

Skolerne har især samarbejdet med musik- og kultursko-

ler samt med idrætsforeninger, men nogle skoler har

også gjort erfaringer med at samarbejde med museer,

naturcentre osv.

I Vesthimmerlands Kommune har skolerne gennemført

forsøg med understøttende undervisning under over-

skriften En udvidet musisk skoledag. Fem skoler har

indgået et partnerskab med Vesthimmerlands Kultursko-

le. På Overlade Skole har man arbejdet med rytmisk

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet med eksterne – den åbne skole

sammenspil i AKT-klassen. Formålet har været at give

eleverne succesoplevelser og derigennem øget selvværd.

Som et andet eksempel kan nævnes Herningvej Skole i

Aalborg Kommune, som har inviteret en lang række

eksterne parter, såsom musikere, skuespillere og idræts-

udøvere, til enten alene eller i samarbejde med skolens

lærere at gennemføre forskellige aktiviteter på skolens

område. Fokus for aktiviteterne har været at styrke fag-

ligheden, inklusionen og elevernes sprog gennem musik,

bevægelse og drama. Skolen har bl.a. haft positive erfa-

ringer med sprogudvikling gennem rap.

Andre skoler samarbejder med eksterne parter om un-

dervisningsforløb uden for skolens område. Skolerne

samarbejder med alt fra museer og andre kulturinstituti-

oner til idrætsforeninger, naturcentre og erhvervslivet. Fx

har Frederiksberg Ny Skole samarbejdet med Frederiks-

berg Kommune om at drive Urban Gardening i forbin-

delse med et forløb for 0.-2.-klasser om bæredygtighed.

Endelig er der skoler, der har valgt at samarbejde med

eksterne parter om udbud af valgfag og tilbud om lek-

tiehjælp. Trekronerskolen i Roskilde Kommune inviterede

lokale idrætsforeninger til at deltage i valgmodulerne om

eftermiddagen. Der blev oprettet valghold med jiu-jitsu,

BMX-cykling og unicykling. Og på Tune Skole i Greve

Kommune samarbejdede man med den lokale idrætsfor-

ening om lektiecaféerne, således at både lærere fra

skolen og frivillige fra idrætsforeningen deltog i lektie-

hjælpen. Det var med til at skabe en bedre normering i

lektiehjælpen.

De fleste skoler rapporterer, at der er foregået en fælles

forudgående planlægningsproces, hvor parterne sam-

men har tilrettelagt et undervisningsforløb. I nogle til-

fælde har den eksterne part tilrettelagt og gennemført

den understøttende undervisning alene. I selve undervis-

ningen har der været en tilbøjelighed til, at lærerne har

haft hovedansvaret for den pædagogiske del, fx klasse-

rumsledelsen, mens de eksterne parter har haft hoved-

ansvaret for den faglige del, fordi de har bidraget med

en specifik faglig viden.

Nogle skoler skriver, at samarbejdet kan bidrage til at

understøtte læringsmålene fra Fælles Mål. Det har bl.a.

været hensigten for skolerne, der deltager i Bornholms

Regionskommunes projekt, hvor elevernes færdigheder i

naturfag er blevet styrket gennem samarbejde med

naturcentret NaturBornholm.

Andre skoler skriver, at samarbejdet har skullet medvirke

til, at der blev udviklet nye læringsformer. Det er fx til

fældet for skolerne i Vesthimmerlands Kommune. I pro-

jekterne blev der etableret en såkaldt projektduo bestå-

ende af en underviser fra Vesthimmerlands Kulturskole

og en lærer eller pædagog fra den deltagende folkesko-

le.

Der er også skoler, der begrunder samarbejdet med, at

det har en positiv virkning på elevernes kulturelle dannel-

se. Aakjærskolen i Skive Kommune skriver fx, at samar-

bejdet skal ”animere til foreningsdeltagelse” hos elever-

ne. Tilsvarende skriver skolerne i Vesthimmerlands Kom-

mune, at samarbejdet med den lokale kulturskole har

givet alle elever, uanset social og kulturel baggrund,

mulighed for at stifte bekendtskab med det lokale kul-

turliv, uafhængigt af forældrenes økonomiske råderum

til fx at betale kontingent.

Skolernes erfaringer med det eksterne

samarbejde

Skolerne peger på en række positive resultater af og

udfordringer ved deres forsøg med at samarbejde med

eksterne parter. I evalueringsrapporterne kan man læse,

at de har oplevet resultater på både elev- og lærerni-

veau.

Mere deltagende elever

Flere skoler erfarer, at elevernes indstilling ændres, ved

at man gennemfører undervisningsforløb uden for sko-

lens vante rammer. Eleverne opleves af lærerne som

mere til stede og mere motiverede. Dette tilskriver lærer-

ne flere forhold. For det første beskriver skolerne, at det

har en motiverende effekt på eleverne, når rammerne for

undervisningen er nye og uvante, og at det giver elever-

ne en anden læringsmæssig oplevelse, når rammerne er

mindre skoleprægede og i højere grad lægger op til den

konkrete aktivitet. Skolerne skriver, at eleverne opfatter

rammerne som mere ”autentiske” eller mere ”professio-

nelle” end dem, som undervisningen normalt foregår i.

For det andet er det afgørende, at undervisningen vare-

tages af, hvad eleverne oplever som en faglig ekspert.

En pædagog fra Kokkedal Skole i Fredensborg Kommu-

ne udtaler, at eleverne har ”en anden respekt” for de

eksterne undervisere. En skole bemærker dog, at det

ikke i samme omfang er tilfældet, hvis undervisningen

Formålet med at samarbejde med

eksterne parter

Fælles for skolerne er, at de ser samarbejdet som en

måde, hvorpå skoledagen kan gøres mere varieret og

spændende (se også afsnittet om mere varieret og an-

vendelsesorienteret undervisning). Derudover begrunder

skolerne samarbejdet med de eksterne parter både fag-

ligt, didaktisk, socialt og kulturelt.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet med eksterne – den åbne skole

foregår i skolens vante rammer, da eleverne der er mere

tilbøjelige til at se den eksterne underviser som en vikar.

Øget udbytte af undervisningen

Den åbne skole giver mulighed for at rykke undervisnin-

gen et sted hen, hvor afstanden mellem teori og praksis

er kort.

På Humlebæk Skole i Fredensborg Kommune oplevede

man, at samarbejdet med Skov- og Naturstyrelsen om

matematikundervisning i naturen styrkede elevernes

læring. Man erfarede, at undervisningen i matematik

blev mere vedkommende for eleverne, fordi den foregik i

skoven med opgaver udarbejdet til den specifikke sam-

menhæng.

Samarbejdet mellem Humlebæk Skole og Skov- og Na-

turstyrelsen er et eksempel på, at den åbne skole kan

mindske afstanden mellem teori og praksis og dermed

styrke anvendelsesorienteringen, i dette eksempel i ma-

tematik.

Lærerne på flere skoler gør dog opmærksom på, at det

er vigtigt at finde en balance mellem på den ene side

eksternt samarbejde og læring i uvante rammer og på

den anden side kontinuiteten i undervisningen. Fredens-

borg Kommune nævner i sin erfaringsrapport, at nogle

elever, især elever med særlige behov, har det svært med

mange skift. For de elever, der har et større behov for

kendte og faste rammer, er undervisningen i uvante

rammer en læringsmæssig og social udfordring.

Større trivsel

Flere skoler erfarer, at etableringen af understøttende

undervisning med udgangspunkt i musik og bevægelse

giver et stærkere fællesskab, større samarbejdsevner hos

eleverne og en mere rummelig skole.

Og på Hadsundvejens Skole i Randers Kommune vurde-

res det, at projektet med inddragelse af improvisations-

og dramaøvelser har bidraget til at give eleverne mere

mod på at bidrage til fællesskabet, blive bedre til at lytte

til hinanden og se nye egenskaber hos deres kammera-

ter.

Efteruddannelse for medarbejderne

Flere skoler beskriver, hvordan også lærerne har draget

nytte af det eksterne samarbejde. Både med hensyn til at

få ny viden og nye erfaringer og med hensyn til at udvide

samarbejdet internt i lærergruppen.

Nogle skoler beskriver i erfaringsrapporterne, hvordan

samarbejdet mellem lærere og eksterne parter kan have

en gensidig positiv betydning for begge parters under-

visningskompetencer. Bl.a. besidder de eksterne samar-

bejdsparter ofte en specialiseret fagviden, som lærerne

kan trække på og tage med sig i fremtidige undervis-

ningsforløb.

SKOLEN PÅ DUEVEJ I FREDERIKSBERG KOMMUNE

Den lokale gymnastikforening har stået for motorikundervisningen i idræt

Skolen har etableret et samarbejde med Gymnastikforenin-

gen Hermes om et motorik-/gymnastik-forløb for skolens 2.-

klasser. Forløbet er foregået i Hermeshallen og er blevet

tilrettelagt af en instruktør fra gymnastikforeningen og en

idrætskonsulent fra Frederiksberg Kommune.

Der har været gennemført undervisning tre gange om ugen.

Hver undervisningsgang har varet en time. Foruden gymna-

stikinstruktøren har der også hver gang deltaget lærere og

SFO-pædagoger.

Skolen på Duevej skriver, at formålet med forløbet på kort

sigt har været 1) at styrke elevernes grundmotoriske fær-

digheder, 2) at eleverne får mulighed for at afprøve red-

skabsgymnastikken i nye rammer og derved blive motiveret

og inspireret til mere bevægelse, og 3) at idrætslærere og

pædagoger tilegner sig ny viden om redskabsaktiviteter.

På lang sigt er målet at skabe en rød tråd og en tydelig

progression i idrætsundervisningen, samt at eleverne får

udvidet deres bevægelsesrepertoire.

Skolen oplevede, at enkelte elever skulle vænne sig til de

nye rammer, men overordnet set var projektet med til at

rykke eleverne både motorisk og personligt. Med hensyn til

elevernes personlige udvikling beskriver skolen, at eleverne

fik brudt nogle grænser, fx ved at opleve, at de gymnastisk

kunne mere, end de troede.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet med eksterne – den åbne skole

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

man med fordel kan være opmærksom på.

Der skal være en fælles forberedelse

Skolerne nævner flere grunde til, at en fælles forberedel-

se er vigtig. Det er for det første vigtigt at afklare læ-

ringsmålene forud for forløbet. Nogle skoler oplever, at

det kan være svært at forpligte eksterne parter og un-

dervisere med hensyn til faglige mål, da de har forskelli-

ge faglige tilgange og derfor til tider afvigende fokus-

punkter i forhold til skolen.

Nogle skoler skriver, at det også er en god ide med en

fælles forberedelse, fordi det i tilrettelæggelsen af forlø-

bets indhold er vigtigt at tage udgangspunkt i elevernes

forudsætninger og behov. Det er derfor afgørende, at

lærerne, der kender eleverne, er med i tilrettelæggelsen.

I forlængelse af dette understreger skolerne, at det er

vigtigt at planlægge samarbejdet i god tid, så det er

muligt at finde tid til fælles planlægning, og så man kan

tage hensyn til dette allerede i årsplanlægningen.

Skolerne skriver, at en fælles forberedelse også kan

afklare de involverede parters forventninger til forløbet.

Det er fx vigtigt, at eksterne ikke ser folkeskolen som et

sted, hvor de kan gennemføre en hvervekampagne. Det

er vigtigt, at det er klart for foreningerne, at de er der i

skoleøjemed og for at løse en bestemt opgave og ikke i

udgangspunktet for at få flere elever til at begynde i

deres forening.

Lærerudsagn fra evalueringsrapport

”Det var overraskende, men dagene virkede faktisk

også som en slags efteruddannelse for mig. Viden og

erfaringer som jeg kan tage med hjem til mine kolleger,

og som jeg har delt med de andre, der var med i forsø-

get.”

Naturfagslærerne fra de involverede skoler i Bornholms

Regionskommune oplevede, at en afledt effekt af deres

samarbejde med naturvejledere fra NaturBornholm var,

at de blev fagligt opkvalificeret. Samarbejdet med natur-

vejlederne blev etableret med henblik på, at vejlederne

skulle gennemføre en række supplerende undervisnings-

gange i naturfagene med fokus på naturfaglige færdig-

heder. Men samarbejdet fungerede også som faglig

sparring.

Bornholms Regionskommune skriver, at naturvejlederne

kom med en stor faglig viden, havde adgang til andre

læremidler end lærerne og havde en anden didaktisk

tilgang til undervisningen. En lærer beskriver, at samar-

bejdet virkede som en slags efteruddannelse, hvor hun

tog viden og erfaringer med hjem til sine kolleger.

Hvad har skolerne lært?

Skolerne rapporterer, at der er en række forhold både

før, under og efter et forløb med eksterne parter, som

SKOLER I BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

Naturvejledere stod for understøttende undervisning i naturfaglige

færdigheder

Bornholms Regionskommune har man gennemført et pro-

jekt, hvor naturvejledere fra NaturBornholm har stået for at

undervise elever på kommunens skoler i naturfaglige fær-

digheder. Lærerne har deltaget som støtte i undervisningen.

Fokus har været på ”det at kunne”, og ikke ”det at vide”.

Naturvejlederne har i samarbejde med en NTS-konsulent fra

NTS-centeret tilrettelagt de understøttende undervisnings-

gange. Hver klasse har deltaget i tre kurser. Hvert kursus har

bestået af fire lektioner.

Baggrunden for projektet er, at lærere fra kommunens

skoler har givet udtryk for, at der går for meget tid med

instruktion i undervisningen. Målet med projektet har

derfor været, at eleverne skulle blive tilstrækkelig fortrolige

med færdighederne, så undervisningen kunne gennemfø-

res uden at bruge størstedelen af tiden på opklarende

spørgsmål.

Målet har også været, at de færre instruktionsspørgsmål

har skullet medføre mindre uro i klassen, mere tid til faglig

fordybelse og derved bedre opnåelse af viden- og lærings-

mål.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet med eksterne – den åbne skole

Udpeg tovholder, og hav en klar rollefordeling

Flere skoler peger på, at det er en afgørende faktor, at

der bliver udpeget en tovholder i forløbet, der koordine-

rer organiseringen, planlægningen og kommunikatio-

nen. Det kan evt. være en fra skoleforvaltningen. Skoler-

ne nævner også, at det er en fordel med en klar rollefor-

deling. Det kan medvirke til, at det i projektgruppen

bliver afstemt, hvilke fagligheder hver især kan bidrage

med, og at man afdækker gruppemedlemmernes styrker

og svagheder.

Der skal være gennemgående personale, som

kender eleverne

Skolerne oplever, at det skaber tryghed for de yngste

elever, at der i forløbene er gennemgående personale,

som kender eleverne i forvejen. Samtidig er det med til

at sikre den faglige progression, hvis klassens lærer er

med under forløbet. En skole nævner også, at eksterne

undervisere ofte ikke er uddannet til at håndtere pæda-

gogisk udfordrende situationer. Det er derfor vigtigt, at

der ud over den eksterne underviser er en lærer eller

pædagog til stede. Nogle skoler pointerer også, at det

skal være de samme eksterne undervisere, eleverne

møder hver gang.

SKOLER DER HAR GJORT SIG ERFARINGER MED SAMARBEJDET MED EKSTERNE – DEN ÅBNE SKOLE

Bornholms Regionskommune, Paradisbakkeskolen,

afd. Nexø og Svanneke samt Hans Rømer Skole, afd.

Aaker, Vester Marie og Mosaik

har samarbejdet med Natur Bornholm om understøttende

undervisningsforløb om færdigheder i naturfag.

Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Ny Skole

har indgået samarbejde med en række eksterne aktører

om emnet bæredygtighed.

Frederiksberg Kommune, Skolen på Duevej

har samarbejdet med Gymnastikforeningen Hermes om et

motorik-/gymnastik-forløb.

Fredensborg Kommune, Humlebæk Skole

har indgået samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen

omkring matematikundervisning i en skov.

Frederikshavn Kommune, Aalbæk Skole

har samarbejdet med en række forskellige foreninger og

ungdomsskolen.

Greve Kommune, Tune Skole

samarbejder med Tune Idrætsforening om at gennemføre

lektiecafé kombineret med bevægelse.

Holstebro Kommune, Holstebro Ungdomsskole

Har samarbejdet med seks folkeskoler om at gennemføre

understøttende undervisning for 7. klasser med fokus på

trivsel, sundhed og bevægelse.

Lolland Kommune, Maribo Skole

har indgået samarbejde med den lokale musikskole om-

kring et undervisningsforløb om musikalsk komposition

på iPads.

Randers Kommune, Hadsundvejens Skole

har samarbejdet med en dramapædagog fra et professio-

nelt teatermiljø om improvisations- og dramaøvelser i 3.-

klasser.

Roskilde Kommune, Trekronerskolen

har inddraget idrætsforeninger i et samarbejde om valg-

moduler.

Skive Kommune, Aakjærskolen

har samarbejdet med klubber og foreninger om valgfag,

fx skoleskak og cirkus.

Vejen Kommune, Højmarkskolen

har sat fokus på naturfag ved inddragelse af uformelle

læringsmiljøer.

Vesthimmerland kommune, Blære Skole, Gedsted

Skole, Løgstør Skole, Overlade Skole, Toppedalsko-

len

har alle samarbejdet med Vesthimmerlands Kulturskole

omkring en udvidet musisk skoledag.

Aalborg Kommune, Herningvej Skole

har etableret samarbejder omkring den praktisk-musiske

dimension som vejen til styrkelse af sprog og læring.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet med eksterne – den åbne skole

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Med folkeskolereformen lægges der op til et udbygget samarbejde mellem lærere og pædago-

ger. Dette skaber nye muligheder og nye udfordringer. Både i et undervisnings- og i et samar-

bejdsperspektiv. I dette kapitel kan du læse om de erfaringer, skoler har gjort om samarbejdet

mellem lærere og pædagoger. Skolerne ser samarbejdet som en mulighed for at skabe nogle nye

læringsmiljøer, hvor forskellige fagligheder bliver bragt i spil i undervisningen.

I folkeskolereformen lægges der op til, at samarbejdet

mellem lærere og pædagoger skal udbygges. Pædago-

ger og medarbejdere med andre relevante kompetencer

kan, når reformen træder i kraft, inddrages i undervis-

ningen i en understøttende rolle på alle klassetrin. De

kan fx støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer

og varetage understøttende undervisning alene med

eleverne. Det udvidede samarbejde begrundes i refor-

men med, at det muliggør en længere og mere varieret

skoledag.

I dette kapitel kan du læse om skoler, hvor lærer-

pædagog-samarbejde har medvirket til øget trivsel hos

eleverne. Du kan også læse om skoler, hvor pædagoger

er med til at sikre en mere varieret skoledag, bl.a. ved at

varetage understøttende undervisning som fx bevægel-

sesaktiviteter, lektiecafé og valghold. Endelig kan du

læse om vigtigheden af at afstemme mål og forventnin-

ger i samarbejdet og skabe klarhed omkring rolleforde-

lingen mellem de to faggrupper.

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE

SAMARBEJDET MELLEM LÆRERE OG PÆDAGOGER



Fælles planlægning er vigtig. Det er med til at

skabe et fælles sprog mellem to forskellige faglig-

heder og bidrager til at skabe en fælles forståelse af

læringsmålene for undervisningen.

Vær opmærksom på, at begge parters kompeten-

cer kommer i spil, når undervisningen planlægges

og gennemføres.

Hav en tydelig ansvars- og rollefordeling, og udpeg

evt. en tovholder, som kan koordinere samarbejdet.

Tydeliggør over for eleverne, hvilken rolle pædago-

gen har. Ellers kan det være vanskeligt for dem at

skelne pædagogen fra den pædagog, de møder i

SFO’en.



Samarbejdet mellem lærere og

pædagoger

I hovedparten af de projekter, hvor lærere og pædago-

ger har samarbejdet, har pædagogerne deltaget i under-

støttende undervisningsforløb på skolerne. De har delta-

get i gennemførelsen af lektiecaféer, bevægelsesmodu-

ler, valghold, praktisk-musisk understøttende undervis-

ning, forløb om den åbne skole, og understøttende

forløb med trivsel som primært fokus.

I de fleste af projekterne indgår pædagogerne i teams på

skolen, der enten er organiseret efter årgang eller klas-

ser. De deltager derfor i planlægningen af elevernes

skoledag sammen med lærerne. I enkelte projekter har

pædagogerne ikke deltaget i projektets planlægningsfa-

se. I disse tilfælde udtrykker skolerne entydigt, at samar-

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger

bejdet har lidt under, at der ikke har været en forudgå-

ende rollefordeling og forventningsafstemning.

Skolerne ser samarbejdet med pædagogerne som et

middel til at styrke elevernes læring. Nogle skoler skriver,

at pædagogernes deltagelse i skoledagen især har et

socialt sigte. Det giver andre muligheder for at arbejde

med trivsel og inklusion. Andre skoler vurderer, at sam-

arbejdet giver flere og andre muligheder for at tilbyde

varieret undervisning, fx i form af et større udbud af

valghold.

skabe en længere og mere varieret skoledag, og som

kan være med til at skabe bedre trivsel og inklusion.

På Mølholm Skole i Vejle Kommune har man også arbej-

det med at skabe øget trivsel. Her har pædagoger bl.a.

gennemført et understøttende undervisningsforløb for

elever fra 0. til 3. klasse, der har bestået af forskellige

samarbejdsøvelser. I forløbet observerede pædagogerne,

at særligt eleverne med særlige behov havde et positivt

udbytte af samarbejdsøvelserne.

En særskilt pointe med hensyn til trivsel er, at en bedre

bemanding skaber mere trygge rammer. Skolerne vurde-

rer, at tilstedeværelsen af både en lærer og en pædagog

i den understøttende undervisning skaber et mere roligt

og positivt undervisningsmiljø. På Herstedlund Skole i

Albertslund Kommune giver eleverne fx udtryk for, at de

opfattede pædagogens deltagelse i den understøttende

undervisning som en god støtte for læreren.

En mere sammenhængende skoledag for eleverne

Flere skoler skriver, at pædagogernes deltagelse i skole-

dagen giver nye muligheder for en mere sammenhæn-

gende dag for eleverne, bl.a. fordi der derved kan skabes

en mere flydende overgang mellem skole og fritids-

hjem/SFO.

Eleverne på Trekronerskolen i Roskilde Kommune gav

udtryk for, at de oplevede skoledagen som mere sam-

menhængende og varieret under deres projektforløb,

bl.a. fordi pædagogerne deltog i skoledagen. Ni pæda-

goger har deltaget i projektforløbet, der har involveret

mellemtrinnets elever. Pædagogerne har deltaget både i

undervisningen i fagene og i forskellige understøttende

undervisningsforløb, fx bevægelsesmoduler og praktiske

aktiviteter i klubbens faciliteter. Pædagogerne har også,

ud over at være tilknyttet de tre årgange på mellemtrin-

net, været tilknyttet valghold på tværs af de tre årgange.

Lærere og pædagoger har sammen stået for planlæg-

ningen og gennemførelsen af dagene.

En mere varieret skoledag

Nogle skoler oplever, at lærer-pædagog-samarbejdet

også muliggør en mere varieret skoledag, idet samarbej-

det giver flere muligheder for understøttende aktiviteter

og holddannelse.

På Hadsundvejens Skole i Randers Kommune har en

dansklærer, en inklusionspædagog og en dramapæda-

gog samarbejdet om at gennemføre et forløb omkring,

hvordan drama- og improvisationsøvelser kan styrke

både elevernes danskfaglige kompetencer og trivslen i

klasserne (se nedenstående boks). Skolen erfarede, at

Erfaringer med det øgede samarbejde

mellem lærere og pædagoger

I dette afsnit beskrives nogle af de positive erfaringer,

som skolerne har gjort i forbindelse med et tættere

lærer-pædagog-samarbejde.

Et andet læringsmiljø

Skoler giver i deres evalueringsrapporter udtryk for, at

pædagoger med fordel kan spille ind i forhold til elever-

nes sociale udvikling, trivsel og inklusion. Lærer-

pædagog-samarbejdet åbner i den forstand for, at der

skabes et andet læringsmiljø. Lærernes og pædagoger-

nes fagligheder kan supplere hinanden, og den bedre

bemanding med to voksne på samme tid i læringssitua-

tionen gør i sig selv, at der er bedre vilkår for at bruge

flere ressourcer på elevernes trivsel.

På Krogårdskolen i Greve Kommune har man etableret

et inklusionsprojekt for piger fra 4. til 7. klasse, der har

svært ved at etablere vedvarende relationer til deres

klassekammerater, og som har svært ved at udnytte

deres læringspotentiale på grund af dårlig trivsel. En

specialpædagog og en lærer har samarbejdet om projek-

tet. Det understøttende undervisningsforløb har taget

udgangspunkt i vævning.

Skolen beskriver, hvordan lærerens og pædagogens

kompetencer har suppleret hinanden i projektet. Lære-

ren havde til opgave at sikre, at pigerne blev udfordret

fagligt.

Specialpædagogen havde ansvaret for at udfordre piger-

nes sociale kompetencer, herunder at give dem erfarin-

ger med at etablere og fastholde relationer til andre

piger. Samarbejdet mellem pædagogen og læreren har

altså haft til formål at skabe et læringsmiljø, der har

skullet understøtte såvel øget trivsel som øget lærings-

udbytte. Ifølge skolen har forløbet, herunder samarbej-

det mellem lærer og pædagog, givet et positivt udbytte.

Krogårdskolen påpeger, at forløbet kan fungere som et

eksempel på et valghold, der både kan være med til at

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 30

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger

MØLHOLM SKOLE I VEJLE KOMMUNE

Styrket trivsel gennem pædagogstyrede aktiviteter

I projektforløbet har pædagoger udført forskellige under-

støttende undervisningsaktiviteter med elever i 0.-3. klasse.

Aktiviteterne forløb over fire uger, og hver uge havde et

specifikt emne: 1) iPad og bevægelse, 2) bevægelse i fagene

– leg og streg i skolegården, 3) trivsel og 4) naturen.

I forløbene har skolen forsøgt at skabe anderledes og nye

læringsrum og inkorporere nye aktiviteter til at styrke trivs-

len blandt eleverne.

I forløbet omkring bevægelse og iPads gennemførte pæda-

gogerne fx en skattejagt. I trivselsforløbet

Pædagogerne har opkvalificeret deres kompetencer inden

for gennemførelse af bevægelsesaktiviteter gennem kolle-

gaoplæring. En konsulent fra kommunen gennemførte et

introduktionskursus om aktiviteterne sammen med en

gruppe pædagoger og en gruppe børn. Efterfølgende har

pædagogerne videreformidlet de nye erfaringer til deres

kolleger.

organiserede pædagogerne en række samarbejdsøvelser

med eleverne. I naturforløbet planlagde en pædagog og en

naturfagsvejleder fra skolen et forløb, hvor eleverne skulle

følge en bæk fra udspring til udløb.

eleverne gennem forløbet blev mere modige, og at klas-

sefællesskabet blev styrket.

Et andet eksempel gives af Trekronerskolen. Her har

lærere og pædagoger på tværs af årgange og faggræn-

ser oprettet ti forskellige valghold, bl.a. i samarbejde

med en række lokale idrætsforeninger. Undervisningen

på valgholdene foregik både på Trekronerskolen, i klub-

bens lokaler og i lokalområdet.

ser og det uvante arbejdsmiljø. Det understreger vigtig-

heden af en tydelig rollefordeling. Ifølge skolen havde

det betydning, at pædagogen ikke var med fra starten i

projektets planlægningsfase. Det medførte, at pædago-

gens kompetencer ikke blev defineret i tilstrækkelig grad

forud for forløbet og derved ikke blev anvendt optimalt

gennem forløbet.

HERSTEDLUND SKOLE I ALBERTSLUND KOMMUNE

Hvad har skolerne lært?

Skolerne beskriver i deres evalueringsrapporter forhold,

som det er en god ide at være opmærksomme på i læ-

rer-pædagog-samarbejdet. De giver også i den sammen-

hæng en række gode råd. Disse gode råd og opmærk-

somhedspunkter videregives i dette afsnit.

Skab klarhed om rollefordelingen

Skolerne nævner, at det er afgørende at afklare rollefor-

delingen i samarbejdet allerede i planlægningsfasen. Det

er med til at sikre, at alle parters forskellige faglige og

personlige kompetencer kommer bedst i spil. Det er

derfor vigtigt at afsætte tid til fælles planlægningsmø-

der, hvor lærere og pædagoger kan lære hinanden bed-

re at kende.

På Herstedlund Skole erfarede man, at den manglende

afklaring af rollefordelingen i et samarbejde mellem en

lærer og en pædagog omkring et naturfagligt understøt-

tende undervisningsforløb førte til usikkerhed. Pædago-

gen oplevede at være splittet mellem to professioner og

havde svært ved at finde sit ståsted i de uvante omgivel-

Pædagogisk udviklingskonsulent

”Pædagoger skal ikke have undervisningskompetencer.

Lærere og pædagoger skal samarbejde om faglige mål

(lærerens opgave) og sociale mål (pædagogens opga-

ve). Imellem disse mål kan der opstå synergi. Det er

mødet mellem de to professioners kompetencer, der

gør samarbejdet ligeværdigt. Lærere og pædagoger

skal være sammen i et team, evt. årgangsteam, om at

planlægge og evaluere undervisningen. Logistikken kan

være svær, men er nødvendig. Ydermere er det vigtigt

at koordinere og definere den enkeltes rolle i samarbej-

det.”

Flere skoler påpeger vigtigheden af, at rollefordelingen

allerede skal afklares under planlægningen. Dermed

sikres det, at forløbet, og herunder de enkelte aktiviteter,

bærer præg af begge faggruppers kompetencer.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger

HADSUNDVEJENS SKOLE I RANDERS KOMMUNE

Samarbejde om øget trivsel gennem improvisation og drama

På Hadsundvejens Skole har man kombineret dramatik og

dansk i et projekt, hvor der blev arbejdet med forskellige

improvisations- og dramaøvelser. Projektet har bestået af

4�½ lektion om ugen og er gennemført i en 1.-klasse, en 2.-

klasse og en 6.-klasse. I 1. og 2. klasse deltog en dansklæ-

rer, en inklusionspædagog og en dramapædagog. I 6.-

klassen deltog en dansklærer og en dramapædagog.

Dramapædagogen stod for at introducere øvelserne og var

den bærende kraft i at gennemføre øvelserne. Inklusions-

pædagogens rolle var at være ekstra opmærksom på de

særligt udfordrede børn og derudover at sikre, at undervis-

ningsmiljøet var befordrende.

Dansklærerens rolle var, via sit kendskab til eleverne, at

støtte dramapædagogen i at afpasse øvelserne. Derudover

stod dansklæreren også for at evaluere forløbet og koble

forløbets indhold til faglige mål i dansk.

Skolen skriver, at formålet med projektet har været at

støtte børnene i at blive mere modige. Det har også været

et mål at styrke elevernes koncentrationsevne og træne

dem i at lytte til andre og derved styrke elevernes måde at

indgå i klassefællesskabet på.

Afstem forventninger til samarbejdet

Mange skoler vurderer, at det er afgørende allerede i

planlægningsfasen at afstemme de forskellige faggrup-

pers forventninger til og forestillinger om fx faggrupper-

nes involvering, hvad der er acceptabel adfærd blandt

eleverne, og hvilke læringsmål eleverne skal opnå. Sko-

lerne påpeger også, at der skal tildeles god tid til dette.

Både på institutions- og teamniveau og i samarbejdet

mellem de enkelte lærere og pædagoger.

Trekronerskolen bemærker, at forventningsafstemning

mellem lærere og pædagoger er vigtig, fordi de to fag-

grupper normalt har forskellige mål for deres arbejde

med elevernes og har forskellige rammer for aktiviteter

med eleverne. Det er derfor vigtigt, at kulturforskelle og

forskellige regler osv. italesættes. Traditionelt har der

været en mere skarp opdeling mellem de to faggruppers

arenaer, men med folkeskolereformen bliver denne

grænse mere flydende. Forventningsafstemning i relation

til et fælles sæt regler og fælles mål er derfor afgørende,

hvis udbyttet af samarbejdet skal optimeres.

Krogårdskolen skriver, at det er en god ide at formalisere

disse overvejsler ved at skrive mål og regler ned.

Pædagogens rolle skal tydeliggøres over for

eleverne

Skolernes erfaringer peger i retning af, at det skal kom-

munikeres tydeligt til eleverne, at pædagogen er der for

at understøtte undervisningen og derfor ikke har samme

rolle som på fritidshjemmet eller i SFO’en.

På Trekronerskolen oplevede man, at eleverne skulle

vænne sig til, at der var en pædagog med i undervisnin-

gen. Skolen vurderer, at eleverne har et mere kammerat-

ligt forhold til pædagogerne end til lærerne. Det bevir-

kede, at stemningen i klassen blev mere afslappet, og i

nogle tilfælde blev der derfor arbejdet mindre seriøst

med det faglige indhold. Nogle elever kan have svært

ved at skelne mellem pædagogens forskellige funktioner

hhv. i skolen og i fritidshjemmet.

Nogle skoler gør i den sammenhæng opmærksom på, at

en rolleafklaring ikke blot skal tydeliggøres internt i

samarbejdet mellem lærere og pædagoger, men også

skal ekspliciteres over for eleverne.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger

SKOLER DER HAR GJORT SIG ERFARINGER MED SAMARBEJDET MELLEM LÆRERE OG PÆDAGOGER

Albertslund Kommune, Herstedlund Skole

har haft et samarbejde mellem en pædagog og en lærer

om et understøttende undervisningsforløb i naturfag.

Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Ny Skole

har haft et samarbejde mellem lærere og pædagoger om

at gennemføre aktiviteter med eksterne parter under

temaet ”bæredygtighed”.

Fredensborg Kommune, samtlige skoler

har gennemført en række understøttende indsatser med

fokus på især bevægelse, udeskole og varierede lærings-

former. Pædagoger og lærere har samarbejdet om disse

aktiviteter.

Greve Kommune, Krogårdskolen

har haft et samarbejde mellem en lærer og en pædagog

om et inklusions- og trivselsprojekt for piger, hvor den

primære aktivitet var vævning.

Greve Kommune, Tune Skole

har haft deltagelse af SFO-pædagoger og klubpædagoger

deltaget i at gennemføre lektiecafé på skolen.

Holstebro Kommune, Naur-Sir Skole

har haft et samarbejde mellem pædagoger og lærere om

et emneforløb om 2. verdenskrig.

Odense Kommune, Holluf Pile Skole

har haft deltagelse af pædagogerne som støtte i under-

visningen og i varetagelsen af den daglige lektiecafé.

Randers Kommune, Hadsundvejens skole

har haft en dansklærer, en inklusionspædagog og en

dramapædagog til at gennemføre et understøttende

undervisningsforløb med drama- og improvisationsøvel-

ser.

Roskilde Kommune, Trekronerskolen

har haft tilknyttet pædagoger til et årgangsteam. Pæda-

gogerne har desuden fungeret som støtte i undervisnin-

gen i fagene, været ansvarlige for bevægelsesmoduler og

samarbejdet om valghold og understøttende undervisning

i klubbens faciliteter sammen med lærere.

Skive Kommune, Aakjærskolen

har haft pædagoger i samarbejde med undervisningsassi-

stenter til at stå for understøttende undervisning i form af

”faglig træning”.

Vejle Kommune, Mølholm Skole

har haft pædagoger til at gennemføre understøttende

undervisning med udgangspunkt i bevægelse, øget natur-

forståelse og trivsel.

Aalborg Kommune, Herningvej Skole

har haft SFO-pædagoger og fritidspædagoger til at være

med til at gennemføre praktisk-musisk understøttende

undervisning på skolen.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 34

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Motion og bevægelse

Med indførelsen af folkeskolereformen bliver motion og bevægelse en integreret del af alle

elevers skoledag. I dette kapitel kan du læse om femten skolers erfaringer med at bringe bevæ-

gelse ind i skoledagen. Skolerne ser bevægelsesaktiviteterne som en mulighed for at skabe fysisk

aktivitet og fornyet energi i en skoledag, der gøres længere. Og samtidig ser de det som en mu-

lighed for at støtte elevernes læreprocesser.

Fra august 2014 skal undervisningen tilrettelægges, så

eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45

minutter dagligt. Det kan enten foregå i den understøt-

tende undervisning eller som en integreret del af under-

visningen i fagene.

Motion og bevægelse kan indgå i skoledagen på mange

måder, og det er op til den enkelte skole at tilrettelægge

aktiviteter, fx i samarbejde med foreningsliv som idræts-

foreninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse

bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold.

I dette kapitel kan du læse om skoler, der har arbejdet

med at inddrage bevægelsesaktiviteterne i den fagopdel-

te undervisning, og du kan læse om skoler, der fx har

indlagt bevægelsesbånd og voksenstyret bevægelse i

frikvartererne. Ifølge de deltagende skoler har aktivite-

terne bidraget til øget motivation og koncentration samt

forbedrede sociale fællesskaber og forbedrede lærings-

miljøer.

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL INDDRAGE

MOTION OG BEVÆGELSE I SKOLEN



Bevægelsesaktiviteter, som er adskilt fra den fag-

opdelte undervisning, skal ikke ligge i slutningen af

en skoledag. Så er eleverne trætte, og aktiviteten

kan ikke bruges til at skabe fornyet energi til den

øvrige undervisning.

Der skal være tid til forberedelse og nye eksperi-

menter med bevægelse. Det kræver både tid og

vedholdenhed at ændre på kendt praksis.

Bevægelsesaktiviteter i undervisningen medfører, at

eleverne får pulsen op. For nogle elever kan det

være svært at finde ro igen. Overvej derfor at af-

slutte en bevægelsesaktivitet med en seance, hvor

eleverne får pulsen ned igen.

Bevægelsesaktiviteterne skal kobles til konkrete

mål, som skal synliggøres for eleverne. De skal

kunne se meningen med aktiviteterne.

Alle elever skal kunne være med i bevægelsesaktivi-

teterne. Overvej, om du kan finde på en aktivitet,

som er ny for alle, og hvor ingen er eksperter.

Lærerne har brug for inspiration. På hver skole kan

man lave en ”inspirationskasse”, hvor man kan fin-

de idéer til, hvordan man integrerer bevægelse i

den fagopdelte undervisning.



Forskellige tilgange til motion og

bevægelse

Når bevægelse skal implementeres i skoledagen, kan det

gøres på flere forskellige måder. Bevægelsesaktiviteterne

kan indgå som selvstændige, afgrænsede aktiviteter, der

er med til at skabe en skoledag med varierede aktiviteter.

Eller bevægelse kan integreres i den fagopdelte under-

visning. Enten som et pædagogisk-didaktisk værktøj eller

som korte brud i undervisningen, der bidrager til at

skabe fornyet energi i klassen.

På nogle skoler har man haft en særlig opmærksomhed

på, at bevægelsesaktiviteterne kan tjene flere formål.

Nogle skoler har forud for igangsættelsen af deres udvik-

lingsprojekter haft forløb med medarbejdergruppen,

hvor de har lavet en tydelig og klar skelnen mellem for-

skellige tilgange til bevægelse. For flere skoler har det



INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Motion og bevægelse

været vigtigt at skabe en fælles bevidsthed om, hvordan

de forstår bevægelse, og hvilke mål de kan indfri ved at

inddrage bevægelse på forskellige måder.

På Bredagerskolen i Vejle Kommune har man besluttet at

inddrage bevægelse i elevernes skoledag på tre forskelli-

ge måder:



Bevægelse for at lære



Bevægelse for at samarbejde



Bevægelse for bevægelsens skyld.

I evalueringsrapporten betoner skolen vigtigheden af, at

medarbejderne er bevidste om formålet, når de igang-

sætter bevægelsesaktiviteterne.

Motion og bevægelse som del af fagenes didaktik

De skoler, der har valgt at integrere bevægelse i den

fagopdelte undervisning og knytte det an til faglige

læringsmål, begrunder det med et ønske om, at bevæ-

gelsesaktiviteterne kan støtte elevernes læreprocesser i fx

dansk og matematik.

Som et eksempel på dette har man på Vestre Skole i

Odense Kommune haft stafetløb i både dansk, matema-

tik og musik. Tre idrætslærere på skolen fungerede som

vejledere, der inspirerede lærerne til, hvilke fysiske aktivi-

teter de kunne koble til deres fag.

Et andet eksempel på en kommune, der har arbejdet

med, hvordan bevægelse kan integreres i den fagopdelte

undervisning, er Vordingborg Kommune. Her har alle

kommunens skoler været en del af det reformforbere-

dende udviklingsprojekt, og bevægelsesaktiviteterne har

været tilknyttet undervisningsmålene i den pågældende

lektion. Der har været konsensus om, at læringsmålene

kommer først, og at disse dernæst understøttes af varie-

rede læringsaktiviteter, herunder bevægelsesaktiviteter.

Man har i Vordingborg Kommune allieret sig med in-

struktører fra DGI, som har samarbejdet med en række

lærere og pædagoger på kommunens skoler.

Motion og bevægelse som selvstændige aktiviteter

De skoler, der har gennemført afgrænsede, selvstændige

bevægelsesaktiviteter, begrunder det typisk med, at de

bidrager til at styrke elevernes deltagelses- og lærings-

forudsætninger. Skolerne har med andre ord en antagel-

se om, at eleverne i højere grad vil deltage og trives i

undervisningen, hvis de i løbet af skoledagen bevæger

sig og får motion.

Skolerne ser bl.a. bevægelse som en mulighed for at

styrke elevernes samarbejdsrelationer. Bevægelsesaktivi-

teterne skaber ifølge skolerne fysisk kontakt mellem

eleverne, og dette vil kunne være med til at styrke ele-

vernes relationer og samarbejde.

Én skole, der har haft særlig fokus på dette, er Korn-

markskolen i Hillerød Kommune. Her har man gennem-

ført en række forskellige aktiviteter med forskellige for-

mål. Én af aktiviteterne bestod i, at eleverne i en lektion

ugentligt lavede ”kramme-tagfat” og fangelege med

samarbejdsøvelser og gav hinanden boldmassage.

På Herningvej Skole i Aalborg Kommune har man på alle

skolens årgange arbejdet med bevægelse i tilknytning til

praktisk-musiske elementer. Skoledagen blev i projektpe-

rioden udvidet med mellem tre og fem lektioner, og

disse timer blev udfyldt med musik, drama, billedskabel-

se og bevægelse i en kombination. Skolen valgte at

arbejde med netop disse aktiviteter, fordi man mener, at

de har en naturlig plads i elevernes læring og derfor kan

understøtte elevernes læreprocesser og gøre dem mere

engagerede, når de skal ind til den fagopdelte undervis-

ning.

En anden fremtrædende antagelse, man kan spore på

skolerne, er, at øget bevægelse i skoledagen frigiver

energi og hænger positivt sammen med motivation og

lyst til at lære. På den baggrund har man på Herningvej

Skole igangsat en række forskellige bevægelsesaktivite-

ter, som har været tilpasset alle klassetrin fra 0. til 9.

klasse. På 0. årgang fik eleverne fx undervisning i bryd-

ning, på 3. årgang fik eleverne undervisning i break-

dance, og på 7. årgang lavede eleverne crossfit, brydning

og sjipning.

Kombinationen af den fagopdelte undervisning og selv-

stændige bevægelsesaktiviteter rummer ifølge skolerne

således et spændende potentiale, der kan styrke elever-

nes udbytte af undervisningen.

Skolernes erfaringer med motion og

bevægelse

Skolerne fremhæver især fire resultater, når de vurderer,

hvad bevægelsesaktiviteter har resulteret i:



Øget motivation



Øget koncentration



Sociale fællesskaber



Forbedrede læringsmiljøer.

Skolerne vurderer altså gennemgående, at deres bevæ-

gelsesaktiviteter har bidraget til de resultater, som de

havde ønsket.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 36

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Motion og bevægelse

SKOLERNE I VORDINGBORG KOMMUNE

Læring gennem pædagogisk brug af bevægelse

I Vordingborg Kommune gennemførte man et projekt, hvor

fem skoler (afdelinger) i samarbejde med konsulenter fra

DGI afprøvede bevægelseselementer i den fagopdelte

undervisning. Projektet blev gennemført i klasser på mel-

lemtrinnet og strakte sig over ni uger.

Fokus i projektet har været på ”bractions” (brainactions),

dvs. bevægelsesaktiviteter, der direkte indgår i løsningen af

faglige opgaver. Eksempler på bractions kunne være:



Engelsk: Gloser var placeret højt oppe i træer. Eleverne

skulle samarbejde om at hente dem og indplacere dem i

ordklasser.



Matematik: Stationer i hallen, hvor der til forskellige

matematikopgaver var knyttet bevægelser som fx hinke,

sjippe, spille basket.



Klassens tid: Udsagn var placeret forskellige steder i

klassen; eleverne hinkede hen og læste udsagnene og

drøftede efterfølgende, om de var konfliktoptrappende

eller ej.

De deltagende lærere har oplevet, at deltagelsen i lærings-

aktiviteterne er blevet større, og at glæden ved deltagelse

samt fællesskabsfølelsen i klassen er vokset. Der er også

tegn på, at læringen er blevet bedre (fx flere rigtige stave-

ord).

DGI gav inspiration til aktiviteterne. Lærerne stod for kob-

lingen til faglige mål. I evalueringsrapporten fremhæves

det, at der er tale om simple aktiviteter, der let vil kunne

overføres til andre fag, og at aktiviteterne let vil kunne

indarbejdes i den daglige undervisning efter projektets

afslutning.

Bevægelse som motivation

Nogle kommuner beskriver i deres evalueringsrapporter,

at de stod over for udfordringer med inklusion, dårlig

trivsel og lav motivation blandt eleverne og derfor valgte

at igangsætte projekter med fokus på bevægelse.

Efter at have gennemført bevægelsesaktiviteterne vurde-

rer flere skoler, at bevægelse bidrager til netop øget

engagement og gejst og dermed også øget motivation.

På Vestre Skole oplevede man bl.a., at alle elever udviste

en større motivation – også i fagligt svære situationer.

Især oplevede man, at bevægelse i undervisningen havde

en særlig positiv effekt på motivationen hos de elever,

der er fagligt udfordrede. På Bredagerskolen har man

haft lignende erfaringer, og her har man bl.a. beskrevet,

at det øgede fokus på at anerkende elevernes behov for

skift og bevægelse i løbet af en skoledag har bidraget til

at skabe et fælles fokus på inkluderende læringsmiljøer

på skolen.

Generelt har skolerne altså oplevet, at der er en positiv

sammenhæng mellem bevægelse og elevernes motivati-

on og lyst til at lære.

Bevægelse øger elevernes koncentration

Ud over skolernes ønske om at bidrage til at øge elever-

nes motivation har flere skoler begrundet deres bevæ-

gelsesaktiviteter med en ambition om at øge elevernes

koncentration i undervisningen.

Mange af de deltagende skoler argumenterer for, at

bevægelsesaktiviteter både i og uden for undervisningen

styrker elevernes koncentrationsevne og læringspara-

thed. På Kornmarkskolen har det bl.a. været rationalet

bag forsøgene med, hvordan puls og motion, krydskoor-

dination, samarbejdsøvelser og nærhedsøvelser kan være

med til at øge elevernes koncentration i forbindelse med

det almindelige skolearbejde.

Konklusionen for både Kornmarkskolen og andre skoler

er, at bevægelse bidrager til at øge elevernes koncentra-

tion. Både i de timer, hvor bevægelsen indgår, og gene-

relt i løbet af skoledagen. Helt konkret oplever lærerne,

at færre elever er fraværende i undervisningen.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 37

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Motion og bevægelse

MUNKEBJERGSKOLEN I ODENSE KOMMUNE

Forskellige bevægelsesaktiviteter på 3. årgang

På Munkebjergskolen har man gennemført et projekt med

alle 65 elever på 3. årgang. Tre typer aktiviteter indgik i

projektet:



Bevægelse som integreret del af undervisningen med

kobling til fagene



Bevægelse som integreret del af undervisningen uden

kobling til fagene (brainbreaks o.l.)



Voksenstyrede aktiviteter i frikvartererne (boldspil,

danselege mv.).

Erfaringer med de voksenstyrede fritidsaktiviteter er særeg-

ne for netop Munkebjergskolen – og ganske gode. Skolen

oplever, at disse aktiviteter har forbedret elevernes sociale

trivsel og skabt en god relation mellem eleverne og voksne.

Især opleves det, at elever, der kan have svært ved at indgå

i relationer med andre, har profiteret af aktiviteterne. De

har haft nogen at lege med og følt sig som en del af fælles-

skabet. Lærerne observerer færre konflikter og erfarer, at

eleverne kommer gladere ind til timerne.

Til fremtidig anvendelse planlægger skolen at lave et kata-

log med aktivitetsforslag og en kasse med sjippetove osv.

Det centrale er, at aktiviteterne skal være nemme at gå til,

og så er der behov for en ressourcemæssig afklaring af,

hvordan der fremover skal kunne være den samme tilstede-

værelse af voksne i frikvartererne.

Bevægelse som vej til sociale fællesskaber

Trivsel og deltagelse i sociale fællesskaber i skolen ses

som afgørende for elevernes oplevelse af deres skole-

gang og deres evne til at lære. Skolerne vurderer, at øget

bevægelse bidrager til at styrke elevernes sociale relatio-

ner. Særligt har de skoler, der har haft specifikt fokus på,

hvordan bevægelse kan styrke elevernes sociale relatio-

ner, oplevet, at bevægelsesaktiviteterne har bidraget til

at øge elevernes trivsel.

På Herningvej Skole vurderer man, at antallet af konflik-

ter er blevet reduceret, og at elevernes fællesskaber er

blevet styrket. De fysiske aktiviteter har betydet, at un-

dervisere og elever er kommet tættere på hinanden.

Eleverne har haft adgang til flere fællesskaber, og på

skolen oplever man at eleverne er ”vokset” og har turdet

mere, fordi de er blevet mere trygge i deres fællesskaber.

Bevægelse skaber anderledes læringsmiljøer

Skolerne oplever, at bevægelsesaktiviteterne medvirker

til at imødekomme forskellige læringsstile. Erfaringerne

fra flere lærere er bl.a., at bevægelsesaktiviteterne øger

muligheden for at ”ramme” endnu flere elevers lærings-

stile, end lærerne har været vant til at kunne før. Skoler-

ne vurderer, at det at inddrage bevægelse i undervisnin-

gen har givet eleverne en oplevelse af, at læring kan

være mange ting.

Vordingborg Kommune vurderer, at bevægelse har øget

mulighederne for inkluderende fællesskaber og skabt

deltagelsesmuligheder for flere elever, fordi bevægelse

har været med til at skabe varierede undervisningsformer

i differentierede læringsarenaer. Evalueringsrapporten fra

Vordingborg Kommune konkluderer på denne bag-

grund, at eleverne profiterer både motorisk og socialt,

når bevægelse indgår i undervisningen.

Også på Herningvej Skole oplever de deltagende lærere,

at der er kommet et større engagement blandt eleverne,

og lærerne forklarer dette med, at elevernes motivation

øges, når de oplever, at de kan lære på mange forskelli-

ge måder.

Hvad har skolerne lært?

Skolerne peger på en række opmærksomhedspunkter,

som man bør holde sig for øje, når man inddrager be-

vægelse i skoledagen.

Alle skal kunne være med

En væsentlig erfaring fra de skoler, der har arbejdet med

bevægelse som udviklingsprojekt, er, at man som pæda-

gogisk personale skal sikre sig, at alle elever kan være

med i de bevægelsesaktiviteter, der sættes i gang.

Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er

idræt, men bevægelse, der skal integreres i skoledagen.

Således er det afgørende, at de bevægelsesaktiviteter,

der sættes i gang, ikke er de klassiske idrætsgrene. Her

vil nogle elever nemlig altid være foran på forhånd og pr.

definition have overtaget og være ”eksperter”, mens

andre fra starten vil være ”bagud” og risikere at komme

udenfor. Det er altså helt afgørende at gøre bevægelses-

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Motion og bevægelse

aktiviteterne tilgængelige for alle elever og sikre sig, at

alle kan være med.

Flere skoler har erfaret, at det kan være svært for nogle

elever at have bevægelsesaktiviteter med eksterne, som

ikke kender eleverne. På Bredagerskolen udtrykker man

bl.a. bekymring for, om eleverne er tilstrækkeligt faglige

undervejs i bevægelsesaktiviteterne. Flere skoler peger

på denne baggrund bl.a. på vigtigheden af, at bevægel-

sesaktiviteterne i undervisningen varetages af en lærer

eller pædagog, som eleverne har en god relation til, og

som kender eleverne både fagligt og socialt.

Det tager tid at skabe fokus efter aktiviteterne

En af de udfordringer, som mange af skolerne hæfter sig

ved, er elevernes evne til at komme tilbage til den fag-

opdelte undervisning og genvinde fokus. For nogle af

skolerne har det drejet sig om en bekymring forud for

igangsættelsen af projektet, som er blevet manet i jor-

den, mens det for andre skoler har vist sig som en reel

udfordring i undervisningen.

Nogle skoler stod med oplevelsen af, at det kunne være

vanskeligt for eleverne at ”falde ned” efter en bevægel-

sesaktivitet, hvor pulsen var steget. Derfor fortæller

nogle lærere, at det viste sig formålstjenligt at lægge en

øvelse ind til allersidst i bevægelsesforløbet, hvor elever-

ne fik pulsen ned og faldt til ro igen. På den måde kunne

eleverne være undervisningsparate efter bevægelsesakti-

viteter, hvor de fik pulsen højt op. Samtidig understreger

nogle skoler dog også, at det er vigtigt at holde sig for

øje, at nogle elever har behov for mere strukturerede

rammer. Det er man også nødt til at tage højde for, når

man beslutter at gennemføre bevægelsesaktiviteter

enten i eller uden for undervisningen.

Det er vigtigt at starte med målene

Flere skoler understreger vigtigheden af at tænke pæda-

gogik og læringsmål før bevægelsesaktiviteterne.

Erfaringen er, at det ikke kun gavner eleverne, men at

det virker motiverende på både lærere, pædagoger og

elever, at målet med de enkelte øvelser er synligt. På den

måde sikrer man bedst, at man gennemfører menings-

fyldte aktiviteter, som understøtter ens overordnede mål,

hvad enten det er et fagligt eller socialt mål.

Fra ildsjæle til en skolekultur

Skolerne fortæller, at det har stor betydning, at det

lykkes at skabe en bevægelseskultur på skolen, hvor alle

skolens lærere arbejder med bevægelse, og hvor det ikke

kun er et par enkelte lærere eller ildsjæle, som har dette

fokus.

For at det kan lade sig gøre, er det skolernes erfaring, at

lærere og pædagoger skal have direkte adgang til kon-

krete øvelser og rekvisitter, som skal bruges til at gen-

nemføre bevægelsesaktiviteterne. Et undervisningsmate-

riale eller lignende, som er tilpasset forskellige alders-

grupper og fag, vil i den forbindelse være et godt værk-

tøj, som kan hjælpe underviserne i gang med at integre-

re motion og bevægelse i undervisningen.

Start med korte forsøg

På tværs af de deltagende skoler konkluderer flere lære-

re og pædagoger, at det har været positivt at arbejde

fokuseret med at gøre bevægelse til en større del af

elevernes skoledag. På skolerne i Vordingborg Kommune

er oplevelsen da også, at mange flere lærere bruger

bevægelse i deres undervisning. De giver udtryk for, at

de har en oplevelse af, at det virker, og at det giver god

mening at inddrage bevægelse, når man ser på elevernes

læringsudbytte. På Bredagerskolen konkluderer man, at

det på lang sigt vil brede sig i en sådan grad, at det ikke

længere vil give mening at tale om lektioner med og

uden bevægelse, men at bevægelse i stedet vil være så

udbredt, at det er en del af alle undervisningsforløb og

enhver didaktisk planlægning.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Motion og bevægelse

Fælles for skolerne er dog, at de understreger, at det er

afgørende, at der er ro og plads til at eksperimentere i

starten. Lærere og pædagoger på tværs af de deltagen-

de skoler hæfter sig ved, at det har skabt en god base

for udvikling og forankring, at alt er foregået stille og

roligt og i både læreres og elevers tempo. Det at ændre

pædagogisk praksis kræver vedholdenhed og tid, og

erfaringerne fra nogle skoler viser, at opstartsperioden

kan være vanskelig, og at bevægelsesaktiviteterne kan

have uhensigtsmæssige virkninger. Flere skoler peger

dog på, at det kun er i starten, og at alle, også eleverne,

skal vænne sig til, at undervisningen foregår på en an-

derledes måde. Derfor understreges det, at det kan være

nødvendigt, at man i starten sætter bestemte tidsperio-

der op, som lærerne skal arbejde med bevægelse inden

for.

SKOLER DER HAR GJORT SIG ERFARINGER MED MOTION OG BEVÆGELSE

Frederiksberg Kommune, Skolen på Duevej

har haft fokus på grundmotorik med det formål at give

eleverne et større bevægelsesrepertoire og dermed øge

deres evne til at indgå i sociale fællesskaber på skolen.

Hillerød Kommune, Kornmarkskolen

har haft ugentlige bevægelsestimer med det formål at

give eleverne værktøjer og strategier til at indgå kompe-

tent i fællesskaberne i klassen og på skolen generelt.

Holbæk Kommune, Elverdamsskolen

har lavet engelske sang- og bevægelseslege i 4. klasse og

matematiske fangelege i 5. og 6. klasse.

Odense Kommune, Abildgårdskolen

har undervist lærere og pædagoger i, hvordan de kan

integrere bevægelse i undervisningen. Herefter har med-

arbejderne gennemført bevægelsesaktiviteter i den fag-

opdelte undervisning.

Odense Kommune, Korup Skole

har gennemført bevægebånd og bevægelsestid på mel-

lemtrinnet. Her har de arbejdet både med særskilte be-

vægelsesaktiviteter og med bevægelse i undervisningen.

Odense Kommune, Munkebjergskolen

har gennemført tre former for bevægelsesaktiviteter med

det formål at skabe varieret undervisning, der øger ele-

vernes koncentration og deres gejst i undervisningen.

Odense Kommune, Vestre Skole

har integreret bevægelse i undervisningen, hvor man bl.a.

har gennemført stafetløb med det formål at øge elever-

nes motivation.

Vejle Kommune, Bredagerskolen

har gennemført bevægelsesaktiviteter med forskellige

formål. Det primære mål er, at bevægelse bliver en natur-

lig del af skoledagen.

Vordingborg Kommune, Gåsetårnskolen, Kulsbjerg

Skole, Møn Skole, Præstø Skole, Svend Gønge-

Skolen

har i samarbejde med instruktører fra DGI arbejdet med

at lave bevægelsesaktiviteter direkte tilknyttet de enkelte

fag.

Thisted Kommune, Tingstrup Skole

har haft musik og motorik i skolens 0.-klasser ud fra den

antagelse, at hvis eleverne ikke har automatiseret grund-

motorikken, så vil de bruge for meget energi på at holde

styr på krop og lemmer og dermed have mindre fokus på

læring.

Aalborg Kommune, Herningvej Skole

har gennemført forskellige bevægelsesaktiviteter på alle

skolens årgange, hvor arbejdet med bevægelse har været

koblet til praktisk-musiske elementer.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 40

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Musik i skoledagen

Med reformen sker der ændringer i den praktisk-musiske fagrække. Bl.a. vil elever i 1. og 5. klas-

se få flere undervisningstimer i musik. I dette kapitel kan du læse om 17 skolers erfaringer med

at styrke den musiske dimension i undervisningen. Skolerne ser de musiske aktiviteter som en

mulighed for at lære eleverne at spille på et instrument, men også som en mulighed for at tilby-

de eleverne et andet læringsmiljø med nogle andre samarbejdsmuligheder.

Med reformen er der lagt op til, at de praktisk-musiske

fag skal spille en anden rolle end hidtil. Håndarbejde og

sløjd erstattes af et nyt fag, designteknologi. Hjemkund-

skab bliver til madkundskab, og eleverne får mere musik

i 1. og 5. klasse. Med ideen om den åbne skole og den

understøttende undervisning er der lagt op til, at netop

den praktisk-musiske dimension kan styrkes i samspillet

med det omgivende samfund, og et samarbejde med

den kommunale musikskole er obligatorisk.

Dette kapitel stiller skarpt på de projekter, der har styrket

den musiske dimension i skolen og i undervisningen. I alt

har 17 skoler gjort erfaringer med at inddrage musik i

skoledagen. Fælles for de 17 skoler er, at de har arbejdet

ud fra en antagelse om, at den musiske dimension styr-

ker alle elevers læring og trivsel.

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN

MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN



Det kan være en styrke at samarbejde med fagpro-

fessionelle, fx musikskoler. De har en faglighed,

som virker motiverende og inspirerende for elever-

ne.

Når der samarbejdes med eksterne parter, er det

vigtigt at skabe en tydelig rollefordeling og -

afklaring. Yderligere er det vigtigt at have en fælles

drøftelse om de læringsmål der skal være for un-

dervisningsforløbet.

For nogle elever kan det være vanskeligt at se, at

musikaktiviteterne fører øget læring med sig. Det

kan derfor være vigtigt at skabe mulighed for, at

eleverne løbende reflekterer over egen læring. Fx

gennem logbøger



Musik kan indgå i skoledagen på

forskellige måder

Musik kan integreres i skoledagen på mange forskellige

måder. Nogle skoler har valgt at arbejde med musikakti-

viteter i afgrænsede, selvstændige forløb, hvor målet

bl.a. var styrkede musikalske færdigheder. Andre skoler

har valgt at integrere musik i den øvrige undervisning.

Her er målet ikke i sig selv, at eleverne styrker deres

musikfaglighed, men snarere at musikken bidrager til at

støtte elevernes læreprocesser i andre fag.

Musik som selvstændige, afgrænsede aktiviteter

De skoler, der har arbejdet med musik som selvstændige

aktiviteter i en afgrænset projektperiode, har i flere

tilfælde valgt at indgå i et tæt samarbejde med eksterne

aktører. De typiske samarbejdspartnere er musikskoler

og kulturskoler, og ved at samarbejde med disse har

man kunnet trække på kompetencer, som skolerne ikke

nødvendigvis selv råder over.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Musik i skoledagen

Skolerne har gennemført mange forskellige typer af

forløb og aktiviteter med musikken i centrum. På nogle

skoler har eleverne lært at samle og passe en saxofon, på

andre skoler har eleverne arbejdet med rytmer og tone-

arter, og på atter andre skoler har man haft fokus på

sangstemmer.

Som et eksempel på én af de indsatser, der har været

gennemført inden for det musiske, kan nævnes Maribo

Skole i Lolland Kommune. Her har skolens musiklærere i

samarbejde med lærere fra musikskolen undervist elever

fra 2. til 6. klasse i musikalsk komposition på iPads.

Et andet eksempel på, hvordan man kan få mere musik i

skoledagen, ses på Overlade Skole i Vesthimmerlands

Kommune. Her har en specialklasse med AKT-elever haft

to ugentlige undervisningstimer i et instrument og/eller

sang. Undervisningen foregik som en kombination af

eneundervisning og sammenspil og blev varetaget af en

kendt voksen og af lærere fra Vesthimmerlands Kultur-

skole.

Endelig kan nævnes Tingstrup Skole i Thisted Kommune,

hvor eleverne i børnehaveklassen har modtaget en halv

times motorisk træning og en halv times musikundervis-

ning dagligt. Målet var at støtte elevernes læreprocesser

ved at skabe variation i deres skoledag samt at styrke

deres grundmotorik og give dem energi og overskud til

læring.

På tværs af de skoler, der har gennemført afgrænsede

forløb med fokus på musikken, kan man se en antagelse

om, at den musikalske udfoldelse har en positiv betyd-

ning for elevernes fordybelse, læring og trivsel. Det er en

væsentlig årsag til, at skolerne har valgt afprøve afgræn-

sede forløb med musikken i centrum. De kompetencer,

som eleverne opnår i de fokuserede musikforløb, vurde-

rer skolerne vil have en positivt afsmittende effekt på

elevernes generelle skolegang og læringsforudsætninger.

Det er en udbredt oplevelse, at kun bestemte elevgrup-

per ellers får mulighed for at lære at spille instrumenter.

Ved at give eleverne mulighed for at lære at spille in-

strumenter eller synge korsang i skolen vurderer skoler-

ne, at de bidrager til at støtte alle elever i at blive så

dygtige, som de kan.

På nogle ses de selvstændige musikaktiviteter også ses

som en del af et dannelsesprojekt. Musikken giver ikke

kun mulighed for at tilegne sig konkrete musikfaglige

færdigheder og styrker ikke blot elevernes læringsforud-

sætninger, men er også med til at udvikle eleverne som

hele mennesker.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 42

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Musik i skoledagen

På skolerne opleves det således som meget meningsfuldt

at bruge folkeskolereformen som en anledning til at

tilbyde eleverne flere musikalske aktiviteter og oplevelser.

Musik som en dimension i fagene

I modsætning til ovennævnte skoler, der har gennemført

selvstændige indsatser, hvor musikken var i centrum, har

en række andre skoler bestræbt sig på at integrere mu-

sikundervisningen i de øvrige fag. På disse skoler taler

man om, at den musiske dimension kan ses som en

støtte i forbindelse med elevernes læreprocesser. Derud-

over kan musik i samspil med bevægelse ifølge skolerne

være et element i det generelle arbejde med at variere

undervisningsformerne og gennemføre understøttende

undervisning.

I forlængelse heraf er der flere skoler, der har arbejdet

ud fra en antagelse om, at musik som del af fagenes

didaktik vil kunne medføre et løft af de elever, der er

udfordret af mere traditionel boglig læring. Helt konkret

beskrives en antagelse om, at det at ”synge sproget ind”

vil styrke elevernes sprogtilegnelse og give eleverne

alternative musiske læringskanaler i forhold til engelsk

og en øget lyst til læring af det første fremmedsprog.

Et eksempel på musik i samspil med bevægelse ses på

Løgstør Skole i Vesthimmerlands Kommune, hvor man

har brugt musik i engelskundervisningen i 1. klasse. I

samarbejde mellem en sanglærer fra Vesthimmerlands

Kulturskole har lærerne inddraget engelske remser,

rytmer, sange og bevægelseslege.

Et andet eksempel ses på Vestre Skole i Odense Kom-

mune, hvor musikundervisningen er blevet koblet til

danskundervisningen. Her har man gennemført et forløb

om folkemusik, hvor man i musiktimerne har haft fokus

på folkemusikkens særtræk, mens man i danskundervis-

ningen har analyseret tekster, diskuteret folkeviser og sat

teksten og genren ind i en historisk kontekst. Skolerne

begrunder dette tværfaglige samarbejde med, at musik-

ken giver en anden oplevelse af tekstens indhold. Musik-

ken kan åbne tekster på nye måder og understøtte, at

eleverne lærer på forskellige måder.

Skolernes erfaringer med at inddrage

musik i skoledagen

Skolerne rapporterer gennemgående om nogle vellykke-

de projekter med musik som omdrejningspunkt.

På tværs af evalueringsrapporterne kan man læse om

begejstrede elever, der har brugt frikvartererne på at

forberede sig på musikaktiviteterne, og om elever, der

ifølge lærerne har opført sig eksemplarisk i undervisnin-

gen.

Skolerne fremhæver især to resultater som følge af de

MARIBO SKOLE (BLÆSENBORGAFDELINGEN) I LOLLAND KOMMUNE

Musikalske kompositioner på iPads

Musikskolelærere, folkeskolens musiklærere samt eksterne

konsulenter har i projektperioden undervist alle Maribo

Skole – Blæsenborgafdelingens elever fra 2.-6. klasse i

musikalsk komposition på iPads.

Inden undervisningsperioden deltog alle implicerede parter i

et dagskursus, hvor de blev introduceret til digitale under-

visningsmaterialer og undervisningsværktøjer.

Eleverne er gennem forskellige pædagogiske undervis-

ningsmetodikker blevet introduceret til fire forskellige kom-

positions- og arrangements-apps, som de har arbejdet med i

projektet. Herudover har eleverne bl.a. også arbejdet med

digitale undervisningsvideoer.

Ifølge skolen giver iPad’en som undervisningsværktøj nogle

unikke pædagogiske muligheder. Eleverne kan pr. intuition

og derved meget hurtigt komme i gang med at komponere

(de skal ikke først lære at spille et instrument). Mange

elever kan være i gang på samme tid med hver deres kom-

position.

Skolen oplever, at eleverne havde faglige og trivselsmæssi-

ge fordele af projektet. De blev inspireret til at se musik

gennem nye briller, og de kreative elever fik en arena, hvor

deres kompetencer var i centrum.

Også lærerne oplever, at projektet har været succesfuldt.

De har bl.a. set nye muligheder i samarbejdet med musik-

skolen og oplever det som positivt at blive udfordret på de

daglige rutiner og den vanlige undervisningstilrettelæggel-

se.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 43

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Musik i skoledagen

LØGSTØR SKOLE I VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Musik som metode til læring af første fremmedsprog for 1. klassetrin

På Løgstør Skole har en 1.-klasse modtaget undervisning i

engelsk, hvor musik og bevægelse har været en integreret

del af undervisningen. Eleverne er blevet undervist i 90-

minutters lektioner én gang om ugen i ni uger.

Formålet var at inddrage musik som en del af en pædago-

gisk metode til tilegnelse af engelsk udtale og understøtte

elevernes læring af elementære engelske ord og sætninger.

Antagelsen bag indsatsen var, at det ”at synge” sproget ind

vil styrke elevernes sproglige læring og derved præsentere

eleverne for alternative musiske ”læringskanaler” i forhold

til engelsk og en øget lyst til læring af det første fremmed-

sprog.

Undervisningen blev gennemført af en sanglærer fra Vest-

himmerlands Kulturskole, elevernes tidligere 0.-klasselærer

samt en støttende pædagog. Sanglæreren har været den

primære planlægger af forløbet. 0.-klasselæreren og pæ-

dagogen har støttet op omkring den pædagogiske del af

undervisningen og deltaget aktivt i timerne.

Gennem engelske remser, rytmer, sange og bevægelsesle-

ge har skolen ønsket at styrke udtale af engelske ord.

Erfaringerne fra projektet er gennemgående positive. Læ-

rerne oplever, at eleverne har været aktive i timerne – især

vurderer de, at elever, der ikke er så bogligt stærke, kan

drage fordel af at lære sproget gennem musikken. I evalue-

ringsrapporten peger de især på musikkens grundprincip-

per: Gentagelse af melodier og rytmer samt det at bruge

krop og bevægelse har dannet grobund for øget læring.

indsatser og aktiviteter, de har sat i gang, nemlig: styr-

kede musikfaglige kompetencer og bedre muligheder for

at deltage i undervisningen samt for at lære. Der er

således en fin sammenhæng mellem de antagelser,

skolerne havde om, hvordan aktiviteterne ville virke, og

de reelle resultater, som de har opnået.

Styrkede musikfaglige kompetencer

Det er en gennemgående vurdering, at eleverne har fået

et betydeligt musikfagligt udbytte af de intensive forløb,

som skolerne har gennemført. Skolerne beretter om

elever, der har lært at spille på instrumenter, som har

lært noderne og akkorderne at kende, som kan tælle

takter, og som kan synge flerstemmigt i kor.

Den Jyske Sangskole har gennemført en række forskelli-

ge musikforløb i Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-

Skjern Kommuner. Én af de skoler, de har samarbejdet

med, er Vorgod-Barde Skole. Her har de gennemført et

dagligt ”sang- og bevægelsesbånd” for eleverne i 1. og

2. klasse. Forløbet har varet otte uger, og den tilknyttede

musiklærer vurderer, at eleverne efter dette forløb har en

større musikfaglig viden end eleverne i 3. klasse. I inter-

views med eleverne kan man læse om 2.-klasseselever,

der udtaler ”jeg har lært mezzoforte, piano, forte, lega-

to, staccato, puls og rytme”. Den Jyske Sangskole vurde-

rer, at den daglige musiktid har været en væsentlig årsag

til den meget tydelige musikfaglige progression hos

eleverne. Et sang- og bevægelsesbånd med 20 minutters

daglig musikaktivitet har ifølge evalueringsrapporten

været med til at skabe en vigtig kontinuitet i elevernes

læreproces.

På Vorrevangskolen i Aarhus Kommune har elever i 2.

klasse på relativt kort tid lært at spille på nye instrumen-

ter. Her har man i musiktimerne arbejdet specifikt med

træ- og blæseinstrumenter. Undervisningen har været

varetaget af skolens musiklærer i samarbejde med mu-

siklærere fra Aarhus Kommunale Musikskole, og efter

syv uger har eleverne opnået grundlæggende færdighe-

der i at spille et instrument, de kan spille med på en

melodi, og de har lært at spille sammen. I forlængelse af

dette har halvdelen af de elever, der har modtaget un-

dervisning i træ- og blæseinstrumenter, udtrykt interesse

for at ville fortsætte med instrumentundervisningen.

Musikaktiviteterne har således ikke kun bidraget til at

give eleverne nogle musikfaglige kompetencer, men har

også øget deres generelle motivation for at lære at spille

på et instrument.

Bedre forudsætninger for at deltage i

undervisningen

På skolerne havde man en antagelse om, at de musikfag-

lige aktiviteter ville have positiv indvirkning på elevernes

faglige udbytte i andre fag. Skolerne vurderer, at det er

for tidligt at kunne sige noget om dette. Ikke desto

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 44

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Musik i skoledagen

mindre noterer de, at de kan spore en tydelig progressi-

on og udvikling i elevernes evner til at modtage under-

visning.

Nogle skoler har oplevet, at musikaktiviteterne bidrager

til en større forståelse eleverne imellem. Musikaktivite-

terne har for mange elever været mødet med en anden

type læringsmiljø end det, de traditionelt kender, og

nogle andre spilleregler har været herskende.

Skolerne beskriver, at samarbejdet mellem eleverne er

meget vigtigt i musikaktiviteterne. Det bliver tydeligt for

eleverne, at de er afhængige af hinanden for at kunne

levere et samlet godt resultat. Og det er en vigtig læring,

som skolerne mener, at eleverne kan overføre til den

øvrige undervisning, og som dermed generelt bidrager til

at skabe nogle gode og rummelige læringsmiljøer, hvor

eleverne udviser forståelse for hinanden. Yderligere

bemærker skolerne, at de musiske aktiviteter giver ele-

verne en meget tydelig oplevelse af progression, og at

eleverne herigennem bliver bevidste om, at man lærer

ved at øve sig.

Et andet udbytte, som nogle skoler fremhæver, er de

positive oplevelser, mange elever får ved at deltage i

musikaktiviteterne. Nogle skoler hæfter sig ved, at mu-

sikaktiviteterne ser ud til især at være gavnlige for de

elever, som er fagligt udfordret, eller som ikke trives i

den mere traditionelle klasseundervisning. I musikaktivi-

teterne vil eleverne ofte have de samme forudsætninger

for at deltage. Dette skaber mulighed for nye dynamik-

ker og positioner i klassen. Og de succesoplevelser, ele-

verne får, fx ved at lære at spille på et instrument, kan

de ifølge skolerne forhåbentlig tage med sig i andre fag.

De gode oplevelser, eleverne får gennem musikaktivite-

terne, håber skolerne således på kan bidrage til at øge

deres generelle motivation for at gå i skole.

Hvad har skolerne lært?

På tværs af de forskellige indsatser med musiske aktivite-

ter har man gjort en række relevante erfaringer med,

hvordan man fremover kan tilrettelægge aktiviteter, der

har den ønskede betydning. De fleste af disse erfaringer

bygger på, at der i indsatserne er blevet inddraget eks-

terne ressourcepersoner og undervisere fra musikskoler

eller andre organisationer.

Skab klare rammer for samarbejdet mellem lærere

og samarbejdspartnere

Samarbejde mellem forskellige faggrupper og på tværs

af skoler eller institutioner stiller store krav til rammerne

for samarbejdet. Skolerne hæfter sig ved, at det er vig-

tigt at skabe ejerskab hos alle involverede og at forvent-

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 45

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Musik i skoledagen

ningsafstemme. I forlængelse af det anbefaler flere

skoler, at man etablerer faste rammer for samarbejdet.

Fælles sparring er vigtigt

Udvikling af didaktik i samspil mellem forskellige faglig-

heder stiller krav til løbende tilpasning og sparring. Flere

af de beskrevne indsatser har ladet både skole- og mu-

sikskolelærere betræde ny grund. Det har givet en masse

gode erfaringer og skabt begejstring for indsatserne, at

de involverede fagpersoner får lov til at lære af hinanden

og lære sammen, men det betyder også, at fagpersoner-

ne får øget indsigt i indsatsen undervejs. Flere skoler har

gode erfaringer med, at fagpersonerne sparrer, lige efter

at de har gennemført undervisningsaktiviteterne. Så er

fagpersonernes erfaringer helt aktuelle, og det sikrer

kontinuitet og styrker den løbende tilpasning af aktivite-

terne.

Eleverne skal reflektere over egen læring

Flere af de skoler, der har arbejdet med musik som selv-

stændig aktivitet, begrunder deres indsats med, at musik

kan hjælpe elever med at blive motiverede og læringspa-

rate. Det er dog ikke altid tydeligt for eleverne, at de

musiske aktiviteter fører egen læring med sig. Skolerne

bemærker derfor, at det er relevant at skabe mulighed

for at eleverne reflektere over egen læring, og løbende

evaluerer deres egen indsats. Her kan fx logbøger være

et relevant redskab.

SKOLER DER HAR GJORT SIG ERFARINFGER MED MUSIK I SKOLEDAGEN

Brønderslev Kommune, Dronninglund Skole

har ladet 2. klassetrin øve og opføre en musical i et

tougers forløb.

Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kom-

muner, Vorgod-Barde Skole, Vildbjerg Skole, Ikast

Vestre Skole og Isenvad Skole

har ladet Den Jyske Sangskole undervise eleverne i sang.

Undervisningens tilrettelæggelse har varieret fra skole til

skole.

Lolland Kommune, Maribo Skole afd.

Blæsenborg

har givet eleverne undervisning i at komponere musik på

iPads.

Odense Kommune, Vestre Skole

har ladet lærere tilrettelægge undervisningsforløb i musik

for 5. klassetrin i samarbejde med Odense Musikskole.

Slagelse Kommune, Vemmelev Skole, Tårnborg

Skole og Skælskør Skole

har ladet lærere i indskolingen samarbejde med Slagelse

Musikskole om at bruge musiske aktiviteter til at under-

støtte 0. og 1. klasses danskundervisning.

Thisted Kommune, Tingstrup Skole

har givet eleverne i 0. klasse mulighed for at øve deres

motorik gennem musik og bevægelse, såsom sanglege

Vesthimmerlands Kommune, Blære Skole

har ladet eleverne modtage undervisning i stomp og

dans.

Vesthimmerlands Kommune, Gedsted Skole

har givet 2. klassetrin undervisning i at spille klaver, blok-

fløjte og violin.

Vesthimmerlands Kommune, Løgstør Skole

har givet eleverne undervisning i musik som forberedelse

til engelskundervisning. De har især øvet udtale og

sprogmelodi.

Vesthimmerlands Kommune, Overlade Skole

har givet AKT-elever undervisning i at spille på instrumen-

ter og i at spille sammen på tværs af 4. og 5. klasse.

Vesthimmerlands Kommune, Toppedalskolen

har givet eleverne sammenspilsundervisning og undervis-

ning i takter og akkorder.

Aarhus Kommune, Vorrevangskolen

har givet eleverne fra 2. klasse undervisning i at spille på

blæserinstrumenter og i et bigband.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 46

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Som en del af den længere skoledag skal alle skoler fremover tilbyde lektiehjælp og faglig for-

dybelse. I dette kapitel præsenteres ni skolers erfaringer med forskellige former for lektiehjælp

og faglig fordybelse. De skoler, der har afprøvet forløb med lektiehjælp og faglig fordybelse, ser

det som en mulighed for at skabe bedre og mere lige forudsætninger for, at alle elever kan klare

sig godt i skolen.

Lektiehjælp og faglig fordybelse skal give eleverne mu-

lighed for faglig træning og støtte, så de kan fordybe sig

i forskellige emner og opgaver, der er differentierede og

tilpasset den enkelte elevs niveau og behov.

I folkeskolereformen skelnes der mellem faglig fordybel-

se og lektiehjælp. Lektiehjælp skal give eleverne mulig-

hed for at få hjælp og vejledning til lektierne, mens den

faglige fordybelse skal give eleverne mulighed for at

arbejde fokuseret og differentieret med forskellige tema-

er og emner.

Skolernes erfaringer viser, at de elever, som benytter sig

af tilbuddene om lektiehjælp og faglig fordybelse, er

glade for den vejledning og individuelle støtte, som

tilbuddene rummer. Skolerne har dog også erfaret, at

det kan være vanskeligt at tiltrække den brede elevgrup-

pe. Særligt er det vanskeligt at tiltrække ressourcesvage

elever og skolens ældste elever til at deltage i lektiecafé-

erne. Med skolernes projekter følger en række gode råd

og opmærksomhedspunkter, som man kan lade sig

inspirere af, når man går i gang med tilrettelæggelsen af

lektiecaféer og timerne til den faglige fordybelse.

GODE RÅD TIL SKOLER NÅR DE SKAL TILBYDE

LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE



Det kan være vanskeligt at rekruttere den brede

elevgruppe til lektiecaféer. Overvej, hvordan skolen

bedst kan motivere alle elever til at deltage.

Forplejning i lektiecaféen og den faglige fordybel-

sestid er vigtig. Det kan både være med til at skabe

nogle hyggelige rammer omkring tilbuddet og være

med til at give eleverne fornyet energi.

Lektiecaféen bør bemandes med personale, som

ved hvad der foregår i undervisningen og som ved

hvilke lektier eleverne har for. Herudover skaber

kendt personale tryghed for eleverne.

Forældrene spiller en vigtig rolle for at få elever til

at deltage i lektiecaféen og den faglige fordybelses-

tid. Det er derfor vigtigt at informere og involvere

forældrene, når man skal tiltrække elever.

Det er vigtigt at opstille nogle klare mål for den

faglige fordybelsestid. Ellers bliver det uklart for

eleverne, hvad målet er, og eleverne risikerer at mi-

ste motivationen.



To typer lektiecaféer

Skolerne har gennemført forsøg med to typer lektiecafé-

er: traditionelle lektiecaféer og nytænkte lektiecaféer.

Traditionelle lektiecaféer foregår typisk i skolens egne

lokaler og med personale, som eleverne kender fra sko-

len eller SFO’en. Nogle af de skoler, der i dette projekt

har tilbudt traditionelle lektiecaféer, er Munkebjergsko-

len i Odense Kommune, Nordbakkeskolen i Ringsted

Kommune, Aakjærskolen i Skive Kommune og Sct. Jør-

gens Skole i Roskilde Kommune. Lektiecaféerne er typisk

blevet tilbudt en-fire dage om ugen og har varet 1-1�½

time.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 47

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lektiehjælp og faglig fordybelse

KORNMARKSKOLEN I HILLERØD KOMMUNE

Lektiecafé for elever i 7.-9. klasse

Kornmarkskolens lektiecafé rettede sig mod elever i 7.-9.

klasse. Lektiecaféen foregik to gange om ugen i 1�½ time,

og eleverne blev tilbudt boller og frugt. Lektiecaféen blev

varetaget af to lærere og en specialpædagog.

Formålet med at samarbejde med en specialpædagog om

lektiecaféen var at tiltrække fagligt og socialt udsatte elever,

som specialpædagogen i forvejen havde kontakt til. Skolen

håbede, at det ville være mere attraktivt for disse elever at

deltage, hvis de mødte et ”kendt” ansigt.

Skolen gjorde flere ting for at tiltrække elever til lektiecafé-

en. Bl.a. tilbød skolen en biograftur, hvis man deltog i

lektiecaféen tre gange. Herudover afholdt man et fokus-

gruppeinterview med elever fra målgruppen for at under-

søge, hvad der ville motivere dem til at deltage.

Målet om at tiltrække elever fra udskolingen blev nået.

Skolen har registreret, at 50 % af eleverne fra 7. klasse, 63

% af eleverne fra 8. klasse og 13 % af eleverne fra 9.

klasse deltog i lektiecaféerne. Skolen oplevede dog fortsat

at have vanskeligt ved at tiltrække de ressourcesvage ele-

ver.

De nytænkte lektiecaféer adskiller sig fra de traditionelle

ved fx at foregå andre steder end på skolen og med et

andet personale, end eleverne normalt kender. Eller de

kan være nytænkte ved, at lektiehjælpen kobles til andre

typer af aktiviteter. Nogle af de skoler, der har nytænkt

deres lektiecaféer, er Tune Skole i Greve Kommune,

Kornmarkskolen i Hillerød Kommune samt Skolen ved

Bülowsvej og Skolen ved Søerne i Frederiksberg Kom-

mune.

Det primære formål med begge typer lektiecaféer er at

give eleverne mulighed for at få hjælp til at læse lektier

og hjælpe dem med at møde velforberedte op til under-

visningen. Skolerne har en antagelse om, at lektiecaféer-

ne kan være med til at bryde den negative sociale arv.

Antagelsen er, at når eleverne får hjælp med lektierne,

så vil de kunne deltage mere aktivt i undervisningen, og

dette vil skabe bedre og mere lige forudsætninger for at

klare sig godt i skolen.

Nogle skoler har valgt at nytænke deres lektiecaféer,

fordi de har erfaret, at det kan være vanskeligt at nå

målet om at skabe bedre og mere lige muligheder for

alle elever i skolen. Mange steder oplever man, at lektie-

caféerne tiltrækker de elever, som allerede præsterer

godt, har opbakning og støtte hjemmefra og allerede er

motiverede for at gå i skole. For at tiltrække en bredere

elevgruppe har nogle skoler derfor valgt at tilrettelægge

deres lektiecaféer på andre måder.

Skolernes erfaringer med lektiecaféer

I skolernes forsøg har de elever, der benytter sig af lek-

tiecaféerne, været glade for tilbuddene, men det har

generelt været vanskeligt for skolerne at tiltrække en

bred elevgruppe.

KORNMARKSKOLEN I HILLERØD KOMMUNE

Evalueringsrapporten

”Det vurderes, at lektiecaféen […] særligt tiltrækker

den gruppe elever, som i forvejen er motiverede og

ambitiøse i forhold til deres skolegang, samt de elever,

som er fagligt udfordret, men i øvrigt glade for skolen.

Det opleves sværere end forventet at tiltrække de

skoletrætte elever og særligt udsatte elever.”

Vanskeligt at tiltrække ressourcesvage elever og

ældre elever

Erfaringerne fra begge typer af lektiecaféer bekræfter, at

det er vanskeligt at tiltrække ressourcesvage elever.

På Kornmarkskolen havde man en antagelse om, at de

skoletrætte og særligt udsatte elever ville være lettere at

tiltrække, hvis de havde en relation til én af de lærere,

der arbejdede i lektiecaféen. Derfor havde man tilknyttet

en specialpædagog, som eleverne kendte. Det så dog

ikke ud til at betyde noget for elevernes deltagelse i

lektiecaféen.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 48

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Forsøget med onlinelektiehjælp i Frederiksberg Kommu-

ne viste sig heller ikke som et ubetinget succesfuldt svar

på, hvordan man kan nå de skoletrætte og særligt udsat-

te elever. Her oplevede man det bl.a. som en udfordring

at udbrede kendskabet til tilbuddet i den korte periode

forsøget varede.

Tune Skole i Greve Kommune vurderer som den eneste

at have etableret et lektiecafétilbud, som rekrutterer

elever fra en bred elevgruppe. Skolen har tilbudt lektie-

hjælp i kombination med håndbold og fodbold og i

samarbejde med Tune Idrætsforening. Håndbold og

fodbold er populære sportsgrene i byen, og tilbuddet har

tiltrukket elever, som man tidligere har haft svært ved at

tiltrække.

Udviklingsprojekterne viser desuden, at det er vanskeligt

at tiltrække elever fra 5.-6. klasse og opefter. Her fore-

trækker eleverne at lave lektier hjemme, bl.a. fordi de

ofte har lektier, der kræver individuel læsning.

Elever, som deltager, er glade for tilbuddet

De elever, som benytter lektiecaféerne, er glade for

tilbuddet, og de oplever et stort udbytte af at komme i

lektiecaféen. Ifølge evalueringsrapporten fra Sct. Jørgens

Skole har eleverne udtalt, at ”det var nemmere at få

noget ud af undervisningen, når man var forberedt” og,

at ”det var godt at sidde sammen med sine venner [og

lave lektier]”.

Af Nordbakkeskolens evalueringsrapport fremgår føl-

gende: ”Nogle elever er efterfølgende stolte mødt frem i

skolen og har kunnet fortælle med stolthed, at de nu var

godt forberedte og havde fået fulgt op på det forsøm-

te.”

Evalueringsrapporterne peger også på, at lektiecaféerne

kan bidrage til at skabe tættere relationer mellem lære-

ren og de enkelte elever. Lektiecaféerne har givet lærer-

ne mulighed for at komme tættere på den enkelte elev,

da antallet af elever er mindre end i den øvrige undervis-

ning.

Hvad har skolerne lært?

På tværs af de to typer af lektiecafétilbud har man gjort

en række erfaringer med, hvordan man kan tilrettelægge

lektiecaféer, der tiltrækker en bred elevgruppe med

forskellige behov. Erfaringerne kan opsummeres i fire

opmærksomhedspunkter, som andre skoler med fordel

kan holde sig for øje.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 49

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lektiehjælp og faglig fordybelse

De store elever ønsker ro, variation og faglighed

Tre forhold ser ud til at være væsentlige, hvis skolerne

skal tiltrække elever fra 5.-6. klasse og opefter:



Lektiecaféen skal skabe rum til ro og fordybelse.



Lektiecaféen skal tilbyde mere end blot lektielæsning.



De lærere, som varetager lektiehjælpen, skal have

tilstrækkelige faglige kompetencer.

På Nordbakkeskolen forklarer eleverne, at deres lektier

ofte består i at skulle læse tekster, og her foretrækker de

at være hjemme, alene. Til gengæld ville de overveje

lektiecaféen, hvis de skulle lave store opgaver, som bl.a.

kræver, at de skal samarbejde med deres klassekamme-

rater.

Ønsker man at tiltrække de ældste elever til lektiecaféen,

er det derfor vigtigt at overveje lektiecaféens indretning,

så der er plads til individuel fordybelse og ro.

Det er også en god idé at overveje, om man kan udvide

lektiecaféen til at rumme andre typer af aktiviteter. På

Kornmarkskolen efterlyser eleverne bl.a. muligheden for,

at lektiecaféen rummer mere og andet end de traditio-

nelle skolefag. De savner mulighed for fordybelse i fag

eller faglige områder, de selv vælger. Her kan man fx

lade sig inspirere af Tune Skole, som med gode erfarin-

ger har koblet lektiecaféen til fodbold- og håndboldakti-

viteter.

Lektiecaféen skal bemandes af ”kendt” personale

Skolerne peger på, at det er vigtigt, at lektiecaféen be-

mandes af personale med tilstrækkelige faglige kompe-

tencer. På nogle skoler har man oplevet, at lærere og

pædagoger ikke har kunnet give eleverne kvalificeret

sparring i forbindelse med konkrete fag og lektier.

Nogle skoler har erfaret, at lektiecaféen bør bemandes af

lærere og/eller pædagoger, som kender eleverne og

deres faglige niveau. For de lektiecaféer, der retter sig

mod indskolingen og starten af mellemtrinnet, skyldes

dette, at eleverne her er for små til selv at administrere

deres lektier. Hvis lærerne og pædagogerne skal kunne

støtte eleverne i deres lektielæsning, kræver det, at de

har været i dialog med klassens lærere om de konkrete

lektier. På samme måde vurderer nogle skoler, at det er

nødvendigt at kende elevernes faglige niveau, hvis man

skal kunne give dem den optimale sparring. Aakjærsko-

len skriver bl.a. i sin evalueringsrapport, at det er nød-

vendigt, at underviserne ved, hvilke lektier eleverne har

for. Skolen vurderer, at eleverne på 4. årgang havde

begrænset udbytte af lektiecaféen, netop fordi de voks-

ne ikke kendte eleverne og deres faglige niveau.

Lektiecaféen skal være et sted, man hygger sig

For skolerne ser det ud til at være en væsentlig opgave

at få skabt nogle rammer omkring lektiecaféen, som

signalerer hygge og socialt samvær, samtidig med at

man kan få hjælp til lektierne.

På nogle skoler har man erfaret, at den sociale dimensi-

on i lektiecaféerne spiller en stor rolle. I Kornmarkskolens

evalueringsrapport kan man fx læse, at den tilknyttede

lærer og pædagog er blevet overasket over, hvor stor

værdi eleverne tillægger forplejningen i lektiecaféen.

TUNE SKOLE I GREVE KOMMUNE

Lektiecafé, fodbold og håndbold

På Tune Skole indgår lektiecaféen som én aktivitet ud af tre.

Hver fredag eftermiddag har eleverne mulighed for at

tilmelde sig en lektiecafé, som er kombineret med fodbold

og håndbold. Der er afsat 35 minutter til hver aktivitet, og

rækkefølgen på aktiviteterne er forskellig fra gang til gang.

Tilbuddet gives i et samarbejde med Tune Idrætsforening,

og det er frivillige fra foreningen samt lærere og pædagoger

fra skolen og SFO’en, som i fællesskab varetager undervis-

ningen.

Formålet med indsatsen er bl.a. at gøre lektiecaféen inte-

ressant ved at kombinere den med aktiviteter, som eleverne

på skolen i forvejen har en stor interesse for. Yderligere har

skolen en forhåbning om, at det vil være lettere for elever-

ne at koncentrere sig om lektielæsning, når det bliver

koblet til bevægelse og fysisk aktivitet.

Skolen har gode erfaringer med lektiecaféen. Den oplever,

at de tiltrak en bredere elevgruppe, og at de især fik fat i

de elever, som ikke tidligere har benyttet sig af lektiecafé-

ens tilbud.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 50

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Forplejningen har bidraget til at skabe en hyggelig, næ-

sten hjemlig stemning, og dette har haft en positiv be-

tydning for rekrutteringen af særligt pigerne. Lektiecafé-

en er blevet et sted, hvor man laver lektier med venin-

derne.

At den sociale dimension i lektiecaféerne spiller en vigtig

rolle fremgår også af evalueringsrapporten fra Sct. Jør-

gens Skole. Fx har en elev sagt, at, ”det var hyggeligt at

læse sammen med en kammerat og en kop te”.

Rekruttering sker også gennem forældrene

Skolerne har erfaret, at det kræver et stort ”kampagne”-

arbejde at tiltrække eleverne til lektiecaféerne. Skolerne

beskriver, at de har hængt reklamer og plakater op på

skolerne, at de har været på besøg i samtlige klasser, at

de har orienteret lærere, og at de har uddelt flyers. Sko-

lerne vurderer, at det er vigtigt at anvende forskellige

rekrutteringsstrategier for at nå så bredt ud til eleverne

som muligt.

Vigtigst vurderer de dog dialogen med forældrene. Sær-

ligt hvis man ønsker at målrette rekrutteringen til de

ressourcesvage elever. I evalueringsrapporterne kan man

læse, at elevernes deltagelse i lektiecaféerne i høj grad

hænger sammen med forældrenes opbakning og op-

mærksomhed. De deltagende skoler er således opmærk

somme på, at de skal indgå i tæt dialog og samarbejde

med forældrene, når de næste skoleår skal etablere

deres lektiecaféer og sikre bred rekruttering.

Faglig fordybelse

Toftegårdsskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune og Skave

Skole i Holstebro Kommune er to eksempler på skoler,

der har valgt at tilbyde timer til faglig fordybelse. Begge

skoler har tilbudt det som et supplement til lektiehjælpen

og ikke som en erstatning.

De faglige fordybelsestimer ligger, som lektiecaféen,

uden for den fagopdelte undervisning.

Særligt på Toftegårdsskolen ser man de faglige fordybel-

sestimer som en metode til at støtte og udfordre den

enkelte elev, og skolen ser nogle muligheder i den fagli-

ge fordybelse, som hverken den daglige undervisning

eller lektiecaféen rummer, herunder muligheden for en

mere differentieret og tilpasset sparring med eleverne og

muligheden for at arbejde med konkrete forløb, der

rummer et selvstændigt indhold.

Begge skoler ser den faglige fordybelse som et muligt

svar på nogle af de udfordringer, som lektiecaféerne

rummer, og skolerne håber, at de kan tiltrække den

elevgruppe, som ikke deltager i lektiecaféerne, men som

vil kunne profitere af ekstra faglig støtte og fordybelse.

TOFTEGÅRDSSKOLEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Faglige fordybelsesværksteder

På Toftegårdsskolen er elever i 4.-6. klasse blevet tilbudt

lektiehjælp og faglige fordybelsesværksteder to dage om

ugen i en tiugers periode. Deltagelsen i fordybelsesværkste-

derne har krævet tilmelding, og forældrene har skullet

deltage i forbindelse med tilmeldingen. Fordybelsesværkste-

derne har været intensive forløb, hvor eleverne i en periode

på tre uger ad gangen har kunnet arbejde med forskellige

fag på forskellige niveauer.

Nedenfor ses eksempler på de hold, eleverne har kunnet

tilmelde sig:

Engelsk grundtræning

Vi vil arbejde med de grundlæggende færdigheder i engelsk

såsom læsning af lette tekster, enkle spørgsmål/svar, enkle

grammatiske øvelser og repetition af gloser, så alle føler, at

de kan være med. Her må man stille alle de ”dumme”.

spørgsmål, og her vil man opdage, at der også er andre,

der har svært ved det. Kom og få åbnet lidt op for ”po-

sen”, så det bliver lettere at følge med i den daglige under-

visning

Matematik - tabeltræning

Driller tabellerne? Hvis du oplever at have svært ved at

gange og dividere/dele, fordi tabellerne ikke vil, som du vil,

så meld dig til dette værksted. Her vil vi arbejde med tabel-

lerne fra 2 til 10 og gange og dividere på mange forskellige

måder. Så driller mange af tabellerne, eller er det bare lige

en bestemt, så kom!

Dansksproglig træning

Til dig, der ofte bruger de samme ord og vendinger, når du

skriver. Få fokus på sproget, når du skriver, og blev en

bedre forfatter.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 51

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lektiehjælp og faglig fordybelse

På Toftegårdsskolen har eleverne kunnet tilmelde sig

forskellige niveaudelte hold, hvor de har modtaget faglig

træning. Timerne har ligget ved siden af skolens øvrige

tilbud om lektiehjælp. På Skave Skole tilbød man den

faglige fordybelse som en forlængelse af lektiecaféen, og

her har eleverne kunnet forberede præsentationer, som

de efterfølgende har skullet fremlægge i deres klasser.

Erfaringer fra de faglige fordybelsestimer

Der knytter sig forskellige erfaringer til de to forsøg med

faglig fordybelse. På Toftegårdsskolen ser man forsøget

med den faglige fordybelse som en succes, der er værd

at gentage.

Eleverne giver her udtryk for, at de er blevet dygtigere,

og at de kan bruge det lærte i den daglige undervisning.

Skolen vurderer, at det bl.a. hænger sammen med de

niveauinddelte hold, hvor eleverne her er blevet udfor-

dret på måder, der passer til deres faglige niveau. Skolen

vurderer også, at den faglige fordybelse har været med

til at skabe nye relationer og fællesskaber på tværs af

klasser og årgange. Og det har ifølge skolen bidraget til

at styrke elevernes generelle trivsel.

For Skave Skole er erfaringerne med den faglige fordy-

belse mere forskelligartede. I evalueringsrapporten for-

klarer skolen, at eleverne viste motivation i den første

periode af projektet, men da rammerne og målene for

den faglige fordybelse blev mere diffuse, mistede flere

eleverne engagementet.

Skave Skoles egen begrundelse for, at forløbet ikke har

været en ubetinget succes, er, at skolen ikke har define-

ret et tilstrækkeligt klart indhold og formål med fordy-

belsestimerne. Dette kendetegner omvendt forløbene

på Toftegårdsskolen, hvor de forskellige tilbud har været

velbeskrevne og klart definerede. Tydeligt indhold og

tydelige mål ser på denne baggrund ud til at være væ-

sentlige forhold, når skolerne tilbyder timer til faglig

fordybelse.

SKOLER DER HAR GJORT SIG ERFARINGER MED LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE

Faaborg-Midtfyn Kommune, Toftegårdsskolen

giver lektiehjælp og faglige fordybelsesværktøjer til elever

i 4.-6. klasse. I fordybelsesværkstederne har eleverne

kunnet tilmelde sig differentierede forløb inden for en-

gelsk, dansk, matematik og natur/teknik.

Frederiksberg Kommune, Skolen ved Bülowsvej og

Skolen ved Søerne

yder onlinelektiehjælp til elever i 5.-10. klasse.

Greve Kommune, Tune Skole

holder lektiecafé, hvor elever fra 3. klasse hver fredag

eftermiddag deltager i tre forskellige discipliner: lektieca-

fé, håndbold og fodbold.

Hillerød Kommune, Kornmarkskolen

holder lektiecafé for elever i 7.-9. klasse. To lærere og en

specialpædagog har varetaget lektiecaféen.

Holstebro Kommune, Skave Skole

giver lektiehjælp og faglig fordybelse for elever i 5. og 6.

klasse. To lærere og to pædagoger varetager opgaven.

Odense Kommune, Munkebjergskolen

holder lektiecafé for elever i 6.-8. klasse. Ni ”kendte”

lærere har været tilknyttet lektiecaféen.

Ringsted Kommune, Nordbakkeskolen

holder lektiecafé med faglig fordybelse for 0.-6. klasse. En

lærer og en pædagog varetager undervisningen.

Roskilde Kommune, Sct. Jørgens Skole

giver lektiehjælp til elever i 1.-6. klasse. Lektiehjælpen

varetages i et samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Skive Kommune, Aakjærskolen

giver lektiehjælp til 3.-5. årgang. Lektiehjælpen varetages

af lærere, pædagoger og undervisningsassistenter.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 52

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Valgfag

Når folkeskolereformen træder i kraft, vil valgfag fylde mere på skemaet hos de ældre elever. I

dette kapitel præsenteres 11 skolers forsøg med nye valgfag – flere i samarbejde med den lokale

ungdomsskole eller idrætsforening. Fælles for skolerne er, at de ser valgfag som en mulighed for

at tilbyde eleverne undervisning i fag uden for den almindelige fagrække, som taler til deres

forskellige interesser. Ved at tilbyde eleverne valgfag håber skolerne at kunne være med til at

øge elevernes motivation og skoleglæde.

Med folkeskolereformen har man sat fokus på, hvordan

man i endnu højere grad kan imødekomme de ældste

elevers interesser og øge deres motivation. Valgfag er et

af de elementer i reformen, som man ønsker skal bidra-

ge til dette. På den baggrund fremrykkes valgfag fra 8.

klasse til 7. klasse, og samtidig udvides valgfag med to

ugentlige timer og gøres obligatorisk.

I dette kapitel kan du læse om de erfaringer, nogle sko-

ler har gjort med at udbyde valgfag. Du kan bl.a. læse

om skoler, der har samarbejdet med ungdomsskoler og

idrætsforeninger, du kan finde inspiration til forskellige

typer af valgfag, og du kan finde gode råd til, hvad man

især skal være opmærksom på, når man tilbyder valgfag.

GODE RÅD TIL SKOLER NÅR DE TILBYDER

VALGFAG

Forskellige valgfag i samarbejde med

forskellige aktører

Skolerne, der har deltaget i projektet, har udbudt en

række forskellige valgfag: fra undervisning i at slukke

brande over idrætsledelse, førstehjælp og sund kost til

fordybelse i programmering af robotter og cirkusartisteri.

Fælles for dem er, at de i høj grad er tænkt uden for

folkeskolens traditionelle fagrække, og at skolerne har

ønsket at give eleverne andre oplevelser og kompetencer

end dem, de traditionelt har fået i folkeskolen.

Projekterne viser, at skolerne især ser et potentiale i

samarbejdet med omverdenen, når de skal tilbyde valg-

fag.

Valgfag i samarbejde med eksterne aktører

Ungdomsskoler, idrætsforeninger, Dansk Skoleskak,

kursuscentret Cirkusfabrikken og et lokalt brandkorps er

eksempler på nogle af de foreninger og organisationer,

som skolerne har samarbejdet med om at tilbyde valg-

fag. Skolerne forklarer, at de har set samarbejderne som

gode anledninger til at trække andre kompetencer ind i

folkeskolen.

Som et eksempel kan nævnes skolerne i Ringkøbing-

Skjern Kommune, som har udbudt valgfaget junior-

brandkorps i samarbejde med ungdomsskoleforeningen.

Her har ungdomsskolen samarbejdet med det lokale

brandkorps om undervisning i brandslukning og første-

hjælp.

Nogle skoler fremhæver særligt ungdomsskolen som en

oplagt samarbejdspartner. Det skyldes bl.a., at ungdoms



Valgfagene bør afspejle elevernes interesser. Ele-

verne skal have mulighed for at fordybe sig i fag og

emner, som der ikke er mulighed for at fordybe sig

i den øvrige, fagopdelte undervisning.

Overvej, om du kan udbyde valgfag i samarbejde

med ungdomsskolen eller andre folkeskoler. Det gi-

ver mulighed for at oprette nichehold.

Valgfagene kan give eleverne mulighed for at indgå

i nye fællesskaber. Samarbejder med andre skoler

eller klassetrin kan derfor være en god idé.



INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 53

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Valgfag

skolen råder over et meget stort antal medarbejdere med

mange forskellige kompetencer, som har undervisnings-

erfaring. Yderligere fremhæver skolerne, at samarbejdet

med ungdomsskolen kan give mulighed for at oprette

valgfag, selvom kun få elever har tilmeldt sig. På skoler

med få elever er det en reel udfordring, men ved at

samarbejde med ungdomsskolen kan der oprettes valg-

fag på tværs af skoler og dermed etableres tilstrækkeligt

store hold.

Valgfag i samarbejde med andre skoler

I et enkelt udviklingsprojekt har to skoler valgt at samar-

bejde om at udvikle et valgfag. Det er Sølystskolen og

Kjellerup Skole i Silkeborg Kommune, der sammen har

udviklet faget science-, teknologi- og matematikstudio.

Samarbejdet er blevet etableret på baggrund af en

kommunal prioritering af teknologi.

Indholdet og rammerne for faget er blevet tilrettelagt i

samarbejde mellem lærere fra de to skoler samt to

kommunale it-konsulenter. De to konsulenter har plan-

lagt de overordnede rammer og introduceret lærere for

en række af de teknologier, de har skullet sætte eleverne

til at arbejde med efterfølgende.

Valgfag i samarbejde mellem lærere og pædagoger

På en enkelt skole har man set det styrkede samarbejde

mellem lærere og pædagoger som en god anledning til

at udvide valgfagsrækken. På Trekronerskolen i Roskilde

Kommune har man således kunnet udbyde i alt ti for-

skellige valgfag, fordi lærere og pædagoger har kunnet

samarbejde om dem.

at være et af de elementer, der bidrager til dette. Skoler-

ne vurderer, at de forskellige læringsmiljøer giver mulig-

hed for at anerkende forskellige typer af kompetencer,

og særligt ser de, at valgfagene kan give mulighed for at

anerkende de elever, som ikke trives i den traditionelle

klasseundervisning.

Skolerne vurderer, at det endnu er for tidligt at vurdere,

om valgfagene har haft betydning for elevernes generel-

le motivation i skolen. De peger dog på en række positi-

ve oplevelser, som de på lang sigt mener kan øge elever-

nes generelle trivsel og motivation i skolen.

Valgfagene skaber engagement

Skolerne har set, at eleverne gennemgående viser et

stort engagement i valgfagene. Evalueringsrapporterne

vidner gennemgående om tilfredse elever og lærere, og

nogle elever udtaler, at det især er på grund af valgfage-

ne, at den længere skoledag ikke opleves som lang og

trættende. Valgfagene ser således ud til at udgøre en

vigtig faktor med hensyn til at skabe en varieret under-

visning gennem den længere skoledag.

Ifølge skolerne har valgfagene også givet mulighed for,

at nogle elever kan få nye positioner og roller i klasserne.

På Sølystskolen og Kjellerup Skole så man, hvordan

elever med særlige kompetencer inden for science og

teknologi indtog en rolle, hvor de hjalp og støttede de

andre elever på holdet. En rolle, som de ikke havde i

skolens andre fag. For disse elever var der således mange

succesoplevelser forbundet med at deltage i dette valg-

fag.

Fornyet interesse for fritidsaktiviteter

Elevernes deltagelse i valgfagene har for nogle elever

betydet, at de har fået øjnene op for fag og aktiviteter,

som de ønsker at dyrke. Dette ses især på de skoler, hvor

man har samarbejdet med det lokale fritids- og for-

eningsliv. Her har man efter samarbejdet med skolerne

oplevet en større søgning til foreningernes aktiviteter.

Skolernes erfaringer med valgfag

Skolerne ser valgfagene som en mulighed for at øge

elevernes generelle motivation for at gå i skole ved at

tilbyde dem forskelligartede fag, der appellerer til deres

forskellige interesser.

Skolerne ser især et stort potentiale i at skabe forskellige

læringsmiljøer i elevernes skoledag, og valgfag anses for

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 54

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Valgfag

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

Samarbejde mellem skoler, specialskoler og ungdomsskole om udbud af

valgfag

I et samarbejde med ungdomsskolen har skolerne i Ringkø-

bing-Skjern Kommune tilbudt en række forskellige valgfag.

De har afprøvet tre forskellige strukturer for valgfagene:



Valgfag, der afholdes udelukkende inden for regulær

skoletid i et samarbejde mellem flere skoler og udbydes

af ungdomsskolen. På grund af samarbejdet kunne der

samles elever nok til hold i nichefag som glasværksted

og kinesisk. Her blev elever transporteret til ungdoms-

skolen i skoletiden og blev her undervist af ungdoms-

skolelærere.



Valgfag, der udbydes i fællesskab mellem folkeskole

eller specialskole og ungdomsskole, hvor elevene tager

et grundkursus i skoletiden og efterfølgende har mu-

lighed for at dygtiggøre sig yderligere på fortsætterhold

på ungdomsskolen om aftenen, i weekender, i ferier el-

ler lignende. Et eksempel er idræt, hvor eleverne tager

introkursus i kajak i skoletiden og efterfølgende kan

vælge at blive uddannet juniorinstruktør gennem un-

dervisning på et aften- og weekendhold på ungdoms-

skolen.

Endelig blev der oprettet et valgfag, der hedder junior-

brandkorps, hvor eleverne blev undervist i brandsluk-

ning, førstehjælp m.m. af ansatte i beredskabet i kom-

munen. Fokus i dette fag var især på vekslen mellem

teori og praksis.



Valgfag, der afholdes om aftenen af ungdomsskolen.

Elever deltager i fx motorhold, hvor de er blevet under-

vist af lærere, der har forbindelse til erhvervsskolen. Der

var mødepligt til aftenundervisningen.

Nye fællesskaber på tværs af klasser og skoler

Valgfagenes organisering og tilrettelæggelse varierer fra

indsats til indsats, men inkluderer oftest en integration af

elever eller professionelle fra forskellige klasser, skoler

eller organisationer. Det medfører, at der dannes nye

netværk for både elever og lærere.

Når eleverne mødes i praksisfællesskaber på tværs af

klassetrin, kan det føre til øget fællesskab på tværs af

årgange og øget trivsel på den enkelte skole. På skolerne

i Ringkøbing-Skjern Kommune har indsatsen medvirket

til at skabe netværk på tværs af skoler og klasser, som er

tiltrængt for at opveje den geografiske afstand, der er

mellem skolerne i Danmarks arealmæssigt største kom-

mune.

Samtidig med at der er blevet dannet netværk mellem

eleverne, har valgfagene også været afsæt for en ud-

bygning af netværk mellem lærere på forskellige skoler

samt mellem skoler og eksterne samarbejdspartnere

såsom foreninger, arbejdspladser og tekniske skoler.

I projekterne inden for dette tema har de konkrete aktivi-

teter været gode afsæt for at arbejde yderligere med den

åbne skole. Skolerne har fået øjnene op for, at samar-

bejdet med eksterne kan give muligheder for at udvikle

skolens undervisning yderligere.

Hvad har skolerne lært?

Skolerne har i projektperioden gjort en række væsentlige

erfaringer, som har betydning for, hvordan de fremover

vil tilbyde og tilrettelægge deres valgfag.

Valgfagene skal afspejle elevernes interesser

Skolernes udviklingsprojekter viser, at det har stor betyd-

ning, om valgfagene afspejler elevernes interesseområ-

der. Gør de det, er eleverne parate til at deltage på aty-

piske tidspunkter og vil gerne transportere sig selv der-

hen, hvor valgfagene er. Skolerne erfarer på denne bag-

grund, at det kan lade sig gøre at sammensætte valg-

fagshold på tværs af skoler. Dette skaber nogle spæn-

dende muligheder for skolerne, fordi fx samarbejdet med

andre skoler kan give mulighed for at tilbyde et større

antal valgfag.

Kommunikation mellem skole og

samarbejdspartnere er vigtigt

Kommunikationen mellem de samarbejdende organisati-

oner og personer er vigtig. For at sikre en grundig viden-

deling bør kommunikationen ikke kun foregå på ledel-

sesniveau, men også imellem lærere og eksterne under-

visere. Man bør sikre sig tydelige aftaler og tydelig an-

svarsfordeling. Optimalt bør man forventningsafstemme,

inden man indgår en samarbejdsaftale.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 55

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Valgfag

SILKEBORG KOMMUNE

Science-, teknologi- og matematikstudio

Skolerne oprettede uformelle læringsmiljøer, hvor elever fra 5.

til 8. klassetrin to gange ugentligt i to timer kunne arbejde

med moderne teknologier. Der blev arbejdet med program-

mering af minicomputere (kaldet Raspberry Pi) og robotter

(Lego Mindstorms) samt arbejder i programmerne Scratch,

Makey Makey og Sketchup (et tre-d-tegneprogram).

Aktiviteten var baseret på elev til elev-læring i et uformelt

læringsmiljø. Lærerne rammesatte aktiviteten og præsente-

rede opgaver, hvorefter eleverne i høj grad skulle vejlede

hinanden og arbejde på deres eget niveau. Der deltog også

elever fra skolernes specialklasser.

De bærende principper for aktiviteten var læring i praksis-

fællesskaber og mesterlæreprincippet.

Ønsker du at læse mere om projektet, kan du besøge deres

Derudover er medejerskab vigtigt for et projekts succes-

fulde gennemførelse. For at skabe medejerskab bør alle

parter inddrages fra starten af planlægningen. Inddragel-

se af aktører er dog tidskrævende, og der bør derfor

sættes god tid af til planlægningen. Det har også den

positive sideeffekt, at der bliver tid til at få kendskab til

hinandens ressourcer og muligheder.

Planlæg i god tid

Når man arbejder med nye emner og fag, som også kan

være ukendte for de fagprofessionelle, kan det være en

udfordring at udnytte nye materialer, såsom ny elektro-

nik, optimalt. Her er det vigtigt at være ude i god tid, så

lærerne kan nå at forberede sig grundigt, inden faget

starter.

I planlægningen af valgfagene kan det være meget

givtigt at lade lærernes interesser spille en rolle, så de

kan være begejstrede og gå på opdagelse i de nye em-

ner sammen med eleverne.

SKOLER DER HAR GJORT SIG ERFARINGER MED VALGFAG

Ishøj Kommune, Strandgårdskolen

Har gennemført et overgangsprojekt for skolens 8.-9.

klasser i seks uger, hvor eleverne hver torsdag har

kunnet få en forsmag på en ungdomsuddannelse. Fx

madkundskab med temaer som kok eller konditor.

Ringkøbing-Skjern Kommune, Spjald Skole og Vide-

bæk Skole

har etableret valgfag på tværs af skoler og benyttet

ungdomsskolens mulighed for at tilbyde fag uden for

regulær skoletid.

Odense Kommune, Seden Skole og Risingskolen

har i samarbejde med ungdomsskolen etableret en række

nye valgfag, der er forbundet med aktiviteter uden for

skolen gennem en fritidsvejleder, eksempelvis et valgfag,

der uddannede eleverne til at være idrætsledere.

Roskilde Kommune, Trekronerskolen

har tilbudt valgfag i samarbejde med pædagoger og

lokale idrætsforeninger.

Silkeborg Kommune, Sølystskolen og

Kjellerup Skole

har gennemført science-, teknologi- og matematikstudio

for interesserede elever. Skolens indsats er fokuseret på

elev til elev-læring.

Skive Kommune, Aakjærskolen

har samarbejdet med eksterne klubber og foreninger om

at tilbyde en bred palet af valgfag to gange to lektioner

om ugen. Valgfagstilbuddet omfattede aktiviteter fra

skoleskak til cirkus.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 56

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Valgfag

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 57

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gode råd

SAMLET OVERSIGT OVER GODE RÅD

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL ARBEJDE MED

VARIERET OG ANVENDELSESORIENTERET

UNDERVISNING



Tænk i tidsforbrug og tidsudstrækning. Der kan opstå

en vis træthed, hvis projektet varer mere end fire-fem

uger. Komprimerede forløb med tid til fordybelse kan

derfor være at foretrække.



Sørg for at forberede projektet i god tid, og sørg for

at have alle relevante parter (ledelse, pædagoger,

eksterne) med allerede i forberedelsen.

Det er vigtigt med en indledende forventningsaf-

stemning og rolleafklaring. Husk desuden tid til lø-

bende sparring og evaluering

Sørg for, at der er styr på teknologien.

I projekter, der indbefatter anvendelse af nyere tek-

nologi, er det vigtigt, at teknologien virker.

De involverede lærere skal have et vist kendskab til

den anvendte teknologi – også selvom der er eksper-

ter tilknyttet.

Autenticitet er vigtigt. I de gennemførte projekter

fremhæves det som en fordel, at eleverne har arbejde

med rigtigt værktøj og rigtigt software. Det er med til

at gøre dem stolte af de produkter, de laver.



Find en balance mellem nye samarbejdspartnere og

nye undervisningsstrukturer og faste og kendte ram-

mer og gennemgående personale. For nogle elever er

det uvante vanskeligt at navigere i.

Det eksterne samarbejde giver lærerne en ny viden.

Overvej, hvordan denne viden kan formidles og deles

på lærerværelset.



GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE

SAMARBEJDET MELLEM LÆRERE OG PÆDAGOGER



Fælles planlægning er vigtig. Det er med til at skabe

et fælles sprog mellem to forskellige fagligheder og

bidrager til at skabe en fælles forståelse af lærings-

målene for undervisningen.



Vær opmærksom på, at begge parters kompetencer

kommer i spil, når undervisningen planlægges og

gennemføres.

Hav en tydelig ansvars- og rollefordeling, og udpeg

evt. en tovholder, som kan koordinere samarbejdet.

Tydeliggør over for eleverne, hvilken rolle pædagogen

har. Ellers kan det være vanskeligt for dem at skelne

pædagogen fra den pædagog, de møder i SFO’en.



GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL ÅBNE SKOLEN OG

SAMARBEJDE MED EKSTERNE PARTER



Samarbejdet skal planlægges i god tid og skal styrkes

gennem fælles forberedelse. Det er vigtigt for at sikre

et fælles fokus i undervisningen og fælles forventnin-

ger.



Det er en fordel, at der i undervisningen er en gen-

nemgående person, som eleverne kender. Det skaber

tryghed for eleverne.

Flyt undervisningen ud af klasselokalet og ud i et

autentisk miljø. Det motiverer eleverne.

GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL INDDRAGE

MOTION OG BEVÆGELSE I SKOLEN



Bevægelsesaktiviteter, som er adskilt fra den fagop-

delte undervisning, skal ikke ligge i slutningen af en

skoledag. Så er eleverne trætte, og aktiviteten kan ik-

ke bruges til at skabe fornyet energi til den øvrige

undervisning.



Der skal være tid til forberedelse og nye eksperimen-

ter med bevægelse. Det kræver både tid og vedhol-

denhed at ændre på kendt praksis.



INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 58

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gode råd

SAMLET OVERSIGT OVER GODE RÅD - FORTSAT



Bevægelsesaktiviteter i undervisningen medfører, at

eleverne får pulsen op. For nogle elever kan det være

svært at finde ro igen. Overvej derfor at afslutte en

bevægelsesaktivitet med en seance, hvor eleverne får

pulsen ned igen.

Bevægelsesaktiviteterne skal kobles til konkrete mål,

som skal synliggøres for eleverne. De skal kunne se

meningen med aktiviteterne.

Alle elever skal kunne være med i bevægelsesaktivite-

terne. Overvej, om du kan finde på en aktivitet, som

er ny for alle, og hvor ingen er eksperter.

Lærerne har brug for inspiration. På hver skole kan

man lave en ”inspirationskasse”, hvor man kan finde

idéer til, hvordan man integrerer bevægelse i den

fagopdelte undervisning



Forplejning i lektiecaféen og den faglige fordybelses-

tid er vigtig. Det kan både være med til at skabe nog-

le hyggelige rammer omkring tilbuddet og være med

til at give eleverne fornyet energi.

Lektiecaféen bør bemandes med personale, som ved

hvad der foregår i undervisningen og som ved hvilke

lektier eleverne har for. Herudover skaber kendt per-

sonale tryghed for eleverne.

Forældrene spiller en vigtig rolle for at få elever til at

deltage i lektiecaféen og den faglige fordybelsestid.

Det er derfor vigtigt at informere og involvere foræl-

drene, når man skal tiltrække elever.

Det er vigtigt at opstille nogle klare mål for den

faglige fordybelsestid. Ellers bliver det uklart for ele-

verne, hvad målet er, og eleverne risikerer at miste

motivationen.



GODE RÅD TIL SKOLER, SOM VIL STYRKE DEN

MUSISKE DIMENSION I SKOLEDAGEN



Det kan være en styrke at samarbejde med fagprofes-

sionelle, fx musikskoler. De har en faglighed, som vir-

ker motiverende og inspirerende for eleverne.



Når der samarbejdes med eksterne parter, er det

vigtigt at skabe en tydelig rollefordeling og -afklaring.

Yderligere er det vigtigt at have en fælles drøftelse

om de læringsmål der skal være for undervisningsfor-

løbet.

For nogle elever kan det være vanskeligt at se, at

musikaktiviteterne fører øget læring med sig. Det kan

derfor være vigtigt at skabe mulighed for, at eleverne

løbende reflekterer over egen læring. Fx gennem log-

bøger

GODE RÅD TIL SKOLER NÅR DE TILBYDER VALGFAG



Valgfagene bør afspejle elevernes interesser. Eleverne

skal have mulighed for at fordybe sig i fag og emner,

som der ikke er mulighed for at fordybe sig i den øv-

rige, fagopdelte undervisning.



Overvej, om du kan udbyde valgfag i samarbejde med

ungdomsskolen eller andre folkeskoler. Det giver mu-

lighed for at oprette nichehold.

Valgfagene kan give eleverne mulighed for at indgå i

nye fællesskaber. Samarbejder med andre skoler eller

klassetrin kan derfor være en god idé.



GODE RÅD TIL SKOLER NÅR DE SKAL TILBYDE

LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE



Det kan være vanskeligt at rekruttere den brede

elevgruppe til lektiecaféer. Overvej, hvordan skolen

bedst kan motivere alle elever til at deltage.

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 59

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oversigt over kommuner og skoler, som har

deltaget i projektet

Oversigt over kommuner og skoler, som har deltaget i projektet

Albertslund Kommune

Herstedvester Skole

Herstedlund Skole

Bornholms Regions-

kommune

Paradisbakkeskolen

Hans Rømer Skolen, afd.

Aaker, Vester Marie og

Mosaik

Brønderslev Kommune

Dronninglund Skole

Fredericia Kommune

Erritsø Fællesskole

Fredensborg Kommune

Endrupskolen

Fredensborg Skole

Humlebæk Skole

Kokkedal Skole

Langebjergskolen

Nivå Skole

Ullerødskolen

Frederiksberg

Kommune

Frederiksberg Ny Skole

Skolen på Duevej

Skolen ved Bülowsvej

Skolen ved Søerne

Frederikshavn

Kommune

Nordstjerneskolen

Aalbæk Skole

Fåborg-Midtfyn

Kommune

Brahetrolleborg Skole

Bøgebjergskolen

Carl Nielsen Skolen

Espe Skole

Horne Skole

Nordagerskolen

Tingagerskolen

Toftegårdsskolen

Greve Kommune

Tune Skole

Krogårdskolen

Herning Kommune,

Ikast-Brande Kommune

og Ringkøbing-Skjern

Kommune

Vorgod-Barde Skole

Vildbjerg Skole

Ikast Vestre Skole

Isenvad Skole

Hillerød Kommune

Kornmarkskolen

Holbæk Kommune

Elverdamsskolen

Holstebro Kommune

Halgård Skole

Naur-Sir Skole

Skave Skole

Ishøj Kommune

Strandgårdskolen

Københavns Kommune

Amager Fælled Skole

Kirsebærhavens Skole

Lolland Kommune

Maribo Skole, afd. Blæsen-

borg

Odense Kommune

Abildgårdskolen

Holluf Pile Skole

Korup Skole

Munkebjergskolen

Risingskolen

Seden Skole

Tingkærskolen

Vestre Skole

Randers Kommune

Hadsundsvejens Skole

Højmarkskolen

Gesten Skole

Bække Skole

Østerbyskolen

Grønvangskolen

Andst Skole

Rødding Skole

Vejle Kommune

Gårslev Skole

NOVAskolen

Bredsten-Gadbjerg Skole

Bredagerskolen

Mølholm Skole

Vesthimmerlands

kommune

Blære Skole

Gedsted Skole

Løgstør Skole

Overlade Skole

Toppedalskolen

Vordingborg Kommune

Svend Gønge-Skolen

Præstø Skole

Kulsbjerg Skole

Gåsetårnskolen

Møn Skole

Viborg Kommune

Møllehøjskolen

Skals Skole/SFO

Vestervang Skole

Aalborg Kommune

Herningvej Skole

Mou Skole

Aarhus Kommune

Vorrevangskolen

Ringkøbing-Skjern

Kommune

Spjald Skole

Videbæk Skole

Ringsted Kommune

Nordbakkeskolen

Roskilde Kommune

Trekronerskolen

Sct. Jørgens Skole

Silkeborg Kommune

Sølystskolen

Kjellerup Skole

Skive Kommune

Aakjærskolen

Slagelse Kommune

Antvorskov Skole

Tårnborg Skole

Skælskør Skole

Vemmelev Skole

Stevns Kommune

Strøbyskolen

Hotherskolen

Store Heddinge Skole

Struer Kommune

Thyholm Skole

Thisted Kommune

Tingstrup Skole

Vejen Kommune

INSPIRATION TIL ARBEJDET MED SKOLEREFORMEN 60

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DANMARKS

EVALUERINGSINSTITUT

Østbanegade 55, 3.

2100 København Ø

T 35 55 01 01

F 35 55 10 11

E [email protected]

H www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten

af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden,

der bruges på alle niveauer – fra institutioner og skoler til

kommuner og ministerier.

Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Her kan du også downloade alle EVA’s udgivelser

– trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler.

Inspiration til arbejdet med skolereformen

Foto

COLOURBOX, Mette Bendixsen, Søren Svendsen og Thomas Søndergaard

Tryk

Rosendahls-Schultz Grafisk a/s

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISBN: 978-87-7958-775-5